Malkekoens lysin og metionin behov
|
|
- Martin Johannsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KvægInfo nr.: Forfatter: Lorenzo Misciattelli et al. Malkekoens lysin og metionin behov Lorenzo Misciattelli 1, Torben Hvelplund 2, Martin Riis Weisbjerg 2, Christian Friis Børsting 2, Torben G. Madsen 3, Jørgen Madsen 1, Jens Møller 4, Rudolf Thøgersen 4 og Anne Mette Kjeldsen 4 1 Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Grønnegårdsvej 2, 1870 Frederiksberg C 2 Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Foulum, Postboks 50, 8830 Tjele. 3 Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Grønnegårdsvej 7, 1870 Frederiksberg C 4 Dansk Kvæg, Landbrugets Rådgivningscenter, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Sammendrag Denne meddelelse er en opfølgning på Rapport nr. 98 Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT. Formålet er at opdatere den nyeste viden om malkekoens behov for lysin og metionin, for derigennem at udnytte den viden om fodermidlernes bidrag med individuelle aminosyrer som er meddelt i ovennævnte rapport. Lysin og metionin anses oftest for at være de først begrænsende aminosyrer for mælkeproduktion, men også histidin, leucin og fenylalanin er i nogle undersøgelser fundet at være begrænsende aminosyrer. Viden om behovene for histidin, leucin og fenylalanin er endnu meget sparsomme, derfor omhandler denne meddelelse kun behovene for metionin og lysin. Behovene for lysin og metionin til mælkeproduktion er fastlagt på grundlag en række forsøg med infusion af disse aminosyrer i enten løben eller i duodenum. Det biologiske maksimum for proteinydelse er beregnet til 3,37% AAT-Met og 7,69% AAT- Lys, mens maksimal proteinprocent i mælken opnås ved noget lavere koncentrationer af AAT-Met og AAT-Lys. Den økonomisk optimale forsyning med AAT-Met og AAT-Lys kan beregnes på grundlag af marginaludbyttet i form af indtægten fra mælkeprotein og marginaludgiften til forsyningen med aminosyrer i form af AAT-Met eller AAT-Lys. Beregningerne viste, at med de nuværende forudsætninger for mælkepris (mælkeprotein 3,31 øre/g) og pris på beskyttet metionin (11 øre pr. g AAT-Met) er den økonomisk optimale forsyning 2,33% AAT-Met til en højtydende malkeko. Hvis prisen på mælkeprotein øges til 3,73 øre/g (Arla Food s forslag til ny afregningsmodel fra 2003) øges den økonomisk optimale forsyning med AAT-Met til 2,45%. Den økonomisk optimale forsyning med lysin kan beregnes på tilsvarende måde som for metionin, men da der ikke findes beskyttet lysin på markedet, må beregningerne baseres på prisen for supplering med AAT-Lys ved at sammensætte kraftfoderet med råvarer, som har et højt indhold af AAT-Lys. Beregningerne viser, at når der stilles krav til AAT-Lys i foderblandingerne koster det marginalt mere pr. gram AAT-Lys, jo højere krav der stilles. I intervallet mellem 5,5% og 6,4% AAT-Lys i blandingen stiger prisen fra ca.10 øre til 20 øre pr. g AAT-Lys. Tilsvarende beregninger for metionin viser, at mulighederne for at øge metioninindholdet i kraftfoder gennem valg af aktuelle råvarer er meget begrænsede og forbundet med en kraftig forøgelse af prisen pr. g ekstra AAT-Met i blandingen.
2 Det konkluderes, at AAT-Lys i de fleste rationer har et niveau, der betinger, at det ikke kan betale sig at øge niveauet yderligere. AAT-Met vil i mange rationer være lavere end det niveau, der er beregnet som det økonomisk optimale baseret på prisen på beskyttet metionin. Tilskud bør derfor overvejes til de højtydende køer, men samtidig må det vurderes, om den øgede arbejdsindsats, der er forbundet med tildeling af beskyttet metionin, kan opvejes af det forventede merudbytte (den forøgede arbejdsindsats skyldes, at beskyttet metionin ikke kan indgå i pelleterede kraftfoderblandinger, og formodentlig heller ikke for alle produkters vedkommende kan tåle påvirkningen i en fuldfoderblander, da det vil eller kan skade coatningen). Indledning Malkekoens proteinbehov er i dag angivet som g AAT (aminosyrer absorberet i tarmen) pr. FE. Det er dog fysiologisk mere korrekt at betragte malkekoens proteinbehov som behov for en række individuelle aminosyrer. Mængden af individuelle aminosyrer, der absorberes i tarmen, er tabelleret for de fleste typer af kraftfoder og grovfoder, der anvendes i Danmark (Misciattelli et al., 2002). Dette gør det muligt at vurdere malkekoens forsyning med de individuelle aminosyrer. Hvorvidt en foderration opfylder kravet med hensyn til optimal forsyning med individuelle aminosyrer kræver også kendskab til behovet for individuelle aminosyrer. Fastlæggelse af behovet for individuelle aminosyrer til mælkeproduktion er imidlertid langt fra afsluttet. Det er et forskningsfelt, hvor der stadig udfoldes store bestræbelser med henblik på at fastlægge behovet for de aminosyrer, der kan være begrænsende for mælkeproduktionen. De aminosyrer, der anses for oftest at være begrænsende, er metionin og lysin, men også histidin, leucin og fenylalanin er i nogle undersøgelser fundet at være blandt de begrænsende aminosyrer. I den seneste udgave af aminosyretabellen er ovennævnte fem aminosyrer opgivet med deres procentandel af AAT, der er den værdi, der bruges i behovsangivelserne. Undersøgelser over behovet for histidin, leucin og fenylalanin er imidlertid stadig meget sparsomme, og den seneste viden om det biologiske behov for disse aminosyrer giver ikke mulighed for at fastlægge et behov, som det er tilfældet for lysin og metionin. Denne meddelelse vil derfor kun omhandle behov for metionin (AAT-Met) og lysin (AAT-Lys) begge udtrykt som procent af AAT, da der er et betydeligt datagrundlag vedrørende disse to aminosyrers indflydelse på produktionen af mælkeprotein. Varierer forskellige foderrationers forsyning med individuelle aminosyrer? Ovennævnte spørgsmål kan ikke besvares entydigt, da