01/2016 INDUSTRIFORENING HÅNDVÆRKER- OG RØNNE. et tværfagligt netværk af erhvervsfolk, der bl.a. arbejder for at præge erhvervspolitikken

Transkript

1 RØNNE HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENING» et tværfagligt netværk af erhvervsfolk, der bl.a. arbejder for at præge erhvervspolitikken og fremme erhvervslivets synspunkter - både lokalt og regionalt. 01/2016

2 BESTYRELSEN Formand /Jacob Svendsen Næstformand /Torkild Hansen Kasserer /Kurt Sjøholm Bestyrelsesmedlem /Birger Olsen Bestyrelsesmedlem /Hans-Jørn Krogh Hansen Bestyrelsesmedlem/ Liselotte Hjorth Pedersen Bestyrelsesmedlem/ Klaus Vesløv Sekretær/Roar B. Schou Adresse/Strandvejen 23, 3700 Rønne Hjemmeside / Version 01/2016 Udgivet af Rønne Håndværker- og Industriforening Redaktion/ Hans-Aage Steenberg Layout og tryk/ niveau2

3 INDHOLD /03 Formanden har ordet /04 Professionalisering af HIF- drift /06 Uddannelsessamarbejde Bornholm /07 Virksomhedsportræt /11 Ny udbudslov /12 Arkiv /14 Husk foreningens generalforsamling Fredag den 18. marts 2016 Velkommen/ RHI byder velkommen til nye medlemmer: /Max Ellegaard Hansen, Radarhoved Bornholm /Boskov Tømrer og snedker APS

4 04/ FORMANDEN HAR ORDET /af Jacob Svendsen, Direktør, Flemming Svendsens VVS ApS Godt nytår byder på mange udfordringer, både for det bornholmske samfund og for håndværker- og Industrivirksomheder på Bornholm. Opgaver som manglende arbejdskraft, flygtninge og asylsøgerproblematikken, nedskårede tilskudsordninger og større krav til byggeriet m.m. er blot nogle af overskrifterne. Fælles for dem alle er, at vi bliver nødt til at tage stilling til dem, hvis vi også vil være erhvervsaktive om nogle år. At vi inden længe kommer til at mangle arbejdskraft, kommer vel ikke bag på nogen. Det har der været talt om de sidste par år. En langvarig krise satte en stopper for lærlingeoptagelserne og Regeringen var samtidig for længe om at iværksætte tiltag for at få elever fra gymnasierne over til de faglige uddannelser. At få rettet op på dette, tager tid, og måske også for lang tid - det vil vise sig. Først og fremmest må vi hurtigst muligt forsøge at få rettet op på det forsømte. Vi skal have de unge ud i lære i virksomhederne. Virksomhederne må gøre sig attraktive, både under og efter læretiden, så de nyudlærte kommer tilbage til øen, i tilfælde af de også vil se hvad der sker på den anden side af vandet - og hvem kan bebrejde dem det. Men nogle virksomheder står allerede nu, med ubesatte stillinger, samtidig med at der går folk ledige. En opgørelse over ledighed fra december viste, at Bornholm ligger i top 10 mht. flest ledige. Vi må derfor have disse personer skolet omgående, til at kunne bestride disse samt også allerede kendte fremtidige stillinger Mht. asyl og flygtninge, så har en landsdækkende undersøgelse vist, at i hvert fald hver femte af de små og mellemstore virksomheder, er positivt stemte for at ansætte en flygtning. Virksomhederne er altså klar til at påtage sig et samfundsansvar. Man kan nok ikke forvente at hele erhvervslivet står på spring for at ansætte flygtninge, da der er en lang række udfordringer og omkostninger forbundet ved at ansætte flygtninge, siger afd. chef Frank Korsholm fra Håndværksrådet, om undersøgelsen. Af de virksomheder som ikke mente, at de kunne bruge en flygtning, fordelte svarene sig således, at sprogbarrieren udgjorde den største udfordring, her-

