Bilag til Flyvestationsudvalgets afrapportering

Transkript

1

2 Bilag til Flyvestationsudvalgets afrapportering Dette hæfte indeholder en række bilag til Flyvestationsudvalgets rapport. En del af de dokumenter, der er produceret i andre sammenhænge, er ikke taget med i hæftet men der er henvist til, hvor man kan se dem på nettet. B-1 Flyvestationsudvalgets kommissorium Udvalgets kommissorium godkendt på møde i marts B-2 Oversigt over Flyvestationsudvalgets møder og beslutninger Oversigt over punkter på udvalgsmøderne og udvalgets beslutninger. B-3 Sammenskrivningen af visioner og aftaler Tidligere visioner og aftaler sammenfattet februar 2015 og forelagt udvalget i april B-4 Status på gamle brugerønsker En oversigt over tidligere ønsker til lokaler og aktiviteter på Flyvestationen, opdateret november B-5 Opsamling på projekter Kultur og Fritid En oversigt opdateret november 2014 og forelagt udvalget i december B-6 Projektbeskrivelse af Multihangar projektet Seneste version fra juni B-7 Oplæg fra Alf Blume m.fl. om flyrelaterede projekter Det oprindelige oplæg forelagt for Flyvestationsudvalget i april B-8 Notat fra Nationalmuseet om åbent magasin på Flyvestation Værløse Oplæg fra Nationalmuseet september B-9 Naturstyrelsens arealplan Naturstyrelsens arealplan fra oktober 2014 kan ses på: B-10 Notat om boligbyggeri på Flyvestationen Bilag til Flyvestationsudvalgets møde i oktober B-11 Behov for trafikbetjening Bilag til Flyvestationsudvalgets møde i april 2015.

3 B-12 Landsplandirektiv Miljøministeriets landsplandirektiv fra 2009 kan ses på: B-13 Kommuneplanrammer Kommuneplan 2013 med rammer for anvendelsen af de enkelte områder kan ses på: B-14 Kommunens Arkitektur- og Byrumsstrategi Forslag til Arkitektur og Byrum kan ses på: a/f2f32400b749431eb11681e132e269af.ashx B-15 Udkast til principskitse for hele Flyvestationen, Hasløv & Kjærsgaard Udkast fra juli 2015 forelagt udvalget i august B-16 Udkast til kort der viser byudviklingsplaner i et større område omkring Kildedal Station Et tidligere oplæg til et fælles arbejdskort, der er udarbejdet af forvaltningen i Egedal Kommune. B-17 Flyvestation Værløse: Analyse af brandpotentiale, LEAD Agency Oplæg om branding forelagt udvalget i august 2015.

4 15. januar 2014 Sags id: Dok.nr.: Kommissorium for 17, stk. 4 udvalg for Flyvestationen Formål Formålet med 17, stk. 4 udvalget for Flyvestationen er at formulere anbefalinger til en helhedsorienteret anvendelse af arealer, anlæg og bygninger på Flyvestationen. Anbefalingerne vil indgå i Byrådets arbejde med at udvikle Flyvestationen i samarbejde med de nuværende ejere. Direktionen Kontaktperson: Niels Thygesen nth@furesoe.dk Dir. tlf.: Forudsætninger Udgangspunktet for den fremtidige anvendelse af Flyvestationen er Masterplanskitsen fra 2007 og de nærmere bestemmelser i Kommuneplan Den oprindelige Flyvestation Værløse ejes i dag af Boligejendom ApS, Naturstyrelsen, Nationalmuseet, Freja ejendomme A/S og Forsvaret. Den fremtidige anvendelse af flyvestationen og dens anlæg og bygninger besluttes af disse ejere i samarbejde med Furesø kommune inden for de planlægningsmæssige rammer, som kommunen fastlægger. Furesø kommune har etableret et samarbejdsformum med ejerne med henblik på at fremme en sammenhængende udvikling af hele området. Naturstyrelsen og Freja ejendomme A/S planlægger hver deres processer med inddragelse af områdets interessenter i planerne for den fremtidige anvendelse. Arbejdet i 17 udvalget om udvikling af flyvestationen vil skulle koordineres med dette arbejde. Afrapportering fra udvalget Udvalgets opgave er at formulere anbefalinger til den fremtidige udvikling af flyvestationen med henblik på, at ideerne indgår i byrådets arbejde og prioriteringer af midler. Udvalget afrapporterer som udgangspunkt til økonomiudvalget, der kan beslutte at sende de forskellige anbefalinger til drøftelse i de relevante fagudvalg. Det forventes, at udvalget afslutter sit arbejde medio 2015.

5 Opgaver Det forventes, at udvalget vil drøfte og komme med ideer og forslag vedr. bl.a. følgende emner: Brug af bygninger og anlæg på flyvestationen til idræt samt rekreative og kulturelle formål, herunder procedurer for, hvordan man bedst muligt inddrager foreninger, lokalsamfund, nabokommuner og andre interessenter ved udvikling og efterfølgende drift. Brug af det grønne område til naturoplevelser og rekreative formål. Hvordan styrkes naturen på flyvestationen? Hvilke fritidsarrangementer kan være med til at brande flyvestationen (Dyrehaven har Eremitageløbet hvad skal flyvestationen have?) Adgang til- og mulighed for bevæge sig rundt på flyvestationen for gående og cyklende herunder idéer til indgange, sammenhængende stiforløb, bænke, sammenhæng til naturstøttepunktet ved Søndersø m.v. Fremtidig erhvervsudvikling: Information om erhvervsmulighederne på Flyvestationen nu og i fremtiden. Samarbejde med det lokale erhvervsliv, Filmstationen, Freja ejendomme A/S og nabokommunerne om dette. Mulighederne for at indplacere en uddannelsesinstitution, f.eks. i forlængelse af det kreative miljø omkring Filmstationen. Muligheder for fremme af turisme på og omkring flyvestationen herunder samarbejde med Filmstationen og lokale leverandører af fødevarer, overnatning, kultur og oplevelser Boligudvikling i Sydlejren: Ideer til bæredygtigt byggeri, der passer ind i naturen. Afvikling af biltrafik internt på flyvestationen (Sydlejren) og forbindelsesveje til og fra flyvestationen. De forventede resultater af udvalgets arbejde er: Formulering af anbefalinger til den fremtidige udvikling af flyvestationen. Etablering af samarbejder om konkrete projekter inden for natur, erhverv, kultur og friluftsliv på flyvestationen. Side 2 af 3

6 Sammensætning Udvalgets består af 6 repræsentanter valgt af Byrådet. Udvalget konsulterer og holder møder med en bredere følgegruppe af interessenter fra idræts-, kultur og naturforeninger, borgere og erhvervsliv som eksempelvis: Furesø Idrætsråd, Kulturelt Samråd, Folkeoplysningsudvalget (øvrige medlemmer), Danmarks Naturfredningsforening, Åbningsgruppen, Erhvervskontaktudvalget, Jonstrup 89, G/f Laanshøj Andre interessenter kan inddrages i udvalgets arbejde efter behov, f.eks. i form af et foretræde. Vederlag og sekretariatsbetjening Der ydes et vederlag til formand og næstformand Udvalgets sekretær er by- og kulturdirektør Niels Thygesen. Side 3 af 3

7 Dok. nr.: Dato: Flyvestationsudvalget møder og beslutninger Møde Møde Møde Punkt 1 Beslutning Punkt 2 Beslutning Punkt 3 Beslutning Punkt 4 Beslutning Baggrundsoplysninger Udvalget tog orienteringen til efterretning. Kommissorium og mødeplanlægning 1. Udvalget drøftede og godkendte kommissoriet 2. Udvalget besluttede de kommende møders indhold, placering og deltagere 3. Udvalget drøftede den fremadrettede kommunikation Besigtigelse og møde med ejerne Udvalget tog fremvisningen til efterretning. Kultur og fritid i lokaler på Flyvestationen Udvalget besluttede: 1. At anmode forvaltningen om at arbejde sammen med de interesserede foreninger og borgere om at konkretisere deres forslag og beskrive forudsætningerne for, at de kan realiseres. 2. At anbefale over for Miljø-, Planlægning- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget, at der frigives 0,5 mio. kr. ud af de 1,5 mio. kr., der er afsat på Budget 2014 til undersøgelse, planlægning og aktiviteter på flyvestationen. Pengene vil blandt andet kunne bruges til bistand til borgergrupperne og til nærmere undersøgelser af bygningernes tilstand og egnethed til forskellige anvendelser. 3. At anmode forvaltningen om at indlede nærmere drøftelser med Ballerup og Egedal Kommuner om deres interesser i at indgå i et samarbejde om mulige anvendelser af bygninger på flyvestationen. 4. At sagen drøftes næste gang på udvalgets møde i juni. 1

8 Møde Punkt 5 Beslutning Kultur og fritid i bygninger på Flyvestation Værløse Udvalget besluttede at anbefale over for Økonomiudvalget: 1. At der i samarbejde med de nye ejere udarbejdes en samlet, fremadrettet historie og visioner om flyvestationen. Dette arbejdet/opgave skal danne grundlag for det videre arbejde samt benyttes til at forklare interessenter/fonde m.m. om de overordnede ønsker og visioner for hele Flyvestationen i forbindelse med ansøgninger, partnerskabsaftaler m.m. 2. At forvaltningen tager fornyet kontakt til Kulturministeriet/Nationalmuseet for at understrege kommunens ønske om, at Hercules hangarerne primært får en publikumsrettet funktion. Udvalget besluttede at anbefale over for Økonomiudvalget, at Furesø i samarbejde med de nye ejere arbejder for: 3. At der udarbejdes overordnede planmæssige og arkitektoniske rammer og mål for flyvestationens udvikling og anvendelse. Udvalget drøftede idéerne til anvendelse af bygninger på flyvestationen til kultur- og fritidsformål og besluttede at anbefale over for Økonomiudvalget, at Furesø i samarbejde med de nye ejere arbejder for: 4. At der arbejdes videre med oplægget fra Petanque klubben med flere, og at der arbejdes på at finde et passende lokale til idrætsog kulturaktiviteter i henhold til oplægget, der blev behandlet i udvalget. 5. At der tages kontakt til de to flyverelaterede projekter med henblik på, at de sammen finder et samlet projekt, og på grundlag af dette arbejdes der videre med at finde et passende lokale til flyinteresserede med henblik på værkstedsaktiviteter og udstilling af fly. 6. At der frigives midler fra anlægsbevillingen Aktiviteter på Flyvestationen til udarbejdelse af skitseprojekter for de to projekter til brug for ansøgninger om støtte fra fonde mv. 7. At området omkring kontroltårnet og svinestalden søges reserveret til kulturformål (eller uddannelse) med henblik på senere detaljering på baggrund af den fremadrettede historie og vision for flyvestationen. 2

9 Møde Punkt 6 Revideret mødeplan for efteråret 2014 Beslutning Mødeplanen blev godkendt. Punkt 7 Beslutning Orientering fra Naturstyrelsen om borgerproces vedrørende Flyvestation Værløse 1. Udvalget tog Naturstyrelsens orientering til efterretning. 2. Der aftales et efterfølgende møde i Flyvestationsudvalget, hvor spørgsmålet om anvendelse af bygninger, befæstede og grønne arealer i hele flyvestationsområdet kan drøftes. 3. Der sikres en forsat tæt koordination mellem Naturstyrelsen og kommunen om planlægning af blandt andet stier, parkering og naturgenopretningsprojekter i området. Møde Punkt 8 Beslutning Punkt 9 Beslutning Sydlejren og Filmstationen Udvalget tog Filmstationens oplæg til efterretning. Seminar om erhvervsfremme - aktiviteter og visioner på Flyvestationen Udvalget drøftede et forslag om et seminar om erhvervsudviklingsmulighederne i Sydlejren, herunder indhold, form og deltagere. Udvalget besluttede, at forvaltningen skal arbejde frem mod et konsolideret forslag til program, deltagere og økonomi for et seminar i kontakt med Freja og andre interessenter. Møde Punkt 10 Beslutning Seminar om erhvervsfremme på Flyvestationen Udvalget besluttede at anbefale over for Økonomiudvalget: - At forvaltningen arbejder videre med at programlægge og gennemføre et erhvervsrettet seminar på Flyvestationen i samarbejde med Freja ejendomme A/S så tidligt som muligt i det nye år (2015). Punkt 11 Beslutning Naturstyrelsens rekreative plan Flyvestationsudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at nedenstående kommentarer sendes til Naturstyrelsen, eventuelt efter høring i Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget og Miljø-, Plan- og Teknikudvalget: - Furesø Kommune påskønner, at Naturstyrelsen har gjort en stor indsats for at inddrage borgere, foreninger, naboer m.fl. i plan- 3

10 lægningen af den fremtidige anvendelse af den grønne kile på Flyvestationen. - Furesø Kommune påskønner Naturstyrelsens positive tilgang til, at det meste skal kunne lade sig gøre, hvis man tager hensyn til naturen og andre brugere. - Naturstyrelsen opfordres til at være opmærksom på mulighederne for at bevare de historiske spor i området. - Kommunen lægger vægt på, at handicappede så vidt muligt bør kunne færdes i området. - Det vurderes positivt, hvis så mange brugergrupper som muligt kan gå sammen om at anvende bygninger og anlæg. - Det er en god idé at arbejde med aktiv deltagelse fra brugerne i renhold / vedligehold mv. Og også en god idé, hvis "grøn aktivering" og socialøkonomiske projekter kan indgå i drift og vedligeholdelse af anlæg og arealer i området. - Furesø Kommune ser frem til et fortsat samarbejde med Naturstyrelsen om at realisere de enkelte idéer i den rekreative plan. Møde Punkt 12 Beslutning Punkt 13 Beslutning Punkt 14 Beslutning Opsamling på Flyvestationen som fritids-, kultur- og naturområde Punktet blev udsat. Orientering om Frejas planer for Sydlejren på Flyvestationen Udvalget tog orienteringen til efterretning. Tema om boligbyggeri i Sydlejren Flyvestationsudvalget anbefalede over for Økonomiudvalget: - at Furesø Kommune arbejder tæt sammen med Freja ejendomme om planlægningen af den fremtidige boligudbygning i Sydlejren, og at kommunen vil fremme de tre principper, der er beskrevet i vedlagte notat: at der bygges på stedet og historien at der bygges bæredygtigt at der bygges på identitet og fællesskab 4

11 Møde Punkt 15 Beslutning Flyvestation Værløse - Nationalmuseets anvendelse af to hangarer Flyvestationsudvalget drøftede Nationalmuseets ansøgning med henblik på, at udvalgets kommentarer / anbefalinger kunne indgå i Miljø-, Plan- og Teknikudvalgets behandling af sagen om landzonetilladelse til Nationalmuseet på møde den 4. december. Flyvestationsudvalget anbefalede, at der løbende følges op på udviklingen i de publikumsrettede funktioner. Punkt 16 Beslutning Fælles vision og planlægningsmæssige rammer for Flyvestation Værløse Flyvestationsudvalget anbefalede, at Miljø-, Plan- og Teknikudvalget og Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget godkender: 1. at forvaltningen sammenfatter tidligere beskrevne visioner for flyvestationen, aftaler med de nye ejere om grundlaget for udvikling af området og Flyvestationsudvalgets anbefalinger med mere i et notat, der forelægges Flyvestationsudvalget på næste møde 2. at forvaltningen igangsætter arbejdet med at formulere en "historiefortælling" og beskrive nogle "planlægningsmæssige rammer" for flyvestationen med bistand fra relevante konsulenter. Af sagsfremstillingen i dagsorden fremgår, at der internt i forvaltningen igangsættes følgende: En indsamling af tidligere vedtagne visioner og aftaler samt ønsker til den fremtidige vision for udviklingen på flyvestationen. Det indsamlede materiale skal danne grundlag for en ny og fremtidssikret hovedvision for flyvestationen, der skal tydeliggøre, hvordan flyvestationen som område kan differentiere sig i forhold til andre udviklingsområder. Endvidere vil der blive arbejdet på en plan for branding af flyvestationen koordineret med kommunens øvrige brandingaktiviteter. 5

12 Punkt 17 Beslutning Opsamling på Flyvestationen som fritids-, kultur- og naturområde Flyvestationsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget: at kommunen kan understøtte udviklingen af Flyvestation Værløse som et regionalt kultur-, fritids- og naturområde blandt andet ved: at yde procesbistand til udvalgte foreninger/brugere eventuelt at give tilskud til anlæg og drift af udvalgte faciliteter at planlægge kommunale arrangementer på Flyvestationen at lade Flyvestationen indgå som et fyrtårn i kommunens Turismestrategi at samarbejde med Ballerup og Egedal Kommuner og deres foreninger om fælles faciliteter og aktiviteter at sikre gode adgangsforhold (veje, stier, busser og parkering) at "brande" og udbrede kendskabet til Flyvestationen som et regionalt fritids-, kultur- og naturområde. Forvaltningen bedes - sammen med Freja - undersøge mulighederne for at tiltrække projekter til udnyttelse af området omkring Tårnet og Svinestalden. Punkt 18 Beslutning Status på tidligere brugerønsker, oversigt over møder og beslutninger Udvalget tog 3 oversigter til efterretning: Status på en række tidligere ønsker og idéer fra foreninger og borgere til, hvordan arealer og bygninger på Flyvestationen kan anvendes til civile formål. En oversigt med et resumé af Flyvestationsudvalgets møder. En oversigt over Flyvestationsudvalgets beslutninger og status på disse. Udvalget besluttede, at status på tidligere ønsker og ideer - sammen med opsamlingen på projekter fra sag 17 skulle fremsendes til MPTU og KFIU til orientering. 6

