At leve med høretab. Specialpædagogiske og psykologiske perspektiver
|
|
- Gunnar Lund
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Jesper Dammeyer, cand.psych.aut., ph.d., København Universitet, Institut for Psykologi og Center for Døvblindhed og Høretab, UCC At leve med høretab. Specialpædagogiske og psykologiske perspektiver At være født med et stort høretab eller senere i livet miste hørelsen har især betydning for personens kommunikation og adgangen til information. Artiklen vil introducere til specialpædagogiske og psykologiske emner vedrørende høretab med fokus på børn med medfødt høretab, bl.a. teknologien cochlear implant, tegnsprog og døves kultur. I det specialpædagogiske arbejde er kommunikation og sprog omdrejningspunktet. Hvis der for barnet med medfødt høretab kompenseres godt nok for den sproglige udvikling, vokser barnet op med samme muligheder som hørende. Gøres det ikke, kan den manglende sproglige udvikling være årsag til forskellige grader af udviklingsmæssige problematikker. Camilla, en døv pige på 16 år Camilla er 16 år og går på Nyborgskolen, som er en efterskole for unge med høretab. Hendes plan er at komme i gymnasiet efter 10. klasse og derefter tage en uddannelse som ingeniør. Camilla er helt døv, og hendes modersmål er tegnsprog i lighed med hendes far, som har en svær hørenedsættelse. På Nyborgskolen underviser læreren på tegnsprog, men når Camilla kommer i gymnasiet, skal hun i stedet til at bruge en tolk, som tolker alt det, lærerne siger, til tegnsprog. I fritiden er Camilla sammen med sine venner fra skolen, som også alle er døve og tegnsprogsbrugere. Hun sender mange sms er og chatter over internettet med en række døve veninder og ikke sjældent handler det om drenge og kærester. Camilla er den seneste tid blevet optaget af de begrænsninger og rettigheder, som døve har i Danmark. Hun synes, tegnsprog er et flot sprog, som hun er stolt af er hendes modersmål. Hun synes, det er for dårligt, at man i Danmark kun betaler tegnsprogstolk til én videregående uddannelse per person. Børn med høretab 1 For at forstå betydningen af høretab og døvhed, er det relevant at skelne 3
2 mellem børn, som bliver døve, før de udvikler talt sprog, og de børn og voksne, som bliver døve, efter de har udviklet talesprog. Børn, som er blevet døve før udvikling af sprog, udvikler ikke naturligt et talesprog. Ligeledes er det relevant at skel Cochlear implant (CI) er en slags avanceret høreapparat, som delvis indopereres i høresneglen i øret, og som giver helt nye muligheder for at give døvfødte børn hørelse og udvikling af et talesprog. ne mellem døve børn og hørehæmmede børn. Døve børn er børn med så stort et høretab, at de bl.a. har vanskeligt ved at udvikle talesprog, mens hørehæmmede børn har en brugbar hørerest og ofte kan begå sig i et talende miljø med støtte af eksempelvis høreapparat. Forekomsten af medfødt høretab er 1 ud af 1000 børn (Naarden m.fl. 1999). Årsagerne til medfødt/tidligt erhvervet døvhed er mange: infektioner (for eksempel meningitis), bivirkninger ved medicin og en lang række af medfødte, genetiske syndromer. Mellem 20 og 40 % af børn med høretab har også en anden funktionsnedsættelse, f.eks. synshandicap, cerebral parese, autisme, ADHD (Dammeyer, 2010). De yderligere funktionsnedsættelser kan enten være del af f.eks. et genetisk syndrom eller en problematik som følge af høretabet og de kommunikative vanskeligheder (se uddybning nedenfor). Et høretab kan fastsættes ved forskellige undersøgelser på en audiologisk afdeling, men ofte er det også nødvendigt at vurdere høretabet funktionelt, eksempelvis hvordan barnet klarer sig i et klasseværelse. I et støjende klasseværelse kan selv et moderat høretab have stor betydning. I Danmark tilbydes alle børn screening for medfødt høretab inden for den første uge efter fødslen. Screeningen er indført, fordi man tidligere har konstateret, at høretab af og til først er blevet opdaget forholdsvis sent, hvilket har haft den uheldige konsekvens, at barnet ikke var blevet stimuleret i sin vigtige, tidlige sproglige udvikling. Teknologien cochlear implant I dag opereres mange døvfødte børn omkring et-årsalderen med cochlear implant. Cochlear implant (CI) er en slags avanceret