Mad- og måltidspolitik i VE5
|
|
- Astrid Frandsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Mad- og måltidspolitik i VE5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formidlingen af mad- og måltidspolitikken Evaluering af mad- og måltidspolitikken Overordnede mål Måltidspolitikken Rammerne I praksis Fødselsdage og fest/traditioner Madpolitikken De 10 kostråd (børn følger generelt de officielle kostråd) Dagens måltider Særlige hensyn Medbragt mad Kræsenhed Råvarer Måltidets sammensætning/udbud Specialkost og diæter Forælderpartnerskab Bilag Bilag 1 - Rosiner Bilag 2 - Ris Bilag 3 - Sukker Bilag 4 - Mælk
3 1. Indledning Politiken skal skabe rammerne for en sund hverdag for børnene ved at formulere mål og holdninger til maden og måltidet i institutionerne. Politikken skal sikre, at der løbende arbejdes på at udvikle børnenes kompetencer til at træffe sunde valg. Madoplevelsen har stor betydning for barnets lyst til at spise, hvorfor vi bestræber os på et tæt samarbejde mellem køkkenet og pædagogerne, så der skabes en helhedsorienteret tilgang til, at servere en sund og nærende kost, der indtages i gode og hyggelige rammer, der kan opfordre til spiselyst og spiseglæde. Mad- og måltidspolitikken skal både bruges som retningslinje for de ansatte i VE5 s institutioner og som oplysning til vores forældregrupper Formidlingen af mad- og måltidspolitikken 1. Den lægges på hjemmesiden 2. Hænges i institutionernes køkkener og personalestuer 3. Den udleveres til alle nye forældre, i forkortet form, i velkomstfolderen 4. Den formidles til forældre- og personalemøder 5. Nyt personale får udleveret personalehåndbogen hvor den er vedlagt 1.2. Evaluering af mad- og måltidspolitikken 1. På forældrerådsmøde samt bestyrelsesmøde én gang årligt. 2. Hvis det besluttes, at der er punkter i politikken, der ikke er tidssvarende, skal den opdateres. Et kostudvalg (bestående af ledere, personale, forældre og køkkenansvarlige) nedsættes og de formulerer ændringerne, der godkendes af bestyrelsen Overordnede mål At lære børnene gode madvaner, og løbende arbejde på at udvikle børnenes forståelse for mad og måltider At skabe ro og trygge rammer, så måltidet bliver en positiv oplevelse At den mad, der serveres i institutionerne er børnevenlig, alsidig og sund. Maden skal give børnene en sansemæssig oplevelse. 3
4 2. Måltidspolitikken Gælder for både vuggestue og børnehave, med mindre andet er nævnt Rammerne I VE5 danner måltidet rammerne for: Det at spise og blive mæt Den sociale funktion Det dannende aspekt At styrke børnenes madmod og madglæde Den sociale funktion: Positiv og anerkendende Udvikling af sociale kompetencer fx 'at vente på tur' og 'at dele' Tager i lære af hinanden (normer og regler) Medbestemmelse Det dannende og pædagogiske aspekt: Børnene inddrages aldersvarende i planlægningen af maden. Der arbejdes hen imod mere reel inddragelse a la Ørholm-modellen 1 Børnene hjælper med at dække vognene når det er muligt Alle sidder ved bordet og er klar før der bliver spist Pædagogerne sidder sammen med børnene Pædagogerne udviser glæde ved den mad der spises Som en naturlig del af måltidet bliver der talt om maden Spiser alderssvarende (bestik/fingre) i fht. deres udvikling Børnene skænker selv fra kander, hvis de mestrer det, ellers hjælpes de til at lære det At røre ved maden er en naturlig del af småbørnenes sansemotorik. Hos større børn forventes det, at der spises med bestik, når der spises mad der kræver det Pædagogerne skal opfordre barnet til at smage på maden Der lyttes til fravalg og det pålægges ikke at spise/drikke op Børnene må rejse sig når de får lov Børnene sætter deres service på vognen, når de er færdige og rejser sig Børnene lærer færdigheder. Både mål, mængde, konsistens og farver, samt motorisk at kunne beherske redskaber Børnene får sanseoplevelser og læring der udvikler 2.2. I praksis Der tilbydes morgenmad indtil klokken 8.00 til de børn, der ikke har fået morgenmad hjemmefra. Her serveres havregryn, havregrød, eller friskbagte morgenboller m. pålæg; 1 link ørholmmodellen: 4
5 smør eller ost. Ved dette måltid tilbydes børnene også mælk. Dagens måltider: Tidspunktet for serveringen af dagens måltider vil være forskellig, alt efter om institutionen er en vuggestue eller børnehave. Derfor er der ved nogle måltider indsat intervaller for serveringstidspunktet. Måltid: Tidspunkt for servering: Morgenmad Indtil kl Formiddagsmad Mellem kl Frokost Mellem kl Eftermiddagsmad Kl Ved tilfælde af sult uden for måltidet Hvis dit barn sover og derfor ikke deltager i et af de måltider der tilbydes, gemmer vi en portion som tilbydes når barnet vågner. Hvis dit barn af forskellige årsager ikke har spist tilstrækkeligt, eller er sulten udenfor de faste måltider, tilbydes et mindre mellemmåltid Fødselsdage og fest/traditioner Fejres fødselsdagen om formiddagen, må forældrene gerne medbringe noget let, der ikke stjæler appetitten fra frokostmaden Der må gerne medbringes grovere boller. Alle frosne bær (i fx smoothies oa.) SKAL være kogt i minimum 1 minut (jf. afsnit om 'Frosne bær' under 'Råvarer') Tørret frugt tilråder vi at tilsætte hakkede i fx boller. Fignestænger og lignende må serveres i begrænset omfang til fødselsdage. Traditionelle sukkerholdige kager er ikke tilladt. Vi hjælper gerne med at finde på alternativer Enheden beslutter, sammen med forældrerådet, hvordan sommerfesten skal se ud ifht. alt spiseligt. Vi opfordrer til sunde alternativer i fht. fx kage Du kan finde inspiration på vores intranet: 5
