Mark Buskbjerg. Carina Lykke Johannesen. Mark Buskbjerg.

Transkript

1 Vælg billede WORKSHOP OPSAMLING Børn og unge Nyt OUH

2

3 Om SDSI SDSI er Region Syddanmarks innovationsstab. Vores vision er at være katalysator for et innovativt velfærds- og sundhedsvæsen. Dette gør vi ved at professionalisere arbejdet med innovation igennem en række stærke tværfaglige kompetencer og tæt samarbejde med regionens sygehuse, psykiatri- og socialområde, såvel som ved nationalt og internationalt samarbejde. Skrevet af: Mark Buskbjerg Carina Lykke Johannesen SDSIs medarbejdere spænder vidt, og vi har kompetencer inden for antropologi, psykologi, sygepleje, sundhedspolitik, pædagogik, idræt, sprog, historie, statskundskab, it, håndværk, arkitektur, design, ingeniørarbejde, ledelse, forretningsudvikling og økonomi. Vores unikke tværfaglighed samt indgående kendskab til regionens driftsenheder gør, at vi bedre kan hjælpe jer til at skabe innovative projekter. Layout af: Mark Buskbjerg Hos SDSI sætter vi brugerne i centrum i innovationsprocesserne, så deres viden og behov kommer i spil og dermed kva- fokus på at tænke nyt og teste innovation i praksis i forbindelse med udvikling af byggeri, produkter og services inden for social- og sundhedsområdet. Dette foregår bl.a. i vores 1200 m2 store testhaller, hvor vi udvikler og tester ideér, produkter og mock-ups i fuld skala af f.eks. bygningsudsnit og arbejdsgange. Hermed sikres, at nye indretninger, services og produkter fungerer for fremtidens patienter og medarbejdere. SDSI Forskerparken10G 5230 Odense M CVR-nr September 2015

4

5 Indhold Om dagens forløb og rapportens indhold Noget, der er mit eget Noget, der ikke ligner et hospital Noget, jeg kan lave Noget, så jeg kan sige til og fra Noget, så der er plads til alle Noget, så jeg ved, hvad der skal ske Opsummering

6 6 / SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION WORKSHOP: BØRN & UNGE KLYNGEN PÅ NYT OUH Om dagens forløb og rapportens indhold D. 16. september 2015 deltog to 7. klasser fra Provstegårdskolen og en 6. klasse fra Hunderupskolen i en fem timers workshop hos Sydddansk Sundhedsinnovation, hvor fokus var på indretningen af fremtidens patientstue til unge. Det primære fokus for workshoppen var at få input til indretningen af patientstuen på fremtidens børne- og unge klynge på Nyt OUH. De unges fokus omfavnede dog hele oplevelsen af at være på et hospital. Deres tanker har i processen ikke været begrænset kun til patientstuen, der derfor stod mere som et udgangspunkt for dialogen om at være ung på et hospital. I denne afrapportering er der således også primært fokus på patientstuens indretning på baggrund af de unges udtrykte behov på dagen med afstikkere til opholdsrum, fællesarealer og ventefaciliteter. Workshoppen bestod af følgende elementer: Rundvisning hos Syddansk Sundhedsinnovation med introduktion til arbejdet i mock-up Introduktion til Nyt OUH Kreative platforme (opløsende, opvarmende og opfriskende øvelser til at bryde isen) Brainstorm omkring patientstuens indretning Prototype af patientstuen i forskellige størrelsesforhold Enkelte grupper gennemspillede også scenarier med sig selv som skuespillere i deres prototyper De centrale elementer på workshoppen præsenteres i de følgende afsnit: Brainstorm Prototypen Scenarier

