Dr. Neergaardsvej Hørsholm Kostpolitik - om mad og måltider i Børnehuset Skovstjernen

Transkript

1 Dr. Neergaardsvej Hørsholm Kostpolitik - om mad og måltider i Børnehuset Skovstjernen 1

2 Forord Hvorfor have en kostpolitik? Forældrebestyrelsen i Børnehuset Skovstjernen har i samarbejde med personalet valgt at sætte fokus på børnenes kostvaner i visheden om, at grundlaget for sunde kostvaner lægges i barneårene. Der kan ofte være stor forskel på de holdninger og ambitioner, de forskellige aktører omkring børnene har. Forældrene kan mene et eller være uenige, pædagogerne ser det fra en anden vinkel og køkkenpersonalet har en tredje mening. Formuleringen af denne kostpolitik er med til at skabe en fælles holdning til maden og måltiderne, så alle arbejder mod det samme mål. En kostpolitik udarbejdet og vedtaget i fællesskab sikrer, at alle parter har forholdt sig til, hvilke rammer og betingelser Skovstjernens børn skal have for maden og måltiderne. Det giver fælles fodslag og gode muligheder for at arbejde mod bedre og sundere måltider. Der kommer løbende nye anbefalinger til kosten i institutioner, og denne kostpolitik bør derfor revideres med jævne mellemrum, optimalt 1 gang om året. Hørsholm 13. oktober 2010 (revideret februar 2013) Forældrebestyrelsen 2

3 Mad er mere end næring Kultur Mad er vigtig næring. Især mens man er barn og ung, er det vigtigt at spise rigtigt og varieret for at have energi og næring til at vokse, udvikle sig og lære. Men mad er også meget mere; Mad er en del af vores historie, vores kultur, vores samfund og identitet. I lande, der ligger langt væk fra Danmark, spiser man nogle helt andre ting, end vi gør - hunde, larver eller sæler for eksempel. Råvarer som vi måske slet ikke anser for at være mad. Også i de lande, der ligger lige omkring os, kan man finde retter, der er helt anderledes end det, vi kender som dansk madkultur. Viden om mad er relevant for samfundet. Hvor kommer det, vi spiser, fra? Hvorfor spiser vi det, vi gør? Hvad er anderledes i dag i forhold til, da vores oldeforældre levede? Hvordan produceres maden? Hvorfor er der folk, der spiser anderledes end os? Og så videre. Mad fylder nemlig meget i vores hverdag. I supermarkedets udvalg, i medierne og reklamerne. Hvis børn og unge skal kunne forholde sig til mad, tage stilling og træffe fornuftige valg, må mad tænkes ind det pædagogiske arbejde. Ikke som noget ekstra man også skal uddanne børnene til, men som en naturlig del af den pædagogik og læring som børn og unge i forvejen modtager i institutioner og der skal også helst være overensstemmelse mellem det, de lærer, og det de rent faktisk får serveret i institutionen. Kostvaner Børn i vuggestue/børnehavealderen har ofte en udfordrende og lang hverdag. Derfor er det vigtigt, at de får sund mad i tilstrækkelige mængder over hele dagen. Der skal være energi til alt det spændende, der sker i institutionen. Ellers risikerer man at få nogle børn, der er trætte og uoplagte i stedet for glade og aktive. Det er hverken sjovt for børnene, forældrene eller for de voksne, der passer dem i løbet af dagen. Eftersom de fleste børn tilbringer en stor del af deres dag i institutionen, spiller institutionen også en stor rolle i forhold til, hvilke kostvaner børnene får og tager med sig videre i livet. 3

