Generelle bestemmelser. Generelle bestemmelser

Transkript

1 Generelle bestemmelser 1. MINDSTEHANDICAP 2. KLASSIFIKATION 3. GODKENDELSE AF ET FORBUNDSMESTERSKAB 4. IDRÆTSUDØVERENS RETTIGHEDER M.M. 5. DOMMERE OG FUNKTIONÆRER 6. FM-MEDALJER 7. SPILLEDRAGTER OG REKLAMER 8. DOPING 9. REKORDPROCEDURE 10. GENERELT TURNERINGSREGLEMENT 11. LICENS 12. JURY 13. PROTESTER OG SANKTIONER 14. GENERELLE ANKEMULIGHEDER M.M. 15. ÆNDRINGER AF REGLER INDENFOR DEN ENKELTE IDRÆT 16. GYLDIGHED OG AUTORISATION 17. DANMARKSMESTERSKABER I HANDICAPIDRÆT 18. REGLEMENT I FÆLLESBESTEMMELSER FOR DANMARKS IDRÆTS FORBUNDS DANMARKSMESTERSKABER 1

2 MINDSTEHANDICAP 1.1 Gyldighedsområde. Følgende regler for mindstehandicap er gældende for Forbunds mesterskaber (FM) og Regionsmesterskaber, der kvalificerer til deltagelse i FM (RM). Undtaget herfor er idrætsgrene, der har indarbejdet idræts-specifikke regler for mindstehandicap i deres almindelige klasseinddeling/ konkurrenceregler. Idrætsudvalgene er ansvarlige for at formulere klasseinddeling og mindstehandicapregler for deres specielle idræt. Nogle af disse anvender de internationale regler til nationale konkurrencer ldrætsudøvere der opfylder ét af nedenstående krav, kan deltage i FM/RM. Der skal være tale om permanente (ikke forbigående) handicaps Lammelser 1. Ved lammelser i arme og hænder (overextremiteter)skal der være en nedsættelse af muskelkraften på 20 points, når der regnes med en 0-5 skala. En person med normale arme/hænder har en muskelkraft svarende til 60 point i hver overextremitet. (Undtaget er bordtennis, siddende volleyball og svømning, hvor underarmens supination og pronation tælles med og giver 10 ekstra point (total 70 point i hver arm). Muskelpoint på 1 og 2 tælles ikke med ved sammentællingen. Den krævende nedsættelse af muskelkraften på 20 points kan være fordelt på begge arme/hæn-der. Bevægelse Muskelkraft hos ikke handicappet Skulder Fremadføring 5 point Skulder Bagudføring 5 point Skulder Udadføring 5 point Skulder Indadføring 5 point Albue Bøjning 5 point Albue Strækning 5 point Håndled Opadbøjning 5 point Håndled Nedadbøjning 5 point Tommelfinger Indadføring 5 point Tommelfinger Udadføring 5 point Øvrige fingre (grundled) Bøjning 5 point Øvrige fingre (grundled) Strækning 5 point En overekstremitet (arm/hånd) i alt 60 point 2

3 2. Ved lammelser i ben/fødder (underekstremiteter) skal der være en nedsættelse af muskelkraften på 10 points, når der regnes med en 0-5 skala. En person med normale ben/fødder har en muskelkraft svarende til 40 points i hver underekstremitet. Muskel-point på 1 og 2 tælles ikke med ved sammentællingen. Den krævede nedsættelse af muskelkræften på 10 points kan være fordelt på begge ben/fødder. Bevægelse Muskelkraft hos ikke handicappet Hofte Fremadføring 5 point Hofte Bagudføring 5 point Hofte Udadføring 5 point Hofte Indadføring 5 point Knæ Bøjning 5 point Knæ Strækning 5 point Fodled Opadbøjning 5 point Fodled Nedadbøjning 5 point En underekstremitet (ben/fod) i alt 40 point Amputation Arm/hånd: Minimum gennem 1 håndled. Ben/fod: Minimum gennem 1 fodled Medførte amputationer med hænder og fødder skal funktionelt klassificeres for den enkelte idræt ved medicinsk/teknisk vurdering af, om den på-gældende er handicappet i sin idrætsgren Forskellig benlængde Der skal være mindst 7 cm forskel på benlængden Ledbevægelighed Mindst en permanent indskrænket bevægelighed på Hofter: 60 grader i fremad-bagudføring eller ledstivhed. Knæ: 30 grader i strækning eller ledstivhed i en hvilken som helst position. Ankel: Ledstivhed. Skulder: 135 grader i fremad-op, eller ledstivhed i en hvilken som helst position. Albue: 45 grader i strækning eller ledstivhed i en hvilken som helst position. Håndled: Ledstivhed. Disse bevægeindskrænkninger gælder i de led, der bliver anvendt i hver enkelt idrætsgren. 3

4 Ryg/krop Svær indskrænket bevægelighed i og/eller deformitet af f.eks. ryg/krop. Svær rygskævhed. Dværge, dvs. personer, der er under 145 cm høje Spastisk lammede Mindstehandicappet er som svarende til klasse 8 i den internationale CP-ISRAklassifikation (omhandler folk med lammelse/spasticitet efter hjerneskader) Klasse 8 har lette lammelser i 1,2 eller 4 lemmer. Hvis disse kun kan konstateres ved detaljeret neurologisk undersøgelse og der tilsyneladende ikke er nogen funktionssvækkelse, opfyldes mindste-handicappet ikke. Med i bedømmelsen hører også, om der er tab af koordi-nationsevne Synshandicappede Synsresten må ikke være bedre end 6/60. Hvis den pågældende bruger briller/ kontaktlinser, skal målingen foretages med disse på. Ved nedsat synsfelt må dette højst være 20 grader for at mindstehandicap er opfyldt. Disse målinger kan foretages hos idrætsudøverens sædvanlige øjenlæge Døve For at få startret ved FM og internationale stævner skal CISS' regler om høregrænser til enhver tid opfyldes Pr. 1. oktober 1989 er CISS' grænse 55 db ved et gennemsnit af de tre frekvenser 500, 1000 og 2000 Hz Udviklingshæmmede Den lægelige betegnelse for psykisk udviklingshæmning er mental retardering eller oligofreni. I DHIF regie anvendes betegnelsen udviklingshæmmede. I Serviceloven er udviklingshæmmede omfattet af personkredsen med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. På undervisningsområdet er udviklingshæmmede omfattet af person-kredsen med generelle indlæringsvanskeligheder. Definitioner: -Udviklingshæmning omfatter en tilstand med bremset eller ufuldstændig udvik-ling af forstanden specielt karakteriseret ved nedsat intelligens af en sådan natur og grad, at der er behov for lægelig behandling, anden speciel service eller træning (WHO 1974). - Ifølge WHO s nyeste diagnoseliste (gældende fra ) er udviklingshæmning defineret som: 4

