ABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG"

Transkript

1 FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG Eleverne skal i faget bridge lære bridgespillets grundlæggende principper både i forhold til det faglige og det sociale/etiske aspekt, således at de efter et år er i stand til at melde og gennemføre spillet med vilkårlige fordelinger og kan gebærde sig mod vilkårlige modstandere. Stk. 2. Eleverne skal gennem teori, praksis, inddragelse af kommunikative og matematikfaglige færdigheder samt ikke mindst gennem samarbejdet med deres medspillere tilegne sig og erfare sig til bridgemæssige færdigheder. Stk. 3. Gennem bridgespillet skal eleverne udvikle deres matematisk/logiske tankegang, deres evne til at fokusere, deres koncentrationsevne, deres kommunikative færdigheder samt evnen til at samarbejde i givne rammer, så de kan drage nytte af disse kompetencer og færdigheder i såvel skolen som livet uden for skolen.

2 LÆRINGSMÅL Kompetenceområde: Kompetencemål: Meldinger Eleven kan melde med en makker efter de grundlæggende principper i et naturligt system, f.eks. Nordisk Standard Færdigheds- og vidensmål: Eleven kan vurdere en hånds potentiale Kortvurdering Eleven kan tælle honnørpoint og kender til taberberegning Pointtælling Eleven kan vurdere, om der er grundlag for at melde på et højere trin Eleven kan sammen med sin makker afgøre, om de har en mulig trumffarve Trumfspil Eleven kender og forstår bonus-tildeling samt honnørpoint Eleven kender til simple farve- og støttemeldinger samt hvor mange trumfer, der skal til før en farve bør vælges som trumf Samarbejde Eleven har forståelse for, at meldingerne foregår i et Eleven inddrager information fra makkers meldinger i egne overvejelser samspil med makker Kortvurdering Eleven kan vurdere, om en hånd er mest egnet til farve- eller trumfkontrakt Eleven kender til begreberne jævne og skæve hænder, og kan se fordelen ved trumfninger Grundsystem Eleven kender de grundlæggende meldinger i et Eleven melder efter grundprincipperne for krav til naturligt system farve-længder og honnørpoint

3 Kompetenceområde: Kompetencemål: Spillefærdigheder Eleven mestrer de basale spille-teknikker og grundregler i såvel spilføring som modspil Færdigheds- og vidensmål: Eleven kan gennem-føre et spil bridge i henhold til reglerne Eleven kan spille ud i forhold til aftalerne Eleven kan planlægge sin spilføring, herunder identificere potentielle stikkilder Eleven kan vurdere, om man skal kalde eller afvise i en farve Eleven kan arbejde sammen med sin makker om at rejse stik til modspillet Eleven har forståelse for, at melde-forløb og spilforløb influerer på, hvilken strategi, man skal vælge Spillet af kortene Udspil Eleven ved, hvem der er spilfører, hvem der skal spille ud, kender kortenes rangorden og kan følge farve Spilføring Farvekvalitet Modspil Analyse Eleven kender de gængse udspilsregler Eleven har kendskab til teknikker og begreber som at rejse en farve samt opspil og knibning Eleven kender kravene til farvekvalitet, hvis man skal kalde til en farve Eleven kender til modspils-signaler som kald/afvisning Eleven inddrager information fra spil og meldinger i sine overvejelser

4 LÆSEPLAN/UNDERVISNINGSVEJLEDNING FOR VALGFAGET BRIDGE Læseplanen i faget bridge er bygget op omkring de centrale kompetenceområder, meldinger og spillefærdigheder, men inddrager også i høj grad et fokus omkring etik, kommunikation og samarbejde. Undervisningen i valgfaget bridge tilrettelægges som et 1-årigt forløb på enten 7., 8. eller 9. klassetrin. Forudsætninger Eleverne vil møde faget med meget forskellige forudsætninger, da traditionen for samt kendskabet til kortspil varierer fra familie til familie og fra klasse til klasse. Ens for dem alle vil være, at selve spillet bridge er nyt for dem. Det, der derimod kan udvikles og bygges videre på af erfaringer fra både fritids- og skoleliv, er kendskabet til samhørighed med og afhængighed af samarbejdspartnere, som i faget Bridge primært vil være en makker. I løbet af året inddrages også matematikfaglige kundskaber om sandsynlighed og kombinatorik. Fagsyn Fagsynet i denne læseplan ser bridge som en fortløbende læreproces, hvor man hele tiden bygger videre på de grundlæggende principper og færdigheder. Fagets forskellige områder supplerer hinanden, og undervisningen ses som ét langt forløb, der strækker sig over hele skoleåret. Hver lektion har et tema, der hele tiden udvider elevernes kendskab til nogle af bridgespillets mange facetter og hele tiden forbedrer deres mulighed for at spille bridge både i og uden for undervisningen. Der arbejdes ikke tematisk i længere forløb med enkelte områder i faget. Når den helt grundlæggende læring om bridge er på plads, vil man med fordel kunne lave tematiske undervisningsforløb, f.eks. om modspil eller spilføring, men det vil i givet fald være på et 2.års valgfag.

