Referat fra borgermødet om fremtiden for Psykiatrisk Hospital Risskov den 7. oktober 2014 i Margerithallen v. Vejlby-Risskov Hallen.

Transkript

1 Referat fra borgermødet om fremtiden for Psykiatrisk Hospital Risskov den 7. oktober 2014 i Margerithallen v. Vejlby-Risskov Hallen. Mødet var annonceret i lokale medier og der var uddelt 1000 invitationer til husstande i nærområdet omkring hospitalet. Der mødte ca. 330 personer. Mødet var arrangeret af en arbejdsgruppe under Vejlby-Risskov Fællesråd, bestående af Poul Frandsen, Niels Teglskov og Peter Eie Christensen. Poul Frandsen var mødeleder. Han gennemgik kort forhistorien. Region Midt har besluttet at afhænde det nuværende psykiatriske hospital. Det konsortium, der overtager bygninger og areal skal samtidig bygge et nyt Psykiatrisk Hospital ved det nye supersygehus i Skejby. Regionsrådet har skrevet kontrakt med KPC, Herning, der samarbejder med Arkitema (arkitektfirma) og 2 pensionskasser (PKA og Lærernes Pension) Poul Frandsen fremhævede, at formålet med mødet var, at give borgerne information om projektet. Samtidig skulle der være mulighed for, at stille spørgsmål/diskutere det foreliggende projekt. Et væsentligt aspekt var tillige, at der ville blive mulighed for at skabe dialog mellem politikere og borgere, idet der i mødet deltog repræsentanter fra Aarhus Byråds tekniske udvalg, herunder rådmanden for Teknik og Miljø. I den forbindelse bemærkede PF, at mødet var i samklang med Aarhus Kommunes arkitekturplan, hvori der lægges vægt på at styrke dialogen mellem kommune og borgere. Desuden havde kulturminister Marianne Jelved, I forbindelse med introduktionen af Regeringens Arkitekturpolitik, vedtaget i 2014, understreget, at "en tidlig involvering af borgerne er vigtig, når der skal ske forandringer i et lokalområde", Herefter gennemgik Kim Risager, arkitektfirmaet Arkitema, det foreliggende projekt. KR understregede, at et væsentligt udgangspunkt var, at der i forbindelse med ændringen af området, blev skabt en synergi med omgivelserne, at området kunne danne ramme om fællesskaber og at det blev integreret i det omgivende landskab. Udgangspunktet er et meget flot, historisk anlæg på kanten af byen og tæt ved vandet. Parken vil blive bevaret, således at der ikke bebygges ud over de arealer, der allerede er bebygget. (Forhold vedr. kirkegården er ikke endeligt faldet på plads og vil kunne ændre planen dér). Man vil skabe muligheder/incitamenter for at tiltrække mennesker til parken. Dette søges opnået ved at skabe et stisystem fra den nuværende park og i et loop ind gennem den fremtidige bebyggelse.

