Sund mad i børnehøjde. Ved autoriseret klinisk Diætist Heidi Dreist

Transkript

1 Sund mad i børnehøjde Ved autoriseret klinisk Diætist Heidi Dreist

2 Tag mig med til dit drømmeland, Hvor jeg kan vokse og lege Og tag mig med, hvor der er store og små Også dem der lige har lært at gå Omkvæd: "Tag mig med til Spurvehuset Tag mig med, tag mig med, tag mig med! Hvis det er der, hvor man ikke bare skal passe sig selv"

3 Arbejde Venner og fritid Børn/familie

4 Spisevaner er tillærte Smag udvikles starter allerede i fostertilstanden Oplevelser påvirker lysten til mad. Holdninger videregives til børnene.

5 Sådan udvikles dit barns smagsløg 0-2 år De fire grundsmage salt-surt-bittert-sødt er udviklede, men meget følsomme. Elsker alt sødt, men kopierer gerne dine spisevaner. Den åbne dør. 2-3 år skeptisk overfor mad og verden generelt Nye retter præsenteres mange gange Undgå at blande fødevarer sammen.

6 3-4 år Påvirkes let af kammeraterne. Skifter smag som vinden blæser OBS : vend tilbage til de uspiselige retter igen og igen!!

7 5-12 år Åben for nye smagsoplevelser. Vil gerne være med Introducer nye retter. I denne periode lægges kimen til den voksne smag Væk fra det søde og bløde vænne sig til mad der er salt, hårdt, groft og syrligt.

8 Ved bedst selv Sæt ind i tide! Svær at præge Fortvivl ej : Det går over

9 6-9 måneder

10 9-12 måneder hvad kan dit barn spise? Fra 9 måneder kan barnet spise næsten det samme som resten af familien Tilsæt fortsat 1 fedtstof til hovedmåltiderne indtil barnet er 1 år. Maden skæres i små stykker, men skal ikke moses VIGTIGT: Giv dit barn mad der skal tygges det træner mundbevægelserne og dermed taleudviklingen

11 1-3 år Hvad spiser dit barn? Nu spiser dit barn det samme som resten af familien. Tilskud af ekstra fedtstof er ikke længere nødvendigt Giv dit barn dagligt tilskud af D-vitamin frem til 2 år 10 mikrogram

12 1-3 år Hvilke fødevarer? Masser af grød, gryn og brød hver dag ca. halvdelen som fuldkornsvarianterne Frugt og grønsager hver dag Kød, fjerkræ, indmad, de fleste slags fisk og æg Kartofler, ris og pasta brug også gerne fuldkornsprodukter Syrnede mejeriprodukter af letmælkstypen + Ost

13 Børn 1-3 år Drikke : 1 2 dl letmælk Fra 2 år skummetmælk, minimælk eller kærnemælk Vand fra den kolde hane Hvor meget : 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider Pres ikke barnet til at spise mere, end det selv har lyst til Minimum 3,5 dl og højst 5 dl (½ liter) mælk og syrnede mælkeprodukter om dagen

14 3-6 år Hvordan spiser dit barn? Dit barn spiser nu som resten af familien Barnet øser selv mad og drikke op Det er de voksne, der bestemmer, hvad der skal spises barnet bestemmer hvor meget

15 De 10 kostråd: gælder for børn over 3 år Vær rolle-model for dit barn Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere fisk Vælg fuldkorn Vælg magert kød og kødpålæg Vælg magre mejeriprodukter Spis mindre mættet fedt Spis mad med mindre salt Spis mindre sukker Drik vand

16 Nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen : Minus komælk, - det første leveår Minus Jerntilskud fra 6-måneders alderen. fisk < 3 år minus store rovfisk som f.eks. Tun, rokke, gedde, helleflynder oliefisk, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre Escolar, og sandart Det gælder også tun på dåse, gluten Som variation. Fra ca. 6 måneder.) mange forskellige smags- og konsistensindtryk allerede fra 6- måneders alderen, og at børnene selv kan begynde at gribe efter maden tidligere end før beskrevet.