5 Mål Målet med undervisningen er, at eleverne efter et års forløb er i stand til at melde og gennemføre spil selvstændigt i overensstemmelse med både de bridgefaglige regler og de etiske retningslinjer. Eleverne skal efter forløbet: være i stand til at spille bridge i teknisk forstand beherske honnørpointoptælling og kende til kravene om antal point til åbning, udgang og slem beherske de grundlæggende meldinger i et naturligt system kende til pointgivning og begreberne delkontrakt, udgang og slem beherske de grundlæggende modspilsprincipper have forståelse for, at bridge er et makkerspil kunne benytte den givne tid fornuftigt kende de etiske regler kunne planlægge spillets forløb, både som spilfører og modspiller beherske grundlæggende teknikker i spilføring som f.eks. knibning have viden om, hvor og hvordan bridge spilles på fritidsniveau kende og forstå de mest almindelige bridgefaglige termer kunne drage både positive og negative konklusioner på baggrund af meldinger og spillets forløb

6 VURDERING Hvis man skal give karakterer eller på anden måde vurdere elevernes præstation kan følgende graduering være til hjælp: Under middel eleven kan gennemføre et spil bridge i teknisk forstand eleven udviser forståelse for de grundlæggende meldinger eleven tager ansvar for sit makkerskab eleven kan spille ud efter de aftalte udspilsregler eleven holder en kort pause efter udspillet, og planlægger dette og de næste par stik eleven kender en del af de bridgefaglige termer Middel eleven udviser forståelse for bridgespillets opbygning og hovedpointer i spillet eleven er sikker i sit grundsystem eleven forstår og praktiserer de grundlæggende etiske regler, som bridgespillet bygger på eleven inddrager oplysninger fra makkers udspil i egne overvejelser eleven lægger en plan for spillets forløb, når bordet er lagt ned eleven har forståelse for, at der kan være flere spilleplaner at vælge imellem eleven har forståelse for, hvad de bridgefaglige termer dækker over Over middel eleven forstår og kan forklare de grundlæggende idéer i bridge for andre eleven søger nye muligheder i meldingerne eleven udvikler sit makkerskab og udviser overskud ved bordet, også i forhold til elever, der ikke er lige så dygtige som eleven selv eleven gør sig taktiske overvejelser på baggrund af både makkers og modspilleres ud- og tilspil eleven planlægger spillets forløb og er i stand til at ændre planen, efterhånden som spillet skrider frem

7 eleven kan motivere valg af spilleplan, både som modspiller og som spilfører. Herunder inddrages oplysninger fra meldeforløb og eventuelle tidligere stik. eleven kan forklare betydningen af bridgefaglige termer for andre METODER Undervisningens opbygning Undervisningen i faget tager i høj grad udgangspunkt i praktisk og konkret arbejde, altså selve det at spille Bridge. Eleverne skal via praksis træne og erfare sig frem til pointer i både meldinger, spil og modspil. Der arbejdes både med delelementer, som f.eks. kortvurdering, udspil, melding, farvebehandling og der undervises i gennemførelsen af hele spil. Undervisningen tilrettelægges med korte, fælles introduktioner og derefter opgaveløsning enten i form af opgaver eller ved at spille konstruerede, lagte spil, hvor det gennemgåede tema optræder. Eleverne sidder i bordgrupper med fire i hver, og man sidder over for sin makker. Det er op til den enkelte lærer, om man vil have faste makkere, eller om man skifter fra gang til gang/ periode til periode. Der lægges op til en ensartet læringsstruktur på lektionerne, bygget op omkring repetition, intro, arbejde og opsamling. Formen varierer inden for de fire områder, men den overordnede struktur ligger fast. Hver lektion starter med en repetition af stoffet fra sidste lektion, enten ved tavlen, ved en brainstorm/runde ved hvert bord (i faste rammer med inspiration fra cooperative learning) eller med en quiz. Herefter en kort præsentation af dagens tema. Denne præsentation tilstræbes at være så kort som muligt, og der lægges vægt på tydelighed omkring, hvad der skal læres og hvorfor denne nye læring er anvendelig. I selve erfarings- og læringsfasen skal eleverne selv i gang. Her kan der være tale om opgaver der løses i makkerpar, i bordgrupperne eller enkeltvis hvor man efterfølgende udveksler tanker og idéer ved sit bord. Når det er konkrete færdigheder, der skal trænes, som f.eks. Hvor højt niveau skal vi melde på?, kan bevægelse med fordel medtænkes. Eksempelvis med øvelser hvor eleverne går rundt mellem hinanden med en bridgehånd og skal finde en makker, der passer, så de har point nok til udgang. Mange gange vil arbejdet med stoffet være gennem de konstuerede spil. Her er samtalen et bærende element, dels eleverne imellem, dels når læreren går rundt mellem bordene og hjælper. Der lægges vægt på, at læreren stiller vejledende

