WORKSHOP. Multireligiøse rum Nyt OUH

Transkript

1 WORKSHOP Multireligiøse rum Nyt OUH

2 2 / SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION / WORKSHOP - MULTIRELIGIØSE RUM - NYT OUH Om SDSI SDSI er Region Syddanmarks innovationsstab. Vores vision er at være katalysator for et innovativt velfærd- og sundhedsvæsen. Dette gør vi ved at professionalisere arbejdet med innovation igennem en række stærke tværfaglige kompetencer og tæt samarbejde med regionens sygehuse, psykiatri og socialområde såvel som ved nationalt og internationalt samarbejde. SDSIs medarbejdere spænder vidt og vi har kompetencer inden for antropologi, psykologi, sygepleje, sundhedspolitik, pædagogik, idræt, sprog, historie, statskundskab, it, håndværk, arkitektur, design, ingeniørarbejde, ledelse, forretningsudvikling og økonomi. Vores unikke tværfaglighed samt indgående kendskab til regionens driftsenheder gør, at vi bedre kan hjælpe jer til at skabe innovative projekter. Feltarbejde gennemført af: Mark Buskbjerg mark.buskbjerg@rsyd.dk Kristine Kjærsig kristine.kjaersig@rsyd.dk Anne-Louise Arildsen anne.louise.arildsen@rsyd.dk Kerstin Bro Egelund kerstin.bro.egelund@rsyd.dk Syddansk Sundhedsinnovation Forskerparken10G 5230 Odense M CVR-nr Grafisk design: SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION Marts 2016 Hos SDSI sætter vi brugerne i centrum i innovationsprocesserne, så deres viden og behov kommer i spil og dermed kvalificerer de endelige løsninger. Vi sætter fokus på at tænke nyt og teste innovation i praksis i forbindelse med udvikling af byggeri, produkter og services inden for social- og sundhedsområdet. Dette foregår bl.a. i vores 1200 m2 store testhaller, hvor vi udvikler og tester ideér, produkter og mock-ups i fuld skala af f.eks. bygningsudsnit og arbejdsgange. Hermed sikres, at nye indretninger, services og produkter fungerer for fremtidens patienter og medarbejdere.

3 WORKSHOP - MULTIRELIGIØSE RUM - NYT OUH / SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION / 3 Indhold Indledning Metode Deltagere på workshoppen Hvilken identitet skal et refleksions- og bederum have? Er Refleksions- og bederum den rigtige titel? Hvordan skal rummet indrettes? Plantegning med punkter fra workshop Kildehenvisninger

4 4 / SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION / WORKSHOP - MULTIRELIGIØSE RUM - NYT OUH Indledning I forbindelse med patientinddragelsen i kvalifikationen af den fysiske indretning af Nyt OUH er der gennemført en workshop med fokus på religiøse rum på Nyt OUH. DEN 6. JANUAR 2016 afviklede SDSI i samarbejde med Projektorganisationen Nyt OUH en workshop om religiøse rum. Formålet med workshoppen var at fokusere på, hvordan der skabes et værdigt refleksionsrum med plads til mennesker, der har forskellige religiøse og ikke-religiøse tilhørsforhold. SDSI gennemførte forud for workshoppen en række ekspertinterviews med gejstlige repræsentanter for forskellige trossamfund. De gejstlige repræsentanter har bidraget med viden om den religiøse praksis i den enkelte religion. Der er ydermere lavet en desk research med erfaringsopsamling fra religiøse rum i andre offentlige byggerier. Eksempelvis hospitaler, lufthavne og andre offentlig tilgængelige steder. Det forudgående arbejde har bidraget til et overordnet indtryk af de respektive religioners religiøse praksis og den mangfoldighed af løsninger, der allerede eksisterer. Ekspertinterviews og desk research har dannet grundlag for processen på nærværende workshop. Workshoppen startede med et indlæg om visionerne for Nyt OUH af Torsten Lundgreen, viceprojektdirektør i Projektorganisationen Nyt OUH. Dette indlæg blev efterfulgt af et oplæg om den religiøse udvikling i Danmark og særligt i syddanmark af Marianne Hougaard Larsen, leder i Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde. Herefter blev deltagerne inddelt i to grupper, hvor de reflekterede på et mere abstrakt niveau i forhold til rummets identitet og titel. Mark Buskbjerg, antropolog, fremlagde derefter seks centrale temaer fra de gennemførte ekspertinterviews. Disse seks temaer dannede grundlaget for gruppernes videre arbejde. De transformerede egne behov og de fremlagte temaer til hurtige mock-ups med konkrete indretningsforslag til refleksions- og bederummet. Workshoppen sluttede af med en kvalificering af ceremonirummet. Totalrådgiver, Medic OUH stod for en præsentation af rummet. Nærværende afrapportering fokuserer på refleksions- og bederummet, men det skal indledningsvis fremhæves, at de mere abstrakte refleksioner i workshoppen kan bruges som betragtninger om multireligiøse rum i et bredere spektrum.