høreapparat, som delvis indopereres i høresneglen i øret, og som giver helt nye muligheder for at give døvfødte børn hørelse og udvikling af et talesprog. CI består af ydre og indre dele (se figur 1). Lyde fra omgivelserne bliver opfanget af en mikrofon og bliver bearbejdet af en taleprocessor. En spole sender signalerne gennem huden som elektromagnetiske signaler, der opfanges af en antenne under huden. Herefter føres signalerne til elektroder, som er indopereret i sneglen (cochlea). Elektroderne i sneglen er placeret, så de stimulerer hørenerven, som sender signalerne videre til hjernen, hvor de tolkes og opfattes som lyd. Til forskel fra almindelige høreapparater, som forstærker den lyd, der rammer øret, er CI i stand til at stimulere hørenerven til trods for store skader eller defekter i det indre øre. Generelt finder man i de fleste under 4
3 Ydre dele Mikrofon, Taleprocessor, Spole Indre dele Modtager, Elektroder Figur 1. Cochlear implant ( søgelser et stort udbytte af CI i forhold til talesproglig udvikling og hørelse uden at det dog generelt modsvarer en normal udvikling (Spencer & Marschark 2003; Stacey m.fl. 2006). Man har forsket en del i hvilke faktorer, der har indflydelse på børns udbytte af CI. Der har bl.a. været rapporteret følgende (Stacey m.fl. 2006; Spencer & Marschark 2003): Alder for operation (jo tidligere, jo bedre) Hørealder (jo længere tid barnet har haft CI, des bedre) Træning af barnets hørelse, så det lærer at høre Forældrenes støtte til barnets høretræning Typen af institutionstilbud (en skole hvor der bruges meget tale) Barnets IQ Typen af CI-apparat. Om end der er en vis klarhed over betydningen af disse faktorer, forskes der stadig på området. I mindre, men i stigende grad er der interesse for hvilken betydning, CI har for andre områder af barnets udvikling end talesprog. Det gælder psykosocial udvikling (Dammeyer 2010) og forskellige kognitive funktioner mv. (Spencer & Marschark, 2003; Figueras, Edwards & Langdon, 2008). Man kan sige, der er en lang tradition for at stimulere hørelse med elektriske signaler. Allerede i begyndelsen af 1800-tallet eksperimenterede Volta med at sætte elektroder i ørene: at the moment when the circuit was completed, I received a shock in the head, and some moments after I began to hear a sound, or rather noise 5
4 6 in the ears, which I cannot well define: it was a kind of crackling with shocks, as if some paste or tenacious matter had been boiling The disagreeable sensation, which I believe might be dangerous because of the shock in the brain, prevented me from repeating this experiment. (Volta, 1800). Gennembruddet kom i 1950-erne, da de første lovende resultater med stimulation af det indre øre blev rapporteret. I slutningen af erne blev de første cochlear implantater udviklet til klinisk brug (Damen, 2007; Zeng, 2004). Fra slutningerne af 1980-erne og op gennem 90-erne tog udbredelsen af CI for alvor fart i mange lande. I dag er CI de fleste steder standardtilbud til børn og voksne, hvor høreapparatbehandling ikke vurderes at hjælpe tilstrækkeligt (Zeng, 2004). Tidligere var multiple handicap, f.eks. autisme eller mental retardering, en kontraindikation for CI-operation. Risikoen for forskellige komplikationer gjorde, at disse børn blev valgt fra. I de senere år er man dog for alvor begyndt at tilbyde CI til børn med multiple handicap (Damen, 2007). Det pædagogiske tilbud til børn med høretab i Danmark I Danmark har der været tre døveskoler (Aalborgskolen, Fredericiaskolen, Skolen på Kastelsvej), som traditionelt har været rettet mod tegnsprogsafhængige børn. Derudover er der flere centerskoler, som er regionale tilbud til børn med høretab, typisk placeret som en afdeling på en folkeskole. Endelig er mange børn med høretab enkeltintegreret i almindelige folkeskoleklasser, hvilket i stigende grad også omfatter børn med CI. I det pædagogiske tilbud til børn med hørehandicap kan vi overordnet skelne mellem tre forskellige tilgange til kommunikation og sprog (Lynas, 2005): 1) Tegnsprog er Tidligere var barnets modersmål, og multiple handicap, dansk er andetsprog. f.eks. autisme eller 2) Barnet trænes i at anvende det talte mental retardering, sprog, og tegnsprog en kontraindikation benyttes ikke eller kun for CI-operation. i begrænset omfang. 