2 Desværre rummer hospitalet meget 60-er betonbyggeri, der vil blive nedrevet, idet Bindesbøllbygningen - altså det oprindelige hospital skal - "have sin værdighed tilbage". Området opdeles i 4 kvarterer: 1) Renæssance-byen, hvor der foretages ombygninger under hensyntagen til den oprindelige grundplan. Festsal og kirkesal bevares og vil bl.a. kunne anvendes til kulturelle aktiviteter. Der skabes gårdhaverum, og de huse, der bygges tæt på de gamle bygninger, kommer til at harmonere med disse. 2) Allé-byen bygges som etagebyggeri, hvor bygningerne er højest ind mod alléen (den nuværende allé) op til fire, måske et enkelt sted fem etager. Der tages hensyn til lysforhold på Bækkelundsvej, idet der holdes afstand hertil og idet højden af bygningerne falder, jo længere man kommer bort fra selve alléen. Udenoms-arealet planlægges nøje, således at der naturligt skabes glidende overgange mellem offentlige, halv-offentlige, halvt-private og private områder. Bygningerne udformes i en "menneskelig skala" og udgangspuktet er højder på de nuværende bygninger på området. 3) Skovbyen bygges på den anden side af Harald Selmers Vej, dér, hvor Børnepsykiatrisk Hospital nu har til huse. Der bliver tale om bygninger der passes ind mellem de bestående træer, som man er meget interesseret i at bevare. Bygningerne skal skabe rum, der har en dimension, der er menneskevenlig. Og så skal det være "som at bo i en skovbund". 4) Parkkvarteret består af tæt, lav bebyggelse. Den kommer ikke længere ind i den nuværende park end de park-redskabsbygninger, der findes nu. Som tidl. nævnt er spørgsmålet om kirkegården fortsat uafklaret. Ud over disse 4 kvarterer blev der på et oversigtskort peget på yderligere et område, nemlig det nuværende Ungdomspsykiatriske afsnit og bygningerne fra det "gamle taleinstitut" ved Krathusvej. Det sidste område vil overgå til KPC, der agter at sælge bygningerne og bygge nye ejerboliger på ledigt areal. De fire andre områder, "kvartererne", vil overgå til de to involverede pensionskasser og være udlejningsbyggeri. Sluttelig blev nævnt bebyggelsesprocenter i de forskellige områder. Tidsplan for gennemførelse af projektet blev præsenteret på et oversigtskort. Hele projektbeskrivelsen er offentligt tilgængeligt på Internettet: leder/250614%20- %20Nyt%20psyk%20hosp/Præsentation_projekt%20gl%20psyk%20i%20 Risskov.pdf

3 Herefter blev det politikernes tur til at fremkomme med visioner/kommentarer. Rækkefølgen var efter lodtrækning. Medl. af Teknisk Udvalg fra Venstre, Gert Bjerregaard, var desværre blevet forhindret og blev erstattet af byrådsmedlem fra Venstre, Hans Schou. Rådmand for Teknik og Miljø (S), Kristian Würtz takkede for invitationen og indledte med nogle generelle betragtninger. Aarhus skal være en god by at leve i for alle. Og kommunen har en opgave i at skabe plads til nye borgere pr. år i disse år. Byen skal være mere levende, grøn og i kontakt med det blå. Det er en vigtig opgave at byen bærer vidnesbyrd om det levede liv. Noget af det bestående vil dog kunne undværes således, at der skabes en grøn bydel. Rådmanden ser frem til en formel henvendelse til kommunen, og ser for sig umiddelbart spørgsmålene om, hvorledes den kulturelle arv tilgodeses, hvordan man sikrer sig, at området vil blive beboet af en blandet befolkning, at trafikforhold, herunder ikke mindst kollektiv trafik tilgodeses i planlægningen. Desuden, at området bliver et godt sted for born. Hans Schou, Venstre, var glad for de citerede bemærkninger fra Kulturministeren om borgerinddragelse. Venstre var parat til at lytte til borgerne, og man så frem til at blive inddraget i dialogen. Der er tale om en "storskala" byomdannelse, hvor der skal herske respekt for de forskellige tidsperioder, stedet har gennemløbet. Parken skal være åben for offentligheden. Problemer vedrørende kollektiv trafik, cykel- og biltrafik skal løses. Jan Ravn Christensen, SF, understregede, at Aarhus fortsat skal være en mangfoldig by. Godt at skabe attraktive boligområder. Projektet rammer godt ind i denne proces. Enig i, at parken skal bevares, at det er væsentligt, at bebyggelsesprocenten er acceptabel, og at der er adskillelse/luft mellem husene. Savnede i projektet en konkret beskrivelse af trafikforholdene, herunder visioner for cykeltrafik. "Man skal kunne undvære bil, når man bor dér" Kunne desuden ønske sig, at en beskrivelse af løsning af miljø/klimamæssige udfordringer kunne indgå som styrkelse af Aarhus klimaprofil. Steen Stavnsbo, Konservative Folkeparti, bemærkede indledningsvist, at han selv bor i området og at dette naturligvis dannede baggrund for hans bemærkninger. Fandt det positivt - både for eksisterende og for kommende beboere, at de historiske bygninger og parken blev bevaret. Fandt, at Krathuskvarteret var blevet overset noget i planen, og han advarede mod at udbygge dér efter "laveste fællesnævner". Savnede øje for de kulturelle værdier, der eksisterer i dette kvarter, som han karakteriserede som "et levende bymiljø" bl.a. med egen "folkehøjskole". Fandt, at der skulle udvises respekt for de mange villaer i området, der er utrolig smukke, mere end 100 år gamle. I mange år har kommunen fastholdt en bebyggelses% på 25, så det burde man