5 FELTRAPPORT - B&U KLYNGE - NYT OUH / SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION / 5 Jeg har brug for en krog, der gør det lettere for mig at overskue verden udenfor.

6 6 / SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION / WORKSHOP - MULTIRELIGIØSE RUM - NYT OUH Bag om workshoppen Forud for workshoppen har der været et forarbejde med research og interviews, der kunne kvalificere processen. Samtidig har der været en god proces med udvælgelsen af deltagere til workshoppen. DET HAR FRA starten være ambitionen at afholde en workshop, hvor potentielle brugere på tværs af religiøse-, kulturelle- og ikkereligiøse tilhørsforhold kunne bidrage med deres behov, viden og input til indretningen af refleksions-og bederum på Nyt OUH. Grundlaget for gennemførelse af workshop var en række interviews med gejstlige, der har bidraget som repræsentanter fra forskellige trossamfund og eksperter, der tidligere har arbejdet med refleksions- og bederum i offentligt tilgængelige bygninger. Udvælgelse af deltagere til workshop Deltagere i på workshoppen kan overordnet inddeles i følgende tilhørsforhold: Kristendom Islam Ikke-troende Interne deltagere Udvælgelsen af af trossamfund, der skal repræsenteres i den samlede proces, er sket med baggrund i anbefalinger fra Folkekirkens Tværkulturelle Center, hvor der har været en tæt dialog med den daglige leder Marianne Hougaard Larsen. De enkelte religioner vil både nationalt og internationalt have mange forgreninger ud i forskellige trossamfund. Det har derfor været i tæt dialog med Marianne Hougaard Larsen, der qua sin baggrund og sit store lokale kendskab til de religiøse samfund har anbefalet, at vi samlet deltagere med henholdsvis muslimsk, kristent og ikke-religiøs baggrund. De udvalgte religioner placerer sig samtidig som de to største på nationalt niveau: Kristendom. 77,8 % af befolkningen(1). Islam. 4,7% af befolkningen(2). Tallene for muslimer i Odense mere specifikt er 5,5%(3). Og i følge religionssociologen Peter Lüchau forventes det, at andelen af muslimer vil være stigende i fremtiden, imens andelen af kristne vil være faldende. Der blev på baggrund af disse anbefalinger taget kontakt til: Odense Mangfoldighedsråd Hospitalspræsterne ved OUH Fyns Stift Det Islamiske Trossamfund på Fyn Tyrkisk-Islamisk Kulturforening Odense Manfoldigshedråd havde desværre ikke mulighed for at udpege deltagere til interviews eller workshop. De interne deltagere er arkitekter fra totalrådgiveren Medic OUH, repræsentanter fra Projektorganisationen Nyt OUH og facilitatorer fra Syddansk Sundhedsinnovation. Deltagerne i denne gruppe har deltaget som fagpersoner, der i regi af workshoppen har haft direkte mulighed for at spørge ind til konkrete problemstillinger i forbindelse med indretning, udsmykning og brug af refleksions- og bederum.