8 spørgsmål i stedet for besvare eleverne direkte, så eleverne hele tiden selv ræsonnerer sig frem til en mulig løsning. Spillet kan afbrydes med korte fælles samtaler, om hvordan man har løst et givent problem ved de forskellige borde, så eleverne oplever, at hvert enkelt spil kan angribes på forskellige måder, ofte med forskelligt resultat til følge. Afslutningsvis samles der op på dagens nye læring og den bearbejdes f.eks. ved at skrive nye begreber ned i egen logbog. IT IT inddrages dels via træningsprogrammer, hvor man kan øve enkeltstående færdigheder som f.eks. spilføring, men også i form af online bridge på bridgebase.com eller lignende, hvor man kan spille mod hinanden og andre eller meldetræne med sin makker, både tilfældige hænder og hænder, der er defineret så de passer til det, der skal trænes. Undervisningsdifferentiering Eleverne vil automatisk møde forskellige udfordringer alt efter hvor de rent læringsmæssigt befinder sig og hvor langt de er i selve undervisningen/spillet. En af bridgespillets grundpiller er, at man aldrig bliver færdig med at lære, men derimod hele tiden møder udfordringer, der passer til det niveau, man er på, fordi det automatisk er de udfordringer, man ser. Eftersom en del af undervisningen foregår gruppevis, når eleverne sidder og spiller de spil, der er tilpasset det aktuelle stofområde, vil en stor del af læringen foregå her, dels ved, at eleverne i gruppen taler sammen om mulige løsninger, dels ved at underviseren bevæger sig rundt til bordene og støtter med vejledende spørgsmål som f.eks. Hvor mange point er det nu, man skal have for at kunne åbne meldingerne? eller Hvordan er det nu, man skal spille kortene, når man har store kort på den ene hånd og små kort på den anden hånd?. Sværhedsgraden af spørgsmålene tilpasses selvsagt den enkelte elev. Socialt Der lægges hele tiden vægt på, at bridge er et makkerspil. Man er afhængig af, at kommunikationen fungerer. Her menes der for det første den almindelige, verbale og nonverbale kommunikation, hvor det at være opbakkende, forsøge at sætte sig i

9 makkers sted og hele tiden have en ordentlig tone er centralt for, at et samarbejde fungerer. Den anden kommunikationsform, som foregår ved hjælp af meldinger og kort, betragtes som et nyt sprog, og vigtigheden af, at man opfatter både det sagte og det usagte (drager negative konklusioner) er central. Der vægtes, at man kommunikerer inden for de givne rammer, således at sandsynligheden for at modtageren forstår budskabet er størst mulig. Etik I bridge spiller de etiske regler en stor rolle. Der er en række høflighedsfraser, man skal bruge. De er med til at sørge for, at der er en god tone ved bordet. F.eks. siges tak, makker hver gang bordet lægges ned, og udspiller venter pænt, til makker har sagt værsgo, før der spilles ud. Derudover tales der altid pænt og høfligt, og ubeføjede oplysninger (oplysninger, der ikke gives med enten kort eller meldinger) er bandlyst. INKLUSION Bridge spilles i et forpligtende fællesskab på tværs af aldersgrænser, køn, religion og fysisk formåen og har nogle helt klare fordele i forhold til inklusion. For det første starter alle på bar bund i forhold til rammer og begreber. Her vil f.eks. tosprogede elever opleve, at de har samme udgangspunkt, som andre. For det andet spilles bridge i nogle helt faste og let genkendelige rammer, så elever, der har behov for dét, tilgodeses automatisk. For det tredje er de sociale/etiske rammer også defineret, så alle kan begå sig. På længere sigt, kan det at kunne spille bridge være nøglen til fællesskab i ungdoms- og voksenlivet. Bridgemiljøet i Danmark er en del af det danske foreningsliv, og er kendetegnet ved at være meget rummeligt, og mennesker, der af den ene eller den anden årsag har svært ved at begå sig socialt i andre sammenhænge, kan ofte finde tilhørsforhold og anerkendelse her. Derudover er bridge en international nøgle, for alle steder i verden findes en lokal bridgeklub, og også her skabes relationer ofte ene og alene fordi, man automatisk anses som en af flokken, når man kan spille med i klubben. SAMSPILLET MED DEN ØVRIGE FAGRÆKKE