3) Der benyttes en blanding af talt og tegnet sprog, typisk benævnt totalkommunikation (Mayer & Lowenbraun, 1990). Der er ført lange diskussioner om og forsket i, hvorvidt den manuelle metode (tegnsprog) er at foretrække frem for den orale (dansk) (Brill, 1984). Er døve børn bedst tjent med at lære at tale dansk for derved bedst muligt at kunne begå sig i det omgivende hørende samfund, eller er det bedst, at døve børn lærer tegnsprog som deres førstesprog for derefter evt. at lære dansk som andetsprog? Valget mellem den ene eller den anden metode udspringer af komplekse problemstillinger omkring sprogindlæring, normalitet og kultur (se nedenfor om døves kultur) m.v. (Ladd, 2003). Li og kolleger (2005) konkluderer, at der til trods for 200 års debat og forskning endnu ikke findes klare indikationer af den
5 ene metodes fortrin i forhold til den anden. Traditionen i Danmark var i en årrække overvejende at anvende visuel kommunikation, enten som egentligt tegnsprog eller i en blandingsform med dansk, når det gælder døve børn uden CI. Til børn med CI anvendes i dag overvejende talt dansk alene uden brug af tegn. Døves kultur Mange døve betragter sig mere som del af en kulturel minoritet end som hørehandicappede. De har eget sprog, skoler, foreningsliv m.v. og en fælles forståelse af døves historie, som bl.a. består af perioder med undertrykkelse (Ladd, 2003). For mange døve handler det ikke om at blive mest muligt hørende, men derimod om at sikre forskellige minoritetsrettigheder og hjælp til tegnsprogstolkning, så de kan leve som døve og udvikle og fastholde deres egen kultur. Flere døve er derfor kritiske over for CI, når CI alene handler om at gøre døve hørende. Mange døve mener, at døvfødte børn har en ret til at vælge at være døve, hvorfor det ikke er rimeligt at lade børnene CI-operere, før de selv kan træffe valget herom (Ladd, 2003). Nogle døve mener ligefrem, at CI er et kulturelt folkemord på dem som minoritet (Sourdes en Colére, i Blume, 1999). Neurologisk set er det dog vigtigt, at operationen af CI sker så tidligt som muligt, hvor de hjernemæssige modtageområder for lyd- og talesproglig udvikling stadig er modtagelige. Hvis disse auditive modtageområder ikke stimuleres tidligt med lyd og tale, vil de blive overtaget af andre Fotograf Charlotte Simonsen 7
6 funktioner. Af samme grund anbefaler nogle specialister mindst mulig brug af tegnsprog. Spørgsmålet om brugen af tegnsprog bliver således ofte et konfliktpunkt i forhold til CI (Hintermair & Albertini, 2005; Erlenkamp 2006; Blume, 1999; Ladd, 2003). Nogle finder, at barnets brug af tegn under træningen af hørefunktionen er uhensigtsmæssig, mens andre mener, at brugen af tegn er en fordel (Spencer & Marschark, 2003). Selvom det ser ud til, at intensiv træning af hørelsen i perioden efter operationen er af stor betydning for barnets udbytte af CI, er denne diskussion ikke afsluttet (Spencer & Marschark 2003). Frygten hos nogle er, at barnet vil komme til at sidde mellem to stole. Selvom CI gør dem i stand til at høre rimelig godt, vil det ikke være tilstrækkelig godt til at klare sig problemfrit i en hørende verden. Og hvis børnene ikke lærer tegnsprog, kan de heller ikke blive knyttet til døves kultur (Becker & Erlenkamp, 2007). Forskningen peger derved på, at det er sprog og kommunikation, der er det kritiske omdrejningspunkt, snarere end graden af høretab. Psykisk udvikling hos børn med sansetab Forskning omkring børn med medfødt høretab finder, at det har meget stor betydning for barnets psykiske udvikling (kognitivt, socialt m.v.) at det fra fødslen tilbydes et sprogligt og kommunikativt miljø, der er godt nok. F.eks. er der forsket en del i udviklingen af Theory of Mind (evnen til at danne sig forestillinger om en anden persons tanker, følelser m.v.), og hvordan denne påvirkes af medfødt høretab (Mayberry, 2003). Gennemgående udvikles evnen til Theory of Mind senere hos døve børn, hvilket ser ud til at hænge sammen med de sproglige/kommunikative vanskeligheder. Døve børn, som er i et tegnsprogmiljø fra fødslen og udvikler tegnsprog som modersmål, har ikke senere tilegnelse af Theory of Mind (Meristo m.fl., 2007; Peterson 2004; Courtin & Melot, 