Mini Internationalt Neuropsykiatrisk Interview. Dansk version DSM-IV
|
|
- Emilie Brøgger
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 M.I.N.I. Mini Internationalt Neuropsykiatrisk Interview Dansk version DSM-IV Y. Lecrubier, E. Weiller, T. Hergueta, P. Amorim, L.I. Bonora, J.P. Lépine Hôpital de la Salpétrière - Paris - FRANCE. D. Sheehan, J. Janavs, R. Baker, K.H. Sheehan, E. Knapp, M. Sheehan University of South Florida - Tampa - USA. Danish version translated by: P. Bech, G. Bech-Andersen, T. Schütze Frederiksborg General Hospital - Hillerød - DENMARK 1992, 1994, 1998 Sheehan DV & Lecrubier Y. Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af dette dokument må gengives eller overføres i nogen form eller på nogen måde, hverken elektronisk, mekanisk, inklusive fotokopiering, eller gennem systemer til lagring eller genfinding af information, uden skriftlig tilladelse fra forfatterne. Forskere og klinikere, der arbejder i nonprofit eller offentligt ejede institutioner (inkl. universiteter, hospitaler og andre offentlige institutioner) må tage kopi af en M.I.N.I. -udgave til eget brug i klinik eller forskning. M.I.N.I Danish version / DSM-IV / current (October 1999 BETYDER: GÅ TIL DIAGNOSEFELTET/FELTERNE I DETTE MODUL,
2 L. PATIENTENS NAVN : PROTOKOLNUMMER : FØDSELSDATO : Klokkeslæt ved interviewets start: INTERVIEWERENS NAVN : Klokkeslæt ved interviewets slut: DATO FOR INTERVIEW : TOTAL BRUGT TID : M.I.N.I 5.0.0/ Dansk version/dsm-iv/aktuel MODULER TIDSRAMME A. DEPRESSIV EPISODE (MDE) Aktuel (seneste 2 uger) + nogensinde A. MDE med melankoliforme træk Aktuel (seneste 2 uger) Valgfrit B. DYSTHYMI Aktuel (seneste 2 år) C. SUICIDALITET Aktuel (seneste måned) D. HYPOMAN/ MANISK EPISODE Aktuel + nogensinde E. PANIKANGST Nogensinde + aktuel (seneste måned) F. AGORAFOBI Aktuel G. SOCIALFOBI Aktuel (seneste måned) H. OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND Aktuel (seneste måned) I. POSTTRAUMATISK STRESSREAKTION Aktuel (seneste måned) Valgfrit J. ALKOHOLAFHÆNGIGHED/-MISBRUG Aktuel (seneste 12 måneder) K. MEDICIN-/STOFAFHÆNGIGHED/-MISBRUG (Ikke alkohol) Aktuel (seneste 12 måneder) L. PSYKOTISKE TILSTANDE Nogensinde + aktuel M. ANOREXIA NERVOSA Aktuel (seneste 3 måneder) N. BULIMIA NERVOSA Aktuel (seneste 3 måneder) O. GENERALISERET ANGST Aktuel (seneste 3 måneder) P. DYSSOCIAL PERSONLIGHESSTRUKTUR Nogensinde Valgfrit M.I.N.I Danish version / DSM-IV / current (November 1999)M.I.N.I Danish version / DSM-IV / current (October 1999
3 L. GENERELLE INSTRUKTIONER M.I.N.I. blev udformet som et kort struktureret interview for de vigtigste psykiatriske akse-i- diagnoser i DSM-IV og ICD-10. Der blev foretaget reliabilitetsstudier der sammenligner M.I.N.I. med SCID-P og CIDI. Resultaterne af disse undersøgelser viser, at M.I.N.I. har acceptabelt høje validitets- og reliabilitetsscores, men at brugen af MINI tager meget kortere tid (middel 18,7 11,6 min., gennemsnit 15 min.), end de ovenfor nævnte instrumenter. Den kan anvendes af klinikere, efter en kort træningssession. Interviewere der ikke er klinikere har bug for en mere omfattende træning. Interview : For at kunne holde interviewet så kort som muligt informeres patienten om, at der vil blive gennemført et klinisk interview, der er mere struktureret end sædvanligt, med meget præcise spørgsmål om psykiske problemer, der kræver et - eller et svar. Format : M.I.N.I. er opdelt i moduler med hver sin bogstavbetegnelse, der hver især svarer til én diagnostisk kategori. Ved starten af hvert modul (undtagen for modulet for psykotiske tilstande), vises der i en ramme med grå skygge en række screeningspørgsmål der svarer til diagnosens hovedkriterier. Ved slutningen af hvert modul findes der diagnostiske kasser hvor klinikeren kan angive, om de diagnostiske kriterier er opfyldt eller ej. Regler : Sætninger skrevet med «normal skrift» bør læses ord for ord for patienten for at opnå en standardiseret bedømmelse af de diagnostiske kriterier. Sætninger skrevet med «STORE BOGSTAVER» bør ikke læses for patienten. Dette er instruktioner, der skal tjene intervieweren som hjælp ved scoringen af de diagnostiske algoritmer. Sætninger skrevet med «fed skrift» angiver den periode, der bliver undersøgt. Intervieweren bør læse dem så ofte det er nødvendigt. Kun de symptomer, der har vist sig i den relevante periode, bør komme i betragtning ved scoring af svarene. Sætninger (i parentes) er kliniske eksempler på symptomet. Disse kan læses op for patienten for at illustrere spørgsmålet. Svar med en pil over ( ) indikerer, at et af kriterierne for diagnosen/diagnoserne ikke er opfyldt. I dette tilfælde skal intervieweren gå til slutningen af modulet, markér i alle diagnosekasserne og gå videre til det næste modul. Når betegnelser er delt af en skråstreg (/), bør intervieweren kun oplæse de symptomer, som man ved er til stede hos patienten (se f. eks. spørgsmål A3). Ratinginstruktioner: Alle oplæste spørgsmål skal rates. Ratingen foretages til højre for hvert spørgsmål ved at markere enten eller. Klinikeren bør sikre sig, at patienten tager hver dimension af spørgsmålet i betragtning (dvs.: tidsramme, hyppighed, sværhedsgrad og «og/eller»-alternativer). Der skal ikke medtages symptomer, der tilskrives fysiske årsager eller indtagelse af medicin, stoffer eller alkohol. I M.I.N.I. Plus findes der en række spørgsmål, der nærmere belyser disse emner. For spørgsmål, forslag, behov om oplæringssession eller oplysning om opdateringer af M.I.N.I. kontaktes: David SHEEHAN, M.D., M.B.A. University of South Florida Institute for Research in Psychiatry 3515 East Fletcher Avenue Tampa, FL USA tel : / fax : dsheehan@com1.med.usf.edu Yves LECRUBIER, M.D. / Thierry HERGUETA, M.A. INSERM U302 Hôpital de la Salpétrière 47, boulevard de l Hôpital F PARIS FRANCE tel : +33 (0) / fax : +33 (0) hergueta@ext.jussieu.fr M.I.N.I Danish version / DSM-IV / current (November 1999)M.I.N.I Danish version / DSM-IV / current (October 1999
