Livsstilsproblemer samfundets eller den enkeltes ansvar?
|
|
- Monika Kirkegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Livsstilsproblemer samfundets eller den enkeltes ansvar? Det er i den enkelte borgees interesse at undgå livsstilsrelaterede sygdomme som følge af rygning, alkohol og fedme. Imidlertid har den samfundsøkonomiske debat en tendens til at overse, at borgerne i høj grad er informeret om cigaretters, alhohols og fed mads konsekvenser, men at borgerne alligevel ønsker at gøre brug af disse nærings- og nydelsesmidler. Den samfundsøkonomiske debat tager for lidt hensyn til den individuelle autonomi. Foto: Jens Honoré Eva Kjer Hansen Bac.polit. fra Københavns Universitet. Fødevareminister siden Før det Social- og ligestillingsminister fra MF siden Fra desuden medlem af Europa-Parlamentet. Indledning Diskussionen om livsstilssygdomme fylder meget i medierne, og det er godt. Det er med til at informere og bevidstgøre borgerne. Rygning, overvægt, alkohol og inaktivitet er årsag til en lang række folkesygdomme, som desværre koster mange gode leveår. At leve usundt er og bliver usundt. Og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at langt de fleste danskere ved, at det er usundt at ryge, drikke umådeholdent og spise for meget fedt og sukker. Det viser sig også i praksis. Langt de fleste danskere er ikke-rygere. Langt de fleste danskere drikker ansvarligt. Langt de fleste danskere holder måde med fedt og sukker. En ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet viser for eksempel, at danskerne gør sig umage for at spise sundt. I undersøgelsen blev 8385 mennesker interviewet om deres spisevaner, og de 78 procent siger, at de ofte eller meget ofte bestræber sig på at spise sundt. Tidligere var det kun seks ud af ti danskere, der gav udtryk for det. Resultaterne peger ifølge seniorforsker Margit Velsing Groth fra DTU Fødevareinstituttet på, at danskerne er blevet mere sundhedsbevidste i løbet af de sidste 10 år, se Groth m.f.(2009). Alligevel drikker nogle mennesker mere, end de kan tåle, ligesom nogle mennesker spiser mere, end de har godt af. Og nogle mennesker ryger, selvom de godt ved, at tobak er skadeligt for helbredet. Men al snak om epidemi i denne forbindelse er vildledende. 1 Vi har netop ikke at gøre med noget altomfattende, men med et problem hos en del af befolkningen. Nogle, fordi de kan lide cigaretter, alkohol og fed mad andre fordi de føler sig fanget i afhængighed af den ene eller anden grund. For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg, som apostelen Paulus skriver i Romerbrevet kapitel 7. Vi har kort sagt at gøre med det store filosofiske problem om den frie vilje. Kan mennesker, som i en eller anden forstand er afhængige, overhovedet siges at være frie? Og hvis disse mennesker ikke kan siges at være frie, skal staten så hjælpe dem ved at tvinge dem? Inden jeg besvarer dette spørgsmål, vil jeg gentage mine indledende pointer. Langt de fleste danskere lever sundt og stræber efter at leve sundt. Problemets omfang og karakter Politikere og læger kan derfor være nok så bekymrede over livsstilssygdomme. Men hvis et stort flertal af danskerne slet ikke er ramt af livsstilssygdomme, er de heller ikke tilbøjelige til at lade sig regulere. Og hvis en del af de mennesker, der lever usundt, netop føler, at de gør brug af deres frihed på eget ansvar, er politiske indgreb måske slet ikke acceptable overfor dem. Filosoffen John Stuart Mill formulerede det sådan her: Det eneste, der principielt kan retfærdiggøre magtudøvelse fra samfundets side over for borgerne i et civiliseret land, mod dennes vilje, er derfor hensigten om at afværge skade på andre. Hans eget vel, hvad enten det er fysisk eller moralsk, er ikke tilstrækkelig begrundelse. ( ) Samfundet kan med andre ord kun gribe ind over for de af vores handlinger, som berører andre. På alle andre punkter må vi være fuldkommen fri. Den enkelte borger er helt og holdent herre over sig selv, sin krop og sin bevidsthed. (Mill, 1859) I et liberalt demokrati som det danske er vores udgangspunkt altid det individuelle ansvar. Vi tager udgangspunkt i, at den enkelte borger har ret til at gøre, som han vil, så længe han ikke skader andre. Denne tanke om individuel autonomi er helt grundlæggende. Note 1 Vi er nødt til at gribe ind over for en epidemi, som hærger i de dårligst stillede samfundslag. (Niels Kærgaard & Thea Dam, 2008a) Den er grundlæggende i forhold til politiske processer, idet vi antager, at borgerne er oplyste nok til at kunne stemme. 32