4 Mål og målsætninger Børnehuset Skovstjernen har følgende overordnede mål og målsætninger for sit køkken: At leve op til Rudersdal kommunes Mad og måltidspolitik, vedtaget i januar 2009 samt Fødevarestyrelsens Det fælles frokostmåltid - anbefalinger og inspiration til sund mad til børn i daginstitutionen. At have det økologiske spisemærke i sølv, hvilket certificerer, at vi køber 60-90% af vores madvarer økologisk. At give børnene mulighed for at udvikle sig optimalt motorisk, mentalt og socialt. At skabe glade, aktive børn, som trives. At modvirke fejlernæring, overvægtsproblemer og spiseforstyrrelser. At give børnene sunde kostvaner. At give forældrekredsen information og oplysning om ernæringsrigtig kost og inspiration til sunde frugtposer/eftermiddagsmåltider, afholdelse af børnefødselsdage mm.. At øge børnenes selvhjulpenhed gennem ligeværdig dialog ved måltiderne. Vi har desuden en række delmål, som nærmere beskriver målet med de forskellige elementer af måltidet. Delmålene er opdelt i måltidet, bordskik, fysiske rammer samt mad og drikke. Delmål 1 Måltidet Måltidet er både en social og en kulturel ramme om det at spise, og denne ramme kan være lige så vigtig for barnets udvikling som det, der spises. Et måltid er et udtryk for fællesskab, en situation hvor man er samlet og deler maden. De fleste måltider i Skovstjernen er jo dækket af madordningen, men selv om børnene sidder med hver deres frugtpose, er der stadig tale om et måltid, hvis man spiser i fællesskab og har adskilt spisesituationen fra dagens andre aktiviteter. Måltidets succes afhænger ikke kun af, om maden er sund, indbydende og smager godt. Skal måltidet blive en positiv oplevelse, er det også vigtigt, at stemningen er god, og at rammerne f.eks. omgivelser og tid, er til stede for at skabe en rar atmosfære. Når børn spiser et fælles måltid, fungerer de som rollemodeller for hinanden, ligesom personalet bliver rollemodel. Den effekt er vigtig i udviklingen af sunde mad- og måltidsvaner. Tidsrummet, der er afsat til måltidet, har også stor betydning. Hvis der er for kort tid til måltidet, kan det nemt ende i en negativ stemning fyldt med stress. "Skynd dig, skynd dig" er ikke særlig befordrende for appetitten. For at løse dette, kan man overveje, om man ønsker, at alle børn spiser på samme tid, og hvordan overgangen fra leg til måltid skal foregå. Det er ikke alle børn, som er lige sultne og en glidende overgang, hvor barnet får lov til at gøre legen færdig, kan give en bedre stemning ved bordet. 4

5 Hvad man må og ikke må under et måltid, findes der mange uskrevne regler for, for eksempel at: man sidder ned, når man spiser man ikke sidder med fødderne oppe i leverpostejmaden man ikke kaster mad i hovedet på sidemanden at man er sammen at man lærer af hinanden at skabe en hyggelig ramme om måltidet med lydhørhed for hinanden det kan man ikke, når nogen råber Disse er alle en del af en socialisering, hvor børn lærer at begå sig blandt andre mennesker - det der i daglig tale kaldes gode manerer. Børn indtager mindst en tredjedel af deres måltider i institutionen, hvorfor måltiderne også her bør afspejle ansvaret for denne socialisering. Delmål 2 Fysiske rammer Omgivelserne, som måltidet indtages i, har stor betydning for stemningen ved et måltid. I daginstitutionen, hvor måltiderne indtages på stuen, kan eksempelvis en dug, lys eller blomster på bordet være med til at fremme en hyggelig atmosfære. Delmål 3 Mad og drikke Man får tilstrækkeligt med energi, vitaminer og mineraler ved at spise sundt hver dag, men der er forskel på, hvor meget maden indeholder. Det er derfor vigtigt at spise varieret, og frokosten er en vigtig del af de sunde madvaner. Fødevarestyrelsen har udgivet nogle overordnede anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige sammensætning, som ligger til grund for menuen i Skovstjernen. Her er anbefalingerne for indtag af fedt, kulhydrater, proteiner og kostfibre knyttet til alder og fysisk aktivitet for hhv. vuggestue- og børnehavebørn. Desuden er der fokus på varierede måltider, hvor der i løbet af ugen serveres både fisk, kød, grønt. Det anbefales at fokusere på fuldkornsprodukter og økologiske produkter samt på at minimere indholdet af sukker og tilsætningsstoffer. Man kan opfylde de ernæringsmæssige krav på mange måder, men det er vores mål at maden både skal være sund og nærende, varieret, se appetitlig ud, være til at gå til for børnene samt naturligvis smage godt. 5