13 Punkt 19 Beslutning Mødeplanlægning og referater Flyvestationsudvalget drøftede ønsker til de næste møder, herunder tidspunkter og indhold, Udvalget besluttede, at anmode forvaltningen om at skrive uddybende referater fra møderne, der vedlægges løbende opdaterede oversigter over punkter til opfølgning samt status på aftalte initiativer og opgaver. Møder i 2015 Møde Møde Møde Punkt 1 Beslutning Punkt 2 Beslutning Punkt 3 Beslutning Punkt 4 Beslutning Punkt 5 Beslutning Studietur vedr. boliger Studieturen blev gennemført som aftalt. Erhvervskonference Erhvervskonferencen blev gennemført som aftalt. Orientering om erhvervskonference og borgermøde om Sydlejren Udvalget tog orientering om en erhvervskonference den 26. marts og Frejas borgermøde den 8. april 2015 til efterretning. Visioner for Flyvestation Værløse Flyvestationsudvalget tog sammenskrivningen af eksisterende visioner for flyvestationen og dele heraf til efterretning. Trafik på Flyvestationen Udvalget drøftede de behov og udfordringer, som de nye anvendelser af Flyvestationen afføder og anbefalede over for Økonomiudvalget: - at der i samarbejde med de nye ejere og nabokommunerne gennemføres en kortlægning af de behov, som de forskelligere brugere, beboere og erhvervsdrivende vil have for veje og stier, kollektiv trafik og parkering. Herunder de udfordringer, som opstår, når mange forskelligartede aktiviteter og anvendelser på fremtidens flyvestation skal leve side om side. - at man i planlægningen arbejder på at gøre det mere attraktivt at cykle og gå, når man til daglig færdes i byområderne og til/fra busstoppesteder og S-togsstationer. - at man i planlægningen arbejder med beplantning, regnvand, lys 7

14 Møde Møde Punkt 6 Punkt 7 Punkt 8 Punkt 9 og belægninger, som kan gøre færdels- og parkeringsarealerne bæredygtige og indbydende. - at man i planlægningen arbejder på at indrette de færdels- og parkeringsarealer, der ligger i / tæt på boligområderne, så de er multianvendelige og også kan bruges til f.eks. leg, ophold og mødesteder. - at der i samarbejde med ejerne skitseres på den overordnede trafikstruktur og trafikbetjening, og at forvaltningen tager en dialog med alle interessenter og Freja om ønsker og tanker vedrørende Sydlejrens trafik. Afrapportering fra udvalget Udvalget drøftede det udsendte forslag til afrapportering med hensyn til opbygning, indhold, struktur mm. Branding af Flyvestationen Udvalget besluttede: at forvaltningen indarbejder et forslag til brand platform og en plan for branding af Flyvestationen i udvalgets afsluttende rapport med henblik på drøftelse på udvalgets næste møde. Status på udvalgets anbefalinger Udvalget tog det udsendte statusnotat til efterretning. Branding platform - Flyvestationen Udvalget besluttede: at et summary af LEADs brandinganalyse indarbejdes i Flyvestationsudvalgets afslutningsrapport at det i afslutningsrapporten anbefales, at Byrådet planlægger en fremadrettet branding og markedsføring af Flyvestationen i samarbejde med ejerne og i sammenhæng den overordnede strategi for branding af kommunen. Punkt 10 Flyvestationen - arkitektoniske og planlægningsmæssige rammer Udvalget besluttede: at Flyvestationsudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler, at der arbejdes videre med udkastet til arkitektoniske og planlægningsmæssige i dialog med ejerne og andre interessenter. 8

15 Sagsnr: Dok.nr: Dato: Visioner for Flyvestationen Baggrund Flyvestationsudvalget anbefalede på møde den 1. december 2014, at Miljø-, Plan- og Teknikudvalget og Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget godkender: at forvaltningen sammenfatter tidligere beskrevne visioner for flyvestationen, aftaler med de nye ejere om grundlaget for udvikling af området og Flyvestationsudvalgets anbefalinger med mere i et notat, der forelægges Flyvestationsudvalget på næste møde. Anbefalingen blev tiltrådt af Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget den 2. december 2014 og af Miljø-, Plan- og Teknikudvalget den 4. december Sammenfattende Furesø Kommune, Miljøministeriet og de nye ejere/brugere af flyvestationen har formuleret forskellige visioner, idéer og ønsker til, hvordan den tidligere flyvestation kan udvikles og anvendes i fremtiden. Hvis der skal peges på en rød tråd gennem teksterne, er her nogle temaer: Flyvestationen er et helt unikt område, der ikke findes lige andre steder i hovedstadsområdet, og som byder på ganske særlige muligheder for udfoldelse og aktiviteter. Områdets historie fremhæves som et markant aktiv, der skal integreres og bygges videre på i den kommende udvikling. Ambitionerne for området er store, og Flyvestationen har potentiale til at blive et "fyrtårn" i Furesø Kommune og i regionen. Der peges på, at en succesfuld udvikling af området forudsætter, at mange aktører arbejder sammen og skaber synergi mellem de forskellige planer og aktiviteter. Mange af de muligheder, som Flyvestationen byder på, findes andre steder, men ikke i samme skala og ikke i den spændende ramme, som det gamle militære anlæg skaber. Her er plads til friluftsaktiviteter og arrangementer, som kræver plads og højt til loftet. Her er værdifuld natur og landskaber med en helt særlig historie. Her er mulighed for at bygge boliger baseret på de nyeste teknologier og bæredygtige løsninger. Her er mulighed for kreative og udviklingsorienterede erhverv og iværksættere, som kan tiltrækkes af det særlige miljø på Flyvestationen. Og her er udfordringer i form af forureninger og efterladte bygninger og anlæg, som kræver, at der tænkes anderledes, nyt og kreativt i løsninger og processer. 1

16 Notatet Det følgende indeholder en række udklip eller sammenfatninger af tidligere tekster, der beskriver forskellige visioner og ønsker til udviklingen af Flyvestation Værløse. Rækkefølgen er nogenlunde kronologisk. Masterplanskitse 2007 Byrådet i Furesø Kommune vedtog i foråret 2007 en Masterplanskitse for Flyvestation Værløse som baggrund for den fremtidige planlægning af området. Masterplanskitsen tager udgangspunkt i en række mål for området. "Furesø Kommune ønsker, at området skal udnyttes af kommunens og regionens borgere til natur- og kulturformål, og at der skabes mulighed for en vis byudvikling, dvs. erhverv, kultur og boliger i nøje afgrænsede områder. Furesø Kommune ønsker også, at der efterlades spor, der fastholder områdets historie. Hæren har været på stedet siden 1910 og Flyvevåbnet siden Startbanen er et monument fra den kolde krig, hvor Flyvestation Værløse blev det østlige tyngdepunkt i luftforsvaret af Danmark. Visionen for Kulturstation Værløse kan kort udtrykkes således: 1. Naturområde Området udvikles til et enestående naturområde, hvor landskabet i øst med bakker og søer fra dødishuller og moseområdet i vest forbindes med den store, anlagte slette syd for startbanen. Naturområdet skal sikres med en plejeplan og gøres tilgængeligt med stianlæg. Perimetervejen kan indgå som cykel og gangsti. 2. Friluftsliv Der skal skabes mulighed for friluftsliv og idræt i naturområderne, og veje og startbaner anvendes til mere intensive idrætsaktiviteter. 3. Kultur og idræt Hangarer skal omdannes til at rumme kultur, film, teater og idræt. Den store dobbelthangar i nord kan f.eks. anvendes til museum eller multihal for sport og events. Udendørssport kan også tage udgangspunkt i eksisterende bygninger. 4. Historiske spor bevares Det skal i fremtiden kunne ses, at området har en historie som bondesamfund og flyvestation. Hangarer, startbanen, flyverskjul, bunkeren osv. skal bevares helt eller delvist som Danmarks mest bynære, store forsvarsanlæg fra den kolde krig. Bevaringen skal ske med nye former for brug af anlæggene. 2

17 5. Bymæssig bebyggelse Sydlejren omdannes til erhverv, kultur og boliger, og underdeles med grønne kiler der skaber kontakt mellem de omgivende naturområder. Miljøhensyn og hensyn til den omkringliggende natur vil indgå som en afgørende planparameter ved byggeri og omdannelse af eksisterende bygninger. 6. Infrastruktur Både det kommende fritids- og aktivitetsområde i nord og de mere bymæssige områder i sydlejren skal vejbetjenes på en hensigtsmæssig måde. Det skal i den forbindelse sikres, at de tilgrænsende byområder ikke belastes af unødig trafik. 7. Samarbejde Kulturstation Værløse skal udvikles i samarbejde med blandt andet: Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, lokale og regionale frilufts- og miljøorganisationer, idrætsorganisationer og kulturhistoriske foreninger, det nye regionsråd, nabokommuner og borgerne. Miljøministeriets landsplandirektiv 2009 Miljøministeriet har udpeget hovedparten af Flyvestation Værløse er som ydre grøn kile, der forbeholdes overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse. Udpegningen er videreført fra Regionplan 2005 og Fingerplan Af landsplandirektivet fremgår, at de grønne kiler har til hovedformål at tilgodese det almene friluftsliv, og at de ydre kiler er udpeget med henblik på at sikre mulighed for fortsat udbygning af storbyens friluftsliv. En mindre del omkring Sydlejren er i Fingerplanen registreret som landområde, hvor kommunen efter nærmere regler kan udlægge ny byzone. Byudviklingsinteresserne skal afvejes med andre interesser: Hensyn til natur, landskab, drikkevand osv. og med overordnede interesser. Af bemærkningerne til de bestemmelser, der er fastlagt i landsplandirektivet, fremgår blandt andet: At reglerne skal sikre de særlige værdier på flyvestationen: slettens åbne karakter, stilheden og helheden i landskabsoplevelsen. At Flyvestation Værløse omfatter et landskab af enestående åbenhed, der kan sammenlignes med de store sletter ved Eremitageslottet. At sletten skal holdes åben, da det giver en stor oplevelsesmæssig værdi at være i et stort åbent landskabsrum. 3

18 At den grønne kile skal holdes åben og tilgængelig for offentligheden med et minimum af publikumshegning. At arealplanlægningen skal ske ud fra et princip om flersidig anvendelse, så det samme areal eller anlæg kan bruges til forskellige formål på forskellige tidspunkter. At der forudsættes etableret et net af gang- og cykelruter, der hænger sammen med stierne i de omkringliggende kilearealer. At bygningerne i det område, der er udpeget som et grønt støttepunkt, rummer mange muligheder for at blive en ramme om kultur-, idræts- og fritidsaktiviteter. Der er desuden en række flysheltere, som rummer mange muligheder for genanvendelse. Aftale med de nye ejere 2013 Regeringens økonomiudvalg godkendte i august 2013, at det fremtidige ejerskab til Flyvestation Værløse deles mellem Miljøministeriet, Kulturministeriet, Forsvarsministeriet og Freja Ejendomme A/S, og at Furesø Kommune indgår en aftale om samarbejde og overskudsdeling med Freja Ejendomme. I en tilhørende samarbejdsaftale mellem de nye ejere og Furesø Kommune står blandt andet, at: "Formålet med samarbejdet er at koordinere viden, planer og initiativer for at fremme en helhedsorienteret udvikling af hele den tidligere Flyvestation Værløses område. Samarbejdet tager udgangspunkt i en fælles forståelse for, at udviklingen af området skal ske i respekt for miljø, klima og den omkringliggende natur baseret på de visioner, der er formuleret i Masterplanskitse, Kulturstation Værløse fra Masterplanskitsen er udarbejdet af kommunen i samarbejde med Miljøministeriet og Forsvarsministeriet som grundlag for omdannelse af området fra militære til nye civile formål. Hensigten med samarbejdet er bl.a. at bidrage hver for sig og i fællesskab til en realisering af fælles visioner for området baseret på Masterplanskitsen, at holde hinanden gensidigt orienteret om initiativer og projekter af betydning for helheden, at skabe mulighed for fælles branding af området og koordineret borger / interessentinddragelse, 4

19 at fremme initiativer, der bidrager til at området bliver et attraktivt område med adgang til store natur- og kulturoplevelser og med mulighed for mangeartede friluftsaktiviteter til glæde for så mange borgere som muligt, at fremme et tæt samspil mellem udvikling af natur- og kulturområdet og bolig- og erhvervsområderne nord og syd for flyvestationen, at nedsætte ad hoc arbejdsgrupper om udvikling og udmøntning af tværgående løsninger, eventuelle fælles arrangementer mv." Aftale med Freja ejendomme om Sydlejren 2013 I en supplerende samarbejdsaftale mellem Furesø Kommune og Freja ejendomme A/S står der blandt andet, at: "Samarbejdsaftalens overordnede formål er at skabe forudsætninger for, at der gennem en styret udviklingsproces skabes rammer for udviklingen af et attraktivt bolig-, kultur- og erhvervsområde, med respekt for såvel kultur- og bygningsarv, miljø, klima og den omliggende natur som med henblik på at skabe størst mulig værdiforøgelse og salgbarhed. Freja og Kommunen er enige om, at Ejendommen skal omdannes til et attraktivt bolig-, erhvervs- og naturområde, med udgangspunkt i Masterplanskitsen af 2007 for hele Flyvestation Værløse og Kommuneplan Parterne er samtidig enige om, at der foretages en dybere analyse af de arkitektoniske, tekniske og kommercielle vilkår for udviklingen af Ejendommen. Parterne er enige om, at der gennem det kommende udviklingsarbejde og nærmere belysning af Ejendommens værdier og potentialer kan skabes rum for justeringer og prioritering af nye kvaliteter. Parterne er enige om, at følgende visioner vil være ledetråde for det kommende udviklingsarbejde: Udfordringen af mulighedsrummet skal ske med respekt for de eksisterende kultur-, naturog landskabsmæssige værdier på Ejendommen samtidig med, at der sigtes mod en fremtidig økonomisk bæredygtighed. Ejendommen skal udvikles til et attraktivt område med mulighed for anvendelse til både erhverv, kultur og boliger. Områdets fremtidige anvendelser skal planlægges, så de ikke konflikter, men beriger hinanden. Det skal tilstræbes, at Ejendommen fremtræder grønt, transparent og tilgængeligt for gående. Den kommende bebyggelsesstruktur underdeles med grønne kiler, der skaber forbindelse til de omgivende naturområder og gør området åbent for såvel beboere, brugere og besøgende. Permanent hegning skal så vidt muligt undgås. 5

20 Ejendommens historie som militært anlæg skal fortsat være synligt, og der skal bygges videre på den historie, som landskab og bygninger vidner om. Bygninger, der er vurderet bevaringsværdige, skal søges anvendt til nye formål, der positivt kan bidrage til og skabe værdi for området. Bygningstekniske, miljømæssige eller økonomiske forhold kan dog betyde, at bygningernes bevaringsværdi tages op til fornyet vurdering. Byudviklingen af nye boliger på Ejendommen skal baseres på energivenligt kvalitetsbyggeri. I den vestlige del af Ejendommen skal der på kommercielle vilkår søges skabt rammer for kreative erhverv af en karakter, der kan blive identitetsskabende for området og fungere som inspiration og udviklingsdynamo. F.eks. kan de store hangarer udlejes til film- og teaterproduktion mv. Samtidig kan også andre former for erhverv indpasses på Ejendommen. Midlertidige aktiviteter og lejemål kan bidrage til at holde eksisterende bygninger i god stand og skabe liv på Ejendommen, samtidig med at kendskabet til denne øges, hvilket kan fremme udviklings- og salgsmulighederne. Midlertidige aktiviteter og lejemål, der kan foregå uden gener for udviklingen og salget, bør derfor tillades i et vist omfang. F.eks. kan eksisterende bygninger midlertidigt søges udlejet til iværksættere, der har brug for billige lokaler. Eksisterende forurening på Ejendommen skal håndteres i overensstemmelse med lovgivningen. Områder med en større forureningsbelastning, hvor det ikke er muligt helt at fjerne forureningen, kan udlægges til erhvervsformål eller fastholdes som ubebyggede arealer. Parterne er enige om at håndtere forureningen hensigtsmæssigt i forhold til fremtidige anvendelser. Der skal på overordnet niveau sikres sammenhæng mellem udviklingen af Ejendommen og de andre dele af det oprindeligt militære område: Den grønne kile omkring landingsbanen, det nordlige støttepunkt for rekreation og kultur, de nye boliger i Laanshøj (Nordlejren) og i den nordlige kant af Jonstrup. Ejendommen skal vejbetjenes på en hensigtsmæssig måde, og infrastrukturen skal udbygges i takt med, at Ejendommen udvikles. Udbygningen skal planlægges, så mulige gener for både nuværende og kommende beboere minimeres." Flyvestationsudvalget - 17 stk. 4 udvalg Flyvestationsudvalget har anbefalet, at der udarbejdes en samlet vision for Flyvestationen. Til brug herfor har udvalget formuleret en række anbefalinger: 6

