Bestyrelsens beretning 2016

Transkript

1 Bestyrelsens beretning 2016 Jeg vil ikke være statsminister i en regering, der ikke genindfører håndværkerfradraget! Disse ord sagde Lars Løkke, før Blå regering kom til posten, og sådan blev det heller ikke. I juni 2015 blev håndværkerfradraget indført, til fordel for væksten i de små og mellemstore virksomheder, til fordel for lærlingeoptagelserne og til fordel for staten, imod det sorte arbejde. At ordningen så fra 2016 blev til en grøn ordning, Kun til fordel for de grønne brancher, synes unødvendig. Vi mener stadig, at en sådan ordning bør være til fordel for en langt bredere del af det danske håndværk. I bestyrelsens sidste beretning, fremgik det at man så lyst på det kommende år. Dette så ud til at holde stik, Håndværksrådet analyser af 1 og 2 kvartal 2015 viste, at over 50 % af de spurgte virksomheder, mente at dansk økonomi var i langt bedre gænge, end samme tidspunkt året før, at langt flere virksomheder så det realistisk at udvide produktionen, at der ville blive ansat flere medarbejdere, og knap halvdelen af de spurgte virksomheder, forventede øget indtjening i forhold til forrige år. Sidste analyse fra 4.kvartal viste stort set det samme billede, men en anelse nedgående. Håndværkerfradraget har utvivlsomt bidraget til virksomhedernes syn på året der gik. Det næste vækst og jobskabende tiltag, man kunne håbe på fra regeringens side, vil være genindførelse af det tilskud virksomhederne fik, ved at tage lærlinge. Det kunne blandt andre tiltag, være med til, at forebygge den manglende arbejdskraft, der synes at opstå, inden for nogle år. For alt for mange af de unge vælger stadig en gymnasial uddannelse. For 5-7 år siden, tog 20 % af en årgang, en lang videregående uddannelse, det er nu steget til små 30 %. I samme periode er andelen af unge, der tager en faglært uddannelse faldet fra 30 til 22%, og det selvom, at alt peger i retning af massiv manglende kvalificeret arbejdskraft, i håndværksfagene. Der er derfor ved at opstå et misforhold, mellem udsigterne til behovet for arbejdskraft i håndværks fagene, og på den anden side, de uddannelser de unge vælger. For at få eleverne til at interesse sig for byggeri og industri, bør erhvervsuddannelserne indgå, på folkeskolernes skemaer. Gerne således, at ingen elever forlader folkeskolerne, uden at kende til erhvervsuddannelserne. Dette arbejdes der heldigvis på fra flere fronter. Måske er det netop derfor, at de føromtalte tal synes at være bedre for Bornholm. Tal fra Dansk industri Bornholm viser, at 30 % af de unge vælger erhvervsuddannelser, men 63 % vælger stadig gymnasiet. Men uddannelse af elever kræver også at virksomhederne tager dem i lære, ellers kan de gode tiltag være ligegyldige. Jeg kan derfor endnu engang kun opfordre virksomhederne til, at få taget flere lærlinge. Som det ser ud nu, på landsplan, så er det de små og mellemstore virksomheder, som tager lærlinge. I hvert fald inden for byggeriet. De større virksomheder på mand, og de helt store virksomheder, synes at halte efter. Men også de helt små virksomheder, 2-3 mandsfirmaer, bør tage ansvar, og tage en lærling. Der er så mange muligheder i dag, for korte aftaler, og ikke mindst dele-lærlinge. Sidste nyt omkring præmiering af de virksomheder som tager lærlinge er, at socialdemokraterne

2 Har indstillet ønske om, at forhøje den refusion som virksomhederne får, når eleverne er på skoleophold, under uddannelsen. Vi håber på forslaget bliver vedtaget. Mht. erhvervslivet på Bornholm, så er det stadig industrivirksomhederne som stjæler overskrifterne. Store investeringer har båret frugt, og de formår stadig at konkurrere med de andres lande billigere arbejdskraft, ved at levere kvalitet og overholde leveringsaftalerne. Det synes efterhånden kun, at være den omtalte mangel på arbejdskraft, der kan stoppe den udvikling. Og netop mangel på arbejdskraft er der også her iværksat Planer for. Et for nylig opstået samarbejde mellem industrivirksomhederne, jobcenteret og campus Bornholm skal give de ufaglærte og ledige et langt større indblik i hvad de går og laver. Et kursus og praktikperiode, skal lære dem at begå sig i industrivirksomhederne. Det bliver også nødvendigt, hvis det fortsætter som det har