Forslag til kostpolitik i idrætsforeningerne

Transkript

1 Juli 2007 Forslag til kostpolitik i idrætsforeningerne - til brug for kommunerne og idrætsforeningerne Baggrund Danmarks Idræts-Forbund og Team Danmark ønsker med dette oplæg at skabe fokus på sammenhængen mellem idræt, kost og sundhed uanset om der er tale om eliteidrætsudøvere eller motionister. Oplægget skal ses som en rådgivning til kommuner og idrætsforeninger, der ønsker at sætte fokus på sundhed ved at udvikle og implementere en kostpolitik. De fleste tiltag i forhold til udarbejdelsen, implementeringen og opfølgningen af kostpolitikken skal ske i idrætsforeningen, men kommunen kan være aktiv samarbejdspartner i flere af tiltagene bl.a. ved sikring af tilgængeligt drikkevand, fokus på sund og ernæringsrigtig kost i forpagtningsaftalerne med cafeteriabestyrerne, tilskud til sund kostudbud til cafeteriaerne m.m. Formål Formålet med at formulere en kostpolitik i idrætsforeningen er at gøre visioner, krav og holdninger til sund kost mere synlige. En velformuleret og handlingspræget kostpolitik er med til at gøre idrætsforeningen til en aktiv deltager i at sikre fornuftige kost- og motionsvaner til medlemmerne og dermed medvirke til en sund livsførelse/sundt liv både på kort og lang sigt. Kost og ernæring er en forudsætning for et godt helbred og har derigennem stor indflydelse på præstationsevnen. Der er i dag stor fokus på kost og de ernæringsrelaterede problemstillinger, som utilstrækkeligt eller for stort fødeindtag kan frembringe f.eks. overvægt, spiseforstyrrelser samt unødvendig indtagelse af kosttilskud. En kostpolitik har til hensigt at understøtte idrætsudøverens og ledernes mulighed i at få en mere hensigtsmæssig livsstil, ved blandt andet at give mulighed for at vælge sund mad i cafeteriet, til stævner, konkurrencer, lejre og ved festlige lejligheder. Kostpolitikken skal være en hjælp i det daglige, og derfor bør den omfatte både langsigtede og kortsigtede må. Den skal være handlingsorienteret og resultater og effekt skal være synlig. Den skal også indeholde helt konkrete mål, som f.eks. er alle i foreningen fra træneren til udøveren kan bruge til den daglige træning. Det er Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbunds hensigt med dette oplæg at motivere flere idrætsforeninger til at udarbejde med kostpolitik, der er handlingspræget og dermed sætte fokus på valget til det sunde liv for foreningernes medlemmer. 1

2 Arbejdsgruppe Når en idrætsforening eller en kommune beslutter sig for at sætte fokus på sundhed ved en kostpolitik, kan det være en god ide at nedsætte en arbejdsgruppe i idrætsforeningen f.eks. bestående af en repræsentant fra kommunen (f.eks. fritidskonsulenten), træner-/instruktørteamet, forældregruppen, udøverne, bestyrelsen og cafeteriebestyreren. Ved at få repræsentanter fra de forskellige teams og grupper til at deltage i udformningen af politikken, er sandsynligheden for at implementere politikken større i og med at dem, der skal forholde sig til politikken er med i hele processen. Det kan endvidere være en god ide at arbejdsgruppen bruger lidt tid inden udarbejdelsen af politikken til at kortlægge vanerne i idrætsforeningen. Eks. observere hvor man synes der er et særligt behov: se hvor mange gange der bliver købt sodavand efter træning eller spørge, hvor mange der ikke har spist frokost eller.. Arbejdsgruppen bør regelmæssigt mødes, aftal evt. faste mødedatoer allerede ved det første møde. Det behøver ikke være hver måned gruppen mødes, men evt. en gang i efterårssæsonen og en gang i forårssæsonen. Det gør den lettere at revidere politikken jævnligt. Det er samtidigt også vigtigt, at der gøres plads til at alle i foreningen kan komme med forslag. Sæt evt. det på som fast punkt til møderne. Kostpolitik eller sundhedspolitik valget er jeres! Inden udarbejdelsen af kostpolitikken kan det være en ide at overvejes om kostpolitikken i stedet skal være en sundhedspolitik, hvor andre faktorer, der har indvirkning på individets sundhed såsom alkohol og rygning (passiv rygning) endvidere skal indarbejdes i politikken. Ved at tage stilling til disse faktorer samtidig undgår foreningen på et senere tidspunkt at skulle igennem samme arbejdsgang på de andre områder. Samtidig kan en samlet sundhedspolitik sende et signal både til idrætsudøverne, trænere, ledere, forældre, sponsorer, kommune og andre, at foreningen arbejder for at fremme individets mulighed for en sund livsstil og at idræt i høj grad ikke hører sammen med røg, alkohol og usunde kostvaner uanset om dette gælder elite- eller breddeidrætten. HUSK at synliggøre politikken når den er udarbejdet evt. på hjemmeside eller ved at hænge den op i klublokalet el.lign. 2