21 Overordnet: Flyvestationen skal udvikles som et stærkt "brand" der kan tiltrække nye borgere, erhverv, kultur-, natur- og fritidsaktiviteter, events og arrangementer og besøgende og turister fra et større opland. Flyvestationen skal bidrage til den samlede branding af Furesø som en attraktiv og bæredygtig bosætningskommune, Nordsjællands mest erhvervsvenlige kommune og Furesø som turistdestination. Flyvestationens identitet og "kant" skal bygge videre på områdets lange og spændende historie og de landskaber og bygningsstrukturer, der viser generationers forskellige anvendelser af det. Historiske spor skal bevares og integreres i den fremtidige omdannelse fra et militært til et civilt område og bidrage til fortællingen om Flyvestationen, Kultur, natur og fritid: Flyvestationsudvalget ønsker, at arealer og bygninger på Flyvestationen udnyttes til kultur-, natur- og fritidsformål til glæde for flest mulige. Konkret anbefales det, at: Der skal arbejdes på at finde et passende multianvendeligt lokale til idræts- og kulturaktiviteter, som kan rumme en stor gruppe af de foreninger og aktiviteter, som der står mange borgere bag. Der skal arbejdes på et fælles projekt, som kan samle mange af de flyverelaterede foreninger og aktiviteter, og på at finde et passende lokale til f.eks. værkstedsaktiviteter og udstilling af fly. Området omkring kontroltårnet og svinestalden skal søges reserveret til kulturformål (eller uddannelse) med henblik på senere detaljering. Hangar 46 (Herkuleshangaren) skal sikres for eftertiden, og der skal arbejdes for at bygningerne opgraderes med flere publikumsfaciliteter (ex. udstillingslokaler, undervisningsrum, værksteder mv.). Nationalmuseets publikumsrettede aktiviteter i og omkring hangaren skal udbygges og udvikles både i relation til historieformidling, undervisningsformål og turisme. Arealerne og de bygninger, der bevares, i den grønne kile, skal kunne anvendes af mange forskellige brugere, besøgende og foreninger, hvis det sker med hensyntagen til naturen og andre brugere. De rekreative områder skal så vidt muligt gøres tilgængelige for offentligheden, og der skal tages hensyn til, at handicappede også kan færdes i området. 7

22 Det er en god idé, hvis brugerne aktiveres i renhold / vedligehold mv. Og også en god idé, hvis "grøn aktivering" og socialøkonomiske projekter kan indgå i drift og vedligeholdelse af anlæg og arealer i området. Nye boligområder i Sydlejren: Den kommende byudvikling skal understøtte visionen om, at Flyvestation Værløse omdannes til område, der er unikt også i en større regional sammenhæng. Kommuneplanen opstiller denne generelle vision for boligudviklingen: Et varieret boligudbud skal imødekomme forskellige boligbehov i forhold til alder og fysisk formåen. Nye boligområder skal rumme attraktive og moderne boliger af høj kvalitet og danne helhed og sammenhæng med de øvrige byfunktioner. By- og boligudviklingen skal ske i respekt for rekreative og bevaringsmæssige værdier og kulturhistoriske og naturmæssige forhold. Nye by- og boligområder skal opføres som miljørigtigt byggeri. By- og boligudvikling skal understøtte muligheder for brug af cykel og kollektiv transport. For de nye boligområder i Sydlejren anbefaler Flyvestationsudvalget et særligt fokus på tre forhold: Der skal tages afsæt i stedet og dets historie At bygge på stedet og dets historie kan blandt andet omfatte: at naturområderne og naturværdierne ikke blot beskyttes, men inddrages aktivt som elementer i de nye byområder, at de karakteristiske landskabsformer bevares og forstærkes, at der bygges videre på en del af de eksisterende bebyggelsesstrukturer i området ved valg af bebyggelsesformer, bygningshøjder og placering, at bevaringsværdige historiske spor i form af bygninger, anlæg og infrastruktur sikres og eventuelt genbruges i planlægningen af de nye byområder, at arkitektur og materialer afspejler områdets særlige karakter. Der skal bygges bæredygtigt I henhold til Kommuneplan 2013 skal alle nye boliger opføres som bæredygtigt byggeri med hensyn til sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter. Der er mange muligheder for at arbejde med bæredygtighed i byggeriet, som for eksempel ved: at minimere boligernes energiforbrug og bruge alternative energikilder, at bygge tæt, at genbruge regnvand, 8

23 at udnytte solens lys og varme, at forbygge problemer som følge af klimaforandringer, at anvende bæredygtige, holdbare og genbrugelige materialer, at skabe gode vilkår for gående og cyklister, at sikre kollektiv trafikbetjening. Når hensyn til bæredygtighed tænkes ind fra start, vil det mindske byggeomkostningerne og mindske fremtidige udgifter til forsyning, drift og vedligehold. Der skal bygges med henblik på identitet og fællesskab Det indgår i Byrådets Vision Furesø, at Furesø er en kommune med stærke fællesskaber, hvor borgerne tager ansvar og involverer sig. Planlægningen og udformningen af de nye boligbebyggelser skal understøtte denne vision. Flyvestationen har i kraft af områdets landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske værdier mange muligheder for at blive et unikt byområde med en stærk identitet, som vil være attraktivt for nye tilflyttere og opleves som et spændende sted at bo. Udvikling af nye boligområder i Sydlejren skal ske i sammenhæng med Laanshøj og Jonstrup, der begge er områder, som rummer megen historie og stærke lokale fællesskaber. I Jonstrup danner området omkring det gamle seminarium, boldbanerne, børneinstitutioner og skoler, forsamlingshuset og dagligvarebutikken et centrum for bydelens liv, som de nye byområder også skal høre til og høre sammen med. I mindre skala kan de nye boligområder dimensioneres og udformes, så der dannes bykvarterer med hver sine kendetegn og fælles faciliteter som ex legepladser og fælles grønne områder, der understøtter de nære nabofællesskaber. Samtidig med, at der kan bygges med lokale fællesskaber for øje, er det vigtigt, at boligkvartererne ikke lukker sig inde men at naboer, virksomhedernes ansatte og brugerne af flyvestationens fritidsområder også inviteres indenfor, og at der er stier og grønne passager, som forbinder natur og funktioner på kryds og tværs i området. Erhverv I Kommuneplan 2013 står der om Byrådets visioner for erhverv: Furesø Kommune skal være en attraktiv kommune for væksterhverv. Dynamiske erhvervsmiljøer skal fastholdes og udvikles. Der skal etableres flere arbejdspladser. Erhvervsområderne skal fornys og videreudvikles. Der skal være flere forskellige erhvervstyper i kommunen. 9

24 Furesø Kommune vil tiltrække virksomheder, som bidrager til at løse klima-, miljø- og naturudfordringer. Om Flyvestation Værløse står der: "På Flyvestation Værløse planlægges et erhvervsområde på ca. 17 ha i Sydlejren. Området udlægges til film-, teater-, TV-, computerspilsproduktion og lignende underholdningsproduktion samt værksteds-, lager-, kontor-, undervisnings- og forretningsvirksomhed i tilknytning hertil. Området omfatter bygninger til tidligere militære formål, herunder meget store hangarer, der kan give særlige erhvervsmuligheder." I Masterplanskitsen fra 2007 står der om erhvervsområdet, at det bør bruges til erhverv, som i vid udstrækning vil kunne arbejde med genbrug af den eksisterende meget sammensatte bygningsmasse. Det taler for kreative erhverv, fx knyttet til særlige områder - medier, forskning, udvikling mv. Filmstationens Vision Filmstationen skriver på deres hjemmeside, at virksomhedens vision er: "At skabe Nordeuropas største filmmiljø. Et mangfoldigt og kreativt miljø af store og små virksomheder indenfor film, tv, animation og reklame. Filmstationen tror på, at beliggenheden på det forhenværende Flyvestation Værløse, er det ideelle rum for kreativ og økonomisk udfoldelse for virksomheder og fagfolk af stor diversitet. Filmstationens vision er, at være en samlende og skabende ansvarlig aktør i den danske filmog tv branche. Vi vil gerne skabe et mangfoldigt og kreativt miljø, hvor store og små virksomheder indenfor alle aspekter af branchen, kan udnytte hinandens potentiale, for at opnå det bedst mulige resultat. Både kreativt, kunstnerisk og økonomisk. Åbenhed og can do atmosfære udgør fundamentet for Filmstationens virke." Naturstyrelsen Naturstyrelsen skriver på deres hjemmeside om Flyvestationen blandt andet: "Det er Naturstyrelsens vision, at området bliver et åbent rekreativt naturområde, hvor de unikke omgivelser anvendes til en bred vifte af friluftsaktiviteter. Det er ønsket, at områdets bygninger udlejes til aktiviteter i området, for eksempel til "klubhus" og opbevaring af grej for foreninger, der har aktiviteter i området. Visionen bygger videre på områdets kulturhisto- 10

25 rie og vil transformere området til et rekreativt naturareal, hvor karaktertrækkene fra den militære tid stadig er tydelige." Naturstyrelsen peger på, at området rummer nye muligheder for friluftsliv, der ikke findes andre steder i hovedstadsområdet, og der fra forsvarets tid bl.a. er 11 F16-shelters /hangarer, der nu kan anvendes til rekreative formål og som støttepunkt for friluftsliv. Landingsbanen og de øvrige asfaltstrækninger er et eldorado for alle til fods og på hjul som cykelister, rulleskøjteløbere og landsejlere, der vil opleve og bruge det store åbne naturområde. Naturstyrelsens tankegang for udviklingen af flyvestationen er: "Hvad kan Flyvestation Værløse gøre for mig/os, og hvad kan jeg/vi gøre for Flyvestation Værløse". Heri indgår også at skabe rammer for fremtidige partnerskaber og aktivere frivillige og organisationer, der vil være med til at skabe og understøtte friluftslivet og naturen på flyvestationen. Om naturen i området står der blandt andet, at Naturstyrelsen arbejder videre med at intensivere og udvide de eksisterende græsningsområder for enten at forbedre naturværdierne og/eller bekæmpe kæmpebjørneklo. Naturstyrelsens rekreative plan er udarbejdet under hensyntagen til områdets nuværende naturværdier og potentialer, og der vil senere blive udarbejdet en driftsplan, hvor naturtiltag som afgræsning og bevaring af forbedring af det østlige hedeområdes tilstand vil blive beskrevet. Andre projekter / visioner Ud over de tekster, der er taget med her, findes der flere visioner og idéer til nye projekter i enkelte bygninger eller på mindre områder på Flyvestationen. F.eks. "Tårnet indsigt og udsigt", " Naturstation Hjortøgaard", "Hangaren", "Danmarks Flyvehistoriske Museum", "Modelflyvecentret" m. fl. Flere af disse projekter vil kunne blive et aktiv for Flyvestationen, hvis de realiseres. 11

26 Dokumentnr Dato: 4. november 2014 Status på tidligere brugerønsker til Flyvestation Værløse Flyvestationsudvalget har bedt om en oversigt over, hvordan det er gået med de forskellige ønsker og idéer, som kommunen har fået fra foreninger og borgere, siden det blev besluttet, at flyvestationen skulle nedlægges. I skemaerne nedenfor er der skrevet en status med udgangspunkt i en liste fra før, området blev overdraget til de nye ejere. Henvendelser, der er kommet efter ejerskiftet, er håndteret af de nye ejere. Status på disse fremgår af oversigten over de projekter, som der aktuelt arbejdes på at få etableret for at udvikle flyvestationen til et regionalt fritids-, kultur- og naturområde. Oversigten behandles som et særskilt punkt på udvalgets dagsorden den 1. december Sammenfattende De tidligere brugerønsker falder i forskellige kategorier: Nogle er allerede virkeliggjort. Mange er fortsat "i proces". Dvs. at ønskerne stadig er aktuelle, og at foreningerne er i dialog med de nye ejere og/eller kommunen. Nogle er ikke realisable på grund af regler i Landsplandirektivet, eller fordi de strider mod de nye ejeres planer. En del er ikke længere aktuelle. Naturstyrelsen kørte en omfattende borgerproces i foråret Processen og Naturstyrelsens svar på brugerønskerne er dokumenteret i den arealplan, som blev behandlet af Flyvestationsudvalget på møde den 6. oktober De fleste af foreningers ønsker til lokaler har været forelagt Flyvestationsudvalget på 2 møder den 28. april og den 16. juni Spørgsmålet om foreningernes ønsker har også tidligere været behandlet i Furesø Idrætsråd, Kulturelt Samråd, Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget og i det tidligere Miljø-, Teknik- og Flyvestationsudvalg. Oversigten over gamle brugerønsker er opdelt i 4 tabeller: Udendørs aktiviteter Lokaleønsker indendørs aktiviteter Ønsker om køb/leje af bygninger eller arealer Naturprojekter 1

27 Afsender Udendørs aktiviteter Status Jonstrup 89 Modelflyvning, ballonflyvning, svæveflyvning med træk, lejlighedsvis turflyvning. Idræts- og legearealer til uorganiserede og organiserede aktiviteter. Friluftsrådet Svæveflyvning og modelflyvning Ridestier Bred belyst cykel- og gangsti direkte imellem Nord- og Sydlejren Støjsvage privatfly og faldskærmsudspring NST er som udgangspunkt positiv over for flyveaktiviteter, der ikke støjer meget, og som kan harmonere med at området skal være åbent for alle. Flere modelflyveklubber er ved at få aftaler. NST planlægger ikke med egentlige idrætsanlæg i området, men gerne med fx. naturlegepladser, hvis der kan skaffes penge til anlæg og drift. Der er pt. ikke ønsker fra svæveflyveklubber, som også kan være svære at indpasse med hensyn til pladsbehov og sikkerhed. Flere modelflyveklubber er ved at få aftaler med NST. NST er positiv over for anlæg af ridestier, hvis der kan skaffes penge til anlæg og drift. NST planlægger ikke med oplyste baner og stier i deres område. Flyvning med privatfly og faldskærmsudspring vil normalt ikke være tilladt. De overordnede stiforbindelser vil indgå i kommunens stiplanlægning. Dansk Handicapforbund Startbanen til køretøjer med sejl. Er umiddelbart muligt. Dansk Militærhistorisk Køretøjsforening Modelflyveklubben Den Røde Baron Flyvestation Værløse Svæveflyveklub Circus Balloon Club Pytla Islandske heste De grønne pigespejdere Anlæg til fremvisning og afprøvning af funktionelle, militærhistoriske køretøjer med mulighed for at publikum kan prøve køretøjerne + legeplads. Modelflyvning på en plan græsbane på 120 x 120 m samt tilstødende beton-/asfaltareal. Svæveflyvning med spil-optræk. Svæveflyvning med flyslæb. Hangar til svævefly + udvidelse af hangarfaciliteter Overnatningsmuligheder. Startplads for varmluftsballoner på et klippet græsareal på 100 * 100 m Ønsker 3-4 ha med el, vand, baner, parkering, folde og mulighed for opsætning af skurvogn eller klubhus. Primitiv naturlejrplads med stor bålplads, shelters og vand. Projektet er ikke aktuelt. Fremvisning af militærhistoriske køretøjer vil kunne arrangeres på forpladsen foran Herculeshangen. Klubben er i forhandlinger med NST og er med i den "flyvergruppe", som udvalget har anbefalet, at der kan findes et egnet lokale til. Klubben er flyttet til Gørløse og har ikke ønske om at vende tilbage til Værløse. Kan aftales med NST. Ønsket er mindre aktuelt, da vindforholdene på flyvestationen ikke gør området så egnet som startplads. Der planlægges ikke med egentlige rideskoleanlæg i området. Er med i NST's planer. De grønne pigespejdere er også med i Multihangar gruppen. 2