4 BETYDER: GÅ TIL DE DIAGNOSTISKE KASSER I DETTE MODUL, TEGN EN CIRKEL OM OM DEM ALLE SAMMEN OG GÅ TIL DET NÆSTE MODUL. BETYDER: GÅ TIL DE DIAGNOSTISKE KASSER I DETTE MODUL, TEGN EN A. DEPRESSIV EPISODE (Major depression) A1 A2 Har du i de sidste 2 uger det meste af dagen næsten hver dag vedvarende følt dig deprimeret eller nedtrykt? 1 Har du i de sidste 2 uger det meste af tiden været mindre interesseret i de fleste ting eller ikke rigtigt været i stand til at glæde dig over det, du plejer? 2 ER A1 ELLER A2 BESVARET MED? A3 a I de sidste to uger, når du har følt dig deprimeret og/eller ligeglad : Var din appetit næsten hver dag nedsat eller øget eller har du taget på eller tabt dig uden at du ville det? (Dvs. 5% af kropsvægten eller 3,5 kg for en person på 70 kg i løbet af en måned.) AFKRYDS, HVIS TIL ÉT AF SPØRGSMÅLENE 3 b c Havde du næsten hver nat søvnproblemer (svært ved at falde i søvn, opvågnen midt om natten, tidlig opvågnen eller overdreven meget søvn)? 4 Var din måde at tale eller bevæge dig på langsommere end normalt eller var du urolig, rastløs eller havde svært ved at sidde stille, næsten hver dag? 5 d Følte du dig næsten hver dag træt eller uden energi? 6 e Følte du dig næsten hver dag værdiløs eller havde skyldfølelser? 7 f g Havde du næsten hver dag svært ved at koncentrere dig eller træffe beslutninger? 8 Har du gentagne gange haft tanker om at tilføje dig selv skade eller om selvmord eller ønsket, at du var død? 9 A4 ER DER SVARET 3 ELLER FLERE GANGE I A3? (ELLER 4 GANGE HVIS A1 ELLER A2 VAR? DEPRESSIV EPISODE A5 a HVIS PATIENTEN OPFYLDER KRITERIERNE FOR DEPRESSIV EPISODE : Har du nogensinde haft andre perioder på to uger eller mere, hvor du følte dig deprimeret eller uinteresseret i de fleste ting og havde de fleste af de problemer, vi netop har talt om? 10 b Var der mellem din nuværende og din sidste episode med depression et interval på mindst 2 måneder uden depression og/eller uden at du mistede interessen for tingene? 11 ER A5b BESVARET MED? TIDLIGERE DEPRESSIV EPISODE M.I.N.I Danish version / DSM-IV / current (October 1999 BETYDER: GÅ TIL DIAGNOSEFELTET/FELTERNE I DETTE MODUL,
5 BETYDER: GÅ TIL DIAGNOSEFELTET/FELTERNE I DETTE MODUL, TEGN EN CIRKEL OM I DEM ALLE SAMMEN OG GÅ VIDERE TIL NÆSTE MODUL A. DEPRESSIV EPISODE MED MELANKOLIFORME TRÆK (valgfri) HVIS PATIENTEN ER ET POSITIV FOR EN DEPRESSIV EPISODE (A4 = ), UDDYBES FØLGENDE: A6 a ER A2 BESVARET MED? 12 b Da du havde det værst i den nuværende depressive episode, mistede du da din evne til at være modtagelig over for ting, der tidligere gjorde dig glad eller muntrede dig op? HVIS : Er det sådan, at gode begivenheder ikke kan få dig til at føle dig bedre tilpas, heller ikke midlertidigt? ER A6a ELLER A6b BESVARET MED? 13 I de sidste to uger, når du følte dig deprimeret og uinteresseret : A7 a Følte du dig deprimeret på en måde, som er forskellig fra det du føler, når nogen tæt på dig dør? 14 b Følte du dig regelmæssigt værre tilpas om morgenen, næsten hver dag? 15 c Vågnede du næsten hver dag mindst 2 timer før du plejer og havde besvær med at falde i søvn igen? 16 e ER A3c BESVARET MED? 17 d ER A3a BESVARET MED (ANOREXI ELLER KUN VÆGTTAB)? 18 f Følte du overdreven skyld eller skyld der var ude af proportion i forhold til situationen? 19 ER DER SVARET TIL 3 ELLER FLERE I A7? ALVORLIG DEPRESSIV EPISODE med melankoliforme træk
6 BETYDER: GÅ TIL DIAGNOSEFELTET/FELTERNE I DETTE MODUL, TEGN EN CIRKEL OM I DEM ALLE SAMMEN OG GÅ VIDERE TIL NÆSTE MODUL B. DYSTHYMI HVIS PATIENTENS SYMPTOMER T OPFYLDER KRITERIERNE FOR DEPRESSIV EPISODE GENNEMGÅS DETTE MODUL IKKE B1 Har du følt dig trist, nedtrykt eller deprimeret det meste af tiden i de sidste to år? 20 B2 Var der i denne periode et ophold på to måneder eller mere hvor du følte dig godt tilpas? 21 B3 I den tid, hvor du følte dig deprimeret det meste af tiden : a Ændrede din appetit sig mærkbart? 22 b Havde du besvær med at sove, eller sov du alt for meget? 23 c Følte du dig træt og uden energi? 24 d Mistede du selvtilliden? 25 e Havde du svært ved at koncentrere dig eller tage beslutninger? 26 f Havde du en følelse af håbløshed? 27 ER DER SVARET TIL 2 ELLER FLERE SPØRGSMÅL I B3? B4 Var depressionssymptomerne til betydelig gene for dig, eller ødelagde de din evne til at fungere på arbejdet, i sociale sammenhænge eller på nogen anden vigtig måde? 28 ER B4 BESVARET MED? DYSTHYMI
7 BETYDER: GÅ TIL DIAGNOSEFELTET/FELTERNE I DETTE MODUL, TEGN EN CIRKEL OM I DEM ALLE SAMMEN OG GÅ VIDERE TIL NÆSTE MODUL C. SUICIDALITET Er det i løbet af den seneste måned sket at du: C1 tænkte, at det ville være bedre at være død eller ønskede du var død? J A C2 ønskede at skade dig selv? J A C3 tænkte på selvmord? J A C4 havde en selvmordsplan? J A C5 har forsøgt selvmord? J A C6 I løbet af dit liv: Har du nogensinde foretaget selvmordsforsøg? J A 6 ER MINDST 1 AF OVENSTÅENDE BESVARET MED? HVIS, UDDYB GRADEN AF SELVMORDSRISIKO SOM FØLGER : SUICIDALRISIKO T C1 eller C2 eller C6 = : LAV C3 eller (C2 +C6) = : MIDDEL C4 eller C5 eller (C3 + C6) = : HØJ LAV MIDDEL HØJ