6 3. Madpolitikken Udgangspunkt for maden Overordnet gælder for maden, der serveres i VE5, at den tager udgangspunkt i de 10 kostråd, at maden tilpasses målgruppen og at maden skal være velsmagende og veltilberedt De 10 kostråd (børn følger generelt de officielle kostråd) Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grøntsager Spis mere fisk Vælg fuldkorn Vælg magert kød og kødpålæg Vælg magre mejeriprodukter Spis mindre mættet fedt Spis mad med mindre salt Spis mindre sukker Drik vand 3.2. Dagens måltider Formiddagsmåltider kan bestå af nybagte boller, ristet rugbrød med frugt og/eller grønt. Frokost: Hver uge gennemgås fem forskellige temadage i forhold til måltiderne der serveres: Grøddag, køddag, vegetardag, fiskedag, pålægsdag. Basis i maden er kulhydratrige fødevarer som pasta, kartofler, ris o.lig. Frugt og/eller grønt indgår i alle måltider. Pålægsdage: her serveres min. et slags fiskepålæg, samt et slags vegetarpålæg. Eftermiddagsmåltidet varierer og kan eksempelvis bestå af: boller, rugbrød, pirogger, syrnede mælkeprodukter, knækbrød, wraps, sunde klatkager mv. Her serveres ligeledes frugt og/eller grønt. Endvidere tilbydes et andet tilbehør, der vil varirere afhængigt af dagens andre måltider. Dette tilbehør kan være pålæg (vegetar, kød eller fisk), smør, fyld (i wraps, priogger mm.), hjemmelavet müsli mv. På dage hvor der serveres supper, grød og lign. serveres der f.x. rugbrød frem for tykmælk, boller og lign. for at sikre at børnene føler tilstrækkelig mæthed. 6
7 3.3. Særlige hensyn Børn mellem 6-12 måneder: Maden findeles til mindre stykker Salt i maden begrænses Servering af honning undgås Vuggestuebørn: Grønt drys serveres kun i vuggestuerne i forbindelse med kolde retter, hvor krydderurterne er grundigt rengjort. Nitratholdige grøntsager anvendes i mindre mængder (selleri, rødbede, spinat) Tilberedning af frugt og grønt: En del vitaminer og mineraler er følsomme overfor varme, lys og iltning. Derfor serverer vi gerne rå og kun let forarbejdede grøntsager til børnehavebørnene. I vuggestuerne skal alle hårde vegetabilier varmebehandles, for at modvirke fejlsynkning. Hertil har varmebehandlingen også en betydning for barnets evne til at nedbryde og optage vegetabilierne og dets næring i fordøjelsessystemet Medbragt mad Det er ikke tilladt at børnene medbringer mad på egen hånd. Se i øvrigt de særlige retningslinjer mht. fødselsdage under afsnittet om 'Fødselsdage og fest/traditioner' Kræsenhed Kræsenhed 2 kan fremkomme i flere sværhedsgrader når man er barn, så i VE5 lægger vi vægt på: At børnene kan se hvad de spiser, når det er muligt børn kan bedst lide at de selv kan vælge og se hvad de spiser At appetitten kan svinge, så børnene behøver ikke spise op At børn skal smage nye smage 8-15 gange før de har vænnet sig til en ny smag At børnene opfordres til at smage, men der lyttes til fravalg, også når børnene fravælger noget som de i sidste måned godt kunne lide (selektivitet) At der tilbydes alternativer Ikke at gøre et stort nummer ud af kræsenhed. Kræsenhed kræver tålmodighed, problemet løser som regel sig selv /Dokumenter/Nyheder%20fra%20eksterne/kr%C3%A6senhed%20september% ashx 7
8 3.6. Råvarer Økologi Målet for Københavns Kommunes institutioner er at nå 90% økologi i Ved sidste optælling i april 2011 blev der foretaget en måling i Københavns integrerede institutioner, der viste at de lå på 87% økologi. Vi køber hovedsageligt økologisk i Ve5's institutioner. Mht. frugt og grønt mener vi, at nok skal det være økologisk, men det giver bedst mening, hvis der også købes dansk. Derfor købes der dansk økologi hvor det er muligt. Hvis det ikke er muligt at skaffe en økologisk fødevarer, anvendes samme princip vi foretrækker danske fødevarer, også når de er konventionelle. Fuldkornsmel, korn og kerner Andelen af fuldkornsmel, korn og kerner til børn under tre år vil være mindre, sammenlignet med andelen der serveres til børnehavebørn. Dette for at sikre, at vuggestuebørnene indtager nok energi til måltiderne og for at undgå løs mave, da små børn ikke kan optage hele korn og kerner. Derfor vil fuldkorn supplere de finere råvarer, så børnene ser, smager og møder fuldkornsprodukter i en overordnet passende mængde, tilpasset deres energimæssige behov. I børnehaven serveres der intet rent hvidt brød. Der lægges vægt på at servere brød og pasta af grove meltyper. Ligesom risene er brune, eller af anden grov type. Rosiner Rosiner kan af og til indgå i bagværk, men serveres ellers ikke i vuggestuerne. Ud over at vi vil undgå svampegiften i rosiner, vil vi også undgå at rosinerne sidder i børnenes tænder en hel formiddag, og kan være med til at danne huller. Derfor serverer vi ingen rosiner på morgenmaden hverken til vuggestue- eller børnehavebørn. Jf. bilag 1. Ris Fødevarestyrelsen har i foråret (2013) udarbejdet nye retningslinjer for ris. Det følger vi naturligvis. I VE5 indgår ris i en sund kost. Der serveres højst ris et par gange ugentligt. Riskiks og risdrik serverer vi ikke, da det anbefales helt at undgå til børn. Jf. bilag 2. Sukker I VE5 har vi en holdning til sukker, som bygger på, at sukker er noget som forældrene kan vælge at 'forkæle' deres børn med hjemme. Da der ikke er meget plads til sukker i vuggestue og børnehavebørns kost, har vi besluttet at skære det ned til et absolut minimum. Jf. bilag 3. Vores sukkerpolitik hedder derfor minimalt sukker, hvilket vil sige, at vi ikke serverer slik, saftevand og andre sukkerholdige fødevarer. Formuleringen minimal bygger på, at sukker også har nogle særlige egenskaber i forbindelse med madlavning. Her gælder ex. smagsfremhæver og konservering, hvorfor vi giver råderum til anvendelse af sukker der understøtter disse egenskaber. Vi anvender ikke kunstige sødemidler. Endvidere vil vi kontinuerligt søge sundere og bedre alternativer, til de produkter vi anvender. 8