5 - en tilstand af forsinket eller mangelfuld udvikling af evner og funktionsniveau,som normalt viser sig i løbet af barndommen, og som bidrager til det samlede intelligensniveau, dvs. de kognitive, sproglige, motoriske og sociale evner og færdigheder. - Den amerikanske diagnoseliste (DSM-III), samt den internationale klassifikati-ons fortegnelse for funktionsnedsættelser (ICD-10) opstiller følgende kriterier: A: Væsentlig nedsat generel intellektuel funktion: IQ 70 eller lavere opnået vedindividuel IQ-test. B: Der er samtidig manglende eller forstyrret evne til at tilpasse sig omgivelserne,alderen taget i betragtning. C: Debut før 18-års alderen. I Danmark anvendes der ikke formaliserede og/eller generelle bestemmelser for begavelsesniveauet, som kriterium for tilbud om støtteforanstaltninger, men der foretages en bred funktionel vurdering af behovet. Afgrænsningen af gruppen udviklingshæmmede, i forhold til andre med specifikke indlærings-handicap, svagt begavede og sent udviklede, må vurderes individuelt af trænere, klubber og forbund. Det vil dog være karakteristisk: -at udviklingshæmmede idrætsudøvere selv ønsker og erkender at hun/han fårudbytte af at deltage i trænings- og konkurrence sammenhæng med andre udviklingshæmmede. -at udviklingshæmmede idrætsudøvere ikke er istand til at deltage i trænings- og konkurrence sammenhæng for ikke handicappede, på lige vilkår. I øvrigt henvises til regelbogens afsnit om klassifikation Medicinsk handicappede (f.eks. sukkersyge, hjertesyge, astmatikere) kan evt. komme ind på dispensationsordninger inden for de enkelte special-idrætsgrene. Generelt må denne gruppe i mange sammenhænge betegnes som ikke-handicappede. 1.3 Testning Det er klubbens ansvar, at idrætsudøvere, der deltager i FM eller RM, er testet og opfylder mindstehandicap.testning foretages af klubtræner eller en anden person efter klubbens valg. Det er ikke hensigten, at idrætsudøvere skal møde med lægeerklæring. Såfremt der er idrætsudøvere, som klubben ikke ser sig i stand til at teste, skal det ansvarlige idrætsudvalg tage initiativ til at arrangere testningen. Det kan sker i samarbejde med DHIF's Medicinske Udvalg. For at testning skal kunne nås inden sæsonens begyndelse, skal klubben underrette idrætsudvalget om, hvilke idrætsudøvere, der ønskes testet, senest 3 måneder før sæsonstart. Idrætsudvalget er forpligtet til at afholde mindst ét testmøde om året inden sæsonstarten, men kan i øvrigt afholde flere test møder i årets løb, hvis der 5

6 er behov for det. To eller flere idrætsudvalg kan evt. afholde fælles testmøder, hvilket vil gøre det muligt af afholde testningerne regionalt. Klubberne dækker selv omkostningerne i forbindelse med idrætsudøvernes deltagelse i testmøderne. Idrætsudvalgene skal tilstræbe at tilrettelægge testmøderne således, at rejsetid og rejseudgifter holdes på det lavest mulige niveau. 1.3 Protester Type 1: Hvis en klub mener, at et af dens egne medlemmer uretmæssigt er blevet udelukket fra at deltage i FM/RM på grund af en afgørelse truffet af idrætsudvalget/ Medicinsk Udvalg på et testmøde, kan klubben indgive protest. Protester over afgørelser truffet på et testmøde skal af den berørte idrætsudøvers klub inden 14 dage indsendes til DHIF's Breddeudvalg, der kontakter Medicinsk Udvalg for at få foretaget en omtestning. Protesten skal underskrives af klubformanden eller en af klubbestyrelsen bemyndiget person og ledsages af fornøden argumentation/dokumentation. Sammen med protesten skal indbetales et gebyr på 250 kr. Gebyret indbetales pr. check til DHIF, attesteret til Breddeudvalg. Gebyret returneres, såfremt protesten imødekommes Type 2: Hvis en klub mener, at en idrætsudøver fra en anden klub ikke opfylder mindstehandicappet, kan klubben nedlægge protest mod den pågældendes deltagelse i FM/RM. Det er en forudsætning, at den protesterende klub selv er repræsenteret i samme idrætsgren, disciplin og klasse som den idrætsudøver, der protesteres mod. For at en protest af denne type skal kunne behandles, skal protesten være indgivet inden afslutningen af det første FM/RM-arrangement, som den idrætsudøver, der protesteres imod, deltager i den pågældende sæson. Protester af type 2 skal underskrives af den protesterende klubs formand, holdleder eller en anden af klubben bemyndiget person og afleveres til den stævneansvarlige inden afslutningen af stævnet jvf. foregående afsnit. Hvor intet andet er oplyst, afleveres protesten til et tilstedeværende medlem af DHIFs idrætsudvalg (ved FM) eller regionsudvalg (ved RM). Den stævne-ansvarlige eller medlemmer fra idrætsudvalget eller regionsudvalget skal påtegne den foreløbige protest med dato og klokkeslæt for modtagelsen samt sin underskrift, og skal uden tøven indsende protesten til Breddeudvalget, der kontakter Medicinsk Udvalg for at få foretaget en omtestning. 6