28 Afsender Udendørs aktiviteter Status Furesø Hundeskole Hundetræningsbane på m 2 samt container til materiel. Schæferhundeklubben Kreds 55 Areal på m 2, med agility, ronderings-, spring- og træningsbaner. NST er positiv over for, at der findes et areal til hundetræning med begrænsede (mobile) anlæg. NST og kommunen er i dialog med hundeklubberne. Jonstrup 89 Skateboardbane Der vil givetvis kunne findes plads til et udendørs skateboardanlæg et sted på flyvestationen, hvis der kan skaffes penge til anlæg og drift. Farum Keramikforening Farum Håndbold Forening Islandshesteforeningen Fákur Værløse Golfklub Værløse Motionsgang Alugod Faciliteter til racubrænding (Racu-ovn) og brænding af ler i mile. Svedehytte. Skateboard-ramper, fodboldbaner, streetbasket, beachvolley. Ridestier. Intermidiate bane - 9 hullers par 3-bane (min m 2 ) Mulighed for stor udendørs grill. Skiklubben Hareskov Udendørs skianlæg, som i Hedeland Udendørs railområde (hangartag, stillads og beskedne jordanlæg). Udendørs baner til rulleskøjter og- ski Natur-løbesti-systemer (der kan præpareres som langrendspor) Klatrevægge evt. på hangarerne. Hareskovens Triathlon Klub Løbebane 400 meter Jonstrup Pétanque Klub Udendørs pétanque-stadion på ca. 100 x 100 meter. Privat Børnesti hvor man kan balancere, hoppe, kravle, klatre, gå armgang, løbe, hinke osv. Keramikforeningens idéer vil givetvis være mulige. Uvist om ønskerne er aktuelle. Der planlægges ikke med egentlige idrætsanlæg i området. Der vil kunne findes plads til mindre anlæg, hvis der kan skaffes penge til anlæg og drift. NST er positiv over for anlæg af ridestier, hvis der kan skaffes penge til anlæg og drift. Der er ikke planlagt golfanlæg i området. Kan etableres i forbindelse med en bygning til foreningsformål og/eller teltslagningsplads. Hareskov Skiklub er aktiv i området og er med i Hangargruppen. Hareskovens Triathlonklub er aktiv i området og er med i Hangargruppen. Jonstrup Petanque Klub er med i Hangargruppen. Privat Vinterskøjtebane Er pt. ikke planlagt. Privat Privat Privat Landingsbanen som catwalk til modeopvisninger, konkurrencer med hjemmelavede raketbiler, musikfestivaler, dansefestivaler, kunst-events. Areal til fri hundeluftning og til areal til sporarbejde. Retablering af oldtidsvejen som gang- /cyklesti. Vil kunne etableres, hvis der kan skaffes penge til anlæg og drift. Kan aftales med NST. NST er positiv over for, at der findes et areal til hundeluftning og træning med begrænsede (mobile) anlæg. Er realiseret. Privat Stier og teltslagningspladser Er med i NST's planer. 3

29 Afsender Udendørs aktiviteter Status Værløse Skytteforening Udendørs riffelskydebane på ca m 2 Der kan ikke etableres støjende friluftanlæg, som kræver miljøgodkendelse, efter reglerne i landsplandirektivet. Kongelig Dansk Aeroklub Køge og omegns Automobilklub & Dragracing Fritidsflyvning Faldskærmsklubben DFC Faldskærmsudspring Farum Faldskærmsklub af 1966 FC Jonstrup Bane til street-racing og accelerationstest. Faldskærmsudspring 2 græsbaner og 1 kunstgræsbane med lys, der kan deles med skolen og klubben. Team Danmark Oplyst løbesti på 3-6 km med løbevenligt underlag. Oplyst og asfalteret langrends-, rulleskøjte-, kørestols- og stavgangsløjpe på 3-6 km med finkornet asfalt. Ridestier dels på selve området og som bindeled til områdets rideskoler. Trafiksikre cykelruter til cykelskoleundervisning og til afholdelse af mindre landevejsløb for børn og ungdom. På de samme ruter kan der afholdes træning og konkurrencer for kørestolsbrugere. Mini-orienteringsbaner for børn/unge. Udendørs bueskydningsbaner på forskellige afstande. Område til opsætning af drager. Optræk af svæveflyvere, hang- og paragliding. Cricketbane. Banegolf (minigolf). Skøjtebane ved udlægning af rør på tidligere betonareal/landingsbane. Racerbaner til modelracerbiler (MCR) - meget små støjgener. Flyveplads/flyveareal til modelfly. Petanquebaner. Vådområde til modelsejl- og motorbåde. Der kan ikke etableres støjende friluftanlæg, som kræver miljøgodkendelse, efter reglerne i landsplandirektivet. Der kan ikke etableres støjende friluftanlæg, som kræver miljøgodkendelse, efter reglerne i landsplandirektivet. Der kan ikke etableres støjende friluftanlæg, som kræver miljøgodkendelse, efter reglerne i landsplandirektivet. Der kan ikke etableres støjende friluftanlæg, som kræver miljøgodkendelse, efter reglerne i landsplandirektivet. Der planlægges ikke med egentlige idrætsanlæg i området. Der vil kunne findes plads til mindre (ikke belyste) anlæg, hvis der kan skaffes penge til anlæg og drift. Alle Team Danmarks forslag er fremsat som en form for idé-katalog. Det er ikke konkrete ønsker fra områdets brugere. Mange af forslagene vil kunne lade sig gøre, og mange går igen i de forslag, der er fremsat af foreninger / borgere. NST planlægger ikke med oplyste baner og stier i deres område. 4

30 Afsender Friluftsrådet Flere grønne foreninger Koklapperne Lokaleønsker indendørs aktiviteter Status Indendørs motorsport og skydebaner evt. med Uvist om ønsket er aktuelt. publikumsfaciliteter Mødelokale for de grønne foreninger med arkiv og naturformidling på Flyvestation Værløse Tørt sted til opbevaring af vinterfoder for helårsudedyr Den Røde Baron Indendørs modelflyvning i f.eks. hangar 46 + klublokale. Flyvevåbnets Soldaterforening Pensionistforeningen for Flyvestation Værløse North West Squaredancers og Jonstrup 89 og Farum Folkedansere Værløse Gymnastikog Svømmeklub Schæferhundeklubben Kreds 55 Furesø Bevaring af Flyvevåbnets Soldaterforenings hus Granly Pensionistforeningshus i bygning 152 Lokaler til dans Gymnastikkens Hus for alle gymnastikforeningerne med springgrave og trampoliner etc. Evt. udlejning på kommercielt plan. Fitness-center på foreningsbasis i en af de eksisterende hangarer, samt spinning-/romaskiner i en shelter eller hangar Klubhus og hundebure Er til dels realiseret i Corner (Hjortøgaardgruppen). Er realiseret. Foreningen er med i den "flyvergruppe", som udvalget har anbefalet, at der kan findes et egnet lokale til. Foreningen er med i den "flyvergruppe", som udvalget har anbefalet, at der kan findes et egnet lokale til. Foreningen er med i den "flyvergruppe", som udvalget har anbefalet, at der kan findes et egnet lokale til. Kan muligvis dækkes af Hangarprojektet, hvis det realiseres (kold hal). Kan til dels dækkes af Hangarprojektet, hvis det realiseres. Der planlægges ikke med opvarmede idrætshaller i traditionel forstand. En del af ønskerne er indarbejdet i planerne for den nye hal ved Søndersø. NST er positiv over for, at der findes et areal til hundetræning dog kun med begrænsede (mobile) anlæg. NST og kommunen er i dialog med hundeklubberne. Jonstrup 89 Sportshal til badminton, fodbold mm. Dansesal. Der planlægges ikke med idrætshaller i traditionel forstand. Rulnord Indendørs rulleskøjtebane (evt. en hangar med asfalt). Klublokale og depot. Styrketræningsfaciliteter. Bymæssige idrætsanlæg vil kunne etableres i Sydlejren (Frejas område) men ikke i den grønne kile. Rulnord er med i Hangargruppen. Farum Keramikforening Adgang til husly, vand, lys og toiletfaciliteter Kan dækkes af Hangarprojektet, hvis det realiseres. Dansk *G* Modeljernbaneklub Kælder-, lager- eller depot på m 2 til modeljernbane. Kan muligvis dækkes af Hangarprojektet, hvis det realiseres. 5

31 Afsender Farum Håndbold Forening Lokaleønsker indendørs aktiviteter Status Idrætshal til håndbold, indefodbold, basket mv. Hangar til rulleskøjteløb og skateboard Kan til dels dækkes af Hangarprojektet, hvis det realiseres. Farum Bokseklub Træningsfaciliteter til boksning Kan muligvis dækkes af Hangarprojektet, hvis det realiseres. Farum og Værløse Jagtforeninger Værløse Undersøiske Gruppe Værløse Golfklub Bygning som fortsat Jægerhytte Rum til opbevaring af dykkerudstyr. Garage til klubbens gummibåd. Klublokale Hangar til indendørs golf træningscenter (evt. pay and play ). Furesø Jagtforening er i dialog med NST. Kan til dels dækkes af Hangarprojektet, hvis det realiseres. Uvist om ønsket er aktuelt. Ville i givet kunne etableres i Frejas område. Værløse Skytteforening Klublokaler og depot Kan dækkes af Hangarprojektet, hvis det realiseres. FC Jonstrup Måløv Judo Klub Værløse Selvforsvarsklub Orienteringsklubben Skærmen Værløse Motionsgang Alugod Skiklubben Hareskov Hareskovens Triathlon Klub Jonstrup Pétanque Klub Dansk Aeronautiske studier Minimodeltog Klub BFVN Bevar Flyvstation Værløses natur. Indendørs bane i hal, som kan deles med andre. Omklædnings- og klublokaler Lokale med fast udlagt jodu måtte vil også kunne bruges af dagplejere og børneinstitutioner, gymnastik, motorik, yoga mv. Træningssal med gulvmåtter på min. 20 x 30 m til selvforsvar, Ju-Jutsu, sværdkunst mm. Klublokale og depot mv. Fælleslokaler til omklædning og styrketræning. Klublokale med depotplads og køkkenadgang. Indendørs skicenter, alternativt et anlæg på rulledug. Indendørs rullehockey eller floorball. Klublokale, depot, mødelokaler og styrketræningsfaciliteter. Klubhus med børnepasning, kafé og lagerrum. Spinningscenter, evt. i en betonshelter. Træningscenter under Dansk Triathion Forbund. Pétanquehal med ca. 20 baner i eksisterende hangar, der også vil kunne bruges af skoler, klubber mv. Klublokaler. Beholde lokaler Shelter el.lign til minimodeltog (1:10) + udendørs togbane Flyvertårnet som astronomisk observatorium og som udsigtstårn Oplevelsescenter for natur efter idé fra Natur Bornholm. Kan til dels dækkes af Hangarprojektet, hvis det realiseres. Måløv Judo Klub er med i Hangargruppen. Kan dækkes af Hangarprojektet, hvis det realiseres (kold hal). Kan dækkes af Hangarprojektet, hvis det realiseres. Kan dækkes af Hangarprojektet, hvis det realiseres. Hareskov Skiklub er med i Hangarprojektet. Hareskov Triathlon Klub er med i Hangarprojektet. Jonstrup Petaqueklub er med i Hangarprojektet. Ikke længere aktuelt. Shelter vil kunne lejes af NST. Projektidé "Tårnet indsigt og udsigt" er forelagt Flyvestationsudvalget. Den Danske Rideskole Den Danske Rideskole med ridehus/hal, stalde, Ikke længere aktuelt. folde, skov, boliger til de handicappede og ansatte, undervisningslokaler samt kontorer. Det gode samarbejde En park/have til lindring og velvære Uvist om ønsket er aktuelt. 6

32 Afsender Film Art Skolen Farum Idræts Union og Gitte Gemnynthe LOF Furesø Privat Privat Privat Lokaleønsker indendørs aktiviteter Status Undervisning i filmproduktion for skoler, ungdoms- og efterskoler, lærerkurser mv. Eterskole for unge med generelle indlæringsvanskeligheder. Sportel/vandrehjem drevet af efterskole for unge med handicap. Folke- og idrætshøjskole ejet og drevet af LOF Furesø. BOATT -bofællesskab og arbejdssted for voksne med autisme. Uddannelses- og produktionsskole for kommunens langtidsledige, bistandsklienter, førtidspensionister mm. Vinterland for børn - Stor hal indrettet med træstammer, rutschebaner, brandmandssøjler mv. Filmstationen tilbyder faciliteter til diverse undervisningsformål. Freja er positiv overfor at sælge bygninger i Sydlejren til efterskole/højskoleformål /vandrehjem. Freja er positiv overfor at sælge bygninger i Sydlejren til efterskole/højskoleformål. Uvist om ønsket er aktuelt. Freja er positiv overfor at sælge bygninger i Sydlejren til skoleformål. Uvist om ønsket er aktuelt. Privat Plads til unge udøvende musikere og kunstnere. Uvist om det konkrete ønske er aktuelt. Kulturelt Samråd er med i hangargruppn. Privat Vandrehjem/mødelokaler/spisemulighed i lokaler v. indgangen fra Måløv. Freja er positiv overfor at sælge bygninger i Sydlejren til efterskole/højskoleformål /vandrehjem. Privat Kunstnerværksteder og boliger Uvist om ønsket er aktuelt. Privat Airpark - parcelhuse med tilhørende hangar til et Ikke muligt. sportsfly. Privat Hangarerne i den nordlige del som event-områder Er muligt i Filmstationen. (reference Øksnehallen), hvor man kan leje sig ind med events eller udstillinger. Privat Statsfængsel Ikke muligt. Privat Naturskole i en af de gamle bygninger. Er realiseret i Corner (Hjortøgaardgruppen). Privat Privat Team Danmark Rulleskøjtebane som pendant til Ballerups cykelring, gerne med café. Kulturshelters: Shelters forsynet med digitalt udstyr, der kan sende og modtage kunst og kultur fra udlandet. Indendørs halkapacitet må kunne ombygges til opfyldelse af manglende kapacitet inden for: Gymnastik, karate, sportsdans, tennis, volleyball, vægtløftning, boksning, judo, taekwondo, badminton, basketball, bordtennis, håndbold, kegler/bowling, squash, styrkeløft, brydning, fægtning, indendørs hockey (UNI-hockey) og skydning. Kan til dels dækkes af Hangarprojektet, hvis det realiseres. Ikke aktuelt. Alle Team Danmarks forslag er fremsat som en form for idékatalog. Det er ikke konkrete ønsker fra områdets brugere. Der planlægges ikke med opvarmede idrætshaller i traditionel forstand. 7

33 Afsender Filmstationen A/S Statens Forsvarshistoriske Museum Danmarks Flyvehistoriske Museum Flyvehjemmeværnet Eskadrille 223 Danish Freefall Simulator Projekt I/S Nationalmuseet Ønsker om køb/leje af bygninger eller arealer Filmby med scenografiværksteder, konferencelokaler, lokalitet for mellemstore produktionsselskaber og lager for rekvisitter. På sigt også biograf, filmmuseum, hotelfaciliteter, open-air koncerter, teater mm. Forsvarshistorisk Museum Flyvehistorisk Museum Flyverhjemmeværn i bygning 86 og 99. Vertikal vindtunnel Depot i 3-5 shelters i en tidsbegrænset periode på 3-5 år. Er realiseret / på vej til at blive realiseret af Filmstationen. Ønsket blev trukket tilbage p.gr.a. manglende finansiering. Nationalmuseet, som Forsvarshistorisk Museum er lagt under, planlægger et åbent magasin i Hangar 46. Projektet er forelagt for Flyvestationsudvalget. Foreningen er inviteret med i den "flyvergruppe", som udvalget har anbefalet, at der kan findes et egnet lokale til. Ikke længere aktuelt. Er etableret i Høje Taastrup. Midlertidige lejekontrakter på 3 shelters er overtaget af NST. Furesø Museer Museumsmagasin i 2 shelters. Museet kan leje 2 shelters af NST. Musikteatret Undergrunden Lagerplads til kulisser Undergrunden er med i Hangargruppen. Kongehuset Depot i en shelter Ikke længere aktuelt. Afsender Egedal Kommune Naturprojekter Stier for gående, cyklister og ryttere fra Knardrup/Knardrupvej DN Frilægning af delvist rørlagt vandløb mellem Søndersø og Jonstrup Å. Stiadgange som vist på kortbilag. Fredskovsområder udvides med naturskov. Jonstrup 89 Gang- og cykelsti rundt langs Flyvestationen. Sti på tværs mellem Nord- og Sydlejren. Er delvist realiseret. Adgang for gående. Stisystemerne planlægges udbygget i takt med, at der kan skaffes penge til anlæg og drift. Frilægning af vandløb og flere vådområder er taget med i Kommuneplan Stisystemerne planlægges udbygget i takt med, at der kan skaffes penge til anlæg og drift. Kommunen planlægger de overordnede stiforløb. Der planlægges ikke yderligere skovrejsning i området. Er delvist realiseret. Stisystemerne planlægges udbygget i takt med, at der kan skaffes penge til anlæg og drift. Kommunen planlægger de overordnede stiforløb. 8