2 Den er grundlæggende i forhold til økonomiske processer, idet vi antager, at borgerne er oplyste nok til at kunne disponere over deres egne penge. Og så er den selvfølgelig også grundlæggende i forhold til borgernes helbred, idet vi antager, at de er oplyste nok til at kunne gennemskue, at man bliver syg af at røg, druk og fed mad. Jeg er for mit eget vedkommende interesseret i at leve så lang tid som muligt. Derfor vælger jeg at leve så fornuftigt, som det nu kan lade sig gøre. Jeg spiser ost og drikker vin og motionerer til gengæld en hel del. Det er mit valg. Men jeg vil ikke fælde dom over, hvordan andre skal leve deres liv. Kun undtagelsesvis kan vi fratage borgerne deres individuelle ansvar. Og såfremt vi politisk skal acceptere sådanne undtagelser, skal de være særdeles velbegrundede. Her nytter det ikke noget, at læger og andre bliver fornærmede, fordi politikere og borgere betragter deres krav om forbud og regulering med skepsis. Det er kun naturligt, ja ligefrem sundt at vise skepsis, når nogle ønsker at begrænse vores individuelle frihed. Jeg har det på den måde, at min skepsis stiger i takt med, hvor skingre argumenterne bliver. Nogen mener, at politikere har blod på hænderne, når de ikke går ind for forbud. 2 Desværre er argumenterne til fordel for forbud og regulering af tobak, alkohol og fødevarer ofte meget unuancerede. Man sammenligner æbler og bananer eller i nogle tilfælde kloakker og sodavand. Da man i sin tid indførte kloakering, vakte det voldsom harme og forargelse. Skulle statsmagten bestemme, hvor man skulle forrette sin nødtørft? I dag ville de fleste nok betakke sig for datidens latriner, og på samme måde kan man forestille sig, at man om nogle år vil tænke tilbage på de uhyggelige tider, hvor det var helt normalt, at børn drak en halv liter sodavand om dagen, (Klarlund Pedersen, 2008a) En ting er at sprede afføring i gaderne. Det rammer alle. Noget andet er at indtage sodavand. Det rammer den enkelte. Tredjeparts-effekter hvor omfattende er de? Jeg har mødt mange argumenter for indgreb i borgernes ryge-, drikkeog madvaner. Et af de bedre argumenter handler om tredjeparts-effekter. Hvis en ryger f.eks. skader andres lunger, er der vel tale om et overgreb? Det er i hvert fald tilfældet, hvis rygeren pulser løs i et område, hvor hans medmennesker er nødt til at opholde sig. For eksempel i et skolelokale eller et sygehus. Når vi har at gøre med tredjepartseffekter, er jeg derfor meget tilbøjelig til at ønske regulering. Reguleringen tjener i dette tilfælde til at beskytte andres rettigheder. rimelighed, at man kan tale om ægte tredjeparts-effekter. Ikke-rygeren har i disse tilfælde selv valgt ulempen ved røgen for til gengæld at opnå noget andet i form af nogle fornøjelige oplevelser på baren eller cafeen. Uanset om man bryder sig om det eller ej, findes der en særlig værtshuskultur i Danmark, hvor rygning er en del af samværet. Det mindretal af danskerne, som ønsker at være del af den kultur, skal ikke forfølges med forbud. De skal have deres åndehuller, hvor de frivilligt kan træde ind i de røgfyldte lokaler, som andre skyer som pesten. Ud fra det perspektiv mener jeg, at regeringen har fundet et nogenlunde fornuftigt kompromis. Rygning er forbudt i større restauranter og cafeer, men tilladt i de mindre, hvor indehaveren også tit står bag disken. I sidstnævnte er det på egen risiko at være gæst og medarbejder. Og er man utilfreds med røgen har man altid muligheden for at vælge blandt det store flertal af etablissementer, hvor rygning er forbudt. I forhold til alkohol og usund mad er det meget tvivlsomt overhovedet at tale om tredjeparts-effekter i den egentlige betydning af begrebet. Hvis vi lige her ser bort fra børn opvokset i misbrugsfamilier. Det er rigtigt, at indtagelse af alkohol kan spille sammen med asocial adfærd, vold, hærværk og meget mere. Men det er ikke en nødvendig sammenhæng. Navnlig ikke, når vi kan konstatere, at langt de fleste danskere er i stand til at indtage alkohol forsvarligt. Det er også rigtigt, at umådeholdent indtag af sukker og fedt kan føre til en belastning af sundhedsvæsenet. Men den belastning er ikke en ægte tredjeparts-effekt. Heller