8 BETYDER: GÅ TIL DIAGNOSEFELTET/FELTERNE I DETTE MODUL, TEGN EN CIRKEL OM I DEM ALLE SAMMEN OG GÅ VIDERE TIL NÆSTE MODUL D. HYPOMAN/MANISK EPISODE D1 a Har du nogensinde oplevet et længere tidsrum, hvor du har følt dig så meget oppe eller høj, så fuld af energi eller så opfyldt af dig selv, at det har bragt dig i vanskeligheder eller ført til, at andre syntes, at du ikke var dit sædvanlige jeg? (Her skal du ikke tænke på lejligheder, hvor du var høj af stoffer eller fuld). HVIS PATIENTEN ER I VILDREDE ELLER IKKE FORSTÅR, HVAD DER MENES MED OPPE ELLER HØJ, FORKLAR SOM FØLGER: Med oppe eller høj mener jeg: at være i løftet stemning, have mere energi, kunne klare sig med mindre søvn, have hurtige tanker, have masser af ideer, være mere produktiv, kreativ, motiveret eller impulsiv. 1 HVIS : b Føler du dig for tiden "oppe" eller "høj" eller fuld af energi? 2 D2 a Har du nogensinde været vedblivende irritabel i adskillige dage, så meget at du kom op at skændes eller slås, eller at du råbte ad nogen uden for din egen familie? Har du eller andre bemærket, at du sammenlignet med andre mennesker har været mere irritabel eller har overreageret, også i situationer, hvor du selv følte det velbegrundet? (Her skal du ikke tænke på lejligheder, hvor du var høj af stoffer eller fuld). 3 HVIS : b Føler du dig for tiden konstant irritabel? 4 ER D1a ELLER D2a BESVARET MED? D3 HVIS D1B ELLER D2B = : UDDYB KUN LE EPISODE HVIS D1B OG D2B = : UDDYB DEN MEST SYMPTOMATISKE TIDLIGERE EPISODE I de perioder, hvor du følte dig høj, fuld af energi eller irritabel : a Følte du, at du kunne gøre ting, som andre ikke kunne, eller at du var en særlig vigtig person? 5 b Havde du brug for mindre søvn (følte dig f.eks. udhvilet efter kun få timers søvn)? 6 c Talte du for meget uden at kunne holde op eller så hurtigt, at folk havde svært ved at forstå dig? 7 d Fór tankerne hurtig gennem hovedet på dig? 8 e Blev du let distraheret, så enhver lille afbrydelse kunne distrahere dig? 9 f Blev du så aktiv eller fysisk rastløs, at folk blev bekymret for dig? 10
9 BETYDER: GÅ TIL DIAGNOSEFELTET/FELTERNE I DETTE MODUL, TEGN EN CIRKEL OM I DEM ALLE SAMMEN OG GÅ VIDERE TIL NÆSTE MODUL g Var dit ønske om at foretage dig noget fornøjeligt så stort, at du så bort fra mulige risici eller følger (f.eks. at smide om sig med penge, hensynsløs bilkørsel eller seksuelle udskejelser)? 11 HVIS TIL 3 ELLER FLERE SPØRGSMÅL I D3 ELLER 4 HVIS D1a = (TIDLIGERE EPISODE) ELLER D1b = (LE EPISODE)? D4 Varede disse symptomer mindst en uge og medførte de væsentlige problemer hjemme, på arbejde eller i skolen, eller var du indlagt p.g.a. disse symptomer? AFKRYDS, HVIS TIL ÉT AF DEM 12 ER D4 BESVARET MED? HYPOMAN EPISODE HVIS, ANGIV OM DEN UNDERSØGTE EPISODE ER EN ELLER TIDLIGERE EPISODE TIDLIGERE ER D4 BESVARET MED? MANISK EPISODE HVIS, ANGIV OM DEN UNDERSØGTE EPISODE ER EN ELLER TIDLIGERE EPISODE TIDLIGERE
10 BETYDER: GÅ TIL DIAGNOSEFELTET/FELTERNE I DETTE MODUL, TEGN EN CIRKEL OM I DEM ALLE SAMMEN OG GÅ VIDERE TIL NÆSTE MODUL E. PANIKANGST E1 E2 E3 Har du ved mere end én lejlighed haft kortere eller længere anfald, hvor du pludselig følte dig ængstelig, bange, ubehagelig tilpas eller usikker, selv i situationer, hvor de fleste mennesker ikke ville have det sådant? Toppede anfaldene inden for 10 minutter? AFKRYDS KUN, HVIS ANFALDENENE TOPPEDE INDEN FOR 10 MINUTTER HVIS E1 =, AFKRYDS I E5 OG GÅ VIDERE TIL F1 1 Fik du på noget som helst tidspunkt før i tiden sådanne anfald ganske uventet eller spontant eller på uforudsigelig eller uprovokeret måde? HVIS E2 =, AFKRYDS I E5 OG GÅ VIDERE TIL F1 2 Har du nogensinde haft et sådant anfald der var efterfulgt af en måned eller mere med konstant frygt for et nyt anfald eller hvor du var bekymret for konsekvenserne? HVIS E3 =, AFKRYDS I E5 OG GÅ VIDERE TIL F1 3 E4 Under det værste anfald du kan huske, skete der det at : a dit hjerte sprang et slag over, slog hurtigt eller kraftigt? 4 b du fik svedige eller klamme hænder? 5 c du skælvede eller rystede? 6 d du var stakåndet eller havde svært ved at trække vejret? 7 e du havde kvælningsfornemmelser eller en klump i halsen? 8 f du havde smerter i brystet, trykken eller ubehag? 9 g du havde kvalme, ondt i maven eller pludselig diarré? 10 h du følte dig svimmel, usikker på benene, uklar eller nær besvimelse? 11 i ting omkring dig føltes mærkelige, uvirkelige, fremmede eller ubekendte, eller du følte dig uden for eller fremmed over for dele af eller hele din krop? 12 j du frygtede at miste kontrollen over dig selv eller at blive sindssyg? 13 k du frygtede, at du var ved at dø? 14 l du havde snurren eller følelsesløshed i dele af din krop? 15 m du havde hedeture eller kuldegysninger? 16 E5 ER DER SVARET TIL 4 ELLER FLERE SPØRGSMÅL I E4 Panikangst HVIS E5 =, GÅ TIL E7 Nogensinde E6 Har du i den sidste måned gentagne gange haft sådanne anfald (2 eller flere), med efterfølgende konstant frygt for at få endnu et anfald? 17 HVIS E6 =, GÅ TIL F1 Panikangst Aktuel E7 ER 1, 2 ELLER 3 SPØRGSMÅL I E4 SVAR BESVARET MED? 18 Anfald med begrænset antal symptomer Nogensinde
11 BETYDER: GÅ TIL DIAGNOSEFELTET/FELTERNE I DETTE MODUL, TEGN EN CIRKEL OM I DEM ALLE SAMMEN OG GÅ VIDERE TIL NÆSTE MODUL F. AGORAFOBI F1 Føler du dig angst eller et særdeles ubehageligt tilpas på steder eller i situationer, hvor det ville være svært at slippe bort, og hvor man måske ikke kan få hjælp i tilfælde af et angstanfald, f.eks. i trængsel, i en kø, alene ude, alene hjemme, eller når du går over en bro eller kører med bus, tog eller bil? 19 HVIS F1 =, AFKRYDS I F2 F2 Frygter du disse situationer så meget, at du undgår dem, eller er det en pine at kæmpe dig igennem dem, eller har du behov for en ledsager for at vove dig ud i sådanne situationer? Agorafobi Aktuel ER F2 ( AGORAFOBI) BESVARET MED Og ER E6 ( PANIKANGST) BESVARET MED? PANIKANGST uden agorafobi ER F2 ( AGORAFOBI) BESVARET MED Og ER E6 ( PANIKANGST) BESVARET MED? PANIKANGST med agorafobi ER F2 ( AGORAFOBI) BESVARET MED Og ER E5 (PANIKANGST NOGENSINDE) BESVARET MED? AGORAFOBI uden anamnese på panikangst