10 Bridge har et positivt samspil med en række andre fag i skolen. På den faglige side er det åbenlyst, at bridge fordrer analytisk og logisk tænkning, og man bruger en række matematiske færdigheder, når man spiller. Derfor støtter bridge i høj grad op om faget matematik, og det vil være oplagt at samarbejde med matematiklæreren om f.eks. sandsynlighed i forbindelse med kortfordelinger. Viden om bridge som en del af det danske foreningsliv er et kulturelement, som hænger fint sammen med undervisningen i både historie og samfundsfag. Helt generelt udvikler bridge koncentrationsevnen, evnen til fordybelse og selvstændig tænkning, samt træner samarbejde og kommunikation. Disse elementer støtter op om alle skolens fag. Åben skole Valgfaget bridge er et sted, hvor begrebet Åben skole for alvor giver mening. Her kan lokalsamfund og skole begge profitere af mødet. Det vil være en kæmpe fordel, hvis man kan indgå et samarbejde med den lokale bridgeklub i forhold til undervisningen. I langt de fleste klubber vil der være medlemmer, der med glæde kommer og giver en hånd med som hjælpere i undervisningen. Det er selvfølgelig stadig læreren, der er ansvarlig for selve undervisningen, men det er en stor fordel at være flere, der kan hjælpe ved bordene, f.eks. når eleverne spiller kort. I mange klubber vil de også have en garvet underviser i bridge, som man kan sparre med omkring det faglige indhold. Mange steder vil det være muligt at låne materiel af klubberne, måske endda lokaler, så undervisningen kan foregå i en bridgeklub i stedet for et klasselokale. Flere steder har man haft stor succes med at afslutte undervisningen med en turnering, hvor medlemmer fra den lokale klub inviteres til at komme og spille med eleverne, så eleverne også får dén oplevelse med. Dette er blot eksempler på, hvordan samarbejdet kan være, mulighederne er mange.

Fagbeskrivelse for valgfaget BRIDGE. Målrettet valgfagsundervisningen i folkeskolen 7.-9. klassetrin. Udgivet af Danmarks Bridgeforbund august 2015

Fagbeskrivelse for valgfaget BRIDGE. Målrettet valgfagsundervisningen i folkeskolen 7.-9. klassetrin. Udgivet af Danmarks Bridgeforbund august 2015 Fagbeskrivelse for valgfaget BRIDGE Målrettet valgfagsundervisningen i folkeskolen 7.-9. klassetrin Udgivet af Danmarks Bridgeforbund august 2015 www.bridge.dk 1 Titel Fagbeskrivelse for valgfaget bridge

Læs mere

Lærervejledning. "Spil Bridge 3"

Lærervejledning. Spil Bridge 3 Lærervejledning "Spil Bridge 3" Til bridgelæreren Elverne får mange tips i lærebogen Spil Bridge 3 i såvel gennemgangen af teoriteksten, opgaverne som spillene. De særligt fremhævede tips bør du fokusere

Læs mere

Optællingens kunst. Invit Stayman. Spil 2. Ø / NS. Spil 1. N / Ingen 8 7 5 2 K B 10 9 7 - K D 9 3

Optællingens kunst. Invit Stayman. Spil 2. Ø / NS. Spil 1. N / Ingen 8 7 5 2 K B 10 9 7 - K D 9 3 Spil 1. N / Ingen 5 4 2 K D 4 D 6 2 9 8 3 2 Invit Stayman K 9 6 E 5 3 E B 7 5 E B 6 E 3 10 9 8 7 2 K 4 3 10 7 4 D B 10 8 7 B 6 10 9 8 K D 5-1ut 2 2 2 4 Meldingerne: Når Nord åbner med 1ut, er Syd med 9

Læs mere

Lynbridge 1.04. EasyBridge & Lynbridge

Lynbridge 1.04. EasyBridge & Lynbridge Lynbridge 1.04 EasyBridge & Lynbridge Udviklet af Torben Kelså 15-04-2012 Indhold Indledning... 3 Om EasyBridge... 3 Kapitel 1- Spillets gang... 3 Sådan spiller du EasyBridge... 3 Kapitel 2 - Kortvurdering

Læs mere

LEKTION 22 FARVEBEHANDLING

LEKTION 22 FARVEBEHANDLING LEKTION 22 FARVEBEHANDLING I hvert eneste spil skal man som spilfører tage stilling til, hvordan samtlige fire farver skal spilles. Derfor er dette et vigtigt område i selve spilføringen. Mange kombinationer

Læs mere

LEKTION 1 INDLEDNING KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE

LEKTION 1 INDLEDNING KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE LEKTION 1 INDLEDNING Bridgens oprindelse fortaber sig i det uvisse. Man har kendskab til, at der allerede i det 16. århundrede var et spil, der svagt mindede om nutidens bridge.

Læs mere

LEKTION 21 SVAR PÅ 1UT MED 5-FARVE I MAJOR

LEKTION 21 SVAR PÅ 1UT MED 5-FARVE I MAJOR LEKTION 21 SVAR PÅ 1UT MED 5-FARVE I MAJOR I Lektion 3 lærte du at svare på en 1UT-åbning med balancerede hænder. I forrige lektion indførte vi Stayman, hvormed man finder de vigtige 4-4 tilpasninger i

Læs mere

LEKTION 40 ÅBNINGSUDSPILLET

LEKTION 40 ÅBNINGSUDSPILLET LEKTION 40 ÅBNINGSUDSPILLET Få ting i bridge har så stor betydning som åbningsuspillet (det blinde udspil). I Lektion 3 og 7 har du lært, hvilket kort du skal spille ud fra en given farvekombination. Men

Læs mere

LEKTION 17 VIGTIGE GRUNDREGLER

LEKTION 17 VIGTIGE GRUNDREGLER LEKTION 17 VIGTIGE GRUNDREGLER Der er mange regler at huske, og da du sikkert er lidt forvirret over alle de nye ting på nuværende tidspunkt, vil vi her kortfattet repetere de grundlæggende principper,

