Møde nr.: 13 Mødedato: 17. september 2013 Mødetid: Mødested: Mødelokale 1

Transkript

1 Dagsorden Økonomiudvalg Møde nr.: 13 Mødedato: 17. september 2013 Mødetid: Mødested: Mødelokale 1 Indholdsfortegnelse: Åben dagsorden 1 ØK Anlægsregnskab for Silkeborgvej, ombygning af krydset Schüttesvej/Skanderborgvej 2 ØK Anlægsregnskab for 532 Renovering af Klovenhøj, servicearealer 3 ØK Anlægsregnskab for Forum Horsens Stadion 4 ØK Anlægsregnskab for Større slidlagsarbejder og renoveringsarbejder ØK Anlægsregnskab for Køb af Horsens Uddannelsescenter 6 ØK Revisionspåtegning af regnskab 2012 og Revisionsberetning nr. 11 vedr. årsregnskabet ØK Gudenåkomiteen ØK Andelsboligforeningen Beringsgaard, Vestergade 7-21, godkendelse af skema C 9 ØK Andelsboligforeningen Beringsgaard - Andreas Steenbergs Plads 2, godkendelse af skema C 10 ØK Domea Horsens, Godsbanegade, anmodning om udpegning som bygherre/driftsherre og tilsagn til opførelse af almene familieboliger 11 ØK Erstatningskrav - Rønnealle 1, Brædstrup, jordbundsforhold 12 ØK Kommunalvalg orientering om brevstemmesteder og forslag til brug af kampagnematerialer fra Kommunernes Landsforening 13 ØK Udnyttelse af aktieforkøbsret i forbindelse med salg af GIS Danmark A/S 14 TM Rottehandlingsplan - strategi for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Horsens Kommune 15 TM Kommuneplantillæg , Egedal, Boligområde Egebjerg 16 TM Vedtagelse af Lokalplan Egedal, Boligområde Egebjerg 17 TM Vedtagelse af Lokalplan for skilte og facader 18 TM Vedtagelse af Tillæg 1 til Lokalplan Erhvervsområde Horsens Vest 19 TM Bropakke 29. Renovering af BaneDanmark broer i Horsens Kommune 20 TM Vedtægtsændring for MOTAS I/S samt udtrædelsesaftale for Odense Kommune i Motas I/S 21 SS Styringsaftale - Rammeaftale 2014 Lukket dagsorden 22 ØK Tilbud om køb af areal 23 ØK Salg af fast ejendom 24 ØK Tilbud om køb af areal 25 ØK Orientering

2 Side 2/43 1 ØK Anlægsregnskab for Silkeborgvej, ombygning af krydset Schüttesvej/Skanderborgvej Resumé Anlægsprojektet "Silkeborgvej, ombygning af krydset Schüttesvej/Skanderborgvej" blev afsluttet i 2012, og det endelige anlægsregnskab forelægges Byrådet til godkendelse. Sagen afgøres af Byrådet. Indstilling Direktionen indstiller, at 1. anlægsregnskabet "Silkeborgvej, ombygning af krydset Schüttesvej/Skanderborgvej" godkendes. Sagsfremstilling Den 27. april 2010 besluttede Byrådet at bevilge 11,5 mio. kr. til projekt "Silkeborgvej, ombygning af krydset Schüttesvej/Skanderborgvej". På samme tidspunkt vedtog Byrådet at erhverve ejendommen Silkeborgvej 29, da en del af ejendommen skulle bruges til vejregulering, fortov mv. Projektet blev afsluttet med udgangen af 2012, og anlægsregnskabet viser et mindreforbrug i forhold til den oprindelige bevilling på godt 1,4 mio. kr. Dette skyldes et væsentligt billigere tilbud end forudsat på grund af konkurrencesituationen indenfor bygge- og anlægsbranchen på udbudstidspunktet. /KS Bilag Bilag 1: Silkeborgvej - ombygnng af kryds Schuttesvej-Skanderborgvej

3 Side 3/43 2 ØK Anlægsregnskab for 532 Renovering af Klovenhøj, servicearealer Resumé Anlægsprojektet "Renovering af Klovenhøj, servicearealer" blev afsluttet i 2012, og det endelige anlægsregnskab forelægges Byrådet til godkendelse. Sagen afgøres af Byrådet. Indstilling Direktionen indstiller, at 1. anlægsregnskabet "Renovering af Klovenhøj, servicearealer" godkendes. Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelse af budget 2011 afsatte Byrådet 11 mio. kr. til bygningsændringer på Klovenhøj og Egebo. Ved vedtagelsen besluttedes også, at beløbet skulle søges suppleret med fondsansøgninger og lån til energibesparende foranstaltninger. Efterfølgende projekteringsarbejde viste, at det kun var muligt at realisere projektet vedrørende Klovenhøj inden for den bevilgede ramme. Det blev derfor vedtaget udelukkende at anvende bevillingen til renovering af Klovenhøj. Projektet blev afsluttet med udgangen af 2012, og anlægsregnskabet viser et mindre forbrug på ca kr. Dette skyldes, at der ikke blev behov for det afsatte beløb til uforudsete udgifter. /KS Bilag Bilag 1: Renovering af Klovenhøj - servicearealer

4 Side 4/43 3 ØK Anlægsregnskab for Forum Horsens Stadion Resumé Anlægsprojektet "Forum Horsens Stadion" blev afsluttet i 2012, og det endelige anlægsregnskab forelægges Byrådet til godkendelse. Sagen afgøres af Byrådet. Indstilling Direktionen indstiller, at 1. anlægsregnskabet "Forum Horsens Stadion" godkendes. Sagsfremstilling Byrådet har i årene 2006 til 2008 samlet bevilget 140,1 mio. kr. til opførelse af "Forum Horsens Stadion". I 2006 er der bevilget 101,5 mio. kr. til opførelse af ny stadion på Langmarksvej i Horsens I 2008 er der bevilget 26,8 mio. kr. til byggeri af erhvervslokaler, lounge og skyboxe med henblik på et efterfølgende salg I 2008 er der bevilget 11,8 mio. kr. til hovedsageligt til uforudsete udgifter til genhusning af brugere, midlertidige tilskuerfaciliteter samt diverse ekstraudgifter forbundet med projektet. Den endelige afslutning af projektet skete med udgangen af 2012, og resultatet blev en overskridelse af rådighedsbeløbet med knap kr. Dette skyldes, at der efter byggeriets afslutning blev indgået forlig med totalentreprenøren. /KS Bilag Bilag 1: Forum Horsens Stadion