12 BETYDER: GÅ TIL DIAGNOSEFELTET/FELTERNE I DETTE MODUL, TEGN EN CIRKEL OM I DEM ALLE SAMMEN OG GÅ VIDERE TIL NÆSTE MODUL G. SOCIALFOBI G1 Har du i den sidste måned været bange eller utilpas ved at blive iagttaget, være midtpunkt for opmærksomhed, eller har du været bange for at blive ydmyget? Dette gælder situationer som at tale eller spise offentligt eller sammen med andre, skrive, mens andre ser på eller situationer i øvrigt hvor du skal være i selskab med andre mennesker? 1 G2 Er denne frygt overdreven og fornuftstridig? 2 G3 Frygter du disse situationer så meget, at du undgår dem eller at det er en pine at kæmpe dig igennem dem? 3 G4 Virker denne frygt forstyrrende på dit normale arbejde eller din evne til at fungere i sociale sammenhænge eller medfører den væsentlig ubehag for dig? 4 ER G4 BESVARET MED? SOCIALFOBI
13 BETYDER: GÅ TIL DIAGNOSEFELTET/FELTERNE I DETTE MODUL, TEGN EN CIRKEL OM I DEM ALLE SAMMEN OG GÅ VIDERE TIL NÆSTE MODUL H. OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND H1 Er du i den sidste måned blevet generet af tilbagevendende tanker, impulser eller billeder, som var uønskede, væmmelige, upassende, påtrængende eller ubehagelige? (f.eks. forestillinger om at du var snavset, forurenet eller fuld af bakterier, eller frygt for at forurene andre, eller frygt for at gøre nogen fortræd, selv om du ikke ønskede det, eller frygt for at du ville handle uovervejet og impulsivt, eller frygt for eller overtro om at du var ansvarlig for ting, som går galt, eller tvangstanker med seksuelle forestillinger, billeder eller impulser, eller trang til at hamstre og samle, eller religiøse tvangstanker). OMFATTER IKKE ALMINDELIGE EKSTREME BEKYMRINGER OM PROBLEMER I DET VIRKELIGE LIV. INKLUDÉR IKKE TVANGSTANKER DER DIREKTE ER RELATERET TIL SPISEFORSTYRRELSER, SEKSUELLE AFVIGELSER, PATOLOGISK SPILLELYST ELLER ALKOHOL-ELLER STOFMISBRUG, DA PATIENTEN MÅSKE I GRUNDEN NYDER DISSE AKTIVITETER OG KUN ØNSKER AT HOLDE SIG BORTE FRA DEM PÅ GRUND AF DERES NEGATIVE KONSEKVENSER. 1 H2 HVIS H1 =, GÅ TIL H4 Blev tankerne ved med at komme tilbage til dig, også når du prøvede at ignorere dem eller komme af med dem? HVIS H2 =, GÅ TIL H4 2 H3 Tror du disse tvangstanker er opstået i dit eget sind, og at de ikke er påført dig udefra? 3 H4 Har der i den sidste måned været ting du foretog dig gentagne gange uden at du var i stand til at lade være, som f. eks. at du gjorde rent eller vaskede dig overdrevent meget, talte eller kontrollerede ting igen og igen eller gentog, samlede og arrangerede tingene eller udførte andre overtroiske ritualer? 4 ER H3 ELLER H4 BESVARET MED? H5 H6 Syntes du, at disse tvangstanker og/eller tvangshandlinger, som du ikke kunne lade være med, enten var overdrevne eller ubegrundede? Gik disse tvangstanker og/eller tvangshandlinger væsentligt ud over din dagligdag, din arbejdsmæssige funktionsevne, dine sædvanlige udadrettede aktiviteter eller relationer, eller havde du sådanne tanker mere end en time om dagen? 5 6 ER H6 BESVARET MED? OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND
14 BETYDER: GÅ TIL DIAGNOSEFELTET/FELTERNE I DETTE MODUL, TEGN EN CIRKEL OM I DEM ALLE SAMMEN OG GÅ VIDERE TIL NÆSTE MODUL I. POSTTRAUMATISK STRESSREAKTION (valgfri) I1 I2 Har du nogensinde været udsat for eller været vidne til eller måttet beskæftige dig med en yderst traumatisk hændelse, der omfattede død eller livsfare eller alvorlige kvæstelser for dig eller en anden? EKS. PÅ TRAUMATISKE HÆNDELSER: ALVORLIG ULYKKE, SEKSUELT ELLER ANDET OVERFALD, TERRORISTANGREB, GIDSELTAGNING, KIDNAPPING, RØVERI, ILDEBRAND, FUND AF ET LIG, UVENTET DØD, KRIG, NATURKATASTROFE Har du i løbet af den sidste måned genoplevet hændelsen på en ubehagelig måde (f.eks. i drømme, intense erindringsbilleder, flashbacks eller fysiske reaktioner)? 1 2 I3 I den sidste måned : a Har du undgået at tænke på hændelsen, eller har du undgået ting, der kunne minde dig om hændelsen? 3 b Har du haft svært ved at huske vigtige dele af det, der skete? 4 c Er du blevet mindre interesseret i hobbies eller selskabelige aktiviteter? 5 d Har du følt dig afskåret fra eller fremmedgjort over for andre? 6 e Har du bemærket, at dine følelser er ligesom bedøvet? 7 f Har du følt, at dit liv vil blive afkortet på grund af dette traume? 8 ER DER SVARET TIL 3 ELLER FLERE I I3? I4 I den sidste måned : a Har du haft svært ved at sove? 9 b Har du været særlig irritabel, eller har du haft vredesudbrud? 10 c Har du haft svært ved at koncentrere dig? 11 d Har du været nervøs eller konstant på vagt? 12 e Er du let blevet forskrækket? 13 ER DER SVARET TIL 3 ELLER FLERE I I4? I5 Har disse problemer i den sidste måned påvirket dit arbejde eller dine sociale aktiviteter væsentligt eller medført stærk bekymring? 14 ER I5 BESVARET MED? POSTTRAUMATISK STRESSREAKTION
15 BETYDER: GÅ TIL DIAGNOSEFELTET/FELTERNE I DETTE MODUL, TEGN EN CIRKEL OM I DEM ALLE SAMMEN OG GÅ VIDERE TIL NÆSTE MODUL J. ALKOHOLMISBRUG OG -AFHÆNGIGHED J1 Har du i de sidste 12 måneder ved 3 eller flere lejligheder fået 3 eller flere genstande inden for 3 timer? 1 J2 I de sidste 12 måneder: a Har du haft behov for at drikke mere for at opnå den samme virkning hos dig som det havde dengang du begyndte med at drikke? 2 b Rystede du på hænderne, svedte du eller følte du dig urolig, da du skar ned på alkoholforbruget? Eller drak du for at undgå den slags symptomer som f.eks. rysteture, sveden eller uro eller for at undgå tømmermænd,? HVIS TIL EN AF DEM, AFKRYDS 3 c d e f g I de perioder, hvor du havde et alkoholforbrug, endte du da altid med at drikke mere end du havde planlagt da du drak første glas? 4 Har du prøvet på at skære ned på eller stoppe dit alkoholforbrug uden at det lykkedes? 5 Brugte du i de dage, hvor du drak, en væsentlig del af tiden på at få fat på alkoholen, drikke den, eller at komme over dens virkninger? 6 Tilbragte du på grund af dit drikkeri mindre tid på arbejde, med hobbies eller i selskab med andre? 7 Blev du ved med at drikke, selv om du vidste, at drikkeri var årsag til fysiske og psykiske problemer for dig? 8 ER DER SVARET TIL 3 ELLER FLERE I J2? ALKOHOL- AFHÆNGIGHED ER PATIENTEN AFKRYDSET POSITIV FOR ALKOHOLAFHÆNGIGHED? J3 I de sidste 12 måneder : a b Har du været fuld, høj eller haft tømmermænd mere end én gang, når du i øvrigt havde et ansvar i skolen, på arbejde eller hjemme? Medførte dette problemer? AFKRYDS KUN, HVIS DETTE MEDFØRTE PROBLEMER 9 Var du på noget tidspunkt fuld i en situation, hvor du fysisk var udsat for en vis risiko, f.eks. når du kørte bil eller motorcykel, arbejdede med maskiner, sejlede, o.s.v.? 10
