Internt Metodekursus for sygeplejersker

Transkript

1 Internt Metodekursus for sygeplejersker - Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus Internt Metodekursus - Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus Af Jannie C Frølund, udviklingssygeplejerske, cand.cur 2011

2 Resume Denne rapport omhandler beskrivelse og evaluering af Internt Metodekursus i Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus. Det overordnede formål er at give sygeplejersker med interesse for udvikling mulighed for kompetenceudvikling i forhold til metoder inden for kvalitetsudvikling, projektarbejde og forskning. Internt Metodekursus afholdes som heldagsarrangementer fordelt på to moduler af fem dages varighed. Undervisningsformen består af oplæg, efterfølgende øvelser og arbejde med egne mindre udviklingsprojekter. Der lægges vægt på, at kursisterne får mulighed for, at afprøve og teste de enkelte metoder. Internt Metodekursus evalueres gennem spørgeskemaundersøgelser i umiddelbart forlængelse af kurset med henblik på at få et indblik i, hvordan deltagerne har oplevet kurset og hvad de forventer at kunne bruge det lærte til. To måneder efter kurset er afsluttet evalueres kursets effekt, således at der har været tid til at eksperimentere med det lærte i praksis. Evalueringen foregår ved hjælp af selvudfyldte anonyme elektroniske spørgeskemaer. Overordnet set viser evalueringen, at kurset har medvirket til at sygeplejerskerne har opnået en forståelse for forskellige metodiske redskaber indenfor udvikling og forskning, der kan bruges i fremtidige projekter. Samtidig viser evalueringen, at kurset er præget af et højt fagligt niveau og stor tilfredshed. Evaluering af implementeringen af kursusudbyttet viser, at sygeplejerskerne oplever at de er bedre rustet til at varetage fremtidige udviklingsaktiviteter. Alle deltagere vurderer, at kurset er relevant for klinisk praksis. Det første hold, der har været på kurset vurderer især modul 1 som værende relevant, her har 69 pct. svaret at det er meget relevant, mens 31 pct. har svaret, at det er relevant. I forhold til modul 2 syntes 47 pct., at det er meget relevant, mens 53 pct., at det er relevant. Ved det andet hold ses sammen tendens om end forskel i vurderingen af de to moduler er mindre. Her har 68 pct. svaret at det er meget relevant, mens 32 pct. at det er relevant. I forhold til modul 2 syntes 58 pct., at det er meget relevant, mens 42 pct., at det er relevant. I sammenligning med eksterne kurser vurderer sygeplejerskerne Internt Metodekursus, som bedre (68 pct.) eller lige så godt (32 pct.). Internt Metodekursus er målrettet den kliniske praksis, hvilket gør det lettere at overføre den nye viden til hverdagen og samtidig understøtter kurset den overordnede Strategi for udvikling af Sygeplejen på sygehuset. 2

3 Billeder fra Internt Metodekursus anno 2010/2011 Kurset har været meget inspirerende og brugbart - en rigtig øjenåbner Vi har fået lyst og inspiration til, at udarbejde og udvikle nye projekter Det har været et meget relevant og jordnært kursus 3

4 Indholdsfortegnelse Indledning S. 5 Formål S. 5 Materiale og metode S. 6 Kursusform S. 6 Kursusindhold S. 6 Deltagere S. 8 Evalueringsmetode S. 8 Resultater S. 9 Evaluering af Internt Metodekursus S. 9 Kursusform S. 10 Kursusindhold S. 10 Efterfølgende evaluering S. 11 Effekt af internt metodekursus S. 11 Interne kurser/eksterne kurser S. 12 Konklusion og perspektivering S. 14 Litteratur S. 16 Bilagsoversigt S. 17 4

5 Indledning Systematisk arbejde med strategisk kompetenceudvikling er helt centralt i Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus. Det er afgørende, at der er en tæt forbindelse mellem den strategiske kompetenceudvikling og de uddannelses- og udviklingsaktiviteter der afvikles. Samtidig er det vigtigt at gøre en særlig indsats for at skabe sammenhæng mellem den enkelte ansattes funktionsog kompetenceprofil og afdelingens kompetencestrategi. I den forbindelse er der behov for at udbytte og indsats afvejes, når afdelingen investerer tid og økonomi i uddannelses- og udviklingsaktiviteter. I forhold til udvikling af faglige kompetencer er kravene til medarbejderne stigende og der stilles til stadighed krav om fortsat udvikling af den enkeltes kompetencer for at kunne imødekomme omverdens krav (1). I forlængelse heraf begyndte et systematisk arbejde med en ambitiøs uddannelsesstrategi, hvor kompetencegivende uddannelse i udtalt grad prioriteres. Sideløbende erfarer vi, at det er nødvendigt, at der er mulighed for at træne de teoretiske kompetencer, som medarbejderne erhverver på diplomniveau, hjemme i afdelingen. Dette afledte behov kombineret med et spirende klinisk udviklingsarbejde med projektbeskrivelser, kliniske retningslinjer, udarbejdelse af patientinformationer m.m. medfører et skærpet fokus på konkrete metodiske redskaber og kompetencer. Derfor findes det relevant og nødvendigt at udbyde et Internt Metodekursus målrettet sygeplejersker med interesse for udvikling for at sikre, at de har viden og kompetencer også indenfor udviklingsområdet. Ønsket om at gennemføre Internt Metodekursus udspringer også af at flere sygeplejersker, oplever manglende forudsætninger for udarbejdelse af kliniske retningslinjer, instrukser, patientinformationer m.m. Formål Det overordnede formål med det interne metodekursus er, at give sygeplejersker med interesse for udvikling mulighed for kompetenceudvikling inden for forskellige kvantitative og kvalitative metoder. Desuden er målene: At give sygeplejerskerne konkrete metodiske redskaber indenfor de overordnede emner At aktivere sygeplejerskerne i forhold til at medtænke egne små udviklingsprojekter i forhold til undervisningens emner At motivere sygeplejerskerne til fortsat videreuddannelse At udbygge netværket mellem sygeplejerskerne på tværs af afsnittene 5

6 Materiale og metode Kurset er målrettet sygeplejersker med interesse for udvikling for at sikre, at de har viden og kompetencer også indenfor udviklings og forskningsområdet. I det følgende beskrives kursusformen, indhold i kurset samt deltagerne, der skal ses som baggrundsviden for den efterfølgende evaluering. Kursusform Internt Metodekursus afholdes som heldagsarrangementer fordelt på to moduler af fem dages varighed. Modul 1 afholdes i efteråret, mens modul 2 afholdes i foråret. Undervisningsformen består af oplæg, efterfølgende øvelser og arbejde med egne mindre udviklingsprojekter. Der lægges vægt på, at deltagerne får mulighed for, at afprøve og teste de enkelte metoder. Med henblik på at styrke både praksisorientering og kompetencetilegnelse tages udgangspunkt i deltagernes egen praksis ligesom der vil blive tilbudt vejledning ad hoc. Kursusindhold Kurset omhandler kvalitative og kvantitative metoder inden for udvikling og forskning. Undervisningen tager udgangspunkt i sygeplejerskernes erfaringer og kompetencer. Hver sygeplejerske udfylder indledningsvis et skema, som bruges til at afdække den enkeltes uddannelsesmæssige baggrund, læringsforudsætninger og behov. I det følgende ses skema for modul 1 og modul 2. 6

7 Internt Metodekursus for sygeplejersker Skema 1 Onsdag d. xx.xx.xx Onsdag d. xx.xx.xx Onsdag d. xx.xx.xx Onsdag d. xx.xx.xx Onsdag d. xx.xx.xx Lokale Lokale Lokale Lokale Lokale Kl Velkomst og information om kurset Kl Projektarbejde Kl Kvalitetsudvikling Kl Kliniske retningslinjer og instrukser Kl Patientinformation Kl Pause Kl Pause Kl Pause Kl Pause Kl Pause Kl Opgaveskrivning Argumentationsmodel Kl Projektarbejde Litteratursøgning Kl Kvalitetsudvikling Evidensbegrebet Kl Kliniske retningslinjer og instrukser Kl Patientinformation Kl Frokost Kl Frokost Kl Frokost Kl Frokost Kl Frokost Kl Opgaveskrivning Argumentationsmodel Kl Litteratursøgning Kl Evidensbegrebet Kl Kliniske retningslinjer og instrukser Kl Patientinformation Afslutning og evaluering I bilag 1 ses fagbeskrivelser for de enkelte emner, der indeholder formål, indhold og pensum. Internt Metodekursus for sygeplejersker Skema 2 Onsdag d. xx.xx.xx Onsdag d. xx.xx.xx Onsdag d. xx.xx.xx Onsdag d. xx.xx.xx Onsdag d. xx.xx.xx Lokale Lokale Lokale Lokale Lokale Kl Velkomst og information om kurset Kl Kvantitativ Forskningsmetodologi Kl Kvalitativ Forskningsmetodologi Kl MTV Kl Implementering og formidling Kl Pause Kl Pause Kl Pause Kl Pause Kl Pause Kl Dataindsamling - Interview Kl Kvantitativ Forskningsmetodologi Kl Kvalitativ Forskningsmetodologi Kl MTV Kl Implementering og formidling Kl Frokost Kl Frokost Kl Frokost Kl Frokost Kl Frokost Kl Dataindsamling -Spørgeskemaundersøgelse Kl Kvantitativ Forskningsmetodologi Kl Kvalitativ Forskningsmetodologi Kl MTV Kl Implementering og formidling I bilag 2 ses fagbeskrivelser for de enkelte emner, der indeholder formål, indhold og pensum. 7

8 Deltagere Internt Metodekursus udbydes til ansatte i Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus, der har interesse for udvikling. Den enkelte skal i samråd med afdelingssygeplejersken ansøge om, at komme på kurset. På hvert kursus deltager mellem medarbejdere. Underviseren er ansat som udviklingssygeplejerske og har relevant videreuddannelse i form af en kandidat uddannelse indenfor sygeplejen. Evalueringsmetode Evalueringen af Internt Metodekursus har primært to formål, dels at evaluere kursusforløbet, dels at vurdere effekten af kurset ca. ni måneder efter kursusstart. Kursusforløbet er evalueret med særlig fokus på deltagernes vurdering af undervisningsformen, materialet, underviseren samt deres vurdering af kursets betydning for deres fremtidige arbejde. Spørgeskemaerne kan gradueres meget godt, godt, mindre godt eller dårligt. Evalueringens andet formål er at sige noget om kursets effekt på deres arbejde herunder fremhæve nogle af de ting, som henholdsvis fremmer eller hæmmer, at deltagerne benytter deres nye viden og færdigheder. Kursusforløbet evalueres gennem spørgeskemaundersøgelser i umiddelbart forlængelse af kurset med særlig fokus på deltagernes vurdering af undervisningsformen, materialet, underviseren, udbyttet og hvilken relevans, de mener det har for praksis. To måneder efter kurset er afsluttet evalueres kursets effekt, således at der har været tid til at eksperimentere med det lærte i praksis. Inden spørgeskemaerne er udleveret er de valideret blandt tre sygeplejersker. Formålet med valideringen er at afklare, om sygeplejerskerne forstår spørgsmålene, som de er tiltænkt, og om spørgsmålene er formuleret på en letforståelig måde (konstruktvaliditet). Derudover er formålet at undersøge, om spørgeskemaet indeholder relevante aspekter af de udvalgte temaer (indholdsvaliditet). Valideringen foregår ved samtaler af ca minutters varighed. Tre sygeplejersker, der ikke har været med på det interne metodekursus, er tilfældigt udvalgt til valideringen. De er bedt om at udfylde et spørgeskema forud for samtalen. Ved samtalen bliver sygeplejerskerne spurgt om, hvordan de forstår spørgsmålene. De bliver bedt om med egne ord at fortælle, hvad der bliver spurgt om, om svarmulighederne er passende og om nogle spørgsmål er svære at forstå. Desuden bliver de spurgt, om der er nogle spørgsmål, som de savner. Til sidst får sygeplejerskerne mulighed for at kommentere på form og layout af spørgeskemaet. Spørgeskemaet er efterfølgende revideret med udgangspunkt i resultaterne fra valideringen (2, 3). 8

9 Spørgeskemaerne til evaluering af selve kurset gives anonymt til alle deltagende sygeplejersker inden kursets start, så de derved har undervisningen i frisk erindring og løbende kan udfylde det. Det opfølgende spørgeskema sendes pr. mail. Deltagelse er anonym og frivillig. Kvaliteten i en spørgeskemaundersøgelse er i høj grad afhængig af undersøgelsens svarprocent. Hvis ikke en tilpas stor del af de udvalgte deltagere svarer på spørgeskemaet, ved man reelt ikke om undersøgelsens resultater er repræsentative (4). Det er blandt andet søgt at maksimere svarprocenten ved at udarbejde et kort, gennemtestet spørgeskema og udsende flere påmindelser til deltagerne. Resultater Internt Metodekursus er gennemført i perioden fra september 2010 til april sygeplejersker har fulgt kurset, heraf har en kun fulgt modul 1. Sygeplejerskerne har forskellig uddannelses- og erfaringsmæssig baggrund. Deres anciennitet strækker sig fra 3-23 år, mens deres tidligere kursusaktivitet også er forskellig. Størstedelen har samtidig forskellige ansvars- og kompetenceområder indenfor sygeplejen, der kræver at de varetager udviklings- og kvalitetsopgaver. Antal år som sygeplejerske 0-4 år år år år år 8 Interne temadage Eksterne temadage Internt kursus Eksternt kursus Diplom modul Andet Kursus og uddannelsesaktivitet 9 (75 pct.) 1 (8,3 pct.) 6 (50 pct.) 5 (41,7 pct.) 5 (41,7 pct.) 3 (25 pct.) Evaluering af internt metodekursus Spørgeskemaerne til evaluering af selve kurset indeholder spørgsmål vedr. de forskellige undervisningsemner, hvilket udbytte deltagerne har haft og hvilken relevans de mener det har for praksis. Spørgeskemaerne kan gradueres meget godt, godt, mindre godt eller dårligt. Alle 35 sygeplejersker har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på