ikke hér er der en nødvendig sammenhæng. Nogle mener ganske vist, at rygning, alkohol og fed mad medfører så mange skatteyderbetalte sundhedsudgifter, at man kan tale om en klar tredjeparts-effekt. Men denne belastning af sundhedsvæsenet er faktisk en følge af et politisk valg, ikke et privat. Et stort flertal i Folketinget har i årenes løb valgt, at borgerne skal have fri og lige adgang til sundhedsvæsenet uanset om de selv har påført sig deres dårligdomme. Derfor er der ikke tale om en tredjeparts-effekt, men om et bevidst politisk valg. Uanset hvor utilfredse vi er med de udgifter, som rygere, alkoholikere eller overvægtige afstedkommer, har vi valgt at sikre dem behandling. En helt særlig slags tredjeparts-effekter vedrører de børn, som lider under deres forældres alkoholmisbrug eller voldelige adfærd. Mange dårlige vaner går desværre i arv hos børnene. Skal spædbørn have en forringet livskvalitet, fordi deres forældre er storrygere? Skal børn i det Men diskussionen om tredjeparts-effekter er ikke klokkeklar. Nogle ikkerygere kan jo ønske at opholde sig i røgfyldte lokaler af egen fri vilje, måske på en bar eller en cafe. I sådanne tilfælde mener jeg ikke med Note 2 Klarlund Pedersen, ( 2008). 33
3 hele taget have en forringet livskvalitet, fordi de får alt for meget fed og sukkerholdig mad af deres forældre? Dette er nok det mest relevante problem overhovedet i forebyggelsesdiskussionen. I modsætning til voksne kan børn ikke siges at have den information og den frihed, som skal til, for at vi kan betragte livsstil og sundhed som et personligt ansvar. Skal man så forbyde rygning i private hjem, hvor der er mindreårige børn? Skal man stille krav om, at forældre skal fodre deres poder med godkendt mad? Det ville være at gå for vidt både af praktiske og af principielle grunde. I forhold til børn gives der ingen nemme forbudsog reguleringsløsninger. Børn er forældrenes ansvar, indtil myndighederne må skride ind. Lighed i sundhed har de dårligst stillede ingen fri vilje? Man må erkende, at livsstilsproblemerne vedrører en mindre del af befolkningen, og man må erkende, at en del af dette mindretal ligefrem ønsker en bestemt livsførelse. Det efterlader en gruppe af livsstilsramte, som ønsker hjælp til at lægge vanerne om. Dem skal vi hjælpe, når de misbruger tobak, alkohol og mad. Alle ved, at der skal mobiliseres selvdisciplin, hvis man skal motionere hver dag, kvitte smøgerne, drikke mådeholdent og spise sundt. Når det er sagt, er der ingen tvivl om, at det også er langt mere overkommeligt at mobilisere selvkontrol til at efterleve sundhedsbudskaberne, hvis man har fysisk og psykisk overskud, hvis man tilhører de såkaldte ressourcestærke. Man må altså sætte spørgsmål ved, om valg af livsstil er et helt frit valg? (Klarlund Pedersen, 2008) Jeg er enig i, at det kan være vanskeligt at vælge sundt, hvis det er en daglig kamp. Men jeg nægter på forhånd at stemple de socialt dårligt stillede som mennesker med en mindre grad af fri vilje end alle andre. Midlet mod dårlige vaner kunne selvfølgelig være forbud. Nogle peger på, at befolkningen ligefrem efterspørger forbud. Politikere og organisationer er i hvert fald altid klar med nye ideer. Forbud mod gratis genopfyldning af sodavand på restauranter, forbud mod slik ved kassen i supermarkedet, forbud mod alkoholreklamer og så videre. De få undersøgelser, der er lavet af den slags forbud, tyder på, at de ikke virker. Forbud mod alkoholreklamer vil således ikke øge sundhedstilstanden i Danmark nævneværdigt. Forebyggelseskommissionens egen rapport viser, at det blot vil øge en danskers levealder 0,02 år, svarende til knap 1/3 måned. Jeg vil ikke benægte, at forbud i princippet kunne tænkes at virke. Voldsomme omvæltninger virker jo tydeligvis. Note 3 Niels Kærgård & Thea Dam, Mens den vestlige verden har oplevet en fedmeepidemi med stigende forekomst af type-2-diabetes, har udviklingen været stik modsat i Cuba, der som følge af Sovjetunionens fald og manglende støtte, oplevede en økonomisk krise i Der var mindre råd til benzin og mad. Krisen medførte et reduceret gennemsnitligt kalorieindtag fra kalorier til kalorier per dag. Antallet af fysisk aktive blev øget fra 30 procent til 67 procent. I gennemsnit havde den enkelte borger et vægttab på 5 kilo, og forekomsten af fedme faldt fra 14 procent til 7 procent. Antallet