16 BETYDER: GÅ TIL DIAGNOSEFELTET/FELTERNE I DETTE MODUL, TEGN EN CIRKEL OM I DEM ALLE SAMMEN OG GÅ VIDERE TIL NÆSTE MODUL c d Har du på grund af dit drikkeri været på kant med loven, f.eks. været anholdt eller vist utilstedelig opførsel? 11 Fortsatte du med dit drikkeri selv om det førte til problemer med din familie eller andre mennesker? 12 ER DER SVARET TIL 3 ELLER FLERE I J3? ALKOHOLMISBRUG T
17 L. BETYDER: GÅ TIL DE DIAGNOSTISKE KASSER I DETTE MODUL, TEGN EN CIRKEL OM OM DEM ALLE SAMMEN OG GÅ TIL DET NÆSTE MODUM.I.N.I Danish version / DSM-IV / OVERSIGT OVER SUBSTANSER AMFETAMIN BENZIN MORFIN CANNABIS LIM OPIUM CRACK HEROIN RITALIN ECSTASY MARIHUANA THC FREEBASE METHADON TRIKLORETHYLEN KETOGAN LSD TEMGESIC KODEIN HASH PCP KOKAIN GRÆS PALFIUM ÆTER MESKALIN TOLUEN M.I.N.I Danish version / DSM-IV / current (October 1999 BETYDER: GÅ TIL DIAGNOSEFELTET/FELTERNE I DETTE MODUL, TEGN EN CIRKEL OM I DEM ALLE SAMMEN OG GÅ VIDERE TIL
18 L. BETYDER: GÅ TIL DE DIAGNOSTISKE KASSER I DETTE MODUL, TEGN EN CIRKEL OM OM DEM ALLE SAMMEN OG GÅ TIL DET NÆSTE MODU K. TILSTANDE RELATERET TIL BRUG AF PSYKOAKTIVE SUBSTANSER UDOVER ALKOHOL K1 Jeg vil nu vise dig (VIS OVERSIGTEN OVER STOFFER) / oplæse en liste (OPLÆS LISTEN NEDENFOR) over gadestoffer eller medikamenter for dig. Har du i de sidste 12 måneder taget et af disse stoffer mere end én gang for at blive høj, føle dig bedre tilpas eller komme i bedre humør? TEGN EN CIRKEL OM HVERT INDTAGET STOF : Stimulanser : amfetaminer, «speed», crystal, dexedrin, dobesin, ritalin, diætpiller, khat. Kokain : sne, IV, freebase, crack, «speedball». Narkotika : heroin, morfin, opium, metadon, kodein, kontalgin, ketogan, buprenorfin, horse, brown sugar. Hallucinogener : LSD, «syre», meskalin, svampe, PCP, «englestøv», psilocybin, STP, ecstasy, DMA eller MDMA, ice. Inhalanter : kontaktlim, ethylklorid, nitrogenoxid, lattergas, amylnitrit («poppers»), lightergas. Marihuana : cannabis, hash, THC, pot, græs, tjald, weed. Beroligende medicin : stesolid, valium, rohyhypnol, halcion, barbiturater (fenemal). Forskelligt : steroider, receptfrie sove- eller diætpiller? Andet? ANGIV DE(T) MEST ANVENDTE STOF(ER): ANGIV, HVILKEN TYPE FORBRUG DER VIL BLIVE UDDYBET I KRITERIERNE NEDENFOR : K2 a VED BRUG AF FLERE STOFFER, SAMTIDIG ELLER EFTER HINANDEN: HVERT ENKELT STOF (ELLER STOFGRUPPE) DER BRUGES KUN DET MEST BRUGTE STOF (ELLER STOFGRUPPEN) VED BRUG AF ÉT STOF (ELLER ÉN STOFGRUPPE) : KUN DET ENKELTE STOF (ELLER STOFGRUPPEN) Når du ser på dit forbrug af [NÆVN DET VALGTE STOF / STOFGRUPPE] i de sidste 12 måneder : Har du konstateret, at det var nødvendigt at bruge mere [NAVNET PÅ DET VALGTE STOF / STOFGRUPPE] for at opnå samme virkning som det havde, da du begyndte med at tage det? 1 b Da du nedsatte eller holdt op med brugen af [NAVNET PÅ DET VALGTE STOF / STOFGRUPPE], havde du da abstinenssymptomer (smerter, rysten, feber, svaghed, diarré, kvalme, sveden, kraftig hjertebanken, søvnbesvær eller en følelse af rastløshed, angst, irritabilitet eller nedtrykthed)? Eller brugte du ét/flere stof(er) for at afværge at du blev dårlig (ABSTINENSSYMPTOMER), eller for at få dig til at føle dig bedre tilpas? HVIS TIL ET AF DEM, AFKRYDS 2 c Har du ofte oplevet, at når du brugte [NAVN PÅ DET VALGTE STOF / STOFGRUPPE], endte du op med at tage mere, end du havde tænkt dig? 3 d Har du prøvet på at nedsætte eller holde op med at tage [NAVN PÅ DET VALGTE STOF / STOFGRUPPE] uden at det lykkedes for dig? 4 M.I.N.I Danish version / DSM-IV / current (October 1999 BETYDER: GÅ TIL DIAGNOSEFELTET/FELTERNE I DETTE MODUL,
19 BETYDER: GÅ TIL DE DIAGNOSTISKE KASSER I DETTE MODUL, TEGN EN CIRKEL OM OM DEM ALLE SAMMEN OG GÅ TIL DET NÆSTE MODU e f g Brugte du i de dage, hvor du anvendte [NAVN PÅ DET VALGTE STOF / STOFGRUPPE], meget tid (>2 timer) på at skaffe det, bruge det, restitutere dig efter brugen af det eller med at tænke på det? 5 Tilbragte du på grund af dit brug af stoffer mindre tid på arbejde eller med hobbies eller samvær med familie eller venner? 6 Blev du ved med at bruge [NAVN PÅ DET VALGTE STOF / STOFGRUPPE] også selv om det medførte helbreds- eller psykiske problemer for dig? 7 ER DER SVARET TIL 3 ELLER FLERE I K2? ANGIV STOF(FER) : STOFAFHÆNGIGHED T ER PATIENTEN AFKRYDSET POSITIV FOR STOFAFHÆNGIGHED? K3 I de sidste 12 måneder : a Har du været fuld, høj, eller har du haft tømmermænd af [NAVN PÅ DET VALGTE STOF / STOFGRUPPE], mere end en gang, når du i øvrigt havde forpligtelser i skolen, på arbejdet eller hjemme? Medførte dette problemer? (AFKRYDS KUN, HVIS DET MEDFØRTE PROBLEMER) 8 b Har du på noget tidspunkt været høj eller fuld af [NAVN PÅ DET VALGTE STOF / STOFGRUPPE] i en situation, hvor du fysisk var udsat for en risiko (f.eks. når du kørte bil eller motorcykel, arbejdede med maskiner, sejlede, o.s.v. )? 9 c Har du været på kant med loven på grund af, [NAVN PÅ DET VALGTE STOF / STOFGRUPPE], f.eks. været anholdt eller vist utilstedelig opførsel? 10 d Fortsatte du med at bruge [NAVN PÅ DET VALGTE STOF / STOFGRUPPE] selvom det førte til problemer med din familie eller andre mennesker? 11 ER DER SVARET TIL 3 ELLER FLERE I K3? ANGIV STOF(FER) : STOFMISBRUG T