5 Side 5/43 4 ØK Anlægsregnskab for Større slidlagsarbejder og renoveringsarbejder Resumé Anlægsprojektet "Større slidlagsarbejder og renoveringsarbejder 2011" er afsluttet i 2012, og det endelige anlægsregnskab forelægges Byrådet til godkendelse. Sagen afgøres af Byrådet. Indstilling Direktionen indstiller, at 1. anlægsregnskab "Større slidlagsarbejder og renoveringsarbejder 2011" godkendes. Sagsfremstilling Byrådet besluttede den 14. december 2010 at flytte 8 mio. kr. fra vejdriftsbudgettet til anlægsprojektet "Større slidlagsarbejder og renoveringsarbejder 2011". Den 26. april 2011 besluttede Byrådet at flytte yderligere 7 mio. kr. fra vejdriftsbudgettet til anlægsprojektet. Samtidig bevilgede Byrådet 10 mio. kr. ekstra til belægningsarbejder, fordi vintrene i 2010 og 2011 var usædvanligt hårde og lange og medførte store ødelæggelser på asfaltbelægningen. Anlægsprojektet er afsluttet med udgangen af 2012 og viser en overskridelse af rådighedsbeløbet på kr. Overskridelsen skyldes, at restrådighedsbeløbet fra 2011 på kr. ikke blev overført til 2012, men blev tilført likvide midler. /KS Bilag Bilag 1: Større slidlagsarbejder og renoveringsarbejder 2011

6 Side 6/43 5 ØK Anlægsregnskab for Køb af Horsens Uddannelsescenter Resumé Anlægsprojektet "Køb af Horsens Uddannelsescenter" er afsluttet i 2012, og det endelige anlægsregnskab forelægges Byrådet til godkendelse. Sagen afgøres af Byrådet. Indstilling Direktionen indstiller, at 1. anlægsregnskabet "Køb af Horsens Uddannelsescenter" godkendes. Sagsfremstilling I 2011 bevilgede byrådet 100 mio. kr. til "Køb af Horsens Uddannelsescenter". Byrådet vedtog den 23. oktober 2012 vedr. budgetopfølgningen pr. 31. august 2012 at nedsætte bevillingen med 5,2 mio. kr., som blev tilført likvide midler. Anlægsregnskab for "Køb af Horsens Uddannelsescenter" viser en overskridelse af rådighedsbeløb og anlægsbevilling på 1,2 mio. kr. Det skyldes, at bevillingen til købet blev nedsat for meget ved budgetopfølgningen pr. 31. august /KS Bilag Bilag 1: Køb af Horsens Uddannelsescenter

7 6 ØK Revisionspåtegning af regnskab 2012 og Revisionsberetning nr. 11 vedr. årsregnskabet Resumé Side 7/43 Revisionen har afgivet blank påtegning uden forbehold på regnskabet for 2012 for Horsens Kommune. Der er givet 2 revisionsbemærkninger vedrørende henholdsvis sagsrevision på beskæftigelsesområdet samt overskridelse af rådighedsbeløb og anlægsbevillinger. Der henvises til revisionsberetningen. Sagen afgøres af Byrådet. Indstilling Direktionen indstiller, at 1. det revisionspåtegnede regnskab for 2012 og revisionsberetningen godkendes 2. bemærkningerne på Beskæftigelsesområdet og administrationen tages til efterretning. Sagsfremstilling Revisionsfirmaet PWC har påtegnet regnskabet 2012 for Horsens Kommune. Revisionen har afgivet blank påtegning uden forbehold. Der henvises til revisionsberetning nr. 11 af 15. august 2013 vedr. årsregnskabet Den udførte revision af årsregnskabet har givet anledning til 2 bemærkninger: 1.1 Bemærkninger, der skal besvares over for tilsynsmyndigheden I henhold til bekendtgørelse om kommunernes budget, regnskab, revision mv. skal revisionen gøre bemærkninger", hvis den mener, at regnskabet ikke er rigtigt, eller at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, ikke er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, jf. 42, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse. Revisionen skal tillige gøre bemærkning, hvis den mener, at udførelsen af kommunalbestyrelsens og udvalgenes beslutninger og den øvrige forvaltning af kommunens anliggender ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, jf.

8 Side 8/43 42, stk. 2, 3. pkt. i lov om kommunernes styrelse. Revisionens bemærkninger efter 2. pkt. og 3. pkt. skal fremgå særskilt af beretningen. Revisionen har givet anledning til følgende bemærkninger, som skal besvares over for tilsynsmyndigheden: Ansættelse med løntilskud, jf. beskæftigelseslovens kapitel 12 Vi har konstateret et højt fejlniveau på området. For nærmere beskrivelse henvises til pkt i bilag 2. Bilag 2 punkt Ansættelse med løntilskud, jf. beskæftigelseslovens kapitel 12: Vi har foretaget revision af 5 bevillingssager, hvori der er bevilget hjælp efter beskæftigelseslovens bestemmelser. Vi har i den forbindelse konstateret fejl eller mangler i 4 bevillingssager. De konstaterede fejl kan henføres til: At der i 3 bevillingssager ikke forelå opdateret jobplan forud for etablering af tilbuddet. Fejlen er af formel karakter. Det anbefales, at kommunen fortsat har fokus på jobplansarbejdet til sikring af, at der foreligger opdateret jobplan forud for opstart i aktivt tilbud. Endvidere vil vi anbefale, at kommunen har særlig fokus på området via det interne ledelsestilsyn, således det sikres, at fejlantallet på området nedbringes. At der i 2 bevillingssager ikke forelå underskrevet blanket vedrørende merbeskæftigelse forud for etablering af løntilskuddet. Fejlen kan have udbetalings- og refusionsmæssig betydning. Vi skal derfor igen anbefale, at kommunen udarbejder en procedure til sikring af, at der forud for etablering af løntilskud foreligger udarbejdet merbeskæftigelsesblanket, samt at kommunen, via det interne ledelsestilsyn, har et særligt fokus på området, således at fejlantallet på området nedbringes. Resultatet af gennemgangen af bevillingssagerne viser således, at der ikke er sket en forbedring på området, idet der ikke er konstateret en nedbringelse af fejlniveauet fra regnskabsåret Vi er derfor af den opfattelse, at området ikke har været varetaget tilfredsstillende i regnskabsåret Kommunen har efterfølgende oplyst, at der er udarbejdet retningslinjer senest opdateret i januar for match 2 i forhold til, hvilke blanketter der skal anvendes, samt procedure til sikring af, at der foreligger underskrevet merbeskæftigelsesblanket forud for etablering af løntilskud. Kommunen har endvidere oplyst, at samme procedure er gældende for match 1,