7 Protesten skal ledsages af et gebyr på 250 kr., som betales af den protesterende klub til den stævneansvarlige. Denne videresender beløbet til breddeudvalget sammen med protestskrivelsen. Gebyret returneres, såfremt protesten imødekommes. Protester imod en idrætsudøvers deltagelse i et FM/RM på grund af mindstehandicapreglerne udelukker ikke den pågældende fra at deltage i konkurrencen, uanset at protesten er indgivet før konkurrencens start - med mindre breddeudvalget og medicinsk udvalg når at behandle protesten og træffe en afgørelse inden konkurrencen. Protester mod idrætsudøvere, der er testet og godkendt af idrætsudvalget /Medicinsk udvalg på et testmøde, kan - uanset om protesten findes berettiget - først få virkning fra den efterfølgende sæson. Protester mod idrætsudøvere, der ikke er testet af idrætsudvalget/medicinsk Udvalg, kan derimod få konsekvenser (i værste fald diskvalifikation) for det endelige resultat i det mesterskab hvor der er nedlagt protest. Protester, der ikke overholder ovenstående retningslinier, kan ikke forventes behandlet i breddeudvalget Uddannelse Det er klubbernes ansvar at få uddannet trænere/ledere til at foretage test for mindstehandicap. Medicinsk Udvalg har kun kapacitet til at teste idrætsudøvere, der befinder sig på grænsen af mindstehandicap eller hvor der er tvivlstilfælde. Medicinsk Udvalg kan henvise til folk, der er kvalificerede til at undervise i testning for mindstehandicap. 2. KLASSIFIKATION Formålet med at udforme klassificeringer er at opnå så fair konkurrence som muligt. Men samtidig skal det erindres, at alle er mere eller mindre forskellige i karakter og fysisk ydeevne, handicappede såvel som ikke-handicappede. Derfor kan ingen forvente, at noget klassificeringssystem kan være perfekt. Handicappede idrætsudøvere må vælge deres sport i overensstemmelse med deres personlige evner og muligheder. 2.1 Klassifikation i Danmark DHIF har ikke et generelt klassifikationssystem. Hvert idrætsudvalg er forpligtet til at udarbejde et klassifikationssystem for den enkelte idræt. Der henvises til afsnittet om de enkelte idrætsgrene. Ændringer i det enkelte klassifikations-system skal godkendes af breddeudvalget. 7

8 2.2 Hvem klassificerer indenfor den enkelte idræt Til nationale konkurrencer er det enkelte idrætsudvalg, der er ansvarlig for klassificering. Medicinsk Udvalg er behjælpelig, hvor der er tvivlstilfælde eller hvis der skal testes for mindstehandicap. Til internationale konkurrencer foretager Medicinsk Udvalg vejledende klassificeringer af de fysisk handicappede idrætsudøver.. Den endelige klassificering foretages ved internationale konkurrencer af et internationalt team. Synshandicappede skal testes af en øjenlæge. Udviklingshæmmede skal have licens, før de kan deltage i IPC/INAS arrangerede stævner. Ansøgning om denne skal udfyldes og indsendes til INAS`s sekretariat af personer, der har autorisation fra DHIF. 2.3 Klassifikation af handicappede idrætsudøvere på internationalt plan: Fysisk handicappede. Tidligere blev fysisk handicappede idrætsudøvere inddelt i klasser i forhold til de-res diagnoser og graden af deres funktionsnedsættelser. De konkurrerede kun mod personer, der havde samme diagnose og funktionsnedsættelse om de selv. Der var 8 klasser for lammede, 9 klasser for amputerede, 8 klasser for spastisk lammede og 6 klasser for idrætsudøvere med kombinerede fysiske handicaps. Denne klasseinddeling kan stadig anvendes til enkelte stævner og mødes i litteraturen. MU ligger inde med disse gamle inddelinger. Internationalt er der nu udarbejdet funktionelle klassificeringssystemer for hver enkelt idrætsgren. I denne form for klassificering ses der på graden af funktionsmuligheder indenfor idrætten. Personer med forskellige former for fysiske handicaps ( ex. Lammede, amputerede spatisk lammede og andre ) konkurrerer i de samme konkurrencer. Til alle stævner der er godkendt af IPC og PL skal idrætsudøverne klassificeres i henhold til det funktionelle klassificeringssystem, der er gældende for deres specifikke idræt Synshandicappede De blinde/svagtseende må ikke have en synsrest, som er bedre end 1/1 0 (6/60) efter bedst mulige brille tilpasning eller tilsvarende, herunder et synsfelt på højst 20 grader. l forbindelse med konkurrencerne deles idrætsudøverne i følgende tre klasser: Klasse B1: Idrætsudøvere, der er totalt blinde eller som maksimalt lige kan skimte lys (men er ude af stand til at genkende konturer eller genstande). Klasse B2: Idrætsudøveren kan genkende ting eller konturer op til en synsstyrke på 1/30 (2/60) og/eller har et synsfelt på højst 5 grader. 8

9 Klasse B3: Idrætsudøveren har en synsstyrke på mellem 1 /30 og 1/10 (2/60-6/ 60) og/eller et synsfelt på mellem 5 og 20 grader Der opereres ikke med klasseinddeling indenfor døveidrætten. Mindstehandicapreglerne skal dog overholdes, hvortil der henvises i afsnit Udviklingshæmmede Nationalt:Idrætsudvalgene beskriver, hvordan de udviklingshæmmede idrætsudøvere ind placeres i deres specifikke konkurrenceregler. Internationalt: Idrætsudøvere med udviklingshæmning, skal kunne opfylde mindste-handicap-kriteriet, for at kunne deltage i stævner inden for INAS-FID, eller Special Olympics. Ved deltagelse i mesterskabsgivende idrætskonkurrencer som er inden for INAS- FID/IPC (f.eks. EM, VM og PL) forudsættes det, at den enkelte idrætsudøver på forhånd har opnået en licens, som indebærer en international godkendelse af, at idrætsudøveren opfylder INAS-FID s mindstehandicap-kriteriet, svarende til WHO s kriterier og ICD-10. Ved afholdelse af de mesterskabsgivende idrætskonkurrencer, stiller udviklingshæmmede op i èn klasse, uanset graden af deres udviklingshæmning. Der er fastsat kvalifikationerskrav indenfor de enkelte idrætsdicipliner. Ved deltagelse i idrætskonkurrencerne inden for Special Olympics, skal idrætsudøveren kunne opfylde DHIF s mindstehandicapkriterie, svarende til WHO s kriterier og ICD-10. Ved afholdelse af Special Olympics idrætsstævner, inddeles idrætsudøverne i klasser/divisioner, på baggrund af anmeldelsestider og en færdighedstest af udøveren i forhold til den enkelte idrætsdiciplin, samt på baggrund af de idrætslige præstationer ved førkonkurrencer, under selve stævnet. Idrætsudøvere med Downs syndrom ( mongolisme ), som lider af Atlantoaxial Subluxation, kan ikke deltage i visse idrætsgrene. Børn under 8 år kan ikke deltage i konkurrence idræt. 9

10 3. GODKENDELSE AF ET FORBUNDSMESTERKSKAB 3.1. Der afvikles alene Forbundsmesterskab (FM) indenfor DHIF i de idrætter, som er optaget i denne regelbog. I idrætter med flere discipliner såsom atletik, svømning, skydning m.v. afvikles alene FM i overensstemmelse med den liste over discipliner der er optrykt i forbindelse med den enkelte idræts regler Godkendelse af nye idrætsgrene og discipliner samt FM foretages af BrU's I BrU s vurdering af om en ny idrætsgren eller disciplin kan godkendes som et nyt FM indgår, at det enkelte specialudvalg kan godtgøre, at der i et FM deltager mindst 8 konkurrerende idrætsudøvere fra mindst 3 af Forbundets klubber. BrU vil i øvrigt lægge vægt på, at idrætten har en vis landsdækkende udbredelse BrU har ret til at fratage et specialudvalg retten til at afvikle et FM helt eller delvist, såfremt BrU finder, at de idrætslige kriterier, der var grundlag for godkendelse af FM, ikke mere er tilstede. 10

11 4. IDRÆTSUDØVERENS RETTIGHEDER, FORPLIGTELSER OG REPRÆSENTATION 4.1. En idrætsudøver har ret til at repræsentere sin klub i ethvert stævne under DHIF øjeblikkelig efter indmeldelse i klubben. Personer, der ikke er medlemmer i DHIF, kan ikke deltage i RM, FM eller internationale arrangementer, medmindre DHIF s Hovedbestyrelse har givet en generel dispensation til en bestemt idrætsgren eller et særligt arrangement. En idrætsudøver kan kun repræsentere én klub i hver enkelt idræt. ønsker en idrætsudøver at være medlem af flere klubber for at dyrke den samme idræt, repræsenterer idrætsudøveren den klub, der er angivet på licenskortet En idrætsudøver er forpligtet til ved optagelse i en ny klub at oplyse om sit medlemsskab i andre klubber og om hvilken klub vedkommende ønsker at repræsentere. En idrætsudøver har ret til at ændre sin klubrepræsentation i løbet af en sæson. Idrætsudøveren skal i sådanne tilfælde indløse ny licens og kan først repræsentere den nye klub 30 dage efter, at ny licens er indløst. Denne karensperiode gælder ikke såfremt klubskifte sker i perioden mellem sæsonafslutning og sæsonstart. Idrætsudøveren skal ligeledes kunne dokumentere ikke at have noget mellemværende med den tidligere klub (f.eks. kontingentrestance eller karantæne) En person, der ikke har dansk statsborgerskab, kan repræsentere sin klub ved arrangementer under DHIF, såfremt personen har fast bopæl her i landet. Såfremt personen har fast bopæl her i landet, d.v.s. har opholdt sig mindst 6 måneder i Danmark, betragtes denne som person med fast bopæl. 4.4 En idrætsudøver er forpligtet til under repræsentation af sin klub i at følge sin klubs regler og bestemmelser. En idrætsudøver kan således alene deltage i et FM eller RM, såfremt tilmelding har fundet sted gennem klubben. 4.5 DHIFs regler og bestemmelser skal følges nøje. I tilfælde af grove krænkelser af den idrætslige ånd og regler, kan den enkelte idrætsudøvere idømmes sanktion, jvf, afsnit vedrørende protester og sanktioner. 11

12 5. DOMMERE OG FUNKTIONÆRER Generelle bestemmelser 5.1 Ved afvikling af Forbundsmesterskaber er idrætsudvalgene forpligtet til at anvende kvalificerede dommere og funktionærer. I idrætter, der også dyrkes udenfor handicapidrætten, skal følgende betingelser være opfyldt: A) Dommere eller funktionærer skal have gennemgået dommeruddannelsen i henhold til det idrætsforbunds bestemmelser indenfor hvilken idræt de skal dømme (f.eks. en dommer der skal dømme i kørestolsbasket skal have gennemgået Dansk Basketball Forbunds dommerkurser). B) Dommer eller funktionærer skal have sat sig ind i de særlige regler, der gælder indenfor handicapidrætten i den specifikke idrætsgren. C) Hoveddommeren og/eller turneringslederen skal have dommererfaring fra mindst et FM i den specifikke idræt indenfor de seneste 2 år. I idrætter, der alene udøves indenfor handicapidrætten - boccia, goalball m.v. - er det enkelte idrætsudvalg forpligtet til at gennemføre en dommeruddannelse samt eksamen. Dommere, der skal dømme i disse idrætsgrene skal have gennemgået og bestået en prøve/eksamen, udarbejdet af idrætsudvalgene. 12

13 6. FM-MEDALJER 6.1. FM-medaljer uddeles i forbindelse med godkendte Forbundsmesterskaber. Breddeudvalget har ansvaret for udformning og udlevering af FM-medaljer. FM medaljer skal bestilles hos sekretariatet i god tid, inden de skal bruges, og absolut senest en måned før de ønskes leveret. Bestilling skal være skriftlig med angivelse af, hvor mange medaljer, der skal bruges af henholdsvis guld, sølv og bronze, samt hvilken tekst, der skal indgraveres i medaljerne. Der kræves et minimums antal deltagere i den pågældende disciplin og klasse for at der kan uddeles guld, sølv og bronze Hvis der er 8 deltagere eller flere kan der uddeles guld, sølv og bronze. Hvis der 5-7 deltagere, kan der uddeles guld og sølv. Hvis der 3-4 deltagere, kan der kun uddeles guld. Det er endvidere et krav for uddeling af FM-medaljer at der er mindst to klubber, der er repræsenteret i den pågældende idrætsgren og klasse. Idrætsudvalget kan dog i samråd med Breddeudvalg dispensere fra "3-5-8 reglen". Der uddeles ikke FM-medaljer, hvis der deltager færre end 3 i den pågældende disciplin og klasse. I disse tilfælde udleveres alene et diplom. 13

14 7. SPILLEDRAGTER OG REKLAMER Generelle bestemmelser 7.1 Beklædning Ved FM eller RM (der kvalificerer til et FM), skal idrætsudøveren bære en klubdragt. ldrætstøjet skal i øvrigt være i overensstemmelse med de krav, der er fastlagt for den enkelte idræt. 7.2 Reklamer Idrætsudøvere må i forbindelse med idrætskonkurrencer kun bære reklamer på deres idrætstøj og materiel, såfremt dette sker i henhold til DHIF kontrakt og DHIF s reklamebestemmelser. Disse kan rekvireres på Forbundets sekretariat. Reklamen må ikke omfatte varegrupper eller illustrationer, som kan virke stødende, og teksten må ikke indeholde opfordringsord. Reklamen skal udfærdiges i henhold til angivne retningslinier og bestemmelser i de internationale forbund, DHIF er medlem af. Bestemmelserne i de internationale Forbund kan rekvireres på Forbundets sekretariat. Den enkelte idrætsudøver skal være frit stillet med hensyn til at bære den enkelte reklame på sit idrætstøj. Dette gælder dog ikke med hensyn til varemærker og almindeligt anerkendte logos på markedsført sportsbeklædning og idrætsmateriel. Idrætsudøveren skal være frit stillet i sit valg af idrætsmateriel, der kræver en personlig tilpasning, eller som har væsentlig indflydelse på idrætsudøverens præstation. 14