20 BETYDER: GÅ TIL DE DIAGNOSTISKE KASSER I DETTE MODUL, TEGN EN CIRKEL OM OM DEM ALLE SAMMEN OG GÅ TIL DET NÆSTE MODU L. PSYKOTISKE TILSTANDE BED OM ET EKSEMPEL VED HVERT SPØRGSMÅL, DER BESVARES POSITIVT. AFKRYDS KUN HVIS EKSEMPLERNE KLART VISER EN FORVRÆNGNING AF TANKER ELLER OPFATTELSE, ELLER HVIS DE AFVIGER FRA DE KULTURELLE NORMER. INDEN AFKRYDSNING SKAL DET UNDERSØGES, OM VRANGFORESTILLINGERNE KAN BETEGNES SOM «BIZARRE». VRANGFORESTILLINGER ER BIZARRE, HVIS DE ER: KLART UTROVÆRDIGE, ABSURDE, UFORSTÅELIGE OG IKKE KAN AFLEDES FRA ALMINDELIG LIVSERFARING. HALLUCINATIONER BETEGNES SOM BIZARRE [FØRSTERANGSSYMPTOMER], HVIS: EN STEMME KOMMENTERER PERSONENS TANKER ELLER ADFÆRD, ELLER HVIS TO ELLER FLERE STEMMER FØRER EN SAMTALE MED HINANDEN. L1 a Jeg vil nu spørge dig om usædvanlige oplevelser, som nogle mennesker kan have. BI- ZARRE Har du nogensinde troet, at nogen udspionerede dig, konspirerede mod dig eller prøvede på at skade dig? 1 b HVIS : Tror du at dette er tilfældet for øjeblikket? L6a 2 L2 a Har du nogensinde troet, at nogen kunne læse eller høre dine tanker eller at du faktisk kunne læse eller høre, hvad en anden person tænkte? 3 b HVIS : Tror du at dette er tilfældet for øjeblikket? L6a 4 L3 a Har du nogensinde troet, at en person eller en kraft uden for dig selv anbragte tanker i dit hoved, der ikke var dine egne, eller fik dig til at opføre dig på en måde, der ikke svarede til dit sædvanlige jeg? Har du nogensinde følt, at du var besat? 5 b HVIS : Tror du at dette er tilfældet for øjeblikket? L6a 6 L4 a Har du nogensinde troet, at du fik sendt specielle meddelelser gennem fjernsynet, radio eller avisen eller at en person, du ikke kender personligt, var særlig interesseret i dig? 7 b HVIS : Tror du det for øjeblikket? L6a 8 L5 a Har din familie eller dine venner nogensinde betragtet nogen af dine anskuelser som mærkelige eller urealistiske? ALLE VRANGFORESTILLINGER DER IKKE ER BLEVET UNDERSØGT I SPØRGSMÅLENE L1 TIL L4, F.EKS, FORESTILLINGER OM STORHED, UNDERGANG, SKYLD, HYPOKONDRI... 9 b HVIS : Anser de for tiden dine anskuelser for mærkelige? 10 L6a Har du nogen sinde hørt hørt ting, andre mennesker ikke kunne høre, som f.eks. stemmer? HALLUCINATIONER AFKRYDSES KUN SOM «BIZARRE», HVIS PATIENTEN SVARER TIL FØLGENDE : Har du hørt du en stemme kommentere dine tanker eller adfærd, eller har du hørt to eller flere stemmer tale med hinanden? 11 b HVIS : Har du hørt sådanne ting i den sidste måned? L8b 12
21 BETYDER: GÅ TIL DE DIAGNOSTISKE KASSER I DETTE MODUL, TEGN EN CIRKEL OM OM DEM ALLE SAMMEN OG GÅ TIL DET NÆSTE MODU L7 a Har du nogensinde set syner, når du var vågen, eller set ting, andre mennesker ikke kunne se? AFKRYDS KUN, HVIS SYNERNE AFVIGER FRA DE KULTURELLE NORMER. 13 b HVIS : Har du set sådanne ting i den sidste måned? 14 INTERVIEWERENS BEDØMMELSE : L8 b ER PATIENTENS TALE T INKOHÆRENT ELLER DESORGANISERET ELLER ER DER FREMTRÆDENDE LØSE ASSOCIATIONER? 15 L9 b UDVISER PATIENTEN T DESORGANISERET ELLER KATATON ADFÆRD? 16 L10b HAR NEGATIVE SYMPTOMER PÅ SKIZOFRENI (F.EKS. STÆRK FØLELSESMÆSSIG AFFLADNING, SPROGLIG FATTIGDOM (ALOGI) ELLER MANGLENDE EVNE TIL AT IGANGSÆTTE ELLER FASTHOLDE MÅLRETTEDE AKTIVITETER) VÆRET FREMHERSKENDE UNDER INTERVIEWET? 17 L11 FRA L1 TIL L10 : ER 1 ELLER FLERE «b» SPØRGSMÅL BLEVET BESVARET MED BIZARRE? ELLER ER 2 ELLER FLERE «b» SPØRGSMÅL BLEVET BESVARET MED (og ikke BIZARRE)? L12 FRA L1 TIL L7 : ER 1 ELLER FLERE «a» SPØRGSMÅL BLEVET BESVARET MED BIZARRE? ELLER ER 2 ELLER FLERE «a» SPØRGSMÅL BLEVET BESVARET MED (og ikke BIZARRE)? (CHECK AT DE 2 SYMPTOMER FOREKOM I SAMME TIDSRUM) ELLER ER L11 BESVARET MED? L13a HVIS L12 ER BESVARET MED ELLER MINDST ÉT FRA L1 TIL L7 : PSYKOTISK TILSTAND PSYKOTISK TILSTAND NOGENSINDE ER PATIENTEN BLEVET AFKRYDSET POSITIV FOR ENTEN MAJOR DEPRESSIV EPISODE ( ELLER TIDLIGERE) ELLER MANISK EPISODE ( ELLER TIDLIGERE)? b Du fortalte mig tidligere, at der har været en/flere perioder, hvor du følte dig (deprimeret/ høj/ vedvarende irritabel). Var de overbevisninger og oplevelser du lige har beskrevet (SYMPTOMER BESVARET MED FRA L1 TIL L7) udelukkende begrænset til tidspunkter, hvor du følte dig deprimeret / høj / irritabel? 18 ER L13b BESVARET MED? AFFEKTIV TILSTAND MED PSYKOTISKE TRÆK
22 BETYDER: GÅ TIL DE DIAGNOSTISKE KASSER I DETTE MODUL, TEGN EN CIRKEL OM OM DEM ALLE SAMMEN OG GÅ TIL DET NÆSTE MODU M. ANOREXIA NERVOSA M1 a Hvor høj er du? cm b Hvad har din laveste vægt i de sidste 3 måneder været? kg c LIGGER PATIENTENS VÆGT UNDER DEN TÆRSKEL DER SVARER TIL HANS / HENDES HØJDE? SE TABEL NEDENFOR 1 M2 M3 M4 a I de sidste 3 måneder : Har du til trods for denne lave vægt forsøgt ikke at tage på i vægt? Har du frygtet at tage på i vægt eller blive fed, selvom du var undervægtig? Har du betragtet dig selv som værende fed eller ment at dele af din krop var for fede? b Har din vægt eller din figur haft stor indflydelse på, hvordan du havde det med dig selv? 5 c Har du ment, at din nuværende lave legemsvægt var normal eller for høj? 6 M5 ER 1 ELLER FLERE SPØRGSMÅL I M4 SVAR BESVARET MED? M6 KUN FOR KVINDER: Er alle dine menstruationer i de sidste 3 måneder udeblevet (og du var ikke gravid)? 7 FOR KVINDER: ER M5 OG M6 BESVARET MED? FOR MÆND: ER M5 BESVARET MED? ANOREXIA NERVOSA TABEL HØJDE-VÆGT-TÆRSKEL (HØJDE - UDEN SKO; VÆGT - UDEN TØJ) HØJDE (cm) Kvinder VÆGT (kg) Mænd VÆGTTÆRSKLEN OVENFOR ER BEREGNET SOM LIGGENDE 15% UNDER DET I DSM-IV DEFINEREDE NORMALOMRÅDE I FORHOLD PATIENTENS HØJDE OG KØN.