9 Andre situationer med sukker: Køkkenpersonalet kan, med deres overblik over børnenes kost, vælge hvornår der er plads til at bruge tørret frugt, fx hakket på grød eller bagt i et groft brød til eftermiddagsmåltidet. Når vi serverer traditionelle retter, som risengrød, vil retten nogle gange serveres med kanelsukker. Kanelsukker vil altid være en blanding med overvægt af kanel. Dog vil vi hovedsageligt erstatte den sukkerholdige topping, med henkogt frugt, kokos, tørret og frisk frugt, nødder, frø og andet. Fedtstoffer Det tilstræbes at de fedtstoffer der bruges, indeholder mest muligt vegetabilsk fedt og mindst muligt animalsk fedt. Det prioriteres at bruge olivenolie og rapsolie når fedtstoffet opvarmes for at undgå transfedtsyrer. Frosne bær For at undgå vira som leverbetændelse, har fødevarestyrelsen pr besluttet at anbefale at ALLE frosne bær skal koges (mindst 1 minut) før brug. Denne anbefaling efterlever køkkenpersonalet i VE5. Det børnene drikker I VE5 tilbyder vi et glas mælk om dagen, til hvert barn. Dog tilbydes de børn der deltager i morgenmåltidet også mælk. Børn under 1 år får sødmælk 1-3-årige får letmælk 3-6-årige får skummetmælk. Årsagen til valget af mælketype, hænger sammen med børnenes aldersrelaterede energibehov. Endvidere serveres mælken ikke til frokostmåltidet, men til formiddags eller eftermiddagsmåltidet. Mælk mætter mere end vand og kan derfor medvirke til at børn spiser mindre mad. Samtidig kan calcium fra mælken, nedsætte kroppens optagelse af jern, fra kostens andre råvare. Jf. bilag 4 Resten af dagen tilbydes der vand. Der serveres ikke saftevand, juice og lignende Måltidets sammensætning/udbud Der skal i tilberedningen og serveringen af maden tages hensyn til, at alle børn ikke kan lide alt mad. Barnet skal have mulighed for at vælge, så fx ris og kød serveres hver for sig. Tilberedes maden som én ret, serveres der brød til. Det sikrer, at alle børn kan blive mætte. Der lægges vægt på, at børnene får en sanseoplevelse ved måltiderne. Derfor stræber vi efter at maden både smager og dufter godt, ser indbydende ud og er tilberedt således, at børnene får mange forskellige oplevelser og erfaringer med diverse råvare og retter. Variation Variation i maden omfatter mange aspekter. Børnene skal præsenteres for en varieret kost, der ligeledes afspejler årstid og sæson. Ud over variation af de anvendte råvare, varieres 9
10 tilberedningsmetoderne af maden således, at madens farver, konsistens og smag ligeledes er varierende Specialkost og diæter Vi tager hensyn, hvis ønsket om specialkost og/eller diæter er lægeligt anbefalet, her kræves lægeerklæring 3. Medbring ved behov lægens skriftlige vejledninger og anvisninger om de særlige hensyn. Specialkost er kost, hvor enkelte fødevaremidler undlades af kosten. Kulturelle og religiøse hensyn imødekommes. 4. Forælderpartnerskab Forældrene er med i udarbejdelsen og evalueringen af politikken Forældrene er en vigtig partner i forbindelse med fødselsdage og traditioner Politikken er udarbejdet med henblik på at respektere forældrenes forskellige holdninger til kost, herunder bl.a. sukker. 3 smaalogsvaromboernepasning/~/media/a358078adab543d18a2c261b43a1a2ac. ashx 10
11 Bilag Bilag 1 - Rosiner Fakta: Børn må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. De kan nemlig indeholde et højt niveau af svampegiften ochratoksin A, som stammer fra skimmelsvampe og er kræftfremkaldende. Hvis et barn på 10 kg spiser 20 g rosiner om dagen med et typisk indhold af ochratoksin A på 2,5 mikrogram pr. kg, vil knap 1/3 af det tolerable daglige indtag af stoffet blive fyldt op udelukkende fra rosinerne og ikke give plads til et indtag af stoffet fra kornprodukter. Der er ingen forskel på konventionelt og økologisk dyrkede rosiner. Der er ikke de samme problemer med anden tørret frugt. Anbefalingerne: Børn bør kun spise rosiner i små mængder og ikke hver dag. Små børn under 3 år bør ikke spise mere end 50 g om ugen. I en lille æske rosiner er der typisk 14 g. dvs. 4 pakker er for meget. Større børn kan spise flere. Det er det totale indtag gennem en længere periode som har betydning. Derfor gør det ikke noget at børnene spiser mange rosiner flere dage i træk. 11
12 Bilag 2 - Ris Fakta: Ris og risprodukter har et naturligt indhold af arsen, og mængden afhænger af jordforholdene og kan svinge meget fra egn til egn. Man kan derfor ikke udpege ris fra bestemte lande som mere eller mindre arsenholdige. Arsen er et grundstof, som findes, både som uorganiske forbindelser og forskellige organiske forbindelser. Den uorganiske form er klassificeret som kræftfremkaldende, mens den organiske form vurderes uproblematisk. Udsættes man for uorganisk arsen gennem mange år, vil det give en forøgelse af risikoen for kræft. Der er i epidemiologiske undersøgelser fundet sammenhæng mellem udsættelse for uorganisk arsen og udvikling af kræft i lunger, blære og hud. Det skal bemærkes, at der ikke er fundet association til børnecancer. Som udgangspunkt er arsen ikke farligere for børn end for voksne, men på grund af børns høje indtag af fødevarer i forhold til deres kropsvægt kan deres indtag blive højere end voksnes. Anbefalingerne: Ris sagtens kan indgå i en sund kost, men variation er vigtigt, således at babyen/barnet ikke får risgrød/ris hver dag. Riskiks og risdrik bør alle børn derimod undgå. 12