17 Vær især OBS på : Ris ( Arsen ) varier grøden og undga risdrik og riskiks. bær skal koges fuldkorn og kerner minus rovfisk til børn under 3 år gluten honning ( ikke til børn under 1 år ) begræns kanel ( kumarin ) rosiner og anden tørret frugt

18 5.2 Vælg det sunde fedt

19 FEDT Vi kan ikke leve uden Det usunde fedt Smør/kærgården Ost Creme Fraiche/Fløde Fedt pålæg/fede salater Fedt Kød Snacks Det sunde fedt Planteolier Flydende margarine Plantemargariner Nødder, mandler Fede fisk Avocado

20 Proteiner -små børn må ikke få for meget protein! Kroppens byggesten Transport af næringstoffer

21 Magre mælkeprod: Fra 2 år Skummet- mini- og kærnemælk Skyr Fromage-frais Ylette

22 Energi til musklerne. Kulhydrater musklernes benzin

23 Er vi blevet brød-forskrækkede?

24 Morgenstund har sukker i Fakta Undersøgelser viser, at danske børn gennemsnitligt spiser 46 gram morgenmadsprodukter i en portion. For de mest sukkerholdige svarer det til 17 gram sukker eller nogenlunde til sukker-indholdet i slikket i skålen på billedet. Kilde: Tænk mund

25

26 Grød er nemt at variere Havregrød, musligrød, øllebrød krudtuglegrød m.m. Kan serveres med frisk frugt, mælk, (kaneldrys).

27

28 Mærkninger der gør det nemt at vælge sundt :

29 Sukker i én portion morgenmad havregryn cornflakes coco pops frosties guldkorn 0 gram 2,5 gram 19,5 gram 19,5 gram 24,5 gram + eventuelt drys over morgenmaden.

30 Sukker - max 10 % af energien! Børnehavebarn gram Skolebarn gram

31 Hvor meget er svarer det til? Sukkerknald: 2 gram Teske: 5 gram Spiseske: 15 gram En lille sodavand (250ml) = 25 g 1 bæger yoghurt (150ml) = 10 g 1 stk. kage (67 g) = 20 g ½ pose slik (50g) = 20 g Et glas saftevand ( 1,5 dl )=15 gram Et glas cacao ( 1,5dl ) =7,5 gram

32 Hvordan får du dit barn til at spise morgenmad?

33 Skab Ro Fællesskab og god tid øger morgenmads appetitten

34 Madpakken en kærlig hilsen hjemmefra

35 Hvad er dit krav til en god madpakke? Og hvad er dit barns?

36 Gi madpakken en hånd

37 En sund madpakke indeholder : Grønt - gnavegrønt, salat eller pålæg Brød - helst rugbrød eller groft brød Pålæg - kød, ost eller æg Fisk - mindst en slags fiskepålæg Frugt det friske og søde

38 Både frisk og konserves

39 Mad der gør glad

40

41 Find dit kreative gen frem

42 Gør det sjovt for barnet at spise -frugt og sandwich på spyd -Brød med former Stik brødet ud med kageformer i forskellige sjove former. -Lav en wrap - Lad barnet fylde pitabrød med fyld fra små pakker

43

44 Udfordr klap-sammen-maden

45 Pasta-salat og middagsrester

46

47 Smag på brødet Pesto (Chili)mayonaise Sennep Most avocado Smøreost Hytteost

48 Brug Smutvejen: Hent madpakken i fryseren Nemme alternativer til et par flade

49 Grove pølse-horn med skinke og ost

50 Fuldkornspirogger Kun fantasien sætter grænser for, hvilket fyld du kan bruge i dine pirogger

51 Pølsehorn med snackpølser og pinjekerner Køb nogle gode pølser, og riv evt. en stor gulerod eller hakkede oliven i dejen.

52 Små squashmuffins

53 Grove bananboller med mysli bananerne sørger for at boller ikke bliver tørre

54 Lyst til? Ja!!!! Behov for?

55 Overraskelser behøver ikke være spiselige!

56 De spiselige. bananbolle Nødder/mandler tørret frugt Frugtsalat Grissinistænger Mini/havrefras Knækbrød Oliven Ostestave/ostetern

57 Og der er flere. Pandekager Syltetøjsmad Ærter/majs Grøntsagsstænger Bær efter årstiden minipizza

58 Hvordan undgår du Ulvetimen?

59 Husk mellemmåltiderne! Forslag: Små ¼ rugbrødssnitter med magert pålæg. Banan mad med peanutbutter Fuldkornsboller med magert ost (30+) eller marmelade. Årstidens frugt og grønt i mundrette stykker. En skål havregryn med mælk. Yoghurt naturel med frisk frugt og mysli

60 Smoothies..Mums! Nem at lave. Vitaminer i alle farver

61 Fuldkornssnegle og æble-sandwich

62 Müsli og Müslibar

63 Hvordan får du grønt i dit barn?

64 3-5 om dagen hvor meget er det?