6 Hvordan nås målene kostpolitik i praksis 1. Det gode måltid Alle måltider og mad indtages i Skovstjernen siddende ved et bord. Vi lægger stor vægt på at skabe en rar og tryg stemning omkring måltiderne. Børnene nyder som oftest at have god tid til maden, og de inspirerer hinanden til at prøve nye smagsoplevelser. Nogle børn spiser hurtigere end andre, og derfor forlanger vi ikke, at alle skal blive siddende, til sidste mand er færdig med at spise. Efterhånden, som børnene bliver færdige, går de fra bordet og finder en rolig beskæftigelse, til alle er færdige med at spise. De voksnes rolle ved måltidet er at skabe en god stemning, at være gode rollemodeller og at hjælpe børnene til at indtage maden selv. De voksne spiser et lille måltid sammen med børnene, snakker med dem om maden, sørger for at alle børn tilbydes maden, men de presser ikke og lader det i det hele taget være op til børnene, hvad og hvor meget de vil spise. Vores holdning er, at vi når længst ved roligt at opfordre alle til at smage og deltage i måltidet i stedet for at presse eller have faste regler om, at man skal spise alt, hvad der serveres. I praksis spiser børnene måske først en portion ren sovs, kød eller ris, men når de andre børn og voksne omkring bordet spiser det hele, vil de oftest gerne smage. Under måltidet sidder en voksen med ved bordet og lærer og viser børnene disse uskrevne regler på en hyggelig og uformel måde. I vuggestuerne sidder børnene med 4 børn og én voksen ved hvert bord. De største spiser ude ved et bord i gangen for at give lidt mere plads og knap så meget støj under måltidet. I børnehaven er alle børnene delt op i 6 grupper, som altid sidder sammen ved et bord. Hvert bord har en farve. Der er ikke en voksen ved hvert bord, men børnene er blandet med store og små. 2. De fysiske rammer Morgenmaden serveres i Mariehønsestuen, da alle børn og voksne er samlet her mellem kl. 7 og En af de voksne sidder med ved morgenbordet og sørger for den gode stemning og hjælper børnene. Vuggestuen Vuggestuegrupperne spiser deres øvrige måltider opdelt i mindre grupper, som spiser med en voksen enten på stuen eller ved bordet på gangen. Der er ryddet op inden måltidet begyndes, så der ikke er legetøj overalt. Mad og service hentes i køkkenet på et rullebord og børnene tager selv bestik, kop, tallerken og hagesmæk herfra. Børn og voksne er delt i 2-3 grupper med en voksen ved hvert bord. Maden bliver serveret i et antal fade og skåle, der passer til antallet af borde, så de voksne kan blive siddende ved bordet under hele måltidet. Børnene øser så vidt mulig selv op og opfordres f.eks. til selv at smøre deres mad. De 6

7 voksne hjælper børnene til at kunne selv. Når børnene er færdige med at spise, sætter de deres kop og tallerken på rullebordet og putter hagesmækken i en kurv. Børnehaven Børnehavebørnene spiser frokosten på deres stue. Hver stue er delt i mindre faste spise-grupper for at udnytte pladsen bedre og få mere ro til maden. De yngste børn spiser først og derefter de ældste. Et lille hold alfer dækker hver dag frokostbord, sætter service frem på et rullebord, hælder vand i kander og henter mad i køkkenet. Herefter henter alferne de øvrige børn. Alle børn rydder op efter sig selv og sætter i opvaskeren. En voksen vasker borde af og fejer. Alfe-ordningen går på tur blandt alle børnene. I børnehaven synes vi, at det er vigtigere, at der er små spisegrupper, end at der er en voksen med. Det gør, at der er mere ro og mindre ballade. 3. Mad og drikke I Skovstjernen tilbydes både vuggestuebørnene og børnehavebørnene alle måltider i løbet af dagen. Morgenmad serveres mellem kl. 7 og kl. 7:45 på Mariehønsestuen for alle børn, der er kommet tidligt. Til morgenmad tilbydes havregrød eller havregryn og nogle dage brød. Mælk at drikke. Lille formiddagsmåltid tilbydes ca. kl. 9:15 Til formiddag serveres rugbrødsskiver, kogte stave af grøntsager og mælk i vuggestuen. Hvis det er efterspurgt, serveres rugbrødsklapsammener i børnehaven med vand at drikke. Frokost foregår i vuggestuerne mellem kl. 11 og 12 og i børnehaven kl. 11 til 11:30 for de yngste og kl. 11:45 til 12:15 for de ældste. Børnene får vand at drikke til frokost. Madplan vuggestue 1x ugtl. rugbrød smør selv 1x ugtl. varm grønsagsret 1x ugtl. varm kødret/ fiskeret (hver anden uge ca.) 1x ugtl. grød 1x ugtl. fyldig suppe Madplan børnehave 2x ugtl. rugbrød smør selv 1x ugtl. varm grønsagsret 1x ugtl. varm kødret/ fiskeret 1x ugtl. fyldig suppe 7