9 Side 9/43 hvilket er præciseret over for medarbejderne mundtligt, og som snarest vil blive indarbejdet i ovenstående beskrivelse for match 2. Administrationen oplyser som svar på bemærkningerne: Manglende opdaterede jobplaner Jobcenteret har fortsat stort fokus på området omkring udvikling af vandtætte systemer omkring jobplanerne. Når der står manglende opdaterede jobplaner, så er den overordnede jobplan lavet for den periode, hvor borgeren er henvist til en aktivitet. Det, der mangler, er i forbindelse med, at borgeren har fået ændret sin aktivitet, oftest pga. løntilskud eller praktik via ekstern aktør. I løbet af 2012 er proceduren for godkendelse af jobplanerne blevet ændret, således at de ledige borgere nu skal godkende deres jobplaner via Jobnet. Denne ændring er igen med til at sikre, at der ikke sker fejl, eller at borgeren starter i et tilbud, uden der er lavet en jobplan eller foretaget en opdatering af en eksisterende jobplan. Manglende underskreven blanket vedrørende merbeskæftigelse Når en virksomhed godkendes til praktik eller løntilskud, forligger der en generel og overordnet godkendelse som også forholder sig til mer-beskæftigelseskravet, og Jobcenteret og i samarbejde med virksomheden, ikke overskrider kvoterne for merbeskæftigelse. Derudover skal virksomheden lave en blanket/dokumentation for hver gang, der sker en ansættelse med offentligt tilskud. Jobcenteret har også her meget fokus på, at diverse blanketter og retningslinier overholdes, og der strammes løbende op om proceduren. Der er nu udarbejdet retningslinier for området, og disse er fremsendt til revisionen og vedlagt dette. Jobcenteret vil via det løbende ledelsestilsyn følge op på, at det er overensstemmelse mellem retningslinier og praksis. "1.1.2 Overskridelse af rådighedsbeløb og anlægsbevillinger Vi har konstateret, at der i 2012 har været overskridelse af rådighedsbeløbene på en række anlægsprojekter. Af regnskabsbemærkningerne til anlægsområdet fremgår det, at afvigelserne bl.a. dækker over forskydninger mellem årene i gennemførelsen af projekterne. Det fremgår af bevillingsreglerne, at de i budgettet opførte rådighedsbeløb vedrørende anlægsarbejder angiver den øvre grænse for størrelsen af de udgifter, der inden for budgetåret må afholdes af de pågældende anlægsbevillinger. Overskridelse af rådighedsbeløb kræver således en tillægsbevilling i form af tillæg til rådighedsbeløb. Tillægsbevillingen skal indeholde en angivelse af, hvorledes denne skal finansieres. Der har endvidere været overskridelse af den samlede anlægsbevilling på 4 anlægsprojekter. Kommunen har således ikke fuldt ud overholdt de gældende bevillingsregler på anlægsområdet. Der henstilles til, at der fokuseres på overholdelse af bevillingsreglerne på anlægsområdet fremover".

10 Administrationen oplyser som svar på bemærkningerne: Side 10/43 Fokus på anlægsstyringen er opprioriteret og styrket gennem månedsvise opfølgninger mellem den centrale økonomifunktion og direktørområderne om status for deres anlægsarbejder bl.a. med henblik på at sikre den fornødne tilpasning af rådighedsbeløb. Samtidig søges der etableret et fælles anlægsdisponeringsværktøj, der vil gøre det lettere at identificere projekter, der afviger fra den angivne fordeling af rådighedsbeløb, og hvor der kan ske overskridelse af anlægsbevillingen. Med disse initiativer er det forventningen, at der fremadrettet fuldt ud leves op til bevillingsreglerne på anlægsområdet. NR/ Bilag Bilag 1: Nr. 11 Horsens Beretning 2012 Bilag 2: Bilag 2-3 til revisionsberetning Horsens Kommune Bilag 3: Årsberetning 2012

11 Side 11/43 7 ØK Gudenåkomiteen Resumé Horsens Kommune er med i Gudenåkomiteen, som har til opgave at rådgive alle kommunerne i oplandet til Gudenåen og Randers Fjord om natur- og miljøbeskyttelse samt rekreativ anvendelse af Gudenåens vandsystem. Senest har komiteen udvidet arbejdsområdet med turismefremme, og der er fra 2013 ansat en projektleder, som arbejder med dette. De områder, som er planlagt, at der skal samarbejdes om er : Lystfiskerturisme, stisystemer, kulturhistorie og kortsamarbejde. Der er behov for en udvidelse af budgettet fra de nuværende kr. årligt til kr. fra Heraf skal kr. anvendes til turismeudvikling. Udvidelsen af budgettet er drøftet på det seneste møde i Gudenåkomiteen. Sagen afgøres af Byrådet. Indstilling Direktionen indstiller, at 1. Gudenåkomiteen fastholder sit oprindelige kommissorium, og at der således ikke er behov for en budgetudvidelse. Sagsfremstilling Horsens Kommune er med i Gudenåkomiteen, som har til opgave at rådgive alle kommunerne i oplandet til Gudenåen og Randers Fjord om natur- og miljøbeskyttelse, samt rekreativ anvendelse af Gudenåens vandsystem. Senest har komiteen udvidet arbejdsområdet med turismefremme, og der er fra 2013 ansat en projektleder, som arbejder med dette. De områder, som er planlagt, at der skal samarbejdes om er : Lystfiskerturisme, stisystemer, kulturhistorie og kortsamarbejde. Der er behov for en udvidelse af budgettet fra de nuværende kr. årligt til kr. fra Heraf skal kr. anvendes til turismeudvikling. Udvidelsen af budgettet har været drøftet på det seneste møde i Gudenåkomiteen. Direktionen vurderer, at Gudenåkomiteens opgaver må prioriteres indenfor den nuværende budgetramme, og at der tidligst i forbindelse med evalueringen af "Visit Gudenåen" bør tages stilling til en udvidelse af budgettet til Gudenåkomiteen samtidig med en drøftelse af, hvor turismeopgaverne skal løftes fremadrettet.

12 Side 12/43 På nuværende tidspunkt støtter Horsens Kommune udover Gudenåkomiteen også Visit Gudenåen med kr. årligt til turistfremme. Det er et 3 årigt projekt. Bilag Bilag 1: Notat om organisationer omkring Gudenåen, der arbejder med turismefremme

13 Side 13/43 8 ØK Andelsboligforeningen Beringsgaard, Vestergade 7-21, godkendelse af skema C Resumé Andelsboligforeningen Beringsgaard ansøger om godkendelse af skema C vedrørende opførelsen af 31 familieboliger beliggende på Vestergade I forhold til skema B steg den kommunale garanti med kr. og grundkapitallånet med kr. Sagen afgøres af Byrådet. Indstilling Direktionen indstiller, at 1. skema C vedrørende opførelsen af 31 familieboliger med en samlet udgift på kr. godkendes 2. optagelsen af et støttet lån på kr. til delvis finansiering af udgifterne godkendes 3. der ydes 59,84 % kommunal garanti, svarende til kr. 4. det endelige grundkapitallån på Vestergade 7-21 udgør kr., hvoraf kr. kan afholdes af det tidligere vedtagne rådighedsbeløb, og at tillæg på kr. finansieres af puljen til indskud i Landsbyggefonden 5. huslejefastsættelsen og fordelingen godkendes. Sagsfremstilling Andelsboligforeningen Beringsgaard har den 28. august 2013 fremsendt anmodning om godkendelsen af skema C og dermed den endelige anskaffelsessum vedrørende opførelsen af de 31 familieboliger på Vestergade 7-21 også kendt som Fremtidens Etageboligbyggeri. Byggeregnskabet viser, at udgiften kan opgøres til 60,289 mio. kr., fordelt med 8,325 mio. kr. til grundudgifter, 42,088 mio. kr. til håndværkerudgifter og 9,876 mio. kr. til omkostninger og gebyrer. Horsens Byråd godkendte den 22. februar 2011 skema B for opførelsen af de 31 familieboliger på Vestergade Den samlede anskaffelsessum udgjorde kr.