en stor del af aminosyreforsyningen sker på grundlag af det mikrobielle protein, der dannes i vommen. I situationer, hvor foderproteinet har en høj nedbrydningsgrad i vommen, og bidraget fra unedbrudt protein derfor bliver minimalt, vil foderrationen kun have en ringe indflydelse på forsyningen med individuelle aminosyrer, der tilføres tyndtarmen, under den forudsætning, at omfanget af den mikrobielle proteinsyntese er upåvirket. For at opfylde AAT-behovet til højtydende malkekøer er det imidlertid nødvendigt, at en del af forsyningen med aminosyrer sker på grundlag af vomunedbrudt protein. Her vil proteinkildernes aminosyresammensætning have betydning for aminosyreprofilen af det protein, der absorberes fra tyndtarmen, da andelen af unedbrudt protein her er betydelig i forhold til mikrobielt protein. AAT-Met og AAT-Lys er vist for fire eksempler på danske rationer til malkekøer i tabel 1 for både grovfoderandelen og for rationen totalt. Af tabellen fremgår, at selv om der er anvendt forskellige fodermidler i de fire rationer, er variationen i indholdet af AAT-Lys og AAT-Met forholdsvis beskedent. Dette skyldes for det første, at det mikrobielle protein udgør en betydelig del af AAT forsyningen, og at der ikke er nogen fodermiddelafhængighed i det mikrobielle proteins indhold af lysin og metionin. For det andet er kraftfoderet sammensat af flere råvarer, således at en ubalance med hensyn til f.eks. lysin i en råvare delvis opvejes af en anden råvare. Imidlertid fremgår det tydeligt af tabel 1, at råvarevalget har betydning. Det lidt lavere indhold af AAT-Lys i ration 1 og ration 3 i forhold til ration 2 og ration 4 skyldes væsentligst, at der er anvendt henholdsvis solsikkeskrå og majsbærme i ration 1 og ration 3, der begge har et lavt indhold af AAT-Lys. Markante afvigelser fra det typiske indhold, som er vist i tabel 1, vil kunne forekomme i situationer, hvor der er et ensidigt valg af kraftfoder, som har en afvigende aminosyreprofil. Det er f.eks. tilfældet for et fodermiddel som majsgluten, hvor AAT-Lys kun udgør 2,1% af AAT. 2
3 Tabel 1. Fire rationers fodermiddelsammensætning (FE/dag) samt rationernes indhold af AAT, PBV, AAT-Lys og AAT-Met. Fodermidler Ration 1 Ration 2 Ration 3 Ration 4 Roer 5 Roeaffald, HP, ensileret, 5% melasse 3 Kløvergræsensilage, middel FK 3 7,5 Majsensilage, høj FK 7 8,5 Byg-ærte ensilage, 40% ærter 10 Indhold i grovfoder AAT i alt AAT pr. FE PBV pr. FE AAT-Lys (% af AAT) 6,96 6,92 7,18 7,21 AAT-Met (% af AAT) 2,15 2,16 2,12 2,12 Sojaskrå 1 Rapskage 10% fedt 4 4,5 Rapskage 13% fedt 3,5 4 Solsikkeskrå, afskallet. 2 Majsbærme 1,5 Byg 1,8 2,3 Ærter 2 Roepiller, umelasseret Roemelasse 0,3 Mættet fedt 0,5 0,3 0,5 Urea, g 100 Indhold i rationen I alt FE/dag 19,3 19,3 19,3 19,3 AAT i alt AAT pr. FE PBV pr. FE AAT-Lys (% af AAT) 6,56 6, AAT-Met (% af AAT) 2,15 2,07 2, Et overblik over fodermidlernes indhold af henholdsvis AAT-Lys og AAT-Met er vist i figur 1 og figur 2, hvor aminosyretabellens værdier er vist grafisk for samtlige fodermiddelkoder. Graferne viser klart, at for grovfodermidlerne, hvor det mikrobielle protein udgør hovedparten af AAT, er der kun ubetydelige forskelle mellem fodermidlerne. Derimod er der en betydelig variation mellem forskellige kraftfodermidler. 3
4 AAT-Lys (%af AAT) Majsgluten Fodermiddelkode Figur 1. Fodermidlernes indhold af AAT-Lys (% af AAT). AAT-Met (% af AAT) Sød 2.60 Lupin Fodermiddelkode Figur 2. Fodermidlernes indhold af AAT-Met (% af AAT). Behov for lysin og metionin til mælkeproduktion Der foreligger i dag resultater fra en lang række produktionsforsøg, hvor effekten af beskyttet metionin og lysin er blevet undersøgt. Hvis produktionsforsøg lægges til grund for estimeringen af malkekoens behov for individuelle aminosyrer, kræver det et præcist kendskab til mængden af aminosyrer, der absorberes i tyndtarmen. En upræcis bestemmelse af dette vil influere alvorligt på det estimerede behov. Yderligere er data fra produktionsforsøg begrænset til metionin alene samt metionin og lysin tildelt sammen. Der er til gengæld i dag publiceret resultater fra en række forsøg med infusion af aminosyrer i løben eller duodenum. Denne type forsøg giver basis for direkte at estimere behovet for individuelle aminosyrer. 4
5 Data fra disse forsøg er korrigeret således, at forsøgene indbyrdes er sammenlignelige, og dermed viser responset ved øget tildeling af en enkelt aminosyre under forudsætning af, at alt andet er uændret. Den gennemsnitlige tildeling af næringsstoffer samt den daglige mælkeydelse på de rationer, der indgik i analysen er beskrevet i tabel 2. Tabel 2. Gennemsnitlig tildeling af næringsstoffer og mælkeydelse på behandlinger, brugt til bestemmelse af optimal tildeling af henholdsvis metionin og lysin Metionin Lysin Gennemsnit SD Gennemsnit SD Antal obs Vægt, kg Ydelse, kg EKM Protein, % 3,0 0,2 3,0 0,2 Fedt, % 3,8 0,5 3,7 0,5 FE/dag 18,7 3,3 18,6 3,1 AAT, g/dag PBV, g/dag AAT-Lys, % 7,31 0,6 7,06 0,6 AAT-Met, % 2,42 0,4 2,43 0,4 AAT-His, % 2,28 0,2 2,27 0,2 Det bemærkes, at specielt PBV-niveauerne har været meget lave og samtidig karakteriseret ved en stor spredning. Samtidigt har det gennemsnitlige AAT niveau pr. FE ligget på henholdsvis 102 g og 104 g altså betragteligt over danske anbefalinger. Sammenhængen mellem mælkeproteinydelse og andelen af metionin i AAT (% AAT-Met) er vist i figur 3 og den tilsvarende sammenhæng for lysin er vist i figur 4. Responskurven består af to dele. Et stykke beskrevet med et andengradspolynomie, og et stykke beskrevet ved en ret linie. Polynomiet og den rette linie mødes, hvor den afledte funktion af polynomiet har samme hældning som liniestykket. I figurerne er de afledte funktioner, der beskriver marginaludbyttet af de respektive aminosyrer, ligeledes vist. Ligningerne for de to andengradspolynomier samt for de afledte funktioner, er vist i tabel 3. Til at bestemme det optimale niveau af metionin er der kun brugt data, hvor lysin udgjorde mindst 7% og histidin 2% af AAT. Ligeledes er der kun brugt data til bestemmelse af det optimale niveau af lysin, hvor metionin og histidin koncentrationen var på mindst 2% af AAT. Det biologiske maksimum for metionin er beregnet på grundlag af den afledte funktion for proteinydelse og kan bestemmes til 3,37% AAT-Met (194/57,5=3,37) og 7,69 for AAT-Lys. Et lidt lavere maksimum er fundet for mælkens proteinprocent, der topper ved henholdsvis 2,91% AAT-Met og 7,30% AAT-Lys. Som det kan ses af figur 3 og figur 4 er der et aftagende merudbytte ved stigende AAT-Met og AAT-Lys indtil det biologiske maksimum. Tabel 3. Responsfunktion for tilførsel af lysin og metionin på proteinydelse og de afledte funktioner samt responsfunktioner på proteinprocent i mælken Proteinydelse, metionin Mælkeprotein (g/dag) = X 28,75 X 2 X = % AAT-Met Marginal proteinydelse, metionin Marginal proteinydelse (g/% AAT-Met) = ,5 X X = % AAT-Met Proteinydelse, lysin Mælkeprotein (g/dag) = X -24,39 X 2 X = % AAT-Lys Marginal proteinydelse, lysin Marginal proteinydelse (g/% AAT-Lys) = ,78 X X = % AAT-Lys Proteinprocent, metionin Mælkeprotein (%) =1, ,9302 X 0,1599 X 2 X = % AAT-Met Proteinprocent, lysin Mælkeprotein (%) = -0, ,076 X 0,0734 X 2 X = % AAT-Lys 5
6 Mælkeprotein ydelse (g/dag) Marginal protein respons (g / 0.1 % AAT-Met) % 2.0% 3.0% 4.0% 5.0% % AAT-Met Figur 3. Sammenhængen mellem mælkeproteinydelse (g/dag), marginal mælkeproteinydelse (g/0,1% AAT-Met) og den procentiske andel af metionin i AAT (% AAT-Met) Mælkeprotein ydelse (g/dag) Marginal protein respons (g / 0.1 % AAT-Lys) % 5% 6% 7% 8% 9% 10% % AAT-Lys Figur 4. Sammenhængen mellem mælkeproteinydelse (g/dag), marginal mælke proteinydelse (g/0,1% AAT-Lys) og den procentiske andel af lysin i AAT (% AAT-Lys). 6
7 Den økonomisk optimale forsyning med metionin er, hvor marginaludbyttet er lig marginalomkostningen. Det efterfølgende beregningseksempel viser den økonomiske optimale metioninforsyning med de valgte forudsætninger. Beregningseksempel for økonomisk optimal metioninforsyning AAT tildeling pr. dag = 20 FE 90 g AAT/FE = g AAT Øgning af AAT-Met med 1% af AAT = 1.800/100 = 18 g Met Pris pr. g AAT-Met = 11 øre (Her er prisen sat ud fra prisen på beskyttet metionin, men hvis metionin ønskes øget ved brug af andet råvarevalg, er det skyggeprisen på metionin der bør bruges) 18 g AAT-Met koster = 198 øre Marginal proteinudbytte (g/dag) = ,5 (%AAT-Met) Pris pr. g mælkeprotein = 3,31 øre (Ugenyt fra Mejeriforeningen, nr. 39, 28. september, 2001) Økonomisk optimal forsyning er hvor marginaludbytte er lig marginalomkostning: [194 57,5 (%AAT-Met)] 3,31=198 Ÿ %AAT-Met = 2,33 Med den nye afregningsmodel, der foreslås af Arla Food s, vil protein prisen være 3,73 øre pr. g mælkeprotein, og det giver følgende optimum Ÿ %AAT-Met = 2,45 Beregningseksemplet ovenfor viser således, at med proteinprisen fra 2001 ligger det økonomisk optimale metioninniveau betydeligt under det niveau, der giver maksimal proteinydelse. Samtidig ses, at en øget pris på mælkeprotein hæver det økonomisk optimale niveau. Dette er illustreret i figur 5 for to forskellige mælkeproteinpriser med forskellige priser på suppleringsmetionin. 3.5 Optimal AAT-Met (% af total AAT) i foder ,31 øre/g mælkeprotein 3,73 øre/g mælkeprotein Ører pr. g supplerings AAT-Met Figur 5. Sammenhængen mellem økonomisk optimalt metioninniveau i foderet (% AAT-Met) og prisen på supplerings AAT-Met (øre pr. g AAT-Met) ved to forskellige mælkeproteinpriser (niveau 2001 og Arla Food s forslag til ny afregningsmodel 2003) ved et ydelsesniveau på 29 kg EKM pr. dag. Kun få fodermidler har et AAT-Met niveau, der er højere end 2,3%. Mulighederne for, gennem ændringer i råvarevalget at nå det optimale niveau, er derfor begrænsede (se figur 2). Disse muligheder bør dog tages i betragtning, men efter der er indført forbud mod anvendelse af fiskemel til drøvtyggere, er de råvarer, der er karakteriseret ved et højt metioninindhold begrænsede og er ikke almindelige i danske kraftfoderblandinger til kvæg. En undtagelse er majsgluten, som til gengæld er karakteriseret ved et meget lavt lysinindhold, som det fremgår af figur 1. 7
8 Det lysinniveau, der giver maksimal proteinydelse, er beregnet til 7,69% AAT-Lys (375/48,78=7,69). Den økonomiske optimale forsyning med lysin kan beregnes på tilsvarende måde som vist ovenfor for metionin, men kan ikke baseres på prisen for beskyttet lysin, da dette produkt ikke findes på markedet. Et økonomisk optimalt lysinniveau skal derfor baseres på prisen for suppleringsaat-lys i de til rådighed værende fodermidler. Det økonomisk optimale lysinniveau som funktion af pris på suppleringsaat-lys er vist i figur 6. Som det fremgår af figuren, er det kun ved meget lave priser på suppleringsaat-lys, at det kan betale sig at forsyne med en lysinmængde, der nærmer sig det biologiske maksimum. Ved en pris på 11 øre pr. g AAT-Lys, der svarer til prisen på AAT-Met, vil det økonomisk optimale lysinniveau være 6,5% AAT- Lys. Dette er lavere end det lysinniveau, der er i typiske foderrationer til malkekøer som er vist i tabel 1. Dette niveau er rigeligt opfyldt af de fleste grovfodermidler samt en del kraftfodermidler, som det vil fremgå af tabel 1 og figur Optimal AAT-Lys (% af total AAT) i foder ,31 øre/g mælkeprotein 3,73 øre/g mælkeprotein Ører pr. g supplerings AAT-Lys Figur 6. Sammenhængen mellem økonomisk optimalt lysinniveau i foderet (% AAT-Lys) og prisen på supplerings AAT-Lys (øre pr. g AAT-Lys) ved to forskellige mælkeproteinpriser (niveau 2001 og Arla Food s forslag til ny afregningsmodel 2003) ved et ydelses niveau på 29 kg EKM pr. dag. Optimering af kraftfoder med hensyn til indhold af AAT-Lys og AAT-Met Mulighederne for at tilpasse en rations indhold af AAT-Lys og AAT-Met med en given sammensætning af grovfoderet kan ske ved brug af beskyttede aminosyrer, som for nærværende kun er muligt for metionin eller ved valg af kraftfoder, der har et ønsket indhold af den aktuelle aminosyre. Mulighederne for gennem valg af aktuelle råvarer, der anvendes i danske kraftfoderblandinger, at påvirke indholdet af henholdsvis lysin og metionin er undersøgt ved blandingsoptimeringer foretaget i BEDRIFTSLØSNINGEN. Optimeringen er foretaget på grundlag af fodermidlernes indhold af aminosyrer, som er angivet i den seneste udgave af aminosyretabellen (Misciattelli et al., 2002) samt aktuelle priser på de gængse råvarer, der anvendes i kraftfoder til kvæg. 8
9 Resultatet af optimeringen er brugt til beregning af den pris, det har at øge henholdsvis indholdet af AAT-Lys og AAT-Met i blandingerne. Resultaterne er vist for lysin i figur 7 og for metionin i figur 8, hvor der er valgt to forskellige blandinger med henholdsvis 105 g og 110 g AAT pr. FE som eksempler. Figur 7 viser, at det er muligt at variere indholdet af AAT-Lys i intervallet mellem 5% og 6,7%, samt at prisen på et øget AAT-Lys indhold er svagt stigende ved de lavere indhold, men stiger voldsomt når indholdet øges over 6,4% AAT-Lys i blandingerne. Tilsvarende viser figur 8, at mulighederne for at variere indholdet af AAT-Met i blandingerne ved brug af aktuelle fodermidler er meget begrænset, samt at det er dyrt at øge indholdet af metionin, da prisen stiger voldsomt allerede ved den første øgning af procent AAT-Met i blandingen. 80 Pris for øget AAT-Lys (øre/g AAT-Lys) AAT-Lys (% af total AAT) i blandingen Blanding med 17 % råprotein og 105 g AAT/FE Blanding med 28 % råprotein og 110 g AAT/FE Figur 7. Pris på suppleringslysin i to forskellige kraftfoderblandinger, hvor lysinindholdet øges gennem ændringer i råvarevalg. 300 Pris for øget AAT-Met (øre pr. g AAT-Met) Blanding med 17 % råprotein og 105 g AAT/FE Blanding med 28 % råprotein og 110 g AAT/FE 0 1,95 2 2,05 2,1 2,15 2,2 AAT-Met (% af total AAT) i blandingen Figur 8. Pris på suppleringsmetionin i to forskellige kraftfoderblandinger, hvor metioninindholdet øges gennem ændringer i råvarevalg. 9
10 Diskussion I princippet kan alle essentielle aminosyrer være begrænsende for produktionen af mælkeprotein. Lysin og metionin er de aminosyrer, der ofte betragtes som begrænsende for mælkeproduktionen. På grund af et utilstrækkeligt datagrundlag, er det kun muligt at estimere responsfunktioner for disse to aminosyrer. Behov for de øvrige essentielle aminosyrer undersøges af forskellige forskergrupper også i Danmark. Resultater fra disse forsøg følges nøje, for senere at kunne fastlægge behovet for andre aminosyrer. Beregningerne af det økonomisk optimale AAT-Met niveau (baseret på den nuværende pris på beskyttet metionin og mælkeprotein) antyder, at dette niveau er svært at opnå alene baseret på fodermidlernes AAT-Met indhold. I nogle situationer kan det derfor være fordelagtigt at tilføre metionin, der er beskyttet mod nedbrydning i vommen. På markedet findes i dag flere produkter bestående af metionin omgivet af et beskyttende materiale (polymer, ethyl-cellulose eller fedt). Disse produkter har varierende grader af beskyttelse mod nedbrydning i vommen. I litteraturen findes angivelser spændende fra 13% til 100% beskyttelse. Tarmfordøjeligheden er også stærkt varierende for de forskellige produkter. Litteraturen indeholder således estimater spændende fra 9% til 97% tyndtarmsfordøjelighed. Der er således en betydelig spredning på de forskellige produkters evne til at levere tyndtarmsfordøjelige aminosyrer, mens der til gengæld foreligger en del resultater fra produktionsforsøg, hvor produkterne er anvendt. Produkter af denne kategori har også været anvendt i danske produktionsforsøg og har i et tilfælde givet signifikant respons på fedtprocent samt proteinprocent ved at hæve AAT-Met fra 1,9% til 2,5% (Misciattelli et al., 2001a). Derimod har et nylig afsluttet forsøg ikke har kunnet påvise nogen effekt ved at hæve AAT-Met fra 2,0% til 2,5% (C. F. Børsting og M. R. Weisbjerg, upubliceret). Der findes desuden såkaldte metionin analoger, der nedbrydes langsommere i vommen end ren metionin, og som først efter at være absorberet fra mave-tarmkanalen, omdannes til metionin af kroppens egne enzymer. Brugen af høje doser af syntetiske aminosyrer i ubeskyttet form er sandsynligvis også en mulighed, da en del af disse aminosyrer tilsyneladende kan passere vommen unedbrudt. Dette område kræver dog yderligere undersøgelser for at se, hvor stor effekt ubeskyttede aminosyrer har under normale fodringsbetingelser. De forskellige eksisterende produkter med vombeskyttet metionin kan forsyne koen med mellem 100 g og 600 g tyndtarmsfordøjeligt metionin (AAT-Met) pr. kg produkt, til en pris på omkring 0,11 kr. pr. g AAT-Met. Med denne pris og den nuværende mælkeproteinpris på 3,31 øre pr. g viser beregningerne, at det økonomisk optimale AAT-Met niveau ligger på 2,33% AAT-Met. Med hensyn til opfyldelse af behovet for AAT-Lys antyder de gennemførte beregninger, at såfremt lysin kan fremskaffes til en pris af samme størrelsesorden som metionin, vil det økonomiske optimale lysinniveau ligge på 6,5% AAT-Lys, hvilket er et niveau, der normalt er opfyldt i danske rationer til malkekøer. Det skal dog bemærkes, at behovet for lysin og eventuelt andre begrænsende aminosyrer skal være opfyldt, før man kan realisere et merudbytte ved tildeling af yderligere metionin. Dette har specielt betydning, da den viste responskurve (figur 4) er baseret på rationer, der mindst indeholder 7% AAT-Lys. Med rationer, der indeholder 6,5% AAT-Lys, kan der således forventes et lidt mindre respons på ekstra tildeling af metionin. Den nuværende mængde data giver ikke mulighed for forskellige anbefalinger alt efter ydelsesniveau, men man må forvente, at ved ydelser omkring 29 kg EKM pr. dag og op efter, vil de skitserede sammenhænge mellem lysin og forsyning og mælkeproteinydelse gælde. Ved lavere ydelsesniveauer kan man dog ikke forvente at realisere de skitserede responser. I tabel 5 er vist forskellige estimater fra litteraturen over de koncentrationer af lysin, metionin, leucin, histidin og fenylalanin i protein til malkekøer, der giver maksimal mælkeproteinydelse. En række af disse estimater er fremkommet ved såkaldte faktorielle beregninger, hvor behovet til de enkelte livsytringer samt vedligehold er beregnet. En gennemgang af denne metode samt estimater over behov kan findes i Misciattelli et al. (2001b). 10
11 Tabel 5. Estimater over behov for individuelle aminosyrer angivet i procent af aminosyrer absorberet i tarmen opgivet i de respektive landes proteinvurderingssystemer. Estimaterne angiver behovene for at opnå maksimum for proteinydelse, økonomisk optimale niveauer er væsentligt lavere Rulquin et al. (1993) NRC (2001) Schwab (1996) Rulquin & Pisulewski (2000) Lys 7,3 7,3 7,0-8,0 7,4 Met 2,5 2,5 2,5-2,7 2,5-3,1 Leu 8,9-11,1 8,5 His 3,4-5,6 2,5 Phe 4,6-5,8 5,1 Misciattelli et al. (2001) Konklusion Det er påvist, at såvel totalproduktionen af mælkeprotein som mælkens proteinprocent i mange tilfælde kan øges ved et tilskud af AAT-Met eller AAT-Lys. Ved en ration med betydelig mangel på enten AAT- Met eller AAT-Lys, må det først vurderes, om forsyningen kan forbedres ved ændret råvarevalg, og hvad dette evt. vil koste (skyggepris for supplerings AAT-Met eller AAT-Lys). Hvis der ikke kan opnås en økonomisk optimal aminosyreforsyning ved ændret råvarevalg, er det muligt at supplere med beskyttet metionin. Det optimale niveau for supplering med beskyttet metionin er beregnet ovenfor ud fra aktuelle prisforhold. Ovenstående beregninger tager imidlertid ikke hensyn til eventuelle ekstra omkostninger (arbejde m.m.) ved separat tildeling af metionin tilskud til de højstydende køer (>29 kg EKM/dag). For lysin viser beregningerne, at prisen på suppleringslysin (enten i form af ændret råvarevalg eller beskyttet lysin, som dog ikke markedsføres for tiden) skal være meget lav, for at det kan betale sig at supplere til et AAT-Lys niveau, der ligger ud over det, der er i de fleste almindelige rationer. Supplerende læsning: Hvelplund, T., Misciattelli, L., & Weisbjerg, M.R. (2001) Supply of the dairy cow with amino acids from dietary protein. Journal of Animal and Feed Sciences, 10, Misciattelli, L. & Hvelplund, T. (2001) Optimering af koens aminosyreforsyning i relation til mælkeproduktion og N- udskillelse. Temadag vedrørende kvægernæring. 142, Foulum, Denmark, Danish Institute of Agricutural Sciences. Intern rapport Misciattelli, L., Kristensen, V. F. K., Hvelplund, T., and Weisbjerg, M. R. (2001a). Milk production, amino acid and energy utilisation in response to increased post ruminal lysine and e supply in dairy cows. pp i Chwalibog, A. and Jakobsen, K. (red.). Energy Metabolism in animals. Wageningen Pers, Wageningen. Misciattelli, L., Madsen, T.G., Madsen, J., & Hvelplund, T. (2001b) Enkeltaminosyrer til køer - behov og forsyning. pp. 1-34, Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål. The Danish Agricultural Advisory Centre, The National Committee on Catle Husbandry, Skejby, Denmark. Misciattelli, L., Hvelplund, T., Weisbjerg, M.R., Madsen, J., Møller, J., Thøgersen, R. and Kjeldsen, A.M Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT. Rapport nr. 98. Landbrugets Rådgivningscenter. 56pp. NRC (2001) Nutrient requirements of dairy cattle, 7 edn, p. iii-381. National Academy Press, Washington. Rulquin, H., Guinard, J., Vérité, R., & Delaby, L. (1993) Teneurs en lysine (LysDI) et méthionine (MetDi) digestibles des aliments pour ruminants. pp INRA Stattion de Recherches sur la Vache Laitière, Saint Gilles, France. Rulquin, H. & Pisulewski, P.M. (2000) Effects of duodenal infusion of graded amounts of His on mammary uptake and metabolism in dairy cows. (Abstract).Journal of Dairy Science, 83, 164. Rulquin, H. & Pisulewski, P.M. (2000) Effects of duodenal infusion of graded amounts of Leu on mammary uptake and metabolism in dairy cows. (Abstract).Journal of Dairy Science, 83, 164. Rulquin, H. & Pisulewski, P.M. (2000) Effects of duodenal infusion of graded amounts of Phe on mammary uptake and metabolism in dairy cows. (Abstract).Journal of Dairy Science, 83, Rulquin, H., Pisulewski, P.M., Verite, R., & Guinard, J. (1993) Milk production and composition as a function of postruminal lysine and methionine supply: a nutrient-response approach. Livestock Production Science, 37, Rulquin, H. & Verite, R. (1993) Amino acid nutrition of dairy cows: productive effects and animal requirements. Recent advances in animal nutrition (ed. by P. C. Garnsworthy & D. J. A. Cole), pp Nottingham Univeristy Press, Loughborough, UK. Schwab,C.G. (1995) Protected amino acids for ruminants. pp i R. J. Wallace & A. Chesson (red.). Biotechnology in animal feeds and animal feeding. VCH Verlagsgesellchaft mbh, Weinheim, Germany. Schwab, C.G. (1996) Rumen-protected amino acids for dairy cattle: progress towards determining lysine and methionine requirements. Animal Feed Science and Technology, 59, Volden, H., Velle, W., Harstad, O.M., Aulie, A., & Sjaastad, O.V. (1998) Apparent ruminal degradation and rumen escape of lysine, methionine, and threonine administered intraruminally in mixtures to high-yielding cows. Journal of Animal Science, 76, KvægInfo nr.:971 Dansk Kvæg 11
Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT
Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT Rapport nr 98 Forfattere Lorenzo Misciattelli Torben Hvelplund Martin R. Weisbjerg Danmarks JordbrugsForskning Jørgen Madsen Den Kgl.
Læs mereFedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen
KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,
Læs mereProducer mælk til under 1 kr. kiloet
Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereEffekt af beskyttet metionin og AAT-niveau til Jersey køer
ringsdagen,. september 208 Bilag til Fod- Effekt af beskyttet metionin og AAT-niveau til Jersey køer Af Nicolaj Ingemann Nielsen & Martin Øvli Kristensen, Husdyrinnovation, SEGES Introduktion Ældre infusionsforsøg
Læs mereUDFORDRINGER FOR NUTIDENS PROTEINVURDERINGSSYSTEMER
UDFORDRINGER FOR NUTIDENS PROTEINVURDERINGSSYSTEMER M.R. Weisbjerg, Mogens Larsen, Peter Lund, Marianne Johansen Aarhus Universitet, Foulum Nicolai I. Nielsen SEGES Fodringsdag 2018, tirsdag 11 september,
Læs mereProteinkvalitet. Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder. Konsulent Annette Holmenlund Dansk Kvæg
Proteinkvalitet Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder Konsulent Annette Holmenlund S:\SUNDFODE\s Kongres 2003\Annette Holmenlund.ppt Immunforsvaret kræver proteinforsyning
Læs mereBeskyttet metionin har ingen effekt på mælkeydelsen
Beskyttet metionin har ingen effekt på mælkeydelsen Af Martin Øvli Kristensen, Nicolaj Ingemann Nielsen og Anne Mette Kjeldsen, HusdyrInnovation, SEGES Introduktion Brugen af beskyttet metionin er et omdiskuteret
Læs mereIndledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.
Betydning af proteinniveau og grovfoderets fordøjelighed for mælkeydelsen og N-udnyttelsen hos malkekøer Lene Alstrup, Martin Riis Weisbjerg og Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum Sammendrag Ved reduceret
Læs mereBAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER
Støttet af: BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER NOTAT NR. 1833 Normudvalget har på baggrund af en afsluttet afprøvning og vurdering af tidligere gennemført afprøvning
Læs mereRødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed
Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E
Læs mereBaggrundsnotat til Teknologiblad for Reduceret tildeling af råprotein til malkekøer (AAT-PBV-teknologien)
Baggrundsnotat til Teknologiblad for Reduceret tildeling af råprotein til malkekøer (AAT-PBV-teknologien) Beskrivelse Kvælstof (N), som malkekøer får tilført i foderet, bliver overordnet karakteriseret
Læs mereVÆLG DE RIGTIGE RÅVARER
KVÆGKONGRES 2016 Herning, d. 1. marts 2016 Seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen Specialkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen Kvæg VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER PROTEINKILDER TIL MALKEKØER KVÆGKONGRES 2016 POPULÆRE
Læs mereØkonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.
Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje
Læs mereProtein til nykælvere - produktionsforsøg
Martin R. Weisbjerg Anne Louise F. Hellwing Lone Hymøller Niels B. Kristensen 1 Mogens Larsen Protein til nykælvere - produktionsforsøg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum 1 Videncentret
Læs mereSodahvede og Glycerol til Malkekøer
Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Niels Bastian Kristensen 1, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg, Christian Friis Børsting og Birthe Marie Damgaard Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet 1
Læs mereKvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver
Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E T Fodringsdag Temadag
Læs merePRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT
Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereKoens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning
Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen & Lisbeth Mogensen* Afd. for Husdyrsundhed,
Læs mereMidlertidig justering af metode til kontrol af energi.
Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august
Læs mereProteinniveau til unge kvier
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard Institut for Husdyrvidenskab AU Foulum Mål for kvieopdræt Målet for kvieopdræt at bevare kviernes potentiale for mælkeproduktion
Læs mereDen bedste kombination af kløvergræsog majsensilage
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed
Læs mereSamlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer
Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere
Læs mereUdnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder
KvægInfo nr.: 1453 Dato: 24-02-2005 Forfatter: Martin Riis Weisbjerg,Verner Friis Kristensen Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder Af Martin Riis Weisbjerg og Verner Friis
Læs mereAminosyrer, NorFor anbefalinger & indtryk fra USA N.I. Nielsen & M. Åkerlind
Aminosyrer, NorFor anbefalinger & indtryk fra USA N.I. Nielsen & M. Åkerlind SEGES, Kvæg & NorFor / ncn@seges.dk VÄXA, Sverige & NorFor / Maria.Akerlind@vxa.se Baggrund NorFor har manglet anbefalinger
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereHar grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?
Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af
Læs mereUdnyttelse af bypass stivelse
Udnyttelse af bypass stivelse Forskningsprofessor Niels Bastian Kristensen, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 33 Stivelse er et udbredt lagerkulhydrat i planter som korn og majs. Stivelse er opbygget
Læs mereHø til slagtekalve forbedrer vommiljøet
KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der
Læs mereKl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Læs mereMælk nok til et stort kuld grise
Mælk nok til et stort kuld grise Kongres for Svineproducenter 24. oktober 2012 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Dagens spørgsmål 1. Hvordan er somælk sammensat? 2. Hvordan
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereFoderets fordøjelse og omsætning
Foderets fordøjelse og omsætning 1 Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid)
Læs mereMØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV
Økologikongres 2015 25. November 2015 Vingsted Kongrescenter Niels Finn Johansen SEGES Økologi MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV Projektet
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs merePROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER
AARHUS UNIVERSITET PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AARHUS UNIVERSITET FOULUM Med bidrag fra Peter Lund, Martin Weisbjerg og Marianne Johansen VERSITET UNI AAT =
Læs mereBypass stivelse skåner vommen, men hvor godt udnytter køerne bypass stivelse i tarmen?
Bypass stivelse skåner vommen, men hvor godt udnytter køerne bypass stivelse i tarmen? Mogens Larsen, DJF-AU/AgroTech Bidrag fra Peter Lund, Niels B. Kristensen, Martin Weisbjerg og Torben Hvelplund, DJF-AU
Læs mereKompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen?
ft her Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen? older Mette Olaf Nielsen KUdre s navn og dato : ulinjen, sæt > d / ed og ltet for Enhedens idefod Økologikongres 26 Nov 2015 Udfordringer
Læs mereNyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt
Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor Begrundelse for nyt system Udbytte Nyt system Gammelt system Tid Dagens forskellige systemer NorFor-systemet! fælles nordisk NorFor Plan Forplanlægning
Læs mereKvægets udskillelse af fosfor (P) kan reduceres
KvægInfo nr.: 1330 Dato: 22-06-2004 Forfatter: Jakob Sehested Af Jakob Sehested, seniorforsker Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi, Danmarks JordbrugsForskning e-mail: Jakob.schsted@agrsci.dk Kvægets
Læs mereAminosyreanalyser i enkeltråvarer, der kan anvendes i fjerkræbiprodukt fra Farmfood A/S (F290)
Aminosyreanalyser i enkeltråvarer, der kan anvendes i fjerkræbiprodukt fra Farmfood A/S (F290) Formålet med projektet var at beskrive aminosyreindholdet i de enkeltdele, der kan indgå i fjerkræbiprodukt
Læs mereProteinkvalitet i græs og bælgplanter
Proteinkvalitet i græs og bælgplanter Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres, Herning, 14. januar 2014 Hvad ønsker vi af græsmarksafgrøderne? Stort
Læs mereMælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst
Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse
Læs mereSoens produktion af råmælk og mælk
Soens produktion af råmælk og mælk - Karakteristika og betydning af soens foder Uffe Krogh Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet, Foulum LVK - fyraftensmøder 2. til 23. marts 217 AU UNIVERSITET
Læs mereFodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013
Fodring af kvæg med hestebønner Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013 Indhold af næringsstoffer Gram Pr. kg tørstof Hestebønner Sojakage Toastet Ærter Lupiner Rapskage koldpresset,
Læs mere7 Bedriftens økonomi, produktivitet og ressourceforbrug ved forskellige strategier for selvforsyning med foder
7 Bedriftens økonomi, produktivitet og ressourceforbrug ved forskellige strategier for selvforsyning med foder Lisbeth Mogensen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning 7.1 Introduktion Valg af
Læs mereDANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER
Herning d. 12. september 2016 Henrik Martinussen, SEGES Kvæg Nicolaj I. Nielsen, SEGES Kvæg DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Det er i dag stort
Læs mereFoderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg
Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen NorFor Plan Fælles nordisk fodervurderingssystem til kvæg Ikke additivt system, de enkelte fodermidler har ikke en fast foderværdi Tager hensyn til samspillet
Læs mereEffekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi
Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,
Læs mereFodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen
Fodernormer, der giver den bedste bundlinje Per Tybirk og Ole Jessen Emner Hvor er der penge i foderoptimering Hvad er idealprotein Forudsætninger Princippet i regneark til bedste bundlinje Økonomi omkring
Læs mereNyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur
Læs mereProteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Læs mereOptimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor
Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg Hvordan vurderer NorFor: Grovfoder med forskellig fordøjelighed?
Læs mereHandlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent
Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent Tema 2 Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Konsulent Kirstine Flintholm Jørgensen S:\SUNDFODE\s kongres 23\Tema 2\Kirstine
Læs mereFagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO
Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og
Læs mere2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4
Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.
Læs mereDanske fodernormer til kvæg
Danske fodernormer til kvæg Rapport nr. 84 Forfattere Landskonsulent Finn Strudsholm Landskonsulent Ole Aaes Landskontoret for Kvæg Forskningsprofessor Jørgen Madsen Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
Læs mereSidste nyt inden for fodring med majsensilage
Sidste nyt inden for fodring med majsensilage Fordøjelighed af cellevægge Udnyttelse af stivelse Anbefalet snitlængde Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Høj fordøjelighed af grovfoderet giver højere foderoptagelse
Læs mereRÅDGIVNING TIL KVÆG ISO 9001 C E R T IF IE D ISO 14001
KVÆGMINERALER 2016 RÅDGIVNING TIL KVÆG I Vilomix implementeres den nyeste viden og forskning i mineralfoderet og i vores rådgivning i stalden. Vi yder dig en seriøs suppleringsrådgivning omkring fodring,
Læs mereNorFor Plan. En overordnet beskrivelse. Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor
30. juni 2004 NorFor Plan En overordnet beskrivelse Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor *) Arnt-Johan Rygh, Maria Mehlqvist, Marie Liljeholm, Mogens Larsen, Anders H Gustafsson, Harald
Læs mereLysinnorm til diegivende søer
Lysinnorm til diegivende søer Camilla Kaae Højgaard Ph.d.-studerende, SEGES og Aarhus Universitet Fagligt Nyt, 19. september 2018 BAGGRUND NORMFORSØG 2015 Gruppe 1 2 3 4 5 6 Protein Lysin Øvrige aminosyrer
Læs mereISOLEUCIN DOSIS-RESPONS FORSØG
ISOLEUCIN DOSIS-RESPONS FORSØG FORSKER VED AU FOULUM VSP FODRINGSSEMINAR præsen TATION ISOLEUCIN DOSIS-RESPONS FORSØG Der er stor variation mellem de forsøg der er lavet gennem tiden Daglig tilvækst ifht.
Læs mereNye normer til drægtige, polte og løbeafdeling
Nye normer til drægtige, polte og løbeafdeling Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES Ny og gammel norm, drægtige Gram pr. FEso % af lysin Norm Gammel Ny Gammel Ny Ford. protein 90 90 Ford. lysin
Læs mereOPTIMALT NIVEAU AF FRIE AMINOSYRER VED TO NIVEAUER AF FORDØJELIGT RÅPROTEIN TIL SLAGTESVIN
OPTIMALT NIVEAU AF FRIE AMINOSYRER VED TO NIVEAUER AF FORDØJELIGT RÅPROTEIN TIL SLAGTESVIN Chefforsker Niels Morten Sloth, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 NYT AMINOSYREFORSØG MED
Læs mereFoderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg
Foderets fordøjelse og omsætning Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid) Mave-/tarmkanal
Læs mereBetydningen af kraftfoderets smag i et AMS system
Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system Jørgen Madsen 1, Martin R. Weisbjerg 2 og Torben Hvelplund 2 1 Inst. for Produktionsdyr og Heste Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Læs mereStrategi for foderforsyning
Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50
Læs mereHuldændring i goldperioden og fedttræning
Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld
Læs mereHøj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter
Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter Arne Munk, VFL Økologi Lisbeth Tønning, Jysk Økologi Kvægkongressen Herning 25. februar 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Disposition Selvforsyningsgrad
Læs mere- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen
Planlægning og styring af afgræsning Udfordringerne - Større besætninger - Højere ydelse - Mindre afgræsning (ts pr dag) - Mere suppleringsfoder - Øgede krav til stabilitet i fodertildeling - Længere afstand
Læs mereKøers respons på gruppeskift
Køers respons på gruppeskift Lene Munksgaard, Martin R. Weisbjerg og Dorte Bossen* Inst. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet *AgroTech Sammendrag
Læs mereBilag 2. Malkekøer i tidlig laktation
Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation Resume af resultatet Både, og kan indgå i rationen som erstatning for, men indholdet af PBV i rationen stiger. Sojakage kan dog ikke helt undværes, hvis AAT-behovet
Læs mereHvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten?
Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten? Souschef John E. Hermansen og forskningsleder Kristen Sejrsen, Afdeling for Jordbrugssystemer, Danmarks JordbrugsForskning Sammendrag Det er kun i ganske
Læs mereFaktablad om Foderblandinger, Forblandinger og Tilsætningsstoffer
PlantedirektoratetSFG Den 27. februar 2006 Faktablad om Foderblandinger, Forblandinger og Tilsætningsstoffer Indhold: 1. Indledning 2. Fuldfoder, tilskudsfoder og diætetisk foder (kan bruges med basis)
Læs mereØkologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011
Økologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011 Niels Finn Johansen, Cand. Agro Videncentret for Landbrug, Fjerkræ Agro Food Park 15 Dk-8200 Aarhus Tlf +45-87405372 nfj@vfl.dk ! EU-regler Indhold!
Læs mereBETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE
Fodringsdagen, Herning 2015-09-01 Betina Amdisen Røjen, bro@seges.dk Niels Bastian Kristensen Jim Christensen, Specialestud. AU BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE BAGGRUND
Læs mereOptimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg
Foderenheder udnyttet Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Der er ingen tvivl om, at det store prisfald på mælk har betydet, at mange kvægbedrifter
Læs mereGrovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver
Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh nhø) resultater og perspektiver Mogens Vestergaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Aarhus Universitet Irene Fisker, Dansk Kvæg Christian
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager
Læs mereBeskrivelse af NorFor Plan
December 2006 Beskrivelse af NorFor Plan Version 1 Sammenfattet af NorFor projektgruppen Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 Modelstruktur... 3 2. Inddata... 4 Dyre- og managementoplysninger... 4
Læs mereBiprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele
Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: Foderkvalitet - bærme, rapskage og C5 melasse En produktion flere fordele Onsdag den 21. oktober 2009 Konsulent Jens Møller, DLBR Dansk Kvæg Landscentret Dansk
Læs mereDen økonomisk bedste slætstrategi
Den økonomisk bedste slætstrategi Fordøjelighedens betydning for foderoptagelse og mælkeproduktion Martin Riis Weisbjerg Forskningscenter Foulum Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet
Læs mereFASEFODRING MED PROTEIN
AARHUS UNIVERSITET - FOULUM, & NICOLAJ I. NIELSEN, SEGES UNI VERSITET HVORFOR NU FASEFODRING? Konceptet Høj tildeling af protein i tidlig laktation Lavere tildeling af protein i senlaktation Fordele Højere
Læs mereNorFor. Normer og behov
NorFor Normer og behov 1 Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid
Læs mereFodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning
Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Troels Kristensen & Anna-Sofie Hansen Danmarks JordbrugsForskning, Foulum Planlægning Foderemner Kontrol Foderration Besætning Foderforsyning Fodereffektivitet
Læs mereGodt håndværk og sparetips
Godt håndværk og sparetips Kvægrådgiver Jens M. Smidt Jysk Kvæg afd. Esbjerg Kvægkongres 2016 Vælg rigtig og frasorter de dårligste Indsæt de rigtige kvier til kælvning Vær kritisk og sorter efter: Sundhed
Læs mereBrug mindre protein og spar miljøinvesteringer
Brug mindre protein og spar miljøinvesteringer Reduktion af protein til malkekøer Ole Aaes Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereMERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6
Læs mereUdredningsrapport om økonomisk foderoptimering i den enkelte besætning baseret på
Intern rapport Udredningsrapport om økonomisk foderoptimering i den enkelte besætning baseret på NorFor Plan Søren Østergaard, Martin Weisbjerg, Ole Aaes, Nic Friggens, Troels Kristensen, Anders Ringgaard
Læs mereSådan finder du kr. på kontoen for indkøbt foder
Sådan finder du 25.000 kr. på kontoen for indkøbt foder Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Konsulent Jens Møller Dansk Kvæg Højeste dækningsbidrag ved lav udgift til indkøbt foder og hjælpestoffer
Læs mereNyt om foder Fodringsseminar 2013
Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,
Læs mereNDF-omsætningen i mave-tarmkanalen
NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen Martin Riis Weisbjerg & Peter Lund Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Hvorfor er NDF interessant? Fordi: NDF koncentration
Læs mereDEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK
DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise
Læs mereAktuelt om ensilering
Aktuelt om ensilering Hanne Bang Bligaard og Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg - 61 - Ensilagekvalitet i forhold til høst- og opbevaringsform Hanne Bang Bligaard, Dansk Kvæg Sammendrag En opgørelse af mere
Læs mereTopdressing af øko-grønsager
Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret
Læs mereFokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management
Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Landskonsulent Ole Aaes S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Ole Aaes.ppt Høj ydelse opnås kun,
Læs mereMælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Læs mereVælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk
Vælg rigtig grovfoder strategi v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Grovfoder afgrøder Mål for grovfoderproduktion Højt udbytte og god kvalitet Foderroer udbyttepotentiale 200 a.e/ha Silomajs udbyttepotentiale
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereKvægøkonomisk nyhedsbrev
Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning
Læs mere