23 BETYDER: GÅ TIL DE DIAGNOSTISKE KASSER I DETTE MODUL, TEGN EN CIRKEL OM OM DEM ALLE SAMMEN OG GÅ TIL DET NÆSTE MODU N. BULIMIA NERVOSA N1 N2 Har du i de sidste tre måneder haft spiseanfald eller tidspunkter, hvor du spiste en meget stor mængde mad inden for et par timer? Har du i de sidste tre måneder haft spiseanfald op til to gange om ugen? 8 9 N3 N4 Følte du under disse anfald, at din spisning var helt ude af kontrol? Gjorde du noget for at kompensere for eller modvirke en vægtøgning som følge af disse spiseanfald, som f.eks. at kaste op, faste, motionere, tage afføringsmidler, bruge lavementer, tage vanddrivende piller eller anden medicin? N5 Har din vægt eller figur stor indflydelse på, hvorledes du har det med dig selv? 12 N6 OPFYLDER PATIENTENS SYMPTOMER KRITERIERNE FOR ANOREXIA NERVOSA? 13 HVIS N6 =, GÅ TIL N8 N7 Forekommer disse spiseanfald kun, når du vejer under kg *? * TAG TÆRSKELVÆGTEN FOR DENNE PATIENTS HØJDE/VÆGT FRA TABELLEN I ANOREXIA NERVOSA MODULET 14 N8 ER N5 BESVARET MED OG N7 BESVARET MED (ELLER SPRUNGET OVER)? BULIMIA NERVOSA ER N7 BESVARET MED? ANOREXIA NERVOSA Spiseanfald med udtømning 'purging type'
24 BETYDER: GÅ TIL DE DIAGNOSTISKE KASSER I DETTE MODUL, TEGN EN CIRKEL OM OM DEM ALLE SAMMEN OG GÅ TIL DET NÆSTE MODU O. GENERALISERET ANGST O1 a Har du i de sidste 6 måneder gjort dig usædvanlig mange bekymringer eller været nervøs over adskillige ting i dagligdagen, på arbejde, hjemme, i din nærmeste omgangskreds? 1 KOD IKKE, HVIS ANGSTEN SKYLDES ANDEN LIDELSE DER ER UNDERSØGT I ET b TIDLIGERE MODUL, SOM F.EKS. PANIKANFALD (PANIKANGST), GENERTHED I OFFENTLIGE SAMMENHÆNGE (SOCIALFOBI), FORURENINGSANGST (OCD), VÆGTØGNING (ANOREXIA NERVOSA)... Er disse bekymringer til stede de fleste dage? 2 O2 Har du svært ved at kontrollere dine ængstelser eller påvirker de din evne til til at koncentrere dig om det du foretager dig? 3 O3 FRA O3a TIL O3f, AFKRYDS FOR SYMPTOMER DER SKYLDES ANDEN LIDELSE DER ER UNDERSØGT I TIDLIGERE MODUL. Når du i de sidste 6 måneder følte dig angst, var det sådan at du næsten hver dag : a følte dig rastløs eller nervøs? 4 b følte dig anspændt? 5 c følte dig træt, svag eller let blev udmattet? 6 d havde besvær med at koncentrere dig eller at der gik en klap ned? 7 e følte dig irritabel? 8 f havde besvær med at sove (med at falde i søvn, vågnede midt om natten, vågnede tidligt om morgenen eller sov overdrevent meget)? 9 ER DER SVARET TIL 3 ELLER FLERE I O3? GENERALISERET ANGSTTILSTAND
M.I.N.I. Mini Internationalt Neuropsykiatrisk Interview. Dansk version 5.0.0 DSM-IV
M.I.N.I. Mini Internationalt Neuropsykiatrisk Interview Dansk version 5.0.0 DSM-IV Y. Lecrubier, E. Weiller, T. Hergueta, P. Amorim, L.I. Bonora, J.P. Lépine Hôpital de la Salpétrière - Paris - FRANCE.
Læs mereScreening spørgsmål Eksempler
Diagnostik - screening Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,
Læs mereBilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling
Læs mereHamiltons Depressionsskala. Scoringsark
Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig
Læs mereAfsluttende spørgeskema
BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereAPU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet
APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER
Læs mereFakta om spiseforstyrrelser
SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller
Læs mereSpørgeskema om din nyresygdom
NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT
Læs mereKortlægningsskema. 14-17 år
Kortlægningsskema 14-17 år Navn: Personnummer: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer: Dato: Visitator: Handlekommune: Sagsbehandler: Mor: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer: Far: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer:
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-
Læs merePsykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG
Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Generel information om behandling på F4.
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-
Læs mereANGST VIDEN OG GODE RÅD
ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,
Læs mereSpørgeskema. Psykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø + Spørgeskema Vi håber, at du vil deltage i undersøgelsen ved at besvare dette spørgeskema og sende det tilbage til Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital i vedlagte
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand
Læs mereSCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:
SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver
Læs mereSorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital
Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver
Læs mereKolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv
Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens
Læs mereInformation om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse
Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler
Læs mereKRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende
KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk
Læs mereDet gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug
æ æ å Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug å æ 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1 Cocaine (mg/kg/) Morgan, D. et al., Nature Neuroscience, 2002. Posttraumatisk
Læs mereSkader som følge af alkoholindtag
Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater
Læs mereRCADS Dansk. Sæt venligst en cirkel omkring det ord, som passer bedst til hvor ofte disse ting sker for dig. Der er ingen rigtige eller forkerte svar.
Navn: Alder: RCADS Dansk Sæt venligst en cirkel omkring det ord, som passer bedst til hvor ofte disse ting sker for dig. Der er ingen rigtige eller forkerte svar. 1. Jeg bekymrer mig om ting Slet ikke
Læs mereBORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema
BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det
Læs mereDepression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse
Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er
Læs mereVi ser misbruget men hvad ligger der bag
Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Psykiatrisk center Hvidovre Stofrådgivningen rindom@dadlnet.dk Sociale stressfaktorer ændre hjernens dopamin funktion
Læs mereSpørgeskema til dig, som vil tabe dig
Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke
Læs mereAngst- og panikanfald
Bo Fischer-Nielsen og Trine Fredtoft Studenterrådgivningen 2005 Studenterrådgivningen Hvad er et angstanfald? Et angstanfald er en intens fysisk og mental kædereaktion, der kan opstå i en situation, som
Læs mereHvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes
Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse
Læs mereDIP-Q. DSM-IV & ICD-10 Personality Questionnaire
DIP-Q DSM-IV & ICD-10 Personality Questionnaire Instruktioner. Dette spørgeskema handler om, hvordan du i almindelighed er som menneske, det vil sige, hvordan du normalt plejer at gøre, tænke og føle.