10 Kursusform Målgruppen og emnerne på Internt Metodekursus egner sig til en praksisnær form. De fleste af deltagerne ser sig selv som praktikere og ønsker primært teori, hvis den kan omsættes og bruges i klinisk praksis. Internt Metodekursus er derfor tilrettelagt, så deltagerne har mulighed for, at afprøve det lærte. De husker bedre det lærte, når de ikke blot hører om det, men også får mulighed for at prøve det. Alle deltagerne syntes godt eller meget godt om kursusformen, hvor teori og metoder afprøves. Således skriver en sygeplejerske: Øvelserne fungerer rigtig godt og er meget relevant. Det virker mere jordnært, når det bliver konkretiseret. Derfor må der gerne være mere tid til de enkelte øvelser. En anden sygeplejerske skriver: Det er dejligt, når det bliver konkretiseret. Det virker relevant for praksis og jeg føler mig klædt godt på til fremtidige udviklingsopgaver. Citaterne er blot få af mange eksempler fra deltagerne, der er meget positive over for den blandede form, men samtidig forbeholdne, da de ønsker endnu mere tid til øvelserne. Det understøttes i flere undersøgelser, hvor det dokumenteres, at en kombination mellem teori og løsning af praktiske opgaver er særdeles effektiv i forhold til udvikling af kompetencer (5). For at få størst mulig udbytte af kurset skal deltagerne have mulighed for at anvende det lærte, og der skal opstilles tydelige mål for indsatsen. Der er derfor efter gennemførelse af første hold taget initiativ til flere konkrete tiltag, herunder gennemførelse af audits samt indførelse af et obligatorisk udviklingsprojekt i relation til den overordnede Strategi for Udvikling af Sygeplejen på sygehuset. Det har været rigtig godt at arbejde med et konkret projekt det har gjort det mere spændende og relevant. Projektet er således med til, at understøtte koblingen mellem teori og praksis og samtidig gøre undervisningen mere relevant for deltagerne. Kursusindhold Alle deltagere vurderer, at Internt Metodekursus er relevant for klinisk praksis. Det første hold, der har været på kurset vurderer især modul 1 som værende relevant, her har 69 pct. svaret at det er meget relevant, mens 31 pct. har svaret, at det er relevant. I forhold til modul 2 syntes 47 pct., at det er meget relevant, mens 53 pct., at det er relevant. Ved det andet hold ses sammen tendens om end forskel i vurderingen af de to moduler er mindre. Her har 68 pct. svaret at det er meget relevant, mens 32 pct. at det er relevant. I forhold til modul 2 syntes 58 pct., at det er meget relevant, mens 42 pct., at det er relevant. Emnerne på modul 1, der bl.a. omhandler udarbejdelse af kliniske retningslinjer og instrukser, kvalitetsudvikling samt udarbejdelse af patientinformation, er direkte relateret til klinisk praksis. Det betyder, at de umiddelbart i relation til undervisningen kan bruge deres nye viden og dermed få 10

11 gavn af kurset, hvilket kan være årsagen til at det vurderes som værende mere relevant end modul 2, der bl.a. omhandler kvalitativt- og kvantitativt metodik. Årsagen til at modul 2 vurderes som værende mere relevant for hold 2 end hold 1 kan tilskrives projektet, der er med til at konkretisere og gøre de kvalitative og kvantitative metoder mere relevant og brugbart. Flere er samtidig bekymrede for, hvor meget deres nye viden reelt vil blive brugt i en travl hverdag. Kurset er meget relevant og det har givet mig lyst og inspiration til at arbejde med udvikling Kan bare blive lidt bekymret for om jeg vil få mulighed for, at bruge min nye viden tiden er der jo ikke! Opsummerende kan derfor siges, at deltagerne umiddelbart efter kurset finder det relevant. De er tilfredse med det faglige indhold, formidlingen og tilrettelæggelsen, om end de er bekymrede for muligheden for, at bruge det lærte i klinisk praksis. I bilag 3 og 4 findes de samlede evalueringer fra hold 1 og hold 2. Efterfølgende evaluering I forbindelse med et kursus er det relevant, at evaluere, hvorvidt det har en effekt eller ej. Det er derfor valgt at gennemføre en opfølgende evaluering to måneder efter Internt Metodekursus er afsluttet, for at se om deltagerne har anvendt det lærte. Henholdsvis 81 pct. fra hold 1 og 95 pct. fra hold 2 har besvaret det opfølgende spørgeskema. Effekt af Internt Metodekursus Den laveste grad af kursuseffekt er at Internt Metodekursus har været diskuteret blandt deltagerne. Den højeste grad er at indholdet har været anvendt i klinisk praksis. Alle deltagere har diskuteret deres viden fra Internt Metodekursus i praksis. 29 pct. har diskuteret det i høj grad, 55 pct. i nogen grad, mens 16 pct. i mindre grad har diskuteret det. Deltagerne giver samtidig udtryk for at kurset har rustet dem til at deltage i faglige diskussioner. 7 pct. mener at det i meget høj grad har rusten dem, 48 pct. i høj grad, 35 pct. i nogen grad, mens 10 pct. mener at det har rustet dem i mindre grad. Således siger en: Jeg kan mærke, at jeg har en bedre baggrundsviden og er bedre klædt på til, at deltage i diskussioner end de, der ikke har været på kurset. Næsten alle har anvendt de indlærte metoder i deres arbejde. 7 pct. har anvendt det i meget høj grad, 26 pct. i høj grad, 45 pct. i nogen grad, 19 pct. i mindre grad, mens 3 pct. slet ikke har anvendt det. Det er primært undervisningen om patientinformation, projektarbejde, kvalitetsudvikling, kliniske retningslinjer, kritisk læsning, implementering og formidling, som deltagerne har anvendt. 11