13 Bilag 3 - Sukker Fakta: Sukker som rent stof, udvundet af sukkerroer eller -rør, er det vi kalder tilsat eller raffineret sukker. Industrien tilsætter det til en lang række produkter, men vi tilsætter det også selv til vores mad. Det indeholder ingen næringsstoffer, vitaminer eller mineraler, som fx frugt gør, derfor kaldes det raffinerede sukker også for 'tomme kalorier'. Sukkerholdige fødevarer indeholder som regel mange kalorier totalt, og tager derfor let pladsen fra de sunde fødevarer. Et højt sukkerindtag kan give sig udslag i at barnet ikke får dækket sine vitamin- og mineralbehov eller tager unødigt på i vægt. 6 ud af 10 børn spiser for meget sukker. Og det er opsigtsvækkende at næseten halvdelen af sukkeret kommer fra slik, is og kager, samtidig med at mere end en tredjedel kommer fra sodavand og saftevand. Sukker høre til gruppen af hurtige kulhydrater, derfor medfører de en hurtig stigning i blodsukkeret, som ofte efterfølges af et brat fald. Det får os til at føle os trætte og det giver også lyst til mere sukker. 'Lommekiks' som mælkesnitte, chokoladekiks, knoppers, særlige frugtyoghurter og frugtkvark til børn, inderholder meget sukker i forhold til andre ingredienser og kan betragtes som slik eller kage. Tørret frugt, herunder tørret frugtpålæg, er et alternativ til slik og søde sager, men bør ligesom andre søde sager begrænses, fordi det har et højt energiindhold. Anbefalingerne: Det anbefales at ikke mere end 10 % af madens samlede energi kommer fra tilsat sukker. I så fald vil maden stadig kunne kaldes sund. For et børnehavebarn svarer det til 30 g. sukker om dagen. På en spiseske kan der være 15 g. sukker når der er top på, og i en ½ liter sodavand er der 50 g. For småbørn op til 3 år, skal der næsten ikke noget sukker til før det optager pladsen for den nærende mad, og derfor er det helt unødvendigt at give dem sukker. 13
14 Bilag 4 - Mælk Fakta: Mælk er en god kilde til calcium og proteiner. Calcium har betydning for opbygningen af skelet og tænder. Børns calciumbehov dækkes typisk gennem indtaget af mælkeprodukter. Mælkeproteiner og calcium kan have en negativ effekt på optagelsen af mineralet jern, hvorfor mælk bør drikkes adskilt fra de varme måltider, da det ofte er her, der serveres jernholdige fødevare. Desuden mætter mælk også mere end vand og kan derfor nedsætte barnets indtag af fødevare i forbindelse med hovedmåltiderne. Anbefalinger: Mellem 9- og 12-måneders-alderen anbefales sødmælk. Efter 1-års-alderen anvendes letmælk. Her lyder anbefalingen mere konkret på omtrent 0,5 liter om dagen. Når barnet er mellem 2-3 år overgår det langsomt til mere magre mælketyper, som kærnemælk og skummetmælk. 14
Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by
Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Dagplejen NORD Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri er der udarbejdet en fælles
Læs mereKost og måltidspolitik i Galaksen
Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken
Læs mereMad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2008. Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra www.altomkost.
Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2008 Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: Den mad, der serveres i kommunens institutioner, er sund, varieret og ernæringsrigtig Institutionerne
Læs mereMad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2011. Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra www.altomkost.
Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2011 Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: Den mad, der serveres i kommunens institutioner, er sund, varieret og ernæringsrigtig Institutionerne
Læs mereDel 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven
Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Hvorfor en kostpolitik? I Magdalene Haven mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet denne kostpolitik.
Læs mereKostpolitik for Rudersdal Dagpleje
Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Denne kostpolitik henvender sig til alle forældre der ønsker at vide mere om maden i dagplejen. Kostpolitikken er samtidig et vigtigt arbejdsredskab for dagplejerne,
Læs mereMadmod og Madglæde. i daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg
Madmod og Madglæde i daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg Småfolk er elskelige og sårbare, opmærksomme og letpåvirkelige. De er indlæringsparate og har alle muligheder for sammen med de voksne at skabe
Læs mereKostpolitik i Hørsholm Børnegård
Kostpolitik i Hørsholm Børnegård I Hørsholm Børnegård har vi valgt, at prioritere børnenes kost højt. Det indebærer, at vi har ansat en køkkenmedarbejder, der står for indkøb,samt tilberedelse af dagens
Læs mereMad og Måltid i Dagplejen. Oktober 2012. Natur og Udvikling
Mad og Måltid i Dagplejen Oktober 2012 Natur og Udvikling Mad og Måltid i Dagplejen Børn skal have dejlig og nærende mad, i trygge rammer. Forord Halsnæs kommune har udarbejdet en overordnet Mad- og Måltidspolitik
Læs mereI henhold til fødevarestyrelsens anbefaling har vi i Spiloppen besluttet, at der ikke længere serveres riskiks til børnene.