3 Handlingsplan Stikord til udarbejdelsen af kostpolitikken - Formål At beskrive idrætsforeningens overordnede formål med en indsats på kost- og ernæringsområdet. - Målgruppe At beskrive hvilke grupper eller personer i foreningen, der skal have en speciel viden om kost- og ernæring i forhold til idræt og hvorfor. Denne kan evt. deles ud således at en eller flere personer/trænere opnår viden indenfor enten breddeidrætsområdet og eliteidrætsområdet. Det bør samtidigt overvejes om alle forenings trænere, ledere og/eller forældre har brug for viden. - Prioritering At beskrive hvordan kost- og ernæringsområdet skal prioriteres på målgrupper i idrætsforeningen. Er der særlige målgrupper, der skal have en højre prioritet end andre f.eks. børne- og juniorholdene i forhold til voksen og seniorholdene og hvorfor? - Formidling At beskrive hvem der har ansvar for information, undervisning og vejledning til de forskellige målgrupper i idrætsforeningerne. Skal der aftales en fast kostformidlingsdag/aften? Hvem står for undervisningen og formidlingen af den/de udvalgte målgrupper? - Ansvar At beskrive hvem eller hvilke personer i idrætsforeningen, der har ansvar for at kostpolitikken bliver implementeret. - Særlige prioriteringsområder At beskrive om der er særlige kost- og ernæringsrelaterede problemstillinger, der bør prioriteres, f.eks. kosttilskud, vægtfokusering, spiseforstyrrelser, overtræningssyndrom el. lign. Indhold I nedenstående tekst er der udarbejdet en lang række punkter, der kan indgå i kostpolitikken for idrætsforeningerne. Nogle af punkterne vil være mindre eller mindre relevante for idrætsforeninger uden tilhørende cafeteria, automater eller eget klublokale, for disse foreninger kan punkterne der berører dette, springes over. Men uanset hvilke former for tilgængelighed idrætsforeningen og medlemmerne her er nødvendigt at den sunde madkultur skal være gennemgående i alle foreningens idrætsaktiviteter og tiltag (mere herom senere). Indholdet i kostpolitikken er naturligvis meget forskelligt fra idrætsforening til idrætsforening, da nogle idrætter uanset niveau sætter større krav til kosten, men følgende forslag er til det mere overordnet indhold i en kostpolitik: 3

4 Udbud af sund kost i cafeteriet Flyt de usunde varer (f.eks. slik, chips og slush ice) væk fra disken og bagerst på hylderne. Tag udgangspunkt i Drikkevand 1. At der findes sunde fødevarer at købe f.eks. frugt og grønt (gerne opskåret), friske grovboller med magert pålæg, frugtsmoothies el.lign. 2. Det sunde udbud står forrest og præsentes appetitligt (se forslag sunde catering produkter på Sørg for let tilgængeligt drikkevand evt. ved at opstille vandautomater, uddel drikkedunke på holdene og sørg for at disse er fyldt inden træningen påbegyndes, men tillad samtidig udøverne at fylde dunkene under træningen. Motionister uanset alder kan nøjes med vand, mens idrætsudøvere der træner dagligt (mere end 45 min. ved høj intensitet) kan have behov for supplerende væske. Her kan tyndt saftevand eller en sportsdrik med sukker være nødvendig. Men for langt de fleste er almindeligt postevand tilstrækkeligt. Automater Ved et væsketab på 2 % af kroppens vægt, kan man præstere 20 % mindre Aftale med den ansvarlige for automaterne (cafeteriabestyreren) at der i udbuddet i disse ligeledes er mulighed for at vælge sunde snacks og mellemmåltider. Forslag til dette findes under Materialer. Hygge Som det sunde alternativ eller supplement til hyggestunder, kan sundt slik være en god ide. Det kan f.eks. være opskårede gulerødder, agurk eller anden frugt/grønt med tilhørende dressing/dip af fedtfattigt A-38 eller fromage frais med krydderier. Flere sunde forslag findes i hæftet Sund mad en vigtig del af dit badmintonspil fra DBF (læs mere under materialer). Det kan endvidere være en god ide at man i foreningen sætter et fast beløb for hvor meget børnene og de unge, må have med på træningslejre eller til stævner. På denne måde kan man begrænse indkøbet af det usunde lidt. Husk at det sunde valg ikke behøver at udelukke slik, kager el.lign. men lad valgmuligheden være der. Før og efter træning Trænere og instruktører rådgiver i vigtigheden af at spise sundt både før og efter træningen. Herunder også opmuntring til at drikke rigeligt med væske alt efter ens træningsmængde. Idrætsudøvere bør spise 3-4 timer før træningen og igen et mellemmåltid 1-2 timer før. Det er som regel ikke nødvendigt at spise et hovedmåltid lige efter træningen, hvis der kun trænes én gang om dagen. Hvis der til gengæld trænes oftere kan det være en god ide med en sund snack efter træningen (f.eks. en grovbolle, lidt rosiner, frugt eller grønt) for at få fyldt energilagrene hurtigt op igen. Eliteidrætsudøvere har brug for at indtag både kulhydrater, protein og væske lige efter træning. 4