7 WORKSHOP: BØRN & UNGE KLYNGEN PÅ NYT OUH / SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION / 7 Brainstorm Dagens første opgave på workshoppen var en brainstorm, hvor de unge genererede idéer til indretning af patientstuen på Nyt OUH. Det var en åben brainstorm, hvor alt var muligt. Brainstorm øvelsen var opdelt i tre. Først en løs brainstorm, hvor alle idéer blev sat på tavlen. Derefter en kategorisering af de mange tanker. I den sidste del af brainstorming øvelsen blev alle post-it sedlerne placeret på et storformat print af patientstuen. Prototypen Dagens anden opgave var at bygge prototyper af patientstuen. De var opdelt i seks grupper, der byggede deres prototyper i forskellige formater. To grupper byggede i skala 1:1, to grupper byggede i skala 1:6 og to grupper byggede i mere løse størrelsesforhold. Opgaven med at bygge idéer, tvinger os til at tage stilling til dem i praksis. Det betyder, at de får arbejdet sig længere ind i idéerne og på samme tid bliver mere konkrete og får lettere ved at tale om ideerne. I dette forløb har facilitatoren en central rolle i forhold til løbende at spørge de unge til deres ideer og få dem til at tale konkret om deres behov. Scenarier To af de seks grupper gennemspillede scenarier i deres prototype. Det var gruppen i mock-up af patientstuen og gruppen, der havde bygget deres prototype i størrelsesforhold 1:1. Scenarierne tog udgangspunkt i en tænkt persona, hvor de unge gennemspillede problemstillinger omkring: - Besøg af vennerne - Alene-tid på stuen - Stuegang - Spisesituationen - Forældre/pårørende Rapportens opbygning Rapporten er inddelt i en række mindre analyser, der tager afsæt i børnenes input og bliver knyttet op på relevant teori. De 6 afsnit er: - Noget, der er mit eget - Noget, der ikke ligner et hospital - Noget, jeg kan lave - Noget, så jeg kan sige til og fra - Noget, så der er plads til alle - Noget, så jeg ved, hvad der skal ske Ordet noget starter tankerne i alle overskrifter. Det er for at understrege, at børnenes input fra dagen er de unges egne tanker. Der er ikke arbejdet med konkrete produkter. Fokus har været på at afdække og komme tæt på de unges behov.

8 8 / SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION WORKSHOP: BØRN & UNGE KLYNGEN PÅ NYT OUH Der skal også være en hylde

9 WORKSHOP: BØRN & UNGE KLYNGEN PÅ NYT OUH / SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION / 9 Noget, der er mit eget Der skal også være en hylde. En pige går forsigtigt frem mod tavlen, der fyldes af farverige post-its. De unge spytter idéer ud. Kakaospringvand, pool, trampolin, minibar med snacks og sodavand, hal til boldspil, kiosk de kan bestille i via mobilen. De udfordrer både sig selv og os, imens de forsøger at bryde rammerne for vores brainstorm. Finde på de vildeste ideer. Og det er netop pointen. Alt skal med op på tavlen, der står tilbage som en mosaik fyldt med tanker. Det næste trin er at fortælle om sin idé. Jeg tænkte bare, at det var sådan en hylde, hvor man kunne stille noget af sit eget. Noget man havde med hjemmefra. De unge til workshoppen kender ikke alle indretningen af det eksisterende OUH, men bliver præsenteret for omridset af en standard patientstue. De ved, at det er enkeltmandsstuer. Men samtidig er de også bevidste om, at de er i en offentlig institution. Hylden bliver her muligheden for at erobre en del af rummet som sit eget. En privatsfære, når man savner sit eget værelse. Privathed er et udtryk for menneskets behov for at kontrollere andres adgang til en selv, herunder krop og information. Det er et varierende behov, hvor den enkeltes behov for privathed kan variere fra overskud til underskud både i forhold til den aktuelle situation og i forhold til, i hvilken grad behovet er opfyldt. Privatheden afhænger af hvem, der vil have informationen, om hvilket aspekt af ens liv og med hvilket formål. Opfyldes behovet for privathed ikke, kan det medføre en følelse af ubehag og være udfordrende for ens sociale relationer. Privathed er derfor et vigtigt element i udformningen af både opholdsrum og patientstuen på Nyt OUH. Ex: At kunne tage sengetøj med hjemmefra At kunne have billeder af det man kan lide og dem man elsker med på patientstuen At kunne have et skrivebord på patientstuen At kunne tage egne plakater med At have en hylde til sine egne ting og personlige ting hjemmefra Det er alle elementer der, med udgangspunkt i den unges egen identitet, formår at transformere rummet fra et institutionelt standardrum (patientstuen) til et værelse. Noget de kender. Noget de er trygge ved.

10 10 / SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION WORKSHOP: BØRN & UNGE KLYNGEN PÅ NYT OUH Det skal ikke lugte af hospital - det er lidt creepy

11 WORKSHOP: BØRN & UNGE KLYNGEN PÅ NYT OUH / SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION / 11 Noget, der ikke ligner et hospital Århh. Medicin, det lugter altså bare virkelig dårligt. Han går med raske skridt mod tavlen og trykker ekstra hårdt, idet han sætter en blå post-it op med teksten: % medicinlugte. I en anden gruppe skriver en pige sedlen: Der skal ikke stå medicin over det hele. En tredje tilføjer: Det skal ikke lugte af hospital det er lidt creepy. En fjerde kommer med det meget konkrete forslag: Der skal dufte godt gerne af fersken Lugte udløser minder og får os til at associere og danne billeder. Lugten af sted er centralt for vores hukommelse. Eksempelvis ved anvendelse af æstetiske dufte kan man påvirkes både psykologisk og fysiologisk. Menneskets evne til at lugte kan anvendes til at frembringe behagelige for- og nervesystem. Et eksempel er tandlægeskræk, der for mange udløses af duftstofferne i Eugenol, der bruges på mange tandlægeklinikker. En lugt, der vækker minderne om tidligere tandlægebesøg og er en hyppig accelerator af tandlægeskræk. På samme måde har hospitalet som billede for de unge sin egen karakteristiske lugt. En lugt der både er ukendt og derfor utryg. Men som også vækker minder om tidligere hospitalsbesøg. Ligesom lugte fylder det visuelle indtryk af hospitalet også meget for de unge, der i idéerne om stemning og dekoration har udtrykt følgende: Det er fedt, hvis man ikke kan se slangerne De skal ikke alle sammen have det samme tøj på Det føles så hospitalsagtigt, når de har det der hospitalstøj på Jeg vil gerne have mit eget tøj på Personalet skal have tøj på, der ikke signalerer hospital Når vi fjerner de institutionelle udtryk fra rummet, så fjerner vi også det, der for patienten er fremmed og utrygt. Det er eksempelvis slangerne i sengepanelet, der minder os om, at vi er patienter. Minder om, at patienten er syg.

12 12 / SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION WORKSHOP: BØRN & UNGE KLYNGEN PÅ NYT OUH Hvad med at få en hund på besøg?

13 WORKSHOP: BØRN & UNGE KLYNGEN PÅ NYT OUH / SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION / 13 Noget, jeg kan lave Det kunne være fedt med en trampolin. Først sætter han ikke sin post-it på tavlen. Han forklarer, at det jo bare alligevel er en fuldstændig urealistisk idé, men at det altså kunne være godt at kunne røre sig og lege, når man bare ligger stille hele dagen. En medarbejder fra H.C. Andersen Børnehospital prikker ham på skulderen og fortæller: Vi har faktisk en rigtig stor trampolin ude hos os. For de unge er drømmen om en trampolin, en hal til boldspil og store udeområder til leg begrundet med et ønske om at kunne bevæge sig, hvis de er i stand til det. For personalet er de forskellige aktiviteter både de meget fysiske og de meget stillesiddende også en mulighed for at observere på den enkelte patients kapabilitet og derfra arbejde med empowerment ud fra den enkeltes behov. Det første de unge tænker på er adgangen til stikkontakter ved siden af patientsengen. Underholdningsmulighederne er her åbenlyse for de unge, der født som digital natives. Det er en del af deres sociale relationer, når de spiller Playstation sammen, chatter med hinanden og udforsker nettet - sammen. Men aktiviteterne er ikke begrænset til elektroniske og teknologiske elementer. Der blev også udtrykt et stort behov for at kunne være en del af et fællesskab. Måske endda få en af de andre patienter på besøg. En fortsat fysisk tilknytning til omverdenen er også vigtig for de unge, eksempelvis til kæledyr. Det kunne være rigtig godt, hvis min hund kunne komme på besøg, siger en pige, hvorefter en anden siger: Kan man overhovedet det, når man er indlagt?

14 14 / SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION WORKSHOP: BØRN & UNGE KLYNGEN PÅ NYT OUH Der skal være en MOR-alarm!

15 WORKSHOP: BØRN & UNGE KLYNGEN PÅ NYT OUH / SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION / 15 Noget, så jeg kan sige til og fra Det er ligesom, når man er i IKEA, så kan man rate sit humør. Så er grøn, at jeg er meget glad. En gruppe af de unge er i gang med at indrette patientstuen i størrelsesforholdet 1:1. På indgangsdøren har de sat en seddel med en grøn og en rød smiley. Idéen er, at de på en lidt mere udvidet skala vil kunne fortælle til alle, der kommer ind på stuen, hvilket humør de er i uden at skulle sige det højt til alle, der kommer ind. og pårørende, uden at de skulle sige det højt hvilket kan være ubehageligt i mange tilfælde. Det kan eksempelvis være svært at bede ens venner om at gå hjem, hvis man har brug for hvile. Og det er ligeledes svært at bede sygeplejersken om hjælp, når vennerne er på besøg inde på stuen. Muligheden for at kommunikere humør og følelser var blot Der kunne også være en alarm, når ens mor kommer. Flere af grupperne arbejdede på dagen med idéer, der kunne kommunikere den unges behov og følelser til personale En anden var en alarm, der blev udløst, når mor eller far var på vej. En tredje var en hemmelig knap i sengen, der fortalte sygeplejersken, at nu er det tid til, at gæsterne bliver sendt hjem.

16 16 / SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION WORKSHOP: BØRN & UNGE KLYNGEN PÅ NYT OUH At jeg kan føle mig tryg

17 WORKSHOP: BØRN & UNGE KLYNGEN PÅ NYT OUH / SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION / 17 Noget, så der er plads til alle Hvis jeg bliver indlagt en dag, så skal der være plads til, at jeg kan bede. En gruppe sammensat af unge med forskellig etnisk baggrund, er i gang med at brainstorme. Det er tydeligt, at der i gruppen er meget forskellige behov, og under deres dialog bliver det tydeligt, at her fylder religion meget for de unge. De snakker om religiøs rummelighed hvordan bliver der plads til bede og ønsker som et digitalt bedetæppe med indbygget kompas tager sin form. En pige siger: Faktorer som lys, farver, kunst, lyd, bevægelse, luft, personlighed, socialt, materialer, sikkerhed og hygiejne former det fysiske rum, der giver mulighed for optimal behandling og patientens heling og tilfredshed. Patientstuen er både et sted hvor man kan være social med sin familie og sine venner, men de unge udtrykker også et behov for, at der skal være et sted, hvor man kan være alene. Patientstuen som funktion, skal kunne rumme begge dele. Det er vigtigt, at jeg kan føle mig tryg. Pigerne i gruppen har fokus på indretning, og syntes det er vigtigt, at der er plads til alle. Der skal eksempelvis være plads til, at venner og familie kan overnatte. Trygheden kan de opbygge ved eksempelvis at have genkendelige ting hos dem. Plads til et skrivebord, Playstation, adgang til diverse der ikke er bestemte besøgstider. Hvis jeg skal føle mig tilpas, er det vigtigt, at der er rart på min stue. emne, som de unge har holdninger til. De unge syntes, at det er vigtigt, at de kan bestille det, de har lyst til, selvfølgelig indenfor de ernæringskorrekte rammer. Hvad gør vi med os, der ikke må spise gris siger en af drengene og starter en spændende snak om religiøs rummelighed. Her kommer religiøs rummelighed ind igen, og de unge er enige om, at der skal være forskellige valgmuligheder for alle uanset religion. De unge peger også på, at det er vigtigt, at deres pårørende og venner kan spise med, da det er hyggeligt at spise sammen.

18 18 / SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION WORKSHOP: BØRN & UNGE KLYNGEN PÅ NYT OUH Så vil jeg nok for alvor føle, at jeg er syg