5 efter, at der vil være for stort timeforbrug pga. manglende kvalifikationer. Som det sidste så virksomhederne en for stor kulturel forskel. Der må derfor ikke lægges skjul på, at det er med de bornholmske virksomheder, som i resten af landet, at hvis de bornholmske håndværksvirksomheder, skal kunne ansætte flygtninge, er det uhyre vigtigt, at de lærer sproget. De bornholmske virksomheder beskæftiger også helt overvejende faglærte medarbejdere, med høj faglig stolthed. Det er derfor også nødvendigt, at få klarlagt om en flygtnings kvalifikationer, matcher de faglige krav i Danmark. Flere af de deltagende virksomheder i undersøgelsen, pegede på en form for indslusningsløn, på de opgaver som ikke kræver fagudlært arbejdskraft. Af bestyrelsesarbejde, har bestyrelsen netop tildelt de kvalificerede ansøgere deres legater. Bestyrelsens arbejde med at deltage i udarbejdelse af en fælles platform for Danmarks Håndværkerforeninger pågår ufortrødent, forhåbentlig med flere medlemmer og større synlighed til følge. Rønne håndværker og Industriforening udlovede i december, varelotteriets donationer pr. købt lodseddel på foreningens hjemmeside i december/ januar til fordel for arrangementet Glad Jul for socialt udsatte på Bornholm, et arrangement søsat af kokken Mikkel Marschall og Margrethe Kjellberg, på Bornholms efterskole. Interessen for lodsedlerne har ikke været overvældende, men heldigvis tildeles Foreningen også donationer fra lodsedler købt andre steder, så det forventede beløb kan tildeles arrangementet. I denne udgave af Foreningens medlemsblad, kan bl.a. læses om professionalisering af HIF-drift, Uddannelsessamarbejede Bornholm, hvad betyder den nye udbudslov for dig, præsentation af en medlemsvirksomhed mm.

6 06/ Professionalisering af HIF-drift /af Torkild Hansen For snart 2 år siden flyttede jeg fra Bornholm med min familie, for at blive salgschef for Icopal Danmark. Min første udmelding dengang var, at jeg ville stoppe alt foreningsarbejde, som jeg var med i på Bornholm. Det skulle dog vise sig ikke og holde helt stik. Eftersom jeg sad som næstformand i Rønne Håndværker & Industriforening, og var valgt til en periode, så blev vi enige i bestyrelsen om, at jeg ville sidde perioden færdig, før jeg ville trække mig. Da jeg synes, at det arbejde, som der er lavet i foreningen de sidste par år, har være rigtigt spændende, synes jeg, at det ville være ærgerligt at stoppe med at være en del af det nu, og da jeg har et stort hjerte for Bornholm, er det mig en stor ære, at kunne bidrage stadigvæk. Det vi er blevet enige om i bestyrelsen er, at jeg så er det udsendte bestyrelsesmedlem i Rønne Håndværker & Industriforening. Det betyder, at jeg er kommet med i en arbejdsgruppe, som arbejder med synliggørelse af lokale håndværker og industriforeninger i Danmark. Det vi arbejder med, er en fælles hjemmeside for alle HVI-foreninger i Danmark, og en kampagne sammen med Pension for Selvstændige. Kampagnen har til hensigt at skaffe nye medlemmer til lokale HVI foreninger, og dermed hjælpe lokale foreninger til at få flere medlemmer, og derigennem sikre, at der også er lokale HVI foreninger i fremtiden. Næste projekt er en professionalisering af HIF-drift, det vil sige et ens styresystem til foreningerne, der holder styr på medlemmerne, kontingent, hjemmeside- og billetsalg, For eksempel, så vil systemet kunne håndtere salg af billetter til vores rejser og tilmelding til generalforsamling. Dette vil være en kæmpe administrativ hjælp for de frivillige, der arbejder i foreningerne rundt om i Danmark. Vi har i bestyrelsen i Rønne håndværker og industri forening besluttet, at vi vil være med til at udvikle dette system sammen med Håndværksrådet, vi forventer at starte op på projektet til næste kontingent opkrævning