65 Brug Y modellen

66 Sådan får du grønt i dit barn Kom godt fra start Lad det stå fremme

67 Frugt Skær det ud Gør det sjovt

68 Enkelt - og gerne råt Salatbaren er et hit

69 Tv tallerken er hyggelig Gør smoothies til en fest

70 Grøntsager Frossen er fint Rod i kartoffelmosen

71 Brug flere grønsager i kødretter Det skjuler grøntsagerne 1.4

72 Hvad stiller jeg op med et kræsent barn? Hvad er et kræsent barn?

73 Fødevare Neo-fobi Kræsenhed er medfødt Ny forskning viser, at kræsenhed både er medfødt og en naturlig del af barnets udvikling. Et sundhedstegn: udviklingen har med evolution at gøre. -Det kunne potentielt være meget farligt, hvis vi bare løb ud af hulen som små hulebabyer og proppede alting i munden. Kilde: jp.dk Louise Damløv, voresborn.dk, oktober 2007

74 Lad barnet deltage i tilberedningen så tidligt som muligt

75 1995 undersøgte Veterinær- og Fødevaredirektoratet danskernes madvaner. Hvem sørger for madlavningen? var et af spørgsmålene.

76 Skab glæde og ro omkring madlavningen og spisebordet. Mad skal forbindes med god stemning og ikke sure miner og stress

77 Sørg for god tid Barnet bruger længere tid på at spise!

78 Sluk fjernsyn, Ipad og mobil Det fjerner fokus fra maden og de gode samtaler Og skab ro omkring måltidet

79 Lad barnet! Lad barnet så vidt muligt selv øse op og spise.. Også selv om det griser

80 Undgå tvangsfodring, flyvemaskiner, futtog osv. Pres ikke dit barn!

81 Undgå at dit barn drikker sig mæt

82 Ingen restaurant Disk ikke op med andre lækre retter, hvis barnet ikke vil spise sin velkendte mad. Hav lim på rumpetten!

83 Server aftensmaden når barnet er sultent. Oftest kl Undgå at barnet spiser sig mæt i kiks og snacks forinden. Server små portioner og lad være at blande det hele sammen i én pærevælling Tal ikke henover hovedet på barnet men med barnet Skab madoplevelse fremfor madforedrag Husk at du er rollemodel for dit barn

84 Hvad skal dit barn drikke?

85 Dagligt væskebehov: 1 liter Koldt vand er sagen 3,5-½ liter mælkeprodukter dagligt Sodavand er kun til fest Saftevand og juice kan fortyndes Og hvad med light?

86 Ikke det rene vand Vand kan serveres På mange måder: Med frugt, citron, mynte og isterninger, Med sugerør og paraplyer I vandkander og kaffekander

87

88 Ugentligt råderum for børn 3-6 år

89 Sult kan også betyde andre ting fx. Jeg keder mig Jeg er træt Jeg trænger til at tale sammen Jeg er ked af det Jeg vil gerne ses Jeg vil gerne bestemme.

90 Tanken er at det er forældrenes ansvar : Hvad der bliver købt ind, samt hvad og hvor meget der serveres Hvordan man hygger sig i familien At være rollemodeller. Børn gør ikke som vi siger, men som de ser vi gør. At skabe trygge og konsekvente rammer. At huske på : Børneopdragelse omhandler også omsorg og kærlighed, så det er ikke synd for barnet når der sættes grænser.

91 Uden LEG, mad og drikke duer helten ikke

92 Tak for opmærksomheden

93 Gode råd til tynde børn Tilsæt ekstra fedtstof til maden Fedtstof på brød tykt lag Tynde brødskiver Pynt med mayonaise, remoulade etc. Sødmælk til maden men pas på at barnet ikke drikker sig mæt Bland piskefløde/cremefraiche i yougurten Spar på grøntsager det er ikke her barnet skal spise sig mæt Mange måltider over dagen Lav gerne fede sovse og dressing Lad ikke barnet mærke din bekymring!