Vækst og erhvervsudvikling via folkebibliotekerne. Afsluttende projektrapport for VICTOR ALBECKS VEJ AARHUS C

Transkript

1 VICTOR ALBECKS VEJ AARHUS C sb@statsbiblioteket.dk Danske Bank CVR/SE EAN DIREKTE MOBIL nkf@statsbiblioteket.dk Afsluttende projektrapport for Vækst og erhvervsudvikling via folkebibliotekerne

2 Indhold 0. Resumè...3 Side 2/16 1. Overordnet beskrivelse af projektet og projektforløbet Interview og efterprøvning af hypoteser Hvad skal bibliotekerne tilbyde til Erhvervsfremmeaktørerne? Hvad siger Erhvervsfremmeaktørerne til idéen? Hvad siger Bibliotekerne til idéen? Samlet konklusion Hvad er næste skridt?...7 Bilag 1. Spørgeskema interview-fasen....8 Bilag 2. Konceptbeskrivelse Bilag 3. Spørgeskemaer evalueringsfasen....15

3 0. Resumè Projektet har taget udgangspunkt i 4 lokale kommuner og har i dialog med biblioteker og erhvervsfremmeaktører forsøgt at afklare behovet for en Ny erhvervsservice fra bibliotekerne for at bidrage til at skabe vækst. Projektet har på grundlag af dialogen lavet en konkret mock-up af en mulig ny service, og efterfølgende lavet en mini-brugerundersøgelse hos de fire lokale erhvervsfremmeaktører og de fire styregrupperepræsentanter fra bibliotekerne. Konklusionen på denne minibrugerundersøgelse og projektet som helhed er, at der er markante lokale forskelle i behov og prioriteringer både på biblioteksside og erhvervsfremmeaktørernes side. Den valgte mock-up-service kan dermed ikke karakteriseres som en service, der er stor efterspørgsel efter og enighed om at etablere. Projektet har dog fundet flere positive delelementer som i en ny sammenhæng og i et andet set-up vil kunne bidrage til en evt. fremtidig biblioteksservice eller til et nyt og anderledes projekt. Side 3/16 1. Overordnet beskrivelse af projektet og projektforløbet. Projektet er gennemført og afsluttet i henhold til tidsplanen. Dog er den sidste evalueringsrapport fra de deltagende erhvervsfremmeaktører først modtaget i udfyldt stand medio juni efter flere rykkere. Projektet har gennemgået de fire faser: 1. Projektinitiering 2. Konkretisering og planlægning 3. Afprøvning 4. Evaluering Fase 1 omhandlede etablering af styregruppe og projektgruppe, samt afklaring af projektplan og tidsplan. Fase 2 omfattede udarbejdelse af spørgeskema og gennemførelse af fire besøg og interview hos lokale erhvervsfremmeaktører i Skanderborg, Herning, Viborg og Horsens. Spørgeskema er vedlagt i bilag 1. Fase 3 omfattede databearbejdning fra interviews og udarbejdelse af et koncept for en ny erhvervsservice fra bibliotekerne til erhvervsfremmeaktørerne/erhvervsvirksomhederne. Konceptet er vedlagt i Bilag 2. Fase 4 omfattede en evaluering af konceptet. Der blev brugt 2 varianter af samme spørgeskema overfor henholdsvis erhvervsfremmeaktørerne og bibliotekerne. Spørgeskemaer er vedlagt i bilag 3.