5 Temaaftner og informationsmøder Ved at afholde forskellige former for oplysende møder for både udøvere, forældre, trænere/ledere m.m. sikres dels at budskabet med kostpolitikken udbredes men også at andre sundhedsfremmende informationer kan videreformidles f.eks. de 8 kostråd, korrekt daglig energitilførsel, tomme kalorier m.m. Stævnesnacks Det skal være muligt for idrætsdeltagerne og tilskuerne ved div. stævner, konkurrencer, opvisninger m.m. at købe sunde snacks og mellemmåltider. På kan der læses mere om konceptet. Efter udarbejdelsen af kostpolitikken skal denne vedtages og godkendes af bestyrelsen for at få reel betydning. Succeskriterier at kostpolitikken er blevet til i et samarbejde mellem cafeterieforpagteren, trænere, udøvere, forældre, bestyrelse og ikke kun i bestyrelsen at kostpolitikken er skriftligt nedfældet og er kendt af som minimum trænere og ledere at kostpolitikken er synlig overfor foreningens medlemmer både udøvere uanset alder og forældre til børne- og ungeudøverne at kostpolitikken er accepteret af cafeterieforpagteren, trænere, udøvere, forældre, bestyrelse at det er planlagt, hvordan det videre arbejde med kostpolitikken skal foregå. Det er besluttet hvem eller evt. hvilket udvalg, der er ansvarlig for kostpolitikken, og hvem der har til opgave at følge op på politikken bl.a. monitorering og evaluering og heraf eventuelle justeringer at kostpolitikken kan og bliver anvendt i det daglige Spørgsmål Har i brug for hjælp i processen med udarbejdelsen af kost-/sundhedspolitikken, er i velkommen til at kontakt nedenstående: Henriette Boye Kyhl DIF konsulent Danmarks Idræts-Forbund Tlf.: / hbk@dif.dk 5

6 Supplerende læsning Har idrætsforeningen brug for yderligere råd og konkrete eksempler på initiativer og tiltag kan der henvises til folderen Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke?, der er udgivet af Fødevarestyrelsen og Kræftens Bekæmpelse Mad i bevægelse i samarbejde med bl.a. Danmarks Idræts-Forbund. Folderen kan bestilles på bestillingsnummer På kan man også downloade inspirationsmaterialet Maden i idrætten - Inspiration til holdning og handling, som også indeholder gode tips og idéer til udarbejdelsen af en madpolitik. Danmarks Badminton Forbund har ligeledes to pjecer omkring sund kost. Den ene pjece Sund mad en vigtig del af dit badmintonspil, er målrettet ungdomsspillere indenfor badminton, men indeholder gode råd og forslag til kost i løbet af dagen, som andre unge idrætsudøvere også vil have glæde af. Den anden pjece Sund kost en vigtig del af dit barns badmintonspil er henvendt forældre og indeholder konkrete facts omkring næringsstofferne, forslag til madpakken og fordeling af måltiderne i forhold til træningen. Begge pjecer kan rekvireres hos DBF. I materialet Kostanbefalinger til idrætsaktive børn og unge faglig baggrund fra Danmarks Fødevareforskning, 2005 kan man få mere viden omkring ernæringsrigtig kost. Download materialet her: oern.pdf 6