NorFor Plan. En overordnet beskrivelse. Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NorFor Plan. En overordnet beskrivelse. Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor"

Transkript

1 30. juni 2004 NorFor Plan En overordnet beskrivelse Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor *) Arnt-Johan Rygh, Maria Mehlqvist, Marie Liljeholm, Mogens Larsen, Anders H Gustafsson, Harald Volden, Ole Aaes, Lars Bævre, Rudolf Thøgersen, Gunnar Gudmundsson

2 Indledning NorFor Plan indgår i NorFor-systemet som bliver det nye foderværdivurderingssystem i Norden. NorFor Plan baseres på AAT-modellen og skal anvendes ved beregning og optimering af foderrationer. AAT-modellen er en videreudvikling af det nordiske AAT/PBV- system og er udviklet i Norge på baggrund af norske forsøg og data fra litteraturen. NorFor Plan giver større mulighed for at tage hensyn til samspillet mellem dyr og foderration, end i vores nuværende system. Derfor giver dette nye system et mere korrekt billede af næringsværdien for hele foderrationen, baseret på de forskellige fodermidler, og kan bedre forudsige effekten af foderet på køernes produktion. I dette materiale gives en overordnet beskrivelse af NorFor Plan. NorFor Plan bygger på viden om: 1) Fodermidlernes kemiske sammensætning 2) Foderoptagelse 3) Fordøjelsesprocesser i de forskellige afsnit i mave/tarmkanalen 4) Mikrobiel syntese af organiske komponenter i vom og tyktarm 5) Effektiviteten i det intermediære stofskifte. Det intermediære stofskifte er den omsætning af næringsstoffer der sker inde i kroppen efter mave og tarm. Med NorFor Plan har fodermidlerne ikke længere nogen fast foderværdi, eftersom den varierer med foderrationens størrelse og sammensætning. Man kan dog vælge at anvende tabelværdier for AAT, PBV og NE L (nettoenergi laktation) i et fodermiddel ved forskellige ydelsesniveauer, baseret på en basis foderration. I praksis bliver effekten at: AAT-værdien øges med øget foderoptagelse (øget mælkeproduktion), og den forøgelse er mindre for grovfoder end for kraftfoder. Relativt set er forøgelsen af AAT-værdien større for kulhydratrige fodermidler end for proteinrige fodermidler. Energiindholdet (NE L ) bliver lavere med øget foderoptagelse, og effekten er større for grovfoder end for kraftfoder. NorFor Plan giver større mulighed for at forbedre proteinudnyttelsen hos kvæg, og kan derfor gennem en mere præcis udfodring bidrage til at mindske udskillelse af kvælstof med gødning og urin. Dermed kan kvælstofregnskabet forbedres. Viden om, hvordan den mikrobielle proteinsyntese varierer med foderoptagelse og indholdet af langsomt/hurtigt nedbrydelige kulhydrater, er vigtig, ligesom nedbrydningshastigheden af NDF i grovfoder. Disse faktorer er de vigtigste for at få den mest korrekte AAT-beregning, og der tages derfor hensyn til det i NorFor Plan. NorFor Plan skal videreudvikles, bl.a. gennem at inkludere et foderoptagelsessystem og et struktursystem. Derudover skal vi bort fra klassificeringen af fodermidlerne som grovfoder og kraftfoder i det nye system. Denne klassificering indgår i flere beregninger og en mere ernæringsfysiologisk metode at kategorisere fodermidlerne på skal anvendes. Kemisk karakterisering af foderet Tørstoffet i foderet deles op i de forskellige kemiske fragmenter, som vist i figur 1: Aske, råfedt, forgæringsprodukter (syrer), stivelse, råprotein, NDF og en beregnet restfraktion. Der tages også hensyn til hvor stor en andel af kvælstoffet i foderet, der er ammoniak og urea. Hovedfraktionerne opdeles i undergrupper efter hvor opløselige hver fraktion er (opløseligt, potentielt nedbrydeligt eller unedbrydeligt). 2

3 Opløseligt Potentielt nedbrydeligt Totalt ufordøjeligt Råprotein NDF Potentielt nedbrydeligt Totalt ufordøjeligt Stivelse Råfedt Forgæringsprodukter Aske Restfraktion Opløseligt Potentielt nedbrydeligt Totalt ufordøjeligt Figur 1. Kemisk karakterisering af foderet i NorFor Plan. Beskrivelse af modellens struktur I figur 2 vises en skematisk beskrivelse af NorFor Plans struktur for de forskellige afsnit i mave/tarmkanalen. Systemet består af fire hovedafsnit: vom, tyndtarm, tyktarm og den intermediære omsætning. I systemet tages der hensyn til dyrets optagelse af de forskellige næringsstoffer i foderet og deres undergrupper (figur 1). I vommen bliver næringsstofferne i foderet nedbrudt til energi eller til komponenter til den mikrobielle vækst, eller de passerer unedbrudte ud af vommen til tyndtarmen. 3

4 Figur 2. Skematisk beskrivelse af fordøjelsesdelen i NorFor Plan. Fiber Stivelse Protein Lipider Totalt Potentielt ufordøjelig nedbrydelig NDF NDF Totalt Potentielt opløseligt ufordøjelig nedbrydelig stivelse stivelse stivelse Restfraktion Gæringsprodukter Totalt Potentielt Opløseligt ufordøjeligt nedbrydeligt protein protein protein Potentielt Totalt fordøjelige ufordøjelige lipider lipider Foder Energi og kvælstof til mikrobiel vækst Vom Mikrobiel vækst Aminosyrer Stivelse Lipider PBV NDF ikke nedbrudt i vom Stivelse ikke nedbrudt i vom Protein ikke nedbrudt i vom Mikrobiel Mikrobielle Mikrobielt stivelse lipider protein AAT Endogent protein Lipider ikke nedbrudt i vom Tyndtarm Totalt ufordøjeligt NDF Totalt ufordøjeligt stivelse Totalt ufordøjeligt protein Totalt ufordøjelige lipider Tyktarm 4

5 Proteinbalancen i vommen (PBV) bestemmes som differencen mellem tilgængeligt protein (kvælstof) i form af nedbrudt foderprotein plus recirkuleret protein, og mikrobielt protein. Effektiviteten i den mikrobielle proteinsyntese bestemmes ud fra en ligning som tager hensyn til effekten af både tørstofindholdet og forholdet mellem grovfoder og kraftfoder (langsomt og hurtigt nedbrydelige kulhydrater) i foderrationen. Det organiske stof, som passerer videre til tyndtarmen består af unedbrudt foder, forgæringsprodukter og endogent protein (afstødte tarmceller og væsker udskilt fra dyret). I tyndtarmen og tyktarmen bliver fordøjeligheden enten bestemt ved hjælp af faste eller variable fordøjelighedskoefficienter. Absorptionen af aminosyrer i tyndtarmen (AAT) beregnes som summen af tilførte aminosyrer fra mikrobielt protein, ikke nedbrudt protein samt endogent protein. Derudover beregnes absorptionen af individuelle aminosyrer. De næringsstoffer, som ikke fordøjes i tyndtarmen bliver udsat for mikrobiel nedbrydning i tyktarmen. Det som udskilles med gødningen, består derfor af ufordøjeligt foder, mikrobielt organisk stof og endogent protein. Dette er grundlaget for beregning af den totale tilsyneladende fordøjelighed af de forskellige næringsstoffer, som bruges til beregning af omsættelig energi og derefter nettoenergi laktation (NE L ). I NorFor Plan kan man beregne: 1. Fodermidlernes fordøjelighed baseret på samspillet mellem dyret og foderrationens størrelse og sammensætning 2. Mængden af aminosyrer som absorberes i tyndtarmen (AAT) 3. Proteinbalancen i vommen (PBV) 4. Energitilførsel og energibalance 5. Mængden af stivelse der passerer til tyndtarmen 6. Foderoptagelse 7. Optimalt strukturindhold i foderrationen 8. Mængden af kvælstof i mælk, gødning og urin samt tilvækst Nedbrydning og syntese af den mikrobielle masse i vommen Vomnedbrydeligheden af både den opløselige og den potentielt nedbrydelige del, er en tidsafhængig proces, da nedbrydeligheden bestemmes af forholdet mellem nedbrydningshastighed i vommen og passagehastigheden ud af vommen. I NorFor Plan angives nedbrydningshastigheden (procent pr. time) for følgende: restfraktionen, opløseligt stivelse og protein, potentielt nedbrydeligt stivelse, protein og NDF. For råfedt anvendes der en fordøjelighedskoefficient. Passagehastigheden ud af vommen er forskellig for væsker og partikler og forskellig for kraftfoder- og grovfoderpartikler. Passagehastigheden beregnes i NorFor Plan med forskellige ligninger og er afhængig af tørstofindhold, forholdet mellem grovfoder og kraftfoder i foderrationen samt mængden af NDF i grovfoderet. I NorFor Plan beregnes mængden af energi til mikrobiel vækst ud fra vomnedbrudt kulhydrat, mælkesyre, glycerol og protein. Der tages hensyn til, at protein kun giver den halve energi i forhold til kulhydrater. Tabel 1 viser et eksempel på, hvordan effektiviteten i den mikrobielle proteinsyntese varierer med den daglige foderoptagelse og forholdet mellem kraftfoder/grovfoder i foderrationen. Årsagen til at effektiviteten øges med en øget foderoptagelse er et mindsket energibehov til vedligehold af den mikrobielle flora i vommen, når opholdstiden mindskes. Effektiviteten i den mikrobielle proteinsyntese mindskes med øgede kraftfoderandele i foderrationen. Årsagen til dette 5

6 er et større vedligeholdelsesbehov hos de amylolytiske bakterier, som nedbryder de let nedbrydelige foderkomponenter (kraftfoder) i forhold til de cellulolytiske bakterier, som nedbryder de langsomt nedbrydelige cellevægge (grovfoder). Tabel 1. Effekt af foderoptagelse og kraftfoder/grovfoder forholdet på effektiviteten (gram mikrobielt protein per kg vomnedbrudt organisk stof) i den mikrobielle proteinsyntese Kraftfoderandel, % af tørstof Foderoptagelse kg tørstof/dag Beregningerne gælder for en ko som vejer 600 kg Fodermidlernes energi- og proteinværdi Som tidligere nævnt beregner NorFor Plan nettoenergi til laktation (NE L ). Beregning af energi er anderledes end i det nuværende energisystem. NorFor Plan regner ud fra den faktiske foderoptagelse, og energibehovet til mælkeproduktion er derfor konstant i NorFor Plan, eftersom der tages hensyn til effekten af den øgede foderoptagelse på fordøjeligheden. I de nuværende systemer sker denne korrektion derimod ved at øge behovsnormen ved højere ydelsesniveau. Beregning af foderets fordøjelighed og dermed foderets energi- og proteinværdi er i NorFor Plan baseret på flere ikke lineære sammenhænge. Det betyder, at fodermidlerne ikke har nogen fast næringsværdi, eftersom de varierer afhængig af foderrationens størrelse og sammensætning. Det er dog muligt at bestemme energi- og proteinværdi, hvis foderrationen er defineret. Fodermidlernes AAT-værdi øges med øget foderoptagelse, der kan forklares af den øgede effektivitet i den mikrobielle proteinsyntese. Øgningen er imidlertidig mindre for grovfoder end for kraftfoder. Det skyldes, at en øget foderoptagelse i større grad påvirker fordøjelsen af grovfoder end af kraftfoder. Øget foderoptagelse øger passagehastigheden ud af vommen og dette reducerer nedbrydningen af NDF fra grovfoder i vommen. Kraftfoder nedbrydes forholdsvis hurtigt i vommen, og en øget passagehastighed har derfor en mindre påvirkning på AAT- og energiværdien. Det ses også i form af en større nedgang i energiindholdet for grovfoderet end for kraftfoderet, ved en øget foderoptagelse. 6

7 Sammenligning af NorFor Plan og det nuværende foderværdivurderingssystem I det nuværende energi- og AAT/PBV-system har fodermidlerne en konstant foderværdi uafhængig af foderrationens størrelse og sammensætning. I NorFor Plan tages der i flere beregninger hensyn til foderoptagelsen og forholdet mellem grovfoder/kraftfoder i foderrationen. Det medfører, at et fodermiddel ikke har en konstant protein- eller energiværdi, uden at det sættes i relation til en basis foderration. I AAT/PBV-systemet anvendes en konstant effektivitet for den mikrobielle proteinsyntese, som beregnes pr. kg. fordøjelige kulhydrater. I NorFor Plan varierer effektiviteten af den mikrobielle proteinsyntese, og den beregnes pr. kg. vomnedbrudt organisk stof. AAT-værdierne varierer i praksis meget lidt med det nuværende AAT/PBV-system. I og med at NorFor Plan tager hensyn både til mængden af ammoniak og mængden af forgæringsprodukter ved beregning af AAT-værdien i en foderration, vil AAT-værdien for grovfoder variere mere med NorFor Plan end med det nuværende AAT/PBV-system. Desuden tager NorFor Plan hensyn til det endogene protein ved beregning af AAT-værdien. Sammenlignet med AAT/PBVsystemet giver NorFor Plan en mindre forskel på AAT-værdien mellem korn og fodermidler som f.eks. havre og ærter. NorFor Plan giver desuden en lavere AAT-værdi for majs end for korn, hvilket skyldes, at majs giver en mindre mængde nedbrudt stivelse i vommen. En svaghed i AAT/PBV-systemet er, at der ikke tages hensyn til mængden af recirkuleret kvælstof tilbage til vommen via spyt eller gennem vomvæggen på trods af, at dette har stor betydning når proteinværdien i foderrationen er lav. I NorFor Plan tages der hensyn til recirkulationen ved beregning af PBV. I figur 3 fremgår det, hvordan AAT-, PBV- og energiværdien i en foderration varierer med foderoptagelsens størrelse i NorFor Plan. AAT-værdien øges og PBV-værdien mindskes ved øget foderoptagelse, mens både AAT- og PBV-værdien er konstant med det nuværende AAT/PBV-system. Den øgede AAT-værdi og den mindskede PBV-værdi skyldes den øgede effektivitet i den mikrobielle proteinsyntese ved en øget foderoptagelse. Desuden falder PBV på grund af den mindskede proteinnedbrydning med en øget passagehastighed. I figuren fremgår det tillige, at med NorFor Plan falder energiværdien (udtrykt som FEm; foderenheder mælk) i foderrationen med en større tørstofoptagelse. Dette skyldes, at udnyttelsen af foderet falder på grund af den øgede passagehastighed i vommen. Ligesom med AAT-værdien, er energiværdien konstant med det nuværende system. Det skyldes, at der anvendes konstante, additive værdier for fodermidlernes næringsindhold uafhængigt af foderoptagelsens størrelse og foderrationens sammensætning. 7

8 AAT, g/kg ts AAT-modellen Nuvarande system 40 5,0 7,5 10,0 12,5 15,0 17,5 20,0 22,5 25,0 Foderintag, kg ts/dag PBV, g kg/ts AAT-modellen Nuvarande system 5,0 7,5 10,0 12,5 15,0 17,5 20,0 22,5 25,0 Foderintag, kg ts/dag 1,12 Energi, FEm per kg ts 1,08 1,04 1,00 0,96 AAT-modellen Nuvarande system 0,92 5,0 7,5 10,0 12,5 15,0 17,5 20,0 22,5 25,0 Foderintag, kg ts/dag Figur 3. Effekt af foderoptagelsen på foderrationens indhold af AAT- (g/kg tørstof), PBV- (g/kg tørstof) og energiværdi (FEm/kg tørstof). Foderration med 50% kraftfoder sammenlignet i NorFor Plan og det nuværende system. Sammenfatning I NorFor Plan implementeres ny viden om foderets nedbrydning i dyret og systemet har mange fordele sammenlignet med det nuværende fodervurderingssystem. Med NorFor Plan tages der hensyn til det samspil, der er mellem dyr og foder. Foderværdien er afhængig af foderrationens sammensætning, og på hvor meget dyret æder. Dette indebærer, at et fodermiddel ikke har nogen konstant protein- eller energiværdi, hvis ikke det sættes i relation til hele foderrationen. Med NorFor Plan vil ensilage få en større variation i AAT-værdien, ved at flere nye faktorer påvirker AATberegningen, f.eks. mængden af forgæringsprodukter. Desuden giver NorFor Plan mulighed for at studere kvælstofomsætningen i koen. Indholdet er hovedsagligt hentet fra Utvikling av et mekanistisk system for vurdering av fôr til drøvtyggere, AATmodellen af Harald Volden, Ann-Torill Løvli Harstad, Anita Stevnebø og Ingunn Schei, Institutt for husdyrfag, NLH. 8

Foderets fordøjelse og omsætning

Foderets fordøjelse og omsætning Foderets fordøjelse og omsætning 1 Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid)

Læs mere

Foderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderets fordøjelse og omsætning Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid) Mave-/tarmkanal

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Konsekvenser af det nye fodervurderingssystem

Konsekvenser af det nye fodervurderingssystem Konsekvenser af det nye fodervurderingssystem Ole Aaes og Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg - 41 - Indledning Kvægbrugets organisationer i 4 Nordiske lande (Island, Norge, Sverige og Danmark), er enige om at

Læs mere

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg Hvordan vurderer NorFor: Grovfoder med forskellig fordøjelighed?

Læs mere

Beskrivelse af NorFor Plan

Beskrivelse af NorFor Plan December 2006 Beskrivelse af NorFor Plan Version 1 Sammenfattet af NorFor projektgruppen Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 Modelstruktur... 3 2. Inddata... 4 Dyre- og managementoplysninger... 4

Læs mere

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E T Fodringsdag Temadag

Læs mere

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E

Læs mere

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen NorFor Plan Fælles nordisk fodervurderingssystem til kvæg Ikke additivt system, de enkelte fodermidler har ikke en fast foderværdi Tager hensyn til samspillet

Læs mere

Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele

Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: Foderkvalitet - bærme, rapskage og C5 melasse En produktion flere fordele Onsdag den 21. oktober 2009 Konsulent Jens Møller, DLBR Dansk Kvæg Landscentret Dansk

Læs mere

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Grovfoderseminar 2007 Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Er bælgplanter nye? Fra det 16. århundrede til midten af det 20. århundrede Bælgplanter, især

Læs mere

NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen

NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen Martin Riis Weisbjerg & Peter Lund Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Hvorfor er NDF interessant? Fordi: NDF koncentration

Læs mere

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER VI HØSTER IKKE ALENE VARIATION FRA GROVFODERET Metan, CO 2 Græsens. Majsens. Tilskudsfoder TMR / PMR Ko 1 Ko 2 Ko 3 Gødning Urin

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Proteinkvalitet. Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder. Konsulent Annette Holmenlund Dansk Kvæg

Proteinkvalitet. Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder. Konsulent Annette Holmenlund Dansk Kvæg Proteinkvalitet Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder Konsulent Annette Holmenlund S:\SUNDFODE\s Kongres 2003\Annette Holmenlund.ppt Immunforsvaret kræver proteinforsyning

Læs mere

Strategi for foderforsyning

Strategi for foderforsyning Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50

Læs mere

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer Behov og normer Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid Energibehov

Læs mere

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk

Læs mere

Notat vedr. muligheder for at reducere husdyrgødningens indhold af kvælstof via fodringen

Notat vedr. muligheder for at reducere husdyrgødningens indhold af kvælstof via fodringen 1 Forberedelse af Vandmiljøplan III Notat vedr. muligheder for at reducere husdyrgødningens indhold af kvælstof via fodringen Udarbejdet af Hanne Damgaard Poulsen, Peter Lund, José A. Fernández, (alle

Læs mere

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ole Aaes VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014 Herning Udfordringer ved ensilerede produkter med roer Opbevaring Findeling Høsttider for forskellige

Læs mere

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER AARHUS UNIVERSITET PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AARHUS UNIVERSITET FOULUM Med bidrag fra Peter Lund, Martin Weisbjerg og Marianne Johansen VERSITET UNI AAT =

Læs mere

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Producer mælk til under 1 kr. kiloet Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER KVÆGKONGRES 2016 Herning, d. 1. marts 2016 Seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen Specialkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen Kvæg VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER PROTEINKILDER TIL MALKEKØER KVÆGKONGRES 2016 POPULÆRE

Læs mere

NorFor evaluering: Karoline-modellen

NorFor evaluering: Karoline-modellen NorFor evaluering: Karoline-modellen ALLAN DANFÆR Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Sammendrag Karoline er en dynamisk, mekanistisk heldyrsmodel af lakterende køer. Modellen kan bl.a.

Læs mere

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund En stigende interesse for landbrugets

Læs mere

Alternative fodermidler og foderadditiver til slagtekalve

Alternative fodermidler og foderadditiver til slagtekalve Alternative fodermidler og foderadditiver til slagtekalve Dansk Kvægs Kongres 2008 Tema 3 Slagtekalve Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg Milokorn (Sorghum bicolor L.) Små hårde frø (2-3 mm) Findeling nødvendig

Læs mere

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Nicolaj I. Nielsen ncn@agrotech.dk Temadag: Optimering af tørstofindhold i gylle til biogasproduktion Hvad bruges der af vand til én årsko? Vandforbrug

Læs mere

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN

Læs mere

Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT

Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT Rapport nr 98 Forfattere Lorenzo Misciattelli Torben Hvelplund Martin R. Weisbjerg Danmarks JordbrugsForskning Jørgen Madsen Den Kgl.

Læs mere

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ konsulent Jens Møller Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden 1.000 ha 160

Læs mere

Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017)

Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017) Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017) Peter Lund 1 & Ole Aaes 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab 2 SEGES,

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Sukker, % af ts. 20 15 10 5 Foldafgræsning Reg. storfold 0 14-4 02 15-5 02 15-6 02 16-7 02 16-8 02 16-9 02 Dato Græssets indhold

Læs mere

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Niels Bastian Kristensen 1, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg, Christian Friis Børsting og Birthe Marie Damgaard Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet 1

Læs mere

Foderanalyser. Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum

Foderanalyser. Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Foderanalyser Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Fra foder til mælk, Kursus for kvægrådgivere, AU Foulum, 21. marts 2017 Foderanalyser Hvad er det relevant at analysere? I hvilke

Læs mere

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Fodringsdagen Herning Kongrescenter 2. september 2014 Forskelle i morfologien mellem bælgplanter

Læs mere

NorFor. Normer og behov

NorFor. Normer og behov NorFor Normer og behov 1 Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid

Læs mere

Drøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse

Drøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse Drøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse Peder Nørgaard Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Emner Malkekoen og

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER

VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER OG NIELS B. KRISTENSEN 1 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET Friske roer Større fermentering af sukker i vommen Betydning for VFA absorberet

Læs mere

Baggrundsnotat til Teknologiblad for Reduceret tildeling af råprotein til malkekøer (AAT-PBV-teknologien)

Baggrundsnotat til Teknologiblad for Reduceret tildeling af råprotein til malkekøer (AAT-PBV-teknologien) Baggrundsnotat til Teknologiblad for Reduceret tildeling af råprotein til malkekøer (AAT-PBV-teknologien) Beskrivelse Kvælstof (N), som malkekøer får tilført i foderet, bliver overordnet karakteriseret

Læs mere

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER HENRIK MARTINUSSEN OG FINN STRUDSHOLM BARRITSKOV, 30. APRIL 2015 1... GROVFODER ER MOTOREN I ØKOLOGISK MALKEKOFODRING, MENS TILSKUDSFODER

Læs mere

Udredningsrapport om økonomisk foderoptimering i den enkelte besætning baseret på

Udredningsrapport om økonomisk foderoptimering i den enkelte besætning baseret på Intern rapport Udredningsrapport om økonomisk foderoptimering i den enkelte besætning baseret på NorFor Plan Søren Østergaard, Martin Weisbjerg, Ole Aaes, Nic Friggens, Troels Kristensen, Anders Ringgaard

Læs mere

Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen?

Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen? ft her Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen? older Mette Olaf Nielsen KUdre s navn og dato : ulinjen, sæt > d / ed og ltet for Enhedens idefod Økologikongres 26 Nov 2015 Udfordringer

Læs mere

Proteinkvalitet i græs og bælgplanter

Proteinkvalitet i græs og bælgplanter Proteinkvalitet i græs og bælgplanter Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres, Herning, 14. januar 2014 Hvad ønsker vi af græsmarksafgrøderne? Stort

Læs mere

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter

Læs mere

Passer NEL20 for kraftfoder i NorFors fodermiddeltabel og kan EFOS anvendes til bestemmelse af NEL20 i kraftfoder?

Passer NEL20 for kraftfoder i NorFors fodermiddeltabel og kan EFOS anvendes til bestemmelse af NEL20 i kraftfoder? Passer NEL20 for kraftfoder i NorFors fodermiddeltabel og kan EFOS anvendes til bestemmelse af NEL20 i kraftfoder? Nicolaj I. Nielsen, SEGES Kvæg Maria Åkerlind, Växa Sverige Fodringsdagen, 12. september

Læs mere

Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten?

Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten? Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten? Souschef John E. Hermansen og forskningsleder Kristen Sejrsen, Afdeling for Jordbrugssystemer, Danmarks JordbrugsForskning Sammendrag Det er kun i ganske

Læs mere

Nettoudbytte og foderværdi

Nettoudbytte og foderværdi Nettoudbytte og foderværdi Græs Fem slæt Græs Tre slæt vedehelsæd Nettoudbytte, FE pr. ha 8.000 9.000 8.0 Fordøjelighed, FK organisk stof 79 74 70 Foderværdi, kg tørstof pr. FE 1,10 1,25 1,34 Pris pr.

Læs mere

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS Ingvartsen & Andersen, Undgå for lavt glukose/for

Læs mere

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god

Læs mere

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning. Betydning af proteinniveau og grovfoderets fordøjelighed for mælkeydelsen og N-udnyttelsen hos malkekøer Lene Alstrup, Martin Riis Weisbjerg og Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum Sammendrag Ved reduceret

Læs mere

Bedre kvalitet i kornhelsæd

Bedre kvalitet i kornhelsæd Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl - 10 - V/ Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavvl På nordisk plan arbejdes der med at udvikle et nyt fodervurderingssystem, og det er planlagt, at dette

Læs mere

Omsætning af fedt i mavetarmkanalen. Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum

Omsætning af fedt i mavetarmkanalen. Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Omsætning af fedt i mavetarmkanalen Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Fra foder til mælk, Kursus for kvægrådgivere, AU Foulum, 21. marts 2017 Indhold Hvorfor er fedt/tilskud

Læs mere

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION 23. JANUAR 2014 FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION TEMADAG OM GOLDKØER OG NYKÆLVERE JAKOB SEHESTED, LISELOTTE PUGGAARD OG PETER LUND INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB præsen TATION 1 KØER UDNYTTER P

Læs mere

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE Adam Christian Storm Med Input fra: Mogens Larsen, Vibeke Bjerre-Harpøth og Martin R. Weisbjerg I forbindelse med kælvning er der mange ting, der ændre sig Foderoptagelsen reduceres op til kælvningstidspunktet

Læs mere

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk

Læs mere

Grovfoder til svin, hvad er det? Forslag til definition. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grovfoder til svin, hvad er det? Forslag til definition. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Husdyrbrug nr. 9 December 00 Grovfoder til svin, hvad er det? Forslag til definition José A. Fernández & Viggo Danielsen, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER Jakob Sehested, Martin Tang Sørensen, Martin Riis Weisbjerg, Mogens Vestergaard, Mette Krogh Larsen, Mads Brøgger Pedersen, Aarhus Universitet, Foulum Henrik

Læs mere

Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen

Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen Konsulent Niels Bastian Kristensen Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Struktursystemet

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Struktursystemet Struktursystemet Formålet med struktursystem Sikre mod fordøjelsesforstyrrelser Sikre vommiljø for fiberfordøjelse Sikre høj foderoptagelse og mælkeydelse Beskytte mod lav fedtprocent Nyt struktur/tyggetidsindeks

Læs mere

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Kirstine F. Jørgensen, VFL, Kvæg Mogens Vestergaard, DJF, AU Allan Mikkelsen & Mette Eriksen, KFC Produktionsforsøg på KFC Fodring med kolbemajsensilage

Læs mere

HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING

HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING AARHUS UNIVERSITET 23. JANUAR 2014 HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING VIBEKE BJERRE-HARPØTH, MOGENS LARSEN, MARTIN R. WEISBJERG OG BIRTHE M. DAMGAARD INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB UNI VERSITET I

Læs mere

Grovfoder til får og geder

Grovfoder til får og geder Grovfoder til får og geder Fårekonsulent Richard Andersen, Østlige Øers Kvægbrugsrådgivning TEMA Grovfoder og græs til får og geder Normalt skal man fodre sine får og geder i vinterperioden, hvor græsmarkerne

Læs mere

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER HENRIK MARTINUSSEN OG FINN STRUDSHOLM BARRITSKOV, 30. APRIL 2015 1... GROVFODER ER MOTOREN I ØKOLOGISK MALKEKOFODRING, MENS TILSKUDSFODER

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Mikrobiel omsætning i vommen hos den højtydende malkeko

Mikrobiel omsætning i vommen hos den højtydende malkeko Mikrobiel omsætning i vommen hos den højtydende malkeko Dansk Kvæg Kongres 2004 Niels Bastian Kristensen og Torben Hvelplund Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi Email nbk@agrsci.dk

Læs mere

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen Planlægning og styring af afgræsning Udfordringerne - Større besætninger - Højere ydelse - Mindre afgræsning (ts pr dag) - Mere suppleringsfoder - Øgede krav til stabilitet i fodertildeling - Længere afstand

Læs mere

Udnyttelse af bypass stivelse

Udnyttelse af bypass stivelse Udnyttelse af bypass stivelse Forskningsprofessor Niels Bastian Kristensen, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 33 Stivelse er et udbredt lagerkulhydrat i planter som korn og majs. Stivelse er opbygget

Læs mere

Sidste nyt om ensilering

Sidste nyt om ensilering Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage

Læs mere

Er det mugligt at forbedre foderværdien i rajgræs gennem forædling?

Er det mugligt at forbedre foderværdien i rajgræs gennem forædling? Er det mugligt at forbedre foderværdien i rajgræs gennem forædling? Thomas Didion Hinnderup, 8. oktober 2013 Faktorer med indflydelse på NDF fordøjelighed Art Selvom nogen græssorter kan have lige mængder

Læs mere

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Undgå sur vom og store økonomiske tab hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Niels Bastian Kristensen præsen TATION Hvornår er vommen sur? ph > 7.2 For lille gæringsaktivitet ingen foderoptagelse

Læs mere

Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg

Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Foderenheder udnyttet Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Der er ingen tvivl om, at det store prisfald på mælk har betydet, at mange kvægbedrifter

Læs mere

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen & Lisbeth Mogensen* Afd. for Husdyrsundhed,

Læs mere

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder Niels Bastian Kristensen og Per Warming Kompakt fuldfoder = SAMMENHÆNG Foderplan Foderblanding Det koen reelt æder 26. 2... februar 2014 Her har koen ikke

Læs mere

DIGITAL FODERSTYRING - STALDEN. Niels Bastian Kristensen, SEGES HusdyrInnovation Herning 28/2-2017

DIGITAL FODERSTYRING - STALDEN. Niels Bastian Kristensen, SEGES HusdyrInnovation Herning 28/2-2017 DIGITAL FODERSTYRING - STALDEN Niels Bastian Kristensen, SEGES HusdyrInnovation Herning 28/2-2017 DISPOSITION Digital foderstyring, lager og SARF Dataudveksling foderblander / DMS (FBO) In-line NIR 2..

Læs mere

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre er ikke bare havre Ivory Grynhavresort 14355 Low lignin Lavlignin-sort 2... Sort Sorter til grynhavre Rumvægt, kg pr. hl Skaller i pct. vægt

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier

Proteinniveau til unge kvier Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard Institut for Husdyrvidenskab AU Foulum Mål for kvieopdræt Målet for kvieopdræt at bevare kviernes potentiale for mælkeproduktion

Læs mere

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

Protein til nykælvere - produktionsforsøg Martin R. Weisbjerg Anne Louise F. Hellwing Lone Hymøller Niels B. Kristensen 1 Mogens Larsen Protein til nykælvere - produktionsforsøg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum 1 Videncentret

Læs mere

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller Disposition 1. Det økonomisk optimale kvægsædskifte Er der økonomi i at forpagte

Læs mere

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013 Fodring af kvæg med hestebønner Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013 Indhold af næringsstoffer Gram Pr. kg tørstof Hestebønner Sojakage Toastet Ærter Lupiner Rapskage koldpresset,

Læs mere

Afsnit 11. NFTS nr. er et unik nummer for hvert enkelt parameter i Nordic Field Trial System, og er kun af interesse for AgroTech.

Afsnit 11. NFTS nr. er et unik nummer for hvert enkelt parameter i Nordic Field Trial System, og er kun af interesse for AgroTech. Nedenfor findes en oversigt over nogle af de beregninger der foretages i Landsforsøgene af Nordic Field Trial System. NorFor beregninger foretages ikke af Nordic Field Trial System, ønskes specificering

Læs mere

Foto: Helle Dahl Schmidt

Foto: Helle Dahl Schmidt Foto: Helle Dahl Schmidt SHREDLAGE TIL DANSKE MALKEKØER - RESULTATER AF PRAKSISTEST Rudolf Thøgersen, Nikolaj Hansen, Ditte Kalms og Anne Mette Kjeldsen, SEGES HusdyrInnovation Fodringsdag 05-09-2017 SHREDLAGE

Læs mere

Hest. Nye tider for grovfoderanalyser til heste

Hest. Nye tider for grovfoderanalyser til heste Nye tider for grovfoderanalyser til heste Hest i Danmark leverer analyser specielt til heste. Analysecertifikatet du modtager indeholder analyserede- og beregnede værdier på foderet nedenfor finder du

Læs mere

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 1. slæt græs er tæt på at være klar. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Vi har døjet med ustadigt vejr

Læs mere

Fodring af geder Jens Chr. Skov

Fodring af geder Jens Chr. Skov Fodring af geder Jens Chr. Skov Geden er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned

Læs mere

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion Peter Lund A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Generalforsamling Økologisk Landsforening 05-03-00 Disposition Hvad

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage 1 Det begynder med selektering af gode bakteriestammer De 2 mælkesyrer bakteriestammer i TOPSIL max er alle

Læs mere

Maksimal N-udnyttelse under afgræsning

Maksimal N-udnyttelse under afgræsning Side 1 af 11 KvægInfo nr.: 1644 Dato: Peter Lund 1, Karen Søegaard 2 og Martin Riis Weisbjerg 1 Danmarks JordbrugsForskning, 1 Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, 2 Afd. for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Hvordan agerer vi med de nye foderstofregler? Markedsføringsforordningen

Hvordan agerer vi med de nye foderstofregler? Markedsføringsforordningen Hvordan agerer vi med de nye foderstofregler? Markedsføringsforordningen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Temadag om

Læs mere

Sådan styrer du fodereffektiviteten i praksis

Sådan styrer du fodereffektiviteten i praksis Sådan styrer du fodereffektiviteten i praksis Tema 7 Foderforsyning og fodereffektivitet på fremtidens kvægbrug Landskonsulent Ole Aaes S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 7\Ole Aaes.ppt Fodereffektiviteten

Læs mere