14 Side 14/43 I forhold til skema B kan udgifterne opgøres således: Skema B Skema C Forskel Opførelsen af 31 Inkl. moms Inkl. moms familieboliger Anskaffelsessum Støttet lån Kommunal garanti Grundkapitallån Beboerindskud Husleje i kr./m 2 /året Den samlede anskaffelsessum udgør kr. og steg dermed med kr. i forhold til skema B. Det giver en anskaffelsessum på kr./m 2 og svarer nu til det gældende maksimumsbeløb for familieboliger ved skema B godkendelsen. Byggeriet er et udviklingsbyggeri, som delvis har fået støtte fra Ministeriet til dækning af merudgifter ved udviklingsorienterede tiltag. Boligorganisationens bygherrerådgiver har fremsendt en redegørelse for budgetoverskridelsen, som skyldes en række forhold, der ikke var kendt ved skema B ansøgningen. Byggeriets utraditionelle udformning har medført store udfordringer, bl.a. med brandstrategien i Solhuset et stort fælles ankomst- og aktivitetsatrium - som først faldt på plads efter skema B behandlingen. Ifølge bygherrerådgiver har de skærpede krav, bl.a. boligsprinkling af alle lejligheder, medført merudgifter på 1,175 mio. kr. Samtidig har installationsændringer i forbindelse med energimåling og yderligere lydreduktion på vinduerne mod Vestergade medført yderligere merudgifter på omkring 0,465 mio. kr. Boligorganisationen oplyser, at bruttoetagearealet har ændret sig efter landinspektørens endelige opmåling af det færdige byggeri fra m 2 til m 2. Det maksimale lån til dækning af udgiften er herefter kr., og lånet steg dermed med kr. Den resterende del af anskaffelsessummen bliver finansieret med et kommunal grundkapitallån på kr. og et beboerindskud på kr. Realkreditinstituttet har oplyst, at der bliver tale om en kommunal garanti på 59,84 %, som svarer til kr. Det er kr. mere end ved skema B tidspunktet. Den 31. august 2010 blev der givet anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb til budget 2010 på kr. vedrørende indskud i Landsbyggefonden. Den 22. februar 2011 blev der godkendt skema B med det samme beløb. Ifølge den højere anskaffelsessum ved skema C udgør det endelige indskud i Landsbyggefonden kr. Det giver dermed en merudgift på kr. i forhold til skema A og B tilsagn. Beløbet kan dækkes af puljen til indskud til Landsbyggefonden.

15 Side 15/43 Boligforeningens driftsbudget viser, at den endelige husleje er på 800 kr./m 2 /året. Huslejen for den gennemsnitlige bolig udgør kr./året, svarende til kr./måneden. Hertil kommer skønnede forsyningsudgifter til vand, varme og el, som kan anslås til 46 kr./m 2 /året, svarende til 390 kr./måned. Det fremgår af boligforeningens driftsbudget, at de skønnede varmeudgifter i den nye afdeling vil udgøre ca. 38 kr./m 2. Ifølge boligforeningens oplysning er der på nuværende tidspunkt 12 familieboliger udlejet. Der annonceres kraftigt og afholdes åbent hus arrangementer. Boligorganisationen udsender breve til alle på deres venteliste og fornemmer positiv interesse for boligerne. Dog kræver byggeriets utraditionelle udformning samt de store arealer til fælles ophold en større indsats, før boligerne er udlejet, end man har oplevet andre steder i byen. Ifølge almenboliglovens 29 skal optagelse af realkreditlån godkendes af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan yde lån eller garanti for lån, jf. almenboliglovens 98. Kommunalbestyrelsen skal godkende huslejefastsættelsen og fordeling ved afdelingens ibrugtagelse, jf. almenlejelovens 9, stk. 3. Cly/anfo

16 Side 16/43 9 ØK Andelsboligforeningen Beringsgaard - Andreas Steenbergs Plads 2, godkendelse af skema C Resumé Andelsboligforeningen Beringsgaard ansøger om godkendelse af skema C vedrørende opførelsen af 8 almene familieboliger beliggende på Andreas Steenbergs Plads 2. I forhold til skema B er den kommunale garanti nedsat med kr. Sagen afgøres af Byrådet. Indstilling Direktionen indstiller, at 1. skema C vedrørende opførelsen af 8 familieboliger med en samlet udgift på kr. godkendes 2. optagelsen af et støttet lån på kr. til delvis finansiering af udgifterne godkendes 3. der ydes 58,44 % kommunal garanti, svarende til kr. 4. det endelige grundkapitallån på Andreas Steenbergs Plads 2 udgør kr. og kan afholdes af det tidligere vedtagne rådighedsbeløb 5. huslejefastsættelsen og fordelingen godkendes. Sagsfremstilling Andelsboligforeningen Beringsgaard har den 28. august 2013 fremsendt anmodning om godkendelsen af skema C og dermed den endelige anskaffelsessum vedrørende opførelsen af de 8 familieboliger i tagetagen på Andreas Steenbergs Plads 2. Byggeregnskabet udviser, at udgiften kan opgøres til 15,167 mio. kr., fordelt med 3,402 mio. kr. til grundudgifter, 9,813 mio. kr. til håndværkerudgifter og 1,952 mio. kr. til omkostninger og gebyrer. Horsens Byråd godkendte den 4. oktober 2011 skema B for opførelsen af de 8 familieboliger på Andreas Steenbergs Plads 2. Den samlede anskaffelsessum udgjorde kr.

17 Side 17/43 I forhold til skema B kan udgifterne opgøres således: Skema B Skema C Forskel Opførelsen af 8 Inkl. moms Inkl. moms familieboliger Anskaffelsessum Støttet lån Kommunal garanti Grundkapitallån Beboerindskud Husleje i kr./m2/året Den samlede anskaffelsessum udgør kr. og er dermed kr. mindre end ved skema B. Det giver en anskaffelsessum på kr./m 2 og ligger dermed 104 kr./m 2 under det gældende maksimumsbeløb for familieboliger ved skema B godkendelsen. Det maksimale lån til dækning af udgiften er herefter kr., og lånet er dermed nedsat med kr. Den resterende del af anskaffelsessummen bliver finansieret med et kommunal grundkapitallån på kr. og et beboerindskud på kr. Realkreditinstituttet har oplyst, at der bliver tale om en kommunal garanti på 58,44 %, som svarer til kr. Det er kr. mindre end ved skema B tidspunktet. Den 7. december 2010 blev der givet anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb til budget 2010 på kr. vedrørende indskud i Landsbyggefonden. Den 4. oktober 2011 blev der godkendt skema B med et tillæg på kr. til et kommunalt grundkapitallån på kr. Ifølge den højere anskaffelsessum ved skema C udgør det endelige indskud i Landsbyggefonden kr. Det giver dermed en mindre udgift på 270 kr. i forhold til skema B tilsagn. Beløbet bliver tilbageført til Horsens Kommune. Boligforeningens driftsbudget viser, at den endelige husleje er på 753 kr./m 2 /året. Huslejen for den gennemsnitlige bolig udgør kr./året, svarende til kr./måneden. Hertil kommer skønnede forsyningsudgifter til vand, varme og el som kan anslås til ca. 120 kr./m 2 /året, svarende til ca kr./måned. Det fremgår af boligforeningens driftsbudget, at de skønnede varmeudgifter vil udgøre ca. 69 kr./m 2. Ifølge boligforeningens oplysninger er der på tidspunkt alle familieboliger udlejet. Der er også god efterspørgsel på boligerne i den oprindelige afdeling på Andreas Steenbergs Plads 2, hvor der er lang venteliste. Ifølge almenboliglovens 29 skal optagelse af realkreditlån godkendes af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan yde lån eller garanti for lån, jf. almenboliglovens 98.