Læs mere

Profilfag Mellemtrin. valghæfte for 2. periode skoleåret 2015/2016

Profilfag Mellemtrin. valghæfte for 2. periode skoleåret 2015/2016 Profilfag Mellemtrin valghæfte for 2. periode skoleåret 2015/2016 Vonsild Skole - En skole i balance og bevægelse Det er tid til at vælge nye profilfag.:-) Det er tid til at vælge nye profilfag:-) Profilfag

Læs mere

Velkommen til Bridge

Velkommen til Bridge Velkommen til Bridge Introduktion til lynkursus i skolebridge: Bridge er Tankesport ikke gambling Gode venskaber Sjovt, udfordrende - og megasvært Melde, spille, samarbejde og vinde 1 Kursus Plan for lynkursus:

Læs mere

LEKTION 7 UDSPIL MOD FARVE OG ÅBNING 2UT

LEKTION 7 UDSPIL MOD FARVE OG ÅBNING 2UT LEKTION 7 UDSPIL MOD FARVE OG ÅBNING 2UT KAPITEL 22. UDSPIL MOD FARVEKONTRAKTER Mod farvekontrakter er udspilstaktikken anderledes end mod sanskontrakter. Man spiller gerne en singleton eller doubleton

Læs mere

Danmarks Bridgeforbund Hørkær 32B DK 2730 Herlev Telefon Lærervejledning

Danmarks Bridgeforbund Hørkær 32B DK 2730 Herlev Telefon Lærervejledning Lærervejledning Danmarks Bridgeforbund Hørkær 32B DK 2730 Herlev Telefon +45 48 47 52 13 E-mail: dbf@bridge.dk Formål med dagen: Uanset om introdagen er en enkeltstående begivenhed, eller om den er optakten

Læs mere

Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering

Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Artikel af pædagogisk konsulent Lise Steinmüller Denne artikel beskriver sammenhænge mellem faglige mål, individuelle mål og evaluering, herunder evalueringens

Læs mere

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus). Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Bridgelærer kompendium 1. Indhold

Bridgelærer kompendium 1. Indhold Bridgelærer kompendium 1 Indhold Forord... 2 Et bridgekursus opbygning... 3 Generelle informationer og råd til bridgelæreren... 3 Kursistens succeskriterie... 3 Dit succeskriterie... 4 En typisk bridgeundervisningsaften...

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

LEKTION 35 STRAFDOBLINGER

LEKTION 35 STRAFDOBLINGER LEKTION 35 STRAFDOBLINGER Indtil videre har du kun lært om oplysningsdoblinger, hvor man dobler for at få makker til at melde. Fra andre kortspil kender du sikkert til brugen af en dobling som udtryk for

Læs mere

Skolebridge hvad skal det. nu gøre godt for?

Skolebridge hvad skal det. nu gøre godt for? Skolebridge hvad skal det Dronningen gør det. 27.000 danskere gør det i klubber. Bill Gates gør det. Bridge udfordrer og stimulerer alle uanset baggrund. At lære bridge som ung er en indlæringsfordel for

Læs mere

Kerneydelser. Hvis der er vikarer skal de udføre det praktiske arbejde, såsom ordne vogn, servere mad, rydde op.

Kerneydelser. Hvis der er vikarer skal de udføre det praktiske arbejde, såsom ordne vogn, servere mad, rydde op. Kerneydelser Aflevering: Skal være tryg for forældre og børn. Barnet skal altid mødes af et pædagogisk personale, der er specielt forholder sig til barnet i denne situation. Det pædagogiske personale skal

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

Udkast: Den lille grønne BridgeBog - Anne Grete

Udkast: Den lille grønne BridgeBog - Anne Grete Indholdsfortegnelse Hvordan lærer jeg bridge?... 2 AT TÆLLE POINT... 3 KONTRAKTEN så spiller vi den!... 3 ÅBNINGSMELDINGER... 5 ÅBNING i en farve: 12-21HP... 5 Svar på åbning 1 i farve:... 6 ÅBNING med

Læs mere

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til

Læs mere

Bridge Intro. Spilles af 4 spillere, som er faste makkere 2 og 2 Der spilles med 1 spil kort uden Jokere, 13 kort til hver

Bridge Intro. Spilles af 4 spillere, som er faste makkere 2 og 2 Der spilles med 1 spil kort uden Jokere, 13 kort til hver Bridge Intro Spilles af 4 spillere, som er faste makkere 2 og 2 Der spilles med 1 spil kort uden Jokere, 13 kort til hver Farvernes rang: Spar, Hjerter, Ruder og Klør Man kan spille med eller uden Trumf

Læs mere

Lærervejledning. Lynbridgekursus for skoleelever

Lærervejledning. Lynbridgekursus for skoleelever Lærervejledning Lynbridgekursus for skoleelever Undervisningsmaterialet er beskrevet til et undervisningsforløb på mindst 6 lektioner. Et forløb på færre timer vil ikke kunne dække, hvorimod det uproblematisk

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Almindelige: Der vælges valgfri trumf mellem de fire farver eller uden trumf.