8 Som tilbehør til de varme retter og grønsagsretter varieres mellem bulgur, kartofler, brune ris, fuldkornspasta, brød, hvedekerner. Det anbefales, at der serveres kartofler frem for ris og pasta i mindst halvdelen af de varme frokostmåltider. Rugbrødsdage laves altid som smør selv, da dette er udviklende for børnene. Pålæg, grønt og varme retter varieres alt efter årstid og budget. Som pålæg er der fx hummus, avocadomos, salater (æg, tun), torskerogn, leverpostej eller Hanegal pålæg. Frugt og grønt bør også indgå i hvert frokostmåltid, og vi serverer altid forskelligt grønt til maden, fx dampede gulerødder, blomkål, broccoli, en lille skål ærter eller majs. For at børnene får gode smagsoplevelser, er noget af det grønne råt, og det serveres ikke for blandet sammen. Eftermiddagsmåltidet er i vuggestuerne mellem kl. 14 og 15, nogle børn sover længe, så derfor strækker måltidet sig over en hel time. Det kan fx være brød med smør, frugt og grønt eller yoghurt, smoothie eller koldskål. I børnehaven indtages eftermiddagsmåltidet fælles på stuerne eller udendørs om sommeren mellem kl. 14 og 15. Der lægges vægt på, at dette er et mættende måltid, der kan holde børnene mætte til aftensmaden. Der serveres rugbrød med pålæg eller hjemmebagt brød, og der er også altid frugt. Børnene sidder til dette måltid, som de selv vælger. Der serveres mælk til dette måltid. Når børnene er på tur, får de en smurt madpakke med, som typisk er rugbrødsmadder med noget grønt ved siden af. Nogle gange laver grupper også mad ved bålet. Så laver de måske supper eller steger æbler. Hvis vi har serveret grød eller suppe til frokost, er vi opmærksomme på, at eftermiddags-mellemmåltidet anbefales at bidrage med madvarer, som frokosten ikke har bidraget med, fx fisk, kød og/eller æg samt frugt og grønt. Generelt er eftermiddagsmåltidet vigtigt og skal holde børnene friske og mætte frem til aftensmaden. Derfor er det ikke bare frugt, men sat sammen så det mætter mere og holder længere. Sen eftermiddag Hvis børnene er sultne sidst på eftermiddagen, er der altid lidt brød, knækbrød eller frugt, som er til overs fra eftermiddagsmåltidet. 8