15 8. DOPING 8.1 En idrætsudøver må ikke anvende nogen form for stimulerende midler, anabole steroider, narkotika, vanddrivende stoffer eller på anden unaturlig vis forsøge at øge idrætspræstationen fysisk eller psykisk, der er I strid med regler vedtaget I de internationale organisationer, DHIF er medlem af. Disse regler kan rekvireres på Forbundets kontor. Således anvender DHIF IOC s (International Olympic Committee) liste over forbudte medikamenter. 8.2 Dopingkontrol kan udøves både ved stævne og under træning. Ethvert medlem under DHIF er forpligtet til at afgive en dopingprøve. Den idrætsudøver, som nægter at lade sig undersøge, udelukkes fra al idræt, herunder et hvilket som helst ulønnet eller lønnet hverv, indenfor Dansk Handicap Idræts-Forbund I mindst to år. 8.3 Den, der tilskynder eller medvirker til, at en idrætsudøver anvender doping, straffes med udelukkelse fra al idræt, herunder et hvilket som helst ulønnet eller lønnet hverv inden for Dansk Handicap Idræts-Forbund I mindst fem år eller for bestandig. 8.4 Idrætsudøvere, der anvender medicin som betragtes som doping, skal gøre opmærksom herpå ved tilmelding til idrætsstævner ifølge nærmere specificerede regler, som kan oplyses via DHIF. 8.5 Dopingkontrol skal gennemføres I overensstemmelse med Den Internationale olympiske Komités (IOC) og de internationale specialforbunds og Danmarks Idræts-Forbunds til enhver tid gældende regler. Det er ikke tilladt medlemmer I foreninger eller foreninger og specialforbund under Dansk Handicap Idræts-Forbund selv at foretage dopingkontrol eller selv lade udføre dopinganalyser, med mindre der foreligger skriftlig aftale herom med Dansk Handicap Idræts-Forbund. Specialforbund og foreninger under disse, der af internationale specialforbund pålægges at gennemføre dopingkontrol I forbindelse med konkurrence eller træning I Danmark, skal koordinere denne med Dansk Idræts-Forbunds dopingkontrol-udvalg. I tilfælde af positive tests af danske idrætsudøvere skal alle dokumenter stilles til rådighed for dopingkontroludvalget. 15

16 8.6 Den idrætsudøver, der findes skyldig I overtrædelse af 8.1 udelukkes fra al idræt, herunder et hvilket som helst ulønnet eller lønnet hverv, inden for Dansk Handicap Idræts-Forbund I mindst to år. I gentagelsestilfælde udelukkes pågældende for bestandig. Under formildende omstændigheder kan straffen nedsættes. En idrætsudøver, der I udelukkelsesperioden udmelder sig af foreninger under Dansk Handicap Idræts-Forbund, har pligt til ved genindmeldelse at meddele denne til den under 8.6 nævnte kontaktperson og vil tidligst kunne deltage I konkurrence seks måneder senere. 8.7 Såfremt analyseresultatet viser anvendelse af dopingmidler, suspenderes den pågældende idrætsudøver fra det tidspunkt han/hun har modtaget underretning om resultatet. Meddelelse skal ske ved anbefalet brev. 8.8 Sager vedrørende overtrædelse af dette regulativ afgøres af et udvalg bestående af det pågældende specialforbunds amatør- og ordensudvalg samt et af Dansk Handicap Idræts-Forbunds forretningsudvalg udpegede medlemmer og den under 8.6 udpegede kontaktperson. Dansk Idræts-Forbunds dopingkontroludvalg, skal forelægge sagen for udvalget ved personligt fremmøde ved et af sine medlemmer. Kendelse, hvoraf et eksemplar skal tilstilles Dansk Handicap Idræts-Forbund, kan af indklagede, pågældende specialforbund og Dansk handicap Idræts-Forbund inden for fire uger fra modtagelse indbringes for Dansk Handicap Idræts-Forbunds amatør- og ordensudvalg. Såfremt sigtelse rejses mod en dansk idrætsudøver I forbindelse med dopingkontrol gennemført af en anden kompetent idrætsinstans i eller uden for Danmark, skal de pågældende specialforbund umiddelbart efter sagens afgørelse fremsendes samt-lige sagens dokumenter til Dansk Idræts-Forbunds dopingkontroludvalg, via den under 8.6 nævnte kontaktperson. Udvalget kan inden tre uger efter sagens modtagelse indbringe afgørelsen for det i regulativets, punkt 8.9 nævnte udvalg. Bestemmelserne i regulativets punkt 8.9, finder i øvrigt tilsvarende anvendelse. 16

17 9. REKORDPROCEDURE 9.1 En DHIF-rekord kan sættes, af en idrætsudøver såfremt vedkommende har indløst licens under følgende betingelser: A) Stævnet skal være FM eller RM eller anden konkurrence, som er anmeldt overfor idrætsudvalget. B) DHIF regelbog fulgt. C) Dommere og funktionærer er godkendte. 9.2 Idrætsudvalget har ansvaret for at godkende og opdatere rekordlisten for den enkelte idræt. 9.3 Idrætsudvalget har pligt til at offentliggøre nye DHIF rekorder i DHIF s medlemsblad,»handicapidræt«. Rekorder skal offentliggøres snarest efter udvalgets godkendelse og senest 6 måneder efter rekord-præstationen blev gjort. 9.4 Ved internationale rekorder nordiske, europæiske og verdensmesterskabs-rekorder henvises til Nordisk Handicap-idræts-Forbunds regelbog samt regelbøger for de internationale handicapidrætsforbund. 9.5 Internationale mesterskabsgivende rekorder skal også gælde som dansk rekord. 17