12 Det viser, at deltagerne har lært noget af kurset og samtidig formået at anvende det lærte i praksis. For at kurser har en kompetenceudviklende effekt er det netop vigtigt, at det lærte anvendes i praksis. Ofte bliver tilegnelse af kompetencer forstået i termer af efter- og videreuddannelse, hvor kompetenceudvikling netop forudsættes at ske i det formelle uddannelsessystem og i form af eksplicit viden. Kompetence er imidlertid mere end eksplicit viden, og er knyttet til praksis, hvor viden og færdigheder afprøves og anvendes (5). Brugen af det lærte er imidlertid en udfordring, hvilket primært skyldes at deltagerne oplever mangel på tid og ressourcer. Således svarer 94 pct. at de har oplevet større eller mindre udfordringer i forhold til det lærte. Med fokus primært på drift, personaleforhold og økonomi er det ofte svært, at få lejlighed til at bruge det lærte. Evalueringen viser således, at kurset har haft en effekt, da alle har diskuteret deres viden i praksis og samtidig giver flere udtryk for, at de oplever at kurset har været med til ruste dem i faglige diskussioner. Samtidig viser evalueringen, at der er en ledelsesmæssig udfordring i at få prioriteret ressourcerne til udviklingsarbejdet. Interne kurser/eksterne kurser En stor del af de ressourcer, der anvendes på efter- og videreuddannelse, bruges på eksterne kurser (6). Deltagerne er bedt om at sammenligne Internt Metodekursus med eksterne kurser. De, der har været på eksternt kursus, føler ofte, at det har været meget inspirerende og en pause fra hverdagen, snarere end viden, der kan bruges i klinisk praksis. Det skyldes, at de ofte står alene med den nye viden og at de samtidig har svært ved at omsætte den nye viden. I modsætning hertil står Internt Metodekursus. Det skyldes, at de dels ikke står alene med den nye viden, da mange deltager sammen, dels at kurset øger samarbejdet kolleger og afsnit imellem og at kurset er tilpasset lokale forhold og behov. I sammenligning med eksterne kurser vurderer deltagerne Internt Metodekursus, som lige så godt (32 pct.) eller bedre (68 pct.). Oplevelsen af Internt Metodekursus sammenlignet med andre kurser Meget dårligere Dårligere Neutral Bedre Meget bedre 12

13 Udbyttet af Internt Metodekursus sammenlignet med andre kurser i relation til klinisk praksis Meget dårligere Dårligere Neutral Bedre Meget bedre Internt Metodekursus er således på niveau med eksterne kurser, men fordelene er at flere er af sted på en gang og det er tilpasset til lokale behov. Samtidig er prisen for interne kurser væsentligt mindre end for eksterne kurser. Dog er det vigtigt, at være opmærksom på, at interne kurser ikke bør stå alene. Eksterne kurser kan bl.a. være med til, at specialisere og kvalificere den enkelte på forskellige nøgleområder, som det interne kursus ikke kan. For fordele og ulemper ved interne kurser se boks 3. Flere har ikke tidligere været på kursus, hvorfor et af formålene med kurset også har været at motivere og inspirere til efter- og videreuddannelse. Her svarer 23 pct. at det i meget høj grad har motiveret dem, 39 pct. i høj grad, 16 pct. i nogen grad, 16 pct. i mindre grad, mens kun 6 pct. slet ikke føler sig motiveret. Kurset har således ikke kun givet deltagerne konkrete redskaber til brug i praksis, men også givet dem lyst til at udvikle deres kompetencer yderligere i forhold til efter- og videreuddannelse. I nedenstående tabel ses fordele og ulemper ved interne kurser. Fordele ved internt kursus Ulemper ved internt kursus Udbyttet er større da interne kurser bedre kan målrettes efter lokale behov Effekten af at mange er af sted sammen, da de ikke står alene med den nye viden Samarbejdet imellem kolleger/afsnit øges Kurset er tilpasset lokale behov og projekter Prisen er prisen ofte væsentlig mindre end ved eksterne kurser Manglende inspiration, erfaringsudveksling og dannelse af netværk på tværs af afdelinger/sygehuse Imødekommer ikke den enkeltes ønske om viden og kvalifikationer, der ikke direkte relaterer sig til afdelingens behov Flere har ikke tidligere været på kursus, hvorfor et af formålene med kurset også har været at motivere og inspirere til efter- og videreuddannelse. Her svarer 23 pct. at det i meget høj grad har 13

14 motiveret dem, 39 pct. i høj grad, 16 pct. i nogen grad, 16 pct. i mindre grad, mens kun 6 pct. slet ikke føler sig motiveret. Kurset har således ikke kun givet deltagerne konkrete redskaber til brug i praksis, men også givet dem lyst til at udvikle deres kompetencer yderligere i forhold til efter- og videreuddannelse. I det følgende ses den samlede evaluering vedr. anvendelse og udbytte af det lærte i klinisk praksis. Spørgeskemaundersøgelse vedr. anvendelse og udbytte af det lærte i klinisk praksis Har du diskuteret din viden fra Internt Metodekursus med dine kollegaer? Har Internt Metodekursus rustet dig til, at deltage i faglige diskussioner? Har du anvendt din viden fra Internt Metodekursus i dit arbejde? Har du efter Internt Metodekursus deltaget i udviklingsaktiviteter? Har Internt Metodekursus motiveret og inspireret dig til, at varetage fremtidige udviklingsaktiviteter? Har Internt Metodekursus rustet dig til, at varetage fremtidige udviklingsaktiviteter? Har Internt Metodekursus motiveret/inspireret dig til, at videreuddannelse/efteruddannelse? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 4 3 Ikke svaret Hold 1: Grøn skrift Hold 2: Blå skrift Konklusion og perspektivering Samlet peger evalueringerne på, at Internt Metodekursus er et godt tilbud, der kan medvirke til at øge kvaliteten af fremtidige udviklingsopgaver. Det skyldes dels kursets form og dels indholdet, hvor teori bliver suppleret med praktiske øvelser og projektarbejde. Kurset har efterfølgende haft en effekt på deltagerne og dermed klinisk praksis, hvor alle sygeplejerskerne har diskuteret og anvendt deres viden. Imidlertid er der enkelte ting, herunder tidspres og manglende ressourcer, der har gjort anvendelsen af den nye viden svær. På baggrund af nærværende evaluering er det besluttet, at Internt Metodekursus skal være et fast tilbud til sygeplejerskerne. Samtidig har efterspørgslen fra det øvrige sygehus været stor og efter aftale med sygeplejedirektøren udbydes kurset fra efteråret 2012 til Sygehus Lillebælt. Samtidig er 14

15 der taget initiativ til et mindre Internt Metodekursus på fire dage for social- og sundhedsassistenterne, så også denne faggruppe får mulighed for faglig udvikling. 15