9 Skovstjernens holdning til forskellige relevante emner Bær Fedtstof Fødevarestyrelsen anbefaler storkøkkener og institutioner, der laver mad til børn, ældre og syge, at varmebehandle alle slags frosne bær inden de skal spises, for at fjerne risikoen for smitte med diverse vira. I Skovstjernen serveres ikke frosne bær, uden de har været kogt først. Anbefalingen gælder kun for frosne bær og ikke for friske bær, og de friske bær fra legepladsen spises fra busken og bruges til bl.a. syltetøj og grød. Børn og specielt de helt små børn har brug for fedtstof. Men efter 1-års-alderen har de ikke længere brug for, at fedt udgør så stor en andel af maden som tidligere. Fedtstoffet i maden bidrager til at få dækket behovet for livsnødvendige fedtsyrer (enkelt- og flerumættede fedtsyrer) og fedtopløselige vitaminer. Alt fedt er ikke lige sundt. Det sunde fedt findes i planteolier, bløde plantemargariner, minariner, nødder, mandler, kerner og fisk. Det usunde fedt kommer især fra mejeriprodukter og kød, og magre mælkeprodukter og kødudskæringer anbefales. I Skovstjernen bruges derfor primært koldpressede vegetabilske olier til stegning og madlavning (oliven-, raps- og solsikkeolie). Der spares på fedt fra mejeriprodukter i de varme retter, hvor der ikke bruges smør eller margarine, men der serveres smør til brødet. Smoothies laves med mælk, yoghurt eller juice. Frugt og grønt Det anbefales, at alle måltider i daginstitutionen indeholder frugter og grøntsager. Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn i alderen 4-6 år spiser ca. 300 g frugt og grøntsager om dagen (fordelt på 150 g frugt og 150 g grøntsager) I Skovstjernen tilbydes børnene frugt og grønt efter disse anbefalinger med fx broccoli- eller avocadomos som pålæg, grøntsagssupper og gnavegrønt. Frugt og grønt varieres efter årstiden og indtænkes i alle måltider. Fuldkorn Børn mellem 4 og 10 år anbefales at spise ca g fuldkorn dagligt, og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der serveres fuldkornsprodukter, fx rugbrød eller grahamsbrød, fuldkornspasta, fuldkornsbulgur. For at en madvare kan kaldes et fuldkornsprodukt, skal det indeholde en hvis mængde fuldkorn Mel og gryn 100% Brød 35% Knækbrød 55% Morgenmadscerealier 55% Pasta, nudler (tørret) 55% Der serveres primært fuldkornsbrød i Skovstjernen, fx rugbrød eller grahamsbrød med fx hørfrø, klid, gulerod osv. Pasta, ris og bulgur købes så vidt muligt som fuldkorn. Kage Der er mange dejlige anledninger til fest i en stor institution som Skovstjernen. Vi har alle vores årlige fester, alle børn og voksne har fødselsdage, mange vil gerne dele ud, når de skal på ferie eller stopper i vuggestue eller børnehave, og så er der arrangementer som bedsteforældredag, bag for en sag osv. 9

