Åben dagsorden Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsforvaltningen, Administration & Service

Transkript

1 Åben dagsorden Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsforvaltningen, Administration & Service Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 08:30 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Mødelokale A, 6. sal, Sct. Knuds Park 6 Fraværende: Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Orientering om driftsområderne ressourceforløb, fleksjob og førtidspension 2 2 Status for rehabiliteringsteamet Orientering om afslutning af samarbejdsprojekt mellem 12 og ungdomsuddannelserne 4 Orientering, Arbejdsmarkedsudvalget i

2 Side P Orientering om driftsområderne ressourceforløb, fleksjob og førtidspension Resumé Som led i det nye Arbejdsmarkedsudvalgs introduktion til driftsområderne, gives en orientering om driftsområderne ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Nærværende sag skal ses i sammenhæng med den parallelle sag på udvalget dagsorden; Status for rehabiliteringsteamet 2013, der redegør for det tværfaglige rehabiliteringsteams arbejde i Sagsfremstilling 1. Målgrupperne Arbejdsmarkedsforvaltningen varetager beskæftigelsesindsatsen for flere forskellige målgrupper, der enten har ledighed som problem, er uddannelsessøgende, er sygemeldte eller søger beskæftigelse på særlige vilkår. Kommunernes ansvarsområder på beskæftigelsesområdet er givet ved lov, der regulerer forholdet mellem stat og kommune og pålægger visse organisatoriske bindinger for indsatsen. Til hver målgruppe er der tilknyttet udgifter til forsørgelse og udgifter til den aktive indsats. Med henblik på at illustrere niveauet for forsørgelsesudgifterne er der i bilag 1 vist udgifter hertil i budget 2014 fordelt på målgrupper. Der er tale om nettoudgifter, det vil sige efter statsrefusion. I bilaget er samtidig vist forholdet mellem udgifterne til forsørgelse og udgifterne til aktivering. Bilaget viser bl.a., at udgifterne til førtidspension er den største enkeltpost blandt forsørgelsesudgifterne. 2. Førtidspension Reformen af førtidspensionen fra 1. januar 2013 betød en omfattende omlægning af førtidspensionsområdet. Reformen indebar bl.a.: at alle kommuner etablerede rehabiliteringsteam, der skal sikre, at borgere i målgruppen deltager i et ressourceforløb, dvs. en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, der er koordineret på tværs af beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, socialområdet og undervisningsområdet, at ressourceforløbet skal hjælpe unge videre i livet, så de på længere sigt kan komme i arbejde eller i gang med en uddannelse. På kort sigt skal

3 ressourceforløbet udvikle den enkeltes arbejdsevne gennem en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, at deltagere i ressourceforløb får én gennemgående sagsbehandler i kommunen, at personer over 40 år som udgangspunkt skal have deltaget i et ressour- kan tilkendes ceforløb før de førtidspension, at personer under 40 år som udgangspunkt ikke kan få tilkendt førtidspension. De deltager i stedet i et eller flere ressourceforløb, og at kommunen kan tilkende førtidspension, uden at borgeren først har væ- ret igennem et ressourceforløb, hvis det helt åbenbart ikke tjener noget formål at forsøge at udvikle arbejdsevnen. I bilag 2 er vist antallet af nytilkendelser af førtidspension for perioden Opgørelsen er opdelt på hhv. under og over 40-årige. Reformens betyd- ning er tydelig for 2013, hvor der samlet blev bevilliget førtidspension til 84 personer. Det skal bemærkes, at tallet for 2013 er inklusive tilkendelser, hvor ansøgningen og sagsbehandlingen af borgernes sag er påbegyndt efter de gamle regler i 2012, men hvor tilkendelsen er sket i Side Fleksjobområdet Rehabiliteringsteamet kan indstille, at en borger bevilges et fleksjob. For at dette kan ske, skal tre betingelser være opfyldt: Man skal være under pensionsalderen Kommunen skal vurdere, at ens arbejdsevne er varigt og væsentligt ned- skal være sat Alle muligheder for at bevare tilknytning til arbejdsmarkedet på normale vilkår undersøgt En ansættelse i et fleksjob betyder, at der tages hensyn til, at medarbejderens arbejdsevne er begrænset. Arbejdsgiveren betaler løn for den reelle arbejdsind- sats, og herudover modtager medarbejderen et tilskud fra kommunen, der afhænger af lønindtægten. 1. januar 2013 trådte nye regler om fleksjob i kraft,. Reglerne gælder, hvis man bliver visiteret til eller skifter fleksjob herefter. For personer, der før 1. januar 2013 var ansat i et fleksjob, gælder de hidtil gældende regler, så længe de er ansat i samme fleksjob. Med de nye regler får man ret til et fleksjob for en periode på fem år og når perioden på fem år er gået, skal kommunen vurdere, om borgeren fortsat har ret til