Spiloppens mad og måltids-politik Vi ønsker med mad og måltids-politikken at sikre at sunde mad- og måltidsvaner bliver en naturlig del af børns hverdag at børnene lærer om alternative, sunde måder at
Læs mereBørn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune
Børn og Unge MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2 FORORD Denne overordnede Mad- og måltidspolitik for dagtilbud i Furesø Kommune skal medvirke til at skabe gode
Læs mereKostpolitik i Hørsholm Børnegård
Kostpolitik i Hørsholm Børnegård I Hørsholm Børnegård har vi valgt, at prioritere børnenes kost højt. Det indebærer, at vi har ansat en køkkenmedarbejder, der står for indkøb,samt tilberedelse af dagens
Læs mereMariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik
Mariagerfjord kommunes Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik for børn og unge i kommunale institutioner, selvejende institutioner samt opholdssteder og disses interne skoler 1 1. kosten, der serveres
Læs mereKostpolitik for Trækronerne
Kostpolitik for Trækronerne Udarbejdet af Forældrebestyrelsen Revideret 2012 Kostpolitik for Trækronerne Mad er vigtig som brændstof, nydelse og som samlende element i hverdagen. Både derhjemme, i institutionen
Læs mereSanseSlottets Madpolitik
SanseSlottets Madpolitik Revideret februar 2014 Indhold Hvem får mad?... 2 Formål... 2 Målsætning... 2 Morgenmad... 2 Formiddags og eftermiddagsmad... 2 Frokost... 3 Drikkelse... 3 Spise-café... 3 Måltids-miljø...
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.
Læs mereKostpolitik for Børnehuset Nansensgade
Kostpolitik for Børnehuset Nansensgade Børnehuset Nansensgade Nansensgade 46 1366 Kbh K 82562950 37511@buf.kk.dk Kosten er afgørende for børns vækst og trivsel, derfor er det vigtigt, at børn fra begyndelsen
Læs mereKostpolitik. Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015
Kostpolitik Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015 Kostpolitik Hillerød Dagpleje har valgt at udarbejde en kostpolitik, hvor vi arbejder for en sund dansk kost. Vi tilstræber, at alle produkter er
Læs mereKostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E
Kostpjece Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Forord Dagplejen i Lyngby Taarbæk Kommune har udarbejdet en kostpjece i samråd med cand.brom Bodil Damgård Høegh.
Læs merePolitikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner.
Mad- og måltidspolitik for Cassiopeia 1. Indledning Cassiopeias mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes overordnede mad- og måltidspolitik. Gentofte Kommune ønsker at sætte
Læs mereBørnehuset Bakketoppen. Børnehaven Porskjær. Børnehuset Gyvelhøjen. Børnehaven Rønnehaven. Børnehaven Viften
Børnehuset Bakketoppen Børnehaven Porskjær Børnehuset Gyvelhøjen Børnehaven Rønnehaven Børnehaven Viften Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Kostpolitikken... 3 Kostpolitikken i praksis:... 7
Læs mereErnæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune
2015 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå deres
Læs mereKOSTPOLITIK. Børneoasen Lind. Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015
2015 KOSTPOLITIK Børneoasen Lind Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015 Kostpolitik i Børneoasen Kostpolitikken i Børneoasen skal være med til at sikre børnenes trivsel og
Læs mereMad- og måltidspolitik
Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Dalgården revideret 2016 Et væsentligt omdrejningspunkt i børnenes hverdag er måltiderne. At få mad i maven er et grundlæggende behov, og måltiderne giver samtidig
Læs mereKostpolitik. Tovværkets Børnegård
Kostpolitik Tovværkets Børnegård Formålet med en kostpolitik Vi har på Tovværkets Børnegård valgt at udarbejde en kostpolitik for at tydeliggøre, hvilke pædagogiske overvejelser vi har gjort os i forhold
Læs mereMad- og måltidspolitik i Marthagården
Mad- og måltidspolitik i Marthagården På baggrund af sundhedsprofilen af de 0-25-årige i Frederiksberg Kommune har kommunalbestyrelsen besluttet, at der skal udarbejdes og implementeres mad- og måltidspolitikker
Læs mereKOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012
KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012 Formål: Samfundsmæssigt er der sket en stigning i antallet af overvægtige børn og nu kan overvægt konstateres helt ned i 3 års alderen. Et stigende
Læs mereVi vil sikre at børnene får viden om mad, smag og konsistens.
Mad og måltider i Børnehuset Hvidehøj. Overordnede mål: Hvidehøjs mad og måltider tager afsæt i Egedals kommunes politik samt Ganløse Slagslundes bestyrelses overordnede mål for mad og måltider. Vi vil
Læs mereMØLLEBJERGHAVES KOSTPOLITK
MØLLEBJERGHAVES KOSTPOLITK At børnene får en sund og ernæringsmæssig rigtig kost minimering af sukkerindtaget som minimum økologiske basisprodukter At vi gennem dialog, samarbejde og vidensdeling hele
Læs mereMåltidspolitik. på dagtilbudsområdet
Måltidspolitik på dagtilbudsområdet Maj 2015 Indledning Kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde et sundt frokostmåltid til alle børn i daginstitutioner med mulighed for opkrævning af en forældrebetaling.
Læs mereDe kommer desuden oftere i konflikter med de andre børn, samt har let til gråd.
KOSTPOLITIK FOR BØRNEHUSET SMØRBLOMSTEN Kostpolitikken i Børnehuset Smørblomsten er udarbejdet med udgangspunkt i Sundheds og levnedsmiddelstyrelsens anvisninger, samt Slagelse kommunes kostpolitik.* Vi
Læs mereGod mad til Bornholmske børn
God mad til Bornholmske børn Lev tre år længere Forebyggelseskommissionen, som er nedsat af regeringen i 2008, er i april, 2009 fremkommet med en rapport. Rapporten danner grundlag for regeringens mål
Læs mereRetningslinjer for. kost i dagplejen. En pjece til dagplejere og forældre
Retningslinjer for kost i dagplejen En pjece til dagplejere og forældre 2 Retningslinjer for kost i dagplejen i Aalborg Kommune Indhold Retningslinjer for kost i dagplejen... 3 Formål med retningslinjerne...