4 stadig respektere. Fandt ikke Skovbyen så interessant - og jo heller ikke med en udformning, forankret i Bindesbøll-bygningernes arkitektur. Tog dog det forbehold, at alle detaljer ikke var set endnu Fandt, at det ville være mere oplagt at placere ungdomsboliger ved Skovagervej. Det nuværende Ungdomspsykiatriske afsnit (ses som sorte bygninger på oversigtsplanen) bekymrede ham. Var bange for, at de udgjorde en "hurtig sag" uden øje for spredning af ungdomsboliger, som han ikke fandt, passede ind i Krathuskvarteret. Fandt det vigtigt, at der i forbindelse med omskabelsen af hospitalet blev tilgodeset borgernær forankring i forhold til "Nyt kulturelt center", erhvervs- og butiksarealer. Fandt, at den forestående, nu lokale proces ville blive meget interessant, at det i forbindelse med denne var vigtigt at lægge pres på "os" politikere. Kulturområdet skulle have et specielt fokus. Steen Stavnsbo mente, at projektet burde underlægges de samme skærpede godkendelsesprocedurer, som byrådet netop var i færd med at vedtage, gældende for Frederiksbjerg, den såkaldte "Frederiksbjergproces". Herefter var der mulighed for at stille spørgsmål og kommentere oplægget. Diskussionen var - under hensyntagen til tiden - delt op i hovedemner. l. emne handlede om selve de påtænkte boliger. Der blev spurgt til fremtidig brug af kirkesal, festsal og hovedbygningen i det hele taget. Én spurgte, om mulighed for offentlig adgang ville blive tinglyst. Én ville gerne forsikres om det i oplægget nævnte vedr. højder af bygningerne og afstand til Bækkelundsvej. Én spurgte, om der skal være boliger på bakken ved Krathusvej, og i den forbindelse: hvem kommer til at stå som ejer af området? Én ville gerne have uddybet spørgsmålet, om der planlægges bygninger på kirkegården. Peter Christophersen, KPC, svarede: Langt det største areal i de gamle fredede bygninger ombygges til boliger. Festsal og kirkesal kommer til at tilhøre hele bebyggelsen. Salene vil evt. kunne gøres tilgængelige for områdets beboere. Det er klart intentionen, at man gerne vil skabe mere liv i parken, som vil få offentlig adgang. Man overvejer, om legeplads til børn og lignende fællesarrangementer vil kunne fremme dette ønske. M.h.t. kirkegården er der i øjeblikket en dialog i gang med biskoppen, som skal godkende en evt. ændring. Et forslag er, at der skabes et såkaldt lapidarium (opstilling af gravstenene) et andet sted i parken. Dette skal Biskoppen godkende. Højderne i allé-byen vil komme til at svare til højderne på nuværende hovedbygning - og der vil blive god afstand fra bygninger til det nordlige skel mod Bækkelundsvej. Dette areal vil kunne bruges til parkering.