1998; Peterson & Siegal, 1999). Det ser ud til, at udvikling af et velfungerende sprog er en del af forudsætningen for at kunne sætte sig ind i et andet menneskes tanker og følelser og forstå, at de kan være forskellige fra ens egne. Forskningen peger derved på, at det er sprog og kommunikation, der er det kritiske omdrejningspunkt, snarere end graden af høretab. Hvad angår sprog, kognition og social udvikling, så udvikler døve børn sig i store træk som hørende børn, hvis deres adgang til tegnsprog er god nok, og de ikke har andre handicap end høretabet (Marschark & Spencer, 2003; Mayberry 2003; Dammeyer, 2010). Flere studier viser, at døve børn af døve forældre, som kan tegnsprog, udvikler sig bedre end døve børn af hørende forældre, som ikke kan tegnsprog (Meadow 2005; Hindley, 2000; Meadow-Orlans 1987; Mayberry, 2003). Andre eksempler på udviklingsmæssige problematikker, som kan kobles til de kommunikative vanskeligheder, er læse- og skrivevanskeligheder, arbejdsløshed, identitetsproblemer, ensomhed m.v. som ofte ses blandt gruppen af mennesker med høretab. 8
7 Når barnet tilbydes CI, handler det i dag i Danmark ikke om tegnsprog, men om tilegnelsen af talt (oralt) sprog. Men betydningen af kommunikation er stadig lige vigtig. Derfor skal tidlig CI-operation følges op med støtte til barnets talesproglige og kommunikative udvikling både i hjemmet, institutionen og senere skolen. Til denne støtte kan der være behov for forskellige strategier. Afrunding Det pædagogisk psykologiske omdrejningspunkt for personer med høretab er kommunikation. Gennem kommunikation opnås adgang til den kulturelt overleverede viden, til at deltage i samfundslivet, få uddannelse og arbejde, kort sagt udvikling. Indsatsen over for mennesker med høretab handler derfor om langt mere end høreapparater og CI. Den handler især om at skabe sproglige og sociale udviklingsmuligheder. Samtidig handler opgaven med at varetage udviklingen hos børn med høretab om at forebygge psykiske lidelser, som kan følge af at have et sent udviklet sprog og en dårlig kommunikation. Note: 1 Nogle afsnit i denne artikel indgår også i bogen Handicappsykologi En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser af Bøttcher & Dammeyer, 2010, Samfundslitteratur. Bogen uddyber nogle af de temaer, som er behandlet i denne artikel. Referencer Becker, F., & Erlenkamp, S. (2007). A life without language with cochlear implant? Tidsskrift for Den Norske Lægeforening, 27(21), Blume, S. B. (1999). Histories of cochlear implantation. Social Science & Medicine, 49, Brill, R. G. (1984). International congresses on education of the deaf. An analytical History Washington: Gallaudet College Press. Courtin, C., & Melot, A. (1998). Development of Theories of Mind in Deaf Children. In M. Marschark, M., & M. D. Clark (Eds.), Psychological Perspectives on Deafness, Vol. 2. Mahwah, New Jersey: Lawrence Erlbaum. Damen, G. W. J. A. (2007). Cochlear implantation and quality of life assessment. Nijmegen: Radboud University Nijmegen Medical Centre. Dammeyer, J. (2010). Psychosocial development in a Danish population of children with cochlear implants and deaf and hard of hearing children. Journal of Deaf Studies and Deaf Education. 15(1), Erlenkamp, S. (2006). CI og tegnspråk enten eller eller både og? NTD, 1, Figueras, B., Edwards, L., & Langdon, D. (2008). Executive Function and Language in Deaf Children. Journal of Deaf Studies and Deaf Education. 13 (3), Hindley, P. (2000). Child and Adolescent Psychiatry. In P. Hindley, & N. Kitson (Eds.), Mental Health and Deafness. London and Philadelphia: Whurr. Hintermair, M., & Albertini, J. A. (2005). Ethics, Deafness, and New Medical Technologies. Journal of Deaf Studies and Deaf Education, 10 (2), Ladd, P. (2003). Understanding Deaf Culture. In Search for Deafhood. Cleveton: Multilingual Matters. Li, Y., Bain, L., & Steinberg, A. G. (2005). Parental Decision Making and the Choice of Communication Modality for the Child Who Is Deaf. Archives of Pediatrics & Adolescent Medicine, 157, Lynas, W. (2005). Controversies in the education of deaf children. Current Paediatrics, 15, Mayberry, R. I. (2003). Cognitive development in deaf children: the interface of language and perception in neuropsychology. In S. J. Sagalowitz, & I. Rapin (Eds.), Handbook of Neuropsychology, Vol. 8, part II (2 nd ed., pp ). Amsterdam: Elsevier. Marschark, M., & Spencer, P. E. (Eds.) (2003). Deaf Studies, Language, and Education. Oxford, New York: Oxford University Press. Mayer, P., & Lowenbraun, S. (1990). Total 9
