Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer"

Transkript

1 Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere niveau end de konventionelle besætninger. Desuden er der en forskel på fedtsyreindholdet afhængig af, om der er tale om sommer- og vinterrationer. Sommerrationerne ligger i gennemsnit højere end vinterrationerne. Samtidig viser Tabel 1, at fedtsyreniveauet er højere i jerseybesætninger end i besætninger med stor race. Tabel 1. Indhold af fedtsyrer i økologiske og konventionelle sommer- og vinterfoderrationer opgjort ud fra data fra DMS (A. M. Kjeldsen, DTU) Fedtsyrer, gram pr. kg tørstof Jersey Stor race Økologisk Konventionel Økologisk Konventionel Sommer 31,6 34, ,9 Vinter 27,7 33,2 24,4 29,5 Fedtkilder i økobesætninger er ofte importeret foder i form af sojakage, rapskage, solsikkekage eller hørfrø som indgår i indkøbte kraftfoderblandinger. Andelen af importerede fedtkilder er som ventet højere i vinterhalvåret end sommerhalvåret i de økologiske besætninger, og jo højere fedtsyreniveauet er i foderrationen, jo større er andelen af importerede fedtkilder (Figur 1).

2 Figur 1. Andelen af importerede fedtkilder i økologiske besætninger med stor race opgjort i forhold til foderrationens indhold af fedtsyrer (gram pr kg tørstof). Fedtsyreniveauet i rationen (fedtsyrer pr kg ts) er positivt korreleret med andelen af kraftfoder, samt negativt korreleret med andelen af egne afgrøder, der indgår i foderrationen. Der er flere af de højtydende besætninger, der vælger at lægge fedtsyreniveauet højere end minimumsnormen på 20 gram fedtsyrer pr kg ts (Figur 2).

3 Figur 2. Fedtsyreniveauet i økologiske besætninger med stor race opgjort i forhold til hvilket ydelsesniveau besætninger har. Andelen af importerede fedtkilder er således også højere i besætninger med et højt ydelsesniveau. I 80 % af de økologiske besætninger, som har et ydelsesniveau større end kg EKM, ligger andelen af importerede fedtkilder fra %, mens dette kun gælder for 30 % af de besætninger, der har et ydelsesniveau lavere end kg EKM. Hvilken sammensætning har rationerne for at opnå et givent fedtsyreindhold? En opgørelse viser, at økobesætninger, der anvender mere en 2,4 kg ts kraftfoder med høj pct. råprotein ligger på mere end 27 gram fedtsyrer pr kg ts i rationen. Såfremt andelen af kraftfoder med et højt proteinindhold ligger under dette, skal der mere end 2,4 kg ts kraftfoder med lav proteinprocent samt havre til for at nå et fedtsyreniveau højere end 27 gram pr kg ts. Når både andelen af kraftfoder lav pct. og høj pct. er lavere end 2,4 kg ts, vil besætninger, hvor andelen af havre er over 1,7 kg ts, ligge på et fedtsyreniveau på gram pr kg ts, mens besætninger, der ligger under 1,7 kg ts havre, har et fedtsyreniveau på 21 gram pr kg ts i rationen. Det økonomiske optimale fedtniveau En række kvægkonsulenter har beregnet, hvorvidt et udsnit af deres økologiske mælkeproducenter lå på det økonomisk optimale fedtniveau i sommer- og vinterrationen. Der er taget udgangspunkt i den foderration

4 besætningerne har haft i brug, og ved hjælp af en model fra SEGES Kvæg (henvisning til Landbrugsinfoside) er betydningen af at ændre rationens indhold af fedtsyrer blevet estimeret i forhold til hvad rationsprisen, mælkeydelsen og indtægten på mælken bliver. I alt indgår der beregninger for besætninger, som i gennemsnit ligger på et fedtsyreniveau på 24,5 gram pr kg ts om sommeren og 24,3 gram pr kg ts om vinteren. Der er regnet med mælkepriser frem til september Tabel 2. Effekten af at ændre indholdet af fedtsyrer i foderrationen i forhold til afkastet (mælkeindtægt minus foderudgift pr ko pr dag) Mælk minus foder: Sommer 25 besætninger Antal Vinter 24 besætninger Antal 1) blev forbedret ved at sænke fedtsyreniveauet: ) blev forbedret ved at øge fedtsyreniveauet: 9 1 3) var uændret: 1 1 4) blev ikke forbedret ved at øge fedtsyreniveauet 1 6 og kunne ikke sænkes da næringsstofindholdet generelt blev for lavt: 5) blev både øget ved at sænke og ved at øge fedtsyreniveauet i rationen: 1 4 Resultater fra konsulenternes beregninger (tabel 2) om det økonomisk optimale fedtsyreniveau viser, at halvdelen af besætninger kunne have en økonomisk fordel ved at sænke fedtniveauet i forhold til hvad det forventede ydelsesrespons og mælkeindtægten ville være. Om sommeren var der flere, der kunne få en økonomisk fordel ved at øge fedtniveauet i rationen end om vinteren. En del af besætningerne havde ikke mulighed for at sænke fedtniveauet, da det ville påvirke indholdet af andre næringsstoffer, som AAT og energi, så normerne ikke blev opfyldt. Da der er sket en væsentlig stigning i afregningsprisen på økologisk mælk siden, er det muligt, at resultatet med nuværende mælkepriser vil være anderledes, end det der skitseres her. Hvor ligger det teoretiske optimale fedtniveau med forskellige mælkepriser??? Mælkeindtjening ved forskellige mælkepriser Indtjening kr. /ko/dag Fedtsyre tilsætning g/ kg tørstof mælk kr./ko/dag (-20%) Mælk kr./ko/dag (20%) Mælk kr./ko/dag Figur 3. Mælkeindtjeningen i kr./ko/dag vil stige ved øget fedtindhold i foderrationen. Det er vist ved afregningen, som den er nu (ca. 3,45 kr), med en stigning af økologitillægget på 20 % og hvis økologitillægget falder med 20 %.