af personer med type-2-diabetes blev mere end halveret, og antallet af personer med hjertesygdom faldt med en tredjedel. (Klarlund Pedersen, 2009) Man kan således glæde sig over, at de stakkels cubanere trods alt fik lidt ud af sammenbruddet i deres økonomi. Men jeg er ikke overbevist om, at voldsomme omvæltninger er tilrådelige. Målet helliger bestemt ikke midlet. Hvis man f.eks. forbyder alkoholreklamer, bliver næste naturlige skridt at forbyde reklamer for burger-kæder, for sodavand, for chokolade osv. Det bliver skruen uden ende. Afgifter en hjælp til forebyggelsen? I stedet for deciderede forbud, giver det i teorien mening at regulere ved hjælp af afgifter. Det gør man også i vid udstrækning i forhold til tobak og alkohol. Til gengæld er det en langt vanskeligere sag i forhold til fødevarer i øvrigt. Nogle økonomer argumenterer for, at man kunne indregne alle de negative konsekvenser af bestemte fødevarer i en afgift. 3 Og de argumenterer for, at højere afgifter på usunde fødevarer har en effekt. Det sikkert også ville have en effekt på folks forbrug af chips og saftevand, hvis prisen steg astronomisk. Det har de nok ret i. Men hvordan beregner man den rette afgift? Sagen er jo den, at selv fedtholdige og sukkerholdige fødevarer spiller en vigtig rolle i vores kost. Appelsinjuice indeholder sukker, men er sundt i en vis udstrækning. Mælk indeholder fedt, men er sundt i en vis udstrækning. Det er altså umådelig svært at definere en usund fødevare, idet ernæringen skal ses i en sammenhæng. Fedt er for eksempel godt for de ældre. Vin er sundt i moderate mængder. Men i det hele taget handler det om at spise varieret. Hvis vi kun levede af gulerødder, ville vi dø. Og hvorfor egentlig regulere folks indtag af fødevarer? Indtaget af fedt og sukker? Er det ikke mere præcist at regulere direkte på deres overvægt? Nogle mennesker spiser meget, men slider jo kiloene af med fysisk træning. Hvis økonomerne virkelig tager økonomiske incitamenter alvorligt, burde de stille et forslag om, at alle danskere med jævne mellemrum blev målt, vejet og fik fastsat om de er overvægtige. Hvorefter de så skulle betale en strafafgift for hvert eneste kilos overvægt. Se, det ville sandelig være at rette prisinstrumentet mod det rigtige mål, hvis man var tosset nok til at bruge prissystemet som undertrykkelsesinstrument. Så tossede er økonomerne heldigvis ikke. Endnu. Sand frihed består ikke i, at staten manipulerer med prissystemet. Hele ideen med prissystemet er netop, at priserne danner sig selv som følge af menneskers handlinger. 34
4 Nogle økonomer påpeger, at det koster penge at leve sundt. Og de nævner som eksempel, at det er dyrere at fylde børnenes madpakke med groft rugbrød end med hvidt toastbrød. Men det er ikke korrekt. Et kilo groft rugbrød koster cirka 20 kroner, mens toastbrød koster knap 30 kroner kiloet. Og for eksempel er det altid billigere at drikke vand end saftevand, minimælk i stedet for sodavand og spise gulerodssnacks i stedet for vingummi. De store udfordringer for almindelige mennesker er ikke at finde gode billige og sunde fødevarer, men at komme af med de dårlige vaner og de nemme løsninger såsom at købe en (dyr) burger i stedet for at lave maden selv. På et tidspunkt var mange også medlemmer af Forebyggelseskommissionen interesseret i tanken om differentieret moms. Både af politiske og af faglige grunde. Politisk har jeg altid været bekymret for, at differentieret moms ville betyde, at alle og enhver kom rendende med deres lille Hassan, der skulle støttes via momssystemet fordi det var sundere end alternativet. Salg af postevand på flaske. Chokolade med et lavt indhold af sukker. Og så videre, bare for at nævne et par eksempler. Efter offentliggørelsen af Forebyggelseskommissionens rapport er tanken om differentieret moms på fødevarer heldigvis stendød. Kommissionen har analyseret en momsnedsættelse på frugt og grønt. Men kommissionen har valgt ikke at anbefale at gå videre med ideen, da effekten er minimal og omkostninger meget høje. Gode, sunde tilbud I stedet for et Forbuds-Danmark er jeg med på at fremme, hvad professor Bente Klarlund Pedersen har kaldt et Tilbudsdanmark. Jeg mener, at langt de fleste mennesker godt kan tage vare på deres eget liv og tage konsekvenserne af deres egne valg. Vi har netop set betydelige fremskridt i danskernes sundhedstilstand, uden overdrevne forbud men i kraft af oplysning. Oplysning virker. Både i den forstand, at borgerne ved, hvad der er sundt og usundt. Og i den forstand, at de handler derefter. Men det første er faktisk det vigtigste i et demokratisk samfund. Politikerne skal ikke betragte borgerne som brikker, de kan rykke rundt med efter forgodtbefindende. Oplysning fremmer selvbestemmelse Nogen vil sige, at vi til hudløshed har hørt, at vi bliver overvægtige, hvis vi spiser for megen fed mad. Men kampagner kan faktisk flytte forbruget. 