4 fleksjob. De midlertidige fleksjob betyder dog ikke, at man skal skifte fleksjob hvert femte år, men alene at kommunen hvert femte år skal vurdere, om den enkelte fortsat er berettiget til fleksjob. Side 4. Reformen af fleksjobområdet fra 1. januar 2013 indeholdt en omlægning af tilskuddet fra kommunen til arbejdsgiveren, der betyder at arbejdsgiveren betaler løn for den arbejdstid den enkelte borger er ansat til. Den tidligere tilskudsmodel havde som konsekvens, at det i praksis var meget vanskeligt at oprette fleksjob med en effektiv arbejdstid på under timer, idet tilskuddet til arbejdsgiveren ikke kunne dække lønomkostningen. Der er derfor interessant at se på, hvordan arbejdstiden fordeler sig for de fleksjob, der er etableret under den nye reform siden 1. januar Dette er vist i den nedenstående tabel, hvor den ugentlige arbejdstid er inddelt i en række in- tervaller. Arbejdstimer pr. uge Antal etablerede fleksjob Pct. andel 1-5 timer timer timer timer timer 3 2 I alt Reformens konsekvenser er således tydelige, når man ser på arbejdstiden for etablerede fleksjob, ide t over halvdelen af alle nye forløb har en arbejdstid mellem 1-10 timer pr. uge. 3.1 Ledighedsydelse og aktive tilbud Hvis man er visiteret til et fleksjob og er ledig, får man ledighedsydelse. Ledig- kan enten udgøre 89 procent, cirka 80 procent eller cirka 60 procent hedsydelsen af højeste dagpengesats afhængig af foregående ydelse, samt hvor længe man har været ansat i et fleksjob. Hvis man modtager ledighedsydelse, skal man møde til kontaktsamtaler hver tredje måned. Indsatsen indebærer også, at den enkelte selv aktivt skal søge fleksjob, lægge cv på Jobnet og deltage i de tilbud, som kommunen giver. De ak- opkvalificering samt tive tilbud til målgruppen består i alt overvejende grad af tilbud om vejledning og virksomhedspraktik.

5 I bilag 3 er vist udviklingen i antal fuldtidspersoner i fleksjob for årene Efter et nogenlunde uændret antal personer i fleksjob i 2011 og 2013 steg antal- af personer i 2013, hvilket sandsynligvis kan tilskrives, at der er åbnet mulig- let hed for flere fleksjob med færre arbejdstimer. Side 5. I bilag 4 er vist antallet af fuldtidspersoner på ledighedsydelse i den samme periode. Her er niveauet omvendt faldende fra , bl.a. som følge af flere personer i fleksjob. 4. Det tværfaglige rehabiliteringsteam Det tværfaglige rehabiliteringsteam er en udløber af reformen af fleksjob- og før- fra 1. januar Teamet behandler alle sager vedrørentidspensionsområdet de ressourceforløb, fleksjob samt førtidspension. For en status for rehabiliteringsteamets arbejde i 2013 henvises til den parallelle sag på udvalgets dagsorden Status for rehabiliteringsteamet Ressourceforløb Med førtidspensionsreformen blev det - som udgangspunkt - ikke længere muligt for personer under 40 år at få tilkendt førtidspension, med mindre det er helt åbenlyst,at arbejdsevnen ikke kan udvikles. Rehabiliteringsteamet kan i stedet indstille borgeren til et ressourceforløb. Formålet med dette er, at borgeren gives mulighed for at udvikle arbejdsevnen således, at borgeren på sigt kan komme i gang med job eller uddannelse. For en status for udviklingen i antal personer i ressourceforløb mv. henvises til den parallelle sag på udvalgets dagsorden Status for rehabiliteringsteamet 2013" Lovgrundlag Lov om en aktiv socialpolitik Lov om sociale pensioner Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats Økonomi Ingen bemærkninger Personalemæssige ( herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger

6 Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger Side 6. Bilag Bilag 1 - Forsørgelsesudgifter fordelt på målgrupper i budget 2014 Bilag 2 - Nytilkendelser af førtidspension fordelt på aldersgrupper Bilag 3 - Antal fuldtidspersoner i fleksjob Bilag 4 - Antal fuldtidspersoner på ledighedsydelse Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning Beslutning

7 Side A Status for rehabiliteringsteamet 2013 Resumé Det lovpligtige tværfaglige rehabiliteringsteam blev etableret 1. januar 2013 og har fungeret i praksis siden februar Der er udarbejdet en opgørelse over de sager, som rehabiliteringsteamet har behandlet i Sagsfremstilling 1. Sagens baggrund: Med reformen af førtidspension og fleksjob blev det obligatorisk at etablere et tværfagligt rehabiliteringsteam, der skal afgive indstilling i alle sager, inden kommunen træffer afgørelse om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension samt tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende. Teamet skal sikre, at borgerne får en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, og at indsatsen bliver koordineret på tværs af beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, socialområdet og undervisningsområdet. Rehabiliteringsteamet er sammensat af en række obligatoriske medlemmer samt øvrige medlemmer efter behov. Det er et lovkrav, at følgende områder er repræsenteret ved behandlingen af samtlige personsager, der behandles i teamet: Beskæftigelsesområdet (Jobcentret). Socialområdet herunder socialpsykiatriområdet (Myndighedskontoret). Sundhedsområdet (Sundhedscentret). Undervisningsområdet (UU-Hjørring). Regionen repræsenteret ved en sundhedskoordinator. Derudover er det et lovkrav, at Undervisningsområdet deltager i alle sager vedr. under 30-årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse og i andre sager efter behov. Lokalt er UU-Hjørring repræsenteret i rehabiliteringsteamet. Den enkelte kommune kan desuden beslutte, at andre relevante fagområder kan deltage i rehabiliteringsteamets møder. har besluttet, at henholdsvis Det specialiserede område og Ydelseskontoret deltager i behandlingen af personsager, hvor det er relevant.

8 Side Behandlede sager i 2013: Sagsbehandlingen i rehabiliteringsteamet registreres efter hvert møde, og en op- gørelse for 2013 viser, at der i alt er afgivet 252 indstillinger i 225 personsager. I alt 27 personer optræder flere gange, idet f.eks. et afslag på førtidspension eller fleksjob kan medføre en ny indstilling om f.eks. fleksjob på samme møde (det er derfor ikke muligt at sammenholde det samlede antal sager med fordelingen af indstillinger). Antallet af behandlede sager ligger under det oprindeligt forventede. Årsagen er, at der er tale om en helt ny arbejdsform indenfor rammerne af den nye reform, og det første halvår har været præget af forandringer og omlægninger af arbejdet både internt imellem de involverede forvaltninger og eksternt i forhold til regionen og de praktiserende læger. Rehabiliteringsteamet har ikke myndighedsfunktion, men teamet skal afgive en faglig indstilling til kommunen, der træffer afgørelse i sagen. Det er dog understreget i lovgivningen, at kommunen så vidt muligt skal følge indstillingerne, og det er et krav, at sagen skal genbehandles i rehabiliteringsteamet, hvis kommunens myndighedsfunktion ikke følger indstillingen. I praksis er alle teamets indstillinger blevet fulgt. De 225 personsager er primært fra gruppen af kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere. Fordelingen efter hidtidigt forsørgelsesgrundlag er vist i tabel 1: Tabel 1 Hidtidig forsørgelse: Forsørgelsesydelse Antal Kontanthjælp 103 Sygedagpenge 90 Ledighedsydelse 15 Førtidspension 1 Fleksjob 2 Selvforsørgelse 6 Fleksløntilskud 1 Revalideringsydelse 5 Ressourceforløbsydelse 2 I alt 225 Fordelingen efter hidtidig forsørgelse er som forventet i en opstartsfase. Når de iværksatte flerårige ressourceforløb i årene fremover afsluttes, vil antallet af sager, hvor hidtidig forsørgelse er ressourceforløbsydelse, stige tilsvarende. 3. Førtidspension og fleksjob