8 communication use among elementary teachers of hearing-impaired children. American Annals of the Deaf, 135, Meadow, K. P. (2005). Early Manual Communication in Relation to the Deaf Child s Intellectual, Social, and Communicative Functioning. Journal of Deaf Studies and Deaf Education, 10 (4), Meadow-Orlans, K. (1987). Understanding Deafness: Socialization of Children and Youth. In P. C. Higgins, & J. E. Nash (Eds.), Understanding Deafness Socially. Springfield, Illinois: Charles C Thomas Publisher. Meristo, M., Falkman, K., Hjelmquist, E., Tedoldi, M., Surian, L., & Siegal, M. (2007). Language Access and Theory of Mind Reasoning: Evidence from Deaf Children in Bilingual and Oral Environments. Developmental Psychology, 43 (5), Naarden, van K., Decouflé, P., & Caldwell, K. (1999). Prevalence and Characteristics of Children with Serious Hearing Impairment in Metropolitan Atlanta, Pediatrics, 103(3), Peterson, C. (2004). Theory-of-mind development in oral deaf children with cochlear implants or conventional hearing aids. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 45 (6), Peterson, C., & Siegal, M. (1999). Representing inner worlds: Theory of mind in autistic, deaf and normal hearing children. Psychological Science, 10 (2), Spencer, P. E., & Marschark, M. (2003). Cochlear Implants. Issues and Implications. In P. E. Spencer, & M. Marschark (Eds.), Deaf Studies, Language, and Education. Oxford, New York: Oxford University Press. Stacey, P. S., Fortnum, H. F., Barton, G. R., & Summerfield, A.Q. (2006). Hearing- Impaired Children in the United Kingdom, I: Auditory Performance, Communication Skills, Educational Achievements, Quality of Life, and Cochlear Implantation. Ear and Hearing, 27 (2), Volta, A. (1800). On the electricity excited by mere contact of conducting substances of different kinds. Philosophical Transactions of the Royal Society of London, 90, Zeng, F. (2004). Trends in Cochlear Implants. Trends in Amplification, 8 (1), jhd@rn.dk 10
Ikke høre, ikke se. Af Jesper Dammeyer m.fl. Sansehandicappet
Sansehandicappet Af Jesper Dammeyer m.fl. Ikke høre, ikke se Personer med sansehandicap illustrerer på hver deres måde, hvordan tabet influerer på personens udvikling ved at påvirke den sproglige, den
Læs mereSpecialpædagogik udgives af interessentskabet Specialpædagogik
Specialpædagogik udgives af interessentskabet Specialpædagogik Formand: Leif Sort, lso@dlf.org Interessenter: Danmarks Specialpædagogiske Forening og Danmarks Lærerforening. SPECIALPÆDAGOGIK udsendes til
Læs mereVisuelle kommunikationsformer. udvikling og forandring
Susanne Carstensen, cand.mag. audiologopædi, Center for Tegnsprog, UCC og Jesper Dammeyer, ph.d., cand.psych.aut., Center for Tegnsprog, UCC og Institut for Psykologi, KU Visuelle kommunikationsformer
Læs mereHjernen som fundament for auditiv udvikling. Per Caye-Thomasen Rigshospitalet/Københavns Universitet
Hjernen som fundament for auditiv udvikling Per Caye-Thomasen Rigshospitalet/Københavns Universitet Konklusion 1. Kritisk periode for sensorisk indlæring (indtil 3-4 års alder) Developmental changes
Læs mereAlder, Aldersbetingede høretab samt behov
Alder, Aldersbetingede høretab samt behov Charlotte T. Jespersen, M.A. Director, Global Audiology GN ReSound AS Agenda Aldring Aldersbetingede høretab & potentielle konsekvenser De ældre Rehabilitering
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs merelouise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser
louise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser Louise Bøttcher og Jesper Dammeyer Handicappsykologi En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelse
Læs merePeer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver
Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv
Læs mereSTYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD
STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen
Læs mereHvad er. Cochlear Implant?
Hvad er Cochlear Implant? Hvad er Cochlear Implant? Et Cochlear Implant er et et avanceret høreapparat, der er beregnet til give øget lydopfattelse og mulighed for større taleforståelse hos børn og voksne
Læs mereGRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D, CGL@HUM.AAU.DK
GRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D, CGL@HUM.AAU.DK AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR DEVELOPMENTAL AND PSYCHOLOGICAL SCIENCE (CEDAPS) GRIB MENNESKET
Læs mereL e g o l a n d d S e p t e m b e r Oticon Medicals bidrag til pædiatrisk forskning og udvikling
L e g o l a n d d. 3 0. S e p t e m b e r 2 0 1 7 Oticon Medicals bidrag til pædiatrisk forskning og udvikling R e n a t a J a l l e s H a n s e n P r o d u c t S p e c i a l i s t Agenda Kort om Oticon
Læs mereNeuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund
Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik
Læs mereAudiologi - Neurologi
Audiologi - Neurologi Hvorfor? mit barn hører godt og er alderssvarende sprogligt? Er det ikke kun i de tidlige år, at det er relevant? Hjernen som fundament for auditiv udvikling PhD Lone Percy-Smith,
Læs meree-prints Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark No 4-2007
Center for Child Language e-prints Working papers in LANGUAGE ACQUISITION Institute of Language and Communication University of Southern Denmark No 4-2007 Efter cochlear implant: To sprog eller ét? Anders
Læs mereKonstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen
August 2014 Kritik af SFI rapport vedr. Døvfødte børn og deres livsbetingelser Denne kommentar til rapporten Døvfødte børn og deres livsbetingelser udgivet af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Læs mereAggressive Behavior of Autistic Students Participating the Aggression Replacement Training Program
Journal of Research Methodology, Volume 30, Number 2 (September-December 2017) Aggressive Behavior of Autistic Students Participating the Aggression Replacement Training Program Prayut Thaithani * ABSTRACT
Læs mereErgoterapi ift. kognitive forandringer ved Kræft. Undervisning af deltagere i et kommunalt Kræftforløb 2012-2014, Horsens Kommune
Ergoterapi ift. kognitive forandringer ved Kræft Undervisning af deltagere i et kommunalt Kræftforløb 2012-2014, Horsens Kommune Sigtet med denne præsentation. Forklare baggrund for arbejdet Beskrive de
Læs mereProgram for Konsensus konference om småbørnstraumer
Program for Konsensus konference om småbørnstraumer 16. januar 9.00-10.00: Indregistrering 10.00-10.05: Velkomst v. Professor Ask Elklit (Syddansk Universitet) 10.05-11.00: Dr. Miri Keren (Tel Aviv University):
Læs mereLærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen. 27/03/15 Annemari Munk Svendsen
Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen Lærer eller træner? Kontekst og baggrund En undersøgelse af læremidler i læreruddannelsen Opmærksomhedsfelter Diskussionspunkter Kontekst og baggrund En
Læs mereCochlear Implant (CI)
Cochlear Implant (CI) Pjecen er udgivet i et samarbejde mellem kommunikationscentrene CSU-Slagelse, SCR Kommunikation Roskilde, og ViSP Videnscenter for Specialpædagogik Skal du have Cochlear Implant
Læs mereBørns vækst, højde og vægt (København)
Børns vækst, højde og vægt (København) Underviser Der har altid været stor opmærksomhed om børns vækst. Men hvad forstås der ved begrebet "normal vækst"? Hvad skal vi være opmærksomme på og hvordan kan
Læs mereBilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet
Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Programmet der afprøves i dette projekt er udviklet i Canada og England 1. De er baseret på kognitiv færdighedstræning og har vist sig særdeles
Læs mere"Billeder af situationen i den danske grundskole", Thomas Nordahl og Niels Egelund "Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole", Bent B.
Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Bilag 399 Offentligt læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen.dk PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Til Medlemmet og suppleanter af FOLKETINGETS
Læs mereFORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.
FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK
Læs mereKognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014
Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Hvem er vi? Alle børn vil, hvis de kan Filadelfia Skole- og Specialrådgivningscenter Landsdækkende rådgivning
Læs merePROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE
PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs mereCochlear Implant (CI)
Cochlear Implant (CI) CSV KOLDING - Kommunikation Skovvejen 1b 6000 Kolding Tlf.: 7979 2999 csv@kolding.dk www.csv.dk C S V K O L D I N G, S k o v v e j e n 1 b, 6 0 0 0 K o l d i n g Side 1 C S V K O
Læs mereRoskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student
Roskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student jeaneli@ruc.dk Recognition of Prior Learning in Health Educations JEANETTE LINDHOLM PHD-STUDENT Research question How do RPL students experience themselves
Læs mereØjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen
Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:
Læs mereCochlear Implant. Høreafdelingen
Cochlear Implant Høreafdelingen CENTER FOR KOMMUNIKATION 2 COCHLEAR IMPLANT Hvem kan have glæde af Cochlear Implant? CI kan være et alternativ til traditionel høreapparatbehandling, når hørelsen er blevet
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10
Læs mereVær opmærksom på synsproblemer hos udviklingshæmmede og andre kommunikationshandicappede
Vær opmærksom på synsproblemer hos udviklingshæmmede og andre kommunikationshandicappede Af Gill Levy, RNIB Bearbejdet af øjenlæge Mette Warburg Videncenter for Synshandicap Vær opmærksom på synsproblemer
Læs mereVi har behov for en diagnose
Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for
Læs mereKære Læsere. Selvom Skolen på Kastelsvej er en amtskommunal folkeskole er vi forskellige fra den øvrige folkeskole le på visse punkter:
Kære Læsere Skolebestyrelsen vil med denne beskrivelse af skolen i tekst og billeder, give information om skolens hverdag og undervisning. Vi håber, at kommende forældre og andre interesserede gennem læsning
Læs mereBørn, bevægelse og udvikling (læring)
Børn, bevægelse og udvikling (læring) o er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o o o o o Han har været lektor (læge, hjerneforsker) ved Århus Universitet.
Læs mereTransfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013
Transfer mellem teori og praksis Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer defintion Fra latin at bære eller føre over ( translate ) Anvendelse af det, man lærer, i en ny situation anvendelse af det lærte
Læs mereSamtalestøtte (SCA), afasi og kommunikative udfordringer
Fyraftensmøde d. 22.10.15 DaNS Program: Samtalestøtte (SCA), afasi og kommunikative udfordringer SCA på apopleksiafsnittet, Svendborg sygehus Poster ( Årsmøde i dansk selskab for apopleksi ) Oplæg om SCA-metoden,
Læs mereSenere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau
Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort
Læs mereCross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities
Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,
Læs mereUNGE I CENTRUM - VEJE TIL DET UNGDOMSVENLIGE HOSPITAL. Sygeplejesymposium på OUH Ved klinisk sygeplejespecialist Jette Sørensen
UNGE I CENTRUM - VEJE TIL DET UNGDOMSVENLIGE HOSPITAL. Sygeplejesymposium på OUH 2013 Ved klinisk sygeplejespecialist Jette Sørensen Odense University Hospital VISION At arbejde målrettet og evidensbaseret
Læs mereHjerneskadecentret, Fyns Amt, Rytterkasernen 11, 5000 Odense C ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING PÅ HJERNESKADECENTRET
ergoterapeut Karen Margrethe Madsen ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING PÅ HJERNESKADECENTRET Den ergoterapeutiske behandling er en del af et tværfagligt tilbud, som Hjerneskadecentret (HSC), Fyns Amt, giver senhjerneskadede
Læs mereBØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE.
CHARLOTTE RINGSMOSE, FORSKER, FOREDRAGSHOLDER OG MEDLEM AF RÅDET FOR BØRNS LÆRING: BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE. GREVE KOMMUNES
Læs mereArbejdshukommelse og sprogforståelse hos børn med høretab - et ph.d.-projekt.
Arbejdshukommelse og sprogforståelse hos børn med høretab - et ph.d.-projekt. Annette Esbensen Forskergruppen for Børneaudiologopædi, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet 5. Nordiske
Læs mereSamfundsudvikling og valg af metoder: Didaktiske udfordringer
21/08/2017 1 Augustseminar 2017 Samfundsudvikling og valg af metoder: Didaktiske udfordringer Jesper Dammeyer 21/08/2017 2 Formål Vise kompleksiteten i social praksis og brug af metoder. Diskutere konsekvenser
Læs mereKonference: ADHD - let barnets hverdag (Aarhus)
Konference: ADHD - let barnets hverdag (Aarhus) Underviser Niels Bilenberg Karen Nørby Kom til en højaktuel konference om, hvordan man kan lette dagen for børn med ADHD - til fordel for barnet og omgivelserne.