5 Ejer ar området omkring Krathusvej vil primært være KPC, der herefter sælger bygninger og arealer. Der tænkes som en mulighed, at der kunne komme et vist erhverv, f.eks et mindre dagligvarehus og en café. Man ønsker, at der skal skabes et mødested. Den eksisterende børnehave bibeholdes. I næste spørgerunde spurgte én, om der er loft over, hvor høje bygningerne må være. En anden spurgte, om det gamle taleinstitut ville blive privat bolig. Spurgte desuden til tidspunktet for igangsætning af processen i Krathuskvarteret. Én spurgte, om ikke Nationalmuseet skulle indgå i beslutningsprocessen vedr. kirkegården. En anden spurgte, hvem der skulle stå for skabelsen af boligerne i Krathusvej-delen. Én bemærkede, at der i det "tabende" projekt kun var tale om 600 boligenheder, og i dette projekt kommer man måske helt op på Det vil betyde en fordobling af antal beboere i området. Spurgte desuden til arealstørrelser på boligerne. Én spurgte til planerne for blokkene på Tretommervej, hvor der nu er pæne saddeltage. I den forbindelse: hvor høje bliver erstatningshusene dér? Én ville gerne have præciseret forholdet mellem ejer og lejer i projektet. Peter Christophersen, KPC, samlede op: Der kan muligvis blive tale om at starte med bakken ved Krathusvej først, måske 2016 eller 2017, hvis Regionen kan undvære lokalerne før Det forudsætter en godkendt lokalplan. Bygningerne på Krathusvej sættes i stand, men KPC overvejer at sælge dem som de forefindes. Man opererer med et antal boliger på ca 1000, der vil være 2-,3-, og 4- værelseslejligheder. Der vil kunne blive lejligheder i det gamle byggeri. De vil få et lidt større areal end de øvrige. Ud af det, KPC ejer, vil der kunne blive 70 lejligheder til salg. Samlet betyder det, at forholdet ejer/lejer vil blive 15%/85%. Højderne af alle bygninger kommer til at svare til de nuværende højder. Blokkene på Tretommervej nedrives (er svære at energirenovere) og der bygges i 3 etager uden sadeltag. Kristian Würtz indskød, at det er svært at give et politisk, nøjagtigt svar på spørgsmålet om højder og bebyggelsesprocenter. Udgangspunktet må være skala - altså at bebyggelsen matcher den nuværende - omkringliggende bebyggelse. Pointerede desuden, at det er væsentligt, at projektet lægger op til åbenhed. Desuden vigtigt, at der skabes mulighed for blandet beboersammensætning. Én fandt det lidt "fattigt", at projektet mest bestod af "hus på hus". Fandt, at man godt kunne sigte lidt højere, - skabe en by for børn, en by med en miljøprofil og et kulturcenter, som kunne tiltrække nysgerrige "helt fra Tokyo". En anden mente i den forbindelse, at der kunne skabes et unikt vandrerhjem, et hotel og andre turistfaciliteter. Én spurgte, om man skulle være medlem af én af de to

6 pensionskasser for at kunne bo i komplekset. Til det sidste svarede Henrik Mogensen, økonomidirektør i Lærernes Pension, at medlemsskab ikke var et krav, og at der sædvanligvis kun boede ca 15% medlemmer i pensionskassens ejendomme. Én spurgte, om man ikke havde ladet sig inspirere af andre, lignende projekter, hvor nedlagte, store institutioner, var blevet omskabt til andre formål. Én efterlyste en mere grøn profil i byggeriet. Kim Risager, Arkitema, svarede at visionen ikke var at skabe blikfang, som det f. eks. var tilfældet ved omskabelsen af De Kellerske Anstalter ved Brejning. Dér var det efter Kim Risagers mening blevet "alt for hvidt". Nej, visionen var tvært imod at få bygningerne til at smelte ind i den bestående vision. M.h.t. bæredygtighed er husene "næsten" 0-energi-huse. De opfylder de strenge krav til bære dygtighed, der vil findes i Understregede sammen med Peter Christophersen, at bygningerne skal have høj kvalitet. Pensionskasserne skal ligge med projektet i 100 år! Næste tema handlede om de grønne områder. Én spurgte, hvad man havde tænkt sig med arealet mellem Rolighedsvej og havet. En anden foreslog, at tenneibanerne omskabes til legeplads. Én problematiserede, at der i forbindelse med hurtigfærgernes indførelse er skyllet meget sand væk fra stranden. Når der nu kommer mange ekstra indbyggere i området, burde man tænke på at skabe sandstrand neden for det grønne areal. Peter Christophersen udtrykte ønske om at modtage gode idéer om anvendelse af arealerne. Han gjorde opmærksom på, at KPC ikke ejede strandarealet. Kristian Würtz kunne ikke på stående fod sige, hvem, der ejer strandarealet. Én problematiserede overholdelse af strandbyggelinien. En anden foreslog, at der blev et økologisk gartneri dér, hvor Gallo-Gartneriet ligger i dag. Én oplyste, at der tidligere havde været regulært hospitalsgartneri på stedet. Mente iøvrigt, at hvis det er kommunen, der ejer stenene ved stranden, har den opgaven med at skabe en bedre strand dér. Peter Christophersen var glad for forslaget om øko-gartneri. Han tilføjede i relation til et tidligere spørgsmål, at han ikke havde kendskab til det andet konsortiums projekt. Kristian Würtz gættede på, at det var kommunen, der ejer arealet ved stranden. Arealet vil få en bedre forbindelse til parken, når der blev etableret letbane, som vil kunne passeres umiddelbart. Én fremsatte tanker om at nyttehaver, som kun sindslidende dyrker, ikke er et argument for at flytte disse, eksempelvis til Skejby. Én spurgte yderligere, om der skulle etableres over- eller underkørsler ved banen. Én spurgte om omfanget af parkeringspladser, specielt v. Bækkelundsvej. Kim Risager bemærkede, at man havde brugt megen tid på at planlægge P-