9 Teamet har behandlet i alt 71 sager vedr. førtidspension. Både kommunen og borgerne shar elv adgang til at rejse en sag om førtidspension. Fordelingen af teamets indstillinger kan ses i tabel 2: Side 9. Tabel 2 Sager vedr. førtidspension: Behandlet vedr. førtidspension Antal 17 (borger har selv rejst sagen) indstillet til afslag (borger har selv rejst sagen) indstillet til førtidspension 3 18 (kommunen har rejst sagen) indstillet til førtidspension 33 I alt 71 Af de 71 behandlede sager er i alt 36 blevet tilkendt førtidspension via rehabiliteringsteamet efter de nye regler. Dertil kommer, at 48 personer er blevet tilkendt førtidspension i 2013 efter de gamle regler (disse sager er rejst i 2012). I alt 84 personer har således fået førtidspension i Vedrørende fleksjob har rehabiliteringsteamet behandlet i alt 56 sager. Her har en række borgere også selv ansøgt om at få fleksjob. Fordelingen af teamets indstillinger fremgår af tabel 3: Tabel 3 Sager vedr. fleksjob: Behandlet vedr. fleksjob Antal Borger har selv søgt om fleksjob indstillet til afslag 7 Borger har selv søgt om fleksjob indstillet til fleksjob 20 Kommunen har rejst sagen indstillet til fleksjob 29 I alt 56 Der er således bevilget i alt 49 fleksjob efter de nye regler som følge af reformen. 4. Ressourceforløb og mentor Førtidspensionsreformen har begrænset adgangen til at tilkende førtidspension væsentligt, og kommunen skal i stedet tilbyde helhedsorienterede og tværfaglige ressourceforløb med en varighed på mindst et år og op til 5 år. Hvis der er behov for det, kan rehabiliteringsteamet indstille, at et nyt ressourceforløb iværksættes. Det vil i sagens natur tidligst kunne forekomme i Rehabiliteringsteamet har i 2013 indstillet i alt 67 sager til ressourceforløb. Beskæftigelsesministeren og forligspartierne i Folketinget har haft stort fokus på om kommunerne har etableret et tilstrækkeligt antal ressourceforløb i løbet af Ingen af landets kommuner er nået op på det forventede antal, men Hjør- ring Kommune har formået at placere sig som en af de 10 højest placerede

10 kommuner. I Nordjylland har hidtil været placeret som kommunen med flest ressourceforløb. Side 10. I alle sager om ressourceforløb skal rehabiliteringsteamet vurdere, om der er behov for at tilknytte en mentor, bl.a. for at støtte borgerne i at fastholde mål og indsats i de langvarige forløb. I 26 af de 67 sager om ressourceforløb har teamet indstillet, at en mentor tilknyttes. 5. Øvrige sagstyper Udover de nævnte sager om førtidspension, fleksjob og ressourceforløb er en række sager behandlet med andre indstillinger som resultat. Fordelingen af disse fremgår af tabel 4: Tabel 4 Sager vedr. almindelig beskæftigelsesindsats og tilskud til selv- erhvervsdrivende: stændigt Behandlet i øvrigt Antal Indstillet til almindelig beskæftigelsesindsats 57 Indstillet til tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende 1 I alt Rehabiliteringsteamet i 2014 Med baggrund i reformen af førtidspension og fleksjob forventes det, at rehabili- 500 sager i teringsteamet skal behandle omkring Dog vil en del af reformen af sygedagpenge, der skal træde i kraft 1. juli, medføre etablering af forventet 170 årlige såkaldte jobafklaringsforløb for sygedagpengemodtagere, der ikke kan forlænges efter de gældende regler. Indholdet i et jobafklaringsforløb svarer stort set til indholdet i ressourceforløb, men varigheden vil som udgangspunkt være kortere end ressourceforløb. Men de skal alle behandles i rehabiliteringsteamet på samme måde som de sager, der behandles i dag. Derudover medfører sygedagpengereformen, at alle såkaldte kategori 3-sager (sygedagpengesager med komplekse problemer) skal behandles i rehabiliteringsteamet. Reglen ventes at træde i kraft 1. januar Disse sager skal fore- lægges for rehabiliteringsteamet senest 4 uger efter, at jobcentret som myndig- hed har vurderet, at der er tale om en kategori 3-sag. Det vurderes, at ca. 500 sager af denne type årligt skal behandles i rehabiliteringsteamet. Samlet forventes sygedagpengereformen således at medføre op mod 670 sager, der årligt skal behandles i rehabiliteringsteamet. En vis del af dem skønnes alli-