18 10. GENERELT TURNERINGSREGLEMENT 10.1 Idrætsudvalget er forpligtet til at udarbejde et turneringsreglement for den enkelte idræt. Dette turneringsreglement bør omhandle spørgsmål såsom: Afvikles FM som et enkeltstående arrangement eller som en turnering med flere turneringsdage, særlige krav til antal dommere ved de enkelte kampe, særlig udrustning bør være tilstede m.v I det følgende skal Breddeudvalget nærmere fastlægge de generelle regler for rammerne for ethvert FM eller RM, der kvalificerer til et FM: Ved afvikling af FM eller RM skal idrætsudvalget sikre, at en organisationskomite bliver nedsat. Organisationskomiteen vil som oftest bestå af repræsentanter fra den arrangerende klub, men Idrætsudvalget er forpligtet til at udpege mindst en repræsentant fra udvalget til at indgå i arbejdet. Ved et RM, der kvalificerer til et FM, skal regi-ons-udvalget udpege en repræsentant, der kan indgå i organisationskomiteens arbejde Organisationskomiteen har ansvaret for: -at idrætsanlæggene og udrustning er i overensstemmelse med reglerne for den enkelt idræt. -at idrætsanlæggene er handicapegnede. -at funktionærer og dommere opfylder kravene, jvf, afsnit vedr. dommere og funktionærer -at indbydelser til stævne fremsendes til DHIF s sekretariat senest 4 måneder inden stævnet med henblik på udsendelse til de berørte klubber. -at mesterskabsmedaljer uddeles. -at resultater offentliggøres og indsendes til DHIF s sekretariat sammen med en stævnerapport inden 14 dage. Af stævnerapporten skal det fremgå, om der ved mesterskabet er sat DHIF rekorder. Dette skal bl.a. ske af hensyn til offentliggørelsen i»handicapidræt«, jvf. afsnit 9.1 vedr. rekorder. -at fornøden læge eller samariterbistand er til stede. 18

19 Invitationen, der sendes til Forbundets kontor senest 4 måneder før stævnet skal minimum indeholde følgende oplysning er: -eksakt tidspunkt for turneringsstart og afslutning. -sted for idrætsstævnets afvikling. -henvisning til gældende regler og turneringsreglement for idrætten. Det er tilstrækkeligt at henvise til denne regelbog, men der bør oplyses datoen for seneste regelændringer, så klubberne kan sikre sig, at de har de opdaterede regler. -idrætter og discipliner. -antal deltagere (aktive og hjælpere) pr. forening, såfremt der er fastsat regler herom for den enkelte idræt. -information om indkvarteringsmuligheder samt pris. -seneste tidspunkt for tilmelding samt afmelding. -oplysninger om startgebyr, samt evt. strafgebyr ved afmelding. -oplysninger om kvalifikationskrav såfremt dette er fastsat indenfor den enkelte idræt. -invitationen skal endvidere indeholde oplysninger om organisationskomiteens sammensætning, samt organisationskomiteens kontaktadresse og tele-fonnummer. Hvis det er muligt at oplyse telefonnummer på stævnestedet bør dette medtages Klubber, som har tilmeldt sig et idrætsstævne, og som ikke møder frem, vil kunne blive opkrævet et strafgebyr. Idrætsudvalget beslutter i samråd med organisations-komiteen gebyrets størrelse. Gebyret vil som minimum svare til arrangørers merudgifter som følge af udeblivelse plus 500 kroner. De 500 kroner tilfalder Idrætsudvalget. 19

20 11 LICENS Idrætsudøvere, der deltager i konkurrencer og/eller træningslejre i DHIF s regi, skal løse licens i den/de idrætsgrene, der stilles op i, gennem den klub, udøveren repræsenterer. Klubben skal være medlem af DHIF, og idrætsudøveren kan kun løse licens for én klub i samme idrætsgren. Bemærk, at klubben skal have idrætsgrenen, hvortil der indløses licens, registreret i DHIF, se brugervejledning til Klub-pakken på for yderligere informationer Generelt kræves der licens til konkurrencer, der afvikles i DHIF s regi, samt til deltagelse i konkurrencer i udlandet som atlet under DHIF Enhver, der er medlem af en klub under DHIF, handicappet som ikkehandicappet, kan løse licens. En indløst licens giver ikke i sig selv ret til at deltage i stævner, konkurrencer og/eller træningslejre i DHIF-regi, men er én af de betingelser, der skal være opfyldt for at kunne deltage. Licensoversigten, som findes på under hver idrætsgren, er licenstagerens/klubbens bevis på indløst licens. Licensgebyret fastsættes årligt af Breddeudvalget. Indbetaling af licens skal ske efter opkrævning fra DHIF. Opkrævningen bliver sendt samlet for alle klubbens licenshavere uanset idrætsgren og hvis nye indløser licens, sendes en opkrævning hver den første i den følgende måned til den adresse, som DHIF har stående som klubbens adresse Licensordningen administreres af Breddeudvalget. Idrætsudvalgene har pligt til før stævnet at udskrive licensoversigten, som findes på under hver idrætsgren, samt at kontrollere oversigten i forbindelse med deltagelse i et DHIFarrangement Indløst licens gælder for en sæson ad gangen. I sommeridræt løber sæsonen fra 1. marts -28. februar. Vinteridrætterne løber fra 1. september august. Bocciasæsonen er fra 1. januar december. Indløst licens gælder fra den dag, klubben har løst licens på DHIF s hjemmeside og resten af sæsonen. Fornyelse af licens: Umiddelbart før en sæsons udløb bliver der udsendt en til formanden for den enkelte klub, som via Klub-login på kan forny eller tilføje licenser for den kommende sæson Det er klubbens pligt og ansvar, at de udøvere, der deltager i arrangementer, hvortil der kræves licens, har løst licens i den idrætsgren, der deltages i Licenstageren forpligter sig til at efterleve DHIF s regler og vedtægter, som er gældende for den idrætsgren, han/hun har løst licens til Overtrædelse eller manglende licens kan medføre: Tab af opnåede points, nægtet videre deltagelse, tab af rettigheder, inddragelse af licens, økonomiske sanktioner m.v. 20

21 11.9. Sanktioner som nævnt under punkt afgøres af Eliteudvalget og/eller Breddeudvalget efter høring af det idrætsudvalg, der er ansvarlig for den idrætsgren/arrangement, hvor forseelsen er foregået. 21

22 12 JURY 12.1 Ved ethvert FM og RM, der kvalificerer til et FM, skal nedsættes en jury på mindst 3 personer. Det bør sikres, at de 3 personer har et indgående kendskab til idrætsregler og stævneafvikling indenfor den enkelte idræt Stævnejuryen har til opgave at træffe afgørelser i protester over idrætsstævnets form og afvikling, dommerens anvendelse af idrætsregler, samt resultatopgørelse Idrætsudvalget er ansvarlig for nedsættelse af en stævnejury. Ved udvælgelse af stævnejury skal idrætsudvalget være opmærksom på at undgå habilitetsproblemer. Således må en repræsentant i stævnejuryen ikke være med i behandlingen af sager, der kommer fra en klub vedkommende er knyttet til som medlem, træner eller tilsvarende. Opstår der habilitetsproblemer under et stævne, skal den person, der er inhabil, øjeblikkelig udskiftet. 22