90 ernes kampagner mod fedt Let sovsen Jensen og Skrab smørret har virket. De fik danskerne til at tænke over tandsmørret på brødet og den daglige fløde i sovsen. Man kan se et tydeligt fald i danskernes indtag af fedt i kostundersøgelserne på baggrund af disse kampagner. Kampagner skaber opmærksomhed og giver måske det skub der skal til, hvis folk altså har lyst til at lægge deres livsstil om. En undersøgelse fra Mandag Morgen og Tryg Fonden viser, at mange efterspørger hjælp til at lægge vanerne om (Mandag Morgen & Tryg Fonden, 2008). Jeg mener, at vi skal målrette indsatsen for at hjælpe de svagest stillede, frem for at hale forbud og regulering ned over hovedet på hele samfundet. Man hjælper ikke mennesker ved at binde dem og begrænse dem. Det er blot umyndiggørelse. Jeg ønsker ikke at leve i et gyldent bur, i et 'Regeldanmark', hvor individet fritages for at tænke selv og tage stilling til det liv, det fører. Lovgivning, forbud, restriktioner og afgifter er ikke løsningen på alle problemer hverken på statsligt eller på mere lokalt niveau. Nøglen ligger i vores holdning til vores kost. Jeg hørte engang om en mor, der skældte ud til et forældremøde, fordi pædagogerne ikke begrænsede fejringen af børnefødselsdage med kage og flødeboller. Det var såmænd ikke fordi den pågældende mor var puritansk. Nej, hun syntes bare, at det var så svært at sige nej til børnene derhjemme, når de krævede slik og kage. Og derfor skulle børnehaven ikke servere den slags, børnene fik nok derhjemme. Men hvad nytter det at kræve sund mad i børnenes institutioner og på arbejdspladserne, hvis man derhjemme fortsætter den usunde livsstil med chips, sodavand og slik? Og hvad hjælper det, at slikket i supermarkedet placeres på øverste hylde bagerst i butikken, hvis det ligger i nederste skuffe hjemme i køkkenet? Jeg vil gerne advare mod troen på, at børns kostvaner først og fremmest grundlægges i daginstitutionerne. Børns kostvaner grundlægges i hjemmet. Og det er forældrenes ansvar at sørge for, at de selv og deres børn lærer, hvad der er sundt og usundt. Forældrene må gå forrest som rollemodeller for deres børn. Det går f.eks. ikke, at far rynker på næsen over 'kaninfoderet', når salaten sættes på spisebordet. Eller at det foretrukne transportmiddel til og fra skole er bilen. På den måde lærer børnene kun, at sund mad er kedeligt, og at motion er lig med at rulle vinduet op og ned i bilen. Det er i hjemmet, at de sunde kost- og motionsvaner skal forankres. Og det er forældrene, der må sætte grænser og tage stilling til, hvad der er i orden at spise og drikke. Er det eksempelvis mælk, vand eller sodavand, der skal stå på spisebordet om aftenen? Skal slik være en del af hverdagen eller gemmes til særlige lejligheder? Og er det cyklen, bilen eller benene, der skal bruges til og fra skole? Det handler om, at man som forældre må have en holdning og mod til at sige fra. Som minister skal jeg ikke blande mig i, hvad folk vælger at spise. Det er ikke min opgave hver dag kl. 17 at stå i landets supermarkeder og lægge 'de rigtige' fødevarer ned i familiernes indkøbsvogne. De fleste ved også godt selv, når de falder for fristelsen til at putte noget fedende eller direkte usundt i indkøbskurven. Men de gør det alligevel. Vi har alle - både børn og voksne - brug for et lille frirum eller for at synde engang imellem. Og den frihed vil jeg ikke fratage familierne. Min opgave er derimod at sikre, at familierne ved, hvad de spiser, og kan træffe deres valg på et oplyst grundlag. Mit mål er derfor at skabe sunde rammer, så familierne har mulighed for nemt at vælge den sunde livsstil og fravælge den usunde. Det behøver ikke kræve yderligere restriktioner. 35