gjort til dato, hvor blandt andet Jensen Danmark har udvidet med ikke mindre end 100 medarbejdere, over de seneste 2 år. Men også byggeriet på Bornholm, er i vækst. Sidste år kunne jeg berette at man så frem til de kommende større byggerier, som var under opsejling. Disse byggerier er nu opstartet. Byggerier som Campus, Hammershus besøgscenter, akutafd. På Bornholms sygehus, større dagligvarer forretninger og ikke mindst fjernvarmen, gør at de fleste bornholmske virksomheder har fyldte ordrebøger. Hertil kommer kommunens Energibesparende tiltag i flere bygninger, og man må forvente at de private følger med. Flere større byggerier på vej, det kommer vi blandt andet til at høre om senere på aftenen. Det tegner godt. Til gavn for alle virksomheder på Bornholm, har man oprettet en stilling som tilflytterkonsulent. Tilflytterkonsulenten hører under business center Bornholm og Bornholms Vækstforum, Hvor der blandt andet er en udmærket og meget oplysende hjemmeside kaldet flyttilbornholm. Tilflytterkonsulenten har til opgave at finde et match for tilflytterne, til det bornholmske erhvervsliv. Det er et rigtigt godt tiltag, at have en medarbejder med et stort netværk, og som kan tale historien om Bornholm, og de arbejdspladser som der er, eller som vil komme. Det er vigtigt, at den kommende manglende arbejdskraft, bliver omtalt som en succes for tilflytterne, og ikke at det er et problem for Bornholm. Sidstnævnte kan gøre at kunder over fra ikke tør entrere med bornholmske virksomheder, ad frygt for de tror vi ikke kan levere varen. Tilflytterguiden giver også tilflytterne muligheder for, bedre at finde job til både ham og hende. Kommende arbejdskraft, vil også bestå af flygtninge. Bornholm er tildelt en del flygtninge, som er kommet her af nød. Af dem som vælger at bosætte sig, skal vi have i arbejde. Nogle politiske røster mener, at vi skal have mange flere, for at kompensere fra den fraflytning som foregår. Men skal vi nu ikke lige spise brød til, og se om dem som er her, kan komme i arbejde. Der har været meninger om, at flygtninge skal kunne komme ud i bornholmske virksomheder, 14 dage efter ankomst, den tror jeg ikke på. Men ingen tvivl om, at overlæggeren skal sættes højt, og at det skal prioriteres højt på dagsordenen. Men for at få dem ud i byggeriet, Er det vigtigt at sproget og færdighederne er til stede. De skal derfor hurtigst muligt undervises i min. Engelsk, og gerne dansk, og deres kompetencer skal frem i lyset. Det er lykkedes flere store industrivirksomheder at få flere i arbejde, og det uden de store sprogkundskaber, det er rigtig godt gået. Landbruget ligeså. Der er ingen tvivl om, at det er i arbejde at indlæringen sker hurtigst. Men for mindre virksomheder i feks. byggeriet, Ser jeg større udfordringer, hvis ikke de førnævnte kvalifikationer er til stede. Sidste nye tiltag, så nyt som fra i går, er at der er lavet en grunduddannelse for flygtninge, og at virksomhederne som ansætter dem, bliver økonomisk kompenseret.

3 Heldigvis er byggeriet som sagt i vækst. Der bliver for tiden udbudt rigtig mange opgaver. Men det er som, at udbuddene nu er skruet anderledes sammen. Tildelingskriterierne er stadig som altid billigste pris, og gerne helt uden forbehold. De er stadig fyldt, og det er side op og side ned, med krav, normer, standarder og regulativer, som vil være temmelig svært for en mindre virksomhed, at sætte sig ind i. De indeholder stadig flere forskellige beskrivelser, hvor den ene henviser til anden, og med en tilbudsliste så lang, at man skal dele arbejdet op i atomer. Til gengæld bliver det dårlige og dårlige beskrevet, omkring det der egentlig skal laves. Man fraskriver sig ethvert ansvar, laver et skitseprojekt, og lader det op til virksomhederne at projektere og dimensionere. Når man så spørger rådgiver, hvorfor det er skruet sådan sammen, er svaret at bygherre vil spare penge. Spare penge, spørger jeg. Men nogen skal jo projektere!! Og de små og mellemstore virksomheder, har ikke en ingeniør siddende på kontoret, hvem har råd til det? så nu må den mindre virksomhed så spørge rådgiver om en pris på projekteringen, hvad er så sparet???? Det man kunne have sparet sig, som bygherre, hvis man benyttede rådgiverne til at rådgive var al den