18 Side 18/43 Kommunalbestyrelsen skal godkende huslejefastsættelsen og fordeling ved afdelingens ibrugtagelse, jf. almenlejelovens 9, stk. 3. Cly/anfo

19 Side 19/43 10 ØK Domea Horsens, Godsbanegade, anmodning om udpegning som bygherre/driftsherre og tilsagn til opførelse af almene familieboliger Resumé Domea Horsens ansøger om at blive udpeget som bygherre og driftsherre på et påtænkt byggeprojekt beliggende på Godsbanegade. Samtidig ansøger Domea Horsens om godkendelse af skema A vedrørende opførelsen af 60 almene familieboliger. Sagen afgøres af Byrådet. Indstilling Direktionen indstiller, at 1. Domea Horsens godkendes som bygherre og driftsherre på et byggeprojekt med 60 almene familieboliger på Godsbanegade 2. skema A vedrørende opførelsen af 60 familieboliger med en samlet udgift på kr. godkendes 3. optagelsen af et støttet lån på kr. til delvis finansiering af udgifterne godkendes 4. der ydes kommunal garanti for den del af lånet, som får sikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi 5. der ydes et kommunalt grundkapitallån på kr. 6. der gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb på kr. til indskud i Landsbyggefonden. Rådighedsbeløbet finansieres af puljen til indskud i Landsbyggefonden 7. huslejestørrelsen godkendes. Sagsfremstilling Domea Horsens har fremsendt anmodning om at blive udpeget som bygherre og driftsherre på et byggeprojekt på Godsbanegade. Efterfølgende har Domea også fremsendt skema A med anmodning om støtte til opførelsen af 60 almene familieboliger på Godsbanegade. Det fremgår af det indsendte materiale, at der vil blive tale om 60 almene familieboliger i etagebyggeri. Familieboligerne vil være på gennemsnitlig 88 m2, indrettet som 2-, 3- og 4- rumsboliger. Det samlede bruttoetageareal vil udgøre i alt m2. Projektet ligger i det samme område som Emil Møllers Gade, hvor Domea Horsens i 2011/2012 opførte 80 familieboliger. Disse boliger blev alle sammen lejet ud, og ifølge boligorganisationen består der fortsat stor efterspørgsel. Domea har oplyst, at de har 574 ansøgere opnoteret på ventelisten til deres Horsens

20 Side 20/43 afdelinger. Ud af de 574 er 317 aktivt boligsøgende, resten samler anciennitet. Domea har i 2011/12 opført og udlejet 232 familieboliger i Horsens. Det nye projekt på Godsbanegade vil give de nuværende og kommende beboere en driftsmæssig fordel ved, at der opføres flere boliger i samme område. Det er planlagt, at der opføres tre blokke med 20 familieboliger i hver ejendom. Boligerne bliver opført efter 2015 energikrav. I henhold til eksponering af boligerne har boligorganisationen meddelt, at der i samarbejde med de andre boligorganisationer i byen er nedsat en arbejdsgruppe, som skal finde en løsning på, hvordan de almene boliger i Horsens kan blive eksponeret på samme brugerflade. Blandt boligorganisationer blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse, og i øjeblikket er arbejdsgruppen ved at sammenfatte konklusionen. Det fremgår af det fremsendte skema A, at den samlede anskaffelsessum udgør kr. og bliver delvist finansieret med et støttet lån på kr. Realkreditinstituttet kræver en kommunal garanti for den del af lånet, der overstiger 60 % af ejendommens værdi. Det kommunale grundkapitallån udgør kr. Den resterende del af anskaffelsessummen bliver finansieret med beboerindskud på kr. Den kommunale garanti kan ikke opgøres endeligt, før byggeriet er opført. Når byggeriet er opført og vurderet, opgøres garantien på grundlag af ejendommens værdi (markedsværdien). Maksimumsbeløbet i 2013 for opførelse af familieboliger i området er kr./m2. Som led i regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger gennemføres skærpede energikrav i det almene nybyggeri for tilsagn meddelt fra den 1. juli Med henblik på at kunne opfylde disse krav forhøjes maksimumsbeløbet med et energitillæg i etagebyggeri på kr./m2. Projektets anskaffelsessum ligger dermed lige på maksimumsbeløbet. Ifølge skema A er grundudgifterne opgjort til 25,725 mio. kr., håndværkeromkostningerne til 64,943 mio. kr., øvrige omkostninger til 13,544 mio. kr., i alt en anskaffelsessum på 104,212 mio. kr. inkl. moms. Fordelt på procent er der tale om en fordeling mellem udgifterne således: Grundudgifter 24,7 %, håndværkerudgifter 62,3 % og øvrige omkostninger 13,0 %. Den vejledende fordeling af omkostninger er ifølge Indenrigs- og Socialministeriet hhv. 20 %, 60 % og 20 %, når der er tale om nybyggeri. Tilsynet forudsætter, at håndværkerudgifter udgør mindst 60 % af de samlede opførelsesudgifter. Boligorganisationen mener ikke, at fravigelsen fra de vejledende fordelingstal vil gå udover byggekvaliteten, da håndværkerudgifter ligger på 62,3 %. Samtidig støtter Domea sig til deres erfaringstal fra de tidligere byggerier i byen (Emil Møllers Gade, Jyllandsgade, Ryesgade).