7 Uddannelsessamarbejde Bornholm /13 r /af Jens Peter Koefoed Uddannelsesleder for Håndværkerafdelingen på Campus Bornholm Et fælles projekt mellem Campus Bornholm og de bornholmske skoler Som en del af Folkeskolereformen blev Ungdommens Uddannelsesvejledningens (UU) på landsplan beskåret med 40 %. Denne nedskæring er slået i gennem i år, og det betyder i praksis, at UU Bornholm ikke længere kommer bredt ud i de bornholmske folkeskoler og laver vejledning. De skal fremover kun vejlede de ikke-uddannelsesparate elever i 8. og 9. Klasse (ca. 20 % af alle elever), og vejledningsansvaret er i stedet lagt ud til skolerne. Og det vil i praksis sige til de enkelte klassers lærere. For os på Campus Bornholm, som er ansvarlig for erhvervsuddannelser (EUD), har dette selvsagt fået alarmklokkerne til at ringe. I forvejen er vi - udover faldende årgange på Bornholm - udfordret af, at EUD i de senere år er blevet fravalgt til fordelt for gymnasierne (GYM = STX, HTX, HHX), og har på den baggrund oplevet et jævnt faldende elevtal. For at afhjælpe dette vedtog Folketinget i 2014 en EUD-reform, der med virkning fra august i år har som klart mål at øge andelen unge som søger ind til erhvervsuddannelser fra ca. 18 % i 2014 til 30 % i Virkningen er desværre udeblevet i første omgang. Faktisk oplevede vi ved august i år et yderligere fald i optaget - både lokalt og på landsplan. Vores vurdering er, at det i første omgang skyldes den usikkerhed, som EUD-reformen har skabt bl.a. pga. de skærpede adgangskrav, det faglige løft og den forkortede tid. Forventningen er, EUDreformen nok skal komme til at virke og i nogen grad vende udviklingen. Men at EUD-reformen som eneste middel er nok til at nå det ambitiøse mål om 30 % EUD-elever i 2015, er der få, som tror på. Her skal andre virkemidler i spil. Blandt andet vil vi være godt hjulpet af, at man fra Folketingets side også følger op med et karakterkrav til de gymnasiale uddannelser. Men lokalt på Bornholm kan vi jo ikke lovgive om adgangskrav til gym-

8 08/ Figur 1: Uddannelsessamarbejde Bornholms aktiviteter i skoleåret in- nasierne. Men hvad kan vi så selv gøre for at vende udviklingen? Ja, vi er faktisk allerede i gang. Campus Bornholm og Bornholms Regionskommune, repræsenteret ved både UU og skolerne, har nemlig etableret et samarbejde for at styrke overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Det blev opstartet i 2013 var indledningsvis formaliseret i rammen af det nationale projekt Ny Nordisk Skole. Da Ny Nordisk Skole blev nedlagt i forbindelse med regeringsskiftet i sommers, valgte Campus Bornholm og Bornholms Regionskommune at fortsætte samarbejdet lokalt under et nyt navn: Uddannelsessamarbejde Bornholm. Uddannelsessamarbejde Bornholm er formaliseret i et udvalg, hvor chefer og ledere fra de to institutioner mødes 4-5 gange årligt for at aftale og udvikle, hvilket samarbejde og hvilke tiltag Campus Bornholm og de bornholmske skoler skal have det kommende sko- denfor EUD leår. Af figuren her på siden fremgår det, hvilket udbud der er aftalt for skoleåret indenfor EUD (GYM har tilsvarende udbud, som dog er udeladt i denne figur) Indledningsvis var der mange GYMaktiviteterne bl.a. i form af talentklasser, men efterhånden er udbuddet af EUD-aktiviteter øget, så det matcher GYM-udbuddet. Som det fremgår er rettes aktiviteterne udelukkende mod udskolingen dvs Klasse. Hvad så med de mindre klasser? Hvem skal påvirke dem, kan man spørge. Her er et nyt tiltag sat i søen fra i sommers. UU Bornholm har søgt og