7 pladser, og undgå, at de blev store sammenhængende anlæg. Man har satset på P-pladser så tæt på boligen som muligt og at "begrønne dem". Kristian Würtz understregede, at over- eller underføringer af banen ikke var nødvendig, man kan passere i niveau. Tredie tema handlede om kulturen i området. Én spurgte, om der havde været sonderinger hos andre kunstmuseer eller Steno-museet m.h.p. samdrift. Én spurgte, hvor megen plads, der egentlig var i forsamlingssalen - var det ikke for lidt? (Mia Lejsted svarede senere, at der kunne være max 48 personer I salen) En anden spurgte til fredningsforholdene vedr. guldaldersal og kirkegård. Én spurgte, hvordan det var besluttet, at museet skal flyttes En spørger, Karen Lund, Skovhusvej, havde medbragt ca 400 underskrifter, hvor underskriverne støttede, at museet blev bevaret i de gamle bygninger (hovedbygningen, evt. et andet sted). Underskrifterne blev overdraget til Rådmanden. Én spurgte, om der var planlagt underjordisk parkering. Én bemærkede - specielt henvendt til Rådmanden, at området udgør en kulturperle. Hvis man nøjedes med at flytte Retspsykiatrien til mere egnede lokaler, kunne man bibeholde det gamle til kulturelle formål Lederen af Ovartaci-museet, Mia Lejsted, bemærkede, at hvis man ville satse på kultur i området, var det også vigtigt, at der var noget at samles om. Spurgte, om man havde regnet på de turistmæssige fordele, der kunne være ved at drive et museum også i fremtiden. Frank Skriver Mikkelsen, Chef for byggeriet i Skejby, bemærkede: Drift af museet, som er financieret af Regionen, er faktisk blevet ulovligt efter kommunalreformen. Der har været kontakt til Steno-museet, som desværre fattes penge. Nævnte, at der p.t. er en dialog i gang om, hvordan man kommer videre. Museet udgør jo et socialt tilbud, derfor er det nyligt nedsatte udvalg, der skal søge en løsning for bevarelse af museet, tværmagistratsligt. Peter Christophersen nævnte, at KPC er positivt i forhold til at finde andre placeringsmuligheder til museet Én spurgte, hvem der egentlig sidder i dette tværmagistratslige udvalg. Én spurgte, om der blev taget hensyn til, at der var tale om fredede bygninger. Hertil svarede Peter Christophersen, at man i høj grad havde planlagt ombygningen under hensyn til "kulturhistoriske spor". I den forbindelse oplyste han, at man havde været i kontakt med Center for Bygningsbevaring. De længdegående, bærende mure, der oprindelig dannede væg mellem gang og sygestuer, bibeholdes. Ligeledes bevares de tykke døre. De nedhængte lofter fjernes, så loftshøjden genskabes og vindueslysningerne føres tilbage til det