Læs mereASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA
ASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA Borgerens navn: Borgerens CPR-nr.: Borgerens alder: Knirke - Dato for indskrivning (dd.mm.år): Dato for opfølgning (dd.mm.år):.... Generel information Hvis skemaet
Læs mereNavn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre?
Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. På den sidste side skal du
Læs mereSpørgeskema Dine erfaringer med medicin
Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer.
DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een af
Læs mereAngst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017
Angst diagnosen Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst Hvorfor taler vi ikke så meget om stress, angst og depression? Hvorfor beskæftige sig med angst? Rammer 350.000 voksne danskere Yderligere
Læs mereSpørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.
Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgsmålene besvares med kryds i ud for valgte svar mulighed og ved uddybende tekst på linierne. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet:
Læs mereSkoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark
Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan
Læs mereA A R H U S U N I V E R S I T E T
AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor
Læs mereTil patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri
Til patienter og pårørende Spiseforstyrrelser - fakta om spiseforstyrrelser Vælg billede Vælg farve Børne- og Ungdomspsykiatri Der bliver talt meget om spiseforstyrrelser. Denne pjece fortæller kort om
Læs mereVingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København
Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:
Læs mereSenfølger af opvæksten i en alkoholramt familie
Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereSammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG
Læs mereEndometriose og mave-tarmproblemer
Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan
Læs mereDepression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016
Depression - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast Onsdag d. 10. februar 2016 Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg www.psykinfomidt.dk Henning Jensen skuespiller
Læs mereANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS
ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring
Læs mereRating Scale for Bipolar Depression (BDRS)
Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS) VEJLEDNING: Jeg vil gerne stille dig et par spørgsmål om nogle symptomer, du måske har. Når du svarer, beder jeg dig huske på, at vi kun fokuserer på, hvordan
Læs mereAngst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.
Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.
Læs mereANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.
ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne
Læs mereANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum
Læs mereFolk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer
side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer
Læs merePersonlig stof- og alkoholpolitik
Recke & Hesse 2003 c Kapitel 2 Personlig stof- og alkoholpolitik Tvivl, muligheder og ambivalens Et menneske som anvender rusmidler, og som oplever at der er problemer forbundet hermed, kan sagtens være
Læs mereUNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT
UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT 1 PROGRAM Hvad er angst og hvor kommer den fra? - sårbarhed generelt - den biopsykosociale model Hvad kan den enkelte lærer gøre i
Læs mereForord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.
Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til
Læs mereGuide: Sov godt - og undgå overvægt
Guide: Sov godt - og undgå overvægt Motion og slankekure er ikke nok. Vil du have styr på vægten, skal du sove nok. Dårlig søvn giver nemlig overvægt, siger eksperterne. Af Line Feltholt, januar 2012 03
Læs mereBipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann
Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %
Læs merePsykolog John Eltong
Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at
Læs mereSkema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH
Label Dato Kære patient Du er blevet henvist til vurdering for behandling med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i undersøgelsen og den senere opfølgning
Læs mereGode råd om at drikke lidt mindre
4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs merePlancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen
Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten
Læs mereSPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI
AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI
Læs mereADHD. Personer med ADHD har typisk følgende (kerne)symptomer: Uopmærksomhed Overaktivitet Impulsivitet
ADHD ADHD ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) er en udviklingsforstyrrelse i hjernens funktion, som giver problemer ift. opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD kan gøre det svært at
Læs mereBehandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason
Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereSpiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention
Spiseforstyrrelser Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Anorexia Nervosa Vægttab på 15% under normalvægt Frygt for at blive fed Forstyrret kropsopfattelse Menstruationsophør
Læs mereTIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE
TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE Aarhus Universitetshospital, Risskov HVAD ER EN DOBBELTDIAGNOSE? Dobbeltdiagnose er betegnelsen for kombinationen af en afhængighedslidelse
Læs merePosttraumatisk belastningsreaktion.
Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede
Læs mereSpørgsmål om cigaretter, rygning i hjemmet og andre nikotinpræparater Røg din mor, mens hun ventede dig? Røg du, før du blev gravid?
Eksempler på spørgsmål Generelle spørgsmål til den kommende mor Civilstatus Spørgeskema 1 Fødselsland Mor's fødselsland Spørgeskema 2 Far's fødselsland Spørgeskema 3 Spørgsmål om menstruation, fertilitetsbehandling
Læs mereSpot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark
Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan
Læs mereAngstlidelser og behandling. v/ autoriseret psykolog, Stine Hæk Klinik for OCD og Angstlidelser Regionspsykiatrien Vest
Angstlidelser og behandling v/ autoriseret psykolog, Stine Hæk Klinik for OCD og Angstlidelser Regionspsykiatrien Vest 1 Dagsorden Hvad er angstlidelser og hvilke forskellige angstlidelser findes der?
Læs mereInspiration til en bedre nats søvn Sov bedre
Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give
Læs merePsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program
PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program 1 Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereAnsøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes)
Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: Dansk: Andet 4. Sprog / / 5. Alder. OBS! Kontaktperson: Tlf.: Dato:.. 6. Samlivssituation
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage medicinen Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Læs mereOpfølgningsspørgeskema
BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereBehandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason
Patientinformation Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereAngsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m.
Angsttilstande Raben Rosenberg Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital Risskov www.psykiatriskforskning.dk Angst : normal - sygelig Angstsymptomer Kan være en normal reaktion Kan ses
Læs mereRAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9.
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelse GRUNDLAG Glostrup - Klassetrin (7,8,9)
Læs mereLektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle
Læs mereDet kan være godt for dig, som har mistet, at vide
Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg
Læs mereTransskription af interview med Hassan den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 20. marts 2018 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande Opmærksomhedsforstyrrelser
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 30. oktober 2017 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereDet er sjovt at drikke Så hvad er problemet?
Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mere[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE
[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet
Læs mereBørn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016
Børn der bekymrer sig for meget Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende Hvad er en bekymring? En bekymring er en følelse af uro, ængstelse eller
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk
Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Spiseforstyrrelser - hos børn og unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Om spiseforstyrrelser Den første samtale Den ambulante behandling i
Læs mereMedfølende brevskrivning Noter til terapeuten
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at
Læs mereInterviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.
Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev
Læs mereAngst i kølvandet på en kræftsygdom
Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?
Læs mereAlle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.
1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,
Læs mereHar du ondt i hovedet
Har du ondt i hovedet -og brug for en at tale med? Jan. 2013 Gratis og anonym hjælp til alle, der er eller har været udsendt af den danske stat i fredsbevarende eller fredsskabende missioner. - Og til
Læs mereFlygtninge med traumer
Flygtninge med traumer Den første tid i Danmark og mødet med frivillige 1 Dansk Flygtningehjælp, årsmøde 27.9.2014 Oplæg v/azra Hasanbegovic, uddannelseskonsulent på ATT Uddrag af dronningens nytårstale
Læs mere