19 WORKSHOP: BØRN & UNGE KLYNGEN PÅ NYT OUH / SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION / 19 Noget, så jeg ved, hvad der skal ske Jeg har brug for at vide, hvordan min dag ser ud. En gruppe arbejdede især med en ide, hvor de på en fysisk tavle har mulighed for at se deres plan for indlæggelsen. Tavlen kunne godt være elektronisk. Det centrale er, at overblikket over eget forløb er vigtigt. Visheden om, hvad der er sket og skal ske, når man er på hospitalet, der for de unge er en helt ny verden. Det harmonerer samtidig godt med ideerne i patient empowerment, hvor den enkelte patient tager ejerskab over sit eget forløb. Det er vigtigt for de unge, at de ved, hvornår de skal noget i forbindelse med deres indlæggelse. Det handler ikke kun om at skabe overblik. Det handler også om at forebygge socialt akavede situationer. Det er ikke sjovt, hvis du har vennerne på besøg, når du så bliver hentet af lægen. siger en pige og uddyber kort efter: Så vil jeg nok for alvor føle, at jeg er syg. Det er ikke sjovt, hvis vennerne er på besøg, når man bliver hentet af lægen. Det bliver til en ubehagelig påmindelse omkring ens egen situation om at være syg. I Erwing Goffmans identitetsteori opererer han med begrebet face, som noget der kan mistes i sociale sammenhænge. Vi opbygger, ifølge Goffman, vores sociale maske (face) gennem vores handlinger og i relation til vores omverden. Og den fortælling om os selv, som vi her bygger op, den kan vi miste. Det kender vi fra det danske udtryk at tabe ansigt. sion omkring det at fortsætte den normale skoledag med sin egen klasse via eksempelvis Skype. De unge var helt enige om, at de ville bruge en lang række af onlinetjenester til at foretage videoopkald til vennerne. Men de var ikke interesseret i at være med hele klassen. Forskellen på de to er et spørgsmål om, hvem vi ønsker at lukke ind i vores private sfære. De gode venner har tilladelse til at høre en anden historie om os, end hele klassen har. Og som en pige formulerede det meget bastant i gruppen: Så vil jeg jo bare være hende den syge i klassen. Det, der er på spil i pigens citat om at være den syge i klassen, handler om vores mulighed for selv at kontrollere vores fortælling om os selv.

20 20 / SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION WORKSHOP: BØRN & UNGE KLYNGEN PÅ NYT OUH Opsummering Hospitalets rum er mere end de ting og genstande, vi putter ind i det. At forme det fysiske rum skal give mulighed for optimal behandling gennem syntesen af funktionelle krav, indretning og sanseindtryk. Det er også et rum, der skal gøre det muligt for børn og unge at have en privat sfære og rumlighed i omgivelserne har stor betydning for patientens heling og tilfredshed. Børne- og ungeworkshoppen genererede inputs til indretning af fremtidens børne- og unge klynge på Nyt OUH. Der blev arbejdet med udgangspunkt i patientstuen, men der blev genereret inputs, der rækker ud over dette fokus. Herunder en opsummering af konkrete inputs/ideer under hvert afsnit: Noget, der er mit eget ningen, eksempelvis ved muligheden for at medbringe eget sengetøj, plakater og yndlingsting. Privat sfære kan understøttes ved at etablere en privat hylde til patienten, hvor personlige ejendele kan placeres. Noget, der ikke ligner et hospital Minimere det institutionelle indtryk ved at bruge æstetiske dufte til at stimulere patienten psykologisk og fysiologisk. Ansattes beklædning skal signalere hjemmelighed og skabe tillid og tryghed hos patienten. Patienten ønsker at anvende eget tøj under indlæggelse. Noget, jeg kan lave Patient empowerment styrkes ved adgang til forskellige aktiviteter, både fysiske og elektroniske. Eksempelvis styrkelse via sociale medier, gaming og kæledyr. Noget, så jeg kan sige til og fra At kunne kommunikere humør og følelser uden ord, eksempelvis via et smiley system. Mulighed for at kunne kommunikere behov uden ord, eksempelvis når besøg af venner bliver for langt, eller når der ønskes alene tid. Noget, så der er plads til alle Hensynstagen til religion, eksempelvis digitalt bede- Personlig indretning skaber tryghed under et hospitalsophold. Patientstuen som funktion skal kunne imødekomme social og individuel aktivitet, eksempelvis er der et stort ønske om rum til alene-tid og rum til samvær med familie og venner. Ønsker ikke faste besøgstider. Noget, så jeg ved, hvad der skal ske Patienten ønsker overblik og ejerskab over eget forløb, eksempelvis via en elektronisk tavle, der opdateres løbende. Sprog og termer målrettes patienten, således at al kommunikation er forståelig.

21 WORKSHOP: BØRN & UNGE KLYNGEN PÅ NYT OUH / SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION / 21

22 Vælg farve