16 Litteratur 1. Sundhedsstyrelsen. Den Danske Kvalitetsmodel for sundhedsvæsenet; Hansen EJ, Andersen BH. Et sociologisk værktøj. Introduktion til den kvantitative metode. Hans Reitzels Forlag; Vallgarda S et al. Forskningsmetoder i Folkesundhedsvidenskab. Munksgaard, Danmark; Edwards P, Roberts I, Clarke M et al. Increasing response rates to postal questionnaires: systematic review. BMJ 2002;324: Wackerhausen, Steen. Det skolastiske paradigme og mesterlære. I: Klaus Nielsen & Steiner Kvale (red.) - Mesterlære læring som social praksis, Larsen HH et al. Læring på jobbet Metoder og erfaring. KL og KTO, juni

17 Bilagsoversigt Bilag 1 Fagbeskrivelser modul 1 S. 18 Bilag 2 Fagbeskrivelser modul 2 S. 26 Bilag 3 Evaluering - hold 1 S. 32 Bilag 4 Evaluering hold 2 S

18 Bilag 1 Fagbeskrivelser modul 1 Opgaveskrivning og argumentationsmodel Formål - At der gives en generel introduktion til opgaveskrivning og argumentationsteori - At kunne formidle og argumentere sammenhængende og stringent - Indblik i hvordan argumenter bygges op Tilrettelæggelse af undervisning - Der veksles mellem oplæg og øvelser Indhold i undervisning - Generel opbygning af opgaver og videnskabeligt arbejde - Argumentationsteori Varighed - 7 lektioner Evaluering - Evalueringsskema vedrørende undervisningen. Litteratur som undervisningen er baseret på - Bjerrum M. Fra problem til færdig opgave. Akademisk Forlag; 2005 (Kap. 3, 4 og 5) - Hegelund S. Akademisk argumentation skriv overbevisende opgaver på de videregående uddannelser. Samfundslitteratur; 2000 Obligatorisk litteratur - Bjerrum M. Fra problem til færdig opgave. Akademisk Forlag; 2005 (Kap. 3 og 5) Forberedelse - Obligatorisk litteratur læses 18

19 Projektarbejde Formål - At give en generel introduktion til projektarbejde og udarbejdelse af projektprotokol - At der opnås kendskab til traditionelle krav til en projektprotokol - At der arbejdes med en mini-protokol omhandlende en relevant klinisk problemstilling indenfor eget specialeområde Tilrettelæggelse af undervisning - Der veksles mellem oplæg og øvelser - Arbejde med egen mini-protokol under vejledning Indhold i undervisning - Projektarbejde - Planlægning - Organisering - Projektprotokol Varighed - 4 lektioner. Evaluering - Evalueringsskema vedrørende undervisningen. Litteratur som undervisningen er baseret på - Mikkelsen H, Riis JO. Projektstyring - med enkle midler. Provedo; Udviklingsrådet Vejle og Give Sygehuse. Vejledning til udarbejdelse af projektprotokol Obligatorisk litteratur - Mikkelsen H, Riis JO. Projektstyring - med enkle midler. Provedo; 2009: s Udviklingsrådet Vejle og Give Sygehuse. Vejledning til udarbejdelse af projektprotokol Forberedelse - Obligatorisk litteratur læses - Hjemmeopgave 19

20 Litteratursøgning Formål - At der gives en generel introduktion til systematisk litteratursøgning, herunder processen med at afgrænse nøglebegreber og søgeord Tilrettelæggelse af undervisning - Der veksles mellem oplæg og øvelser. Indhold i undervisning - Generel information om litteratursøgning - Databaser - Definering af nøglebegreber og søgeord - Øvelse med søgning efter selvvalgt emne Varighed - 3 lektioner. Evaluering - Evalueringsskema vedrørende undervisningen. Litteratur som undervisningen er baseret på - Buus N et al. Litteratursøgning i praksis begreber, strategier og modeller. Sygeplejersken; 2008, 10 - Korsbek L, Barkler A. Litteratursøgning kræver systematik. Sygeplejersken; 2005, 18 - Lund H. Litteratursøgning. Forskning i Fysioterapi; Wallin JA. Introduktion til sundhedsvidenskabelig litteratursøgning. Syddansk Universitetsbibliotek; 2007 Obligatorisk litteratur - Buus N et al. Litteratursøgning i praksis begreber, strategier og modeller. Sygeplejersken; 2008, 10 Forberedelse - Obligatorisk litteratur læses - Hjemmeopgave 20

21 Kvalitetsudvikling Formål - At give en generel introduktion til kvalitetsudvikling - At der opnås kendskab til kvalitetsudviklingens begreber og metode - At der opnås vinde om dokumentation og kvalitetssikringsprocessen Tilrettelæggelse af undervisning - Der veksles mellem oplæg og øvelser. Indhold i undervisning - Centrale begreber og metoder i kvalitetsudvikling gennemgås - Den Danske Kvalitetsmodel - Dokumentation - Audit Varighed - 3 lektioner. Evaluering - Evalueringsskema vedrørende undervisningen. Litteratur som undervisningen er baseret på - Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren. Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og definitioner Kan downloades på: - Hansen MN, Villadsen B. Kvalitetsudvikling i sygepleje. I: Sygeplejens Fundament1. Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck; S Laustsen S et al. Grundlag og metode for måling, dokumentation og forbedring af sygeplejefaglig dokumentation. Sygeplejefaglig Klaringsrapport. Dansk Sygeplejeråd, København; 2002 Kan downloades på: Obligatorisk litteratur - Hansen MN, Villadsen B. Kvalitetsudvikling i sygepleje. I: Sygeplejens Fundament1. Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck; S Forberedelse - Obligatorisk litteratur læses 21

22 Evidensbaseret praksis Formål - At give en generel introduktion til evidensbaseret praksis - At anspore til kritisk og reflekterende syn på evidensbaseret praksis Tilrettelæggelse af undervisning - Der veksles mellem oplæg og øvelser. Indhold i undervisning - Generel information om evidensbaseret praksis - En teoretisk analyse af opfattelser af begrebet evidensbaseret praksis, grundlaget for diskussionen om evidens-begrebet samt hvilke muligheder og begrænsninger opfattelserne af begrebet kan have for den videre udvikling af sygeplejen. Varighed - 3 lektioner. Evaluering Evalueringsskema vedrørende undervisningen. Litteratur som undervisningen er baseret på - Andersen IB, Matzen P. Evidensbaseret medicin. Gads Forlag; Egerod I. Evidensbaseret praksis: Lost in translation. FASIDs tidsskrift. Akademiske sygeplejersker; 2007, (1):5-12. Kan downloades på: - Nielsen LD, Pedersen PU. Barrierer for anvendelse af forskning blandt kliniske sygeplejersker. Sygeplejersken 2008; 5 - Swanholm J. Evidensbaseret sygepleje: kritisk tilgang nødvendig. Sygeplejersken 2004; 4 - Wilmann A, Stoltz P. Evidensbaseret sygepleje: en bro mellem forskning og klinisk virksomhed. 1. udgave. København: Gads Forlag; 2004 Obligatorisk litteratur - Andersen IB, Matzen P. Evidensbaseret medicin. Gads Forlag; 2007, s Egerod I. Evidensbaseret praksis: Lost in translation. FASIDs tidsskrift. Akademiske sygeplejersker; 2007, (1) Kan downloades på: Forberedelse - Obligatorisk litteratur læses 22