Læs mereNedenfor er beskrevet de rammer Frederiksberg Kommune har opstilet for bestyrelsens arbejde med mad og måltidspolitikken for Børnehuset Adilsvej.
Baggrund Nedenfor er beskrevet de rammer Frederiksberg Kommune har opstilet for bestyrelsens arbejde med mad og måltidspolitikken for Børnehuset Adilsvej. Frederiksberg Kommune har besluttet, at der skal
Læs mereKræmmerhusets mad- og måltidspolitik
Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik Overordnede rammer - visioner og mål for politikken Formålet med at have en mad- og måltidspolitik i Kræmmerhuset er at sikre den ernæringsmæssige kvalitet af den mad,
Læs mereBørneinstitutionen Lindehuset Mad og måltidspolitik
Vedtaget 22. juni 2012 1. Lindehusets visioner og mål for mad og måltidspolitikken Et ernæringsrigtigt og varieret måltid som skal være med til at danne en sund og varieret madkultur hos børnene Børnene
Læs mereForslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.
Læs mereCenter for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen
Center for Børn og Familie DAGTILBUD Kost og madkultur i Dagplejen April 2015 Mætte børn er glade børn - der har lyst og energi til at lege og lære. Det er derfor vigtigt at børnene dagen igennem får nok
Læs mere5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192
5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når
Læs mereKostpolitik i Antvorskov børnegård 2013
Kostpolitik 2013 1 Kostpolitik i Antvorskov børnegård 2013 Forord De holdninger, normer og rammer som børn møder til hverdag, også uden for hjemmet, har stor indflydelse på deres kostvaner og derfor har
Læs mereDagplejerne i Ravsted Børneunivers har i gennemsnit en erfaring på 18 år
Dagplejen Dagplejerne i Ravsted Børneunivers har i gennemsnit en erfaring på 18 år I dagplejen har vi fleksible åbningstider, der aftales med den enkelte dagplejer. Vi har barnevogne og dyner til rådighed,
Læs mereBørnebyens kostpolitik
Børnebyens kostpolitik Kernehuset / Kastanjehuset PILDAMSVEJ 4 C HAVNBJERG 6430 NORDBORG Kostpolitik: Sund mad God madpakke Hyggelige måltider God oplevelse behov Redigeret oktober 2011 Forord Kostpolitikken
Læs mereSund mad gi r glade Guldænder
Sund mad gi r glade Guldænder Indledning. Nærværende pjece er opdelt i to dele. Èn del hvor vi redegør for institutionens kostpolitik. Her er der overvejende taget udgangspunkt i det, der allerede er beskrevet
Læs mereHøringsforslag Forvaltningens kommentar Forslag til ændring
Politik for mad, måltider og bevægelse i fritidsinstitutioner og klubber Forord Mad, måltider og bevægelse er vigtige elementer i børns hverdag. Mange børn tager hjemmefra om morgenen uden at have spist,
Læs mereKostpolitik på Socialog Sundhedsskolen Esbjerg
Kostpolitik på Socialog Sundhedsskolen Esbjerg Forord Her på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg formulerede vi i 2006 vores første kostpolitik, idet vi allerede dengang anså det for en vigtig opgave at
Læs mereVed 14 tiden spiser vi frugt og brød. Vi har en frugtordning, som forældrene mod betaling kan tilslutte sig.
Mad og kostpolitik Børnehaven har tilbud om morgenmad i tidsrummet fra 6.15-7.30. Til frokost, som vi spiser ved ca. 11.15 tiden, skal børnene selv medbringe madpakke hjemmefra. Ved 14 tiden spiser vi
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereKostpolitik. Regnbuen
Kostpolitik Regnbuen 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Forklaring til kostpolitikken side 3 Økologi og næringsværdi side 4 Måltider side 5 Sukkerforbrug side 7 Udarbejdelse
Læs mereLokal mad og måltidspolitik. Folderen er udarbejdet i samarbejde med Forældrebestyrelsen og følger de 8 kostråd.
Lokal mad og måltidspolitik Folderen er udarbejdet i samarbejde med Forældrebestyrelsen og følger de 8 kostråd. Udarbejdet Marts 2013 Indholdsfortegnelse Forord Side 3 Det sunde frokostmåltid Side 4-5
Læs mereHandleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser
Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Baggrund I Haderslev Kommune prioriteres det sunde liv. Kommunen vil være helt i front inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Målet er
Læs mereMad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen
Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Indhold: Rammer for institutionens mad og måltidspolitik Bryggens måltider og kost Pædagogisk formål og perspektiver Hygiejne og
Læs mereMad- og måltidspolitik for børnehuset Harmonien 2012
Mad- og måltidspolitik for børnehuset Harmonien 2012 Denne mad- og måltidspolitik er udarbejdet af og godkendt af bestyrelsen i Harmonien. Politikken skal sætte rammerne for den mad- og måltidspraksis,
Læs mereIntegreret Institution Tangebo
Integreret Institution Tangebo Kostpolitik 1 Tangebos kostpolitik. Forældrebestyrelsen og personalet i Tangebo har sammen udarbejdet nedenstående kostpolitik. Vi har søgt viden og vejledning hos rejseholdsmedarbejder
Læs mereMad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud
Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud Forord Elsted Dagtilbud ønsker at være medvirkende til, at vores børn i pasningstilbuddet får grundlagt sunde kostvaner, således at de senere i livet bliver
Læs mereSunde mad og spisevaner
Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre
Læs mereMad- og måltidspolitik. i Børnehuset Gravhunden
Mad- og måltidspolitik i Børnehuset Gravhunden 0 Kost, kok og økologi Visioner og mål for politikken Forhold som ernæring har stor indflydelse på barnets fysiske og psykiske sundhed. Sundheden er vigtig
Læs mereF:\bhmfælles\Kost og Mad\Kostvejledning Molevitten.docx
Kostvejledning Måltidet er en oplevelse for barnet og en pause fra dagens andre aktiviteter. Gode måltider fremmer sunde spisevaner og god trivsel. I Molevitten vil vi gerne give børnene sunde spisevaner
Læs mereMADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER
4 N SE S A KL din mad D Dig og A M R E K K SU SUKKER MADKLASSEN 4 For ti år siden fik mange fredagsslik. I dag spiser næsten alle børn og unge slik eller en anden form for tilsat sukker hver dag. Dvs.