4 Projektet har arbejdet ud fra følgende grundhypoteser: A. Erhvervsfremmeaktørerne og erhvervsvirksomhederne har et uopfyldt behov for viden - herunder forskningsmæssig og universitær viden B. Denne viden er i mange situationer vanskeligt tilgængelig og svær at formidle til erhvervsfremmeaktører og erhvervsvirksomheder C. Bibliotekerne besidder spidskompetencer til at finde og formidle viden, derfor kan vi fungere som katalysator for at fremme vækstmuligheder D. Bibliotekerne har et positivt image og er kendt for at levere høj kvalitet af vore serviceydelser. Side 4/16 2. Interview og efterprøvning af hypoteser Ud fra interviewene i fase 2 fik vi ikke helt bekræftet hypoteserne om, at erhvervsfremmeaktørerne/erhvervsvirksomhederne har et uopfyldt informationsbehov. Og vi fik ligefrem afkræftet hypotesen om, at de efterspørger universitær og forskningsmæssig viden. Erhvervsfremmeaktørernes dialog med erhvervsvirksomheder handler yderst sjældent om forskningsmæssig eller universitær viden. De har intet behov på dette felt. Erhvervsfremmeaktørerne føler sig rimeligt godt dækket ind mht. deres informationsbehov. De vil dog gerne have stillet endnu flere og især kvalitativt verificerede informationer til rådighed. Især hvis det ikke koster noget. De informationsområder, det vil være relevant at fokusere på er: - Eksportrelaterede services i form love, regler og praktiske informationer i forhold til enkelte lande. - Facts om demografi og erhvervsstrukturer i andre lande - Kulturelle grundoplysninger i tilfælde af behovet for at rejse til udlandet og/eller at mødes med udenlandske forretningsforbindelser - Hurtig adgang til relevante informationer - Henvisning til pålidelige kilder til at finde informationer. Erhvervsfremmeaktørerne anerkender, at bibliotekerne generelt har spidskompetencer indenfor informationssøgning og informationsformidling, men de har ikke opfattet det sådan, at bibliotekerne har prioriteret at udnytte disse ressourcer målrettet mod at betjene dem eller erhvervsvirksomhederne. Erhvervsfremmeaktørerne tvivler således på, om bibliotekerne vil prioritere at servicere erhvervsvirksomhederne på en måde, så det vil kunne opleves som en målrettet og dedikeret indsats for at opfylde erhvervsfremmeaktørernes behov. Erhvervsfremmeaktørerne kan ikke forestille sig, at de skal henvende sig på biblioteket; de ønsker i stedet at blive betjent, der hvor de er. Dvs. via telefon, mail eller selvbetjening på nettet. Deres ønske er således, at der skabes en service som er målrettet mod deres behov, og som etableres med nogle servicenormer, der tilgodeser erhvervsvirksomhedernes behov. De

5 ønsker, at personalet skal udvise en servicekultur, som er dedikeret til at betjene erhvervskunder. Fra Herning blev det fremhævet, at det også er en mulighed at flytte fysisk sammen med Erhvervsorganisationerne, som det i dag sker via Infogate i Herning. Side 5/16 Erhvervsfremmeaktørerne stiller sig tvivlende overfor om bibliotekernes spidskompetencer på andre fagområder kan målrettes til en servicekultur, som er 100% rettet mod deres behov, hvilket vil være et krav for at de er interesseret i at benytte bibliotekerne. 3. Hvad skal bibliotekerne tilbyde til Erhvervsfremmeaktørerne? Skal det være Infogate eller Biblioteksvagten, som danner rammen om et koncept til afprøvning blandt erhvervsfremmeaktørerne? I projektgruppe og styregruppe blev vi hurtigt enige om, at vi skulle gå efter et koncept i stil med Biblioteksvagten. En Infogate-løsning ville kræve stor personalemæssig indsats lokalt. Det ville blive dyrt, og det ville kræve meget efteruddannelse. Desuden ville det være svært at sikre et stabilt kvalitetsniveau, da servicen ville blive meget personafhængig og få lokale varianter. Vi valgte derfor Biblioteksvagt-modellen, hvor servicen bliver markedsført og præsenteret som en central/landsdækkende webservice, og hvor flere biblioteker kan gå sammen om at stille de nødvendige kompetencer og ressourcer til rådighed. Kunderne vil ikke kunne få personlig fysisk betjening (det har de heller ikke givet udtryk for, at de ønsker), men vil kunne få service via selvbetjening på nettet, mails eller telefonisk betjening. Ved at etablere den ny erhvervsservice som et landsdækkende kompetencecenter, hvor flere forskellige biblioteker kan byde ind med lokale spidskompetente medarbejdere, kan servicen bygges op i flere faser, hvor dels målgruppen kan udvides etapevist, og fagområderne som tilbydes kan udbygges etapevist. Servicen vil dermed kunne starte snævert i forhold til udvalgte kunder, og det vil være muligt at starte op uafhængigt af geografi. 4. Hvad siger Erhvervsfremmeaktørerne til idéen? Servicen blev beskrevet i form af en mock-up af skærmbilleder, og blev forelagt de 4 lokale erhvervsfremmeaktører, som samtidig blev bedt om at udfylde et kort evalueringsskema om deres interesse for en sådan erhvervsservice fra bibliotekerne? Samt om deres interesse i at bidrage til et projekt for at skabe servicen? Konklusionen på evalueringen deler sig med Hernings evaluering, som adskiller sig fra de 3 andre.