Almindelige: Der vælges valgfri trumf mellem de fire farver eller uden trumf. WHIST Regler Antal spillere pr. bord: 4 Kortgivning Der benyttes et spil kort med 55 blade inklusiv 3 jokere. Der gives kort med uret, 13 kort til hver spiller samt 3 byttere, der placeres midt på bordet.

Læs mere

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING DCUM anbefaler elevinddragende undervisning, fordi medansvar og tillid kan øge motivation, trivsel og læring. På Skolecenter Jetsmark har de gode erfaringer med elevinddragelse

Læs mere

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Håndbold i skolen - alle børn i spil Håndboldforløb 7.- 9. klasse - Håndboldteknik og spilstrategi Håndbold i skolen - alle børn i spil KÆRE FORENINGER, FORENINGSLEDERE OG TRÆNERE. KÆRE SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund

Læs mere

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål) BEK nr 855 af 01/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 030.08S.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt

Læs mere

Kom godt i gang med Funbridge Total Guide iphone

Kom godt i gang med Funbridge Total Guide iphone Kom godt i gang med Funbridge Total Guide iphone Gå ind i Appstore Klik på forstørrelsesglasset for at søge og tast funbridge Vælg den øverste funbridge din bridgeklub Herefter kommer dette billede frem.

Læs mere

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole

Læs mere

Børn med særlige behov i SFO Globen.

Børn med særlige behov i SFO Globen. Børn med særlige behov i SFO Globen. Vores definition på børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt ekstra ressourcer, således

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Voms Rev. 1.1. Knægt, Toqu. Konge, Voms 8

Voms Rev. 1.1. Knægt, Toqu. Konge, Voms 8 Generel rang: slår slår slår 3 Slår alt, men værdiløs i udspil. Knægt, Toqu, Giver to lus, når den slår Voms. Må ikke spilles ud før Voms en. Med mindre man har Voms. Konge, Voms, Giver én lus for et stik,

Læs mere

Den lille grønne Bridge Bog - FruGrøn.dk - Efterår 2017

Den lille grønne Bridge Bog - FruGrøn.dk - Efterår 2017 Hvordan lærer jeg bridge?... 2 1. MELDINGER - Tæl håndens points og find kontrakten:... 3 Åbningsmeldinger... 5 ÅBNING i en farve: 12-21HP... 5 Svar på åbning 1 i farve:... 6 ÅBNING med UT: 15 17HP...

Læs mere

Velkommen til Vestre Skole

Velkommen til Vestre Skole Velkommen til Vestre Skole Merete Hedelund Rasmussen, børnehaveklasseleder Taghrid El-Abed, børnehaveklasseleder Kirsten Ramsing, Institutionsleder Line, pædagog fra Tusindfryd Søren Toft Jepsen, SFO-leder

Læs mere

Tilsynserklæring for Vejle Privatskole 2013/2014

Tilsynserklæring for Vejle Privatskole 2013/2014 Tilsynserklæring for Vejle Privatskole 2013/2014 Af tilsynsførende Esen Hayaloglu Baggrund for tilsyn Vejle d. 10. april 2014 Jeg, Esen Hayaloglu, har fået fornøjelsen af at føre tilsyn med Vejle Privatskole

Læs mere

Klasse Situation Observation 3. klasse Før spillet. Der bliver spurgt ind til hvad børnene

Klasse Situation Observation 3. klasse Før spillet. Der bliver spurgt ind til hvad børnene Bilag 1 - Feltobservationer I dette bilag findes Feltobservationer, noteret under folkeskoleelevernes spilforløb. Disse feltobservationer er fremstillet i en skematisk opstilling, hvis første kolonne tydeliggør

Læs mere

STU på Ringsted Produktionshøjskole

STU på Ringsted Produktionshøjskole 2015 STU på Ringsted Produktionshøjskole Søren Terp og Kim Jensen Læringsakademiet Ringsted Produktionshøjskole 01-01-2015 STU særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse Ringsted Produktionshøjskole tilbyder

Læs mere

LEKTION 39 OFFERMELDINGER

LEKTION 39 OFFERMELDINGER LEKTION 39 OFFERMELDINGER KAPITEL 107. ALMINDELIGE OFFERMELDINGER Nogle gange (ca. halvdelen!) er det modpartens tur til at have de gode kort. I stedet for at lade de andre spille en udgang eller en slem,

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

Dette er et værktøj for dig, som vil: Dette værktøj indeholder: Herunder et arbejdspapir, der indeholder:

Dette er et værktøj for dig, som vil: Dette værktøj indeholder: Herunder et arbejdspapir, der indeholder: 360 evaluering af din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som vil: have feedback på dine kommunikationsevner forbedre din kommunikation afstemme forventninger med dine medarbejdere omkring din måde

Læs mere

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11. Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager

Læs mere

LEKTION 29 FARVEBEHANDLING I MODPSIL

LEKTION 29 FARVEBEHANDLING I MODPSIL LEKTION 29 FARVEBEHANDLING I MODPSIL Modspillet betegnes ofte som bridgens stedbarn, da det regnes som den van-skeligste del af spillet. Allerede i Lektion 4 stiftede du første gang bekendtskab med nogle

Læs mere

Ræsonnement og tankegang. DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Ræsonnement og tankegang. DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Ræsonnement og tankegang DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Mål og indhold for workshoppen Mål At I kan Indhold opstille og synliggøre læringsmål knyttet til ræsonnement og tankegang på

Læs mere

SÆSON 2014-2015. Aalborg Bridgehus Revlingbakken 33B, st. tv., 9000 Aalborg. BK-Nord Hjemmeside: www.bknord.dk Mail: BKNord@BKNord.