Læs mereOrions kostpolitik MAD ER FØRST ERNÆRING, NÅR MADEN ER SPIST!
Orions kostpolitik MAD ER FØRST ERNÆRING, NÅR MADEN ER SPIST! Orions kostpolitik er udarbejdet i henhold til Region Hovedstadens Kost- og Ernæringspolitik og i overensstemmelse med Orions værdigrundlag.
Læs mereKOSTPOLITIK PÅ SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN ESBJERG
KOSTPOLITIK PÅ SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN ESBJERG Forord Med det mad vi serverer på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg, vil vi gerne give alle vores kunder spændende madoplevelser igennem en blanding af nye
Læs mereKostpolitik. Dokumentnavn: Folder Dokument #: 2115084 Forfatter: DL9YJS
1 Kostpolitik 1 Forord: Tønder kommunes overordnede kostpolitik danner grundlag for børnehavens kostpolitik. 2 Målsætningen: Vi vil sikre sunde og glade børn i Tønder Kommune. Tønder Kommune forventer
Læs mereMad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet
Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet December 2011 2 I Tønder Kommune Indledning Nærværende mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet
Læs mereKostpolitik. Regnbuen, Valhalla og Fjelsted Harndrup Skole
Kostpolitik, Valhalla og Fjelsted Harndrup Skole Kære forældre! Middelfart Kommune ønsker at sætte fokus på sund levevis herunder sunde fødevarer og gode kostvaner i alle kommunens dagtilbud, skoler og
Læs mereKOSTPOLITIK TORVETS BØRNEHUS
BILAG 4 KOSTPOLITIK TORVETS BØRNEHUS Torvets Børnehus/ Torvegade 10/ 3300 Frederiksværk/ Tlf. 4778 41 80 4181/ e-mail: jawi@halsnaes.dk Udgård: 4778 4182/ Asgård: 4778 4183/ Midgård: 4778 4184 www.torvetsboernehus.halsnaes.dk
Læs mereOverordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne
Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der
Læs mereMadmod og madglæde. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen
Madmod og madglæde Mad- og måltidspolitik for Dagplejen MADMOD og MADGLÆDE i Dagplejen Mad og måltidspolitikken er en fælles ramme for dagplejere, børn, forældre og pædagoger, med det formål at få sunde
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereBørnecentret Høllevang kostpolitik
Børnecentret Høllevang kostpolitik Børnecentret Høllevangs kostpolitik Børnecentret Høllevangs kostpolitik er udarbejdet i samarbejde med personale og forældrebestyrelse. Vi følger de retningslinjer som
Læs mereKød i voksnes måltider
Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere
Læs mereOverordnet mad og måltidspolitik
Overordnet mad og måltidspolitik Det vil vi med politikken Med politikken ønsker Gentofte Kommune at sætte fokus på maden og måltidernes sociale, identitetsmæssige og helbredsmæssige betydning for brugernes
Læs mereKost- og bevægelsespolitik. Børnehuset Nysgerrium
Kost- og bevægelsespolitik Børnehuset Nysgerrium Revideret december 2015 Indledning Denne kost og bevægelsespolitik er blevet til på baggrund af drøftelser i forældrebestyrelsen, Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Læs mereKostpolitik for HellumHejHuset børnehave under Hellum FRI
Kostpolitik for HellumHejHuset børnehave under Hellum FRI Formålet med at have en kostpolitik, er at bidrage til styrkelse af børns sundhed, både her og nu og på længere sigt. For HellumHejHuset er det
Læs mereDIGTERHUSETS KOSTPOLITIK
DIGTERHUSETS KOSTPOLITIK Indledning: Digterhuset har en kostpolitik, da den kost vi spiser har stor betydning for vores trivsel for blodsukkerbalance, indlæringsevne, koncentrationsevne, humør og velvære.
Læs mereforældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:
Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet
Læs mereMad- og måltidspolitik Dagplejen Randers Kommune Udarbejdet 2015 Revideret Marts 2016
Mad- og måltidspolitik Dagplejen Randers Kommune Udarbejdet 2015 Revideret Marts 2016 Indledning: Dagplejens politik har til formål at tydeliggøre visioner og holdninger. Samtidig håber vi at kunne inspirere
Læs mereSund mad i børnehøjde. Ved autoriseret klinisk Diætist Heidi Dreist
Sund mad i børnehøjde Ved autoriseret klinisk Diætist Heidi Dreist Tag mig med til dit drømmeland, Hvor jeg kan vokse og lege Og tag mig med, hvor der er store og små Også dem der lige har lært at gå Omkvæd:
Læs mereKære forældre. Madpakker
KOSTPOLITIK Kære forældre Vi har i bestyrelsen og personalegruppen besluttet, at vi i Børne- og Familiehuset har en kostpolitik. Denne indebærer, at børnene skal have en sund og ernæringsrigtig mad, den
Læs mereStevia Nyt fra Diabetesforeningen Test din viden Måltidet - bl.a. indkøb og portionsstørrelser. Erfaringsudveksling undervejs
Stevia Nyt fra Diabetesforeningen Test din viden Måltidet - bl.a. indkøb og portionsstørrelser Erfaringsudveksling undervejs Plante fra Sydamerika, Stevia rebaudiana Bertoni, dvs. naturligt forekommende
Læs mereMad og måltidspolitik for Børnehuset Mariehønen
Mad og måltidspolitik for Børnehuset Mariehønen Vi tilbyder sund kost: Den kost vi serverer for børnene i børnehuset Mariehønen er en del af børnenes hverdag og er derfor af stor betydning for deres opvækst
Læs mereMADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG
1 N SE MA S d A L DK din ma Dig o g T D O G R E D A M D N G I U S D FOR SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil.