21 Boligorganisationen skønner, at huslejen vil være ca. 902 kr./m2/år. Huslejen for en gennemsnitlig bolig udgør kr./år, svarende til kr./måned. Hertil kommer forbrug for vand og varme, som kan anslås til ca. 850 kr./måned. Side 21/43 Optagelse af realkreditlån skal godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. almenboliglovens 29. Kommunalbestyrelsen kan yde lån eller garanti for lån, jf. almenboliglovens 98. Godkendelsen er betinget af, at det senest ved byggeriets påbegyndelse dokumenteres overfor kommunalbestyrelsen, at der foreligger et tinglyst endeligt skøde på ejendommen, jf. 22 i støttebekendtgørelsen. Cly/anfo

22 Side 22/43 11 ØK Erstatningskrav - Rønnealle 1, Brædstrup, jordbundsforhold Resumé Køber af byggegrund har rejst krav om forligsmæssig erstatning på kr i anledning af køb af en byggegrund med dårlige jordbundsforhold. Sagen afgøres af Byrådet. Indstilling Direktionen indstiller, at 1. forslag til forlig på kr tiltrædes, og der gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb på kr. til budget 2013 til afholdelse af erstatningen. 2. rådighedsbeløbet finansieres af puljen til arealerhvervelser. Sagsfremstilling Ved købsaftale af 5. maj 2012 købte Hegermann Huse v/brian Hegermann den faste ejendom matr.nr. 6 gm, Brædstrup By, Ring (Rønne alle 1) af Horsens Kommune. Ejendommen var tidligere benyttet til børnehave og købt med henblik på udstykning og opførelse af fire parceller. Ved salget har Horsens Kommune utilsigtet ikke fremlagt en geoteknisk rapport fra Den geotekniske rapport viser, at ved to af de tre foretagne boringer forefandtes bundforhold, som ville kræve ekstra fundering i forbindelse med byggeri. Rapporten blev først fremsendt til køber den 3. juli I forbindelse med salget har Horsens Kommune som sædvanligt taget en generel formuleret ansvarsfraskrivelse. Det er imidlertid ikke muligt, at en sådan ansvarsfraskrivelse kan rumme en manglende opfyldelse af en oplysningspligt, og dermed er kommunen erstatningsansvarlig for det eventuelle tab, som køber måtte lide. Køber har indsendt vurdering fra ejendomsmægter Christian Knudsen, RealMæglerne, Brædstrup. Det fremgår heraf, at salgsprisen ville have været kr. lavere, hvis den geotekniske rapport havde været kendt på aftaletidspunktet. Administrationen tager skridt til, at en lignende misforståelse ikke kan finde sted i fremtiden. Kommunen lider ikke noget tab, idet salgsprisen ville have været lavere svarende til erstatningen, hvis den geotekniske rapport havde været kendt på salgstidspunktet. CLY/ltl

23 Side 23/43 12 ØK Kommunalvalg orientering om brevstemmesteder og forslag til brug af kampagnematerialer fra Kommunernes Landsforening Resumé I forlængelse af tidligere beslutninger i Økonomiudvalget og Byrådet om etablering af brevstemmesteder på uddannelsesinstitutioner samt Horsens og Brædstrup Biblioteker fremsendes orientering om brevafstemningsstederne og tidspunkterne for brevafstemning. Kommunernes Landsforening (KL) har fremsendt kampagnemateriale til kommunerne til brug i indsatsen for fremme af valgdeltagelsen. Der er udarbejdet forslag til, hvordan materialet kan anvendes lokalt i Horsens Kommune. Sagen afgøres af Byrådet. Indstilling Direktionen indstiller, at 1. orienteringen om brevstemmesteder og tidspunkter tages til efterretning 2. Kommunernes Landsforenings (KL's) kampagnemateriale anvendes lokalt som foreslået i sagsfremstillingen 3. der inden for en ramme på kr. indkøbes flere eksemplarer af KL's kampagnematerialer, og at udgiften finansieres inden for budgettet. Sagsfremstilling I forlængelse af tidligere beslutninger i Økonomudvalget og Byrådet er der indgået konkrete aftaler med uddannelsesinstitutionerne om etablering af brevstemmesteder. Alle ungdomsuddannelsesinstitutionerne samt VIA University College indgår nu i samarbejdet. I bilag 1 er vist tid og sted for brevstemmemulighederne. I bilaget er også vist tidsplanen for de paneldebatter, som uddannelsesinstitutionerne arrangerer som optakt til brevstemmedagene. Den 1. september 2013 har Kommunernes Landsforening (KL) i samarbejde med Økonomiog Indenrigsministeriet og Danske Regioner iværksat en national kampagne til fremme af valgdeltagelsen. Kampagnen retter sig mod alle stemmeberettigede til valget og er således ikke målrettet bestemte vælgergrupper. Samtidig har KL fremsendt kampagnematerialer til kommunerne. Materialerne kan anvendes i kommunernes lokale indsats for fremme af valgdeltagelsen. Heri indgår et rådhus-facadebanner (7,5 x 3,25 meter), beachflag, roll ups, plakater til

24 Side 24/43 indendørs/udendørs brug, klistermærker, streamers og online banner. Det gennemgående element i kampagnematerialerne er: "Tænk dig om før du ikke stemmer". I bilag 2 er vist eksempler på kampagnematerialet. Det foreslås, at rådhus-facadebanneret placeres inden for rådhusets nordvendte glasfacade ud mod Rådhustorvet, idet placering af banneret direkte på rådhusets facade vil stride mod lokalplan 150 for skilte og facader. Kampagnen stiller som nævnt ovenfor også et online banner til rådighed. Det foreslås, at banneret lægges på Horsens Kommunes hjemmeside og Bibliotekets hjemmeside med link til oversigt over brevstemmemulighederne forud for valgdagen, valgstederne på valgdagen og øvrig generel information om kommunalvalget. Det foreslås, at der inden for en ramme af kr. indkøbes flere eksemplarer af KL's forskellige kampagneelementer, således at: der kan opsættes kampagnemateriale på borgervendte steder i/ved kommunale institutioner/afdelinger/bygninger kommunale biler forsynes med streamers der opsættes kampagnemateriale i Kuben på Søndergade der stilles kampagnemateriale til rådighed for uddannelsesinstitutionerne i forbindelse med brevstemmedagene (beachflags, roll ups, plakater mv.) Kampagnematerialerne kan købes til samme pris, som KL har indkøbt materialerne til. Indkøbet og udgifterne i forbindelse med opsætning/distribution kan finansieres inden for budgettet. Det foreslås, at kampagnematerialerne udsendes til uddannelsesinstitutioner, kommunale institutioner og afdelinger i uge 41, således at kampagnen kan iværksættes ved starten af den periode, hvor der er brevstemmemulighed på de to biblioteker og på uddannelsesinstitutionerne - dvs. i ugerne /GH Bilag Bilag 1: Oversigt over brevstemmesteder og paneldebattter på uddannelsesinstitutionerne Bilag 2: Eksempler på kampagnemateriale