10 Hvis der er kage til alle disse arrangementer, bliver dagligdagen i Skovstjernen nemt meget usund, og børnene får nogle dårlige vaner. Derfor vil vi begrænse kage til nogle få af vores årlige festlige arrangementer i Skovstjernen. Vi ønsker ikke et forbud mod kage, men opfordrer alle forældre til at snakke med personalet, som så vil koordinere og begrænse is, kage mm. Desuden vil vi opfordre til, at man vælger mindre usunde typer af kage samt mindre portioner (se fødselsdagsfolderen). Mælk Den anbefalede mælkemængde for børn over 1 år er ½ l. pr. dag. I Skovstjernen får børnene dækket ca. ½ af dagens behov via mælk, yoghurt, koldskål mm, hvis alle måltider spises i institutionen. Saft, sodavand og slik Salt Specialkost Serveres ikke i Skovstjernen undtagen til enkelte særlige fælles arrangementer. Det anbefales, at saltindholdet i maden begrænses til små børn, dels fordi deres nyrer ikke kan udskille så meget salt, og dels for ikke at vænne børnene til en salt smag. I Skovstjernen tilsættes ikke salt i varme retter og i hjemmebagt brød, men det findes i nogle af de få forarbejdede produkter, som anvendes.. Brugen af meget forarbejdede produkter, som ofte indeholder meget salt, begrænses så vidt muligt. (Se under tilsætningsstoffer ). Når et barn begynder i Skovstjernen spørger kontaktpædagogen om barnet har nogen form for allergi eller andet behov for specialkost. Der er jo madordning, men den giver mulighed for, at der kan tages hensyn til børn med specielle kostbehov. Kommunens køkkener skal som udgangspunkt være i stand til, at tage følgende hensyn i madproduktionen: Mad uden: æg, mælk, hvede eller svinekød. Derfor bliver der arrangeret et møde mellem køkkendame og forældre, hvor der lægges en plan for hvilken mad barnet må få i institutionen, så det så vidt muligt kan løses inden for madordningen. I nogle tilfælde beder vi forældrene om at købe f.eks. glutenfrit brød eller sojamælk, og pengene refunderes af Skovstjernen. Hvis det drejer sig om store ændringer, som Skovstjernen ikke kan tilbyde, kan der ansøges om ikke at deltage i madordningen. Ansøgningen skal udfyldes af forældrene og underskrives af institutionslederen. Der er 2 betingelser, som skal være opfyldt for at et barn med lægedokumenteret behov for specialkost kan omfattes af undtagelsesbestemmelsen og dermed medbringe frokosten hjemmefra og få reduktion i forældrebetalingen: 1. Barnet har en lægedokumenteret allergi eller anden sygdom, som kræver specialkost. 2. Kommunalbestyrelsen vurderer, at kommunen ikke forsvarligt kan tilbyde barnet frokost i daginstitutionen. Både punkt 1 og 2 skal være opfyldt. Der er således ikke grundlag for, at et barn kan omfattes af undtagelsesbestemmelsen, alene fordi forældrene via en lægeerklæring eller andet kan dokumentere, at barnet er lactoseintolerant eller allergisk over for æg, fisk eller andet. Det er alene kommunalbestyrelsen, som kan træffe afgørelse om, hvorvidt et barn kan fritages fra frokostmåltidet mod en reduktion i forældrebetalingen. 10

11 Sukker En af de helt store syndere i forhold til børns ernæring er sukker i alt for store mængder. Højst 10 % af energien i en dagskost bør komme fra sukker. For et barn på 3 år svarer det til højst 30 g sukker pr. dag. For et barn på 6 år svarer det til højst 40 g sukker. I en halv liter saft eller juice er der ca 50 g sukker årige børn spiser og drikker gennemsnitlig 73 g sukker om dagen, hvilket er 40 % mere end det, der maksimalt tilrådes. Overskrides denne 10 % grænse, begynder sukkeret at blokere for optagelsen af vitaminer, mineraler og sporemineraler. Hvis hele sukkerforbruget opfyldes i daginstitutionen, er der ikke plads til, at børnene spiser sukkerholdige madvarer derhjemme i weekenden, til fødselsdage og fester (se også folderen Afholdelse af fødselsdagen i Børnehuset Skovstjernen ). Rudersdal kommune anbefaler derfor, at slik, kage og sukkerholdige drikke som saft og sodavand ikke serveres, herunder at dette minimeres ved børnefødselsdage i institutionen. Vi bruger meget lidt sukker i den mad, der serveres i Skovstjernen, og fx yoghurt og koldskål serveres hjemmelavet uden sukker i. Det tilbydes til retter, hvor det hører til, fx kanelsukker til risengrød. For færdigkøbte produkter, tilstræbes det, at sukkerindholdet er under 10 g / 100 g. Vi anvender ikke kunstige sødemidler eller produkter, som indeholder det. Tilsætningsstoffer Det anbefales, at forarbejdede produkter indeholder så få tilsætningsstoffer som muligt. Det er vores mål, at maden, der serveres i Skovstjernen, er så simpel og hjemmelavet som muligt. Vi tilstræber, at meget forarbejdede produkter såsom færdigkøbt leverpostej, pølser, spegepølse, frikadeller osv. begrænses og erstattes af et hjemmelavet alternativ. Vand Frisk koldt postevand er tilgængeligt hele dagen i Skovstjernen. Til fester kan man tilsætte forskellige smage ved tilsætning af citron, agurk, bær, krydderurter m.m. Økologi Det er en ambition, at vi gerne vil købe så mange økologiske madvarer ind, som muligt. I praksis har dette vist sig at ligge omkring 80-85%, hvilket betyder, at vi har opnået Fødevareministeriets økologiske spisemærke, som synliggør vores institutions engagement med økologi. Spisemærket i sølv tildeles det køkken, der kan dokumentere, at de økologiske råvarer udgør 60-90% af det samlede råvareindkøb. 11