6 Herning har en velfungerende Service via Infogate, hvor den lokale fysiske tilstedeværelse og tætte dialog foretrækkes, frem for en landsdækkende generel service. De 3 øvrige erhvervsfremmeaktører udtrykker en positiv interesse for at benytte servicen, hvis den er god og velfungerende og gratis. De vurderer dog ikke, at det er en service som de vil benytte særligt ofte. De angiver desuden, at det er meget usikkert at forholde sig til en service, når den kun er beskrevet på tegnebrædtet. Side 6/16 De tilkendegiver samtidigt, at de ikke har mulighed for eller vilje til at prioritere deres personaleressourcer til et fælles projektforløb med bibliotekerne for at etablere servicen. Men hvis bibliotekerne med egne kræfter etablerer en velfungerende erhvervsservice, så er de yderst positive overfor at benytte sig af den. 5. Hvad siger Bibliotekerne til idéen? Herning Bibliotekerne har i dag en velfungerende lokal/regional erhvervsservice i form af Infogate. Infogate servicerer også enkelte kunder udenfor lokalområdet og internationalt. Herning Bibliotekerne vil gerne bidrage til udvikling af området og deltage i diverse projekter fremadrettet. Udfordringen i den sammenhæng er, at det eksisterende Infogate ikke umiddelbart kan gøres landsdækkende, da det i høj grad er baseret på lokalkendskab og fysisk nærvær til erhvervsbrugerne. Kunsten vil derfor være, at drage nytte af Herning Bibliotekernes erfaring i et set-up, som kan spille sammen partnere, der starter med et andet udgangspunkt. Viborg Bibliotekerne giver udtryk for en prioritering, der pga begrænsede personalekompetencer og materialeressourcer ikke sætter erhvervsområdet højest. 2 ud af 4 biblioteker (Skanderborg og Horsens) giver udtryk for, at de gerne vil bidrage aktivt til et eventuelt projekt om en ny erhvervsservice. Viborg, Horsens og Skanderborg vil gerne bidrage til at markedsføre og profilere servicen overfor det lokale erhvervsmiljø (erhvervsfremmeaktører + erhvervsvirksomheder), hvis servicen etableres i bibliotekssystemet. Horsens nævner desuden, at prioritering af området ikke vil ske uden en drøftelse og enighed med Business-Horsens. Bibliotekerne giver i øvrigt udtryk for, at der p.t. er andre opgaver i relation til de mindre erhvervsvirksomheder, (f.eks. elektronisk indberetning til skat og Danmarks Statistik) som skaber et grundlag for at betjene erhvervskunder, og at det måske kunne bruges som løftestang for at udvide med en informationsservice. 6. Samlet konklusion Konklusionen på disse evalueringer fra henholdsvis erhvervsfremmeaktører og lokale biblioteker er:

7 at der er en begrænset lyst og ambition til at satse egne ressourcer på et projektinitiativ om en ny erhvervsservice både fra folkebiblioteker og erhvervsfremmeaktører, at der er en positiv vilje til at gå med, hvis nogen andre vil påtage sig at løfte opgaven. Erhvervsfremmeaktørerne som brugere og bibliotekerne som lokale ambassadør for servicen. at der måske kan skabes en mulighed for at lave en landsdækkende erhvervsservice som en nationalbiblioteksopgave eller i et andet centralt set-up, Side 7/16 Spørgsmålet er så, om der kan findes en projektejer, som vil være den primære drivkraft, og som vil satse midler og ressourcer på at etablere en ny erhvervsservice? Engagementet til at bidrage med de nødvendige økonomiske og ressourcemæssige indsatser i et projektforløb blandt bibliotekspartnere og erhvervsfremmeaktører vurderes til at være begrænset. I England findes en sådan service, som er etableret via British Library, og som kan fungere som inspiration for et kommende dansk initiativ Hvad er næste skridt? Projektet har via de fire grundhypoteser forsøgt at bekræfte/afkræfte tidligere findings og konklusioner fra tilsvarende projekter i DEFF-regi, og efterprøvet om der kunne etableres et konkret projekt om etablering af en Ny erhvervsservice målrettet mod erhvervsfremmeaktører? Vi har fundet positive elementer, men der er også mange udfordringer, mange fordomme og mange holdninger, som skal overvindes for at etablere et velfungerende samarbejde mellem biblioteker og erhvervsliv. Det vil ikke være oplagt, at definere et projekt baseret udelukkende på forarbejdet i dette demo-projekt. Dette projekt kan bidrage med nogle positive elementer, som kan indgå i en større og bredere sammenhæng, såfremt der på et tidspunkt viser sig mulighed for at skabe et erhvervsrettet biblioteksprojekt. Styregruppedeltagerne er således ikke nået frem til en fælles og målrettet konklusion om at skabe en videreførelse af dette projektinitiativ, men ser et potentiale for at bygge videre på delelementer. Projektet dokumenterer, at der er markante forskelle i behov og prioriteringer i de fire kommuner - både på bibliotekssiden og på erhvervsfremmeaktørernes side. Styregruppedeltagerne vil i den forbindelse overveje, om der kan samles en kreds af interesserede partnere til at dyrke mulighederne for at lave et egentligt implementeringsprojekt af en bibliotekserhvervsservice og ikke mindst om der kan findes finansiering hertil?

8 Bilag 1. Spørgeskema interview-fasen. Side 8/16

9 Side 9/16

10 Side 10/16

11 Side 11/16

12 Bilag 2. Konceptbeskrivelse. Side 12/16