bøvl der opstår når projektet starter, og spørgsmålene vælter ind. Projekterne går typisk hurtig i stå eller i hårdknude, da halvfærdige beskrivelser og tegninger ikke stemmer overens med virkeligheden. Tilbage sidder en utilfreds bygherre, en utilfreds rådgiver, og en utilfreds entreprenør. Disse udbud er typisk statslige og offentlige byggerier. Vi håber ikke det forplanter sig til større private byggerier. Fortsætter disse udbud, vil det kun være de helt store virksomheder som byder ind på opgaverne. Det er også langt fra en politik til fordel for lokal arbejdskraft. Altså til fordel for de små og mellemstore virksomheder. Velprojekterede udbud og fagentrepriser, er vejen frem til beskæftigelse af lokal arbejdskraft. Det ser vi blandt andet på hospitalet. Opgaven blev udbudt i fagentrepriser, hvor 6 af de 7 entrepriser er på bornholmske hænder. Det var det ikke på feks. Campus Bornholm. Og det bemærkede en lokal fagforeningsmand sig forleden, hvor han til stor undren, erfarede, at hele campus ikke laves af bornholmsk arbejdskraft. Han undrer sig over at jyske firmaer kan tage herover, og arbejde billigere, end bornholmske virksomheder kan. De bornholmske virksomheder må tage og spidse pennen, sådan blev det i hvert refereret. Jeg kan blot fortælle, at på trods af udbudsform og de store krav som blev stillet til virksomhederne, for blot at få lov til at give pris, så bød de bornholmske virksomheder ind alligevel. Og hvem siger at de bornholmske priser ikke er de rigtige? Ingen ved om de vundne entreprenører kommer ud med tab eller gevinst. Men når priserne nærmer sig, for blot at tage et beløb, f.eks mio. så er det ikke et forhastet og uovervejet bud, som kommer fra bornholmske virksomheder. De bornholmske virksomheder er tilpasset det miljø de befinder sig i. de er stærke på mindre projekter, og hvor risikoen ikke er større end at firmaet stadig eksisterer, hvis økonomien ikke holder. Deres medarbejdere ligeså. Og tro mig, det er ikke nødvendigvis jyder som kommer og gør det fysiske arbejde. Det er sjak som man hyrer ind til opgaverne. De jyske firmaer som har vundet opgaverne på campus, kan man se på byggepladser i hele Storkøbenhavn. De har folkene og økonomien til, at sådanne projekter kan gå begge veje. Man skal også huske på, at umiddelbart efter kontraktunderskrift, skal virksomhederne over for bygherre, stille en garanti på 15 % af byggesummen, altså over kr. 10. mio. og det selvom der kan gå over et ½ år Før man kommer i gang, og kan sende de første a`contoer. Lad mig bare i den forbindelse nævne, at bankerne stadig ikke er særlig nemme at forhandle med. For de bornholmske virksomheder, er der en tid efter campus. Har man ikke passet sine kunder i perioden at byggeriet står på, tror jeg ikke kunderne nødvendigvis er der bagefter.

4 Projektet kunne være spændende for de bornholmske virksomheder, ingen tvivl, men ikke for enhver pris. Jeg kan i den forbindelse nævne, at man blev lovet fagentrepriser, men fik for nogens vedkommende Entrepriser, som bestod af op til 10 forskellige faggrupper, og det er ikke en fagentreprise. De entrepriser som ikke gik de bornholmske virksomheders vej, kommer alligevel til at beskæftige bornholmske håndværkere. Flere af øens virksomheder, har kontakt til de udenøs entreprenører. Det bliver i den forbindelse spændende at følge hvor mange uddannelsesaftaler, byggeriet vil give. Bestyrelsen har taget hul på en dialog med kommunen. En dialog som skulle belyse hvordan kommunen vil udbyde fremover, og kommunens behandling af blandt andet byggeansøgninger. Mødet var ment som udstrakt hånd fra rønne håndværker og industri forening, og gav også et meget godt indblik i de opgaver man står stillet overfor, både som ansøger, men også som kommune. Der er ingen tvivl om kommunen står med samme udfordringer som entreprenørerne, efter man indførte ansøgningsportalen. Rokader og kompetencer er og bliver på sigt en udfordring, men samtidig skal de ansøgninger som kommer ind, også være af en standard, så man som ansøger har forholdt sig til reglementerne. I den forbindelse blev et minikursus oprettet, og rønne håndværk og industri`s medlemmer fik mulighed for et deltage. Med hensyn til kommunens udbud, så fik bestyrelsen få dage efter mødet, en henvendelse om at foreslå vores medlemmer, til at deltage i pilottest af kommunens nye udbuds system kaldet Bidex. Bidex er en portal, hvor fremtidige små og mindre håndværksopgaver, vil blive udbudt. Projektet pågår i test, i perioden fra 22. februar og 2 måneder frem. Udbudssystemet skulle bidrage til større gennemsigtighed i udbuddene, og forhåbentlig gøre det nemmere at udbyde kommunens opgaver. Jeg ved ikke pt. om forventningerne er indfriet, men regner med at kommunen kommer med oplysninger, når metoden er evalueret. Pt. tror jeg ikke der er marginal grænser på de udbudte opgaver, men det kunne i så fald være et forslag herfra, at få det indført. Alt andet vil bare give yderligere administrative opgaver for såvel kommunen og virksomhederne. Til kommunen kan jeg også kun opfordre endnu engang, at udbyde opgaverne til gavn for det bornholmske erhvervsliv. Udbyd nu opgaverne så man sikrer at bornholmske virksomheder kan være med. Start med at dele dem op i fagentrepriser, så kommer det helt ad sig selv. Og lad det blive en vane, at gøre jeres rådgivere opmærksom på, at I ønsker at benytte lokal arbejdskraft. Brug de muligheder der findes, gå gerne til kanten, vis I vil!! vi skal hverken have granit fra andre lande eller udenøs mælk, eller firmaer over fra Sjælland eller Jylland, til at levere bilparker leverandørerne findes her på Øen. Er der det det mindste tvivl, så spørg erhvervs livet. Hvis det så ikke lykkedes pga. krav om eu-udbud eller lignende, så begrund det over for os, så skal vi nok formidle budskabet videre, til vores medlemmer. Dette er absolut at betragte som en udstrakt hånd. Mht. foreningslivet på Bornholm, så synes det at leve i bedste velgående. Selvom det til tider er svært At få besat de tungeste poster i foreningerne, så lykkedes det alligevel til sidst, og nyt blod giver nye tanker. Det er langt hen ad vejen foreningerne, som får iværksat byfornyelser og andre aktivitets og turist tiltrækkende tiltag. Man ser det i Hasle, i Allinge, Svaneke, i Nexø og Aakirkeby. Foreningernes medlemmer Står tæt sammen. Det giver pondus, og det giver som regel også gevinst hos fonde og hos kommunalbestyrelsen. Jeg vil ikke sige at det kunne vi lære noget af, det vil bare give Bestyrelsen en masse at lave.. Men også fordi, at vi arbejder for bedre uddannelser, bedre udbud og bedre betingelser for de små og mellemstore virksomheder vi afholder studierejser, vi udarbejder medlemsblad, og vi har en stabil forening, med et stabilt medlemstal, og en sund økonomi, ønsker vi mere? Hvad synes I.. medlemmerne. Er der andre opgaver for vores forening?

5 Forleden var jeg til generalforsamling i rønne handelstandsforening. De har det sidste år, arbejdet med at give Rønne en identitet, ved at dele byen op i 7 oplevelsesgrupper. Hver gruppe skal fremover stå for arrangementer hver især, hvilket skulle bidrage til flere aktiviteter, og derved flere kunder, til byen. Det har også resulteret i en rigtig flot og informativ hjemmeside, hvor hver forretning og arrangement, er nemt at finde. Et rigtigt godt initiativ. Også Grønne Rønne synes efterhånden at have sat sit præg på bylivet. Der bliver stille og roligt flere grønne områder i byen, men lad os gerne se flere. Lad os få biblioteksparken med, og hele kyststrækningen langs kystvejen. Nogen kalder rønne for kedelig.. vi kalder den forsømt.. derfor er det rigtig godt at se, at der er foreninger og ildsjæle til at sparke liv i vores gamle havneby Oktober sidste år, var Rønne håndværker og industri forening på studietur til Krakow. Og hvilken tur. Turen gik direkte fra Bornholms lufthavn til Krakow, med eget fly, aftalt med DAT, 66 mennesker passer lige med deres små fly. På turen fik vi set slotte, den historiske Mariakirke, saltminer dybt under jorden hvor vores kondition blev sat på prøve. Vi besøgte den jødiske ghetto med de 60 stole, vi besøgte frygtelige Auschwitz og Birkenau, hvor man blot fik bekræftet, de rædsler vi alle har hørt om ske, under Nazi Tysklands besættelse. Vi besøgte også byen Nowa Hut, en by bygget op omkring et stort stålvalseværk, En bydel som aldrig blev en succes, og som i dag står tilbage som en nærmest død bydel. Med alt dette, krydret med kørsel i trabanter og kommunistiske busser, stod man tilbage med indtrykket af, at dette var en tur ud over det sædvanlige. At vejret, maden og gæstfriheden også var med, gør jo bare, at man igen håber på, at foreningen, i samarbejde med Hans-Aage, kan få arrangeret en lignende tur igen. At rejse koster penge. Det ser man også på årets resultat. Udgifterne er dog som forventet og budgetteret. Afkastet fra foreningens formuepleje, er ikke pranglende. Der er plads til forbedring, på trods af vores konservative aftale. Regnskabet fremlægges som på dagsordenen. I 2015/2016 har Foreningen mistet 2 medlemmer, og 4 er tilgåede. Foreningen har derved 130 medlemmer, som er fordelt på 15 forskellige brancher. Mht. kontingentet, foreslår Bestyrelsen en forhøjelse af kontingentet, fra kr. 475,- til kr. 500,-, med virkning fra Årets legater er tildelt de kvalificerede ansøgere. De fonde som bestyrelsen har ønsket lagt sammen pga. tiden var løbet fra formålene ( kr. til værdigt trængte håndværkere), har vi fået mulighed for at lægge sammen, så det nu er muligt at tildele større legater, til varetagelse af forskellige interesser, for Selvstændige håndværkere i Rønne. Foreningen har igen sidste år, modtaget økonomisk bidrag fra varelotteriet. Tak for det. For hvert solgt lodseddel, modtager Foreningen kr. 9.75,-. Varelotteriets bidrag går blandt andet til Kåring af årets lærling. December sidste år, gjorde bestyrelsen det muligt at handle varelotterisedler fra Forenings hjemmeside. Varelotteriets bidrag fra lodsedler købt på foreningens hjemmeside i december/januar, donerede foreningen til glad jul arrangementet, et arrangementet for Bornholms udsatte familier. Interessen for lodsedlerne var desværre ikke som forventet, men heldigvis får foreningen Jo bidraget for samtlige lodsedler købt hos de lokale forhandlere, så det aftalte beløb kunne stadig doneres. Varelotteriudvalget for Sjælland og Bornholm afholder deres næste udvalgsmøde på Bornholm. Jeg selv sidder i udvalget sammen med foreningens næstformand Torkild, som er sekretær i udvalget. Jeg kan endnu kun opfordre til, at er mand en spillefugl, er der fornuft i at spille på varelotteriet.

6 Torkild har lidt om varelotteriet, senere på aftenen. Af bestyrelsens foreningsarbejde, kan nævnes foreningens medlemsblad. Bestyrelsen synes bladet er en succes, og ønsker at udvide det. Bladet udkommer 4 gange Årligt, i 150 eksemplarer, og fremsendes foreningens medlemmer, samt personer og virksomheder, som vurderes have interesse for vores forening. Hans-Aage har lidt om bladet senere på aftenen. Bestyrelsen har også deltaget i håndværker og industriforeningernes samarbejdsudvalg, HIS-Udvalget, hvor vi sidder blandt 15 andre formænd for hele landet. Udvalget for nylig arbejdet på en kampagne, som skal sætte større fokus på håndværkerforeningerne, og Der ved også flere medlemmer og større indflydelse. En ny hjemmeside og en større reklamekampagne, er iværksat i samarbejde med PFS. Foreningerne har nu et fælles navn, HIF-Danmark. Det er også gennem HIS-Udvalget og i samarbejde med håndværksrådet, at foreningens næstformand, Torkild, er tovholder og foregangsmand, på at udarbejde en fælles kommunikationsplatform, som skal gøre det nemmere for håndværkerforeningerne at kommunikere med medlemmerne, at kommunikere foreningerne imellem, og i det hele taget, gøre kontingentopkrævninger osv. Nemmere. Torkild og jeg var så sent som i fredags afsted til HIS-udvalgsmøde i Odense, hvor Torkild fremlagde forslaget. Herefter vil der blive afholdt flere orienteringsmøder, rundt om i landet. Herudover har bestyrelsens medlemmer deltaget i BCB-møder, I LUU-møder, i Varelotteriudvalgs-møder, I Håndværksrådets formandsmøder, i repræsentantskabsmøder i entreprenørskab Bornholm, i andre forenings og organisationsmøder. Jeg synes i det hele taget, at bestyrelsen er vel repræsenteret i hele erhvervs og uddannelses arbejdet, på Bornholm. Slutteligt, er der kun at sige tak til bestyrelsen for at deltage aktivt i vores forening, og de møder vi bliver inviteret til. Og tak til jer, til medlemmerne i Rønne Håndværker og industri forening. Giv os gerne et forslag til hvad man synes er aktuelt at afholde et arrangement omkring, husk det er jer som skaber foreningen. Fortsat god generalforsamling.