34 Dokumentnr.: Dato: 3. november 2014 Opsamling på Flyvestationen som fritids-, kultur- og naturområde Udvidet version 2 til møde i Flyvestationsudvalget den 1. december 2014 Dette notat indeholder en samlet oversigt på tværs af ejerforhold - over de projekter på Flyvestationen, som der aktuelt arbejdes på at få etableret for at understøtte udviklingen af Flyvestationen som et regionalt fritids-, kultur- og naturområde. Oversigten er uddybet i forhold til den version, der blev udsendt til Flyvestationsudvalgets møde den 6. oktober Der er blandt andet tilføjet en kolonne om, hvad det vil kræve at realisere projektet, og hvad kommunens rolle kan være. Oversigten er opdelt i 3 temaer: Bygninger, rekreative anlæg og event-lokationer. Det skal understreges, at der i høj grad er tale om idéer, der er på udviklingsstadiet og som for manges vedkommende vil kræve betydelige investeringer, der vil skulle finansieres med bidrag fra offentlige myndigheder, fonde, private, foreninger, brugere mv. 1

35 Bygninger Bygning område Hangar 72 Naturstyrelsens område Anvendelse Naturstyrelsen arbejder på, at Hangar 72 omdannes til et centralt friluftsforsamlingshus for både organiserede, faste brugere, selvorganiserede brugere og besøgende i området. Det store rum i Hangaren vil fungere som et udendørsrum og vil kunne bruges til arrangementer, formidling, udstillinger, skolebesøg mv. Sidelokalerne kan bruges som klublokaler og opbevaring af udstyr. Projektet er afgørende for, at de store arealer omkring landingsbanen kan komme til at fungere som et regionalt friluftsområde, som det er beskrevet i kommunens vision i Masterplanskitsen. Der skal være et sted, hvor både skovtursgæster og sportsudøvere kan få adgang til vand, toiletter, køkken/cafe mv. Hangar 72 vil også være afgørende i forhold til afholdelse af arrangementer på sletten. Som den blev brugt, da Miljøministeren lancerede regeringens nye friluftsstrategi på flyvestationen. Kommunens rolle Projektet vil kræve investeringer i genopretningen af bygningen og resurser til drift af stedet. Naturstyrelsen vil søge fondsstøtte. Kommunen kan støtte projektet på forskellig vis, med penge og/eller andre resurser. 2

36 Bygning område En hangar i Sydlejren som "multihangar" for mange foreninger Frejas område Anvendelse En række foreninger er gået sammen om projekt "Hangaren", hvis mål er at få en (uopvarmet) hangar indrettet til petanque, rulleski/skøjter, klatrevægge, skateboard, fitness, bad og omklædning, foreningslokaler og udstyrsopbevaring samt café / køkken, primært til brug om vinteren. Om sommeren kan der også være teater, musik mv. Gruppen omfatter blandt andet Jonstrup Petanque, Hareskov Skiklub, Hareskov Triatlon, De grønne pigespejdere i Jonstrup, RulNord, Furesø Cykelmotion, Undergrunden, Måløv Judoklub, OK Skærmen, Jonstrup Løbeklub, Kulturelt Samråd, Skatere, Dansk Petanque Forbund og 5-6 andre petanque klubber, repræsentanter fra Ballerup og Egedal kommuner, Jonstrup 89 med flere. Projektet er foreløbig organiseret med en styregruppe og en lille arbejdsgruppe, der ser på mulige organiseringsformer. Kommunens rolle Flyvestationsudvalget har anbefalet Økonomiudvalget, at kommunen kan støtte gruppen med max kr. til arkitektbistand til illustration af projektet. Projektet har valgt COBE arkitekter som arkitektfirma. (COBE er i øvrigt også blandt de 5 firmaer/konsortier, som Freja har med i deres prækvalifikation ifm. en helhedsplan for Sydlejren. ) Arkitektprojektet forventes færdigt omkring årsskiftet. En realisering af projektet vil kræve, at der kan skaffes penge til genopretning af en af de gamle hangarer (både selve bygningen men også vand, kloak, toiletter, elinstallationer mv.), penge til indretning med baner, ramper, scener mv. og penge til drift. 3

37 Bygning område Et passende lokale til flyrelaterede aktiviteter Naturstyrelsens eller Frejas område Jægerhytten Naturstyrelsens område Anvendelse En række foreninger har ønsker om lokaler til flyværksted, veteranfly, svævefly, modelfly, flymuseum mv. Det afhænger af mulige samarbejder mellem foreningerne, hvilke lokaler der vil være passende. Umiddelbart er ønsket en hangar ved siden af den ovennævnte, så man kan deles om klublokaler, toiletter, køkken mv. Kommunen har indbudt til et første fællesmøde. Inviterede er blandt andet Danmarks Flyhistoriske Museum, Modelflyvning Danmark, Sjællands Drageklub, Plasticmodelbyggere, Flyvevåbnets Soldaterforening, Pensionistforeningen, KZ- og Veteranflyveklubben, Avedøre Aeronautisk Aktivitetscenter, Modelflyveklubben EFK87, Den røde Baron, Svævefly, Valhalla Paragliding Klub og Fritflyvning Danmark. Furesø Jagtforening har opfordret Furesø Kommune til at overtage bygningen og hjælpe med til, at den bliver til rådighed for foreningerne. Spejderne har også vist interesse for bygningen ifm. Naturstyrelsens idéstorm. Naturstyrelsen vil gå i dialog med spejderne og jægerne om evt. udleje af bygning og omgivelser under den forudsætning, at foreningerne selv skal stå for istandsættelse og drift. Alternativt vil man formentlig rive bygningen ned, da Naturstyrelsen ikke selv kan bruge den. Kommunens rolle Flyvestationsudvalget har anbefalet Økonomiudvalget, at kommunen kan støtte gruppen med max kr. til arkitektbistand til illustration af projektet. Det er endnu ikke afklaret, hvor mange klubber, der vil kunne samarbejde og om hvad. En realisering af projektet vil kræve, at der kan skaffes penge til genopretning af en bygning, drift mv. Ønskerne har ikke været behandlet af Flyvestationsudvalget. Kommunen kan støtte projektet med penge og/eller andre resurser, hvis man ønsker at bygningen bevares, og foreningerne ikke selv kan løfte opgaven. 4

38 Bygning område 11 F16-sheltere Naturstyrelsens område Hangar 46 Nationalmuseets område Corner Boligejendoms område Anvendelse Naturstyrelsen vil gerne leje shelterne ud. Styrelsen prioriterer, at shelterne anvendes til publikums- og foreningsrettede aktiviteter, som har en tilknytning til Flyvestationen. Indtil videre er der forslag om følgende (delvist midlertidige) anvendelser: - en shelter i hver ende indrettes med borde og bænke - tre sheltere er overtaget fra forsvaret med tidsbegrænsede lejeaftaler (depotformål) - Furesø Museum ønsker at leje to sheltere - "Task Force Green" låner en shelter - en shelter er foreslået som støttepunkt for action prægede aktiviteter Museet vil indrette den ene hangar til et "åbent magasin", hvor man vil man samle et stort antal større, militære genstande. Der bliver adgang for publikum i weekenden i sommerhalvåret + påske og efterårsferie. Nationalmuseet er indstillet på at arbejde for, at anvendelsen også af den anden hangar - på længere sigt bliver mere publikumsorienteret. Bygning 77 - Corner er taget i brug af Furesø Kommune til grøn aktivering og naturpleje, og af Hjortøgaardgruppen som naturcenter. Hjortøgaardgruppen har visioner om etablering af et større naturcenter i området. Kommunens rolle Projekterne forudsætter ikke kommunal støtte. Det er selvfølgelig en hjælp, hvis Furesø Museum lejer to sheltere, men der er stor efterspørgsel efter lagerfaciliteter, så de kan sikkert lejes ud til anden side, hvis det ikke bliver til noget. Kommunen kan støtte projektet ved at finde og organisere frivillige, som kan hjælpe med at holde mere åbent, med formidling og med afholdelse af arrangementer. Det forventes, at kommunen overtager bygningen fra Boligejendom. Kommunen har stået for istandsættelse af Corner og for drift og midler til en naturvejleder. En realisering af Hjortøgaardgruppens visioner om etablering af et større naturcenter i området vil kræve yderligere resurser. 5

39 Bygning område Tårnet Frejas område Svinestalden Frejas område Anvendelse I 2009 udarbejdede en arbejdsgruppe visionen Tårnet- indsigt og udsigt. Visionen går ud på at udnytte tårnet til at skabe overblik og fortælle om områdets historie og informere om aktiviteterne. Formålet skal være at styrke: Oplevelsen, Friluftslivet, Turisme lokalt, regionalt og internationalt og Den lokale identitet. Tårnet skal formidle viden om: Kulturlandskabet (historien, Bringe, oldtiden, middelalderen), Militærhistorien (koldkrig, forsvaret, før under og efter krigen), Geologien (Istidslandskabet og Danmarks dannelse, grundvandet mm.) og Aktiviteterne (omtale af alle aktiviteter i området såvel offentlige som private). Som interessenter peges på: Furesø Museer, lokale historiske foreninger, Friluftsrådet, DN -Furesø, Pensionistforeningen på Flyvestation Værløse, private og Furesø Kommune. Svinestalden er ikke registreret som bevaringværdig i kommuneplanen. Men det er en interessant bygning med en historie. Kommunens rolle Flyvestationsudvalget har peget på Tårnet som en bygning, der bør anvendes til kulturelle formål. Kommunen kan støtte projektet med penge og/eller andre resurser, hvis man ønsker, at det realiseres. Flyvestationsudvalget har peget på Svinestalden som en bygning, der bør anvendes til kulturelle formål. 6

40 Bygning område Bygningerne i Filmstationen Frejas område Anvendelse En del af bygningerne i Filmstationsområdet kan på kommercielle vilkår anvendes til kulturelle formål, som TV-shows, filmforevisninger, udstillinger, koncerter, foredrag, messer, seminarer, konferencer mv. og til uddannelsesformål. Kommunens rolle Kommunen kan arbejde for, at tilgængeligheden til området forbedres (veje, stier, kollektiv trafik). Kommunen kan selv bruge Filmstationen til afholdelse af større møder, seminarer mv., som det er sket et par gange allerede. Kommunen kan hjælpe med at udbrede kendskabet til Filmstationen og de muligheder, der er her. Kommunen har indledt et samarbejde med Filmstationen om at få trukket nogle uddannelsesaktiviteter til området. 7

41 Rekreative anlæg Anlæg område Cykling, rulleskøjter mv. Naturstyrelsens område Skovtursstier Alle områderne Ridning Naturstyrelsens område Hundeskov Naturstyrelsens område Flyveområder Naturstyrelsens område Teltslagning Naturstyrelsens område Anvendelse Naturstyrelsen planlægger, at der på (en del af) landingsbanen og rullebanerne udpeges befæstede arealer, som forbedres / holdes ved lige, så de er gode at køre på for de mere sportsprægede cyklister mv. Et sammenhængende stiforløb rundt på flyvestationen for gående og almindelige cyklister. Dels på Perimetervej, dels (måske) på en del af rullebanen i Frejas område. Andre stier på tværs og ind og ud af området. En del af stiforbindelserne kommer til at krydse ejergrænserne. Naturstyrelsen er positiv overfor anlæg af ridestier på og på tværs af Flyvestationen og evt. udlægning af et område med forhindringer, der kan bruges til spring. Formentlig på i den sydøstlige del af sletten. Indhegnede hundeskove i tæt tilknytning til p- pladser. Naturstyrelsen er i dialog med modelflyveklubberne om udpegning af et særligt område for modelflyverne. Det overvejes om "Landingsbaner" på græssletten kan bruges til lejlighedsvis flyvning med veteranfly. Naturstyrelsen peger på, at haven ved Fuglebækgård kan være velegnet som et område til primitiv campering / lejrplads. Kommunens rolle Naturstyrelsen peger på, at det vil kræve ekstern finansiering. Kommunen kan vælge at bidrage. Hovedstiforløb vil skulle indarbejdes i den kommunale stiplanlægning Kommunen kan vælge at bidrage til anlæg. Kommunen kan vælge at bidrage til anlæg. Kommunen kan vælge at bidrage til anlæg. Aktuelt er der behov for aflastning af nogle af de eksisterende kommunale hundetræningsområder. Kræver ikke kommunal støtte. Kræver ikke kommunal støtte. 8

42 Anlæg område Bålpladser Naturstyrelsens område Storkereder Naturstyrelsens område Dyrehold Naturstyrelsens og Frejas områder Fjernelse af hegn Alle områderne Anvendelse Naturstyrelsen peger på, at der kan etableres bålpladser bl.a. ved Fuglebækgård. Foreningen storkene.dk vil efter aftale med Naturstyrelsen opsætte 3 storkereder ved indhegning ved brændstofdepot nord. Naturstyrelsen bidrager med materialer. Der planlægges for flere indhegninger til afgræsning. Det kan hjælpe med at holde bjørnekloen nede og som et naturplejende tiltag. Naturstyrelsen har fjernet hegn i en del af det grønne støttepunkt i den nordøstlige del. Frivillige kræfter arbejder på at nedtage hegnet mellem Søndersø og Flyvestationen i samarbejde med kommunen. I princippet skal alle hegn undtagen dyreindhegningerne og hegn omkring afværgeanlæg fjernes i takt med at bygningerne kommer i brug. Det forudsætter mange steder, at der gennemføres mere grundige forureningsundersøgelser og fjernelse/overdækning af forurenet jord. Kommunens rolle Kræver ikke kommunal støtte. Kræver ikke kommunal støtte. Kommunen kan hjælpe med opsætning af hegn. Kommunen kan hjælpe med fjernelse af hegn. Kommunen er myndighed i forhold til de registrerede forureninger. 9

43 Event lokationer Område ejer Forpladsen foran Hangar 46 Nationalmuseet Filmstationen Freja Landingsbanen Naturstyrelsen Foreningshangarer Freja Anvendelse Nationalmuseet vil gerne låne forpladsen ud og/eller selv arrangere forskellige former for events på den store forplads foran Hangar 46. Filmstationen kan levere lokaler, arealer, udstyr og forplejning mv. til mange forskellige former for events. Har ansat en eventansvarlig. Natyrstyrelsen udlåner/udlejer allerede området til eksempelvis cykelløb, løb, triatlon, rulleskøjteløb mv. Hvis der kommer en eller to foreningshangarer vil de også kunne anvendes til events. DM i petanque, teaterforestillinger, koncerter mv. Kommunens rolle Kommunen kan arbejde for, at tilgængeligheden til området forbedres (veje, stier, kollektiv trafik). Kommunen kan hjælpe med at udbrede kendskabet til Flyvestationen som en event-lokation. Kommunen kan arbejde på at tiltrække arrangementer og bidrage med praktisk bistand mv. Aktuelt planlægges en markering af 75 året for Danmarks besættelse den 9. april

44 Multi hal i Hangar 2 Flyvestation Værløse Projektbeskrivelse

45 Indhold Introduktion til projektet 2 Baggrund 4 Visionen 5 Formålet med en multihal 7 Indendørs faciliteter Fælles indendørs faciliteter Udendørs faciliteter Målgruppe 11 Organisering & samarbejdspartnere 12 Budget 13 1

46 Introduktion til projektet Midt mellem Furesø, Ballerup og Egedal kommuner og kun 20 km. fra Københavns Centrum er der et stort, særpræget landskab, som ikke har sit lige andre steder. 430 hektar med et storslået istidslandskab, hangarer, værksteder, mandskabsrum og kilometervis af baner til fly, helikoptere og biler. Siden Flyvevåbnet forlod området i 2005, er det taget i brug først af dyrene og siden 2014 også af børn og voksne, der vandrer, cykler, løber, bruger rulleski, surfing, drager, rulleskøjter og meget andet. Lægger man ruten rigtigt, er der 13 km beton og asfalt og mange naturstier, som snor sig rundt i hele området. Historisk interesserede kan finde gamle bygninger, udgravninger og mindesmærker. Naturen er generøs og inviterer til, at man går ud med åbne sanser og oplever dyrelivet, lyngheden, moser og enge. Vi ønsker at åbne op for en multihal, der forbinder sportsgrene, aldersgrupper, målsætninger og interesser i en præsentabel ombygning af en tidligere flyhangar på Flyvestation Værløse, omgivet af natur der indbyder til aktiviteter. En hal der kombinerer store dele af kulturen: Fra actionsport til teater, fra pulstræning til petanque og fra rulleskøjter til ski. 2

47 Flere sports- og kulturaktiviteter på samme tid, under samme tag c COBE 3

48 Baggrund Den egentlige idé til en multihal opstod tilbage i foråret 2014, da repræsentanter fra flere foreninger var på inspektion på det tidligere Flyvestation Værløse, hvor der blev diskuteret drømme og visioner på tværs af sportsog kulturbaggrunde. Det stod hurtigt klart, at der var store muligheder i Hangar 2, og en styregruppe blev dannet. Hangar 2 som den ser ud i dag set fra sydsiden c COBE Idéen med at omdanne en tidligere hangar til at rumme brugbare offentlige aktiviteter er ikke ny. Flere steder i verden er hangarer med succes blevet omdannet til funktionelle multihaller; ligesom haller er blevet opbygget fra grunden med det samme formål: At samle folk på tværs af interesser. 4