25 13 ØK Udnyttelse af aktieforkøbsret i forbindelse med salg af GIS Danmark A/S Resumé Side 25/43 Ejerne af det fælleskommunale Geodatacenteret I/S ønsker at sælge selskabet til det private firma Orbicon. Geodatacenteret I/S ejer delvist DIS Danmark A/S, hvor Horsens Kommune sammen med andre jyske kommuner er aktionærer. Horsens Kommune har i medfør af aktionærovernenskomsten mulighed for at købe Geodatacenteret I/S s aktiepost i DIS Danmark A/S. Sagen afgøres af Byrådet. Indstilling Direktionen indstiller, at 1. Horsens Kommune ikke udnytter sin forkøbsret til at købe Geodatacenteret I/S s aktiemajoritet i DIS Danmark A/S på 78 % Sagsfremstilling Ejerne af det fælleskommunale Geodatacenteret I/S ønsker at sælge selskabet til det private firma Orbicon. Geodatacenteret I/S ejer delvist DIS Danmark A/S, hvor Horsens Kommune sammen med andre jyske kommuner er aktionærer. Horsens Kommunes aktiepost er på 6 %, men den bestemmende aktiemajoritet på 78 % ejes af Geodatacenteret I/S. Horsens Kommune kan ikke modsætte sig at selskabet sælges, da Geodatacenteret I/S som hovedaktionær kan bestemme, at aktierne skal indløses, jf. selskabsloven 70. Det fremgår af aktionæroverenskomsten, at de øvrige aktionærer har forkøbsret, hvis en aktionær ønsker at sælge. Det betyder, at Horsens Kommune enten alene eller sammen med flere af mindretalsaktionærerne kan købe Geodatacenteret I/S s aktiepost i GIS Danmark A/S på 78 %. Det er ikke en sædvanlig kommunal opgave at drive it-forretning, hvorefter der indstilles, at kommunen ikke udnytter sin forkøbsret til at købe Geodatacenteret I/S s aktiemajoritet i GIS Danmark A/S på 78 %, jf. aktionæroverenskomsten punkt Desuden er der en privat virksomhed - Orbicon - der ønsker at købe selskabet med henblik på at drive det videre. /CLY

26 14 TM Rottehandlingsplan - strategi for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Horsens Kommune Resumé Side 26/43 I henhold til rottebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 696 af 26. juni 2012 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter), skal Kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan, som beskriver og redegør for rottebekæmpelsen i kommunen. Handlingsplanen er udarbejdet på baggrund af krav i bekendtgørelsen. Handlingsplanen beskriver visioner, mål og indsatsområder for rottebekæmpelsen. Den gælder for en 3-årig periode. Handlingsplanen og øgede udgifter til rottebekæmpelse i øvrigt medfører årlige merudgifter på ca kr., som foreslås finansieret ved en forhøjelse af gebyret for Rottebekæmpelse med 0,015 ~ et samlet gebyr på 0,04. Sagen afgøres af Byrådet. Indstilling Direktionen indstiller, at 1. rottehandlingsplanen godkendes. 2. gebyret for rottebekæmpelse hæves fra de nuværende 0,025 til 0, der gives en anlægsbevilling og et rådighedsbeløb i 2014 på 5 mio. kr., til etablering af rottespærrer i kommunens skoler, daginstitutioner og plejecentre. 4. de øgede driftsudgifter til rottebekæmpelse på årligt ½ mio. kr. og øgede driftsindtægter på kr., som følge af hævning af gebyret til 0,04, indarbejdes i driftsbudgettet fra Tidligere beslutning Teknik og Miljøudvalg den 10. september 2013 kl Indstillingen tiltrådtes. Jørgen Korshøj deltog ikke i mødet.

27 Side 27/43 Sagsfremstilling Visionen i handlingsplanen er, at rotter ikke udgør et problem i Horsens Kommune. Det er den overordnede målsætning: at forebygge frem for at bekæmpe at der ikke skabes tilhold for rotter uden for kloakkerne at sikre en kompetent vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter at skabe et geografisk overblik over rotteforekomsten at udfase anvendelsen af rottegift, hvor det er praktisk muligt at personer, der beskæftiger sig med forebyggelse og rottebekæmpelse, til stadighed bidrager til og er orienteret om viden og erfaringer på området I rottebekendtgørelsen, og dermed også i handlingsplanen, er det blevet lovpligtigt for kommunen, indenfor en periode af 3 år at opsætte rottespærrere på samtlige kloakledninger ind til eksisterende skoler, plejehjem og daginstitutioner. Der findes ingen opgørelser over de omfattende skader forårsaget af rotter, men fælles for dem alle er følgeskader i form af sygdomsbehandling, lukning af institutioner, genhusning, desinfektion og rengøring af inventar m.v. Naturstyrelsen vurderer, at skader inklusive følgeskader kan udgøre flere hundrede millioner kr. årligt. Erfaringer peger på, at udgifterne på én skole kan være op til 12 mio. kr. Det er Horsens Kommunes vurdering, at den største effekt opnås gennem en renovering af kloaksystemet, og at rottespærrerne anvendes som yderligere forebyggende indsats og som supplement til kommunens nuværende forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Kommunernes Landsforening oplyser, at der i løbet af 2013 skal være stillet et ITselvbetjeningssystem til rådighed for borgernes anmeldelse af rotter. Horsens Kommune har p.t. et digitalt anmeldelsessystem på prøve, så registreringen og dokumentationen er allerede implementeret. Økonomiske konsekvenser Horsens Kommune opkræver et årligt gebyr til dækning af omkostningerne ved den kommunale rottebekæmpelse, i medfør af miljøbeskyttelseslovens 18, jf. rottebekendtgørelsens kapitel 3. Den kommunale rottebekæmpelse omfatter både forebyggelse og bekæmpelse, dvs. administration og drift af rottebekæmpelsen, herunder bl.a. etablering af rottespærrere og digitale anmeldelsessystemer. Gebyret pålægges samtlige faste ejendomme i kommunen, og gebyret fastsættes, som en andel af ejendomsværdien (2013: 0,025 ). Gebyret opkræves sammen med de kommunale ejendomsskatter. Der kan ikke meddeles dispensation for betaling af gebyret. Bekendtgørelsens krav om installation af rottespærrere vil nødvendigvis påføre Horsens Kommune en ekstra udgift, som der er lovhjemmel til at opkræve, som en del af gebyret for rottebekæmpelse. Udgiften til rottespærrere er anslået til 5 mio. kr.

28 Side 28/43 Fra 2014 og fremefter vil der kunne ske tilpasninger i forhold til det opkrævede gebyr, således at nye aktiviteter dækkes ind. Desuden har udgifterne til rottebekæmpelse de senere år været større end indtægterne. Det betyder, at der pt. er et mellemværende med kommunen på ca. 1,4 mio. kr., som med udgangen af 2013 forventes at vokse til godt 1,9 mio. kr. Forrentning og afskrivning af mellemværendet med kommunen over en 10 årig periode og forrentning og afskrivning af investeringen i rottespærrere over en 20 årig periode, giver en årlig udgift på kr. Udgiften til rottebekæmpelse de senere år har været stigende og har ikke kunnet afholdes indenfor det nuværende driftsbudget. For at kunne opfylde lovgivningen og Rottehandlingsplanen, er der derfor behov for en forhøjelse af driftsbudgettet til rottebekæmpelse på kr./år. Udgiften til forrentning og afskrivning af mellemværendet med kommunen, rottespærrere og øgede driftsudgifter udgør samlet kr., som kan finansieres ved en forhøjelse af gebyret for rottebekæmpelse med 0,015 ~ et samlet gebyr på 0,04. Kommunen kan vælge ikke at finansiere udgiften på 5 mio. kr. til etablering af rottespærrere over gebyret, men i stedet finansiere udgiften på det skattefinansierede område. Såfremt denne model vælges, skal rådighedsbeløbet finansieres ved kompenserende besparelser på andre anlægsprojekter. KS/CSP Bilag Bilag 1: Rottehandlingsplan