SÆSON 2014-2015. Aalborg Bridgehus Revlingbakken 33B, st. tv., 9000 Aalborg. BK-Nord Hjemmeside: www.bknord.dk Mail: BKNord@BKNord. Kørevejledning til Aalborg Bridgehus BK-Nord Hjemmeside: www.bknord.dk Mail: BKNord@BKNord.dk Aalborg Bridgehus Revlingbakken 33B, st. tv., 9000 Aalborg SÆSON 2014-2015 1. Følg Motorvej E45 2. Drej fra

Læs mere

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Årsmøde 2013/14 Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Dagsorden for årsmødet (18:00 20:30) Intro og velkomst (5 minutter) Årsberetning ved formand (10 minutter) Ny folkeskolereform hvordan bliver

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Kompendium. Bridgelæreruddannelsen 2010. Danmarks Bridgeforbund

Kompendium. Bridgelæreruddannelsen 2010. Danmarks Bridgeforbund Kompendium Bridgelæreruddannelsen 2010 Danmarks Bridgeforbund Bridgelæreruddannelsen 2010 - Nordisk Standard I Danmark har man i mange år undervist efter systemet Bridgevejen, som går helt tilbage til

Læs mere

LEKTION 6 ÅBNING 1 TRÆK I FARVE

LEKTION 6 ÅBNING 1 TRÆK I FARVE LEKTION 6 ÅBNING 1 TRÆK I FARVE KAPITEL 20. FORDELEN VED AT HAVE EN TRUMFFARVE Indtil videre har vi beskæftiget os mest med at spille sanskontrakter. De fleste spil i bridge vil imidlertid blive spillet

Læs mere

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens

Læs mere

Beskrivelse af AKT-tilbuddet

Beskrivelse af AKT-tilbuddet Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

LEKTION 3 REGNSKAB OG SVAR PÅ ÅBNING 1UT KAPITEL 10. REGNSKAB OG ZONESTILLING

LEKTION 3 REGNSKAB OG SVAR PÅ ÅBNING 1UT KAPITEL 10. REGNSKAB OG ZONESTILLING LEKTION 3 REGNSKAB OG SVAR PÅ ÅBNING 1UT KAPITEL 10. REGNSKAB OG ZONESTILLING Til slut under de generelle principper skal vi beskæftige os med regnskabet og begreberne I Farezonen og Udenfor Farezonen

Læs mere

INDSKOLINGS ALFABET/ PROFIL

INDSKOLINGS ALFABET/ PROFIL INDSKOLINGS ALFABET/ PROFIL Arrangementer For at styrke samarbejdet og fællesskabet afholder vi arrangementer, hvor børn, forældre og lærere/pædagoger kan være sammen udenfor almindelig åbningstid. Vi

Læs mere

Worms Rev. 3.0. Knægt, Toqu. Konge, Worms

Worms Rev. 3.0. Knægt, Toqu. Konge, Worms Generel rang: slår slår slår 3 Knægt, Toqu, Konge, Worms, 8 9'erne Es'erne Knægt ene 6'erne 5'erne 8'erne (bortset fra 8) Damerne Konge Konge, Ataata + Konge Slår alt, men værdiløs i udspil. Giver to lus,

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

VARIERET INDRETNING. l Skolens erfaringer: Eleverne bliver bevidste omkring egen optimal arbejdsposition.

VARIERET INDRETNING. l Skolens erfaringer: Eleverne bliver bevidste omkring egen optimal arbejdsposition. VARIERET INDRETNING DCUM anbefaler varieret indretning, som understøtter individuelle læringsstile og forskellige arbejdsformer. Maglegårdsskolen i Gentofte er en 3-sporet skole, som byder på varieret

Læs mere

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i

Læs mere

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel udvikling trivsel Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Kompasset - udskoling på Vestre Skole faglighed KOMPASSET projekter Kompasset- hop ombord i fremtidens skole Vi

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

Hvad er matematik? Indskolingskursus

Hvad er matematik? Indskolingskursus Hvad er matematik? Indskolingskursus Vordingborg 25. 29. april 2016 Matematikbog i 50 erne En bonde sælger en sæk kartofler for 40 kr. Fremstillingsomkostningerne er 4/5 af salgsindtægterne. Hvor stor

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

Start bridge Lynbridge i Sorø E 2013

Start bridge Lynbridge i Sorø E 2013 Indhold Før du lærer bridge: Hvad er stik?... 1 Hvad er trumf?... 2 Lær bridge 1: Hvad er bridge?... 3 Lær bridge 2: Meld og spil sans... 3 Lær bridge 3: Sæt trumf på!... 4 Lær bridge 4: Kamp om kontrakten...