5 Med udgangspunkt i den nuværende mælkepris (3,45 kr./l, fra fedtmodel) ses det fra figur 3, at mælkeindtjeningen stiger pr. ko pr. dag ved øget tilsætning af fedt. Dette indikerer, at det kan betale sig for landmanden at øge deres tilsætning af fedtsyre til foderet, fordi det giver et bedre afkast i mælken. Dette er dog afhængigt af hvad stigningen er i foderomkostninger. Hvis merprisen af foderet ikke overstiger de givne værdier (tabel 3), vil der være et positivt afkast for landmanden ved at tilsætte mere fedt til foderet. Den forhøjede mælkepris skyldes både højere ydelse for besætningen, samt mere fedt i mælken. Øgningen i mælkeindtjeningen ses både ved en eventuel stigning på 20 % af økologi tillægget og også selvom prisen falder med 20 %. Det højere mælkeudbytte kan forekomme på baggrund af højere energiniveau for koen, hvorved mere energi bliver tilgængeligt til at producere mælk. Den højere fedtmængde i foderet kan også fører til højere fedt indhold i mælken. Hvilken fedtsyretilsætning, der er økonomisk optimal afhænger af forskellige parametre. Det er vigtigt, at der tages hensyn til energiniveau, protein indhold, mm. for den enkelte besætning, disse skal som minimum være opfyldt, før man kan ændre på fedtniveauet. I nogle besætninger var det ikke muligt at nedsætte tilsætningen af fedtsyre til under 25 g/kg tørstof, da energiniveau og AAT dermed ikke blev opfyldt. Selvom det eventuelt økonomisk optimale var at sænke fedtniveauet, så er det måske ikke muligt i besætningen. Det skal dog tages med i overvejelserne, at når fedtniveauet i foderet øges, vil foderudgiften formentligt også øges, da fedtkilden skal øges i mængde og derved stiger prisen på foderet. Det er op til den enkelte besætning at finde et fedtniveau, der opfylder de gængse krav for næringsstoffer samt, hvor det giver bedst mening i forhold til indtjening af mælk og udgifter til foderet. Med de viste sammenhænge i figur 3 må foderomkostningerne ikke overstige følgende ved at øge fedtniveauet fra 20 til 25 gram fedtsyre pr kg tørstof i den økologiske ration: Tabel 3 viser hvad foderets merpris må være, når man øger fra 20 til 25 g fedtsyrer pr kg ts, ved forskellige mælkepriser. Økologitillæggets prisniveau Minus 20 % Nu-pris Plus 20% Foderrationens maksimale merpris ved at øge fedtniveauet fra 20 til 25 g fedtsyrer pr kg ts før det overstiger den forventede merindtjening 1,44 kr pr ko pr dag 1,58 kr pr ko pr dag 1,71 kr pr ko pr dag Jo mere landmanden kan få for mælken, jo mere må merudgiften til foderet også stige. Den aktuelle mælkepris har derved indflydelse på det økonomisk optimale fedtniveau i foderet. Som mælkeprisen er nu, må foderrets merpris maksimalt være 1,58 kr. Så hvis det er muligt at øge fedtmængden i foderet, uden foderets pris øges med mere end 1,58 kr, vil det være gavnligt for landmanden at øge fedtmængden, da han derved vil få et højere afkast på mælkeindtjeningen. Hvis økologitillægget stiger med 20 %, må foderets merpris stige med 8 % mere altså må merprisen være på 1,71 kr. Alt i alt kan det konkluderes at det er gavnligt at øge fedtmængden i foderrationen, i forhold til et højere afkast af mælken. Det økonomisk optimale niveau af fedt tilsætning afhænger dog ikke kun af merafkastet i form af mælken, men også hvordan foderprisen ændres, når foderets sammensætning ændres. Som mæl-

6 keprisen er nu, må foderets merpris ikke overstige 1,58 kr, for at det har en positiv indvirkning på indtjeningen. Fedtsyreprofiler i syv økologiske besætninger SEGES har indsamlet oplysninger vedrørende fedtsyreindholdet i mælk, samt i foderrationerne i syv økologiske besætninger med Dansk Holstein køer, som har en relativt lav andel indkøbt kraftfoder i rationen - dog varierende fra 0 til 3,1 kg ts pr ko pr dag. Med undtagelse af en enkelt besætning indgik der hos alle besætningerne en andel danskdyrkede hestebønner, hos enkelte suppleret med lupiner og ærter. Det samlede indhold af bælgsædsprodukter varierede fra 0 til 2,8 kg ts pr ko pr dag (gennemsnit Sommer:1,8 kg ts, Vinter: 2,0 kg ts). Foderkilder, der bidrager med fedt, var derudover indkøbt kraftfoder (typisk sojakage og rapskage) og havre. Rationernes beregnede indhold af fedtsyrer pr kg ts baseret på EFK viste, at alle sommerrationerne opfyldte minimumsnormen varierende fra 21 til 28 gram pr kg ts, mens 2 besætninger lå under minimumsnormen i vinterrationen varierende fra 14 til 29 gram pr kg ts (minimumsnorm er 19 gram/kg TS). Højere fedtsyreindhold om sommeren Den daglige foderoptagelse af fedtsyrer var numerisk en anelse højere om sommeren end om vinteren (623 gram FS/dag vs. 589 gram FS/dag) dog er forskellen ikke signifikant forskellige. Indtaget af linolsyre var lavere, mens linolensyre var højere om sommeren sammenlignet med om vinteren, dog også her uden at forskellene var signifikant forskellige. Tabel 4. Foderrationernes gennemsnitlige indhold af fedtsyrer, samt enkelte udvalgte fedtsyrer beregnet ud fra foderanalyser af fuldfoder og tilskudsfoder og EFK sommer og vinter i 7 økologiske besætninger. Foderrationernes fedtsyreindhold Sommer Vinter Forskel P gram pr dag gns Stdafv gns stdafv Fedtsyre optagelse Ns Palmitinsyre C16: Ns Stearinsyre C18: Ns Oliesyre C18: Ns Linolsyre C18: Ns Linolensyre C18: Ns Andre Ns

7 Dagligt optag af fedtsyrer, gram Fedtsyreniveau i følge EFK, gram pr kg TS Sommer Vinter Figur 4. Det angivne fedtsyreniveau fra endagsfoderkontrol og den daglige optagelse af fedtsyrer beregnet på baggrund af foderanalyser. Tabel 5. Mælkens indhold af fedtsyrer fra sommer og vinter prøver udtaget i 7 økologiske malkekvægbesætninger med Dansk Holsteinkøer. Mælkens fedtsyreindhold (analyseresultat) Sommer Vinter Indhold i mælken, gram pr 100 gram gns stdafv gns stdafv SCFA C4:0 0,05 0,005 0,06 0,013 0,08631 C6:0 2,68 0,13 2,70 0,058 0,79558 MCFA C8:0 1,56 0,13 1,60 0,08 0,61652 C10:0 3,29 0,39 3,51 0,29 0,31289 C12:0 3,64 0,46 4,03 0,40 0,17150 LCFA C14:0 11,8 0,86 12,6 0,48 0,01352 C14:1 0,94 0,11 1,05 0,11 0,01251 C15:0 1,15 0,11 1,31 0,15 0,02188 C16:0 31,0 1,47 34,7 3,42 0,00974 C16:1 1,70 0,16 1,78 0,22 0,31497 C17:0 C18:0 11,6 1,18 9,9 1,38 0,01433 C18:1 24,3 1,99 20,6 2,28 0,00193 t-vaccensyre,( C18:1, t11) g/100 g FA 2,4 0,38 2,0 0,45 0,04770 C18:2 2,26 0,35 2,33 0,52 0,52622 P

8 CLA cis-9, t-11 (C18:2) 0,33 0,039 0,29 0,084 0,25081 CLA t-10, cis-12 (C18:2) 0,03 0,011 0,03 0,015 0,14035 C18:3 0,94 0,07 0,83 0,26 0,23958 C20:0 Andre 2,74 0,13 2,64 0,23 0,16264 Selvom der ikke var væsentlig forskel i foderets indhold af fedtsyrer, var der forskel på mælkens indhold. Indholdet af mættede fedtsyrer (SCA), særligt C14:0 og C16:0, var lavere om sommeren end om vinteren. Til gengæld var indholdet af de monoumættede fedtsyrer (MUFA) højere, særligt C18:1 og vaccensyre, end om vinteren. Der blev ikke fundet forskelle i indholdet af de polyumættede fedtsyrer og CLA i sommer og vinterprøverne. Normalt vil man forvente at CLA-indholdet øges om sommeren, når køerne optager frisk græs. At det ikke findes med disse prøver kan skyldes, at der er for få observationer i datasættet. Tabel 6. Mælkens indhold af langkædede mættede, monoumættede, samt polyumættede fedtsyrer, samt indhold af CLA (konjugeret linolensyre, cis-9, trans-11) i tankprøver udtaget sommer og vinter. Sommer Vinter Gram pr 100 gram fedtsyrer gns stdafv gns stdafv P SFA mættet C14:0, C15:0,C16:0, C18:0 55,5 1,5 58,5 2,9 0,005 C14:1, C16:1, C18:1, t- 0,0011 MUFA monoumættet vaccensyre 29,4 2,0 25,5 2,6 PUFA Polyumættet C18:2, C18:3 3,20 0,4 3,16 0,7 Ns CLA cis-9, t-11 (C18:2) 0,33 0,0 0,29 0,1 Ns Når man sammenligner indholdet af fedtsyrer med besætningernes græsoptagelse, ser der ud til at være en negativ sammenhæng mellem de mættede fedtsyrer (SCA) med stigende græsoptag, mens indholdet af de monoumættede fedtsyrer stiger med stigende græsmængde for disse 7 besætninger. [dog er hældningen for SCA ikke signifikant forskellig fra nul (p<0,12). For MUFA er der en tendens til at tendenslinjens hældning er forskellig fra nul (p< 0,07)]. gram pr 100 gram fedtsyrer y = -0,5521x + 59,94 R² = 0,4082 y = 0,8545x + 22,555 R² = 0,5097 y = 0,0773x + 2,5798 R² = 0, græsoptagelse, kg ts pr ko pr dag SFA MUFA PUFA Figur 5. Mælkens indhold af mættede fedtsyrer (SCA), monoumættede fedtsyrer (MUFA) og polyumættede fedtsyrer (PUFA) i relation til køernes daglige græsoptagelse fra EFK.

9 Høj selvforsyning betyder færre fedtsyrer I projektet var et af formålene at undersøge hvordan besætninger med en høj grad af selvforsyning kan supplere med danskdyrkede fedtkilder og opfylde fedtminimumsnormen og om dette vil påvirke fedtsyreforsyningen og fedtsyresammensætningen i mælken. I projektet var det svært at finde besætninger, som ikke anvendte nogen form for indkøbt kraftfoder. Figur 6 viser, at der er en tendens til at de besætninger, som har et lavt forbrug af indkøbt kraftfoder også vil have en lavere fedtsyreoptagelse pr ko pr dag. Figur 7 viser, at de to besætninger, som indkøber mindst kraftfoder ligger under DMS minimumsnorm for fedtsyrer, som er 20 gram pr kg ts. Fedtsyreoptagelse, gram pr ko pr dag Den daglige optagelse af fedtsyrer (vinter) Figur 7. Afhængig af hvor stor en del af kraftfoderet der er indkøbt, hvor er fedtsyre niveauet gram pr. kg tørstof af fodey = 103,72x + 421,73 R² = 0, ,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 Daglig optagelse af indkøbt kraftfoder, kg ts pr ko pr dag Figur 6. Den daglige fedtsyreoptagelse i koen afhængig af daglig optagelse af indkøbt kraftfoder. Jo mere indkøbt kraftfoder jo mere er fedtsyreoptagelsen pr. dag pr. ko. Fedtsyreniveau, gram pr kg ts Sammenhæng mellem fedtsyreniveau og andel kraftfoder (vinter) y = 3,0694x + 16,268 R² = 0, ,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 Daglig optagelse af indkøbt kraftfoder, kg ts pr ko pr dag

10 ret. Det ses at der er to besætninger der ligger under den anbefalede norm på 20 g pr. kg tørstof. Det ses ligesom i figur 6, at højere indtagelse af indkøbt kraftfoder giver et højere fedtsyreniveau i foderet. I figur 8 ses mælkens indhold af mættede fedtsyrer (SFA), monoumættede fedtsyrer (MUFA) og polyumættede fedtsyrer (PUFA) sammenholdt med vinterrationens indhold af indkøbt kraftfoder i de syv besætninger. Der er en svag tendens til, at indholdet af mættede fedtsyrer falder, og at de monoumættede fedtsyrer stiger en anelse med stigende kraftfoderandel. Det tyder på, at besætninger med en høj selvforsyningsgrad muligvis ikke opnår samme indhold af sundhedsfremmende fedtsyrer, hvorfor det kan blive nødvendigt at supplere med mere fedt, såfremt der ønskes mælk med en høj andel umættede fedtsyrer (dog er der ikke noget statistisk sikker sammenhæng mellem andelen af indkøbt kraftfoder og indhold af SCA og MUFA i dette begrænsede datasæt). I projektet er der lavet scenarieberegninger, der viser, at man med en høj andel havre fodret sammen med hestebønner kan opnå et fedtsyreindhold på gram pr kg tørstof, og således kan komme over minimumsnormen for fedtsyre. Ønsker man at hæve fedtsyreindholdet yderligere kan nøgen havre eller afskallet havre være en mulig fedtkilde. Scenarieberegninger viser, at man kan opnå et fedtsyreniveau på gram pr kg ts, i supplement med hestebønner. Havre har et højt indhold af umættede fedtsyrer og forsøg viser at havren kan øge mælkens indhold af umættet fedt. Vinterration Mælkens indhold af fedtsyre, gram pr 100 gram fedtsyrer ,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 kraftfoderoptagelse, kg ts pr ko pr dag y = -1,4277x + 60,939 R² = 0,2784 y = 1,4474x + 23,027 R² = 0,369 SFA MUFA PUFA Lineær (SFA) Lineær (MUFA) Lineær (PUFA) y = 0,3565x + 2,5582 R² = 0,276 Figur 8. Indhold i mælken af mættede fedtsyre (SFA), monoumættede fedtsyrer(mufa) og polyumættede fedtsyrer (PUFA), ved forskellige kraftfoderoptagelser. Et øget kraftfoder optag har positiv virkning på MUFA og en negativ effekt på SFA. Dog er der ikke påvist nogen signifikante virkninger på fedtsyrer indholdet.

11 Moates model- kan den bruges til at forudsige mælkens fedsyreindhold? Moates model er udviklet til at kunne beregne mælkens fedtsyreindhold på baggrund af foderets indhold af total fedt, samt en række fedtsyrer (palmitinsyre, stearinsyre, oliesyre, linolsyre og linolensyre). I de syv deltagende besætninger er det forventede fedtsyreindhold i mælken beregnet ud fra besætningens EFK og enten standardværdier for foderets indhold af fedtsyrer (DMS/NorFor fodermiddeltabel) eller foderanalyser af foder udtaget i forbindelse med ydelseskontrol og EFK. Resultaterne er vist i Figur 9. Der var en bedre overensstemmelse mellem modellens resultater og en beregning baseret på foderanalyser fremfor standardværdierne i NorFor-fodermiddeltabellen, hvor det var 7 ud af 14, som var i overensstemmelse med hinanden, mod 5 ud af 14 fedtsyrer beregnet ud fra standardværdierne. Modellen var bedst til at beregne indholdet af laurinsyre C12:0, pentadecansyre C15:0, palmitinsyre C16:0, palmitolsyre C16:1 både ud fra standardværdier og ud fra EFK er beregnet ud fra foderanalyserne. Derudover kunne beregninger baseret på foderanalyser beregne indholdet af myristinsyre C14:0, stearinsyre C18:0 og oliesyre C18:1, mens beregningen baseret på standardværdier kunne beregne indholdet af caprinsyre C10:0, hvor resultatet ikke var signifikant afvigende fra analyseresultaterne fra tankmælkeprøven. Indhold af fedtsyren, gram pr 100 gram fedtsyrer Beregnet udfra EFK med standardtal Beregnet udfra EFK med foderanalyser Tankmælk Figur 9. Indholdet af forskellige fedtsyrer i mælken beregnet ved hjælp af Moates model baseret enten på EFK, hvor standardværdierne for fedtsyreindholdet i foderet er anvendt eller baseret på EFK, hvor analyser af foderet er anvendt, sammenlignet med fedtsyreindholdet analyseret i tankmælken.

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013 Fodring af kvæg med hestebønner Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013 Indhold af næringsstoffer Gram Pr. kg tørstof Hestebønner Sojakage Toastet Ærter Lupiner Rapskage koldpresset,

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,

Læs mere

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN

Læs mere

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

MEKL. Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning

MEKL. Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mette Krogh Larsen, Jacob Holm Nielsen, Institut for Fødevarekvalitet Troels Kristensen, Karen Søegaard, Jørgen Eriksen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET ORMILKQUAL FORMIDLINGSDAG 4. OKTOBER 2010 METTE KROGH LARSEN MEKL

AARHUS UNIVERSITET ORMILKQUAL FORMIDLINGSDAG 4. OKTOBER 2010 METTE KROGH LARSEN MEKL ORMILKQUAL FORMIDLINGSDAG 4. OKTOBER 2010 METTE KROGH LARSEN MEKL OVERSIGT OVER PROJEKTET Afgræsning og fodring (gårdperspektiv) Mælkekvalitet i relation til fodring med bælgplanter Moderne malketeknologi

Læs mere

Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation

Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation Resume af resultatet Både, og kan indgå i rationen som erstatning for, men indholdet af PBV i rationen stiger. Sojakage kan dog ikke helt undværes, hvis AAT-behovet

Læs mere

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje

Læs mere

Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskillelse

Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskillelse AARHUS UNIVERSITET FODRINGSDAG 2012 Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskillelse Martin Weisbjerg, Mette Krogh Larsen & Maike Brask Institut for Husdyrbrug

Læs mere

Mættet fedt til malkekøer

Mættet fedt til malkekøer FORSØGSRAPPORT Mættet fedt til malkekøer Produktionseffekt af Lipitec Bovi LM sammenlignet med palmitinsyrerig mættet fedt Forsøg udført af NLM i samarbejde med Jens Sproegel, Nordjysk Andel Version 2

Læs mere

Fedtsyrer i frisk græs

Fedtsyrer i frisk græs Fedtsyrer i frisk græs Grovfoderseminar 24 Konsulent Hanne Bang Bligaard Dansk Kvæg Fedtsyrer i frisk græs Varierer gennem sæsonen Reducerer fedtprocenten i mælken Giver sunde fødevarer Damper af ved lang

Læs mere

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Producer mælk til under 1 kr. kiloet Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Rapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen

Rapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen Rapport Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen 26. april 2012 Proj.nr. 2001028 Version 1 LRK/MT Sammendrag Brug af alternative fodermidler som f.eks.

Læs mere

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen & Lisbeth Mogensen* Afd. for Husdyrsundhed,

Læs mere

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE Fodringsdagen, Herning 2015-09-01 Betina Amdisen Røjen, bro@seges.dk Niels Bastian Kristensen Jim Christensen, Specialestud. AU BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE BAGGRUND

Læs mere

Baggrundsnotat til Teknologiblad for Reduceret tildeling af råprotein til malkekøer (AAT-PBV-teknologien)

Baggrundsnotat til Teknologiblad for Reduceret tildeling af råprotein til malkekøer (AAT-PBV-teknologien) Baggrundsnotat til Teknologiblad for Reduceret tildeling af råprotein til malkekøer (AAT-PBV-teknologien) Beskrivelse Kvælstof (N), som malkekøer får tilført i foderet, bliver overordnet karakteriseret

Læs mere

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER HENRIK MARTINUSSEN OG FINN STRUDSHOLM BARRITSKOV, 30. APRIL 2015 1... GROVFODER ER MOTOREN I ØKOLOGISK MALKEKOFODRING, MENS TILSKUDSFODER

Læs mere

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

Protein til nykælvere - produktionsforsøg Martin R. Weisbjerg Anne Louise F. Hellwing Lone Hymøller Niels B. Kristensen 1 Mogens Larsen Protein til nykælvere - produktionsforsøg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum 1 Videncentret

Læs mere

Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion

Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion Mette Krogh Larsen Institut for Fødevarer Aarhus Universitet December 2013 Mælk fra low input produktion Baggrund Ole Panduro

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager

Læs mere

CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed

CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed - hvordan kan primærproducenten påvirke indholdet? Kristen Sejrsen og Tina Skau Nielsen Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring DJF

Læs mere

Notat. Gælder kun modul II (mangler afklaring om det kan laves) 0-4 0-12. MODUL III Øvrige køer > 12 > 24

Notat. Gælder kun modul II (mangler afklaring om det kan laves) 0-4 0-12. MODUL III Øvrige køer > 12 > 24 Notat SEGES P/S Kvæg Funktionalitetsbeskrivelse, deskriptive del af værktøjet Laktationsanalyse Ansvarlig SANC Opdateret 10-12-15 Projekt: 2277, Nye værktøjer til analyse af komplekse data i besætningen

Læs mere

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER VI HØSTER IKKE ALENE VARIATION FRA GROVFODERET Metan, CO 2 Græsens. Majsens. Tilskudsfoder TMR / PMR Ko 1 Ko 2 Ko 3 Gødning Urin

Læs mere

Hest. Nye tider for grovfoderanalyser til heste

Hest. Nye tider for grovfoderanalyser til heste Nye tider for grovfoderanalyser til heste Hest i Danmark leverer analyser specielt til heste. Analysecertifikatet du modtager indeholder analyserede- og beregnede værdier på foderet nedenfor finder du

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden

FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden KVÆGKONGRES 2016 AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN I BESKYTTET FEDT For mere fedt: Ophør

Læs mere

Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen

Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen 1 Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen Prognosen er pr. 24/9-2015 ændret og anvender nye laktationskurver; samtidig er det gamle kosats-begreb erstattet af en ny redigerbar funktion

Læs mere

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Herning d. 12. september 2016 Henrik Martinussen, SEGES Kvæg Nicolaj I. Nielsen, SEGES Kvæg DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Det er i dag stort

Læs mere

Omsætning af fedt i mavetarmkanalen. Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum

Omsætning af fedt i mavetarmkanalen. Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Omsætning af fedt i mavetarmkanalen Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Fra foder til mælk, Kursus for kvægrådgivere, AU Foulum, 21. marts 2017 Indhold Hvorfor er fedt/tilskud

Læs mere

landbrug NorFor rammer plet Drop de dyre hos de højtydende mineralblandinger næsten Læs i dette nummer...

landbrug NorFor rammer plet Drop de dyre hos de højtydende mineralblandinger næsten Læs i dette nummer... Studie landbrug Nr. 26 November 2007 Læs mere på: www.studielandbrug.dk Læs i dette nummer... NorFor rammer plet næsten Nicolaj Ingemann Nielsen læs side 4 Drop de dyre mineralblandinger Kirsten Foss Marstal

Læs mere

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen NorFor Plan Fælles nordisk fodervurderingssystem til kvæg Ikke additivt system, de enkelte fodermidler har ikke en fast foderværdi Tager hensyn til samspillet

Læs mere

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Drøvtygger Fødepræference Muligheder på bedriften for fodervalg Fodermidlernes fordele og ulemper Foderplan DB kalkuler Konklusion Fåret er drøvtygger En drøvtygger

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mette Krogh Larsen, Jacob Holm Nielsen, Troels Kristensen, Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indledning Mælkens sammensætning

Læs mere

Goldperiodens betydning for kalven

Goldperiodens betydning for kalven Goldperiodens betydning for kalven Henrik Martinussen VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014, Herning 2... Råmælk proteinindhold i 25 danske besætninger Protein i råmælk (målt - forventet), % 4

Læs mere

HAVRE SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN SEGES ØKOLOGI

HAVRE SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN SEGES ØKOLOGI HAVRE SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN SEGES ØKOLOGI INDHOLD Havre Afskalning af havre Landsforsøg 2015 Foderværdi afskallet havre 2... HAVRE STYRKER Høj ukrudtskonkurrenceevne

Læs mere

Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent

Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent Tema 2 Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Konsulent Kirstine Flintholm Jørgensen S:\SUNDFODE\s kongres 23\Tema 2\Kirstine

Læs mere

SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK

SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK Vingsted 25. november 2015 Arne Munk SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK STØTTET AF mælkeafgiftsfonden PROGRAM Introduktion og kort om projektet Konsulent Arne Munk, SEGES Økologi

Læs mere

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...

Læs mere

Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring

Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring Kom godt i gang med Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring Kom godt i gang med Kritiske Målepunkter (KMP) Dette hæfte er en introduktion til programmet Kritiske Målepunkter

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskil else Introduktion Hvad er fedt? Fedt i fodermidler

Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskil else Introduktion Hvad er fedt? Fedt i fodermidler Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskillelse Weisbjerg, M.R., Larsen, M.K. & Brask, M, Institut for Husdyrbrug og Institut for Fødevarer, AU Foulum,

Læs mere

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier

Proteinniveau til unge kvier Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard Institut for Husdyrvidenskab AU Foulum Mål for kvieopdræt Målet for kvieopdræt at bevare kviernes potentiale for mælkeproduktion

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Kirstine F. Jørgensen, VFL, Kvæg Mogens Vestergaard, DJF, AU Allan Mikkelsen & Mette Eriksen, KFC Produktionsforsøg på KFC Fodring med kolbemajsensilage

Læs mere

KØDKVALITET TEMADAG FOKUS PÅ KØDKVALITET MARGRETHE THERKILDSEN INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS UNIVERSITET FOKUS PÅ KØDKVALITET 3, FEBRUAR 2015

KØDKVALITET TEMADAG FOKUS PÅ KØDKVALITET MARGRETHE THERKILDSEN INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS UNIVERSITET FOKUS PÅ KØDKVALITET 3, FEBRUAR 2015 3, FEBRUAR 2015 KØDKVALITET TEMADAG INSTITUT FOR FØDEVARER Kødkvalitet Husdyr velfærd Sundhed God spisekvalitet Superb and Marketabel Meat from Efficient and Robust Animals SUMMER (støttet af Grønt Udviklings

Læs mere

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Vælg rigtig grovfoder strategi v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Grovfoder afgrøder Mål for grovfoderproduktion Højt udbytte og god kvalitet Foderroer udbyttepotentiale 200 a.e/ha Silomajs udbyttepotentiale

Læs mere

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 FORMÅL Business Check Kvæg er en sammenligning af de økonomiske resultater bedrift

Læs mere

Godt håndværk og sparetips

Godt håndværk og sparetips Godt håndværk og sparetips Kvægrådgiver Jens M. Smidt Jysk Kvæg afd. Esbjerg Kvægkongres 2016 Vælg rigtig og frasorter de dårligste Indsæt de rigtige kvier til kælvning Vær kritisk og sorter efter: Sundhed

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 Eksempler på resultater fra kvægbrug Der er for regnskabsåret 2006 foretaget analyser af et betydeligt antal produktionsbedrifter. Der er således også udarbejdet analyser af et

Læs mere

Strategi for foderforsyning

Strategi for foderforsyning Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50

Læs mere

Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger

Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger Af Karen Helle Sloth og Flemming Skjøth, AgroTech Sammendrag

Læs mere

Crimpning og ensilering af korn

Crimpning og ensilering af korn Crimpning og ensilering af korn Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg - 67 - Crimpning og ensilering af korn Interessen for crimpning og ensilering af korn i Danmark udspringer af den våde høst i 2002, hvor

Læs mere

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000 Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II

Læs mere

MULIGHEDER FOR AT FREMME EN SUNDERE FEDTSYRESAMMENSÆTNING VIA AVLSARBEJDE

MULIGHEDER FOR AT FREMME EN SUNDERE FEDTSYRESAMMENSÆTNING VIA AVLSARBEJDE MULIGHEDER FOR AT FREMME EN SUNDERE FEDTSYRESAMMENSÆTNING VIA AVLSARBEJDE ADJUNKT: NINA AAGAARD POULSEN, INSTITUT FOR FØDEVARER, BAGGRUND Økologisk mælk har en sndere fedtsyreprofil end konventionel Højere

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

7 Bedriftens økonomi, produktivitet og ressourceforbrug ved forskellige strategier for selvforsyning med foder

7 Bedriftens økonomi, produktivitet og ressourceforbrug ved forskellige strategier for selvforsyning med foder 7 Bedriftens økonomi, produktivitet og ressourceforbrug ved forskellige strategier for selvforsyning med foder Lisbeth Mogensen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning 7.1 Introduktion Valg af

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

4. Byggeri, teknik og Miljø

4. Byggeri, teknik og Miljø 4. Byggeri, teknik og Miljø af Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ 4.1 Boksforsøg med slagtekyllinger i 2012 For at alle slagtekyllingeproducenter hurtigt kan dele og

Læs mere

Økologisk kvægproduktion

Økologisk kvægproduktion Økologisk kvægproduktion Bilag til temadag på Forskningcenter Foulum Onsdag den 3. oktober 2001 Afd. for Jordbrugssystemer Danmarks JordbrugsForskning Postboks 50 8830 Tjele Forskningscenter for Økologisk

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-

Læs mere

MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV

MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV Økologikongres 2015 25. November 2015 Vingsted Kongrescenter Niels Finn Johansen SEGES Økologi MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV Projektet

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august

Læs mere

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Hvad betyder kraftfodermængden for koen? Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL-Kvæg Mindre kraftfoder i robotten i praksis Kvægbruger

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål

Læs mere

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller Disposition 1. Det økonomisk optimale kvægsædskifte Er der økonomi i at forpagte

Læs mere

Hvad betyder fodring for metanemission?

Hvad betyder fodring for metanemission? Hvad betyder fodring for metanemission? Maike Johannes, Peter Lund, Anne Louise F. Hellwing og Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Sammendrag Metan opstår ved forgæring

Læs mere

Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering

Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Med værktøjet LaktationsAnalyse får du overblik over dagsydelsen pr. ko de seneste 14 mdr. for 1. kalvs, 2. kalvs og Øvrige køer. Desuden vises laktationskurvens

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o... Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af

Læs mere

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Huldændring i goldperioden og fedttræning Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld

Læs mere

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".

Læs mere

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E

Læs mere

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion

Læs mere

Mineraler og deres betydning. Årsmøde 2015

Mineraler og deres betydning. Årsmøde 2015 Mineraler og deres betydning Årsmøde 2015 Hvorfor fokus på mineraler? Velfungerende reproduktion - Mangan - Kobber Sundhed - Selen - Zink - Mg / Ca God yversundhed - Selen - Zink - Jod Stærke klove - Zink

Læs mere

SLAGTERIERNES FORSKNINGSINSTITUT

SLAGTERIERNES FORSKNINGSINSTITUT SLAGTERIERNES FORSKNINGSINSTITUT 1. august 2005 Ref. nr.: 01793 Rapport CCM/HnH FØJO-projekt II-7 Svinefodring - næringsstofudnyttelse, produktkvalitet og sundhed (OrganicPigFeed) Work Package 3. Produktkvalitet

Læs mere

Sådan styrer du fodereffektiviteten i praksis

Sådan styrer du fodereffektiviteten i praksis Sådan styrer du fodereffektiviteten i praksis Tema 7 Foderforsyning og fodereffektivitet på fremtidens kvægbrug Landskonsulent Ole Aaes S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 7\Ole Aaes.ppt Fodereffektiviteten

Læs mere

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.

Læs mere

Er det lige fedt? 17-06-2015. Disposition

Er det lige fedt? 17-06-2015. Disposition Er det lige fedt? Birthe Pedersen, Danish Crown Hanne Maribo, VSP Fodringsseminar 18. april 2013, Billund Disposition Hvad betyder fedtkvalitet? Hvad sker der når fedtet er for blødt? Hvordan måles fedtkvalitet?

Læs mere

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs KVÆG Reference 1: Malkekvæg DK Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk Afgrøde: Græs, majs Problem: En forventning om at kunne stabilisere celletallet i en besætning, der går i dybstrøelse og dermed har

Læs mere

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring

Læs mere

Handlinger, som giver bundlinje hvor kan der gøres en forskel for din økonomi? Kvægkonsulent Mie Riis

Handlinger, som giver bundlinje hvor kan der gøres en forskel for din økonomi? Kvægkonsulent Mie Riis Handlinger, som giver bundlinje hvor kan der gøres en forskel for din økonomi? Kvægkonsulent Mie Riis Optimering af restbeløb Udsætning Bundlinjen Klove/lemmer Analyser af foderet Reduktion af kvieopdrættet

Læs mere

Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet. Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg

Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet. Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Temadag om grovfoder Bygholm Landbrugsskole, den 8. marts

Læs mere

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere