MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET"

Transkript

1 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den COM(2015) 614 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Kredsløbet lukkes - en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi DA DA

2 Indledning Kredsløbet lukkes en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi Omstillingen til en mere cirkulær økonomi, hvor værdien af produkter, materialer og ressourcer bevares i økonomien længst muligt, og affaldsproduktionen minimeres, er et væsentligt bidrag til EU's indsats for at udvikle en bæredygtig, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi med en lav CO2-udledning. En sådan omstilling åbner mulighed for at omstille vores økonomi og skabe nye og bæredygtige konkurrencefordele for Europa. Den cirkulære økonomi vil styrke EU's konkurrenceevne ved at beskytte virksomheder mod ressourcemangel og prisudsving og således bidrage til at skabe nye forretningsmuligheder tillige med innovative og mere effektive produktions- og forbrugsmønstre. Den vil skabe lokale arbejdspladser på alle kompetenceniveauer og fremme social integration og samhørighed. Den vil samtidig føre til energibesparelser og bidrage til at undgå uoprettelige skader som følge af, at ressourcer opbruges i et tempo, der overstiger klodens evne til at forny dem for så vidt angår klima og biodiversitet, luftkvalitet, jord- og vandforurening. En nyere rapport fremhæver også de bredere gevinster ved en cirkulær økonomi 1, bl.a. nedbringelse af de aktuelle CO 2 -emissionsniveauer. Indsatsen på området cirkulær økonomi hænger derfor nært sammen med centrale EU-prioriteter, herunder beskæftigelse og vækst, investeringsdagsordenen, klimaændringer og energi, den sociale dagsorden og industriel innovation samt den globale indsats for en bæredygtig udvikling. Økonomiske aktører som f.eks. erhvervslivet og forbrugerne spiller en central rolle med hensyn til at føre denne proces videre. Lokale, regionale og nationale myndigheder skaber grundlaget for omstillingen, men EU's støtte spiller ligeledes en fundamental rolle. Målet er at sikre, at det rette retsgrundlag for udviklingen af den cirkulære økonomi i det indre marked er på plads, og give erhvervsdrivende og samfundet som helhed klare signaler om udviklingsretningen med langsigtede mål på affaldsområdet samt en konkret, omfattende og ambitiøs pakke af indsatsområder, som skal føres ud i livet før En indsats på EU-plan vil fremme investeringer og skabe lige konkurrencevilkår, fjerne hindringer, der følger af EU-lovgivningen eller utilstrækkelig håndhævelse, udbygge det indre marked og skabe gunstige betingelser for innovation og inddragelse af alle interessenter. De lovgivningsforslag om affald, som vedtages sammen med denne handlingsplan, indeholder langsigtede mål for reduktion af deponering og for øget forberedelse med henblik på genbrug samt genanvendelse af de vigtigste affaldsstrømme såsom kommunalt affald og emballageaffald. Målene forventes at føre til, at medlemsstaterne efterhånden får sammenfaldende bedste praksisniveauer, og tilskynde til at mobilisere de fornødne investeringer i affaldshåndtering. Derudover foreslås yderligere foranstaltninger for at 1 Growth within: a circular economy vision for a competitive Europe, rapport fra Ellen MacArthur Foundation, the McKinsey Centre for Business og Environment samt Stiftungsfonds für Umweltökonomie und Nachhaltigkeit (SUN), juni

3 klarlægge og forenkle gennemførelsen, fremme økonomiske incitamenter og forbedre ordninger for udvidet producentansvar. Ved at fremme bæredygtige aktiviteter i centrale sektorer og nye forretningsmuligheder vil handlingsplanen bidrage til at frigøre den cirkulære økonomis vækst- og jobpotentiale. Den indeholder vidtrækkende tilsagn vedrørende miljøvenligt design, udvikling af strategiske tilgange til plast og kemikalier, et stort anlagt finansieringsinitiativ for innovative projekter under EU's forskningsprogram Horisont 2020 og en målrettet indsats på områder såsom plast, madspild, byggeri, råstoffer af kritisk betydning, industri- og mineaffald, forbrug og offentlige indkøb. Senere følger andre centrale lovgivningsforslag om gødningsstoffer og genbrug af vand. Endelig inddrages horisontale støtteforanstaltninger på områder som f.eks. innovation og investeringer for at sætte gang i omstillingen til en cirkulær økonomi. Den foreslåede indsats støtter den cirkulære økonomi i hvert led af værdikæden fra produktion til forbrug, reparation og genfremstilling, affaldshåndtering samt sekundære råstoffer, som kanaliseres tilbage til økonomien. Den foreslåede indsats vil blive videreført i overensstemmelse med principperne om bedre regulering, og den vil blive underkastet passende høring og konsekvensanalyse. I handlingsplanen fokuseres på tiltag på EU-plan med høj merværdi. Virkeliggørelsen af den cirkulære økonomi vil imidlertid kræve et langsigtet engagement på alle niveauer; fra medlemsstater, regioner og byer til virksomheder og borgere. Medlemsstaterne opfordres til fuldt ud at spille deres rolle i EU's indsats ved at integrere den i og supplere den med deres nationale indsats. Den cirkulære økonomi vil også skulle udvikles på verdensplan. En større politisk sammenhæng i EU's interne indsats på området og i indsatsen over for udlandet vil være afgørende for og gensidigt forstærke gennemførelsen af globale tilsagn fra Unionen og EU-medlemsstaterne navnlig inden for rammerne af FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og G7-alliancen om ressourceeffektivitet. Handlingsplanen vil medvirke til at opfylde målene for bæredygtig udvikling inden 2030, især mål 12 om at sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre. 1. Produktion En cirkulær økonomi tager udgangspunkt i begyndelsen af et produkts livscyklus. Både designfasen og produktionsprocesserne har indvirkning på sourcing, ressourceforbrug og affaldsproduktion i et produkts samlede livscyklus Produktdesign Et bedre design kan gøre produkter mere holdbare og lettere at reparere, opgradere eller genfremstille. Det kan lette genanvendelsesvirksomheders demontering af produkterne med henblik at nyttiggøre værdifulde materialer og komponenter. Frem for alt kan det bidrage til at spare på kostbare ressourcer. Markedets aktuelle signaler er dog tilsyneladende ikke stærke 3

4 nok til at få dette til at ske, især fordi producenternes, brugernes og genanvendelsesvirksomhedernes interesser ikke er sammenfaldende. Det er derfor afgørende at tilvejebringe incitamenter til et bedre produktdesign, samtidig med at det fælles marked og konkurrencen opretholdes, og der skabes grobund for innovation. Elektriske og elektroniske produkter er særligt væsentlige i den sammenhæng. Forbrugerne kan lægge vægt på, at de kan repareres, og produkterne kan indeholde værdifulde materialer, som bør gøres lettere at genanvende (f.eks. sjældne jordarter, der indgår i elektroniske enheder). For at fremme et bedre design af disse produkter vil Kommissionen betone konceptet cirkulær økonomi i fremtidige krav til produktdesign inden for rammerne af direktivet om miljøvenligt design 2 med det formål at øge energirelaterede produkters energieffektivitet og miljøvenlighed. Kravene til miljøvenligt design har hidtil primært været målrettet energieffektivitet 3 ; fremover vil der blive foretaget en systematisk undersøgelse af reparationsmuligheder, holdbarhed, opgraderingsmuligheder samt muligheder for genanvendelse eller identifikation af bestemte materialer eller stoffer. Kommissionen vil i nært samarbejde med de relevante interessenter undersøge disse spørgsmål for hvert produkt i nye arbejdsplaner og revisioner, idet særlige omstændigheder og udfordringer ved forskellige produkter (f.eks. deres innovationscyklus) tages i betragtning. Indledningsvis har Kommissionen inden for rammerne af direktivet om miljøvenligt design forberedt og vil snart forelægge medlemsstaterne et forslag om obligatoriske krav til produktdesign og mærkning for at gøre det lettere og sikrere at demontere, genbruge og genanvende elektroniske skærme (f.eks. fladskærme til computere eller TV). Kommissionen vil også fremme et bedre produktdesign ved at forslå, at de finansielle bidrag, som producenterne betaler under ordninger for udvidet producentansvar, beregnes på grundlag af de omkostninger, der er forbundet med deres udtjente produkter. Dette forventes at skabe et direkte økonomisk incitament til at udforme produkter således, at de lettere kan genanvendes eller genbruges. Endelig vil Kommissionen undersøge løsningsmodeller og indsatsmuligheder for at nå frem til en mere sammenhængende rammepolitik for de forskellige arbejdsområder inden for EU's produktpolitik 4 med disse arbejdsområders respektive bidrag til den cirkulære økonomi for øje. Kommissionen vil i sit fremtidige arbejde under direktivet om miljøvenligt design og under hensyntagen til de særlige omstændigheder, der gør sig gældende i forskellige produktgrupper, tilskynde til at styrke reparations- og opgraderingsmuligheder, holdbarhed samt muligheder for genanvendelse af produkter ved at udvikle produktkrav af relevans for 2 Direktiv 2009/125/EF. Dette direktiv omfatter alle energirelaterede produkter. 3 Det anslås, at direktivet om miljøvenligt design og de indførte energimærkningsforanstaltninger tilsammen vil føre til primærenergibesparelser på 175 Mtoe frem til Eksempelvis miljøvenligt design, energimærkning, miljømærket, grønne offentlige indkøb og anden relevant produktlovgivning. 4

5 den cirkulære økonomi. Gennemførelsen heraf uddybes nærmere i arbejdsplanen for miljøvenligt design Desuden vil Kommissionen snarest fremsætte forslag om krav til miljøvenligt design af elektroniske skærme. I de reviderede lovgivningsforslag om affald skabes økonomiske incitamenter til bedre produktdesign med bestemmelser om udvidet producentansvar. Kommissionen vil undersøge løsningsmodeller og indsatsmuligheder for at nå frem til en mere sammenhængende rammepolitik for de forskellige arbejdsområder inden for produktpolitikken med disse arbejdsområders respektive bidrag til den cirkulære økonomi for øje Produktionsprocesser Selv for produkter eller materialer med et intelligent design kan en ineffektiv brug af ressourcer i produktionsprocesserne føre til tabte forretningsmuligheder og en betydelig affaldsproduktion. Primære råstoffer, herunder fornyelige råstoffer, vil stadig spille en vigtig rolle i produktionsprocesserne, også i en cirkulær økonomi. Der må i den forbindelse rettes opmærksomhed mod råstofproduktionens miljømæssige og sociale virkninger både i EU og i tredjelande. Kommissionen tilskynder derfor til bæredygtig sourcing af råstoffer på verdensplan eksempelvis gennem politiske dialoger, partnerskaber og handels 5 - og udviklingspolitikken. Industrien spiller en central rolle ved at afgive konkrete tilsagn om bæredygtig sourcing og samarbejde på tværs af værdikæder. Hver industrisektor har sine særtræk med hensyn til ressourceforbrug, affaldsproduktion og -håndtering. Kommissionen vil derfor dels fremme bedste praksis yderligere i en række industrisektorer gennem "referencedokumenter om den bedste tilgængelige teknik" (BREF-dokumenter), som skal afspejles i de af medlemsstaterne udstedte krav vedrørende tilladelser til industrianlæg, og dels fremme bedste praksis med hensyn til mineaffald. Med oprettelsen af den europæiske platform for ressourceeffektivitet 6 bistår Kommissionen ligeledes SMV'er med at drage fordel af forretningsmuligheder i relation til øget ressourceeffektivitet. Af eksempler på foranstaltninger på området kan nævnes erstatning af problematiske kemikalier eller fremme af SMV'ers adgang til innovative teknologier 7. Effektivitetsforbedringer og større udbredelse af EU's ordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) 8 og pilotprogrammet om miljøteknologikontrol (ETV) 9 kan også komme virksomheder og navnlig SMV'er til gode. Desuden er det vigtigt at fremme innovative industriprocesser. Med industriel symbiose åbnes der eksempelvis mulighed for, at én industris affald eller biprodukter kan blive rå- og 5 Navnlig strategien "handel og investering for alle", der blev vedtaget i oktober For at lette SMV'ers adgang til teknologiske servicecentre inden for centrale støtteteknologier. 8 Efter den igangværende kvalitetskontrol

6 hjælpestoffer for en anden. I sine reviderede forslag om affald foreslår Kommissionen muligheder for at lette denne praksis, og den vil indlede en dialog med medlemsstaterne med henblik på at sikre en fælles forståelse af reglerne om biprodukter. Genbrug af spildgas 10 er et andet eksempel på en innovativ proces. Et andet område med stort potentiale er genfremstilling 11. Det er allerede almindelig praksis i visse industrier, f.eks. fabrikanter af motorkøretøjer eller industrimaskiner, men kunne overføres til nye sektorer. EU støtter denne lovende udvikling gennem sit finansieringsprogram for forskning og innovation, Horisont , og med midler fra samhørighedspolitikken 13. Kommissionen vil indarbejde vejledning om bedste praksis for affaldshåndtering og ressourceeffektivitet i industrisektorer i referencedokumenterne om bedste tilgængelige teknik (BREF-dokumenter) 14 og vil udstede vejledning og fremme bedste praksis med hensyn til mineaffald. Kommissionen foreslår (i de reviderede lovgivningsforslag om affald) at præcisere reglerne om biprodukter for at lette industriel symbiose og bidrage til at skabe lige konkurrencevilkår i EU. 2. Forbrug Forbrugervalg truffet af millioner af forbrugere kan fremme eller hæmme den cirkulære økonomi. Disse valg præges af de oplysninger, som forbrugerne har adgang til, udvalget af og priserne på eksisterende produkter og de regler, der er på området. Denne fase er også udslagsgivende for at forebygge og mindske produktionen af husholdningsaffald. Forbrugerne i EU konfronteres med en mangfoldighed af mærker og miljøanprisninger og finder det ofte vanskeligt at skelne mellem produkter og stole på de tilgængelige oplysninger. Miljøanprisninger opfylder ikke altid kravene til pålidelighed, nøjagtighed og klarhed 15. Kommissionen samarbejder med interessenterne om at gøre miljøanprisninger mere troværdige, og den vil sørge for en bedre håndhævelse af de gældende regler, bl.a. gennem en ajourført vejledning om urimelig handelspraksis 16. Kommissionen er i færd med at afprøve metoden vedrørende produkters miljøaftryk 17, en metode til måling af miljøpræstationer, for at undersøge om den kan bruges til at måle eller formidle miljøoplysninger. Som led i en frivillig ordning tildeles EU-miljømærket til produkter, hvis miljøbelastning er nedbragt gennem hele deres livscyklus. Kommissionen vil undersøge mulighederne for at øge ordningens effektivitet og bidrag til den cirkulære økonomi Især CO En række faser i fremstillingsprocessen, hvormed udrangerede dele eller produkter bearbejdes med henblik på at oparbejde dem til samme stand som nye eller bedre med en tilsvarende garanti. 12 Call for Factories of the Future, 2014 call on industrial symbiosis, Dette vil finde sted inden for rammerne af de planlagte regelmæssige revisioner af BREF-dokumenterne. 15 Jf. consumer market study on environmental claims for non-food products: 16 I forbindelse med direktiv 2005/29/EF om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne. 17 COM(2013) 196 final. Afprøves pt. i pilotprojekter. Med forbehold af pilotprojekternes resultater vil Kommissionen overveje at benytte metoden vedrørende produkters miljøaftryk yderligere. 18 Efter den igangværende kvalitetskontrol. 6

7 Tidligere i år foreslog Kommissionen et forbedret energimærkesystem for husholdningsapparater og andre energirelaterede produkter, som vil gøre det lettere for forbrugerne at vælge de mest effektive produkter 19. Det foreslåede system vil også give mulighed for at give forbrugerne oplysninger om energirelaterede produkters miljøvenlighed 20, bl.a. deres holdbarhed. Prisen er en nøglefaktor, der påvirker indkøbsbeslutninger, både i værdikæden og for de endelige forbrugere. Medlemsstaterne tilskyndes derfor til at tilvejebringe incitamenter og anvende økonomiske instrumenter, som f.eks. skatter og afgifter, for at sikre, at produktpriserne i højere grad afspejler miljøomkostningerne. Aspekter vedrørende garantier, som f.eks. den lovbestemte garantiperiode og omvendt bevisbyrde 21, spiller også en vigtig rolle i forbrugspuslespillet, fordi de kan beskytte forbrugerne mod defekte produkter og bidrage til produkters holdbarhed og mulighed for reparation og dermed forhindre, at de kasseres. I EU findes der en toårig retsgaranti for fysiske varer, men der er fortsat problemer med implementeringen heraf. Kommissionen vil behandle sådanne spørgsmål, navnlig i forbindelse med sit kommende forslag om onlinesalg af varer. Den vil også evaluere de vigtigste retsakter på forbrugerområdet og overveje mulige forbedringer 22. Når først et produkt er købt, kan dets levetid forlænges gennem genbrug og reparation for således at undgå spild. Sektorerne for genbrug og reparation er arbejdskraftintensive og bidrager derfor til EU's beskæftigelsesdagsorden og sociale dagsorden. I dag findes der visse produkter, som ikke kan repareres på grund af deres design, eller fordi der ikke er adgang til reservedele eller reparationsoplysninger. Det fremtidige arbejde med miljøvenligt design af produkter (se afsnit 1.1) vil medvirke til at gøre produkterne mere holdbare og lettere at reparere. Især vil krav om adgang til reservedele og reparationsoplysninger (f.eks. gennem onlinereparationshåndbøger) blive taget i betragtning, herunder ved at undersøge muligheden for horisontale krav om tilvejebringelse af reparationsoplysninger. Planlagt forældelse kan ligeledes begrænse produkternes anvendelige levetid. Gennem et uafhængigt testprogram vil Kommissionen indlede arbejdet med at opspore sådan praksis og finde måder at tackle dem på. Dertil kommer, at de reviderede lovgivningsforslag om affald omfatter nye bestemmelser, der skal sætte skub i indsatsen for forberedelse med henblik på genbrug. Medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder spiller også en vigtig rolle med hensyn til at tilskynde til genbrug og reparation, og nogle har allerede taget initiativer på dette område. Der kan træffes andre foranstaltninger for at reducere mængden af husholdningsaffald. Dette gøres ofte mere effektivt på nationalt og lokalt plan, hvor foranstaltningerne i højere grad kan 19 COM(2015) På grundlag af data, som kan måles af markedsovervågningsmyndighederne, og som ikke har nogen væsentlige negative konsekvenser for mærkets forståelighed og effektivitet for forbrugerne. 21 I henhold til direktiv 99/44/EF skal sælger inden for de første seks måneder efter leveringen godtgøre, at den manglende overensstemmelse ikke eksisterede på leveringstidspunktet. Derefter påhviler bevisbyrden køberen. 22 I forbindelse med den kvalitetskontrol af forbrugerlovgivningen, der blev bebudet i Kommissionens arbejdsprogram 2015 (COM(2014) 910 final - bilag 3). 7

8 målrettes. Oplysningskampagner og økonomiske incitamenter 23 har vist sig at være særligt effektive. Kommissionen fremmer affaldsforebyggelse og genbrug gennem udveksling af oplysninger og bedste praksis og ved at yde finansiering fra samhørighedspolitikken til projekter på lokalt og regionalt plan, herunder interregionalt samarbejde. Innovative former for forbrug kan også støtte udviklingen af den cirkulære økonomi, f.eks. gennem udveksling af produkter eller infrastruktur (samarbejdsøkonomi), forbrug af tjenester snarere end produkter eller anvendelse af IT-platforme eller digitale platforme. Disse nye former for forbrug udvikles ofte af virksomhederne eller borgerne og fremmes på nationalt, regionalt og lokalt plan. Kommissionen støtter disse nye forretnings- og forbrugsmodeller gennem Horisont 2020 og med midler fra samhørighedspolitikken (se også afsnit 6). Som bebudet i strategien for det indre marked 24 vil den også udvikle en europæisk dagsorden for samarbejdsøkonomi. Offentlige indkøb tegner sig for en stor del af det europæiske forbrug (næsten 20 % af EU's BNP). De kan derfor spille en central rolle i den cirkulære økonomi, og Kommissionen vil fremme denne rolle gennem sin indsats inden for grønne offentlige indkøb 25, hvor kriterierne udvikles på EU-niveau og derefter anvendes af de offentlige myndigheder på frivillig basis. For det første vil Kommissionen sørge for, at der fremover lægges særlig vægt på aspekter, der er relevante for den cirkulære økonomi, såsom holdbarhed og mulighed for reparation, når den fastlægger eller ændrer kriterier. For det andet vil den opmuntre til, at de offentlige myndigheder i højere grad anvender disse kriterier 26 og overveje, hvordan grønne offentlige indkøb kan anvendes mere bredt i hele EU, navnlig med henblik på produkter eller markeder, der har stor relevans for den cirkulære økonomi. Endelig vil Kommissionen gå foran med et godt eksempel ved at sikre, at grønne offentlige indkøb så vidt muligt anvendes i dens egne indkøb, og ved at styrke anvendelsen af grønne offentlige indkøb i forbindelse med EU-finansiering. Kommissionen vil specifikt se nærmere på indførelsen af rimelige krav om holdbarhed og adgang til reparationsoplysninger og reservedele i sit arbejde med miljøvenligt design samt oplysninger om holdbarhed i forbindelse med kommende energimærkningsforanstaltninger. I de reviderede forslag om affald foreslår Kommissionen nye regler, som vil tilskynde til genbrugsaktiviteter. Kommissionen vil arbejde hen imod en bedre håndhævelse af garantierne på materielle produkter, undersøge eventuelle muligheder for forbedring og rette op på problemet med falske miljøanprisninger. 23 Såsom incitamentsordninger til kommuner eller "pay-as-you-throw"-ordninger, hvor husholdningerne (f.eks.) betaler efter den mængde af ikkegenanvendeligt affald, som de smider væk. 24 COM(2015) I overensstemmelse med det globale mål for bæredygtig udvikling om at fremme bæredygtige offentlige indkøb. 26 Bl.a. gennem målrettede uddannelsesordninger. 8

9 Kommissionen vil udarbejde et uafhængigt testprogram under Horisont 2020, der kan gøre det lettere at indkredse problemer i forbindelse med mulig planlagt forældelse. Relevante interessenter vil blive inddraget i dette arbejde, hvor det er relevant. Kommissionen vil gøre en indsats inden for grønne offentlige indkøb ved at fremhæve aspekter ved cirkulær økonomi i nye eller reviderede kriterier, støtte en større udbredelse af grønne offentlige indkøb og gå foran med et godt eksempel i sine egne indkøb og i forbindelse med EU-finansiering. 3. Affaldshåndtering Affaldshåndtering spiller en central rolle i den cirkulære økonomi, idet det er afgørende for, hvordan EU's affaldshierarki gennemføres i praksis. Affaldshierarkiet fastlægger en prioriteringsrækkefølge fra forebyggelse over forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse og energiudnyttelse til bortskaffelse, f.eks. i form af deponering. Formålet med dette princip er at fremme de muligheder, der giver det bedste samlede miljøresultat. Afhængigt af den måde, vi indsamler og håndterer vores affald på, kan det enten føre til en høj grad af genanvendelse og til, at værdifulde materialer geninvesteres i økonomien, eller til et ineffektivt system, hvor det meste af det genanvendelige affald ender på lossepladser eller forbrændes, med potentielt skadelige miljøvirkninger og store økonomiske tab til følge. For at opnå en høj grad af materialenyttiggørelse er det vigtigt at sende langsigtede signaler til offentlige myndigheder, virksomheder og investorer og at skabe de rette gunstige betingelser på EU-plan, herunder konsekvent håndhævelse af eksisterende forpligtelser. Alt affald bør tages i betragtning, hvad enten det kommer fra husholdninger, handelsvirksomheder, industri og minedrift (se afsnit 1.2) eller fra bygge- og anlægssektoren (se afsnit 5.4). I dag genanvendes kun omkring 40 % af det affald, der produceres af husholdninger i EU. Dette gennemsnit dækker over store forskelle mellem medlemsstater og regioner, idet genanvendelsesprocenten er helt oppe på 80 % i nogle områder, mens den er under 5 % i andre. Kommissionen fremsætter nye lovgivningsforslag om affald for at opstille en langsigtet vision for øget genanvendelse og mindre deponering af kommunalt affald, samtidig med at der tages hensyn til forskellene mellem medlemsstaterne. Forslagene tilskynder også til mere udstrakt brug af økonomiske instrumenter for at sikre sammenhængen med EU's affaldshierarki. De reviderede forslag om affald omfatter også skærpede genanvendelsesmål for emballagemateriale 27, hvilket vil styrke målene for kommunalt affald og forbedre håndteringen af emballageaffald i handels- og industrisektoren. Der er genanvendt mere emballageaffald (fra husholdninger samt industri- og handelssektoren) i EU siden indførelsen af EU-dækkende mål for papir-, glas-, plast-, metal- og træemballage 28, og der er potentiale for endnu mere genanvendelse, hvilket vil give både økonomiske og miljømæssige gevinster. 27 I forslaget vedrørende metaller vil der blive indført særskilte delmål for henholdsvis aluminium og jernholdigt metal

10 For at øge omfanget af genanvendelse af høj kvalitet er det nødvendigt at forbedre indsamlingen og sorteringen af affaldet. Indsamlings- og sorteringsordninger finansieres ofte delvis over ordninger for udvidet producentansvar, hvor producenterne betaler en del af omkostningerne ved indsamling og behandling. For at effektivisere disse ordninger foreslår Kommissionen mindstekrav vedrørende gennemsigtighed og omkostningseffektivitet. Medlemsstaterne og regionerne kan også anvende disse ordninger til andre affaldsstrømme som f.eks. tekstiler og møbler. De reviderede forslag om affald vil også tage fat på det centrale spørgsmål om beregningen af genanvendelsesprocenter. Dette er afgørende for at sikre sammenlignelige statistikker af høj kvalitet i hele EU, forenkle det nuværende system og fremme højere effektive genanvendelsesprocenter for særskilt indsamlet affald. Det er også vigtigt at fjerne hindringerne for den praktiske affaldshåndtering. Muligheden for at opnå højere genanvendelsesprocenter begrænses ofte af den administrative kapacitet, manglende investeringer i infrastruktur for særskilt indsamling og genanvendelse og utilstrækkelig brug af økonomiske instrumenter (f.eks. deponeringsafgifter og "pay as you throw"-ordninger). Skabelsen af overkapacitet i infrastrukturer til behandling af restaffald (herunder blandet affald) udgør også en stor udfordring. Der tages højde for disse hindringer i de nye lovgivningsforslag om affald, idet langsigtede og mellemliggende mål kombineres med muligheden for at give de lande, der står over for de største udfordringer, en længere frist til at øge omfanget af særskilt indsamling og genanvendelse, samtidig med at der kræves en gennemførelsesstrategi for at sikre, at der gøres fremskridt, og at der i tide gøres noget ved manglende gennemførelse. Kommissionen er også fast besluttet på at yde teknisk bistand til de medlemsstater, der har vanskeligheder med gennemførelsen, og at fremme udveksling af bedste praksis med lande og regioner, som har haft held til at forbedre deres affaldshåndtering. Kommissionen har allerede iværksat en række initiativer til at fremme overholdelsen og sikre en bedre gennemførelse af EU's affaldslovgivning, bl.a. inden for kommunalt eller farligt affald og særskilt indsamling, og for at øge bevidstheden på nationalt plan. Det nære samarbejde med medlemsstaterne vil blive intensiveret fremover og sigte mod at skabe større forbindelse mellem affaldslovgivningen og den bredere indsats til støtte for den cirkulære økonomi. EU's samhørighedspolitik spiller en afgørende rolle med hensyn til at afhjælpe manglen på investeringer i bedre affaldshåndtering og støtte anvendelsen af affaldshierarkiet 29. I de seneste to årtier er disse midler blevet anvendt bredt i hele EU til at udvikle infrastruktur for affaldshåndtering. Under det nuværende finansieringsprogram ( ) skal visse forhåndsbetingelser være opfyldt for at sikre, at nye investeringer i affaldssektoren er på linje med de affaldshåndteringsplaner, som medlemsstaterne har udarbejdet med henblik på at opfylde målene for genanvendelse. Det betyder, at der kun i ganske særlige tilfælde vil blive ydet finansiering til ny deponering (f.eks. hovedsageligt farligt affald, som ikke kan 29 Bl.a. gennem en innovativ tilgang. 10

11 nyttiggøres), og at der udelukkende vil blive ydet finansiering til nye behandlingsanlæg til restaffald, bl.a. forbrænding eller mekanisk-biologisk behandling, i begrænsede og velbegrundede tilfælde, hvor der ikke er risiko for overkapacitet, og hvor der tages fuldt ud hensyn til målene i affaldshierarkiet. Det ventes, at der alt i alt vil blive afsat 5,5 mia. EUR til affaldshåndtering under det nuværende finansieringsprogram. En anden hindring for bedre genanvendelsesprocenter er ulovlig transport af affald, både inden for EU og til tredjelande, som ofte resulterer i en økonomisk suboptimal og miljømæssigt uhensigtsmæssig behandling. I 2014 blev der vedtaget en revideret forordning om overførsel af affald 30, som vil gøre det lettere at opdage sådanne ulovlige overførsler. Kommissionen vil træffe yderligere foranstaltninger for at sikre en korrekt gennemførelse af forordningen. Opmærksomheden vil særligt blive rettet mod affaldsstrømme af høj værdi, f.eks. udrangerede køretøjer, for at forhindre tab af råstoffer. Derudover vil Kommissionen med henblik på at fremhjælpe genanvendelse af høj kvalitet i EU og andre steder fremme en frivillig certificeringsordning for behandlingsanlæg til visse centrale affaldstyper (bl.a. elektronisk affald og plast). Hvis affald ikke kan forebygges eller genanvendes, er det både ud fra et økonomisk og et miljømæssigt perspektiv i de fleste tilfælde langt mere hensigtsmæssigt at udnytte dets energiindhold frem for at deponere det. Konvertering af affald til energi kan derfor bidrage til og skabe synergieffekter med EU's energi- og klimapolitik, men det skal ledes af principperne i EU's affaldshierarki. Kommissionen vil se nærmere på, hvordan dette koncept kan optimeres, uden at det undergraver opnåelsen af bedre genbrugs- og genanvendelsesprocenter, samt hvordan energipotentialet udnyttes bedst muligt. Med henblik herpå vil Kommissionen vedtage et initiativ om konvertering af affald til energi inden for rammerne af energiunionen. Kommissionen vedtager sammen med denne handlingsplan reviderede lovgivningsforslag om affald, som navnlig indeholder: - langsigtede mål for genanvendelse af kommunalt affald og emballageaffald og for reduktion af deponering - bestemmelser til at fremme mere udstrakt brug af økonomiske instrumenter - generelle krav til ordninger for udvidet producentansvar - forenkling og harmonisering af definitioner og beregningsmetoder og den vil intensivere arbejdet med medlemsstaterne med at forbedre den praktiske affaldshåndtering, bl.a. for at undgå overkapacitet inden for behandling af restaffald. Kommissionen vil bistå medlemsstaterne og regionerne for at sikre, at investeringer under samhørighedspolitikken i affaldssektoren bidrager til opfyldelsen af målsætningerne i EU's affaldslovgivning og ledes i henhold til EU's affaldshierarki. 30 Forordning (EU) nr. 660/2014 af 15. maj

12 4. Fra affald til ressourcer: En styrkelse af markedet for sekundære råstoffer og genbrug af vand I en cirkulær økonomi kanaliseres genanvendelige materialer tilbage til økonomien i form af nye råstoffer og øger således forsyningssikkerheden. Disse "sekundære råstoffer" kan handles og overføres på samme måde som primære råstoffer fra traditionelle råstofforekomster. I dag udgør sekundære råstoffer stadig kun en lille del af de materialer, der anvendes i EU 31. Affaldshåndteringen har direkte indflydelse på mængden og kvaliteten af disse materialer, og det er derfor afgørende at træffe foranstaltninger til at forbedre denne håndtering (se afsnit 3). Der findes dog også andre hindringer, der begrænser væksten af dette vigtige marked og den frie cirkulation af disse materialer, og Kommissionen er i færd med at undersøge de væsentligste hindringer nærmere. I betragtning af konsekvenserne for det indre marked og forbindelsen til den eksisterende EU-lovgivning er det særlig vigtigt med en indsats på EU-niveau på dette område. En af de hindringer, som de erhvervsdrivende konfronteres med, når de vil anvende sekundære råstoffer, er usikkerheden vedrørende deres kvalitet. Da der ikke findes fælles EU-standarder, kan det være vanskeligt at fastslå graden af urenhed, eller hvorvidt produktet er egnet til genanvendelse af høj kvalitet (f.eks. for plast). Udviklingen af sådanne standarder bør øge tilliden til sekundære råstoffer og genanvendte materialer og således understøtte markedet. Kommissionen vil derfor påbegynde arbejdet med at fastlægge fælles EU-kvalitetsstandarder for sekundære råstoffer, hvor det er nødvendigt, i samråd med de berørte brancher. De reviderede lovgivningsforslag om affald fastsætter desuden mere harmoniserede regler til at fastslå, hvornår et sekundært råstof ikke længere bør betragtes juridisk som "affald" ved at skabe større klarhed om reglerne vedrørende "affaldsfasens ophør". Det vil skabe større klarhed og lige konkurrencevilkår for de erhvervsdrivende. Genanvendte næringsstoffer udgør en særskilt og vigtig kategori af sekundære råstoffer, som det er nødvendigt at udvikle kvalitetsstandarder for. De forefindes f.eks. i organisk affald og kan føres tilbage til jorden i form af gødning. En bæredygtig anvendelse heraf inden for landbruget mindsker behovet for mineralsk gødning, hvis produktion har negative miljøpåvirkninger og er afhængig af import af råfosfat, som er en begrænset ressource. Cirkuleringen af gødning baseret på genanvendte næringsstoffer hindres imidlertid af, at der er stor forskel på reglerne samt kvalitets- og miljøstandarderne i de forskellige medlemsstater. For at rette op på denne situation agter Kommissionen at foreslå en revision af EU-lovgivningen om gødningsstoffer. Det vil indebære nye foranstaltninger til at fremme anerkendelsen af organiske og affaldsbaserede gødningsstoffer i hele EU, som vil sætte gang i en bæredygtig udvikling af et EU-dækkende marked. I de seneste årtier er vandknapheden i nogle områder i EU steget med skadelige følger for vores miljø og økonomi. Foruden foranstaltninger til at forbedre vandeffektiviteten er genbrug af behandlet spildevand under sikre og omkostningseffektive forhold en værdifuld men 31 Med visse undtagelser, f.eks. stål og papir - f.eks. 5 % for plast. 12

13 underudnyttet metode til at øge vandforsyningen og lette presset på de overudnyttede vandressourcer i EU. Genbrug af vand i landbruget bidrager også til genanvendelse af næringsstoffer som erstatning for fast gødning. Kommissionen vil træffe en række foranstaltninger for at fremme genbrug af behandlet spildevand, herunder lovgivning om mindstekrav for genbrug af vand. Et andet særlig vigtigt aspekt ved udviklingen af markedet for sekundære råstoffer er tilknytningen til lovgivningen om kemikalier. Stadig flere kemiske stoffer viser sig at være sundheds- eller miljøskadelige og bliver underlagt restriktioner eller forbud. Disse stoffer kan imidlertid være til stede i produkter, der blev solgt, før restriktionerne blev indført, og nogle af disse produkter kan have en lang levetid, således at de sundhedsskadelige kemikalier undertiden kan findes i genanvendelsesstrømme. Det skaber især hindringer for små genanvendelsesanlæg, da det kan være meget bekosteligt at spore og fjerne sådanne stoffer. Fremme af ugiftige materialekredsløb og bedre sporing af problematiske kemikalier i produkter vil lette genanvendelsen og øge udbredelsen af sekundære råstoffer. Der skal ses nærmere på samspillet mellem affalds-, produkt- og kemikalielovgivningen i forbindelse med den cirkulære økonomi med henblik på at fastlægge den rette tilgang på EU-niveau for at tage fat på problemet med forekomsten af problematiske stoffer, mindske den unødvendige byrde for genanvendelsesanlæggene og fremme sporingen af og risikostyringen i forbindelse med kemikalier i genanvendelsesprocessen. Kommissionen vil derfor udvikle sin analyse og foreslå mulige tiltag til at nedbryde de unødvendige hindringer og samtidig bevare en høj grad af beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet. Dette arbejde vil indgå i den kommende EU-strategi for et ugiftigt miljø 32. Det er også yderst vigtigt at lette cirkulationen af sekundære råstoffer på tværs af grænserne for at sikre, at de nemt kan handles i hele EU. Indsatsen på dette område vil bl.a. omfatte en forenkling af formaliteterne ved passage af landegrænser ved hjælp af elektronisk dataudveksling. Kommissionen er i færd med at undersøge andre hindringer for den frie cirkulation af affald i EU. For at lette adgangen til data om sekundære råstoffer vil Kommissionen udvikle det nyligt indførte informationssystem om råstoffer yderligere og støtte forskning i råstofstrømme på tværs af EU. Den vil også understøtte forbedringen af datarapporteringen om overførsel af affald, bl.a. gennem anvendelse af de data, der er tilgængelige i forbindelse med grænseoverskridende elektronisk dataudveksling. En vigtig forudsætning for skabelsen af et dynamisk marked for sekundære råstoffer er tilstrækkelig efterspørgsel, der er baseret på anvendelsen af genanvendte materialer i produkter og infrastrukturer. Der er allerede stor efterspørgsel efter visse råstoffer (f.eks. papir eller metal), mens efterspørgslen for andre råstoffers vedkommende stadig er under udvikling. Den private sektor får en afgørende rolle med hensyn til at skabe efterspørgsel og bidrage til at forme forsyningskæder. En række industrielle og økonomiske aktører har allerede forpligtet sig offentligt til at sikre en vis mængde genanvendt indhold i de produkter, de markedsfører, både af bæredygtighedsmæssige og økonomiske hensyn. Dette bør fremmes yderligere, 32 Bebudet i det syvende miljøhandlingsprogram. 13

14 eftersom markedsdrevne initiativer kan være en hurtig metode til at opnå konkrete resultater. Offentlige myndigheder kan også medvirke til at øge efterspørgslen efter genanvendte materialer via deres offentlige indkøbspolitikker. - Kommissionen vil indlede arbejdet med at udvikle kvalitetsstandarder for sekundære råstoffer, hvor der er behov for det (navnlig for plast), og foreslår at styrke reglerne vedrørende "affaldsfasens ophør". - Kommissionen vil foreslå en revideret EU-forordning om gødningsstoffer, så det bliver lettere at anerkende organiske og affaldsbaserede gødningsstoffer i det indre marked og dermed støtte de organiske næringsstoffers rolle i den cirkulære økonomi. - Kommissionen vil træffe en række foranstaltninger til at lette genbrug af vand, herunder et lovgivningsforslag om mindstekrav for genbrugt vand, bl.a. med hensyn til kunstvanding og forøgelse af grundvandsressourcer. - Kommissionen vil udvikle analyser og foreslå mulige tiltag vedrørende samspillet mellem affalds-, produkt- og kemikalielovgivningen, herunder muligheder for at begrænse forekomsten af problematiske kemikalier og forbedre sporingen heraf i produkter. - Kommissionen vil udvikle det nyligt iværksatte informationssystem om råstoffer yderligere og støtte forskning i råstofstrømme på tværs af EU. 5. Prioriterede områder En række sektorer står over for særlige udfordringer i forbindelse med den cirkulære økonomi som følge af særlige omstændigheder ved deres produkter eller værdikæder, deres miljøaftryk eller afhængighed af materialer fra lande uden for Europa. Der bør tages hånd om disse sektorer på målrettet vis for at sikre, at der i fuldt omfang tages højde for samspillet mellem de forskellige faser af en cyklus i hele værdikæden Plast Det er vigtigt for omstillingen til en cirkulær økonomi at øge genanvendelsen af plast. Anvendelsen af plast i EU er steget støt, men mindre end 25 % af det indsamlede plastaffald genanvendes, og omkring 50 % deponeres. Store mængder plast ender også i havene, og 2030-målene for bæredygtig udvikling omfatter et mål om at forhindre og væsentligt reducere al slags havforurening, herunder havaffald. Mere intelligente indsamlings- og certificeringsordninger for indsamlere og sorteringsanlæg er afgørende for at lede genanvendelig plast væk fra lossepladser og forbrændingsanlæg og over til genanvendelse. Forekomsten af farlige kemiske tilsætningsstoffer kan volde tekniske problemer, og nye innovative plasttyper giver anledning til nye spørgsmål, bl.a. for så vidt angår bionedbrydeligheden af plast. Udviklingen af nye plasttyper kan dog også bidrage til den cirkulære økonomi ved at sikre en bedre fødevareopbevaring, forbedre genanvendeligheden af plast eller nedbringe vægten af de materialer, der bruges i køretøjer. For at behandle disse komplekse og vigtige spørgsmål vil Kommissionen udarbejde en strategi, som tager fat på de udfordringer, der er forbundet med plast i hele værdikæden, og 14

15 som tager højde for hele produkterne livscyklus 33. Kommissionen vil også tage skridt til at opfylde målet om væsentligt at nedbringe mængden af havaffald 34. I forbindelse med gennemgangen af direktivet om modtagelsesfaciliteter i havne 35 i 2016 vil Kommissionen også behandle spørgsmålet om havaffald fra skibe og undersøge mulighederne for at øge leveringen af havaffald til modtagelsesfaciliteter i havne og sikre den tilstrækkelige behandling heraf. En række andre elementer i denne handlingsplan vil også medvirke til at øge genanvendelsen af plast, herunder miljøvenligt design (afsnit 1.1), EU-mål for genanvendelse af plastemballage (afsnit 3), kvalitetsstandarder og tiltag til fremme af grænseoverskridende handel med genanvendelig plast (afsnit 4). - Kommissionen vil vedtage en strategi om plast i den cirkulære økonomi, der skal tage hånd om emner som genanvendelighed, bionedbrydelighed og tilstedeværelsen af farlige stoffer i visse former for plast samt havaffald. - Kommissionen foreslår i de reviderede lovgivningsforslag om affald et mere ambitiøst mål for genanvendelse af plastemballage Madspild Madspild vækker stigende bekymring i Europa. Produktion, distribution og opbevaring af mad tærer på naturressourcerne og genererer miljøpåvirkninger. Disse miljøpåvirkninger øges, når der kasseres fødevarer, som stadig er spiselige, og det forårsager økonomiske tab for forbrugere og økonomien. Madspild har også et vigtigt socialt aspekt: Det bør gøres lettere at donere fødevarer, der stadig er spiselige, men som af logistiske eller markedsføringsmæssige årsager ikke kan udnyttes erhvervsmæssigt. I september 2015 vedtog De Forenede Nationers Generalforsamling som led i 2030-målene for bæredygtig udvikling et mål om at halvere madspild pr. indbygger i detail- og forbrugerleddet og mindske madspild i produktions- og forsyningskæderne. EU og medlemsstaterne er fast besluttet på at nå dette mål. Madspild finder sted i hele værdikæden: ved produktion og levering, i butikker, restauranter, cateringvirksomheder og i hjemmet. Det gør det særlig vanskeligt at kvantitetsbestemme. Der findes i øjeblikket ingen harmoniseret og pålidelig metode til at måle madspild i EU, hvilket gør det endnu sværere for de offentlige myndigheder at vurdere omfanget, oprindelsen og udviklingen heraf over tid. Det er vigtigt at få løst måleproblematikken for at få en bedre forståelse af problemet, en sammenhængende overvågning og indberetning samt en effektiv udveksling af god praksis i hele EU. Kommissionen vil i tæt samarbejde med medlemsstaterne og interessenter udarbejde en fælles EU-metode til at måle madspild. Det er afgørende, at medlemsstater, regioner, byer og virksomheder i værdikæden gør en indsats for at forhindre madspild og håndterer de forskellige situationer på tværs af lande og 33 Strategien vil indeholde en opfølgning af Grønbogen om plasticaffald. 34 I sin meddelelse "Omstilling til en cirkulær økonomi: et program for et Europa uden affaldsproduktion" foreslår Europa-Kommissionen et ambitiøst mål om at reducere mængden af havaffald med 30 % inden 2020 for de ti mest almindelig typer strandaffald og for fiskeredskaber, der findes til søs (i den forbindelse tilpasses listen til hver enkelt af de fire havregioner i EU). Der arbejdes allerede på at nå dette mål i Europa /59/CE 15

16 regioner. Der er behov for oplysningskampagner for at ændre vores adfærd. Kommissionen støtter bevidstgørelsesforanstaltninger på nationalt, regionalt og lokalt niveau og formidlingen af god praksis inden for forebyggelse af madspild 36. Kommissionen vil også oprette en platform om madspild, der samler medlemsstaterne og alle aktører i fødevarekæden. Platformen vil støtte opfyldelsen af målet for nedbringelse af madspild som led i målene for bæredygtig udvikling gennem passende tiltag, inddragelsen af interessenter, udveksling af værdifuld og vellykket innovation samt relevant benchmarking. EU's indsats er også vigtig på de områder, hvor der kan forekomme madspild som følge af den måde, hvorpå EU-lovgivningen fortolkes eller gennemføres. Det gælder reglerne for fødevaredonationer til fødevarebanker og brugen af sikre usolgte fødevarer som en ressource i foderstoffer Kommissionen vil træffe foranstaltninger på disse to områder. Et andet område, hvor det kan være nødvendigt at gøre en indsats, er datomærkning, især "bedst før"-datoen. Det kan misforstås som en udløbsdato og føre til, at sikker og spiselig mad smides ud. Kommissionen vil undersøge mulighederne for at fremme en bedre anvendelse og forståelse af datomærkning blandt de forskellige aktører i fødevarekæden. EU har også vedtaget foranstaltninger for at forhindre, at spisefisk smides tilbage i havet fra fiskerfartøjer 37. For at bidrage til opfyldelsen af målet for bæredygtig udvikling om madspild og opnå det størst mulige bidrag fra aktørerne i fødevareforsyningskæden vil Kommissionen: - udvikle en fælles EU-metode til at måle madspild og fastlægge relevante indikatorer. Den vil oprette en platform, der inddrager medlemsstater og interessenter for at bidrage til opfyldelsen af målet for bæredygtig udvikling om madspild ved at udveksle bedste praksis og evaluere de fremskridt, der gøres over tid. - træffe foranstaltninger til at præcisere EU-lovgivningen vedrørende affald, fødevarer og foderstoffer, og gøre det lettere at donere fødevarer og anvende tidligere fødevarer og biprodukter fra fødevarekæden i foderproduktionen, uden at det går ud over fødevare- og fodersikkerheden og - undersøge mulighederne for at forbedre anvendelsen af datomærkning blandt aktørerne i fødevarekæden og forbrugernes forståelse heraf, navnlig "bedst før"-mærkningen Kritiske råstoffer Kritiske råstoffer har både stor økonomisk betydning for EU og er sårbare over for forsyningsafbrydelser 38. I visse tilfælde har udvindingen heraf også væsentlige miljøpåvirkninger. De findes ofte i elektroniske enheder 39. Den nuværende meget lave genanvendelsesprocent for disse materialer betyder, at der går væsentlige økonomiske Artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik. 38 Europa-Kommissionen har opstillet en liste over råstoffer af kritisk betydning på: De omfatter for eksempel sjældne jordarter og andre ædelmetaller, men også fosfor. 39 Som for eksempel sjældne jordarter i elektroniske skærme eller ædelmetaller i trykte kredsløbskort. 16

17 muligheder tabt. Derfor er en øget nyttiggørelse af kritiske råstoffer én af de udfordringer, der skal tackles i forbindelse med omstillingen til en mere cirkulær økonomi. Gældende EU-lovgivning tilskynder til genanvendelsen af elektronisk affald, herunder gennem obligatoriske mål 40, men det er kun en genanvendelse af høj kvalitet, der kan sikre nyttiggørelsen af kritiske råstoffer. En af udfordringerne er indsamlingen, demonteringen og genanvendelsen af produkter, der indeholder sådanne materialer. Det vil være afgørende at forbedre de elektroniske enheders genanvendelighed gennem produktdesignet (se afsnit 1.1) for dermed at forbedre genanvendelsesprocessens økonomiske levedygtighed. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at fremme genanvendelsen af kritiske råstoffer i sine reviderede forslag om affald. Andre hindringer omfatter den utilstrækkelige informationsudveksling mellem producenter af elektroniske produkter og genanvendelsesvirksomheder, manglen på genanvendelsesstandarder og manglende oplysninger for økonomiske operatører om potentialet for genanvendte kritiske råstoffer. Sådanne materialer kunne også nyttiggøres på lossepladser (bl.a. fra kasserede elektroniske enheder) eller i visse tilfælde fra mineaffald. Kommissionen udvikler F&I-programmer samt udveksling af data og oplysninger og vil fremme bedste praksis om alle disse spørgsmål. For at sikre en sammenhængende og effektiv tilgang, skabe vigtige datakilder og indkredse muligheder for yderligere tiltag vil Kommissionen udarbejde en rapport om kritiske råstoffer i den cirkulære økonomi. - Kommissionen vil træffe en række foranstaltninger, der skal fremme nyttiggørelsen af kritiske råstoffer, og udarbejde en rapport, der indeholder bedste praksis og mulighederne for yderligere tiltag. - Kommissionen tilskynder også medlemsstaterne til at gøre en indsats på dette område i sine reviderede forslag om affald Byggeri og nedrivning Hvad mængde angår er byggeri og nedrivning blandt de største affaldskilder i Europa. Mange af materialerne kan genanvendes eller genbruges, men der er stor forskel på genbrugs- og genanvendelsesprocenterne i EU. Bygningssektoren spiller også en rolle i bygningers og infrastrukturers miljøpræstationer gennem deres levetid. Der er fastsat et obligatorisk EU-mål, som fremmer genanvendelsen af bygnings- og nedrivningsaffald 41, men der er fortsat praktiske udfordringer, der skal tackles, hvis affaldshåndteringen i sektoren skal blive bedre. For eksempel bliver værdifulde materialer ikke altid identificeret, indsamlet særskilt eller tilstrækkelig nyttiggjort. Kommissionen vil derfor udvikle målrettede retningslinjer for nedrivningssteder, herunder for behandlingen af farligt affald, og fremmer sorteringsordninger for bygnings- og nedrivningsaffald i sine

18 reviderede forslag om affald. Den vil bidrage til at udbrede bedste praksis ved at udvikle frivillige genanvendelsesprotokoller baseret på de højeste fælles standarder for hver affaldsstrøm. Kommissionen foretager også i øjeblikket en undersøgelse for at afdække hindringer og drivkræfter for genanvendelsen af bygnings- og nedrivningsaffald og bedste praksis på området. Da bygninger har en lang levetid, er det vigtigt at fremme designforbedringer, der vil reducere deres miljøpåvirkninger og øge holdbarheden og genanvendeligheden af deres komponenter. Kommissionen vil udvikle indikatorer for at vurdere en bygnings miljøpræstationer gennem hele dens livscyklus 42 og fremme anvendelsen heraf for bygningsprojekter i store demonstrationsprojekter og vejledninger om grønne offentlige udbud. - Kommissionen vil træffe en række foranstaltninger for at sikre nyttiggørelsen af værdifulde ressourcer og en passende affaldshåndtering i bygnings- og nedrivningssektoren og for at lette vurderingen af bygningers miljøpræstationer Biomasse og biobaserede produkter Biobaserede materialer, dvs. de materialer, der er baseret på biologiske ressourcer (f.eks. træ, afgrøder eller fibre), kan anvendes til en lang række produkter (bygninger, møbler, papir, fødevarer, tekstiler, kemikalier m.m.) og energiforbrug (f.eks. biobrændstoffer). Bioøkonomien skaber således alternativer til produkter og energi baseret på fossile stoffer og kan bidrage til den cirkulære økonomi. Biobaserede materialer kan også være fordelagtige med hensyn til deres genanvendelighed, bionedbrydelighed eller komposterbarhed. Til gengæld skal der ved anvendelsen af biologiske ressourcer tages højde for deres miljøpåvirkninger i hele livscyklussen og en bæredygtig sourcing. Deres mange anvendelsesmuligheder kan også skabe konkurrence om dem, og det kan lægge pres på arealanvendelsen. Kommissionen vil undersøge bidraget fra sin bioøkonomiske strategi fra til den cirkulære økonomi og overveje at ajourføre den, hvis det er nødvendigt. I en cirkulær økonomi bør der, når det er relevant, tilskyndes til en kaskadeanvendelse af fornyelige ressourcer, der har flere genbrugs- og genanvendelseskredsløb. Biobaserede materialer, som for eksempel træ, kan anvendes på mange måder, og det kan genbruges og genanvendes flere gange. Det skal sammenholdes med anvendelsen af affaldshierarkiet (også for fødevarer, se afsnit 5.2) og mere generelt med de muligheder, der giver det bedste samlede miljøresultat. Nationale foranstaltninger, såsom ordninger for udvidet producentansvar for møbler og træemballage eller særskilt indsamling af træ, kan have en positiv indvirkning. Kommissionen vil arbejde på at indkredse og udveksle bedste praksis i denne sektor og fremme innovation. De reviderede lovgivningsforslag om affald indeholder også et obligatorisk EU-mål for genanvendelse af træemballageaffald. Desuden vil Kommissionen 42 I medfør af Meddelelse om muligheder for ressourceeffektivitet i bygningssektoren. 43 COM(2012)

19 fremme synergier med den cirkulære økonomi, når den undersøger bioenergisektorens bæredygtighed i forbindelse med energiunionen. Den biobaserede sektor har også vist sit potentiale for innovation med nye materialer, kemikalier og processer, der kan være en integreret del af den cirkulære økonomi. Realiseringen af dette potentiale afhænger navnlig af, om der investeres i integrerede bioraffinaderier, der kan behandle biomasse og bioaffald for forskellige slutbrugere. Gennem sine forskningsmidler støtter EU sådanne investeringer og andre innovative projekter, der er baseret på bioøkonomi Kommissionen vil fremme en effektiv anvendelse af biobaserede ressourcer ved hjælp af en række foranstaltninger, herunder vejledning og udbredelse af bedste praksis vedrørende kaskadeanvendelse af biomasse og støtte til innovation inden for bioøkonomi. - De reviderede lovgivningsforslag om affald indeholder et mål for genanvendelse af træemballage og en bestemmelse, der skal sikre særskilt indsamling af bioaffald. 6. Innovation, investeringer og andre horisontale foranstaltninger Omstillingen til en cirkulær økonomi er en systemisk ændring. Foruden målrettede tiltag, der berører de enkelte faser i værdikæden og nøglesektorer, er det nødvendigt at skabe grundlaget for, at den cirkulære økonomi kan blomstre, og ressourcerne mobiliseres. Innovation kommer til at spille en afgørende rolle i denne systemiske ændring. For at kunne revurdere vores produktions- og forbrugsmønstre og omdanne affald til produkter med høj merværdi har vi brug for nye teknologier, processer, tjenester og forretningsmodeller, der kan forme vores økonomi og samfund i fremtiden. Derfor vil forsknings- og innovationsstøtte blive en afgørende faktor i indsatsen for denne omstilling. Det vil også styrke EU-industriens konkurrenceevne og moderniseringen heraf. Horisont 2020-arbejdsprogrammet indeholder et større initiativ, "Industri 2020 i den cirkulære økonomi", hvor der afsættes mere end 650 mio. EUR til innovative demonstrationsprojekter, som støtter målene i den cirkulære økonomi og EU's industrielle konkurrenceevne i en lang række industri- eller serviceaktiviteter, herunder forarbejdningsindustrier, fremstillingsvirksomheder og nye forretningsmodeller. Der foretages også en undersøgelse af et pilotforsøg, der skal hjælpe innovatorer, som er stødt på lovgivningsmæssige hindringer (f.eks. tvetydige retlige bestemmelser), med at indgå aftaler med interessenter og offentlige myndigheder (innovationsaftaler). Dette initiativ skal ses i forlængelse af en lang række eksisterende Horisont 2020-programmer, der støtter innovative projekter, som er relevante for den cirkulære økonomi inden for bl.a. affaldsforebyggelse og -håndtering, madspild, genfremstilling,

20 bæredygtig forarbejdningsindustri, industriel symbiose og bioøkonomi 45. Disse vil blive suppleret med gennemførelsen af handlingsplanen for økoinnovation 46. Der er også vigtige muligheder for finansiering af forskning og innovation i samhørighedspolitikken. Den cirkulære økonomi er en af de prioriteter, som medlemsstaterne og regionerne har fremhævet i deres strategier for intelligent specialiserings 47. Kommissionen vil stille yderligere støtte til rådighed for dem, herunder via platformen for intelligent specialisering. Udviklingen af den cirkulære økonomi vil også kræve offentlige og private finansieringskilder for at opnå flere forbedrede teknologier og processer, udvikle infrastrukturer og øge samarbejdet mellem aktørerne i værdikæden. En væsentlig del af støtten til disse mål vil komme fra EU-finansieringsprogrammer, som for eksempel samhørighedspolitikken, Life og Cosme. Midlerne under samhørighedspolitikken er eksempelvis rettet mod et stigende antal programmer, der støtter den cirkulære økonomi, herunder støtte til genbrug og reparation, bedre produktionsprocesser, produktdesign og SMV'er 48. Kommissionen vil i den sammenhæng hjælpe medlemsstater, regioner og lokale myndigheder med at styrke deres tilgang til den cirkulære økonomi gennem målrettet opsøgende arbejde. Private midler skal rettes mod de nye muligheder, der skabes af den cirkulære økonomi. For den finansielle sektor kan sådanne projekter afvige væsentligt fra sædvanlig praksis. Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) er et instrument, der kan anvendes til at finansiere sådanne investeringer. Sammen med Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning vil Kommissionen med opsøgende arbejde tilskynde til indsendelse af finansieringsansøgninger og støtte udviklingen af projekter og investeringsplatforme, der er relevante for den cirkulære økonomi, bl.a. inden for genanvendelse af plast eller mineraler. Der vil blive arbejdet på at udvikle tværsektorielle klynger og samle ressourcer for at udforme projekter med en europæisk dimension 49. Endvidere kan projekter inden for den cirkulære økonomi få støtte fra EIB i form af rådgivnings- og finansieringsredskaber under InnovFin-programmet 50. Kommissionen er også i færd med at vurdere muligheden for at oprette en platform med EIB og nationale banker for at støtte finansieringen af den cirkulære økonomi. SMV'er, herunder sociale virksomheder, vil yde et væsentligt bidrag til den cirkulære økonomi, idet de er særligt aktive inden for områder som genanvendelse, reparation og 45 Horisont 2020-arbejdsprogrammet for , indkaldelser til fokusområdet "Waste: a resource to re-use, recycle, and recovery raw materials", det syvende rammeprogram under miljøtemaet, indkaldelser vedrørende ressourceeffektivitet 2013, Kommissionen vil udvide anvendelsesområdet for InnovFin-instrumentet for at sikre, at en bredere vifte af innovative projekter inden for den cirkulære økonomi kan modtage finansiering. 20

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 SWD(2014) 208 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 COM(2014) 397 final ANNEX 1 BILAG til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, 94/62/EF om emballage og emballageaffald,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV. om ændring af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald. (EØS-relevant tekst)

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV. om ændring af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald. (EØS-relevant tekst) EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.12.2015 COM(2015) 596 final 2015/0276 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald (EØS-relevant

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.6.2011 SEK(2011) 763 endelig ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2.12.2011 2011/0156(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Udvalget om

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.11.2013 COM(2013) 781 final 2013/0387 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode DA DA BEGRUNDELSE

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Energi-, Klima- og Forsyningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til:

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.12.2009 KOM(2009)693 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om situationen

Læs mere

KOMMISSIONENS SVAR PÅ REVISIONSRETTENS SÆRBERETNING "MÅLRETNING AF STØTTE TIL MODERNISERING AF LANDBRUGSBEDRIFTER"

KOMMISSIONENS SVAR PÅ REVISIONSRETTENS SÆRBERETNING MÅLRETNING AF STØTTE TIL MODERNISERING AF LANDBRUGSBEDRIFTER EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.4.2012 COM(2012) 166 final KOMMISSIONENS SVAR PÅ REVISIONSRETTENS SÆRBERETNING "MÅLRETNING AF STØTTE TIL MODERNISERING AF LANDBRUGSBEDRIFTER" KOMMISSIONENS SVAR PÅ

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Notat J.nr. MST-771-00018 Ref. JESJU/LLN/KAVJE Den 8. september 2010 NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 7. marts 2002

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 7. marts 2002 Europaudvalget 2001-02 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 427 Offentligt Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Europaudvalget

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ARBEJDSDOKUMENT. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. 30. marts 2004

EUROPA-PARLAMENTET ARBEJDSDOKUMENT. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. 30. marts 2004 EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 30. marts 2004 ARBEJDSDOKUMENT om registrering, vurdering, godkendelse og begrænsning af kemiske stoffer (REACH), om oprettelse

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0134 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0134 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0134 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.3.2016 SWD(2016) 56 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling December 2015. Teknik-

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER KOMMISSIONEN

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER KOMMISSIONEN 28.3.2009 Den Europæiske Unions Tidende L 82/3 II (Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) AFGØRELSER

Læs mere

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald v/suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Konference Fossil frit Thy den 21. juni 2012 Disposition Ressourceeffektivt Europa Ressourceeffektivitet og organisk affald

Læs mere

Hermed følger til delegationerne dokument - D038860/02.

Hermed følger til delegationerne dokument - D038860/02. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. juli 2015 (OR. en) 10889/15 ENV 485 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 10. juli 2015 til: Komm. dok. nr.: D038860/02 Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0571 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0571 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0571 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16-11-2010 OK 4/0405-0300-0037 /JH Kommissionens grønbog om øget anvendelse af elektronisk baserede offentlige

Læs mere

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET

Læs mere

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 256 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Tysklands nationale reformprogram for 2015

Læs mere

5560/14 ADD 1 lao/js/mc 1 DG E 2 A

5560/14 ADD 1 lao/js/mc 1 DG E 2 A RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 17. marts 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2011/0398 (COD) 5560/14 ADD 1 AVIATION 15 ENV 52 CODEC 149 UDKAST TIL RÅDETS BEGRUNDELSE Vedr.: Rådets førstebehandlingsholdning

Læs mere

En corporate governance-ramme for europæiske virksomheder

En corporate governance-ramme for europæiske virksomheder P7_TA(2012)0118 En corporate governance-ramme for europæiske virksomheder Europa-Parlamentets beslutning af 29. marts 2012 om en corporate governance-ramme for europæiske virksomheder (2011/2181(INI))

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.6.2010 KOM(2010)280 endelig 2010/0168 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om obligatorisk anvendelse af FN/ECE-regulativ nr. 100 i forbindelse med godkendelse af motorkøretøjer

Læs mere

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 245 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. april 2014 Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige

Læs mere

Konference for skuemestre, LUU-medlemmer og skolerepræsentanter ejendomsserviceteknikeruddannelsen. Onsdag d. 29. august 2012 i Middelfart Lovgivningen på miljøområdet (samt et bud på udviklingen de kommende

Læs mere

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2013 COM(2013) 911 final 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN DA DA 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra

Læs mere

10456/14 bb/bmc/ams/hsm 1 DGB 1 B

10456/14 bb/bmc/ams/hsm 1 DGB 1 B RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 10. juni 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2014/0014 (COD) 2014/0013 (NLE) 10456/14 AGRI 406 AGRIFIN 90 AGRIORG 96 CODEC 1393 NOTE fra: til: Formandskabet

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.8.2012 COM(2012) 430 final 2012/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af EU's holdning med henblik på revisionen af det internationale telekommunikationsreglement

Læs mere

Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren

Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren Building Green 2016 Kontorchef Camilla Bjerre Søndergaard Globalt Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur Mål 11: Bæredygtige byer og samfund

Læs mere

Hovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1

Hovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1 Side 1 af 25 Hovedplanen Side 2 af 25 Side 3 af 25 1 Forord 2 Indledning 2.1 Rammerne for affaldsplanen 3 Affaldsplanens opbygning 4 Haderslev Kommunes målsætninger 4.1 Målsætninger for perioden 2009-2012

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.10.2015 COM(2015) 494 final 2015/0238 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om bemyndigelse af Det Forenede Kongerige til fortsat at anvende en særlig

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 21.11.23 KOM(23) 71 endelig 23/275 (CNS) BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om produktionstendenserne i de forskellige medlemsstater og virkningen

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0661 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 6.11.2006 KOM(2006) 661 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET

Læs mere

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 339 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Nederlandenes nationale reformprogram for

Læs mere

Reparation og genbrug skal være er trendy

Reparation og genbrug skal være er trendy Reparation og genbrug skal være er trendy Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i kemikalier, Det Økologiske Råd 26. oktober 2015, Tølløse Det Økologiske Råd Miljøorganisation der arbejder for at fremme bæredygtig

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enhed/Kontor: Fødevarestyrelsen/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-0104/Dep. sagsnr. 11757 Den 28. september 2011 FVM 929 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 17.9.2008 ARBEJDSDOKUMENT om omsætning, gennemførelse og håndhævelse af direktivet om vildledende og sammenlignende reklame

Læs mere

Meddelelsen indeholder ikke umiddelbart forslag, der påvirker dansk ret.

Meddelelsen indeholder ikke umiddelbart forslag, der påvirker dansk ret. Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 58 Offentligt Notat Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Mod

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0824 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0824 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0824 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.12.2004 KOM(2004) 824 endelig. KOMMISSIONENS ENDELIGE RAPPORT TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Samlenotat (Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi FORELØBIG 2001/0291(COD)

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi FORELØBIG 2001/0291(COD) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi 11. april 2002 FORELØBIG 2001/0291(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Industripolitik,

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på varer af ædle metaller

Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på varer af ædle metaller EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERV OG INDUSTRI Vejledning 1 Bruxelles, den 1. februar 2010 - Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på varer af ædle metaller 1. INDLEDNING

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Grønbog

Læs mere

ZA5896. Flash Eurobarometer 388 (Attitudes of Europeans towards Waste Management and Resource Efficiency) Country Questionnaire Denmark

ZA5896. Flash Eurobarometer 388 (Attitudes of Europeans towards Waste Management and Resource Efficiency) Country Questionnaire Denmark ZA896 Flash Eurobarometer 88 (Attitudes of Europeans towards Waste Management and Resource Efficiency) Country Questionnaire Denmark FL 88 - Waste and Resource Efficiency - DK D Hvad er din alder? (SKRIV

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond. Læs denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet.

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond. Læs denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Læs denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond er at ruste

Læs mere

14209/17 ipj 1 DG E - 1C

14209/17 ipj 1 DG E - 1C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. november 2017 (OR. en) 14209/17 CULT 139 DIGIT 238 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 12980/17

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 17.12.2014

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 17.12.2014 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.12.2014 C(2014) 9656 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 17.12.2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om systemer, der fastholder kvæg drejet om på ryggen eller i enhver anden unaturlig stilling

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om systemer, der fastholder kvæg drejet om på ryggen eller i enhver anden unaturlig stilling EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.2.2016 COM(2016) 48 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om systemer, der fastholder kvæg drejet om på ryggen eller i enhver anden unaturlig

Læs mere

Affald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014

Affald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014 Affald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014 Hvad er affald? Hvad er ressourcer? Affald er det der ikke har økonomisk værdi Affald er det vi ikke

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. oktober 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. oktober 2015 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. oktober 2015 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2015/0238 (NLE) 13028/15 FISC 125 FORSLAG fra: modtaget: 12. oktober 2015 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi

Læs mere

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020 FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,

Læs mere

KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING "FOREBYGGES OG PÅVISES MOMSUNDDRAGELSE VED KONTROLLEN AF TOLDPROCEDURE 42?

KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING FOREBYGGES OG PÅVISES MOMSUNDDRAGELSE VED KONTROLLEN AF TOLDPROCEDURE 42? EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.11.2011 KOM(2011) 733 endelig KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING "FOREBYGGES OG PÅVISES MOMSUNDDRAGELSE VED KONTROLLEN AF TOLDPROCEDURE

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.3.2012 SWD(2012) 65 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Budgetudvalget 13.2.2015 2015/2032(BUD) UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0231 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0231 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0231 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.5.2015 COM(2015) 231 final 2015/0118 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om ændring af beslutning 2009/790/EF

Læs mere

Reparation og genbrug af elektronik skal være trendy

Reparation og genbrug af elektronik skal være trendy Reparation og genbrug af elektronik skal være trendy Lone Mikkelsen, senior rådgiver Kemikalier Det Økologiske Råd 4. november 2014, DAKOFA-konference Det Økologiske Råd Miljøorganisation der arbejder

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0635 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0635 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0635 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.11.2009 KOM(2009) 635 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 35 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 35 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 35 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Færre omkostninger ved udbygning af højhastighedsnet

Læs mere

Grundnotat om. Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg

Grundnotat om. Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 2 Offentligt Notat SKATTEMINISTERIET Departementet Skatte- og Afgiftsadministration 17. april 2008 8. april 2008 J.nr. 2008-251-0070 Grundnotat om Europa-Kommissionens

Læs mere

VEDTAGNE TEKSTER. Forenet i mangfoldighed. fra mødet. torsdag den 3. februar 2011 EUROPA - PARLAMENTET 2010-2011

VEDTAGNE TEKSTER. Forenet i mangfoldighed. fra mødet. torsdag den 3. februar 2011 EUROPA - PARLAMENTET 2010-2011 EUROPA - PARLAMENTET 2010-2011 VEDTAGNE TEKSTER fra mødet torsdag den 3. februar 2011 P7_TA-PROV(2011)02-03 FORELØBIG UDGAVE PE 457.803 DA Forenet i mangfoldighed DA P7_TA-PROV(2011)0037 Affald af elektrisk

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0083 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0083 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0083 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.3.2009 KOM(2009) 83 endelig/2 2009/0035 (COD) CORRIGENDUM Annule et remplace le document COM(2009)

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE KORT KONSEKVENSANALYSE. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE KORT KONSEKVENSANALYSE. Ledsagedokument til DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.7.2010 SEK(2010) 851 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE KORT KONSEKVENSANALYSE Ledsagedokument til forslag til Rådets forordning om statsstøtte

Læs mere

ADDENDUM TIL UDKAST TIL PROTOKOL 1 2281. samling i Rådet (SUNDHED) den 29. juni 2000 i Luxembourg

ADDENDUM TIL UDKAST TIL PROTOKOL 1 2281. samling i Rådet (SUNDHED) den 29. juni 2000 i Luxembourg RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 10. juli 2000 (28.07) (OR. fr) 9895/00 ADD 1 LIMITE PV/CONS 46 SAN 76 ADDENDUM TIL UDKAST TIL PROTOKOL 1 Vedr.: 2281. samling i Rådet (SUNDHED) den 29. juni

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,

Læs mere

Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Ét år efter Papirversion af en online-undersøgelse http://www.cor.europa.

Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Ét år efter Papirversion af en online-undersøgelse http://www.cor.europa. Direktoratet for Rådgivende Funktioner Enhed 3 Netværk & Subsidiaritet DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Et år efter Spørgeskema Frist

Læs mere

HOLDNINGSPAPIR CIRKULÆR ØKONOMI EU

HOLDNINGSPAPIR CIRKULÆR ØKONOMI EU HOLDNINGSPAPIR CIRKULÆR ØKONOMI CIRKULÆR ØKONOMI Side 2 af 8 CIRKULÆR ØKONOMI- PAKKEN HERUNDER REVISIONEN AF SEKS AFFALDSDIREKTIVER CIRKULÆR ØKONOMI Side 3 af 8 Indledende bemærkninger 's affaldslovgivning

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.7.2010 SEK(2010) 934 endelig C7-0204/10 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Ledsagedokument til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 22. juli 2011 (25.07) (OR. en) 13097/11 ENV 626 ENT 170

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 22. juli 2011 (25.07) (OR. en) 13097/11 ENV 626 ENT 170 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 22. juli 2011 (25.07) (OR. en) 13097/11 ENV 626 ENT 170 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget den: 15. juli 2011 til: Generalsekretariatet for Rådet

Læs mere

Sag T-241/01. Scandinavian Airlines System AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sag T-241/01. Scandinavian Airlines System AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber Sag T-241/01 Scandinavian Airlines System AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber»Konkurrence aftale luftfart forordning (EØF) nr. 3975/87 anmeldte aftaler aftale, der overskrider rammerne for

Læs mere

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.1.2016 COM(2016) 20 final 2016/0007 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om bemyndigelse af Frankrig til at anvende nedsatte afgiftssatser på benzin og

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0053 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0053 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0053 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 30.1.2004 KOM(2004) 53 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Italien til at

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget, Energiudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Transportudvalget, Kommunaludvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato:

Læs mere

Høringsudkastet giver os anledning til at komme med følgende kommentar.

Høringsudkastet giver os anledning til at komme med følgende kommentar. Miljøstyrelsen Att. Marianne Moth Strandgade 29 1401 København K joaff@mst.dk København, den 15. marts 2007 Høring om regeringens udspil den nye affaldssektor GenvindingsIndustrien (GI) har modtaget ovennævnte

Læs mere

Høringssvar fra KL om meddelelse om cirkulær økonomi og direktiv om revision af målsætninger mv. i diverse affaldsdirektiver

Høringssvar fra KL om meddelelse om cirkulær økonomi og direktiv om revision af målsætninger mv. i diverse affaldsdirektiver Høringssvar fra KL om meddelelse om cirkulær økonomi og direktiv om revision af målsætninger mv. i diverse affaldsdirektiver KL har modtaget meddelelse om cirkulær økonomi og forslag til direktiv om ændring

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt Europaudvalget, Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 4. august 2010 Grønbog

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - KOM(2005) 666 endelig.

Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - KOM(2005) 666 endelig. RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 4. januar 2006 (18.01) (OR. fr) 5047/06 ENV 4 FØLGESKRIVELSE fra: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for Europa-Kommissionen modtaget

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 SWD(2013) 252 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 10.7.2017 2017/2705(RSP) UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B8-0000/2017

Læs mere

Resumé af konsekvensanalysen

Resumé af konsekvensanalysen KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 3.12.2008 SEK(2008) 2934 C6-0472/08 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om

Læs mere

Dansk Erhverv fremsender hermed bemærkninger til Europa-Kommissionens høring for forslag til cirkulær økonomi.

Dansk Erhverv fremsender hermed bemærkninger til Europa-Kommissionens høring for forslag til cirkulær økonomi. Miljø- og Fødevareministeriet Att: Thomas Nicolai Pedersen (tpe@mim.dk) Klaus Retoft (kre@mim.dk) Mikkel Stenbæk (mshan@mst.dk). 10. august 2015 EU-høring af forslag til cirkulær økonomi Dansk Erhverv

Læs mere

Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune

Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune NOTAT Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune Horsens Kommune har kontaktet Udbudsportalen for bistand til afklaring af fordele og ulemper ved at konkurrenceudsætte hjemmehjælpsydelser

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 Denne affaldsplan for Gentofte Kommune gælder for årene 2009 2020 med særlig vægt på de første fire år fra 2009-2012. Hvis du er interesseret i detaljer om kommunens

Læs mere