23 13. PROTESTER OG SANKTIONER 13.1 Enhver protest, der afgives i forbindelse med et FM eller et RM, der kvalificerer til et FM, skal være skriftlig og vedlægges 250 kroner. Gebyret på 250 kroner skal alene betales ved behandling af sagen i første instans og vil blive returneret, såfremt der gives medhold i protesten Protest vedrørende. mindste handicap Se afsnit vedrørende mindste handicap Protest vedrørende klassifikation Se afsnit vedrørende klassifikation Protest vedrørende stævnejurys sammensætning og herunder eventuelt habilitets-problem Protesten sendes til Breddeudvalget senest 8 dage efter stævnets afvikling. Ale-ne holdlederen eller et bestyrelsesmedlem fra den klub, der ønsker at indgive protesten er berettiget hertil Protest over regeltolkning og resultatopgørelse Protester over regelfortolkninger i forbindelse med stævnet, stævneledelsens resultatopgørelse m.v. skal afleveres til stævnejuryen. Protester skal være ind-leve-ret senest 1 time efter afvikling af den idrætsgren eller match, hvori årsagen til protesten er opstå et. Alene holdlederen eller dennes repræsentant er berettiget til at indgive protest. Stævnejuryens afgørelse er endelig. En stævnejurys behandling af en protest skal indsendes til Breddeudvalget til orientering. Breddeudvalget har ret til på eget initiativ at tage enhver sag op til behandling Protest over et stævnes form og/eller afvikling samt udelukkelse af idrætsudøvere fra deltagelse i et stævne, herunder vurdering af usportslig optræden i et stævne. En protest over et sådant forhold indsendes til idrætsudvalget senest 8 dage efter stævnets afslutning. Idrætsudvalgets afgørelse i sagen kan appelleres til Breddeudvalget Sanktion I tilfælde af grov usportslig optræden kan en idrætsudøver blive udelukket fra deltagelse i et idrætsstævne under DHIF i resten af den sæson, indenfor hvilken forseelsen er begået. Idrætsudøveren eller pågældendes hold kan endvidere blive frataget opnåede resultater. Breddeudvalget træffer afgørelse om sanktionens omfang. Idrætsudøvere, der vurderes skyldige i doping: se afsnit vedr. doping. 23

24 14. GENERELLE ANKEMULIGHEDER OG ORDENS- OG AMATØRUDVALGETS ANSVARSOMRÅDE 14.1 O/a-udvalgets opgave er a) at afgøre sager om anvendelse af DHIF's vedtægter, bestemmelser, reglementer eller om usportslig eller usømmelig adfærd b) at - som voldgift - afgøre stridigheder mellem foreninger, personer under DHIF eller med forbundet som den ene part, når begge parter er enige om at respektere O/a-udvalgets afgørelse. Det er naturligvis en forudsætning at O/audvalget er enige i at ville påtage sig en sådan afgørelse Udvalget kan ikende irettesættelser, advarsler, afsige kendelser om midlertidige eller endelige udelukkelser fra forbundet, foreninger, konkurrencer eller andre arrangementer. I særlige tilfælde kan sagen indberettes til DIF O/a-udvalgets kendelser kan inden 14 dage efter kundgørelse indankes for DlFs amatør- og ordensudvalg. Dette gælder dog ikke kendelser om habilitet. 24

25 15.1 ÆNDRINGER AF REGLER INDENFOR DEN ENKELTE IDRÆT Idrætsudvalget har ansvaret for enhver regelændring indenfor sin idræt. Regel ændringer - samt godkendelse af nye idrætsgrene eller discipliner - skal dog god 15.2 kendes af Breddeudvalget for at opnå gyldighed. Regelændringer eller regler for nye idrætter m.v. kan finde sted pr. i. januar og pr juli, afhængig af hvornår sæsonen løber for den pågældende idrætsgren. Regelændringer skal være godkendt 3 måneder før sæsonstart for den pågæl dende idræt Anmodning om godkendelse af regelændringer eller regler for nye idrætter m.v., som angår sæsonen 1/7-30/6 (vinteridrætter) skal være Breddeudvalget i hænde senest 1. februar samt senest 1. februar, samt senest 1. september for sæsonen 1/1-31/12 (sommeridrætter) Breddeudvalget kan henstille til et idrætsudvalg, at der sker en regelændring. Hvis idrætsudvalget ikke imødekommer denne henstilling, kan Breddeudvalget egenhændigt gennemføre en regelændring med de her ovennævnte tidsfrister. Denne regel gælder ligeledes for mindste handicap og klassifikation i den enkelte idræt 25

26 16. GYLDIGHED OG AUTORISATION 16.1 Denne regelbog har gyldighed for ethvert FM eller RM, der kvalificerer til et FM. Breddeudvalget har ansvaret for den løbende opdatering af bogen. Der skal understreges, at der kun kan afholdes FM i de idrætter der er optrykt i afsnit 3. Breddeudvalget vil opdatere det generelle afsnit - regelbogens afsnit i - en gang årligt. Første gang i Opdatering af det generelle afsnit vil blive udsendt i august/september måned med virkning fra efterfølgende 1. januar. Idrætsudvalgenes regler vil løbende blive revideret i overensstemmelse med idrætsudvalgenes egne ønsker. Indehaverne af en regelbog: klubber, udvalg indenfor DHIF og enkeltpersoner, der abonnerer på regelbogen vil løbende modtage de af Breddeudvalget godkendte regelændringer. Indehaveren af en regelbog må selv sikre at skifte de gamle regler ud med de nytilsendte. I enhver regelændring breddeudvalget udsender skal tidspunktet for reglens ikrafttrædelse klart fremgå. 26

27 17. DANMARKSMESTERSKABER I HANDICAPIDRÆT Danmarks Idræts-Forbund har godkendt, at der kan holdes officielle danmarksmesterskaber i handicapidræt. I danske mesterskaber i særlige discipliner for handicappede betragtes Dansk Handicap Idræts-Forbund som specialforbund, hedder bestemmelsen i DIF's love paragraf 7. Vedtagelsen betyder ikke, at alle FM medaljer straks udskiftes med DMplaketter. De enkelte discipliner (= konkurrencer) skal opfylde en række kriterier, for at DHIF vil fremme en ansøgning om danmarksmesterskab i handicapidræt. Alle ansøgninger om danmarksmesterskaber i handicapidræt skal indsendes til DHIFs kontor. Ansøgningerne vil blive behandlet i DHIF's Eliteudvalg og endeligt blive vurderet af DHIF's repræsentantskab med henblik på indstilling til Idræts- Forbund. DHIF kan fremme en ansøgning om danmarksmesterskab i handicapidræt, såfremt idrætten opfylder følgende kriterier: GENERELLE KRITERIER 1) Konkurrencen skal have en væsentlig national udbredelse 2) Konkurrencen skal have klare regler for fastlæggelsen af mindstehandicap. 3) Konkurrencen skal være afholdt som forbundsmesterskab mindst 5 sæsoner. SÆRLIGE KRITERIER 4) Konkurrencen bør have indskrænket sin klasseinddeling i videst mulig om-fang -åbne klasser foretrækkes. Ved åben klasse forstås også klassifikationssystemer, hvor idrætsudøverne ligestilles gennem en bonusordning. Det benyttede klassifikationssystem skal have været stabilt over en årrække. 5) Konkurrencen bør være for alle handicapgrupper. 6) Konkurrencen skal have et klart elite- og konkurrencemæssigt præg, og DHIF's Eliteudvalg skal godkende, at idrætten har en klar elitestatus. 27

28 7) Konkurrencen bør have et publikums-/mediemæssigt aspekt, dvs, idrætten og de konkurrencemæssige værdier skal være let forklarlige for omverdenen. Ovennævnte kriterier skal derfor beskrives detaljeret i forbindelse med den fremsendte ansøgning. Danmarks Idræts-Forbunds blanket vedr, ansøgning om godkendelse af Danmarksmesterskab vedlægges skal i udfyldt stand vedlægges specialudvalgets ansøgning. Yderligere oplysninger kan indhentes på DHIF's sekretariat, hvor Danmarks Idræts-Forbunds blanket vedr, ansøgning om godkendelse af DM og andet materiale kan rekvireres. 28

29 18. REGLEMENT I FÆLLESBESTEMMELSER FOR DANMARKS IDRÆTS-FORBUNDS DANMARKSMESTERSKABER I medfør af love for Danmarks Idræts-Forbund, 7, stk. 1, fastsættes følgende fællesbestemmelser for danmarksmesterskaber: ANERKENDELSE 1 Ansøgning om anerkendelse af et danmarksmesterskab indsendes til Danmarks ldræts-forbund på en særlig blanket, der kan rekvireres i organisationens sekretariat. Sekretariatet behandler ansøgningen og indhenter om fornødent supplerende oplysninger og afgiver herefter indstilling til bestyrelsen. Bestyrelsen fører tilsyn med, at præmisserne for anerkendte danmarksmesterskaber overholdes, og tilbagekalder eventuelt anerkendelsen af et danmarksmesterskab. For at et forbundsmesterskab kan anerkendes som danmarksmesterskab, skal følgende betingelser være opfyldt: 1) Konkurrencen skal være udskrevet for seniorer. 2) Konkurrencen skal være udbredt på landsniveau og være gennemført med et stabilt antal deltagere i mindst tre år som forbunds- eller unionsmesterskab. 3) Konkurrencen skal være godkendt og afviklet som internationalt mesterskab (NM, EM eller OL). Dog kan en konkurrence, der kun kendes og afvikles i Danmark, godkendes som danmarksmesterskab, såfremt den har særdeles stor udbredelse og stabilitet. 4) Konkurrencen skal foregå på højeste nationale niveau. AFVIKLING 2 De af Danmarks Idræts-Forbunds bestyrelse anerkendte danmarksmesterskaber udskrives og foranstaltes afholdt ved vedkommende specialforbund, jfr. love for Danmarks Idræts-Forbund, 7, stk. 2 til 5. For at Danmarks Idræts-Forbunds danmarksmesterskaber kan afholdes, kræves, at der i enhver konkurrence (såvel individuelle mesterskaber som holdmesterskaber) er mindst fem danske individuelle deltagere/tre danske hold. Det enkelte specialforbund kan dog dispensere herfra, dog ikke mere end to på hinanden følgende år. 29

30 Dispensation kan herudover gives af Danmarks Idræts-Forbunds bestyrelse. I omtalen af et anerkendt danmarksmesterskab skal formuleringen "Danmarks Idræts-Forbunds danmarksmesterskab" indgå. Formuleringen må ikke anvendes i forbindelse med forbundsmesterskaber. 3 Konkurrence om danmarksmesterskaber kan kun afholdes uden for Danmark med bestyrelsens samtykke. 4 Deltagelse i konkurrencer om danmarksmesterskaber står - bortset fra de i love for Danmarks Idræts-Forbund, 7, stk. 6, omhandlede udelukkelsestilfælde åben for: 1) Medlemmer af foreninger under vedkommende specialforbund i henhold til de af specialforbundet fastsatte bestemmelser. 2) Medlemmer af foreninger under de øvrige specialforbund i henhold til det arrangerende specialforbunds bestemmelser. 5 Bestyrelsen kan i særlige discipliner for handicappede idrætsudøvere godkende danmarksmesterskaber, når danmarksmesterskabsbestemmelsernes almindelige regler i øvrigt er opfyldt. Mesterskaberne benævnes "Danmarks Idræts-For-bunds danmarksmesterskaber for handicappede". 6 Medlemmer af sideordnede udenlandske specialforbund kan - efter det arrangerende specialforbunds bestemmelse - deltage i konkurrencer om individuelle mesterskaber eller som hold i holdmesterskaber, dog uden at titlen "danmarksmester" eller Danmarks Idræts-Forbunds mesterskabsmedalje kan tildeles dem. 7 Vinderen af et mesterskab - dog ikke de i 5 nævnte - er danmarksmester for det pågældende år og får tildelt Danmarks Idræts-Forbunds mesterskabsmedalje. Ved holdmesterskaber tildeles der det vindende hold et antal medaljer svarende til de i gældende regler fastsatte holdstørrelser. Titlen "danmarksmester" kan kun opnås, når der har været afholdt konkurrence i den pågældende mesterskabsdisciplin. 8 En danmarksmester kan ikke tildeles andre medaljer end Danmarks Idræts- Forbunds danmarksmesterskabsmedalje. 9 Specialforbundene indsender hvert år til Danmarks Idræts-Forbunds sekretariat inden den i 5. januar en oversigt over de konkurrencer om danmarksmesterskaber, som de det pågældende år agter at afholde, samt umiddelbart efter konkurrencens afholdelse meddelelse om danmarksmesterens/-mestrenes navn/navne. 30

31 Vedtaget på Dansk Idræts-Forbunds bestyrelsesmøde den 26. maj 1973 og ændret på ordinært bestyrelsesmøde den 8. februar 1975 samt at forretningsudvalget på møder den 5. august 1983, 5. marts 1986, 14. maj 1986, 12. august 1987, 7. oktober 1987, 7. marts 1990, 6. februar 1991, i medfør af lovændring på ordinært repræsentantskabsmøde den 8. februar 1992 samt i medfør at vedtagelse at love for Danmarks ldræts-forbund/danmarks Olympiske Komite den 14. november Ændret på bestyrelsens møder den 11. januar 1995, den 4. oktober 1995 og den januar