8 oprindelige. Fjerde tema handlede om infrastruktur. Peter Christophersen indledte med at bemærke, at vejtilslutningerne til området vil blive uændrede. Man har foretaget en uformel trafikanalyse, og er forberedt på, at der skal laves en ekstra svingbane på Asylvej. Én spurgte ind til letbaneplanen for området. Èn spurgte, om en ekstra svingbane betød exproprieringer. Èn udtrykte sin bekymring for, at 1075 parkeringspladser betød fordobling af trafikken og efterlyste cykelstier dér, hvor de mangler. Peter Christophersen afkræftede, at der kunne komme exproprieringer på tale ved bygning af den ekstra svingbane. Man har ikke planlagt cykelsti. M.h.t. antal P-pladser er disses antal svarende til kravene i kommuneplanen. Én spurgte til ændret behov for børneinstitutioner og skoler. Kristian Würtz bemærkede, at han regnede med, at der også ville komme vækst i andet end biltrafik (kollektivtrafik m. bus og letbane) Understregede derudover, at kommunen har budget til udbygning med børneinstitutioner i forbindelse med byens vækst. Han kunne dog ikke sige noget konkret herom nu. En spurgte til sidst (måske lidt galgenhumoristisk) hvorfor man ikke også havde planlagt plejeboliger, ældreboliger og gravpladser Femte tema handlede om bygge- og anlægsperioden. Én spurgte, om der blev tale om pilotering, og spurgte, hvad der betingede den ene af de angivne tidsplaner frem for den anden. Én ville høre, om der var asbest i bygningerne. Én plæderede for, at der etableres de nødvendige cykelstier inden nedbrydning og byggeri går i gang. Det blev foreslået, at der blev etableret et kontaktudvalg - evt gennem Fællesrådet - der - også efter at lokalplan(er) var vedtaget - kunne vedligeholde kontakten mellem beboere og konsortium. Én spurgte, hvad der ville ske, hvis Regionerne blev nedlagt. For at undgå megen lastbiltransport til og fra området, foreslog én, at man kunne fjerne byggematerialerne med tog eller skib. Peter Christophersen erklærede, at der ikke bliver tale om pilotering. Om noget af arbejdet kan begynde før 2019, som angivet i den anden tidsplan, vil afhænge af, om Regionen kan undvære lokalerne. Det handler om Krathusvej, lægeboligerne og måske Parkkvarteret. Betonede, at alle miljømæssige hensyn ville blive taget i forbindelse med nedrivningen. Bekræftede, at der er asbest i bygningerne. Fandt, at det var en god idé at etablere et kontaktudvalg. Frank Skriver Mikkelsen, Region Midt, påpegede, at en evt. nedlæggelse af Regionen ikke ville få indflydelse på processen, der ville kunne fortsætte i et nyt

9 regi med uændret opgave i forhold til aktuelle projekt. Rådmand Kristian Würtz rundede aftenen af med at konstatere, at kommunen nu forventer start af en planproces efter henvendelse fra konsortiet. Der vil så komme et par offentlighedsfaser med henblik på at indhøste synspunkter. Dette skal munde ud i forslag til lokalplan(er). Dette vil blive efterfulgt af behandling i byrådet, som formentlig vil sætte sagen til udvalgsbehandling. Derefter kan man forvente en ny høring og så endnu en byrådsbehandling - altså en sag, der vil tage et par år. Han glædede sig over et stort folkeligt engagement præget af levende interesse for projektet. Han bemærkede, at mange af de ting, der var blevet nævnt på mødet, ville komme til at indgå i planprocessen. Poul Frandsen takkede for god ro og orden under mødet. Han mindede om, at inddragelse af områdets borgere f, eks gennem en følgegruppe, udgjorde en historisk chance for at præge projektets virkeliggørelse. Peter Eie Christensen Referent, medl. af arbejdsgruppen

10