5 Jeg har netop lanceret et nyt nordisk ernæringsmærke, Nøglehulsmærket. Nøglehulsmærket skal gøre det nemmere for forbrugeren at træffe et sundt valg i indkøbssituationen. I en travl hverdag kan man hurtigt miste overblikket, når man tager en vare op af køledisken og skal forsøge at gennemskue, om den er sund eller ej. Det er ikke altid lige let. Men er der et Nøglehulsmærke på en vare, så har vi, som COOP s reklamer siger: læst varedeklarationen for dig og godkendt den. Nøglehulsmærket kan sættes på fødevarer, der opfylder særlige krav til lavere indhold af sukker, salt, fedt, samt højere indhold af kostfibre, end andre produkter i samme kategori. For brød og brødblandinger er der desuden krav til indholdet af fuldkorn. Tiltag som nøglehulsmærket er med til at gøre det nemmere at tage det sunde valg. Det er godt, men ikke nok i sig selv. Det er også vigtigt, at vi hele tiden oplyser om, hvordan en sund kost sammensættes. Fra statens side skal vi tage hånd om de familier, der har svært ved at klare hverdagen, og vi skal skabe rammerne for, at alle familier har mulighed for at vælge en sund livsstil. Dårlige vaner kan være svære at ændre. Men det kan godt lade sig gøre med information, frivillighed, flere sunde fristelser og ikke mindst bevidstheden om, at vi hver især må påtage os et personligt ansvar for vores egen sundhed. Referencer Groth M.V., Sørensen M.R., Biltoft-Jensen A, Matthiessen J, Kørup K, Fagt S Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt DTU Fødevareinstituttet Klarlund Pedersen, Bente Med lov skal sundhed fremmes, Politikens kronik d. 22. april. Klarlund Pedersen, Bente. 2008a. Sundhed ved lov, FoodCulture nr.15 side 8 Klarlund Pedersen, Bente Hjælp danskerne, Weekendavisen Ideer, d. 9. januar. Kærgård, Niels & Thea Dam Økonomi, moralisme og fedme, Berlinske Tidendes kronik d. 5. november. Kærgård, Niels & Thea Dam.2008a. Hellere rig og rask end fed og fattig, Berlinske Tidendes kronik d. 19. December. Mandag Morgen & Tryg Fonden Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne, København. Mill. John Stuart On Liberty. Penguin Books Ltd, London & New York 1982 Jeg mener, at mennesker selv har et ansvar for, hvad de spiser, og dermed for deres egen sundhed. Og jeg mener, at staten skal lade være med at tage friheden fra os gennem forbud, regulering og uigennemtænkte afgifter. 36
TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y. Det talte ord gælder
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 118 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 3. december 2008 TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y Det talte
Læs mereHandleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder
Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover
Læs mereSund mad. giver hulahop. i kroppen
Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereUndervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag
Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis
Læs mereDin livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION
Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION
Læs mereHøringsforslag Forvaltningens kommentar Forslag til ændring
Politik for mad, måltider og bevægelse i fritidsinstitutioner og klubber Forord Mad, måltider og bevægelse er vigtige elementer i børns hverdag. Mange børn tager hjemmefra om morgenen uden at have spist,
Læs mereHVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?
8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk
Læs mereEvaluering Livsstil for familier
Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste
Læs mereBørnebyens kostpolitik
Børnebyens kostpolitik Kernehuset / Kastanjehuset PILDAMSVEJ 4 C HAVNBJERG 6430 NORDBORG Kostpolitik: Sund mad God madpakke Hyggelige måltider God oplevelse behov Redigeret oktober 2011 Forord Kostpolitikken
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mere2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016
2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)
Læs mereHvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?
En artikel fra KRITISK DEBAT Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? Skrevet af: Signild Vallgårda Offentliggjort: 29. oktober 2009 Regeringens Forebyggelseskommission, som kom med sin rapport
Læs mereSocial- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm. F)
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 153 Offentligt Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm.