11 gevel at være blevet forelagt for rehabiliteringsteamet som følge af reformen af førtidspension og fleksjob, men det er endnu ikke muligt at angive antallet mere præcist. Det vurderes dog, at der samlet er tale om en fordobling af antallet af sager, som rehabiliteringsteamet årligt skal behandle. Side 11. Ud over en væsentlig forøgelse af ressourcerne til sagsbehandling i rehabiliteringsteamet, vil der også være et øget pres på omfanget af de tværfaglige reha- der skal indgå i henholdsvis ressourceforløb og jobafklarings- biliteringsindsatser, forløb. Der arbejdes derfor på at etablere en egentlig styringsstrategi for håndte- ringen af de tværfaglige rehabiliteringsindsatser på tværs af forvaltningerne. Det forventes, at et forslag til styringsstrategi vil kunne forelægges til politisk behandling inden sommerferien. Lovgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Økonomi Ingen bemærkninger. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning

12 Side P Orientering om afslutning af samarbejdsprojekt mellem Hjørring Kommune og ungdomsuddannelserne Resumé Skolerne, ungdomsuddannelserne og repræsentanter fra har i deltaget i et partnerskabsprojekt arrangeret af Kommunernes Landsforening. Udvalget orienteres i denne sag om projektet, som blev afsluttet i december Sagsfremstilling 1.0 Sagens baggrund: Efter beslutninger i de daværende Børne- & Undervisningsudvalg og Arbejdsmarkedsudvalg henholdsvis 25. og 26. juni 2012 har Hjørring kommune i 2013 deltaget i Kommunernes Landsforenings partnerskabsprojekt Projekt ungdomsuddannelse. 2.0 Sagens indhold: Afsættet for s deltagelse har været budgetaftalen for , hvor det blev aftalt, at der skulle gøres en forstærket indsats for, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse samt opnår tilknytning til arbejdsmarkedet. Denne indsats blev dels udmøntet i en videreførelse af Ungesekretariatet og dels i en beslutning om at udarbejde et fælles strategioplæg på tværs af Arbejdsmarkedsforvaltningen og Børne-, Skole og Uddannelsesforvaltningen. s deltagelse i KL's partnerskabsprojekt blev set som en inspirationskilde og som mulig ramme for lokalt at igangsætte et forpligtende samarbejde på tværs af forvaltninger, folkeskoler, UU og ungdomsuddannelserne for at indfri den overordnede målsætning. Partnerskabet har haft til formål at styrke det lokale samarbejde om at gøre unge uddannelsesparate og siden at gennemføre en ungdomsuddannelse. Partnerskabet har ligget i naturlig forlængelse af s strategi på Børne-, Skole og Uddannelsesområdet, Fælles Ansvar, som blandt andet sætter fokus på at skabe de bedst mulige overgange og brobygninger for alle unge samt i forhold til Arbejdsmarkedsforvaltningens fokus på og samarbejde med ungdomsuddannelserne og at få og fastholde unge i ordinær uddannelse.

13 Side 13. Følgende institutioner har deltaget i samarbejdet i : Børne-, Skole- og Uddannelsesområdet, Arbejdsmarkedsforvaltningen, SSP EUC-Nord SOSU-Nord Hjørring Gymnasium og HF VUC Nordjylland Hjørring Produktionsskole Specialskolen for Voksne Hjørring Ungdomscenter, herunder Ungdommens Uddannelsesvejledning Hirtshals Skole Bagterp Skole Højene Skole Vrå Skole Partnerskabet bestod af i alt fem fælles inspirations- og netværksarrangementer arrangeret af KL, hvor repræsentanter fra Børne-, Skole- og Uddannelsesområ- det, Arbejdsmarkedsforvaltningen, EUC-Nord, SOSU-Nord, Hjørring HF og Gymnasium, VUC Nordjylland og Ungdommens Uddannelsesvejledning Hjørring deltog. Derudover blev der planlagt i alt 6 lokale netværksmøder med fokus på at følge op på KL-møderne, hvor den brede, lokale deltagerkreds var repræsenteret. Projektet blev forankret i et samarbejde mellem Arbejdsmarkedsforvaltningen og Børne-, Skole- og Uddannelsesområdet i. Projektets forløb I marts 2013 blev der gjort status i partnerskabets styregruppe. Der var på det tidspunkt blevet afholdt to lokale netværksmøder og to inspirations- og net- værksarrangementer arrangeret af KL. De hidtidige erfaringer var, at de lokale netværksmøder i Hjørring har været ud- mens deltagerne i netværket ikke har oplevet det samme udbytte af bytterige, KL-møderne. En grundlæggende udfordring ved KL-møderne var, at Hjørring

14 Kommune allerede havde et mere veludviklet samarbejdet, end KL-møderne var planlagt efter. Side 14. Som opfølgning på styregruppens drøftelse blev den resterende mødeplan i netværket derfor justeret. Justeringen betød, at der i den resterende projektperiode blev lagt særligt vægt på de lokale netværksmøder. De lokale møder blev ikke længere brugt som opfølgning på KL-møderne, men blev tilrettelagt med fokus på det lokale samarbejde og aktuelle lokale temaer. Omlægningen af fokus for samarbejdet var vellykket, og der blev på de resterende lokale netværksmøder drøftet en række relevante temaer for det både nuvæ- og fremadrettede samarbejde mellem skoler, ungdomsuddannelser samt rende skole- og arbejdsmarkedsområdet i. I forløbet af partnerskabsprojektet blev der bl.a. drøftet følgende temaer: Overgangen mellem skole og ungdomsuddannelserne Rekrutteringsudfordringer til erhvervsuddannelserne Samarbejdet mellem Skole, Ungdomsuddannelser og det specialiserede område Ungdommens Uddannelsesvejlednings funktion og vigtige opgaver Muligheden for et forpligtende og fleksibelt samarbejde mellem ungdomsuddannelserne med henblik på at mindske frafald Jobcenterets arbejde og de unges kontakt med kontakthjælpssystemet. På det sidste møde i partnerskabet blev det aftalt, at afslutte samarbejdet i rammerne af KL-projektet, men der var samtidig god interesse for, at arbejde videre med de temaer, som partnerskabet har berørt og eventuelt arbejde for, at forma- lisere samarbejdet yderligere. På trods af at partnerskabet ikke førte til nogen konkrete aftaler, er partnerskabet vellykket i forhold til at få styrket samarbejdsrelationerne imellem de forskellige institutioner, der har berøring med de unge i uddannelsessystemet i Hjørring Kommune. Partnerskabet er dermed et godt udgangspunkt for et fremadrettet tæt samarbej- i. Endvidere har partnerskabsprojektet skabt de om de unge en fælles lokal ramme om håndteringen af udfordringerne omkring relevant ud- dannelsesvalg og forebyggelse af frafald fra ungdomsuddannelserne og giver dermed et godt afsæt til indgåelse af mere forpligtende partnerskabsaftaler mel-

15 lem, de enkelte ungdomsuddannelser og andre relevante ak- tører. Side 15. Aktuelt arbejdes der således på indgåelse af forpligtende partnerskabsaftaler mellem, EUC-Nord og forskellige arbejdsgiverorganisationer med henblik på at understøtte, at flere unge gennemfører en erhvervsuddannel- se. Lovgrundlag Folkeskoleloven, Gymnasieloven, Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv, Lov om produktionsskoler, Lov om aktiv be- og Bekendtgørelse af lov om institutioner for erhvervsrettet skæftigelsesindsats uddannelse. Økonomi Kommunens deltagelse i projektet har kostet kroner for to deltagere. Skolerne og uddannelsesinstitutionerne har selv afholdt udgiften til at deltage i partnerskabet. Deltagelsen i projektet har været finansieret indenfor eksisterende budgetmæssige rammer. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Projektet er gennemført med eksisterende personaleressourcer fra henholdsvis Arbejdsmarkedsforvaltningen og Børne-, Skole- & Undervisningsforvaltningen. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Projektet har ikke haft nogen sundhedsmæssige konsekvenser. Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning Beslutning