7 FELTRAPPORT - B&U KLYNGE - NYT OUH / SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION / 7 Deltagere på workshoppen Mohamad Chanchiri, Ungdoms imam / åndelig vejleder, Det Islamiske Trossamfund Fyn Mohamad, Ungdoms imam / åndelig vejleder, Det Islamiske Trossamfund Fyn Ûzeyir Acar, Iman, Tyrkisk-Islamisk Kulturforening Fatma Zehra Ôztürk, Iman, Tyrkisk-Islamisk Kulturforening Solveig Refsgaard, Hospitalspræst, OUH Rebecca Maria Aagaard Poulsen, Sognepræst, Bagenkop Mikael Krarup, Medlem af menighedsråd, Glamsbjerg Cecilie Buskbjerg, Studerende, Odense (deltog som ikke-troende) Mads Kjærsgaard, Tegner (deltog som ikke-troende) Marianne Hougaard Larsen, Præst, Folkekirkens Tværkulturelle Netværk Palle Bo Rasmussen, Arkitektfaglig leder, Medic OUH Søren Hell, Arkitekt, Medic OUH Cecilie Breinholm Christensen, Arkitekt, Medic OUH Torsten Lundgreen, Viceprojektdirektør, Projektorganisationen Nyt OUH Lars Henrik Petersen, Projektkonsulent, Projektorganisationen Nyt OUH Pernille Søndergaard Madsen, Projektkonsulent, Projektorganisationen Nyt OUH Mark Buskbjerg, Innovationskonsulent, Syddansk Sundhedsinnovation Carina Lykke Johannessen, Innovationskonsulent, Syddansk Sundhedsinnovation

8 8 / SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION / WORKSHOP - MULTIRELIGIØSE RUM - NYT OUH Hvilken identitet skal et refleksions- og bederum have? [Refleksions- og dialogøvelse] Hvad forstår deltagerne selv ved et multireligiøst refleksions- og bederum, hvordan vil de bruge det, og hvilke værdier skal rummet bære? Det var omdrejningspunktet for workshoppens første gruppeøvelse. Deltagerne startede med en diskussion af rummets identitet: Hvilken identitet har et refleksions- og bederum i deres optik. Øvelsens outcome var en visuel collage, der illustrerer identiteten for et fremtidigt refleksions- og bederum. Det er gennemgående for flere af disse refleksioner over rummets identitet, at de må betragtes som generelle for multireligiøse rum. Opsummering, gruppe 1: Opsummering af gruppens refleksioner er inddelt i følgende overskrifter: Stilhed Sammen og hver for sig Tilgængelighed Plads til at bede Neutralt, uden at det bliver meningsløst Stilhed: Det er vigtigt, at der er ro og stilhed i rummet. Det er en individuel handling, når man kommer i rummet. Det blev fremhævet, at det er praksis i tre af muslimernes fem daglige bønner i Islam, at der lavmælt reciteres vers fra koranen. Det blev fremhævet, at det er vigtigt, at der er plads til stille bøn. Sammen og hver for sig: Det blev af de kristne fremhævet, at det er vigtigt, at man kan være alene. Det er ikke forstået på den måde, at man skal være alene i rummet. Det vigtige er, at der er mulighed for at skabe følelsen af, at man er alene. Eksempelvis at man er alene med sin gud. Det er altså ikke vigtigt, at man er alene i rummet, det er snarere, at man har behov for at skabe en privat sfære i og omkring rummet. Muslimerne fremhævede, at bøn i fællesskab giver en større reward. Det er forstået på den måde, at det opleves som mere religiøst givende, hvis man er fælles omkring bønnen. Det stiller et krav til rummet, hvor kristne har et stort behov for at kunne føle sig alene med deres gud. Det blev af en deltager opsummeret således: Vi skal kunne være der alle sammen og samtidig kunne være alene. Tilgængelighed: Muligheden for at kunne reservere rummet i foruddefinerede tidsrum blev vendt. Det kunne eksempelvis åbne for intime foredrag eller ekstraordinære musikoplevelser. Gruppen kom frem til, at det er vigtigt, at rummet altid er tilgængeligt. Behovet for at kunne gå til rummet opstår ikke i foruddefinerede intervaller. Den enkelte vil ind, når behovet er der. Plads til at bede: Det er samtidig vigtigt, at rummet er til at bede i. For muslimer er det vigtigt, at rummet er rent. Derfor tager de også skoene af. Gruppen diskuterede løsninger på, at ikke alle ønsker at tage skoene af i rummet. Det er en mulighed at kun dele af rummet er uden sko og eventuelt beklædt med tæpper. Det afgørende er, at pladsen er ren, hvor den enkelte skal bede. Neutralt, uden at det bliver meningsløst: Gruppen blev hurtigt enige om, at der ikke er mange fælles symboler, og det derfor ikke er en god ide at bruge konkrete og genkendelige symboler i rummet. Det er bedre, at rummet er neutralt og simpelt. Der kan dog stadig arbejdes med elementer, der skaber en æstetisk oplevelse og eksempelvis bøger (koranen, bibelen og lignende), der er genkendelige for den enkelte. Rummet skal være neutralt, uden at det af den grund bliver meningsløst.