Læs mereLektion 03 Samfundet og mine vaner DEBATKORT. I New Zealand er det lovpligtigt at benytte cykelhjelm. Skal det også være det i Danmark?
DEBATKORT 01 I New Zealand er det lovpligtigt at benytte cykelhjelm. Skal det også være det i Danmark? inspiration Fakta-indspark til debatten Allerede i 1903 blev tanken om sikkerhedsseler til biler fremført,
Læs mereGode råd om at drikke lidt mindre
4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel
Læs mereLektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereSTRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken
Læs mereInspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad
Baggrund for inspirations folder: Inspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad I 2008 udarbejdede Høje Taastrup Kommune en kost politik og i opfølgning af denne udarbejdede Sengeløse Skole sin egen
Læs mereTale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereBULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]
Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Adresse Mors mobil-nr. Mors navn Mors adresse Fars mobil-nr. Fars navn Fars adresse Antal søskende alder Skemaet
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereForedrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950
Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,
Læs mereErnæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune
2015 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå deres
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark
8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets
Læs mereGod smag, der styrker din krop
Arla Protin God smag, der styrker din krop til patienter og pårørende Med Valleprotein Serveringsforslag: Gifflar Et par gifflar er godt selskab til Arla Protin. De giver masser af energi (kalorier), er
Læs mereUnges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne
Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER
Læs mereGuide: Sov godt - og undgå overvægt
Guide: Sov godt - og undgå overvægt Motion og slankekure er ikke nok. Vil du have styr på vægten, skal du sove nok. Dårlig søvn giver nemlig overvægt, siger eksperterne. Af Line Feltholt, januar 2012 03
Læs mereAlle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.
1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,
Læs mereEn fantastisk ændring! Torsdag, 13. august 2009 12:21 - Senest opdateret Tirsdag, 18. august 2009 11:46
Det var med en vis skepsis jeg satte mig ind i bilen og kørte mod Odense for at komme på Stines kostkursus. Jeg havde indtil da prøvet alt. WW, DDV, diverse slankepiller, almindelig sund fornuft, diætist,
Læs mereVaner. Af Hanne Voldby Jensen
Vaner Af Hanne Voldby Jensen Vaner er svære at bryde, fordi de med tiden bliver mere eller mindre ubevidste. De fleste kender til argumentet jamen, vi plejer at., når der er nogen, der udfordrer de normale
Læs mereNogle planter skal ikke vandes... 56 Hold ud, ellers vinder du ikke!... 58 Gud smiler til dig... 60 At være knyttet til Jesus... 62 Gud har skrevet
Indhold Forord... 8 Det gælder om at vinde!... 10 Vi vinder, fordi han vandt!... 12 Kun du kan kæmpe din kamp... 14 Der er kun én salve, der duer!... 16 Et ocean i Guds hånd... 18 Hvilket lys foretrækker
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs mereDanskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.
Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.dk 2 Danskernes fedtindtag Skrab brødet det (Andel voksne, der ikke
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereGode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol
Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs merePrøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3
Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereHvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?
Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor
Læs mereLille John. En måned med Johannesevangeliet
Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn
Læs mereUndervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice
Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber
Læs mereSkal kostrådene ændres? DMA januar 2008
Skal kostrådene ændres? DMA januar 2008 Else Molander s Ernæringskontor De officielle kostråd: Grundlaget for kostrådene Videnskabelig dokumentation Nordiske Næringsstof Anbefalinger Regelmæssige undersøgelser
Læs mereElevbesvarelser 4.-6. klasse
Antal returnerede spørgeskemaer: 134 Hvor ofte spiser du noget i 10-pausen om formiddagen? 13% 30% 7% 19% 3 3-4 x om ugen 1-2 x om ugen Hvor ofte har du madpakke med? 90% 7% 2% 0% 3-4 x om ugen 1-2 x om
Læs mereSammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG
Læs mereFedme i et antropologisk perspektiv
Fedme i et antropologisk perspektiv Anders Lindelof, Anders.lindelof@stab.rm.dk Aarhus Universitet, phd stud 26. oktober 2010 Dagens program 1. Fedmefacts 2. Hvad er antropologi og hvorfor er det interessant
Læs mereSide 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.
Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6
Læs mereDel 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven
Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Hvorfor en kostpolitik? I Magdalene Haven mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet denne kostpolitik.