49 Visionen Det skal være et sted for de små og de grå - Niels Plum, Jonstrup Petanque Et mangfoldigt og nyskabende hus med plads til oplevelser, der traditionelt er svære at afvikle indendøre - Jakob Hermansen, Kultur og Idrætsafdelingen i Furesø Kommune En opfyldelse af en mangeårig drøm og en stor efterspørgsel på skiløb året rundt i Danmark - Maj Beldring Henningsen, Skiklubben Hareskov De grønne pigespejdere i Jonstrup glæder sig til at få masser af plads og højt til loftet i et helt unikt miljø - Hanne Nørgård, De grønne pigespejdere, Jonstrup Gruppe Vinteraktiviteter - spinning, indendørsløb, styrketræning. Sommeraktiviteter - cykling på landingsbanen, løb langs Søndersø og på Perimetervejen - Hareskovens Triathlonklub 5

50 Det er visionen at skabe et sted, der kan samle mange foreninger og mange aldre. Hvor kultur, fritid og sport kan mødes. Hangar 2 med udendørsarealer c COBE 6

51 Formålet med en multihal Formålet med multihallen er at samle, aktivere og underholde et bredt udsnit af borgerne. Dette skal først og fremmest opnås ved at tilbyde en bred vifte af sportsaktiviteter, teater og underholdning inde i hallen, samt ved at udnytte udendørsområdet omkring hallen og rundt på hele flyvestationen. Omdrejningspunktet bliver multihallen, der sikrer en forening af både sommer- og vinteraktiviteter, således at hallen bliver brugt hele året. Plantegning af Hangar 2 c COBE 7

52 Indendørs faciliteter Hallen bliver designet, så den kan rumme mange sportsgrene og kulturudbud på en gang, men også, så flere interessanter kan bruge hver facilitet. Et skihop, der også kan bruges af rulleskøjte- og bmx kørere, trampolinspring til eliten såvel som til bredden, rulleskøjtebane til rulleskøjter, triatlontræning og almindeligt løb, samt petanquebaner der kan dækkes til for frigivelse af et større gulvareal til eksempelvis teaterforestillinger. Aktiviteter i flere plan c COBE Fælles indendørs faciliteter I multihallen, vil man også kunne finde flere fælles faciliteter og rum som klubrum, motionsrum, omklædningsfasciliteter og café, så hallen vil fremstå som et samlingsted ikke kun for selve udøvelsen, men også for klubliv, organisering og arrangementer. Klubrummene og motionsrummene vil kunne bruges til alle slags træningstilbud, eksempelvis spejdermøder, kampsport og spinningstimer. 8

53 Hangaren er omgivet af natur, der indbyder til udendørs aktiviteter COBE c Udendørs faciliteter Området omkring Hangar 2 kan - uden at ødelægge naturoplevelsen - bruges til en lang række udendørsaktiviteter. En atletikbane, petanque baner, beachvolleybaner, udendørs teater, spejderfaciliteter, cross training, løbebaner og cykelbaner er blandt de faciliteter, der vil kunne anlægges og som vil være med til at fuldende visionen om et skabe det bredeste og bedste tilbud til sporten og kulturen, på tværs af alle aldersgrupper og interesser. 9

54 Petanque baner, der kan dækkes til for frigørelse af et større areal til eksempelvis en teaterscene c COBE 10

55 Målgruppe Målgruppen spænder fra den unge freestyle skiløber, der ønsker at træne hop med hovedet nedad, til den aldrende petanquespiller. Eller kort sagt, alle der ønsker at være aktive på den ene eller den anden måde i fritiden. Det er derfor målet at skabe en multihal, der kan bruges af en stor del af sportsforeningerne og beboerne i området. Hangar 2 som teaterscene c COBE 11

56 Organisering & samarbejdspartnere Organiseringen bag Hangar 2 varetages af Styregruppen, der er dannet med det formål at virkeliggøre projektet. Styregruppen består af frivillige fra sportsforeninger og kulturtilbud i Furesø Kommune. Styregruppen samarbejder med: Furesø Kommune COBE Arkitekter Sportsforeninger i Furesø Kommune Kulturtilbud i Furesø Kommune 12

57 Budget Det færdige projekt i Hangar 2 vil kræve en økonomisk ramme på 55 mio. Skitse c COBE 13

58 Furesø den 23. april 2013 Til Furesø Kommunes 17.4 udvalg om Flyvestation Værløse Siden 2005 har planerne om museum/værksteder i de store Herculeshangarer rumlet i offentligheden, i foreninger og i byrådene. Efter at Nationalmuseet har overtaget hangarerne, er det oplagt at disse planer skal ses efter og vurderes igen i lyset af ejerskiftet og at en proces igangsættes i samarbejde med Nationalmuseet og Furesø Museer, der leder hen til at aktiviteter i hangarerne kan starte til glæde for regionens borgere og til glæde for turisterhvervet. Der er mange interessenter, der vil byde ind på at deltage i dette projekt, Statens Forsvarshistoriske Museum (Nationalmuseets afdeling), Pensionistforeningen Flyvestation Værløse, Flyvestation Værløses Soldaterforening, Eskadrille 721's gammelmandsforening og forskellige andre foreninger med formål om bevarelse af gamle fly, arkivalier og genstande tilknyttet disse, samt udgivelse af litteratur om dansk flyvning. Aktiviteter frem for stilstand Det er nødvendigt, at man fra starten af beslutter, at de store hangarer skal være et centrum for mangeartede aktiviteter og ikke kun opbevaring af støvede museumsgenstande man skal ved besøg kunne se genstande i forskellige grader af istandsættelse, vedligeholdelse eller restaurering og i flyhistoriske kredse er idealet Duxford i England (dog i langt mindre format), hvor man fra besøg til besøg kan se fremdriften i det, der arbejdes på, og kan snakke med dem, der udfører arbejdet. Pensionistforeningen, som nu har til huse i Jonstruplejren denne forening kan tiltrække mange frivillige, hvis de for bedre faciliteter og et sted med offentlig adgang. KZ- og Veteranflyveklubben har flere fly, der kun flyver få gange om året, der mangler værkstedsplads. Oplysende møde Jeg mener, at Furesø Kommune bør indkalde til et oplysende møde hvor Nationalmuseet, Dansk Flyvehistorisk Forening, KZ- og Veteranflyveklubben og Flyvevåbnets Historiske Samling indbydes for at prøve at lægge en plan for aktiv brug af Herculeshangarerne og de nærmeste flyshelters i forlængelse af Landsplandirektivets klare bestemmelser for dette delområde på Flyvestationen.

59 Et arbejdende museum, med lejlighedsvis flyvning med støjsvage veteranfly (formulering fra Fredningen af Flyvestation Værløse, som var fredet ) vil være en meget stor attraktion for Furesø Kommune stedet kan dele faciliteter med andre aktiviteter: mødelokaler, café, formidling og kan også være stedet, hvor utilpassede unge får en ny start i samarbejde med erfarne håndværkere og frivillige. Skulle Nationalmuseet ikke være interesseret i at åbne de store hangarer, så er der i alt 5 mindre hangarer bygget syd for banen, der kunne danne ramme om et lidt reduceret projekt. Med venlig hilsen Alf Blume, medlem af KZ- og Veteranflyveklubben John I. Allentoft om den fornyede interesse for museum i Hangarerne: Luftkaptajn Sigurd Høy har på en webside samlet meget af debatten:

60 9. september 2014 Sagsnummer: NOTAT Drift og Administration Bygning og Design Sagsbehandler: Ulrik Abild, Åbent magasin på Flyvestation Værløse Nationalmuseet udstiller løbende alene ca. 1 % af samtlige sine genstande. Museet opbevarer alle øvrige genstande på magasiner rundt om i Danmark, hvortil der ikke er adgang for offentligheden. Det kunne derfor være interessant for kulturformidlingen i Danmark, om en større del af de samlede kulturhistoriske genstande på en nytænkende måde gøres tilgængeligt for publikum. Nationalmuseet planlægger derfor som et forsøgsprojekt og for første gang i Danmark at gøre dele af sin opmagasinering åben for besøg. Et besøg på et museumsmagasin er en fundamentalt anderledes oplevelse end et traditionelt besøg på et museum. Fokus på genstanden er anderledes mindre formel og samtidig autentisk på en anden måde. Genstanden skal i højere grad tale for sig selv og dette fokus understeges af mængden, hvor genstand står skulder ved skulder med øvrige genstande. Hvor det forskellige nemmere træder frem og det identiske bedre kan betones. Nationalmuseet ser derfor gerne Østhangaren i Værløse indrettet som et åbent magasin. Genstande. Det åbne magasin vil rumme militærhistorisk udstyr fra Tøjhusmuseets omfattende samlinger. Der vil være tale om genstande spændende fra ældre tid og op til nyere tid. Mange genstande vil være større, relativt klimarobust militærmateriel. Fig. 1 5 viser et udsnit af genstande, der vil blive tale om. Det samlede genstandsantal vil blive betragteligt. Nedenfor vist eksempler på dels påtænkte genstande og de mulige fortællinger forbundet hermed. Billede mm amerikansk Haubits fra den Kolde krig, produceret i Deltog formentlig på amerikansk side under tyskernes belejring af Bastogne i juledagene Haubitseren er speciel, da den kan skyde med atomgranater. Danskerne havde kun 16 stk. af disse og de var alle placeret på Sjælland. Man kan forestille sig hvad de skulle bruges til. En enkelt granat kunne standse en invasion i Køge Bugt.

61 Billede 2 Amerikansk F-100 Super Sabre fra 1950 erne. Det første amerikanske jagerfly, der kunne gennembryde lydmuren under vandret flyvning. Flyet kunne medbringe såvel konventionelle som atombomber.

62 Billede 3. Skilderhus bl.a. brugt ved Amalienborg under 2. verdenskrig. Billede 4 En mindre SCO knallert brugt på flyvestation Værløse.

63 Billede 5. Leopard kampvogn svarende til de kampvogne der var med de danske styrker, UNPROFOR, på Balkan nær byen Tuzla. Indgik bl.a. under Operation Bøllebank, ledet af den nuværende oberst Lars Møller fra Farum. Formidling. Formidlingen i et åbent magasin vil tage udgangspunkt i netop forskelligheden fra et traditionelt museumsbesøg. Besøgsoplevelsen vil tale til den hurtige gæst, der glæder sig ved mange forskelligartede indtryk på relativ kort tid. Den dybdesøgende gæst vil kunne finde hjælp i form af få og overordnede plancher samt QR codes eller andet der kan lede til film og tekst med uddybende information. Bevægelsesmønstret i magasinet vil forløbe af stier mellem de udstillede genstande muligvis i flere plan. Hertil vil komme, at der kan afholdes egentlige omvisninger med museumsfolk med indsigt i de udstillede genstande, der kan fortælle historierne bag dem. Magasinet vil muligvis også kunne forlænge særudstillinger, der ikke længere vises på eks. Tøjhusmuseet, således at der på et mindre areal er mulighed for opbevare genstande i en formation, der bebeholder et formidlingsaspekt fra den oprindelige særudstilling.

64 Sideløbende vil der kunne laves aktiviteter ved at inddrage det store befæstede areal foran magasinet. Der kunne være tale om Danmarks største militærhistoriske event. Et arrangement for børnefamilier, historisk interesserede samt militærkøretøj- og flyentusiaster. En sådan event kunne eks. byde på: Opvisningskørsel med kampvogne og andre militærkøretøjer, herunder affyring af øvelsesskud Fremvisninger ( static ) af kampvogne og køretøjer igennem tiden fra bl.a. GHRVPK (Gardehusarregimentets Veteran Panser- og Køretøjsforening) og Gillelejegruppen, der har mange tyske militærkøretøjer Reenactments med f.eks. kampe fra 1864 frem til 2. verdenskrig Soldaterlejre, sygeplejersker mv. (evt. samarbejde med Dansk Røde Kors som på Tøjhusmuseet i efterårsferien) Våbendemonstrationer med f.eks. Våbenhistorisk Selskab og forskellige kanonérlaug Køreture på en mudder/jordvoldsbane i en pansret mandskabsvogn (et sikkert hit for børn og voksne) Motorafprøvninger (et stort tilløbsstykke i udlandet) Opvisninger og forbiflyvninger, f.eks. af museets DC-3, men måske kunne man også overtale SOK til at komme forbi med redningshelikopteren EH-101 eller sågar Flyvevåbnet med en eller flere flyvende F-16. Kunne også være opvisningsholdet Chip- Chaps med militærets gamle Chipmunk-træningsfly eller KZ-VII fra Avedøre. Det meste af flyvningen må formentlig foregå med basis andre steder fra, f.eks. Roskilde, da Værløses hovedbane ikke længere kan anvendes til starter og landinger med store/hurtige fly, men efter sigende kan banen stadig godt bruges til mindre fly. Sid i en F-16 (og måske også en mindre udstilling om Flyvevåbnet, de har også en Hughes 500 helikopter som havde base i Værløse) Specialrundvisninger i det åbne magasin. Der kan også indtænkes et marked med udlejning af boder til private sælgere af f.eks. militærhistoriske bøger, mad, samlerobjekter etc. Magasinet tænkes åbent for offentligheden hver weekend 5 timer pr. dag i perioden juni juli august. Hertil påske og efterårsferie. I alt: Ca weekender årligt samt nogle feriedage. Udenfor disse åbningstider vil der kunne arrangeres betalte særrundvisninger, hvor firmaer, foreningen mv. kan booke en historikyndig privat rundtur i magasinet.

65 Notat Oplæg om boligbyggeri på Flyvestationen (Frejas del) Kommuneplanen indeholder 2 rammeområder til boligbyggeri på Flyvestation Værløse. 16B2 Boligområde i Sydlejren vest og 16B3 Bolig og fritidsområde i Sydlejren øst. Begge områder er ejet af Freja ejendomme A/S. Inden for de to rammeområder kan der etableres op til 430 nye boliger, dog maksimalt m² svarende til en gennemsnitlig boligstørrelse på 120 m². Der er således både et samlet loft over antallet af boliger, og et samlet loft over bruttoetagearealet. Kommuneplanen angiver, at boligbyggeriet skal udformes som etageboliger eller tæt lavt byggeri. Dato: Sags id: Dok.nr.: Center for By og Miljø Oprettet af: Agn og Lech Kommunens rolle Furesø Kommune er ansvarlig for at udarbejde nye lokalplaner, der skal muliggøre boligbyggeriet. Kommunen har således direkte indflydelse på de forhold, der reguleres gennem lokalplanerne. I praksis vil planlægningen ske i et tæt samarbejde med grundejeren. Freja ejendomme har oplyst, at man vil udarbejde en helhedsplan eller masterplan for hele Sydlejren, der skal danne udgangspunkt for den efterfølgende lokalplanlægning. Dette arbejde vil formentlig blive sat i gang umiddelbart efter årsskiftet. Mål/visioner for de nye boligområder Den kommende byudvikling skal understøtte visionen om, at Flyvestation Værløse omdannes til et civilt område, der er unikt også i en større regional sammenhæng. Kommuneplanen opstiller denne generelle vision for boligudviklingen: Et varieret boligudbud skal imødekomme forskellige boligbehov i forhold til alder og fysisk formåen. Nye boligområder skal rumme attraktive og moderne boliger af høj kvalitet og danne helhed og sammenhæng med de øvrige byfunktioner. By- og boligudviklingen skal ske i respekt for rekreative og bevaringsmæssige værdier og kulturhistoriske og naturmæssige forhold. Nye by- og boligområder skal opføres som miljørigtigt byggeri. By- og boligudvikling skal understøtte muligheder for brug af cykel og kollektiv transport.