12 Dagligdagen i Skovstjernen Fortælling fra frokost i vuggestuen Madvognen bliver kørt ind på stuen. Niels tager kop og brik sætter det på bordet, og kravler op. Nogle børn synger Niels går straks i gang med at synge med. Der sidder mange ved bordet Hanne foreslår Anne at går over til det andet bord. Sangen tager til i styrke. Hanne tysser hjælper Anne med kop og brik og viser hende over til det andet bord. Karen og Fie skal i gang med at smøre brød og taler om, hvad de skal have på brødet men de har glemt en smørekniv. De synger på vej til rullebordet Nu vil de i gang med at smøre. Det er svært Hanne. Ja, siger Hanne og hjælper lidt til. Fie smører og smører. Hanne spørger skal maden skæres over? Maden bliver skåret i 2 dele. Der skal pålæg på Fie vil have gulerod og salat. Karen peger på tomaterne Hanne spørger: Vil du ha tomater? Karen nikker. Nu bliver der spist. Mest pålæg. Spis også rugbrødet siger Hanne. Hvorfor? spørger Fie Jo, siger Hanne nu har du jo smurt rugbrødsmaden. Fie går i gang. Hanne spørger: Nå, hvad har I leget i dag? Det kan de ikke rigtig huske Anne siger Karen Har du leget med Anne? spørger Hanne. Karen nikker ja. Måltidet er ved at være færdig. Hanne henter våde klude viser lige de tørrede æbleringe nogle har lavet til fuglene Nam siger Niels. Fie siger, hun er færdig, og får en klud til at tørre sin mund. Hvad skal du så? spørger Hanne. Fie hopper ned og tager sin brik og kop hen på rullebordet. Fortælling fra frokost i den yngste børnehavegruppe Ved bordet sidder 7 børn og en voksen og spiser deres madpakker. Alle ser ud til at have det rart og snakken går lystigt mellem børnene om alt muligt madpakkerne, hvad de har lavet på legepladsen og hvad de skal lege efter frokost. Eva siger: Må jeg bede om vandet? Hun får kanden, hælder op i glasset, men det bliver kun til en mundfuld, for så er kanden tom. Eva siger: Hov, der er ikke mere vand! Hun ser spørgende på den voksne, der svarer: Det var ikke så godt, hvad skal vi gøre ved det? Eva svarer, mens hun ser opfordrende på den voksne: Hente noget mere! Den voksne svarer: Jamen, så må du hente noget mere vand. Eva hopper glad ned fra stolen, tager kanden og går ud i køkkenet, kravler op på skamlen og tænder for vandhanen. Et øjeblik efter kommer hun tilbage med kanden fyldt med vand. Hun sætter kanden på bordet, kravler op på stolen og hælder vand i sit glas. Straks er der et andet barn, der beder om vandet. Eva svarer glad, mens hun skubber kanden over til det andet barn: Det er mig som har hentet vand i vandhanen. Dagen efter mangler der igen vand ved bordet, og et barn hopper straks ned og går ud til vandhanen. Eva kigger på den voksne og siger: I går hentede jeg vand i vandhanen. Den voksne ser på hende og smiler, mens hun svarer: Ja, det gjorde du nemlig. 12

13 Litteratur 1. Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration til sund mad til børn i daginstitutionen, Fødevarestyrelsen F9FEC1902CCA/0/Det_faelles_frokostmaltid.pdf 2. Mad- og måltidspolitik, Rudersdal kommune, Børne- og skoleudvalget, januar Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner, Fødevarestyrelsen Fuldkorn - Definition og vidensgrundlag for anbefaling af fuldkornsindtag i Danmark, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet, november pdf 5. Du er måske for sød, Fødevarestyrelsen, September Giv madpakken en hånd. Fødevarestyrelsen Oktober Frugt, grønt og helbred. Fødevaredirektoratet November Håndbog om kostpolitik. Levnedsmiddelstyrelsen 1999 Links