9 WORKSHOP - MULTIRELIGIØSE RUM - NYT OUH / SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION / 9 Opsummering gruppe 2: Et fremtidigt refleksionsrum skal være et sted, der er en kontrast til det øvrige hospital. Det skal favne, være varmt, kærligt, værdigt og ikke være ekskluderende. Rummet skal kunne noget! Skal rummet indrettes med panreligiøse symboler, eller skal det være symbolneutralt? Gruppen foreslog anvendelse af gennemgående grundelementer som lys, luft, vand og jord i indretningen, da disse er anvendelige på tværs af religioner. Et værdigt refleksionsrum er også fælleskab. Der skal være plads til alle, og der bliver vist hensyn i forbindelse med religiøse ritualer og rummet inviterer til stilhed, refleksion og fordybelse. For hver religion eksisterer en særegen religiøs praksis, hvilket giver et behov for at indrette rummet multifunktionelt med hensyntagen til dette. Eksempelvis har muslimer behov for et forrum, hvor der kan opbevares fodtøj under bøn. Markering af retning mod Mekka er et behov specielt tilknyttet muslimer. Der er ligeledes et behov for opdeling af mænd og kvinder i forbindelse med bøn. Det er ikke et ufravigeligt krav. Men for at mænd og kvinder kan bede i samme rum, så skal mændene kunne placere sig foran kvinderne. Ligesom der skal være skærmet af bag kvinderne. Det er vigtigt, at kvinderne ikke ses bagfra under bønnen.

10 10 / SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION / WORKSHOP - MULTIRELIGIØSE RUM - NYT OUH Er refleksions- og bederum den rigtige titel? [Refleksions- og dialogøvelse] Deltagerne reflekterede over rummets funktioner og kom på denne baggrund frem med alternative forslag til rummets titel. Gruppernes forslag til alternative titler: Fredeligt rum Stillerum Roligt rum Multikulturelt rum / multireligiøst rum Rum til fordybelse Håbet Chill out dem, der alene har brug for roen og stilheden. Det centrale er, at rummet i sin titel favner bredt og giver den enkelte mulighed for at definere sit eget formål med ophold i rummet. Der blev talt om, at Refleksions- og bederum er en meget funktionsbeskrivende titel. Gruppens muslimer fremhævede, at det ikke er nødvendigt for dem, at rummet hedder et bederum. De kan i princippet bede overalt, hvor forholdene er til det. Det vigtige er, at rummet lever op til kravene om, at der er rent. Det er ikke vigtigt, at det bliver kaldt bederum eller religiøst rum. Fredeligt rum, stillerum og roligt rum er titler, der kom frem i en dialog, hvor der var fokus på, at rummet - for at kunne rumme alle - skulle signalere i sin titel, at det er et rum, der med sin stilhed og rolighed står i kontrast til den hektiske omverden på hospitalet: Et sted, hvor man kan trække sig tilbage, som det blev sagt af en deltager på workshoppen. Således at det er et rum, hvor den enkelte definerer sit eget formål eller handling i rummet, hvad enten det er at bede, reflektere eller simpelthen bare slippe oplevelsen af at være på hospitalet. Det overordnede input er, at titlen skal åbne op for rummets funktionalitet på en måde, så det favner bredest muligt. Heraf kom forslaget om at kalde det et multireligiøst / multikulturelt rum, da det bliver meget konkret, at der er åbent for mange forskellige mennesker, hvis navnet indeholder multi som et prefix. Det er dog en udfordring, at det multikulturelle bliver anset for at være for åben en titel. Det multireligiøse blev betragtet som en titel, der for meget ansporer til religiøse handlinger, og således ikke favner