66 For et helt nyt boligområde som det på Flyvestationen, vil der herudover være særlig fokus på tre forhold, der uddybes nærmere i dette notat: 1. at der tages afsæt i stedet og dets historie 2. at der bygges bæredygtigt 3. at der bygges med henblik på identitet og fællesskab 1. Stedet og dets historie Flyvestation Værløse har en lang og meget spændende historie, som stadig både kan ses og fortælles. Områdets geologi, landskaber, natur, bebyggelser, befæstninger og anlæg viser historiske spor i flere lag fra istiden, oldtiden, bondesamfundet, tiden som flyvestation, 2. verdenskrig og tiden under den kolde krig. At bygge på stedets og dets historie kan blandt andet omfatte: - at naturområderne og naturværdierne ikke blot beskyttes, men inddrages aktivt som elementer i de nye byområder - at de karakteristiske landskabsformer bevares og forstærkes - at der bygges videre på en del af de eksisterende bebyggelsesstrukturer i området ved valg af bebyggelsesformer, bygningshøjder og placering - at bevaringsværdige historiske spor i form af bygninger, anlæg og infrastruktur sikres og eventuelt genbruges i planlægningen af de nye byområder - at arkitektur og materialer afspejler områdets særlige karakter Principperne ligger fint i forlængelse af den planlægning, der er realiseret i Nordlejren/Laanshøj, hvor hovedparten af den tidligere kaserne er renoveret eller genskabt med stor respekt for områdets historie. Billedet herunder er fra den centrale del af Laanshøj. Side 2 af 5

67 2. Bæredygtigt byggeri I henhold til Kommuneplan 2013, skal alle nye boliger opføres som bæredygtigt byggeri med hensyn til sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter. Der er mange muligheder for at arbejde med bæredygtighed i byggeriet, som for eksempel ved: at minimere boligernes energiforbrug og bruge alternative energikilder at bygge tæt at genbruge regnvand at udnytte solens lys og varme at forbygge problemer som følge af klimaforandringer at anvende bæredygtige, holdbare og genbrugelige materialer at skabe gode vilkår for gående og cyklister at sikre kollektiv trafikbetjening Når hensyn til bæredygtighed tænkes ind fra start, vil det mindske byggeomkostningerne og mindske fremtidige udgifter til forsyning, drift og vedligehold. DGNB-ordningen er et eksempel på et certificeringssystem, der medtager alle bæredygtighedsaspekter - både de sociale, det økonomiske og klimaet. Side 3 af 5

68 Green Lighthouse i København er et eksempel på, hvordan energiforbruget kan nedbringes i moderne byggeri. Her virkeliggjorde arkitekterne et ambitiøst energikoncept, som betød, at bygningen ved hjælp af bl.a. solenergi og jordvarme producerer al energi til eget forbrug. Dette gør Green Lighthouse 100 pct. CO2-neutralt, og byggeriet mere end opfylder fremtidige krav til energibelastning. Huset er bygget til offentlige formål, men principperne kan også anvendes ved boligbyggeri. 3. Bygge på identitet og fællesskab Det indgår i Byrådets Vision Furesø, at kommunen er en kommune med stærke fællesskaber, hvor borgerne tager ansvar og involverer sig. Både tilrettelæggelsen af planlægningsprocessen og selve udformningen af de nye boligbebyggelser er vigtig for opnåelse af et resultat, der understøtter denne vision. Der givet, at et boligområdes identitet har betydning for, om det er attraktivt for nye tilflyttere og om det opleves som et spændende sted at bo. Som nævnt har flyvestationen i kraft af områdets landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske værdier mange muligheder for at blive et unikt byområde med en stærk identitet. Det gælder både for Sydlejren i sig selv, men også set i sammenhæng med Laanshøj og Jonstrup. Begge områder, der rummer megen historie, og som har - eller er ved at opbygge stærke lokale fællesskaber. Identitet kan opleves på flere niveauer. I Jonstrup danner området omkring det gamle seminarium, boldbanerne, børneinstitutioner og skoler, forsamlingshuset og dagligvarebutikken et centrum for bydelens liv, som de nye byområder også skal høre til og høre sammen med. Side 4 af 5

69 I mindre skala kan de nye boligområder dimensioneres og udformes, så der dannes bykvarterer med hver sine kendetegn og fælles faciliteter som ex legepladser og fælles grønne områder, der understøtter de nære nabofællesskaber. Tilsvarende principper har ligget bag planlægningen af flere af de nyere tæt/lav bebyggelser i Jonstrup og Laanshøj. Skråplanet i Jonstrup er et af Danmarks første bofællesskaber. De 33 huse og fælleshuset er fra begyndelsen af 1970 erne. I dag bor halvdelen af de oprindelige beboere der fortsat, og ingen har lyst til at flytte. *) Antallet af bofælleskaber i Danmark er pt. stigende et tegn på, at både ældre og yngre gerne vil bo i områder, der indbyder til mere, ofte relativt uforpligtende samvær f.eks. omkring fællesspisning, dyrehold, køkkenhaver og lign. Samtidig med, at der kan bygges med lokale fællesskaber for øje, er det vigtigt, at boligkvartererne ikke lukker sig inde men at naboer, virksomhedernes ansatte og brugerne af flyvestationens fritidsområder også inviteres indenfor, og at der er stier og grønne passager, som forbinder natur og funktioner på kryds og tværs i området. I bofællesskabet Lange Eng i Albertslund bor 54 børnefamilier i hver deres arkitekttegnede rækkehus. Der er fællesspisning seks dage om ugen men ingen løfter et øjenbryn, hvis man tager fællesmaden med hjem i kernefamiliens eget køkken-alrum.*) *) Citater fra magasinet Culturel, februar 2011 Side 5 af 5

70 Sagsnr: Dok.nr: Dato: Fremtidig trafikbetjening af Flyvestationen Dette notat beskriver de behov, som den fremtidige udvikling af Flyvestationen afføder med hensyn til adgangsveje, stier, parkering og busbetjening til brug for Flyvestationsudvalgets drøftelse på møde den 21. april Notatet er koncentreret om behovene og indeholder ikke konkrete forslag til løsninger. På mødet vil der være oplæg, der illustrerer principper, som kan tænkes at blive styrende for de konkrete løsninger. Notatet er revideret på baggrund af udvalget behandling af sagen den 21. april. Situationen i dag Den infrastruktur, som er på Flyvestationen i dag, er stort set de adgange, veje og parkeringsområder, som forsvaret etablerede og brugte, da området fungerede som et militært anlæg. Den kan kort beskrives således: Der var 3 adgange til området: I nord ad Lejrvej gennem Nordlejren (Laanshøj). I syd ad Sydporten i Jonstrup og i sydvest ad Bringevej i Måløv. Alle adgange var forbundet til Perimetervej, der fungerende som den primære forbindelsesvej rundt i området. Der findes parkeringspladser mange steder i tilknytning både til adgangsvejene og til de bebyggede områder. Forsvaret anlagde ikke cykel- eller gangstier. Til gengæld var der en intern bus, som bragte medarbejderne rundt i området. Flyvestationen var i forsvarets tid sin egen, lukkede verden hegnet inde og ude fra resten af kommunen. Derfor er der i dag meget ringe forbindelser mellem de veje og stier, der findes inden for hegnet og kommunens øvrige vej- og stinet. Fra tiden før Flyvestationen findes reminiscenser af et tidligere vejnet, f.eks. Bringevej mellem Jonstrup og Måløv. Alle de eksisterende veje, parkeringspladser og øvrige befæstede arealer er stærkt nedslidte og præget af mange års manglende vedligeholdelse. 1

71 I to andre sager er dele af den fremtidige trafikbetjening af Sydlejren behandlet: Miljø-, Plan og Teknikudvalget godkendte i august 2014 et vejudlæg, der omfatter en ny forbindelse mellem Jonstrupvangvej og Perimetervej vest for den nye kirkegård, nord for Jonstrupvangvej. Arealet vil kunne bruges til vej- og stiformål. I lokalplan 119 for et nyt boligområde nord for Jonstrupvangvej og omkring Sydvagten er der planlagt for en vejbetjening af det nye boligområde, som samtidig tager hensyn til en kommende byudvikling i Frejas område. I Miljøministeriets landsplandirektiv fra 2009 er det fastlagt, at kommuneplanlægningen i den grønne kile gennem Flyvestation Værløse skal sikre, at der ikke må etableres en gennemgående vejforbindeles på tværs af den grønne kile gennem ejendommen. Fremtidige behov Med de planer, der nu ligger for flyvestationens udvikling, er der behov for trafik- og parkeringsløsninger, som understøtter den fremtidige anvendelse i form af: Natur- og fritidsområde: Udviklingen af flyvestationen som et regionalt natur- og fritidsområde forudsætter, at der er god tilgængelighed fra nord og syd, øst og vest. Man skal kunne køre i bil og med kollektiv trafik hen til Naturstyrelsens område. Herudover skal der være gode adgangsforhold for cyklister og gående (inkl. kørestole, barnevogne mv.). Der vil være brug for gode parkeringsmuligheder både for biler og udflugtsbusser på strategiske steder rundt om området. Ved større arrangementer som f.eks. cykelløb og triatlonstævner vil der være behov for ekstraordinære parkeringsmuligheder, som kan tages i brug efter behov. En bedre betjening med kollektiv trafik (bus) vil være meget ønskelig, så borgere uden bil også kan få glæde af det store natur- og fritidsområde. Der skal etableres et relativt tæt net af rekreative stiforbindelser, som også skal hænge sammen med de rekreative forbindelser uden for flyvestationen. Der kan være behov for at etablere særskilte ridestier og for at adskille en del af den rekreative trafik i øvrigt, så ex. blockcarts, sportscyklister, mountainbikes o. lign. ikke generer de familier og naturinteresserede, der er på søndagstur. 2

72 Boligområder: Hvis de ny boligområder skal blive attraktive og velfungerende, forudsætter det, at der bliver en rimelig god adgang til det overordnende vejnet (bolig / arbejdsstedstrafik), og at der bliver god adgang for beboerne til de lokale byfunktioner både i bil, på cykel og som gående. Som eksempler på lokale byfunktioner kan nævnes butik, børneinstitution, skole, forsamlingshus og boldbaner. Der bør etableres en buslinje gennem Sydlejren med forbindelse til S-togsnettet. Der skal være gode cykelstier både nord/syd og mod øst for de beboere, der cykler til arbejde og gode cykelstier til de nærmeste S-togsstationer. Kultur- og idrætsfaciliteter Nationalmuseet etablerer et åbent magasin med offentlig adgang umiddelbart syd for Laanshøj. Der skal være mulighed for at betjene denne og andre fremtidige institutioner med en (begrænset) tung trafik og med parkeringsmuligheder for brugere og besøgende, som kommer i bil. I Sydlejren vil der formentlig blive indrettet et særligt område for idræts- og kulturfaciliteter, f.eks. omkring Hangar 2. Her vil der også være behov for nem adgang og gode parkeringsmuligheder for både biler og cyklister. Erhverv: Fremtidige erhvervsvirksomheder vil hovedsageligt blive lokaliseret i den vestlige del af Sydlejren sammen med Filmstationen. Virksomhederne har behov for en nem adgang til det overordnede vejnet både af hensyn til de ansatte og til varekørsel mv. Men også her vil en busforbindelse og gode cykelstiforbindelser til de nærmeste S- togsstationer være nyttigt. Da erhvervsområdet vil generere en del tung trafik, er det vigtigt, at erhvervstrafikken så vidt muligt ikke skal gennem boligområderne. På Filmstationen vil der med mellemrum blive afholdt større arrangementer, som kræver ekstra parkeringsmuligheder. Særlige udfordringer: Det forhold, at flyvestationen skal udvikles med så mange og meget forskelligartede anvendelser og aktiviteter tæt på hinanden, er områdets største aktiv. Det er præcis dét, der gør området til noget særligt og unikt og spændende at bo og arbejde i og besøge. Men det giver også nogle udfordringer: 3

73 Der er stor interesse for at bruge flyvestationens kæmpemæssige arealer og de gamle hangarer til forskellige fritids- og kulturarrangementer, men det kræver en løsning på, hvordan større arrangementer afvikles, så trafikken afvikles hensigtsmæssigt og så de nærliggende bysamfund (Jonstrup og Laanshøj) ikke får problemer med parkering. Det er vigtigt, at der er adgang for biler til hele Sydlejren med boliger, erhverv og fritidsfaciliteter og til Nationalmuseets hangarer i nord. Men samtidig skal det sikres, at bilerne ikke kan køre ind i Naturstyrelsens område. Det er en mange kilometer lang grænse mellem de to typer af områder, der skal sikres. Indpasningen af primært kreative erhverv sammen med Filmstationen kan give anledning til periodevis tung trafik på alle tider af døgnet. Trafikløsningerne skal indrettes, så det er muligt, selvom der bygges boliger i området. Opsamling Der er behov for en nærmere analyse af de udfordringer og interessekonflikter, som skal løses, når flyvestationen omdannes fra et tidligere militært til et nutidigt civilt område, som skal rumme mange forskelligartede anvendelser og aktiviteter. Og når flyvestationen skal gå fra at ligge som en isoleret ø til at være en integreret del af Furesø Kommune og hovedstadsområdet i øvrigt. Det er altafgørende, at flyvestationen blive lettere tilgængelig og indbydende at færdes i, hvis der skal komme endnu flere aktiviteter, boliger, erhverv, kultur- og fritidsaktiviteter i området. Det vil kræve, at der investeres i veje, stier, parkeringspladser og busbetjening. Og det vil kræve, at der findes løsninger i et tæt samarbejde mellem kommunen, de omboende og de nye ejere. 4

74 Byudvikling omkring Kildedal Station Nyt boligområde Grønt støttepunkt kultur/publikum Knardup landsby Flyvestation Værløse dr Knar j upve Nyt friluftsområde Nye ferieboliger Etape 2 Nye ferieboliger Etape 2 Egedal Kommune Furesø Kommune Rolandsgården H1 Nyt boligområde H2 Nye ferieboliger Kildedal Etape 2 Ny Kirkegård H3 Ferie og oplevelsescenter H4 Filmstation Feriecenter/ badeland Etape 1 Nyt boligområde Tæt/lav j ve g n Nyt boligområde a pv u str n Jo Forsvaret Hangaren Måløv renseanlæg pve j Nye ferieboliger Etape 1 rdru Jun Kna gs hø jve j Rekreativtområde Nyt erhvervsområde Etape 3 beby100% Novo nordisk Nyt bolig område tæt/lav og parcel Novo Nordisk j sve und s riks e Fred Nyt erhvervsområde Etape 1 beby100% 6 etager Nyt erhvervsområde Etape 2 beby 75% Frederik ss undsvej Ballerup Kommune Eva Kildedal Station Signaturforklaring Lyfa S Håndværkerbyen Kommunegrænse Centerområde Erhverv Nyt erhvervsområde beby75% Oticon Kongs Svends Høj S Måløv Station Måløv parkvej Bolig Blandet bolig og erhverv Rekrativt område Feriebolig Offentligtformål Byudvikling Perspektivområde Fremtidige byudvikling til erherv Perspektivområde for byudvikling Hovedveje Tværvej Boligområde Tværvej Søndergård Fremtidige vej Super cykelstij Jernbanen Fre d Egedal Kommune Tværvej eri m øru Sm rk pa vej kss un dsv ej Stationsnærhed 600 meter Stationsnærhed 1000 meter Matrikelskel Bygninger Søer Skove

75 Dato: Til: Furesø Kommune Fra: LEAD Agency - KSJ/KFI Vedrørende: Branding af Flyvestation Værløse. Flyvestation Værløse: Analyse af brandpotentiale. Nedenstående analyseres og beskrives grundelementer i en kommende branding af Flyvestation Værløse. Følgende elementer inddrages: Formål med branding Brandingens afsender, mål og målgrupper Brandets elementer Brandets aktivering Det er analysens konklusion, at Flyvestationens brand rækker ud over bare at handle om fx erhverv eller det rekreative. Den bør være symbolet på noget mere og naturligt den niche, der samler bosætning, erhverv og oplevelser: Moderne leveformer hvor Flyvestationen i partnerskabet med sine interessenter og målgrupper bliver et nationalt (og måske internationalt) center for smart living, involverende oplevelser og bæredygtige, resiliente leve- og arbejdsformer. Flyvestationens naturlige partnere er udover Furesø Kommune fx Freja, lokale og regionale erhvervsdrivende, bygherreforeningen, Ballerup og Egedal Kommune mv. Men Furesø Kommune står helt centralt. Det bør derfor overvejes også i tillæg til de rent sproglige fordele og muligheden for en ny lancering fremover at kalde Flyvestationen Furesø Flyvestation. 1. FORMÅL MED BRANDING Siden 2014 har Furesø Kommune haft et 17.4 udvalg, der har haft til opgave at udarbejde en vision for området omkring Flyvestation Værløse (i det følgende Flyvestationen). En vision der både rummer unikke naturområder, erhverv (Filmstationen), nye boligområder, muligheder for rekreativ udfoldelse og afsøger en række andre anvendelsesmuligheder for området. Flyvestationsudvalgets arbejde nærmer sig nu sin afslutning. Denne analyse omkring de fremadrettede brandingmuligheder for Flyvestationen er udarbejdet som en del af Flyvestationsudvalget samlede afrapportering og vision for området, der tilgår byrådet. Arbejdet rummer en afsøgning af særlige styrkepositioner, som kan udfoldes og bruges kommunikativt i den nye samlende og fremadrettede fortælling om Flyvestationen. Flyvestationsudvalgets vision er det, byrådet, administrationen og kommunens centrale aktører styrer efter og kæmper for at indfri indholdet. Brandingen er det nødvendige kommunikationsperspektiv: Den samlede, strategiske kommunikation, der i forhold til prioriterede kommunikationsmål og målgrupper doserer både budskaber og kanaler med henblik på den størst mulige effekt. Visionen er således ikke det samme som brandingens indhold. Den endelige brandplatform er grundlaget for, hvordan Furesø Kommune vælger at styrke det eksterne omdømme for Flyvestationsområdet. 1

76 Nedenfor peges på en række centrale principper for og konkrete elementer i den branding, der skal finde sted med udgangspunkt i Vision for Flyvestationen. Principper og elementer er resultatet af såvel LEAD s analyse af eksisterende materiale samt interviews med 6 nøglepersoner både kommunalpolitikere, arkitekter og en repræsentant for Freja Ejendomme A/S. En præmis for denne brandinganalyse er, at den både skal indeholde allerede eksisterende styrkeposition, men også give et bud på noget nyt i forhold til at etablere et nyt Place Brand. Et Place Brand skaber en sammenhængende fortælling om et område, som en række i udgangspunktet forskellige interessenter kan se sig selv i. Er brandet stærkt og gennemtænkt vil alle interessenter se en umiddelbar fordel ved at deltage ud fra hver deres position. 2. BRANDINGENS AFSENDER, MÅL OG MÅLGRUPPER Flyvestationen er et klassisk Place Brand, det vil sige et område med selvstændig identitet og profil, der over for en række målgrupper repræsenterer en særlig og unik værdi. Men Flyvestationen er også en kompleks organisation af flere ejere, aktører og partnere, der alle har både indflydelse på og et ejerskab i forhold til Flyvestationens endelige brandplatform. Primær interessent er Furesø Kommune. Det statslige udviklingsselskab, Freja, er i samarbejde med arkitektfirmaerne, Cobe og 3. Natur undervejs med en helhedsplan for den sydlige del af Flyvestationen (kaldet Sydlejren). Her findes allerede Filmstationen, der producerer spillefilm, TV og animation, samt en række kreative erhverv i tilknytning hertil. Målet er, at Sydlejren skal være et nyt sammenhængende og bæredygtigt bolig- og erhvervsområde med 430 boliger, erhverv og uddannelsesinstitutioner. Nord for Sydlejren findes vidtstrakte grønne arealer omkring den 3,5 km. lange landingsbane. Dette område ejes af Naturstyrelsen, der i samarbejde med en lang række fritidsforeninger arbejder på at udvikle en række nye rekreative aktiviteter i området. De to store Herkuleshangarer i den nordligste del af Flyvestationen ejes af Kulturministeriet og skal anvendes som magasin og udstillingsområde. Det er i denne komplekse organisation afgørende, at Flyvestationen repræsenterer en selvstændig identitet, der over for målgrupperne rummer mere, end hvad de enkelte aktører hver for sig repræsenterer. Men det er lige så afgørende, at Flyvestationens brand i sig selv også er trækkraft for fx Furesø Kommunes eget brand. Eksternt er det brandingens mål at tiltrække og fastholde de prioriterede interessenter i Flyvestationens tilfælde først og fremmest borgere både fra kommune og på sigt fra regionen og erhvervsvirksomheder, men også foreningslivet bør kunne se sig selv i brandet. Branding handler lige så meget om de interne forhold: Man engagerer egne borgere, dyrker og øger stoltheden og styrker på længere sigt også gennemslagskraften uden for kommunegrænsen. Flyvestationen fungerer som alle by- og naturområder på markeder, der alle har betydning for de strategiske mål og visioner. Der er fx tale om turistmarkedet, hvor det er afgørende at tiltrække flere besøgende ude fra til kommunens naturperle. Boligmarkedet, hvor Flyvestationen skal tiltrække borgere og beboere til området. Investeringsmarkedet, hvor området skal kunne tiltrække erhvervsinvesteringer og Mediemarkedet, hvor Flyvestationens (og dermed i høj grad hele kommunens) omdømme hver dag er til diskussion og definition. Afgørende for Flyvestationens håndtering af sine markedsrelationer er identifikationen af præcise mål og målgrupper. Flyvestationens brandingindsats kunne have følgende strategiske mål: At udvikle bygningsmassen til en ny grøn og anderledes bydel i kommunen At tiltrække beboere og købere til boligerne At tiltrække turister/besøgende og herigennem øge interessen for kommunen og området som bosted. At tiltrække og fastholde kreative og ressourcestærke uddannelser og erhverv. 2

77 I forhold til Flyvestationen vil nogle målgrupper udgøre en fællesmængde men der er også tale om forskellige roller, som kommunikationen afgørende skal tage udgangspunkt i: I én situation er man fx besøgende (med rekreativ og oplevelsesmæssige forventninger), i en anden er man en medarbejder, der stiller særlige krav til fx ejerskab og information. Fra en individ- betragtning udgøres borgermålgruppen af aktive, ressourcestærke, "almindelige" mennesker. Målgruppen har en række krav, som lader sig naturligt oversætte i en række konkrete interesser fx: Nye spændende familieboliger, der kan betales med en gennemsnitlig husstandsindkomst Rekreativ udnyttelse af de naturskønne områder Velfungerende og velgennemtænkt infrastruktur Attraktivt kulturliv 3. BRANDETS ELEMENTER Der findes en række særlige træk ved Flyvestationsområdet. Igennem de gennemførte interviews og gennemlæsning af forskelligt forelagt materiale er der identificeret en række forskellige temaer, som går igen og som rummer potentiale for et place brand. Disse temaer drejer sig særligt om: Naturen Den historiske arv Den særlige bygningsmasse Landingsbanen Filmstationen Boligbyggeri Naturen: Flyvestationen rummer et samspil mellem plads og natur. Området rummer muligheden for at blive hele Furesøs samlingssted ja måske oveni købet hele regionens. Det sted, hvor man tager hen, når man har fri og som folk på tværs af generationer kan mødes og udfolde sig på. Både hvis man vil dyrke sport, bare vil nyde naturen, eller gå en tur med hunden. Flyvestationen rummer et stort potentiale for at blive Hovedstadens nye åndehul. I hele Hovedstadsområdet er der ikke mange naturområder, der kan måle sig Flyvestationen. Den historiske arv Flyvestationen rummer både forhistoriske steder og et tydeligt militærhistorisk aftryk. Det mest umiddelbare er de militærhistoriske aftryk, hvor både kontroltårnet og den enorme landingsbane står som markante aftryk i områdets topografi. Mulighederne for etablering af moderne museumsfaciliteter er afgjort til stede. Den særlige bygningsmasse De store hangarer, som Filmstationen i dag bruger en del af, og den øvrige potentielt bevaringsværdige bygningsmasse er et andet af områdets særkender. Den lidt rodede bygningsmasse, der i øjeblikket er i Sydlejren rummer en charme, som man både skal formå at favne og opdatere løbende, så man ikke mister særkendet. Landingsbanen Landingsbanens storhed vil og bør kunne tiltrække en masse brugere, hvis man er kreativ i forhold til, hvad den kan bruges til. Det er i virkeligheden den, som er det unikke ved området. Landingsbanen kan nærmest betragtes som Sydlejrens kommende kyststrækning. Det er for alvor her, man også kan mærke det markante historiske aftryk, som området er præget af. Filmstationen Danmarks Hollywood? Området og bygningsmassen i fællesskab har unikke muligheder for at skabe en nordisk hub for film og tv- produktion. Filmstationen har skabt en masse aktivitet i området, som sagtens kunne aktiveres endnu mere end i dag på forskellige måder. Fx ved tiltrækning af en uddannelsesinstitution 3

78 for filmhåndværkere, skabelse af flere kreative virksomheder og muligheder for udvikling af et udøvende kunst- og kulturliv i bred forstand. Boligbyggeri Planerne for udviklingen af nye boliger i Sydlejren er alle grønne og bæredygtige. De nye 430 boliger, der står overfor at skulle opføres i Sydlejren kommer også i høj grad til at blive state- of- the- art inden for grønt og bæredygtigt byggeri. De nye grønne boligområder bliver en høj attraktionsværdi i mange år fremover. Disse temaer kan visuelt opstilles som følgende: I midten findes brandets kerne. Den rummer en kort grundfortælling, som fortæller historien om den nye Flyvestation og de muligheder, der findes her. Flere af de 6 temaer har gensidige sammenhænge og mulighedsrum for aktivering. Det er dog afgørende, at Brand Core i sig selv rummer en ekstra dimension. Brand Core giver mening og trækkraft både internt og eksternt. Der er for Flyvestationens interessenter og målgrupper tale om en fortælling, der skal danne udgangspunkt for den løbende brandingindsats. Brandingen finder nødvendigvis sted med mange, lokale afsendere og aktører og Brand Core skal inspirere og guide til et højere element af fælles stemme. I sit sproglige indhold trækker Brand Core på både identitet (hvad er områdets kultur og særpræg?), strategi (hvor er vi på vej hen?) og markedskrav (hvad er relevant for områdets interessenter?). Vi kan mere mundret sige, at Brand Core skal være: Sand - som enten statusbeskrivelse og vision. Kommunikérbar ved at rumme en inspirerende, tiltrækkende og måske overraskende essens. Den skal eksempelvis også kunne aktiveres i andet end prosa, det vil sige visuelt, designmæssigt mv. Markedsrelevant ved at knytte sig til strategiske forretningsmål og ved at give mening for interessenter og målgrupper. Unik det vil sige have en række særkender i forhold til konkurrenterne; andre by- og oplevelsesområder, regioner og kommuner i Danmark. Det forekommer her helt centralt, at Brand Core rækker ud over bare at handle om fx erhverv eller det rekreative. Den bør være symbolet på noget mere og naturligt den niche, der samler bosætning, erhverv og oplevelser: Moderne leveformer hvor Flyvestationen i partnerskabet med sine interessenter og målgrupper 4

79 bliver et nationalt (og måske internationalt) center for smart living, involverende oplevelser og bæredygtige, resiliente leve- og arbejdsformer. Under pejlemærket Moderne Leveformer findes naturligt en række forretning-, involverings- og oplevelsesdimensioner: Et netværks- og partnerskabscenter, der opbygger viden, yder rådgivning og tilbyder oplevelser og læring om bæredygtigt nybyggeri, klimarenovering af boliger, klimatilpasning. En infrastrukturel placering tæt ved metropolen København og tæt på et nyt bæredygtigt bolig- og erhvervsområde samt tæt på de mange rekreative muligheder på Flyvestationen, der vil gøre centret attraktivt at besøge for borgere og virksomheder nationalt og internationalt. En erhvervs- og uddannelsesdimension med oplagte synergimuligheder mellem bæredygtighedscentret, Filmstationen, fremvæksten af en ny bæredygtig by med boliger og erhverv. Der skal ligeledes være aktiviteter for borgerne, folkeskoler og uddannelsesinstitutioner. En rekreativ dimension med den enestående natur og de mange friluftsmuligheder på Flyvestationen. Sagt enkelt kan Flyvestationen under Moderne Leveformer som Brand Core - være en kombination af et eksperimentarium og et formidlingscenter, et boligområde og en erhvervsklynge, hvor firmaer og private kan få rådgivning om og se demonstrationer af bæredygtighedsløsninger. Flyvestationens naturlige partnere er ud over Furesø Kommune fx Freja, lokale og regionale erhvervsdrivende, bygherreforeningen, Ballerup og Egedal Kommune mv. Furesø Kommune står dog helt centralt. Det bør derfor overvejes også i tillæg til de rent sproglige fordele i den naturlige alliteration og muligheden for en ny lancering fremover at kalde Flyvestationen Furesø Flyvestation. 4. BRANDETS AKTIVERING De konkrete brandingelementer inklusiv de kommunikationsaktiviteter, der allerede i dag finder sted i kommunens respektive organer og institutioner bør bygge på en række strategiske overvejelser om mål, målgrupper, kanaler, medier samt ønsket effekt. Den primære overvejelse handler om fokuseringen på egne borgere med henblik på at sikre ejerskab og involvering og herfra opbygge kendskab, legitimitet med videre. Nedenstående gennemgås kort brandingens principielle centrale elementer: Mund- til- mund Borger- og aktørinvolvering Events Æstetik - branding via design og infrastruktur PR og presse Markedsføring herunder events + digitale muligheder. Mund- til- mund Furesø Kommunes medarbejdere, borgere og virksomheder interesserer sig for og bruger Flyvestationens område, der i høj grad gør mund- til- mund kommunikationen til et vigtigt måske det vigtigste medie i sig selv. Kommunikationens og brandingens kerne er de grundfortællinger og historier, der bæres og kommunikeres af medarbejderne og borgerne selv herunder med formidlingen af den identitet, der er Flyvestationens. De skal også finde på, og deltage aktivt i de kommunale services som vi særligt kan prale af. Indsatsen er strategisk: Identifikationen af de temaer og historier, der skal kendetegne Flyvestationen, identifikationen af de nøglemedarbejdere, der bærer og personificerer formidlingen og udbredelsen, hvor i 5

80 princippet alle ledere og medarbejdere bliver byens ambassadører i mødet med borgere, brugere og andre interessenter. Borger- og aktørinvolvering Det er en selvstændig pointe, at Flyvestationens identitet i dag skal genfortælles også som historisk realitet; den skal genskabes. Det er derfor ikke blot naturligt, at borgerne er involveret i opbygningen af den ny og fælles identitet; den fælles dialog er central for at få visionen til at lykkedes. Brandingens kerne er naturligt de historier/narrativer, der bæres og kommunikeres af borgerne selv herunder med formidlingen af den identitet, der er Flyvestationens. Hvad kendetegner livet netop her historisk og i dag? Historiefortællingen kan og bør også finde sted ved hjælp af sociale medier, hvor kommunikationsteknologien gør det muligt for mange mennesker at opbygge, skrive og dele Furesø Kommunes historier i en database- og fildelingsfunktion. Sagt kort: Der er grund til at tro på, at brandingen af Flyvestationen herunder tiltrækningen af nye borgere og erhvervsvirksomheder er mere end traditionel énvejsmarkedsføring. Eksisterende borgere og aktører, og dermed dialogbaseret markedsføring, har en vital betydning i brandingen af Furesø Kommune. Æstetik branding via design og infrastruktur Skal Flyvestationens potentialer aktiveres også som identitetsopbyggende indsats er det afgørende også at inddrage den æstetiske dimension. Næste skridt er fx en udvikling af et logo/visuel identitet for Flyvestationen, således at eksempelvis alle kommunens medarbejdere har logoet som signatur i deres mails, som brevhoved i alle eksterne breve og lignende. Den æstetiske indsats rummer i klassisk forstand en række muligheder for aktivering inden for eksempelvis: Design hvor fx logoer, navnetræk og skiltning sender klare signaler om Flyvestationens identitet. Symbolske markører hvor fx en maskot, en særlig tag- line eller lign. kan bringes i anvendelse. Drive- through markedsføring hvor infrastrukturen gøres til et medie i sig selv. PR og Presse Der arbejdes fremadrettet med både egne medier (website, nyhedsbreve mv.) og eksterne medier (beredskab, annoncering, indstik i dagblade mv.). PR- arbejdet skal som i dag koordineres og handle om Flyvestationens styrker. Der bør satses på en integreret del af områdets kommunikationsaktiviteter også på strategisk PR- arbejde. Strategisk PR- arbejde omfatter blandt andet udviklingen af en Drejebog, der identificerer fælles pressemål og indsatser, de nyhedsmedier og fagmedier, der er relevante (tv/radio, print og dagspresse samt fagmedier og magasiner). Den samlede medieliste afspejler forskellige vinkler og målgrupper (fra business- news til bredere features og deciderede indstik i Børsen mv.), og konkrete journalister og medier. Med hensyn til selve eksekveringen i forhold til nyhedsmedier forudsætter den effektive PR- eksekvering naturligt journalistiske kontakter til de medier, vi ønsker at optræde i. Man skal selv tro på sine historier, og de skal holde vand, hvis vi drømmer om at journalisterne også skal interessere sig for dem. Derefter må man som hovedregel gøre en aktiv indsats. Journalisterne vil meget gerne have en mail eller en opringning, hvis vi oprigtigt har noget interessant at byde på. Og det har vi. Det gælder for organiseringen af PR- Planens eksekvering, at den omfatter: Rollefordeling mellem Furesø Kommune og områdets øvrige aktører og virksomheder. Guidelines vedr. fælles gods, koordination af historier af fælles betydning og intern videndeling og information. 6

81 Eksekvering: Intern koordination, udvikling af events og sociale medieplatforme, dialog med nyhedsmedier mv. Det gælder i særlig grad for det mere reaktive PR- beredskab, at der sikres overvågning og kontrol af issues, dvs. mediebårne temaer, deres placering i medierne, deres udvikling mv. Det reaktive PR- beredskab gælder også om responsiv kommunikation af issues, hvor det fra gang til gang vurderes, hvorvidt området, forvaltningen eller 3. aktører kan og måske nødvendigvis skal korrigere og nuancere løbende pressedækning mv. Markedsføring herunder events og digitale muligheder Det er en præmis, at den eksterne profilering i vid udstrækning finder sted gennem kanaler som fx: - - Outdoor: Design, æstetik, skiltning mv. Egne medier: Furesø Kommune website, nyhedsbreve mv. Standarden bør være præsentation og henvisning til Flyvestationen på alle kommunale hjemmesider i en periode (herunder henvisning til fx fælles eventkalender for hele området) Storytelling: Involvering af borgere, herunder i sociale medier mv. Fortæl de gode historier om Flyvestationen PR i eksterne medier mv. Events af regional, national og international størrelse. 7

82