23 Kliniske retningslinjer og instrukser Formål - At give en generel introduktion til kliniske retningslinjer og instrukser - At give et indblik i arbejdet med kliniske retningslinjer og instrukser - At analysere og vurdere en klinisk retningslinje - At anspore til kritisk og reflekterende syn på kliniske retningslinjer og instrukser Tilrettelæggelse af undervisning - Der veksles mellem oplæg og øvelser. Indhold i undervisning - Generel information om kliniske retningslinjer og instrukser - Der tages udgangspunkt i relevansen for kliniske retningslinjer i klinisk praksis. - Definition på og model for en klinisk retningslinje gennemgås Varighed - 7 lektioner. Evaluering - Evalueringsskema vedrørende undervisningen. 23

24 Kliniske retningslinjer og instrukser Litteratur som undervisningen er baseret på - AGREE (Appraisal of Guidelines Reserach and Evaluation) instrumentet. Kan downloades på: - Christensen D, Zielke S. Evidensbaserede kliniske retningslinjer. Sygeplejersken; De godkendte kliniske retningslinjer fokuserede spørgsmål Kan downloades på: - Frølund JC. Væskeinfusion til døende kræftpatienter. Sygeplejersken; 2008, 25 - Greenhalgh T. How to read a paper. The basics of evidence-based medicine. Third Edition. BMJ Books; Region Syddanmark. Politikker, kliniske retningslinjer, instrukser og forløbsbeskrivelser. Kan downloades på: - Sekretariatet for Referenceprogrammer: vejledning i udarbejdelse af referenceprogrammer. SfR; 2004 Kan downloades på: - Thurah AD, Thaysen HV. Evidensbaseret klinisk retningslinie for Non-invasiv temperaturmåling hos voksne (19+år) indlagte patienter. Kan downloades på: RMAP-7T2AWF/$FILE/Temperaturm%C3%A5ling% pdf Obligatorisk litteratur - AGREE (Appraisal of Guidelines Reserach and Evaluation) instrumentet. Kan downloades på: - Frølund JC. Væskeinfusion til døende kræftpatienter. Sygeplejersken; 2008, 25 (Undervisningen baseres udelukkende på metodedelen i artiklen) - Thurah AD, Thaysen HV. Evidensbaseret klinisk retningslinie for Non-invasiv temperaturmåling hos voksne (19+år) indlagte patienter. Kan downloades på: RMAP-7T2AWF/$FILE/Temperaturm%C3%A5ling% pdf Forberedelse - Obligatorisk litteratur læses 24

25 Patientinformation Formål - At give et hjælpemiddel til at kunne udarbejde relevant, fyldestgørende og forståelig skriftlig information til patienter - At give et indblik i patientinformationens historiske baggrund - At give et overblik over de gældende love og bekendtgørelser, der har betydning for den skriftlige patientinformation Tilrettelæggelse af undervisning - Der veksles mellem oplæg og øvelser. Indhold i undervisning - Overvejelser inden udarbejdelse af patientinformation - Opbygning af patientinformation - Gode råd om sprog og layout Varighed - 7 lektioner. Evaluering - Evalueringsskema vedrørende undervisningen. Litteratur som undervisningen er baseret på - Bjørn E. På talefod med teksten. Sygeplejersken; 2008, 38 - Boolsen MW, Lindermann G. Tekst- og argumentationsanalyse for begyndere. Sygeplejersken; 2006, 22 - Jensen LB. På patientens præmisser. En brugsbog om skriftlig patientinformation. Forlaget Samfundslitteratur; 2007 Obligatorisk litteratur - Bjørn E. På talefod med teksten. Sygeplejersken; 2008, 38 - Jensen LB. På patientens præmisser. En brugsbog om skriftlig patientinformation. Forlaget Samfundslitteratur; 2007: s Forberedelse - Obligatorisk litteratur læses - Hjemmeopgave 25

26 Bilag 2 Fagbeskrivelser modul 2 Dataindsamling - Interview og spørgeskemaundersøgelser Formål - At give en generel introduktion til forskellige dataindsamlingsmetoder, herunder interview og spørgeskemaundersøgelser Tilrettelæggelse af undervisning - Der veksles mellem oplæg og øvelser. Indhold i undervisning - Design af en interviewundersøgelse - Design af en spørgeskemaundersøgelse Varighed - 7 lektioner. Evaluering - Evalueringsskema vedrørende undervisningen. Litteratur som undervisningen er baseret på - Kvale S. InterView, En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels Forlag, København; Kvale S, Brinkmann S. Interview, Introduktion til et håndværk. 2. udg., Hans Reitzels Forlag. København; Kock L, Vallgarda S. Forskningsmetoder i Folkesundhedsvidenskab. Munksgaard Danmark; 2003 Obligatorisk litteratur - Kock L, Vallgarda S. Forskningsmetoder i Folkesundhedsvidenskab. Munksgaard Danmark; 2003, s , 46-49, Forberedelse - Obligatorisk litteratur læses 26

27 Kvantitativ forskningsmetodologi Formål - At give en generel introduktion til kvantitativ forskningsmetodologi - At der opnås viden om kvantitative forskningsmetoder og forståelse for hvordan kvantitativ forskning anvendes i klinisk praksis - At der opnås en kritisk tilgang til videnskabelig litteratur baseret på kvantitativ forskning - At der opnås forudsætninger for deltagelse i kliniske udviklings- og forskningsprojekter med udgangspunkt i kvantitative metoder Tilrettelæggelse af undervisning - Der veksles mellem oplæg og øvelser Indhold i undervisning - Klassifikation af forskellige kvantitative undersøgelser - Kontrollerede randomiserede undersøgelser - Case-control undersøgelser - Kohorte undersøgelser - Metaanalyser - Intern og ekstern validitet - Kritik af undersøgelser - Bias - Confounding Varighed - 7 lektioner Evaluering - Evalueringsskema vedrørende undervisningen. Litteratur som undervisningen er baseret på - Bager P, Vilstrup H. Udskrivelse af patienter med skadeligt forbrug af alkohol En randomiseret undersøgelse. Sygeplejersken 2010; 15 - Kock L, Vallgarda S. Forskningsmetoder i Folkesundhedsvidenskab. Munksgaard Danmark; 2003, s Sekretariatet for Referenceprogrammer checklister Kan downloades på: Obligatorisk litteratur - Bager P, Vilstrup H. Udskrivelse af patienter med skadeligt forbrug af alkohol En randomiseret undersøgelse. Sygeplejersken 2010; 15 - Kock L, Vallgarda S. Forskningsmetoder i Folkesundhedsvidenskab. Munksgaard Danmark; 2003, s Sekretariatet for Referenceprogrammer checkliste om Randomiseret klinisk kontrolleret studie Kan downloades på: Forberedelse - Obligatorisk litteratur læses 27

28 Kvalitativ forskningsmetodologi Formål - At give en generel introduktion til kvalitativ forskningsmetodologi - At der opnås viden om kvalitative forskningsmetoder og forståelse for, hvordan kvalitativ forskning anvendes i klinisk praksis - At der opnås en kritisk tilgang til videnskabelig litteratur baseret på kvalitativ forskning - At der opnås forudsætninger for deltagelse i kliniske udviklings- og forskningsprojekter med udgangspunkt i kvalitative metoder Tilrettelæggelse af undervisning - Der veksles mellem oplæg og øvelser. Indhold i undervisning - Kvalitativ forskning - Fænomenologiske metoder - Hermeneutiske metoder - Tematiske indholdsanalyser - Grounded theory - Diskurs analyser - Historiske metoder - Analyse af kvalitativ artikel Varighed - 7 lektioner Evaluering - Evalueringsskema vedrørende undervisningen Litteratur som undervisningen er baseret på - Boolsen MW. Kvalitative analyser. At finde årsager og sammenhænge. Social Pædagogisk Bibliotek Hans Reitzels Forlag; Høstrup H et al. Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS. DASYS; 2009 Kan downloadses på: - Jensen LB. Indføring i tekstanalyse. Roskilde Universitetsforlag; Kock L, Vallgarda S. Forskningsmetoder i Folkesundhedsvidenskab. Munksgaard Danmark; Poulsen I et al. VAKS Vurdering Af Kvalitative Studier. Sygeplejersken; 2009, 13 - Sønder H et al. Lidelse som en skygge? et aspekt i livet med kronisk sygdom. Klinisk Sygepleje; 2007, 3 Obligatorisk litteratur - Høstrup H et al. Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS. DASYS; 2009 Kan downloadses på: - Sønder H et al. Lidelse som en skygge? et aspekt i livet med kronisk sygdom. Klinisk Sygepleje; 2007, 3 Forberedelse - Obligatorisk litteratur læses 28

29 MTV Formål - At give en generel introduktion til arbejdet med MTV - At der opnås kendskab til MTV s opbygning og anvendelsesområde - At der opnås kendskab til forskellige former for MTV - At der opnås kendskab til brug af MTV i klinisk praksis Tilrettelæggelse af undervisning - Der veksles mellem oplæg og øvelser - Udarbejdelse af oplæg til mini-mtv Indhold i undervisning - MTV og mini-mtv - Gennemgang af perspektiverne; teknologisk/behandlingsmæssige-, patientmæssige-, organisatoriske- og økonomiske perspektiver - Anvendelse af MTV og mini-mtv Varighed - 7 lektioner Evaluering - Evalueringsskema vedrørende undervisningen Litteratur som undervisningen er baseret på - Brunsted B. Kom i gang med mini-mtv. Sygeplejersken; 2009, 17 - Brunsted B. Mini-MTV Et overkommeligt redskab. Sygeplejersken; 2009, 17 - Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering. Introduktion til mini- MTV et ledelses- og beslutningsstøtteværktøj til sygehusvæsenet. Sundhedsstyrelsen; 2005 Kan downloades på: STF/Pdf/Mini_MTV%20til%20sygehusv%C3%A6snet.pdf - Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering. Medicinsk Teknologivurdering. Hvorfor? Hvad? Hvornår? Hvordan? Kan downloades på: 29

30 MTV Obligatorisk litteratur - Brunsted B. Mini-MTV Et overkommeligt redskab. Sygeplejersken; 2009, 17 - Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering. Introduktion til mini- MTV et ledelses- og beslutningsstøtteværktøj til sygehusvæsenet. Sundhedsstyrelsen; 2005, Bilag 3 og 4 Kan downloades på: STF/Pdf/Mini_MTV%20til%20sygehusv%C3%A6snet.pdf Forberedelse - Obligatorisk litteratur læses - Hjemmeopgave 30

31 Implementering og formidling Formål - At give en generel introduktion til arbejdet med implementering i klinisk praksis - At give inspiration til at formidle resultater, erfaringer eller andet Tilrettelæggelse af undervisning - Der veksles mellem oplæg og øvelser. Indhold i undervisning - Implementering - Formidling - Udarbejdelse af abstract - Udarbejdelse af power-point præsentation - Udarbejdelse af poster - Mundtlig præsentation Varighed - 7 lektioner. Evaluering - Evalueringsskema vedrørende undervisningen. Litteratur som undervisningen er baseret på - Esbensen BA, Poulsen I. Inspiration til udarbejdelse af abstract, poster og mundtlig præsentation. FSK, 2005 Kan downloades på: - Illeris K. Tekster om læring. Roskilde Universitetsforlag; 2000, s Kjærgaard J et al. Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Munksgaard, København; 2001, s Obligatorisk litteratur - Esbensen BA, Poulsen I. Inspiration til udarbejdelse af abstract, poster og mundtlig præsentation. FSK, 2005 Kan downloades på: - Kjærgaard J et al. Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Munksgaard, København; 2001, s Forberedelse - Obligatorisk litteratur læses - Hjemmeopgave 31

32 Bilag 3 Evaluering af hold 1 I det følgende samles evalueringerne fra modul 1. Kurset blev gennemført i efteråret 2010 med 16 deltagere. Materiale vedr. kursus Hvordan vurderer du materialet vedr. kursus? Meget godt Godt (4 point) (3 point) Super slides, som man kan bruge til opslagsværk - Super flot at få sådan en mappe fra starten af, gennemført materiale Opgaveskrivning og argumentationsmodel Hvordan vurderer du undervisningen om opgaveskrivning og argumentationsmodel ved udviklingssygeplejerske og cand.cur Jannie C Frølund? Meget godt (4 point) Godt (3 point) Fagligt niveau 6 6 Formidling af stoffet Undervisningsmateriale Meget præcist og anvendeligt - Undervisningen supplerer materialet godt, således det ikke bare er en gentagelse samt oplæsning Fraværende: 4 Projektarbejde Hvordan vurderer du undervisningen om projektarbejde ved udviklingssygeplejerske og cand.cur Jannie C Frølund? Meget godt (4 point) Fagligt niveau 5 7 Formidling af stoffet 6 6 Undervisningsmateriale 7 5 Godt (3 point) - Fantastisk at få viden om opbygningen af et projekt og se dine redskaber - Spændende og godt med øvelser 32

33 Fraværende: 4 Litteratursøgning Hvordan vurderer du undervisningen om litteratursøgning ved udviklingssygeplejerske og cand.cur Jannie C Frølund? Meget godt (4 point) Fagligt niveau 4 8 Formidling af stoffet 3 9 Undervisningsmateriale 4 8 Godt (3 point) - Svært men super godt at få indblik i, hvordan man gør det. Ikke mindst værktøj til selv at kunne gøre brug af de forskellige søgedatabaser - Kunne have brugt mere tid til at søge Fraværende: 4 Kvalitetsudvikling Hvordan vurderer du undervisningen om kvalitetsudvikling ved udviklingssygeplejerske og cand.cur Jannie C Frølund? Meget godt (4 point) Fagligt niveau 10 5 Formidling af stoffet 9 6 Undervisningsmateriale 10 5 Godt (3 point) - Godt at få kvalitetsbegrebet ned på jorden, og sat i en praktisk kontekst. - Spændende, meget spændende. Kan komme med egne faglige/praktiske erfaringer. Fraværende: 1 Evidensbaseret praksis Hvordan vurderer du undervisningen om evidensbaseret praksis ved udviklingssygeplejerske og cand.cur Jannie C Frølund? Meget godt (4 point) Fagligt niveau 10 4 Formidling af stoffet 10 4 Undervisningsmateriale 11 3 Godt (3 point) 33

34 - Godt, men umuligt at udføre for almindelige basis sygeplejersker i en presset situation og hverdag, trods det er super relevant - Spændende emne Fraværende: 2 Kliniske retningslinjer og instrukser Hvordan vurderer du undervisningen om kliniske retningslinjer og instrukser ved udviklingssygeplejerske og cand.cur Jannie C Frølund? Meget godt (4 point) Fagligt niveau 12 2 Formidling af stoffet 10 4 Undervisningsmateriale 12 2 Godt (3 point) - Utroligt relevant - Gode øvelser og god dynamik i gruppearbejdet Fraværende: 2 Patientinformation Hvordan vurderer du undervisningen om patientinformation ved udviklingssygeplejerske og cand.cur Jannie C Frølund? Meget godt (4 point) Fagligt niveau 13 3 Formidling af stoffet 13 3 Undervisningsmateriale 14 2 Godt (3 point) - Super godt og inspirerende undervisning og rigtig gode øvelser - Dejligt når det bliver konkretiseret til de enkelte afdelinger - en rigtig spændende øjenåbner Fraværende: 0 34

35 Relevans Er det, du har lært, relevant for dit arbejde? Meget godt Godt (4 point) (3 point) Meget relevant - Har fået MEGET ud af det. Fået lysten og inspiration til at der skal udvikles nye ting i afsnittet - Meget godt - Super godt. - Meget motiverende - Fint fagligt niveau - Velorganiseret og målrettet - Jeg fandt ud af at det var viden jeg manglede meget brugbart - God kombination af undervisningsmetoder - Oplever at du/jannie er faglig kreativ, som inspirerer og skærper min opmærksomhed og indlæring - God dynamik med engagerede folk - Blevet meget mere bevidst om grundlæggende viden om begreberne i den teoretiske verden - Rigtig godt. Var først i tvivl om, hvad jeg konkret kunne bruge det til, men føler jeg har fået utrolig meget med mig - De første to gange meget litteratur som var noget svært tilgængeligt. De sidste tre gange rigtig godt og meget brugbart - Det har været et meget relevant og jordnær kursus. Anvendeligt - At det har været brugbart og meget relevant ift. det som alle afd. skal til at udarbejde - At det var meget struktureret og godt sammensat - Blevet gradvist mere og mere spændende fordi det er blevet mere synligt hvad det kan bruges til - Fantastisk et godt forum lærerigt - Udbytterig det meste ganske relevant - Fagligt højt niveau, stort engagement, komprimeret viden - Generelt megen god viden, som er god grundlag til at arbejde videre med - Rigtig godt. Kunne dog ikke lige se det efter den første undervisningsdag, men i kombination med de øvrige undervisningsdage kom der en aha oplevelse omkring hvad det skulle bruges til. Godt. 35

36 I det følgende samles evalueringerne fra modul 2. Kurset blev gennemført i foråret 2011 med 15 deltagere. Materiale vedr. kursus Hvordan vurderer du materialet vedr. kursus? Meget godt Godt (4 point) (3 point) FLOT!! - Brugbart senere som opslag - Har meget stor glæde af det skriftlige materiale til vejledning og inspiration - Fantastiske noter - Gode øvelser - Opdateret materiale - Fint til opslag - Vi er endt med at have et udmærket opslagsværk - Fint at kunne følge med i papirerne og kunne skrive til - Meget godt, men ikke alt er lige lettilgængeligt - Spændende litteratur, nemt at læse og forståeligt - Noget har været nemmere at komme igennem end andet og noget har syntes mere relevant end andet men alt i alt spændende Dataindsamling, herunder interview og spørgeskemaundersøgelse Hvordan vurderer du undervisningen om dataindsamling, herunder interview og spørgeskemaundersøgelse ved udviklingssygeplejerske og cand.cur Jannie C Frølund? Meget godt (4 point) Fagligt niveau 11 3 Formidling af stoffet 9 5 Undervisningsmateriale 10 4 Godt (3 point) - Super spændende, men også svært - Meget spændende undervisning - Rigtig godt med diskussion i grupper - Spændende, gode øvelser - God teori og let at læse 36

37 - Godt at gennemgå den kliniske retningslinje, som vi arbejdede med på modul 1 - God til at komme med eksempler for at underbygge undervisningsstoffet - En god dag med gode øvelser, interview osv. - Super interessant, men kan simpelthen ikke se det indlagt i normtimerne. Det er ikke realistisk at der sættes tid af hertil. - Kunne godt bruge lidt mere tid til øvelserne. Svært at komme ordentlig i gang inden tiden var udløbet! - For kort tid til fordybelse - Godt materiale med oversigt over emnerne + praksis henvisninger - Gode øvelser til emnet Fraværende: 1 Kvantitativ forskningsmetodologi Hvordan vurderer du undervisningen om kvantitativ forskningsmetodologi ved udviklingssygeplejerske og cand.cur Jannie C Frølund? Meget godt (4 point) Fagligt niveau 8 6 Formidling af stoffet 8 6 Undervisningsmateriale 8 6 Godt (3 point) - God til at komme med eksempler for at underbygge undervisningsstoffet - Super med den kritiske tilgang vi må jo også godt tænke selv - Godt supplerende materiale - Undervisningen var god - Langt fra hverdagen - Det var svært at sidde i grupper og anvende det. Det var måske på lidt for højt niveau Fraværende: 1 Kvalitativ forskningsmetodologi Hvordan vurderer du undervisningen om kvalitativ forskningsmetodologi ved udviklingssygeplejerske og cand.cur Jannie C Frølund? Meget godt (4 point) Fagligt niveau 10 4 Formidling af stoffet 12 2 Undervisningsmateriale 11 3 Godt (3 point) 37