Læs mereINDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi
INDHOLD S 0 2 S 0 4 S 0 6 S 1 0 S 1 2 S 1 6 S 1 8 S 2 2 S 2 4 Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi Husk
Læs mereKOSTPOLITIK. Emmerske Efterskoles
Emmerske Efterskoles KOSTPOLITIK Vi vil gerne servere en sund og varieret kost. Vi vil give gode spisevaner og madkultur. Vi vil opdrage til god dansk bordskik. Et måltid skal være en god sanseoplevelse.
Læs mereMejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer
Mejeri & sundhed Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Danskernes holdning til mælk Spørgsmål Hvordan opfattes mælk? Hvordan påvirker medieomtale og anbefalinger? Undersøgelsen Kilde: Danskernes
Læs mereTil nye børn og deres forældre
Velkommen til Børnegården Information fra Køkkenerne Til nye børn og deres forældre Vores Hus Vi består af 4 vuggestuegrupper, 1 fast udflyttergruppe i Auderød, samt 2 turnusudflytterbørnehavegrupper som
Læs mereMad- og måltidspolitik. for Dagplejen
Mad- og måltidspolitik for Dagplejen Mål hvad vil vi? Vi vil så et frø hos børn i Dagplejen, så vi hjælper dem på vej med at udvikle sunde madvaner. Gennem en fælles mad og måltidspolitik tilføjer vi en
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I ANTVORSKOV BØRNEGÅRD
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I ANTVORSKOV BØRNEGÅRD MAD- OG MÅLTIDSPOLI- TIK MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK INDHOLD INDLEDNING... 2 ANBEFALINGER BØRN & MAD... 3 FAKTA OM SUKKER... 4 FAKTA OM SALT... 5 FAKTA OM FRUGT
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereDiætiske retningslinjer
Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode
Læs mereKost- og sukkerpolitik 2017
HORSENS KOMMUNE Kost- og sukkerpolitik 2017 Daginstitution Midtby Forældrebestyrelsen Kost- og sukkerpolitikken er udarbejdet af forældrebestyrelsen. Politikken gælder for alle vuggestueog børnehavebørn
Læs mereDr. Neergaardsvej 11 2970 Hørsholm 45 54 24 50 www.skovstjerneborn.dk. Kostpolitik - om mad og måltider i Børnehuset Skovstjernen
Dr. Neergaardsvej 11 2970 Hørsholm 45 54 24 50 www.skovstjerneborn.dk Kostpolitik - om mad og måltider i Børnehuset Skovstjernen 1 Forord Hvorfor have en kostpolitik? Forældrebestyrelsen i Børnehuset Skovstjernen
Læs mereKostpolitik Børnehuset Petra
Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen
Læs mereBØRNEHUSET TUBORGVEJ Tuborgvej Hellerup Telefon: KOSTPOLITIK
BØRNEHUSET TUBORGVEJ Tuborgvej 7 2900 Hellerup Telefon: 39 62 08 60 E-mail: 37570@buf.kk.dk KOSTPOLITIK Jeg hedder Marina. Jeg kommer oprindeligt fra Rusland og har boet i Danmark siden 1993. Jeg er uddannet
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereBrug din ernæringsvejleder
Sundhed og Forebyggelse Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse www.sund.furesoe.dk Ernæringsvejlederen: E-mail: ernaeringsvejleder@furesoe.dk Sundhed og Forebyggelse Brug din ernæringsvejleder Vejledning
Læs mereMad og måltidspolitik for Eventyrhaven.
Mad og måltidspolitik for Eventyrhaven. Mål og visioner. For at sikre at arbejdet med børnenes mad og måltider bliver en succes, er det nødvendigt at konkretisere i hvilken retning arbejdet skal gå. Hvad
Læs mereKostpolitik. for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole
Kostpolitik for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole Mad og måltider er ofte lig med glæde, nydelse og fællesskab. Det er alle vigtige elementer i oplevelsen af det gode efterskole- og højskoleliv.
Læs mereKOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD
KOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD TEMA Stevns Kommune overordnede kostpolitik for dagtilbud KOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD STEVNS KOMMUNE ØNSKER MED EN KOSTPOLITIK AT SÆTTE FOKUS PÅ MAD, MÅLTIDER OG FYSISK AKTIVITET
Læs mereKost efter en kæbeoperation - Flydende kost - Med gode opskrifter
Kost efter en kæbeoperation - Flydende kost - Med gode opskrifter Hvis du har fået lavet en operation på kæben enten planlagt eller på grund af brud på kæben skal du spise flydende kost i en periode for
Læs mereRetningslinjer for uddeling
Retningslinjer for uddeling til andre børn. Fødselsdage og specielle lejligheder Bestyrelsen og personalet anbefaler, at der kun deles ud, ved fødselsdag og afslutning i børnehuset. For at begrænse børnenes
Læs mereMADPOLITIK KIRKEBY BØRNEHUS
MADPOLITIK KIRKEBY BØRNEHUS VALG AF PRODUKTER... 3 Råvarer... 3 Råvarer med så lidt forarbejdning som muligt, gerne økologisk.... 3 Råderummet er forældrenes... 4 Særlige lejligheder... 4 RAMMER FOR MAD
Læs mere