Læs mereMejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer
Mejeri & sundhed Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Danskernes holdning til mælk Spørgsmål Hvordan opfattes mælk? Hvordan påvirker medieomtale og anbefalinger? Undersøgelsen Kilde: Danskernes
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereFYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?
FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereRødding 9.00 750 Nu titte til hinanden 448 dåb 41 Lille Guds barn 588 Herre, gør mit liv til bøn 722 Nu blomstertiden. Lihme 10.30
1 Mos 32,25-32, Jak 1,22-25, Joh 16,23b-28 Rødding 9.00 750 Nu titte til hinanden 448 dåb 41 Lille Guds barn 588 Herre, gør mit liv til bøn 722 Nu blomstertiden Lihme 10.30 3 Lovsynger Herren 300 Kom sandheds
Læs mereLøbetræning for begyndere 1
Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil
Læs mereUlighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid
Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet
Læs merePædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset
Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...
Læs mereElcykel Testpendlerforløb
Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.
Læs mereKostpolitik. Regnbuen, Valhalla og Fjelsted Harndrup Skole
Kostpolitik, Valhalla og Fjelsted Harndrup Skole Kære forældre! Middelfart Kommune ønsker at sætte fokus på sund levevis herunder sunde fødevarer og gode kostvaner i alle kommunens dagtilbud, skoler og
Læs mere4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722
4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?
Læs mereBenjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.
Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014
Læs mereAPU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet
APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,
Læs mereSund mad. giver hulahop. i kroppen
Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgelig vigtigt,
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereBalance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen
Læs mereMini guides til eksamen
Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:
Læs mereNOTAT. Sundheds- og Sygefraværspolitik 10. september 2010. Sundhedspolitik
NOTAT Sundheds- og Sygefraværspolitik 10. september 2010 Sundhedspolitik I departementet vil vi gerne være med til at skabe rammerne for en god og sund livsstil og et trygt arbejdsmiljø. Som led i dette,
Læs mereTa det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.
Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet
Læs mereUdkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014
Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereMJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs mereBilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1
Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1 Indledning INT: Okay, det er denne her brochure, det handler om. D: Mmm. INT: Og hvad tror du, den handler om? D: Den her brochure? Den handler
Læs mereBILAG 1: Interview med Karina Nielsen, 24/4-15
Antal i husholdningen: 2 Alder: Karina 41, Kaj 46 Aalborg, Nordjylland BILAG 1: Interview med Karina Nielsen, 24/4-15 Har I et madbudget? Nej Har du et skøn på hvor meget I bruger om måneden? Jeg tror
Læs mereBilag 6. - Interview med Mikkel 28 år, d. 28 april 2016
Bilag 6. - Interview med Mikkel 28 år, d. 28 april 16 5 Interviewperson (Mikkel): M Interviewer (Sofie): I Korte pauser: Fysiske handlinger: () Relevante fysiske træk: [] I: Hvad vægter du højt for, at
Læs merePrædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:
Læs mereGuide. Kom op på. sider trænings -hesten igen. Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria
Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Kom op på 12 sider trænings -hesten igen Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få motivationen tilbage INDHOLD: Derfor er det
Læs mereDagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45
HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande
Læs mereThomas Feld Samfundsfag 05-12-2007
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Hvad er sundhed?...2 Tegn på sundhed...2 Sundhed i forhold til livsstil....4 Bilag...7 1 Indledning Der skal gøres rede for hvad der forstås ved
Læs mereSpørgeskema om din nyresygdom
NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT
Læs mere5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192
5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når
Læs mereRosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue
Sanghæfte Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Mel.: Fra Arild s Tid drog ud paa farten. Vi Rosportsfolk er raske Gutter, vor Krop har Solens gyldne Lød, og vi af Kraft og Sundhed strutter,
Læs mereSukkersheriffens. 10 skud. om blodsukkerbalancen
Sukkersheriffens 10 skud om blodsukkerbalancen 1 Blodsukkerbalance er din sundeste chance Ved stabil blodsukkerbalance er indholdet af sukker i blodet næsten konstant. Alle kulhydrater omdannes i fordøjelsessystemet
Læs mereInterviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.
Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev
Læs mereEn sund og aktiv hverdag
Der er noget, du skal vide om En sund og aktiv hverdag Vejledning i hvordan man som pårørende til en person med demens kan støtte Produceret af: Køge Kommunes Demensteam juni 2014 Layout og opsætning:
Læs mereALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen
ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt
Læs mere3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en
3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.
Læs mereRAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9.
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelse GRUNDLAG Glostrup - Klassetrin (7,8,9)
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 Hvordan lød mon verdens første spørgsmål? Det kan I jo tænke lidt over
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mere