29 Side 29/43 15 TM Kommuneplantillæg , Egedal, Boligområde Egebjerg Resumé Sagen omhandler endelig vedtagelse af kommuneplantillæg , Egedal, Boligområde, Egebjerg. Sagen afgøres af Byrådet. Indstilling Direktionen indstiller, at 1. Kommuneplantillæg , Egedal, Boligområde, Egebjerg vedtages endeligt og offentliggøres. Tidligere beslutning Teknik og Miljøudvalg den 10. september 2013 kl Indstillingen tiltrådtes. Jørgen Korshøj deltog ikke i mødet. Sagsfremstilling Byrådet vedtog på sit møde den 25. juni 2013 at offentliggøre forslag til kommuneplantillæg , Egedal, Boligområde, Egebjerg. Ved høringsperiodens udløb den 27. august 2013 var der ikke indkommet høringssvar. /PH

30 Side 30/43 16 TM Vedtagelse af Lokalplan Egedal, Boligområde Egebjerg Resumé Sagen omhandler endelig vedtagelse af lokalplan Egedal, Boligområde, Egebjerg. Sagen afgøres af Byrådet. Indstilling Direktionen indstiller, at 1. lokalplan Egedal, Boligområde, Egebjerg vedtages og offentliggøres. Tidligere beslutning Teknik og Miljøudvalg den 10. september 2013 kl Indstillingen tiltrådtes. Jørgen Korshøj deltog ikke i mødet. Sagsfremstilling Byrådet vedtog på sit møde den 25. juni 2013 at offentliggøre forslag til lokalplan Egedal, Boligområde, Egebjerg. Ved høringsperiodens udløb den 27. august 2013 var der indkommet to høringssvar. Forslag til stillingtagen hertil fremgår af 'Høringsnotat, Lokalplan , Egedal, Boligområde Egebjerg. /PH Bilag Bilag 1: Høringssvar. Forslag til Lokalplan Egedal, Boligområde, Egebjerg Bilag 2: Høringsnotat. Forslag til Lokalplan Egedal, Boligområde, Egebjerg

31 Side 31/43 17 TM Vedtagelse af Lokalplan for skilte og facader Resumé Punktet omhandler endelig vedtagelse af lokalplan for skilte og facader. Sagen afgøres af Byrådet. Indstilling Direktionen indstiller, at 1. lokalplan vedtages og offentliggøres med de ændringer, der er foreslået i vedhæftede høringsnotat. Tidligere beslutning Teknik og Miljøudvalg den 10. september 2013 kl Indstillingen tiltrådtes. Jørgen Korshøj deltog ikke i mødet. Sagsfremstilling Baggrund for udarbejdelse af en ny lokalplan 150 I vinteren 2011 startede en proces med henblik på at fjerne anvendelsen af bannere og anden ulovlig skiltning i henhold til lokalplan 150. Der blev udsendt breve til de forretningsdrivende om at fjerne ulovlig skiltning med en efterfølgende påbudsproces efter planlovens bestemmelser. Efter beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 11. oktober 2011 blev der indledt en dialog med de forretningsdrivende, og der blev afholdt møder med dem og Cityforeningen. På møderne fremkom forskellige forslagslempelser i forhold til lokalplanen, der alle relaterer sig til indfaldsvejene. Det blev blandt andet foreslået, at der kan tillades mere end ét skilt ved autoforhandlere, at der tillades produktreklamer i en form, der er tilpasset den pågældende bygning, samt at der kan skiltes vinkelret på kørebanen. På denne baggrund blev arbejdet med en revision af lokalplan 150 indledt, som i princippet er en videreførelse af den gamle lokalplan med samme formål og med retningslinjer for bygningernes ydre, anvendelse af stueetagerne i den centrale del af midtbyen, retningslinjer for beplantning, rummet mellem husene, kunst i byen, skiltning og udformning af benzin- og servicestationer.

32 Side 32/43 Forslag til lokalplan Udover de beskrevne ændringer i forhold til skiltningen på indfaldsvejene, blev der foretaget ændringer indenfor følgende: Desuden, at Afgrænsning af lokalplanområdet, der er udvidet til at omfatte indfaldsvejene frem til byzonens afgrænsning i forhold til kommuneplan 2009 samt til også at omfatte Spedalsø og Langmarksvej som overordnede veje. Afgrænsning af midtbyen, hvor ejendomme langs Niels Gyldings Gade fremover indgår under indfalds- og overordnede veje. Afgrænsningen af de centrale forretningsgader i midtbyen. Smedegade udgår af afgrænsningen, mens Berings Plads tages med. I Nørregade og Kattesund sker der en lempelse, idet der tillades liberale erhverv i stueetagen. der tillades kvalitative forbedringer i forhold til det oprindelige materialevalg og udformning, når det drejer sig om bygninger, der ikke er bevaringsværdige. F.eks., at der anvendes tegl i stedet for eternit, eller at en tagform gives et finere udtryk end det oprindelige. vinduer indenfor midtbyen og i bevaringsværdige bygninger vil fremover kunne udføres i andre materialer end træ, når de udformes ligesom de oprindelige vinduer. Desuden vil fint opsprossede vinduer kunne udføres med termoruder, hvis det kan godtgøres, at de vil fremtræde som de oprindelige vinduer. hvis det er begrundet i energirenovering, og det kan påvises, at det ikke er muligt at isolere facaden på indvendig side, kan der isoleres på udvendig side med isolerende facadepuds eller lignende. Dette må ikke ændre bygningens udseende væsentligt og må ikke dække for gesimser eller andre detaljer på facaden. Facader i blank mur kan som udgangspunkt ikke isoleres på udvendig side. i midtbyen og på bevaringsværdige bygninger må der ikke opsættes solfangere/solpaneler på facade eller tag, så de er synlige fra gaden og fra offentlige rum, medmindre de kan indarbejdes, så det ikke virker skæmmende. fremover vil der ikke lægges begrænsninger for valg af belægningsmateriale i gårdrum. Desuden skal oprindelige hegn og mure i gårdrummet kun bevares og vedligeholdes, hvis de kan indgå i en fornyet anvendelse af gårdrummet. en eventuel tilladelse til fældning af bevaringsværdige træer vil være betinget af genplantning, der i karakter modsvarer den fjernede beplantning. Forslag til lokalplan blev sendt i offentlig høring den 7. november Ved høringsfristens udløb den 7. februar 2013, havde Teknik og Miljø modtaget 5 indsigelser til planforslaget. De af Byrådet vedtagne ændringer i forhold til indsigelserne blev indarbejdet i lokalplanforslaget.