9 /09 fået midler til at gennemføre projektet Udsyn i Udskolingen, hvor målgruppen er folkeskolelærerne, indledningsvis fra Rønneskolerne og Hans Rømers skolen. Udsyn i Udskolingen skal klæde lærere på til at hjælpe unge fra Klasse med at vælge rigtigt. Lærere fra de pågældende skoler var på workshop i august og her blev igangsat en række initiativer, som skal gøre uddannelses- og erhvervsvejledningen i klasser kvalificeret. Som partnere i projektet er Campus Bornholm og udvalgte virksomheder - bl.a. JENSEN DK - inviteret med, og jeg deltog selv i workshoppen, hvor jeg fik indtryk af, at der blev igangsat nogle gode initiativer af de deltagende lærere og teams, som på sigt vil give en mere sammenhængende og kvalificeret vejledning af vores bornholmske skolelever. Blandt andet vil man på de deltagende skoler tænke erhvervsvejledningen ind allerede fra de små klasser, så påvirkningen sker i hele skoleforløbet og ikke kun i de største klasser. Og så kommer vi til pointen i forhold til os, som særligt interesserer os for at få flere elever ind på erhvervsuddannelserne. Som en del Udsyn i Udskolingen indgår nemlig, at der skal ske en særligt intensiveret indsats for at øge kendskabet til erhvervsuddannelserne - og ikke mindst til mulighederne som faglært på det danske arbejdsmarked. Og det er absolut en manglevare blandt elever, lærere og forældre i skolerne i dag, så det er et kærkomment tiltag. I praksis vil lærerne bl.a. i højere grad inddrage virksomhedsbesøg og i undervisningen inddrage virkelighedsnære eksempler fra arbejdsmarkedet, så børnene og de unge får sat flere billeder på deres erhvervsmuligheder og bliver udfordret på deres automatvalg, som i dag typisk er: Jeg skal i Gymnasiet. Det er jo et fint initiativ, men det skal jo også realiseres til virkelighed. Så herfra skal der lyde en opfordring til jer i de bornholmske virksomheder: Tag godt i mod de bornholmske lærere og elever, hvis de henvender sig til jer. Og hvis de ikke henvender jer, så tøv ikke med selv at opsøge dem og tilbyd jer som besøgssted eller besøgende i klassen. I kan jo starte med at tilbyde jer i jeres børns eller børnebørns klasser. På den måde vil vi sammen som en treenighed bestående af erhvervsskole, folkeskoler og erhverv sammen kunne løfte den store opgave det er at vende tilbagegang til fremgang til erhvervsuddannelserne og dermed sikre, at der er kvalificeret arbejdskraft til de bornholmske virksomheder også om 10 år.

10 10/ HENRIK ALFREDS MURERFORRETNING /af murermester Henrik Alfred Portræt af medlemsvirksomhed Som det efterhånden er ved at blive en tradition, får en af vores medlemsvidksomhed her mulighed for at præsentere firmaet for bladets læsere. Denne gang er det murermester Henrik Alfred, der fortæller om sin murerforretning: Henrik Alfreds murerforretning er etableret , hvor jeg startede op med 1 muresvend og mig selv. Som tiden gik og vi fik mere i ordrebogen, ansatte vi først en arbejdsmand og kort tid efter en lærling. Senere er der kommet et par stykker mere i staben. Vi er pt 5 i firmaet - 3 muresvende, 1 arbejdsmand og 1 lærling. Det er det antal, jeg føler passer bedst til mig, da jeg stadig arbejder med selv hver dag og har fingeren på pulsen. Med hensyn til lærlinge synes jeg, at det er vigtigt, at have en lærling, da

11 /11 vores håndværk skal bestå i mange år endnu, og det er både sjovt og spændende, at præge det unge menneske i murerfagets retning. Hvis vi ikke tager lærlinge ind, får vi et kæmpe problem om få år, da gennemsnitsalderen i murerfaget er meget højt. Vores primære arbejdsopgaver er ombygning, renovering, flisearbejde og forsikringsskader. Vi laver alt indenfor murearbejde, men mange af vores opgaver indeholder en del flisearbejde. Det er både i forbindelse med renovering af badeværelser, men også en del forsikringssager, der typisk giver meget arbejde i både bryggers og badeværelser. Det bliver heldigvis også til en del ombygninger og renoveringer, hvor vi også gerne står som hovedentreprenør, så kunden kun skal have kontakt til en håndværksmester, som så kan uddele diverse arbejdsopgaver. Vores vision for fremtiden er at bibeholde ca. 4-5 mand i arbejde samt at rådgive vores kunder, da der er mange spørgsmål, når der skal tages beslutninger vedr. diverse arbejde i hjemmet. Med håbet om et godt og arbejdsvenligt 2016.

12 12/ DET BETYDER DEN NYE UDBUDSLOV FOR DIG /af Jeppe Rosenmejer, chefkonsulent I Håndværksrådet En ny udbudslov skulle gerne gøre det nemmere og billigere for dig at byde på en opgave. Det er dog tvivlsomt, om udbudsloven kan indfri de høje forventninger om lavere omkostninger, fleksible regler og lettere adgang for de små og mellemstore virksomheder. Forventningerne til den ny udbudslov har været skyhøje, allerede inden den træder i kraft her til årsskiftet 2015/16. Den skulle gøre det lettere at byde på en opgave, sørge for færre omkostningerne i forbindelse med tilbudsgivning og gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at deltage i udbud. Fra EU-direktiv til dansk lov Den danske udbudslov er en implementering af EU s nye udbudsdirektiv, der præciserer de gamle direktiver og indarbejder gældende retspraksis, hvilket gerne skulle gøre loven klarere og lettere at forstå for ikke-jurister. Men når man bygger videre på eksisterende regler, er det begrænset, hvor store forandringer man kan lave og dermed hvor stor del af forventningerne man kan indfri. Det samme gælder for udbudslovens indhold vedrørende de små og mellemstore virksomheders adgang til offentlige udbud. Her er det også blevet ved signaler og anbefalinger frem for konkrete, håndfaste regler, som alle kan forstå. Tre vigtige punkter i loven: Flere budrunder For at fremme innovationen og medvirke til at det offentlige køber de løsninger, der passer bedst til deres behov, kan ordregiverne i større omfang bruge fleksible udbudsprocedurer. Med andre ord så kan en ordregiver vælge, at udbuddet skal igennem flere tilbudsrunder med forhandlinger og konkurrencepræget dialog blandt de deltagende tilbudsgivere. Den mere omstændelige proces vil selvsagt medføre større omkostninger for mange små og mellemstore virksomheder, da de skal skrive flere tilbud til samme sag. Mindre papir På nogle punkter vil de nye regler give mindre administrativt bøvl. Som tilbudsgiver kan man nøjes med at erklære, at man overholder de fastsatte krav, når man giver sit tilbud. Det er kun det vindende tilbud, der skal fremlægge dokumentation for, at kravene bliver overholdt. Denne regel vil gøre papirbunkerne markant mindre hos både tilbudsgiverne som ordregiverne. Større gennemsigtighed Fremover skal ordregiverne på forhånd vise den model, de anvender til at evaluere de indkommende tilbud og til at finde det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Dette vil skabe en større

13 /13 Jeppe Rosenmejer, chefkonsulent og jurist, har repræsenteret SMV erne i det lovforberedende udvalg, der i regi af Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen har været med til at udarbejde lovforslaget til den nye udbudslov, som bl.a. bestod af repræsentanter for både budgivere og udførende erhverv. gennemsigtighed omkring valget af det endelige tilbud og hjælpe tilbudsgiverne til at målrette deres tilbud. Indtil nu har det kun været gennem tilbudsfasen, at man som virksomhed kunne følge med. Selve valget af det endelige tilbud har været mørklagt, men det vil den nye udbudslov ændre på. Blandede bolcher Der er med andre ord både sødt, salt og syrligt i den nye udbudslov, som efter planen vil træde i kraft d. 1. januar Det er dog tvivlsomt, om den kommende udbudslov kommer til at leve op til de ønsker, man som SMV er kunne have til en SMV-venlig udbudspolitik, fx lave omkostninger og let adgang for SMV er i bl.a. byggefagene. På alle punkter er der nemlig tiltag, der trækker i hver sin retning og afhænger i stort omfang af, hvordan ordregiverne anvender reglerne. Den kommende udbudslov er derfor lidt en omgang blandede bolcher med på den ene side klarere regler og færre krav til dokumentation, som vil medføre færre omkostninger for de tilbudsgivende virksomheder. Men på den anden side vil ordregivernes ret til at øge brug af de omstændelige udbudsprocedurer også medføre, at de tilbudsgivende virksomheder skal bruge mere tid - og dermed flere penge - på at være med i budrunderne.

14 14/ FRA ARKIVET Så har Kurt Sjøholm igen været i arkivet: Foreningen fik erhvervet byggegrunden i Sct. Mortensgade i Rønne i 1891 for kr ,00. Og Professor Bidstrup havde for længst lavet tegninger og beregnet samlede udgifter til ca. kr ,00. Hertil gav indenrigsministeriet samt byrådet et tilskud og desuden begyndte man at få del i varelotteriets overskud. I 1893 kunne amtmand og kammerherre P. Holten foretage grundstennedlæggelsen samt den tids gældende mønter og grundstensdokument sluttende med følgende fromme ønske: Herre! Gud Fader! Lad dette værk lykkes og det må man sige er opfyldt.

15 MOGENS ELMER A/S ÅKIRKEBYVEJ RØNNE Telefon MOGENS ELMER A/S ÅKIRKEBYVEJ RØNNE Telefon A D V O K A T F I R M A E T P A L D A N A D V O K A T F I R M A E T P A L D A N Telefon MOGENS Telefon 5695 ELMER 0804 A/S ÅKIRKEBYVEJ RØNNE Bornholms Byggeforretning Bornholms ApS Tlf. Byggeforretning ApS Tlf MOGENS ELMER A/S ÅKIRKEBYVEJ RØNNE Telefon

16 Rønne Haandværker- og Industriforening ønsker alle en dejlig vinter!