11 WORKSHOP - MULTIRELIGIØSE RUM - NYT OUH / SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION / 11 Hvordan skal rummet indrettes? [Workshop øvelse] Tredje del af workshoppens program bød på en brainstorm om indretning, der mundede ud i konkrete forslag til det multireligiøse rums indretning. Deltagerne drøftede herefter en mere konkret indretning af refleksionsrummet. Først via en dialog om de gennemgående temaer, og hvordan de anvendes i rummet og efterfølgende en idegenerering med henblik på konkret idéer til rummet. Opsummering gruppe 1: Lysbjælke rundt i loftet, der er skærmet, så det ikke er direkte lys. Gruppen foreslog glasmosaik som udsmykning af flere årsager. Glasmosaik kan virke afskærmende, hvis det bruges på vinduesflader ud mod offentlige arealer, således at der ikke kan kigges ind i rummet, hvor man er i en meget privat situation. Glasmosaik rummer mange muligheder for at arbejde med panreligiøs kunst. Det kan også være en mulighed at afskærme rummets vinduer med tonede ruder. Det er en mulighed at zoneinddele rummet med varieret gulvbelægning. Det er vigtigt for muslimerne, at der er et rent område i rummet dette kan signaleres med tæpper, hvor man ikke må bære sko. Det er okay for muslimske brugere af rummet, at andre i rummet har sko på. Det vigtigste er, at området hvor de skal bede er rent. Det blev foreslået at flytte døren. Døren er i nogenlunde samme retning som Mekka. Det er vigtigt, at den muslimske bøn er uforstyrret i den forstand, at der ikke må gå nogen ind foran den bedende. Sker dette, så skal bønnen startes forfra. Hvis døren er lige foran de bedende vil der altså kunne opstå et scenarie, hvor tilstrømning ved de officielle bedetider vil betyde mange forstyrrelser i bønnen. Der må ikke være mennesker bag kvindelige muslimer, når de beder. Dette kan løses med fleksibel afskærmning. Gruppen bliver enige om, at afskærmningen med fordel kan monteres på væggen og trækkes ud efter behov. At det er fastmonteret hjælper, ifølge gruppens medlemmer, til at holde orden i rummet. Gruppen talte om at et værdigt rum også skal være et æstetisk rum, der signalerer værdigheden i sin indretning. Det er samtidig muligheden for at skabe et rum, der står i kontrast til det øvrige hospital og på den måde bliver: en mulighed for at forsvinde væk i et øjeblik som en deltager formulerede det. Brug af naturmaterialer som træ og sten giver også mulighed for at give rummet en kontrast til det omkringliggende hospital. Flere i gruppen forbinder musik med afslapning og det at koble af. De foreslår derfor, muligheden for at kunne sidde med afdæmpet musik, der kan tændes og slukkes. Det skal være muligt at regulere lyset i rummet, så der kan dæmpes efter behov. Den optimale situation er for gruppens deltagere, at der er relativt dæmpet og varm belysning i rummet (hjulpet af mosaikken). Der kan så i områder af rummet arbejdes med en lokal belysning, der også giver mulighed for at sidde med en bog (muslimer reciterer eksempelvis skriftstykker af koranen i flere af de daglige bønner). En boghylde med forskelligartet religiøs og spirituel litteratur kan være med til at signalere mangfoldigheden i rummet og virker samtidig trygt, når der er noget man kender. Fleksible siddemuligheder er vigtigt. Det kan være bænke monteret på væggen eller eksempelvis et område med bløde puder, hvor man kan slænge sig. Det er vigtigt at siddemuligheder er fleksible i den forstand, at de skal være fastmonteret og kan foldes ud, trækkes frem eller på anden måde blive tilgængelig efter behov. Er behovet der ikke, så giver det til gengæld frit areal, der kan benyttes af bedende. Gruppen foreslår at indrette rummet med mindre nicher, der skaber rum i rummet. Det giver en øget følelse af at være privat. Samtidig så giver det også mulighed for at arbejde med alternative former fremfor det firkantede rum. En deltager sagde således:

12 12 / SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION / WORKSHOP - MULTIRELIGIØSE RUM - NYT OUH Jeg har brug for en krog, der gør det lettere for mig at overskue verden udenfor. Det er vigtigt, at rummet er let at holde ordentligt, så alle føler sig velkomne. Derfor skal der være plads til opbevaring af genstande og religiøse rekvisitter som: Bedetæpper, bederuller, bedekranse, bibel, koran og andre bøger (gerne på forskellige sprog). Opsummering gruppe 2: Deltagerne havde i denne gruppe konkrete bud på, hvordan rummet indrettes funktionelt med målgruppens behov for øje. Der blev forslået et forrum i tæt tilknytning til refleksionsrummet, hvor der var mulighed for opbevaringer og placering af fodtøj før bøn. For at udnytte rummet optimalt, blev det foreslået at arbejde med niveauforskydninger i rummet og gradvise overgange. Desuden blev der foreslået lysskakte. Lyskilder kan anvendes som visuelt rum/zoneopdeler og der skal både være naturlige lyskilder og kunstigt lys i et fremtidigt refleksionsrum. For at udnytte det naturlige dagslys på en spændende måde, drøftede gruppen ligeledes anvendelse af mosaikker, som symbolneutralt kunst, samt ophængt dekoration og kunst, der er fleksibelt i forhold til rummets anvendelse. Gulvbelægning må gerne være en kombination af træ og tæppe, der samtidig kan zoneinddele rummet i forhold til, hvor der er mulighed for at bede. Her kan gulvtæppe bruges til at signalere, at det er et rent område. Der ønskes mulighed for at lukke af for dagslys. Her kan gardiner eventuelt anvendes. Der er behov for opdeling af rummet. Hertil kan fleksibelt inventar anvendes. For muslimer er det nødvendigt med muligheden for kønsopdeling, idet mænd og kvinder sjældent beder sammen. Det er dog muligt, jf. tidligere beskrivelse af kvindernes placering bag mændene. Gruppen drøftede ligeledes anvendelse af himmellyset i rummet og markering af kaabaen, eventuelt projekteret op på en væg/loftflade efter behov. Der ønskes anvendelse af levende lys i rummet, såfremt dette er muligt. Gruppen drøftede forskellige muligheder, blandt andet en lysglobe og lys i de 4 verdenshjørner.

13 Plantegning med punkter fra workshop [Samlet opsummering af begge grupper] WORKSHOP - MULTIRELIGIØSE RUM - NYT OUH / SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION / 13

14 14 / SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION / WORKSHOP - MULTIRELIGIØSE RUM - NYT OUH Kildehenvisninger 1) 2) Yearbook of Muslims in Europe, Vol. 7 3) Yearbook of Muslims in Europe, Vol. 7

15

16 Syddansk Sundhedsinnovation Forskerparken 10, 5230 Odense M