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

KORTLÆSNING. For at du kan blive en god kortlæser, er der fem grundregler, som du skal følge:

KORTLÆSNING. For at du kan blive en god kortlæser, er der fem grundregler, som du skal følge: KORTLÆSNING Kortlæsningens kunst virker måske som magi for dig. Det er sandsynligvis en disciplin, som du ikke har brugt forfærdelig meget tid på. Alligevel er jeg sikker på du bruger den hver gang du

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

M A T E M A T I K L Æ R E R E S P Æ D A G O G I S K E E R F A R I N G E R M E D O N L I N E U N I V E R S E T C O N T R O L Y O U R M O N E Y

M A T E M A T I K L Æ R E R E S P Æ D A G O G I S K E E R F A R I N G E R M E D O N L I N E U N I V E R S E T C O N T R O L Y O U R M O N E Y ANALYSE M A T E M A T I K L Æ R E R E S P Æ D A G O G I S K E E R F A R I N G E R M E D O N L I N E U N I V E R S E T C O N T R O L Y O U R M O N E Y ADVICE A/S COPYRIGHT 2010 24/08/10 BAGGRUND OG HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger.

Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Alle arbejder vi sammen efter følgende formål og værdier: Sct.

Læs mere

Fatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer 76165330

Fatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer 76165330 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

STU Greve Målgrupper 2014

STU Greve Målgrupper 2014 STU Greve r 2014 r, generelt STU- Greve er for unge med betydelige generelle indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret, hvis vanskeligheder er så omfattende, at de ikke

Læs mere

Selvsikkerhed, evaluering efter kamp

Selvsikkerhed, evaluering efter kamp Selvsikkerhed, evaluering efter kamp -5 Spørgsmål Når jeg har vundet et point, tænker jeg at det er mest på grund af mine tekniske og taktiske færdigheder. Når jeg har vundet et point, tænker jeg at det

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

HÅNDBOG FOR TRÆNING AF BØRN I U6. Begyndelsen på et liv med fodbold

HÅNDBOG FOR TRÆNING AF BØRN I U6. Begyndelsen på et liv med fodbold HÅNDBOG FOR TRÆNING AF BØRN I U6 Begyndelsen på et liv med fodbold Træningen skal tilpasses så alle kan være med og føler at træningen bygger på principperne om jævnbyrdighed og ligeværd SLAGELSE B&I Slagelse

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020

Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 dt Et s u n u n d s n e liv i wu n e k omm 1 INTEGRATION Indledning Rebild Kommunes Integrationspolitik beskriver de overordnede rammer og det fælles grundlag for

Læs mere

GODE INTRODUKTIONSFORLØB. HK/Kommunals Elevudvalgs anbefalinger til introduktion af nye kontorelever i kommuner og regioner. ELEV

GODE INTRODUKTIONSFORLØB. HK/Kommunals Elevudvalgs anbefalinger til introduktion af nye kontorelever i kommuner og regioner. ELEV GODE INTRODUKTIONSFORLØB HK/Kommunals Elevudvalgs anbefalinger til introduktion af nye kontorelever i kommuner og regioner. ELEV Godt begyndt... Det er vigtigt, at komme godt i gang på en ny arbejdsplads.

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN BASISPLAN FOR DAGPLEJEN SYD/ØST 2008

PÆDAGOGISK LÆREPLAN BASISPLAN FOR DAGPLEJEN SYD/ØST 2008 PÆDAGOGISK LÆREPLAN BASISPLAN FOR DAGPLEJEN SYD/ØST 2008 1 FORORD & INDLEDNING...3 VÆRDIGRUNDLAG...4 BARNESYN...5 LÆRINGS- OG UDVIKLINGSSYN...6 LÆRINGS- OG UDVIKLINGSFORSTÅELSE...7 BØRN MED SÆRLIGE BEHOV...7

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

SF Ungdom GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG

SF Ungdom GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG INDEN I TAGER AF STED, SÅ HUSK: Undersøg, hvornår der er pause op uddannelsesstedet, og hvornår I kan regne med, at der er mange mennesker at tale med. Ring evt. til skolen

Læs mere

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved

Læs mere

Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen. 8. marts 2016

Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen. 8. marts 2016 Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen 8. marts 2016 Forenklede fælles mål Kompetenceområde Kompetencemål Færdighedsmål Vidensmål Opmærksomhedspunkter Bindende/vejledende Bindende

Læs mere

gode grunde til at vælge en steinerskole

gode grunde til at vælge en steinerskole 10 gode grunde til at vælge en steinerskole LYSTEN TIL AT LÆRE BEVARES På Steinerskolerne ruster vi eleverne til at have lyst til at lære hele livet igennem, for hvis eleverne er åbne og i stand til at

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere