Tilsyn Tilbuddets navn: Kastaniely Adresse: Odensevej 51, 5600 Faaborg. Anmeldt tilsyn foretaget den 4. maj 2010

Transkript

1 J.nr. 10/8298 Sagsbehandler: Marianne Kilden Dato: 2. juni Tilsyn 2010 Tilbuddets navn: Kastaniely Adresse: Odensevej 51, 5600 Faaborg Anmeldt tilsyn foretaget den 4. maj 2010 Tilsynsførende: AC-medarbejder Marianne Kilden og socialfaglig konsulent Sofie Lodahl Bai, Handicap og socialpsykiatri, Det sociale område, Region Syddanmark. Kort beskrivelse af tilbuddet / institutionen: Kastaniely består af 4 afdelinger og en intern skole. To af afdelingerne og skolen er placeret på Brahesvej, ved foden af Svanninge bakker. Afdelingen Nørremarken ligger i Vester Skerninge, og afdelingen Langemarken ligger i Ulbøl ved Vester Skerninge. Med undtagelse af administrationen, der i 2009 er flyttet fra Brahesvej til lokaler på Fåborg Sygehus, er der tale om ældre, men velrenoverede ejendomme. Herudover er der etableret 3 huse i henholdsvis Ringe, Øster Hæsinge samt i Korinth. Her er der etableret særforanstaltninger med flere børn i hvert hus. Tilsynet er foretaget på huset i Nyløkke, på afdelingen Langemarken samt i den nye administration på Fåborg Sygehus. Tilsynets samlede vurdering Tilsynet vurderer, at den aktuelle beboersammensætning på Kastaniely afspejler en konkret og individuel vurdering af den enkelte unges behandlingsbehov. Rammerne omkring barnet/den unge skabes således inden indflytning. Det er tilsynets indtryk, at tilgangen til børnene/de unge er fleksibel. Den faglige indsats bliver planlagt i tæt samarbejde med øvrige fagpersoner såsom psykologer og psykiatere, således at Kastaniely yder børnene/de unge en koordineret indsats mellem bodel, skole og psykolog/psykiater. Tilbuddets overordnede indhold vurderes på den baggrund at være i overensstemmelse med Kastanielys målgruppe og aktuelle beboersammensætning. Tilsynet vurderer, at den pædagogiske praksis i forhold til børnene er fastsat og praktiseres ud fra Side 1 á 26

2 konkrete mål og delmål. De interviewede medarbejdere føler sig veluddannede og fagligt klædt på til at udføre den pædagogiske praksis tilfredsstillende, og det skønnes, at fastsættelsen og anvendelsen af den individuelle plan (mål/delmål) i praksis vil optimeres i den nye team-møde struktur mellem bo- og skoledel. Bosted Systemet anvendes som et dagligt, fagligt dokumentations- og styringsredskab, men Systemets faktiske anvendelse er besværligjort på grund af uhensigtmæssige driftsforstyrrelser. Tilsynet vurderer, at Citrix usikre drift forringer medarbejdernes arbejdsvilkår. Hvis det ikke giver særlige problemer, anbefaler tilsynet, at forældre og pårørende kan læse med i Bosted Systemet (med begrænset adgang), da dette er med til at hæve informationsniveauet og styrke samarbejdet. Pårørende på Kastaniely har ikke denne adgang, og det vurderes, at medarbejderne bruger unødvendige ressourcer på at informere pårørende uden om Bosted Systemet. Tilsynet vurderer, at Kastaniely følger Region Syddanmarks retningslinjer vedrørende magtanvendelse på børn/ungeområdet samt retningslinjer vedrørende medicin og medicinhåndtering. De interviewede medarbejdere kender gældende retningslinjer, følger dem og oplever, at de er veluddannede heri. De unge synes overordnet at være tilfredse med den pædagogiske praksis samt med den måde, hvorpå deres dagligdag er struktureret. Det er tilsynets indtryk, at de unge trives med den hjælp og støtte, personalet yder i omsorgen af de unge. Der er efter det oplyste handlet på en aktuel klage fra pårørende, således at der kan skabes større forståelse i samarbejdsrelationen mellem hjem og botilbud. Herunder også specifikke samarbejdsrelationer forældre-medarbejder- ledelse imellem. Tilsynet vurderer, at Kastaniely har håndteret forældreklager efter Region Syddanmarks procedurer herfor. Personalenormeringen vurderes at matcher de faglige mål. Tilsynet vurderer, at det nuværende indberetnings- og kodningssystem til løn er uigennemskueligt for nogle af medarbejderne. I forhold til personalets kvalifikationer skønnes, at ledelsen sikrer faglig støtte til og udvikling af personalet i forhold til kerneydelsen, og at det faste personale er velkvalificerede og engagerede i forhold til arbejdet med børnene/de unge. Det psykiske arbejdsmiljø giver indtryk af at være godt og præget af en høj grad af ligeværdighed og dialog ledelse og medarbejdere imellem. I Nyløkke og Nørremarken synes der at være tilpas opmærksomhed på voldsrisiko og voldsforebyggelse. Desuden vurderes, at Kastaniely via MEDarbejdet og arbejdsmiljøpolitik arbejder målrettet på at skabe gode arbejdsforhold for personalet, og at medarbejderne oplever dette som en tryghed i dagligdagen. Der konstateres et betydeligt fald i sygefraværet fra 2009 til 2010 (pkt. 3.2). Tilsynet vurderer, at der er et stort antal arbejdsskader som følge af vold mod personalet (pkt. 3.3), men samtidig noteres, at der planlægges en trivselsmåling før sommerferien 2010 med fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Det er tilsynets vurdering, at der er uoverensstemmelse mellem forstanders og medarbejderes oplevelse af, hvorvidt der er gennemført MUS-samtaler overalt i organisationen siden sidste tilsyn. Flytningen af administrationen til Faaborg Sygehus har efter alt at dømme medført en forbedring af ledelsens og de administrative medarbejderes fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Side 2 á 26

3 De fysiske rammer i Nyløkke og på Langemarken skønnes at være egnede til formålet. De mindre boenheder understøtter den miljøterapeutiske tilgang i Kastaniely. Både på Nyløkke og Langemarken er etableret dels udendørs aktivitetstmuligheder, dels en hjemlig boligindretning, der er målrettet den målgruppe af børn/unge, der bor her. Tilsynet vurderer, at personalet er bevidste om og opmærksomme på, hvordan de fysiske rammer bedst muligt kan understøtte de unges behandlingstilbud og individuelle behov. Boligstandarden i Nyløkke og på Langemarken vurderes at være tilfredsstillende, og den nuværende etablering af et nyt vagtværelse er hensigtsmæssig for personalet på Langemarken. Tilsynet har indtryk af, at Kastaniely har taget fornødent initiativ og handling for at stabilisere forbruget i forhold til det samlede budget. Tilsynet vurderer, at ledelsen på Kastaniely er organiseret hensigtsmæssigt og har en klart defineret ansvarsfordeling i forhold til de konkrete arbejdsopgaver, som er kendt og synlig blandt ledelsen såvel som medarbejderne. Det vurderes endvidere, at ledelsen fremstår som en samlet ledelse med en veldefineret målsætning for Kastanielys daglige drift og fortsatte udvikling. Endelig er det tilsynets opfattelse, at Kastanielys hjemmeside følger de fælles retningslinjer, samt at Kastaniely overordnet har taget stilling til og handlet på tilsynets tidligere anbefalinger. Anbefalinger til kvalitetssikring og -udvikling: På baggrund af ovenstående samlede vurdering, anbefaler tilsynet følgende: 1. At Region Syddanmark sikrer en driftssikker opkobling til Citrix-systemet 2. At ledelsen på Kastaniely tager stilling til, hvordan pårørende kan få begrænset adgang til Bosted Systemet. 3. At ledelsen på Kastaniely sikrer, at der afholdes MUS-samtaler med samtlige medarbejdere en gang årligt. Eventuelle bemærkninger, som ikke er indarbejdet: Fra forstanderen: Der har pågået flere interne drøftelser om vigtigheden af at få beskrevet situationerne, der fører til udøvelse af magtanvendelse i forhold til en ung, tilstrækkeligt. Såfremt dette ikke sker, kan/ vil juristerne i Region Syddanmark, på et mangelfuldt grundlag vurdere en tilladt magtanvendelse, som ikke tilladt, da situationen ikke er tilstrækkeligt begrundet. Dette er beklageligvis sket ved 3 indberetninger. Derudover har der det forgangne år været 2 ikke tilladte magtanvendelser, hvilket har betydet, at personalet har fået repeteret cirkulæret for udøvelse at magtanvendelse på P møderne, samt at der har været afviklet kursus i konflikthåndtering for at undgå konfliktoptrapning, når en ung er voldsom i sin fremtoning. Overordnet er det rigtigt svært for personalet at de eksempelvis ikke må stoppe en ung, der konfliktoptrapper, for derved at undgå skader på andre og den unge selv, men først må agere når skaden er sket, hvilket ofte efterlader personalet med følelsen af svigt over for den unge, der har det svært. Side 3 á 26

4 Kastaniely har været i den uheldige situation i 2009, at fire medarbejdere har været langtidssygemeldt på grund af store operationer og alvorlige sygdomme, hvilket forklarer det relativt store fravær i Overordnet er medarbejdernes fremmøde stabilt, hvilket ses ved, at sygefraværsprocenten er relativt lav. Team Online skulle gerne fra august 2010 sikre, at alle forældre får adgang til deres unges dagbog/ journaler via Bosted System, hvilket bliver en administrativ lettelse. Fra driftschefen: Det bemærkes, at rapportens beskrivelser af problemer med stabiliteten i it-driften ikke nødvendigvis skyldes Citrix, sådan som det angives i rapporten. Indberetnings- og kodningssystemet til løn giver normalt ikke problemer, og der bør derfor introduceres nærmere til det, så ikke virker uigennemskueligt for nogle af medarbejderne, som beskrevet i rapporten. Fremsendelsesbemærkning til driftschefen: Rapporten fremsendes hermed til videre behandling, idet der herunder henvises til ovenstående anbefalinger. Den 28. juli 2010, JFB. Eventuelle prioriteringer ved tilsynet: Evt. særlige fokuspunkter: De fysiske rammer i huset i Nyløkke samt afdelingen Langemarken. Særligt fokus på, hvorvidt de fysiske rammer er understøttende i forhold til de unges behandlingstilbud. Ydermere, hvorvidt flytning af administration har givet bedre arbejdsvilkår for ledelsen på Kastaniely. Evt. særlig prioritering ved tilsynets gennemførelse: Tilsynet har prioriteret interviewes med 2 medarbejdere fra afdeling Nørremarken samt 2 medarbejdere fra huset i Nyløkke. Begrundelsen herfor er, at tilsynet ønsker at komme i berøring med så mange huse, afdelinger og medarbejdere fra det samlede Kastaniely som muligt i forbindelse med det anmeldte tilsyn. Deltagere ved tilsynet: Ledelsen: Stedfortræder samt afdelingsledere fra Langemarken, Nørremarken, Bodelen og daglig leder af huset i Nyløkke. Forstanderen havde ikke mulighed for at deltage under ledelsesinterviewet. Under opsamlingen på dagen deltog forstander såvel som stedfortræder. Side 4 á 26

5 2 medarbejdere fra Nyløkke og 2 fra Nørremarken. 2 unge fra Langemarken 1 pårørende til en ung på Nørremarken. Andet: Spørgsmål vedrørende økonomi samt opfølgning på budgetmæssige problematikker blev på selve dagen nedprioriteret, idet forstanderen ikke deltog i ledelsesinterviewet. Oplysninger vedrørende økonomi er primært indhentet ved den økonomiske konsulent centralt i Region Syddanmark. 1. Målgruppe og beboersammensætning Målgruppe antal pladser tilbuddets indhold: Målgruppen er behandlingskrævende børn og unge i alderen 6 18 år med komplekse problemstillinger. De kan være svært omsorgssvigtede, have dobbeltdiagnoser, gennemgribende udviklingsforstyrrelser og andre svære handicaps. Kastaniely modtager: Indadvendte, skrøbelige og angste børn/unge Skrøbelige og angste børn/unge med psykiatrisk diagnose Udadreagerende børn og unge Voldelige og personlighedsforstyrrede unge over 15 år. Kastanielys tilbud indeholder døgnophold såvel som skolegang på intern skole. Tilbuddets ydelser består af omsorg og behandling. Omsorgsdelen varetages af det pædagogiske personale. Behandlingsdelen varetages primært af Kastanielys psykologer (testning, støttende samtaler, terapi m.m.). Den pædagogiske metode tager afsæt i en miljøterapeutisk referenceramme også kaldet "Kastanielys grundlov". Igennem relationsarbejde vil Kastaniely udvikle det enkelte barns personlige indentitet. Grundpillen i den metodiske tilgang er struktur, forudsigelighed og respekt for/ indlevelse i de unge. Ifølge rammeaftalen er der i alt 29 pladser på Kastaniely. Dvs. Kastaniely i 2010 er blevet opnormeret med 3 pladser (tidl. 26 pladser).derudover er der etableret en række særforanstaltninger. Kastaniely leverer konsulentydelser ud af huset i form af støtte til unge i egen bolig. Aktuel beboer/bruger/elevsammensætning ændringer heri siden sidste tilsyn: Medarbejderne på afdeling Nørremarken bemærker, at målgruppen her har ændret sig løbende over de sidste 4 år. Børnene opleves som mere krævende, blandt andet grundet psykisk sygdom. Medarbejderne vurderer, at det kræver mere opsyn og dermed flere medarbejderressourcer. I praksis betyder det, at medarbejderne altid er meget bevidste om Side 5 á 26

6 at være fysisk placeret, hvor børnene/de unge er. Ydermere er børnene også ældre og dermed fysisk større end tidligere. Opgaven med børnene opleves på baggrund heraf som "tungere" end før. Belægningsforhold: [Belægning år til dato, forventet belægning resten af året, evt. venteliste] Bodel: Har i gennemsnit 32,9 forbrugte pladser i gennemsnit med en belægning på 113%. Skoledel: Har 29 pladser med 30,4 forbrugte pladser i gennemsnit med en belægning på 105%. Der opereres ikke med venteliste på Kastaniely. Andet: Intet Tilsynets vurdering af tilbuddets indhold i forhold til målgruppe og aktuel beboersammensætning Tilsynet vurderer, at den aktuelle beboersammensætning på Kastaniely afspejler en konkret og individuel vurdering af den enkelte unges behandlingsbehov. Rammerne skabes derfor omkring barnet/den unge inden indflytning. Tilgangen til børnene/de unge fremtræder fleksibel. Den fagligt tilrettelagte indsats bliver planlagt i tæt samarbejde med øvrige fagpersoner såsom psykologer og psykiatere, således at Kastaniely yder børnene/de unge en koordineret indsats mellem bodel, skole og psykolog/psykiater. Tilbuddets overordnede indhold vurderes på den baggrund at være i overensstemmelse med Kastanielys målgruppe og aktuelle beboersammensætning. 2. Pædagogisk praksis, brugerindflydelse og sundhedsmæssige forhold Pædagogisk koncept og metode: Kastanielys grundlov: Pædagogikken er relationsarbejde på et dynamisk grundlag, hvor hovedprincipperne er: - Åbenhed og tydelighed i kommunikationsprocessen i relation mellem personale og ung. - At kunne drøfte pædagogiske processer i et åbent pædagogisk forum. - Sammen med den unge at kunne rumme og reflektere over deres problemstillinger og interessefelter. De anvendte metoder i det miljøterapeutiske arbejde er: - Struktur og forudsigelighed - Respekt for og indlevelse i de unge. Målet er at udvikle personens identitet. Side 6 á 26

7 Strukturen og forudsigeligheden skabes via tydelige rammer - primært skitseret ved tydelige voksne og en velkendt dagsrytme: Op, bad, morgenmad, skole, hjem, stilletime, fritidsaktiviteter og så videre. De 2 interviewede unge udtrykker generelt tilfredshed med dagligdagens struktur. De siger, at "det er ok" med regler, og at de er klar over reglernes formål. De unge synes ikke, at de har urimelige regler. De unge udtrykker forståelse for, at regler ikke kan være ens for alle unge eller ens alle steder, hvilket de accepterer. Opstillede strukturer såsom stilletime benævnes først i samtalen som "kedelige", efterfølgende siger en af de unge, at det faktisk kan være helt rart med den ro, stilletimen giver: "Når man først sidder der, så slapper man af". De unge beretter om gode personaler: "Jeg føler mig tryg ved hver af dem på hver deres måde". "de kan deres kram". Den anden unge siger, at det er rart, at personalet har styr på det praktiske, eksempelvis hvornår der er vaskedag. Hvordan omsættes pædagogiske mål og værdier i hverdagen: De pædagogiske mål på Kastaniely tager som udgangspunkt afsæt i den kommunale handleplan og dennes overordnede mål. På baggrund heraf udarbejder Kastaniely delmål. Som noget nyt udarbejder bostedet og skoledelen den enkelte unges delmål i fællesskab. Den koordinerede indsats planlægges via et team-møde mellem kontaktlæreren og kontaktpædagogen for den pågældende unge. Medarbejderne på bostederne siger, at den nye samarbejdsmetode er hensigtmæssig og styrker den tværfaglige indsats. De mener desuden, at de unge således bliver beskyttet mod et "udviklingspres" imellem forskellige delmål (forventninger) fra henholdsvis bosted og skole. Anvendelse af individuelle planer / elevplaner i praksis: Hvert halve år udarbejder det enkelte barns kontaktpædagog en statusrapport i samråd med socialrådgiver og forstander, med udgangspunkt i den kommunale handleplan (såfremt Kastaniely får en sådan af handlekommunen). De evaluerer barnets udvikling og fastsætter mål/delmål for det kommende halve år. Hver dag skal medarbejderne via IT-systemet Bosted, registrere børnenes udvikling ud fra de individuelle delmål, som er lagt ind i Bosted Systemet. Justering og evaluring sker løbende, idet medarbejderne fortæller, at Bosted Systemet selv indikerer, når delmål skal evalueres, og at dette fungerer hensigtsmæssigt. Evt. udviklingsaktiviteter og projekter i det pædagogiske arbejde: Team-møde mellem kontaktpædagog og kontaktlærer, se ovenfor. Anvendelse af Bosted Systemet: Medarbejderne skriver dagligt i Bosted Systemet og anerkender det som et fagligt fornuftigt arbejdsredskab. Medarbejderne gør tilsynet opmærksom på, at der er store forstyrrelser i driften af Citrix. Skærmbilledet fryser ofte fast og det opleves, som om der spildes utroligt meget tid og mange medarbejderressourcer på at vente. Ydermere kan Side 7 á 26

8 systemfejl være skyld i, at medarbejdere ikke kan afkrydse medicinskema, logge ud mm., hvilket medarbejderne generelt oplever utryghed ved. Utrygheden drejer sig primært om, hvorvidt sikkerheden i IT-systemet er i orden. En medarbejder ser frem til, at de pårørende kan få adgang til at læse relevante oplysninger i Bosted Systemet. Der går en del administration med at udskrive og sende disse oplysninger manuelt. Selvom denne partsindsigt er mulig at oprette og har været planlagt, er den ikke etableret endnu. Andet: Intet Magtanvendelse og vold Hvordan introduceres til reglerne om magtanvendelse? Reglerne om magtanvendelse bliver udleveret ved ansættelse, og medarbejderen kvitterer for modtagelsen. Antal og arten af magtanvendelser siden sidste tilsyn: Fra 2. kvartal 2009 til og med 1. kvartal 2010 foreligger 120 magtindberetninger karakteriseret som fastholdelser. 5 af de 120 indberetninger er vurderet som ikke-tilladte magtanvendelser. Hvordan er magtanvendelserne fulgt op? Magtanvendelserne bliver fulgt op i overensstemmelse med Kastanielys procedure for efterbehandling af magtanvendelser. Medarbejderen og (hvis muligt) den unge udfylder indberetningen. Samme dag eller senest næste dag afleveres indberetningen til afdelingslederen. Via samtale med den unge sikres det, at dennes oplevelser skrives på indberetningen. Afdelingsleder drøfter snarest episoden med involverede medarbejdere og tilbyder supervision. Afdelingsleder og superviserende psykolog skal via faglig sparring sikre, at medarbejderen får råd og anvisning om, hvordan en lignende situation i fremtiden kan undgås. Afdelingslederen sørger ydermere for, at forstander modtager indberetningen, samt at de pårørende til barnet orienteres. Indberetninger til Region Syddanmark bliver indsendt månedsvis. Alle medarbejdere kan ved henvendelse til administrationen se den indberettede magtanvendelse, de har været involveret i. De interviewede medarbejdere siger alle, at de kender ovenstående procedure og at de oplever, at den bliver efterlevet. Medarbejderne fortæller, at de bruger meget tid på at tale situationerne igennem og lære af dem. De oplever, at ledelsen er støttende i forhold til medarbejderne. Medarbejderne er meget opmærksomme på at "normalitetsbegrebet" ikke flytter sig. De er klar over, at de som medarbejdere på Kastaniely færdes i et miljø, hvor fx udadreagerende adfærd ofte ses, og derfor kan blive en uidentificeret normalitetsstandard. Medarbejderne fortæller, at de generelt arbejder med at undgå/nedtrappe konflikter i relationen til børnene/de unge. Det handler ifølge medarbejderne ikke om at tilrettevise de Side 8 á 26

9 unge, men om at guide børnene/de unge igennem svære situationer, der kan opstå. En af de interviewede unge fortæller, at han har oplevet at personalet har holdt ham fast mod hans vilje, og at han bagefter ikke havde lyst til at snakke med personalet. Den unge oplever, at personalet accepterer, at han trækker sig. Herefter ønsker den unge ikke at tale mere med tilsynet om fastholdelsen. Den anden unge fortæller tilsynet, at fastholdelser ikke sker tit. Vold beboerne/brugerne/eleverne imellem: Tilsynet er ikke bekendt med, at der siden sidste anmeldte tilsyn marts 2009 har været vold børn/unge imellem. Andet (Evt. politianmeldelser): Intet Beboer/bruger/elevindflydelse og trivsel Hvorledes sikres med- og selvbestemmelse Det enkelte barn/unge inddrages i dagens tilrettelæggelse i det omfang, det er muligt, herunder også i forhold til delmål i handleplanen. Medarbejderne fortæller, at Kastaniely har en meget bred målgruppe, og at det derfor er individuelt, hvad hver enkelt har indflydelse på. Nogle unge kan selv definere, hvilken hjælp de har brug for, og har f.eks. ugentlige samtaler med kontaktpædagogen. Dette gælder ved en ung, der snart skal flytte i egen lejlighed. Følgende oplysninger er taget fra anmeldt tilsynsrapport Kastaniely 2009: Individniveau: Børnene/de unge bestemmer som udgangspunkt selv, hvordan de indretter deres værelser, samt hvad de vil bruge deres lommepenge til. Efter den daglige stilletime kan børnene vælge en ønsket aktivitet. Dette ud fra de muligheder og medarbejderressourcer, der er til stede. Gruppen af børn: Hver afdeling holder beboermøde om søndagen, hvor børnene kan drøfte fællesønsker. Ønskerne kommer herefter med på næstkommende personalemøde, hvor de konkrete ønsker behandles, og hvor børnene efterfølgende modtager svar. Ved tilsyn 2010 fortæller de unge, at "vi har altid noget at tage os til". De nævner f.eks. at bygge hule, køre knallert på knallertbanen, cykle en tur, lytte til musik mm. Der er tilfredshed med aktiviteternes indhold. De unge taler også positivt om skolens tilrettelæggelse af undervisningen og er glade for at gå i skolen. De unge siger: "Lærerne er gode til at flette fagene sammen med det man godt kan lide at lave" og "lærerne er gode til at ramme vores niveau". Det eneste, der kan være lidt svært, er når der er lærer- afløser på, så mærkes dette som en klar forringelse af skoledagens kvalitet. Jo mere kendt en lærer er, jo mere trygge er eleverne, giver de interviewede unge udtryk for. Hvordan arbejdes der med Regionens brugerpolitik, herunder dato for Side 9 á 26

10 tilbuddets brugerpolitik (kun voksentilbuddene)? Ikke aktuelt. Kender beboerne tilbuddets brugerpolitik (voksentilbuddene)? Ikke aktuelt. Trivsel og tilfredshed med tilbuddet? De unge fra Langemarken siger begge, at de er tilfredse med og glade for at bo der. En af dem siger, at "medarbejderne kan deres kram". Eneste ønske fra en ung, der ryger, er, at han gerne ville kunne ryge siddende i solen. Adspurgt hvad han mener, fortæller han, at han har en aftale om at skulle ryge under en overdækket terasse, og at han derfor ikke kan ryge i solskinnet. Den anden unge siger han gerne vil køre på vejen med knallert, selvom han ikke har knallertkørekort. Bagefter griner han og siger, at han godt ved, at det ikke er lovligt. De adspurgte unge er meget tilfredse med deres skoletilbud, jfr. ovenfor Sundhedsmæssige forhold Hygiejne og rengøring: Der er ansat rengøringspersonale på Kastaniely til at varetage rengøringen på børnenes værelser samt på fællesarealerne. De børn/unge, der kan og vil deltage i rengøring, gør dette med hjælp fra det pædagogiske personale. Medicinopbevaring /-instruks: Medicin bliver opbevaret centralt i et aflåst medicinskab på de tilhørende personalekontorer. Retningslinjer forefindes og kendes af de interviewede medarbejdere. På afdelingen Nørremarken er ansat en medicinansvarlig, der doserer al medicin. Afdelingen Nørremarken opbevarer al medicin i aflåste rum/aflåst skab/aflåst kasse. Kun medicinansvarlig, afdelingsleder og forstander har adgang til at oprette i medicinloggen i Bosted Systemet. Medarbejderne konstaterer, at der ikke er registreret fejlmedicinering. I huset i Nyløkke følges Region Syddanmarks retningslinjer vedrørende medicinhåndtering også. Alle de interviewede medarbejdere har deltaget i Region Syddanmarks interne medicinhåndteringskurser. Selve indholdet af undervisningen har favnet meget bredt. Medarbejderne kunne i højere grad ønske sig en undervisning rettet specifikt imod den målgruppe, de i dagligdagen beskæftiger sig med. Evt. kostpolitik: Side 10 á 26

11 Kastaniely har ansat køkkenassistenter, der står for måltiderne for hele organisationen. Maden bliver tilbudt og tilberedt ud fra Kastanielys udarbejdede kostpolitik. Andet: Intet Samarbejde med forældre / pårørende Hvordan arbejdes der med Regionens pårørendepolitik, herunder dato for tilbuddets / institutionens pårørendepolitik? Udarbejdelse af pårørendepolitik er fastsat til opstart efter sommeren Kender de pårørende tilbuddets pårørendepolitik? Tilsynet er ikke bekendt med den pårørendes kendskab hertil. Forældrebestyrelse / pårørenderåd: Forstanderen oplyser: Kastaniely har et forældreråd, der er en velfungerende og aktiv samarbejdspartner i forhold til de overordnede principper. Forældrerådet har for eksempel lavet pjecer til brug ved indskrivning. Faste punkter på dagsordenen i forældrerådet er: Økonomi - væsentlige anskaffelser Belægning Personale, ansættelser, kurser, efteruddannelse, ferieafvikling, vikarer Nye aktiviteter, projekter Nyt fra regionen Herudover bliver forældrene inddraget ved ugentlige samtaler med kontaktpædagogen eller afdelingslederen. Der sker henvendelse til pårørende, når der opstår kritiske situationer såsom magtanvendelse, lægebesøg eller indlæggelse. Pårørende modtager 2 gange om året en statusrapport fra døgn samt undervisningsplaner fra skolen som oplæg til behandlingsmøderne, hvor de altid deltager. Referat fra mødet bliver sendt til forældrene. Ved indflytningen er det vigtigt, at forældrene fortæller om, hvordan den enkeltes hverdag hidtil har fungeret. Hertil er der udarbejdet et døgnrytmeskema, som udfyldes i samarbejde med forældrene. Der kan være specielle vaner eller særinteresser i forhold til sport eller andre aktiviteter. Der kan være særlige forhold omkring, hvor den enkelte f.eks. ikke kan lide at opholde sig (kirker, høje og store rum o.l.). Der kan være særlige ønsker omkring tandlæge- og lægevalg. Der kan også være specielle ønsker til hjemmeweekend (lige ulige uger, afhentning eller specielle begivenheder, som de ønsker den enkelte skal deltage i osv.). Endelig kan det være, at den enkelte ønsker at foretage tøjindkøb sammen Side 11 á 26

12 med forældrene, eller forældrene ønsker at den enkelte kommer med på ferie o.l. Opfølgning af sager fra forældrebestyrelse / pårørenderåd: Tilsynet har ikke spurgt ind til dette. Andet: Intet Forretningsgang vedr. brugernes økonomi Børn og unge: Procedure for udbetaling af lomme- og tøjpenge: Børnenes midler opbevares centralt. Hvert barn har en pengekasse, der administreres af medarbejderne. Barnets/den unges kontaktperson har ansvaret for tøjpenge. Børnene ønsker selv, hvilket tøj de vil købe. Det disponible pengebeløb aftales ligeledes med kontaktpersonen. Indkøbene bestemmer barnet selv. Voksne: Procedure for håndtering af beboermidler: Ikke aktuelt. Andet: Intet Eksterne samarbejdsforhold Samarbejdet med region, kommuner og andre samarbejdsparter / myndigheder: Det overordnede samarbejde med Region Syddanmark fungerer ifølge ledelsen godt. Der er dog specifikke driftsområder, der ønskes forbedret. Det drejer sig især om opkobling til IT-systemet Citrix. Driftssikkerheden er ikke tilfredsstillende, og computeren fryser fast i skærmbilledet. Ledelsen vurderer, at der går ganske mange arbejdstimer til spilde på den baggrund. Ledelsen udtrykker tilfredshed med uddannelse i HR - de nævner især personalejuridiske forløb. Medarbejderne giver udtryk for, at de bruger en del ressourcer på at tjekke deres lønsedler, da de ofte oplever fejl. Det har i enkelte tilfælde taget op imod et år, før fejlene er rettet. Se også pkt Ledelsen nævner, at Det sociale område i tilrettelæggelsen af temadage mm., gerne må tage mere udgangspunkt i det enkelte tilbud. Holdes temaer for overordnet, har indholdet sværere ved at give mening og nytteværdi. Alternativt foreslår de, at disse foraer bliver flyttet ud på de enkelte tilbud i stedet for at afholde kurser, temadage mm. centralt. Introforløb for nye ledere i socialområdet har været en positiv oplevelse. Forstander oplever, at der kommer stadig flere krav fra Regionshuset, samlet set. Dette betyder mere arbejde i det enkelte tilbud. Der er desuden krav til IT-kundskaber i forhold Side 12 á 26

13 til økonomi-opfølgning og administration, som betyder, at der bliver brugt meget tid på at lære disse færdigheder. Derudover fortæller forstander, at det har været et stort arbejde at beskrive praksis i forhold til de retningsgivende dokumenter, samt at udarbejde en arbejdsmiljøhåndbog i forbindelse med certificering. Handleplansamarbejdet: Kastanielys ledelse fornemmer, at de kommunale sagsbehandlere er pressede. Det kan til tider være svært at få kommunen til at opstille 141 handleplansmål for anbringelsen på Kastaniely. Generelt opleves kommunerne dog som lydhøre over for aktuelle sager. Andet: Intet Klager over tilbuddets ydelser og det pædagogiske indhold Hvilke mundtlige / skriftlige klager har der været siden sidste tilsyn, og hvordan er de håndteret? Tilsynet er bekendt med 2 klager. Den ene klage fremsendt af Kastaniely drejer sig om en magtanvendelse betegnet som en fastholdelse. Forældrene til den pågældende unge har klaget over afgørelsen, da magtanvendelsen er vurderet som tilladt i forhold til magtanvendelsesområdet 126, stk.1. Tilsynet erfarer, at forældrene i denne sag har modtaget klagevejledning. Tilsynet erfarer ydermere, at der siden er afholdt møder mellem forældre og tilbud. En pårørende har rettet mundtlig klage til ledelsen på Kastaniely, hvilket har resulteret i et fastsat dialogmøde. Det drejer sig om en konkret magtanvendelsessag, hvor den unge har været udadreagerende og ydet vold mod medarbejdere. Den pårørende blev orienteret om magtanvendelsen den samme dag. Klagen består i, at den unge politianmeldes for vold mod medarbejderen og primært på, at selve anmeldelsen først blev orienteret til de pårørende 14 dage efter hændelsen. Den pårørende undrer sig over, at Kastaniely, der skal hjælpe den unge med dennes problemer (udadreagerende adfærd) samtidig kan anmelde ham for vold? Samme pårørende har et problematisk samarbejde med en medarbejder, hvorfor dette også er adresseret til ledelsen. Den pårørende siger yderligere til tilsynet, at han er tryg ved Kastanielys overordnede tilbud, og at han kan se sin pårørende trives og udvikles. En udvikling, der ifølge den pårørende skyldes medarbejdernes faglige indsats. Tilsynet konstaterer, at Kastaniely ved voldsanmeldelsen har handlet ud fra Region Syddanmarks retningslinjer på gældende område. Ledelsen oplyser, at der i pågældende klage er planlagt et møde mellem de pårørende og Kastaniely om klagepunkternes indhold. Andet: Region Syddanmark har ansvar for det generelle tilsyn på Kastaniely. Det specifikke borgertilsyn er handlekommunens ansvar. Side 13 á 26

14 2.8. Særlige problemstillinger F.eks. sidst godkendte undervisningsplan ved intern skole: Sidst godkendte undervisningsplan for alle elever er dateret til vinteren 2008 F.eks. anvendelse af maskiner og materialer m.v. overholdelse af arbejdsmiljølov m.v. Ingen bemærkninger Andet: Intet. 2.9 Tilsynets vurdering af den pædagogiske praksis, tilfredshed og trivsel m.v. Tilsynet vurderer, at den pædagogiske praksis i forhold til børnene er fastsat og praktiseres ud fra konkrete mål og delmål. Det konstateres, at de interviewede medarbejdere føler sig veluddannede og fagligt klædt på til at udføre den pædagogiske praksis tilfredsstillende. Det skønnes, at fastsættelsen og anvendelsen af den individuelle plan (mål/delmål) i praksis vil optimeres i den nye team-møde struktur mellem bo- og skoledel. Bosted Systemet anvendes som et dagligt, fagligt dokumentations- og styringsredskab, men Systemets faktiske anvendelse er besværliggjort på grund af uhensigtsmæssige driftsforstyrrelser. Tilsynet vurderer, at Citrix usikre drift forringer medarbejdernes arbejdsvilkår. Hvis det ikke giver særlige problemer anbefaler tilsynet, at forældre og pårørende kan læse med i Bosted Systemet (med begrænset adgang), da dette er med til at hæve informationsniveauet og styrke samarbejdet. Pårørende på Kastaniely har ikke denne adgang, og det skønnes, at medarbejderne bruger unødvendig mange ressourcer på at informere pårørende. Tilsynet vurderer, at Kastaniely følger Region Syddanmarks retningslinjer vedrørende magtanvendelse på børn/ungeområdet samt retningslinjer vedrørende medicin og medicinhåndtering. De interviewede medarbejdere kender gældende retningslinier, følger dem og oplever, at de er veluddannede heri. De unge giver overordnet indtryk af at være tilfredse med den pædagogiske praksis, og tilfredse med den måde, hvorpå deres dagligdag er struktureret. Tilsynet vurderer at de unge trives med den hjælp og støtte, personalet yder i omsorgen af de unge. Der er handlet på en aktuel klage fra pårørende, således at der kan skabes større forståelse i Side 14 á 26

15 samarbejdsrelationen mellem hjem og botilbud. Herunder også specifikke samarbejdsrelationer forældre-medarbejder- ledelse imellem. Tilsynet vurderer, at Kastaniely har håndteret forældreklager efter Region Syddanmarks procedurer herfor. 3. Personale og arbejdsmiljø Matcher antal ansatte (faktisk personaleforbrug) og personalets sammensætning de faglige mål (f.eks. vedrørende pleje, træning, beskæftigelse, fritid)? Kastaniely har ansat medarbejdere, der tværfagligt kan matche beboernes forskellige behov inden for bo- og skoletilbudet. Ydermere er der ansat to psykologer, som samarbejder med både børn og medarbejdere. Ledelsen oplever og anerkender personalet som fleksibelt og omstillingsparate i deres tilgang til de unge. Vikaranvendelse, omfang og procedure: Ifølge lønsumsopgørelse december 2009, er der i 2009 anvendt 16,47 vikarstillinger. Heraf udgør timelønnede lærere 0,32 stilling, omsorgs- og pædagogmedhjælpere 12,91 stillinger, og socialpædagoger 3,25 stillinger. Medarbejderne efterspørger vikarer med pædagogfaglige kvalifikationer til at kunne vikariere for socialpædagogisk personale. Derudover har der været ansat en lærervikar i skoledelen. Der forefindes procedure for vikaransættelser. Alle vikarer er på to prøvevagter forud for eventuel ansættelse Personaleudskiftning Antal fratrådte medarbejdere siden sidste tilsynsbesøg årsagen hertil? Forstanderen oplyser, at der er fratrådt 12 medarbejdere siden sidste tilsynsbesøg. Ledelsen oplyser, at årsagerne hertil er pension (2), dødsfald (1), har opsagt sin stilling (6), afskedigelse grundet fravær (3) Sygefravær Sygefraværsstatistik: Sygefraværet for hele 2009 var 7,56% i alt, heraf fravær for kort sygdom 4,25% og fravær Side 15 á 26

16 for lang sygdom 3,31%. Samlet set var sygefraværet i 2009 relativt højt. I 2010 er der sket et fald i sygefraværet, så der i første halvdel af 2010 er et relativt lavt sygefravær. Sygefraværet for denne periode er 4,47% i alt, heraf fravær for kort sygdom 3,05% og fravær for lang sygdom 1,42%. Aktuelt antal langtidssyge: Der er aktuelt 1 langtidssyg. Sygefraværspolitik: Kastaniely har en sygdomspolitik, som blandt andet beskriver holdninger og værdier, samtalen som værktøj, hvordan man kommer tilbage til arbejdspladsen, hvad man gør hvis dialogen ikke går så glat, samt regler og procedure ved syge- og raskmeldinger. Andet: Intet Arbejdsmiljø Fysisk arbejdsmiljø, herunder vurdering af hjælpemidler og materiel: Tilsynet har besigtiget Nyløkke og Langemarken. Der var ingen bemærkninger til det fysiske arbejdsmiljø. Administrationen er i januar 2010 flyttet fra Brahesvej til nyrenoverede lokaler på Faaborg Sygehus. Ledelsen er meget tilfreds med det fysiske arbejdsmiljø i disse lokaler. Psykisk arbejdsmiljø: Der er fokus på det psykiske arbejdsmiljø fra ledelsesside. En trivselsmåling før sommerferien 2010 med fokus på psykisk arbejdsmiljø skal være med til at forberede den kommende APV i Afdelingslederne udtrykker, at de oplever et godt arbejdsmiljø, og er meget glade for den sparring og støtte, de får i ledergruppen. De er tilfredse med mødevirksomheden og med de fysiske rammer i den nye administration. Afdelingslederne har stort udbytte af at supplere hinanden og oplever en høj grad af indflydelse og ansvar på deres respektive afdelinger. Alle de adspurgte medarbejdere oplever Kastaniely som et arbejdssted med høj faglighed. Tilsynet talte med meget engagerede medarbejdere, som er glade for at arbejde på Kastaniely, som føler sig klædt på til at varetage opgaven. Den enkelte medarbejder får tildelt ansvar og oplever tryghed og sikkerhed i arbejdet. I Nyløkke oplever medarbejderne en lydhør og rummelig afdelingsledelse, der kan absorbere personalets frustrationer. De oplever åbenhed i forhold til debat og dialog og oplever at have et Side 16 á 26

17 spændende og udfordrende arbejde. I afdelingen Nørremarken sætter medarbejderne stor pris på at få tildelt ansvar, hvis man har lyst til det. De har i en periode oplevet, at afdelingsledelsen var mindre tilstede i Langemarken p.g.a. arbejde med administrative opgaver andre steder i organisationen. Medarbejderne har forståelse for, at afdelingslederne hjælper hinanden, men siger samtidig, at det betyder noget, når afdelingslederen ikke er fysisk tilstede. De fortæller, at afdelingslederen altid kan træffes telefonisk. Medarbejderne fortæller, at man begge steder er opmærksomme på arbejdsmiljø og voldsrisiko. I forhold til flytningen af administrationen fra Brahesvej til Faaborg, oplever medarbejderne, at det har givet mere arbejdsro, dels for medarbejderne på Brahesvej, dels for de, der arbejder i administrationen i Faaborg. Medarbejderne sætter pris på, at de kan have et ærinde i administrationen i langt større anonymitet, end det var tilfældet på Brahesvej. De økonomiske besparelser fylder meget i dagligdagen. Samtidig har medarbejderne forståelse for, at merforbruget i 2009 skal indhentes. Det er muligt for medarbejderne at være medbestemmende i forhold til besparelserne, hvis de ønsker det. Enkelte af de adspurgte medarbejdere oplyser uopfordret tilsynet, at det kan være vanskeligt at opdage en mulig fejl i lønindberetningerne, men at evt. fejl bliver tilrettet. Det opleves, at lønsedlen ikke er tydelig nok, og at indberetnings- og kodningssystemet er uigennemskueligt. Medarbejderne bruger derfor unødige ressourcer på at læse lønsedler samt forstå diverse kodninger. Medarbejderne efterlyser et mere enkelt indberetningssystem, samt en gennemskuelig lønseddel. Det ville være at foretrække, hvis SL s overenskomst og lønseddel var samspillende, således at lønsedlen blev mere forståelig. Anmeldte arbejdsskader og arten af disse siden sidste tilsyn: Der er i alt anmeldt 12 arbejdsskader siden sidste tilsyn. Arten af disse: Skader ved vold mod personale (10), sportslig aktivitet med de unge (2). Vold mod personale (omfang og type, evt. politianmeldelser): Tilsynet er bekendt med 4 episoder af vold mod medarbejdere, der har ført til politianmeldelse. Dato for sidste APV hvordan følges op? Seneste APV er gennemført i Opfølgning har fundet sted via handleplaner. Det er planlagt at gennemføre APV i Som optakt til APV en gennemføres en trivselsmåling før sommerferien 2010 med fokus på psykisk arbejdsmiljø, jfr. ovenfor. Arbejdstilsynsbesøg, evt. påbud: Der har været følgende besøg fra arbejdstilsynet: Nørremarken, samt Side 17 á 26

18 Brahesvej 14, og Der er ingen påbud. Der er givet en vejledning til Nørremarken i systematisk forebyggelse af voldsrisiko. Politikker røg, vold, misbrug m.v.: Der forefindes "forebyggende voldspolitik på Kastaniely" og "Krise- og sorgplan for Kastaniely". Der er siden sidste tilsyn udarbejdet arbejdsmiljøpolitik. Det er tilladt for de unge at ryge. Andet: Intet Uddannelse og udvikling Kompetenceudviklingsplaner: Der er på Kastaniely udarbejdet et retningsgivende dokument, der beskriver, hvordan Kastaniely arbejder med kompetenceudvikling. Dette er gjort i forbindelse med de nye standarder i Den Danske Kvalitetsmodel på Socialområdet, se også afsnit 5.2. Særlige efteruddannelsestiltag: Alle medarbejdere har deltaget i internt kursus om Individuelle planer. Derudover har der været afholdt kursus i konflikthåndtering for personalet i november Der er netop afholdt en tilsvarende temadag for nyansatte samt for de, der ikke kunne deltage i november Derudover har alle personalegrupperne brugt to dage på at sikre, at de retningsgivende dokumenter svarer til daglig praksis. MUS / GRUS. Form og hyppighed: Forstanderen fortæller, at der afholdes MUS/GRUS samtaler en gang årligt. På Kastaniely afvikles samtalerne ud fra modellen: Kompetencehjulet. Tilsynet erfarer på tilsynsdagen, at der er medarbejdere fra Nørremarken, der ikke har deltaget i MUS-samtale siden sidste tilsyn. Supervision: Der bliver givet sagssupervision hver 14. dag for det pædagogiske personale. Medarbejderne er tilfredse med den eksisterende supervision. Introduktionsforløb for nye medarbejdere, herunder vikarer: Side 18 á 26

19 Introduktionen af nye medarbejdere foregår ved, at den pågældendes afdelingsleder sammen med den nye medarbejder gennemgår en checkliste med vigtige oplysninger, som findes i Bosted Systemet. Listen er tilgængelig for alle i Bosted Systemet. Derudover viser en arbejdsmiljørepræsentant den nyansatte rundt. Introduktionsforløb for vikarer foregår ved to prøvevagter. Inden første vagt påbegyndes, samtales med vedkommende om rammer og regler på afdelingen, om de unges problematikker (herunder delmål) samt om anvendelsen af Bosted. Hvilken baggrund har de medarbejdere, der fungerer som praktikvejledere, for at udøve praktikvejledning og hvordan følges op på kvaliteten af praktikvejledningen? Praktikvejlederne er uddannede pædagoger med yderligere diplomuddannelse i vejledning. Ydermere deltager afdelingsledere ind i mellem i vejledningstimerne. Hvordan organiseres praktikforløbet for de studerende og med hvilket indhold, herunder dato for seneste plan over praktikforløbet? Forstander oplyser, at beskrivelse af praktikforløbet er under udarbejdelse. Andet: Intet MED arbejde Hvordan er strukturen? MED-udvalget holder møde ca. hveranden måned. MED-udvalget består af forstanderen, stedfortræder, afdelingsledere, skoleleder, SR fra hver af skoleafdelingerne Langemarken og Afd. 2, TR fra skolen samt døgn, medarbejderrepræsentanter fra TAP samt administration. Af referater fremgår, at møderne er meget strukturerede og sikrer, at der nås hele vejen rundt i organisationen. Hvordan vægtes arbejdsmiljø og sikkerhedsarbejdet i MED-udvalget? Arbejdsmiljø og sikkerhedsarbejde vægtes højt, i og med at der arbejdes hen imod en arbejdsmiljøcertificering på Kastaniely. Der har været afsat tid og personale til udarbejdelse af en arbejdsmiljøpolitik, som medarbejderne er bekendt med. Der er valgt arbejdsmiljørepræsenanter, der dækker alle afdelinger/projekter. Der er deltagelse fra en af arbejdsmiljørepræsentanterne i alle afdelinger en gang om måneden. Medarbejderne udtrykker tilfredshed med denne ordning. Andet: Intet. Side 19 á 26

20 3.6. Tilsynets vurdering af personale- og arbejdsmiljøsituationen Vurderes personalenormeringen, personalets disponering, kvalifikationer og arbejdsforhold at matche de pædagogiske mål? Tilsynet vurderer, at personalenormeringen matcher de faglige mål. Tilsynet vurderer, at det nuværende indberetnings- og kodningssystem til løn er uigennemskueligt for nogle af medarbejderne. I forhold til personalets kvalifikationer skønnes, at ledelsen sikrer faglig støtte til og udvikling af personalet i forhold til kerneydelsen, og at det faste personale er velkvalificerede og engagerede i forhold til arbejdet med børnene/de unge. Det psykiske arbejdsmiljø giver indtryk af at være godt og præget af en høj grad af ligeværdighed og dialog ledelse og medarbejdere imellem. Nyløkke og Nørremarken synes at være tilpas opmærksom på voldsrisiko og voldsforebyggelse. Desuden vurderer tilsynet, at Kastaniely via MED-arbejdet og arbejdsmiljøpolitik arbejder målrettet på at skabe gode arbejdsforhold for personalet, og at medarbejderne oplever dette som en tryghed i dagligdagen. Det er tilsynets vurdering, at der er uoverensstemmelse mellem forstanderens og medarbejdernes oplevelse af, hvorvidt der er gennemført MUS-samtaler overalt i organisationen siden sidste tilsyn. Der konstateres et betydeligt fald i sygefraværet fra 2009 til 2010 (pkt. 3.2). Tilsynet vurderer, at der er et stort antal arbejdsskader som følge af vold mod personalet (pkt.3.3)., men samtidig noteres, at der planlægges en trivselsmåling før sommerferien 2010 med fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Flytningen af administrationen til Faaborg Sygehus har efter alt at dømme medført en forbedring af ledelsens og de administrative medarbejderes fysiske og psykiske arbejdsmiljø. 4. Fysiske rammer Udendørs rammer: Nyløkke er beliggende naturskønt ved en lille sø og med muligheder for gå-ture i en nærliggende skov. På bagsiden af huset er en stor, overdækket terrasse, hvorfra der er en dejlig udsigt over haven og søen. Et drivhus og små bede til krydderurter er placeret i et stille hjørne tæt ved en sidebygning. I et andet hjørne af grunden står en campingvogn til de unge, hvis de har brug for ro og at være alene. Sidebygningen er en tidligere ladebygning, hvori der er indrettet lager i stueplan og et rum til skærmning for beboerne på første sal. Langemarken er en stor, trelænget bygning, beliggende for sig selv på en stille grusvej. Gården er omkranset af marker og en stor have med terrasse, bålplads og træer. På et stort grønt areal bag den midterste længe er der blandt andet opsat svævebane, fodboldmål, etableret en knallertbane og forskellige "huler" bestående af træ, som de unge er i gang Side 20 á 26

21 med at bygge. På Nyløkke og Langemarken er der stor tilfredshed med de udendørs rammer og de aktivitetsmuligheder, rammerne giver de børnene/ de unge. Beskrivelse af fællesarealer/værelser/lejligheder: Såvel Nyløkke som Langemarken er indrettet hyggeligt og hjemligt med rummelige stuer. Man sætter begge steder pris på, at indretningen ikke bærer præg af institutionsbyggeri. I begge huse bor de unge i værelser ved siden af hinanden på første sal med adgang til fælles toilet og bad. Afdelingsleder i Nyløkke er generelt set meget tilfreds med huset. Adspurgt om ønsker til forandring, nævnes bla. en skillevæg til skærmningen i sidebygningen, for at gøre skærmningen endnu mere effektiv. Afdelingsleder ønsker at få eget kontor i stedet for at dele kontorplads med personalet, men bruger muligheden for at sidde i den fælles administration i Faaborg. Endelig er der ønske om, at bygningen er mere lydisoleret, særligt ved værelserne på første sal. Afdelingslederen understreger, at der i alle tilfælde er tale om "luksusproblemer", og at hun er meget glad for huset. Dato og resultat af seneste bygningssyn: Der foreligger tilstandsvurdering fra Region Syddanmark fra bygningsgennemgang oktober Konklusionen på bygningsgennemgangen er, at institutionen overordnet set er vedligeholdt på middel niveau. Planlagte ombygninger: Der er ved at blive etableret et nyt vagtværelse på Langemarken, med tilhørende toilet/bad. Ombygningen ventes færdig i maj 2010, hvilket man ser frem til på Langemarken. Herudover er det planlagt at ombygge den tidligere hovedbygning på Brahesvej til brug for den interne skole. Bygningen, der tidligere husede administrationen, vil være klar til indflytning af skoledelen efter sommerferien Dato for seneste beredskabsplan, brandsyn og brandøvelse og resultatet heraf: Sidste brandsyn blev foretaget juli 2008 uden yderligere bemærkninger. Levnedsmiddelkontrol seneste besøg og resultatet heraf: Der har senest været besøg fra Levnedsmiddelkontrollen på følgende datoer. Alle steder har fået en smiley: Kantine på Brahesvej: , Afd. 2: , Bodelen: , Langemarken: , Nørremarken: , Nyløkke og Åbylund: Side 21 á 26

22 Andet: Intet Tilsynets vurdering af de fysiske rammer Er de fysiske rammer egnede? Er standarden tilfredsstillende? De fysiske rammer i Nyløkke og på Langemarken skønnes egnede til formålet. De mindre boenheder understøtter den miljøterapeutiske tilgang i Kastaniely. Det er tilsynets indtryk, at der på både Nyløkke og Langemarken er etableret dels udendørs aktivitetstmuligheder, dels en hjemlig boligindretning, der er målrettet den målgruppe af børn/unge, der bor her. Tilsynet vurderer, at personalet er bevidste om og opmærksomme på, hvordan de fysiske rammer bedst muligt kan understøtte de unges behandlingstilbud og individuelle behov. Boligstandarden i Nyløkke og på Langemarken fremtræder tilfredsstillende, og etableringen af et nyt vagtværelse er hensigtsmæssigt for personalet på Langemarken. 5. Organisation, drift og forretningsgange Vedtaget budget 2009, kroner [Angiv for hele tilbuddet og / eller for hver afdeling] kroner for hele tilbuddet. Takst 2009, kroner [Angiv for hele tilbuddet og / eller for hver afdeling] Takst 2010 for døgntilbud: kroner Takst 2010 for skoletilbud: 876 kroner Evt. bemærkninger: Ingen bemærkninger Økonomi Forventet over- /underskud: Forventet underskud: = 4 % Side 22 á 26

23 Årsag til forventet over- /underskud? Kastaniely har i 2009 ikke fået en forventet indtægt på 1,5 million kroner. Indtægten er modtaget i Ydermere har forbruget af personale været større end forventet i Dette skyldes dels etableringen af huset i Nyløkke, som har krævet mange ressourcer, dels en højere lønudbetaling til lærerne end det beløb, der ligger til grund for takstberegningen. Evt. bemærkninger ved seneste revisionsbesøg: Ingen bemærkninger Evt. bemærkninger vedr. ledelsestilsyn: [Vedr. opfølgning på delegeret ansvar for økonomi, månedsrapport, opfølgning] Ingen bemærkninger Andet: Der er i 2009 nedsat en arbejdsgruppe, der ud fra en økonomisk handleplan er i gang med flere initiativer for at nedbringe underskuddet, primært ved reduktion af lønudgifter. Forstanderen understreger, at normeringen på alle afdelinger nu er tilpasset og bliver overholdt samt at kvaliteten af behandlingsindsatsen fortsat er intakt Ledelse og organisation Er ansvars- og kompetencefordelingen synlig for medarbejderne? Medarbejderne oplever, at ansvars- og kompetencefordelingen er tydelig, defineret og tilpas. Hvordan holder forstanderen sig informeret om kvaliteten af tilbuddets ydelser? Forstander læser dagligt delmålsarbejdet på alle de unge og læser referater fra alle behandlingsmøder/personalemøder. Derudover deltager forstander i udvalgte behandlingsmøder og afholder tværfaglige møder med psykologer/socialrådgivere/afdelingslederne i forhold til udvalgte unge hver 14. dag. Hvorledes kommunikeres regler og retningslinier? Regler og retningslinjer kommunikeres via adskillige medier: Bosted er central, men også mails, telefon samt opslag på afdelingerne anvendes flittigt. Det er medarbejdernes opfattelse, at informationsniveauet er meget højt. Medarbejderne ved, hvor de skal finde fornødne oplysninger, referater mm. Ledelsen er opmærksom på, at der i al kommunikation sikres en balance mellem over- og underkommunikation. Side 23 á 26