Læs mereDigitalisering og unges mentale sundhed eller: skidt og kanel i skærmdebatten
Digitalisering og unges mentale sundhed eller: skidt og kanel i skærmdebatten Andreas Lieberoth Assistant professor, Ph.d. Aarhus University Interacting Minds Center Dept of Educational Psychology School
Læs mereKan børnehaven hjælpe udsatte børn?
Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion
Læs mereBørn kan ikke lade være med at lære
Børn kan ikke lade være med at lære er læge og hjerneforsker. Han har været lektor (hjerneforsker) ved Århus Universitet, seminarierektor ved Skive Seminarium, udviklings- og forskningschef ved Vejlefjord
Læs mereCochlear implantation trin for trin. Because sound matters
Cochlear implantation trin for trin Because sound matters Indhold Introduktion... 3 Sådan fungerer hørelsen... 4 Forskellige typer af høretab... 5 Hvad er et cochlear implantat?... 6 Hvordan fungerer et
Læs mereUnge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen
Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler
Læs mereÅrsplan 10. klasse Engelsk 2013/14. Dorte Jensen
Årsplan 10. klasse Engelsk 2013/14. Dorte Jensen Uge 33-35 Uge 36-37 Uge 36-43 Uge 38-43 Uge 44-45 Uge 46-2 Uge 2-7 Uge 2-7 Uge 7-8 Uge 9 Uge 11-15 Uge 17 Uge 18-26 Profiles. Going Places/Travelling. ESTA
Læs mereKristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis
Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at
Læs mereKonference: ADHD - let barnets hverdag (Aarhus) - Copy
Konference: ADHD - let barnets hverdag (Aarhus) - Copy Underviser Niels Bilenberg Karen Nørby Kom til en højaktuel konference om, hvordan man kan lette dagen for børn med ADHD - til fordel for barnet og
Læs mereForskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?
Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På
Læs mereAnvendelse af data - hvad kan vi lære?
Vi i Børn og Unge- ledelse og effekt 19. Marts 2015, Vingsted Centret Anvendelse af data - hvad kan vi lære? Carsten Obel Mindhood- Program for mental børnesundhed (www.mindhood.au.dk) Institut for folkesundhed,
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs mereVejen frem for børn med høretab
Anne Haven og Vibeke Rødsgaard-Mathiesen, Talehørekonsulenter, Viborg Kommune Vejen frem for børn med høretab Emil og Ida går i lokal børnehave, og Mads tilsvarende i den lokale skole. Emil går til springgymnastik,
Læs mereVidenskonference om børn og unges kompetencer, udvikling og læring i Grønland
Videnskonference om børn og unges kompetencer, udvikling og læring i Grønland Hanne Værum Sørensen Lektor, PhD VIA University College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe, Aarhus Videncenter for Børn og Unges
Læs mereHvad virker i undervisning
www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der
Læs mereCenter for Kommunikation og Hjælpemidler. Cochlear Implant. Høreområdet
Center for Kommunikation og Hjælpemidler Cochlear Implant Høreområdet Center for Kommunikation og Hjælpemidler i Vejle Amt er en amtslig institution under Socialudvalget. Centret varetager opgaver i henhold
Læs merePalliation til børn og unge og deres familier
Palliation til børn og unge og deres familier - Nationale og internationale erfaringer vedr. indsatser og organisering samt dødsårsager og dødssteder Mette Raunkiær, seniorforsker, REHPA, Videncenter for
Læs mereDiffusion of Innovations
Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,
Læs mereREHABILITERING af patienter med lungekræft
REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,
Læs mereAALBORGSKOLEN. KOMMUNIKATION og SPECIALPÆDAGOGIK NOVEMBER 2005. Kommunikation. Tema:
- AALBORGSKOLEN Specialskole og vejledningscenter for døve og hørehæmmede Specialskole for børn med autisme Tema: Kommunikation KOMMUNIKATION og SPECIALPÆDAGOGIK NOVEMBER 2005 - Aalborgskolens mission
Læs mereDe nationale test som ny praksis i den danske folkeskole
Børne- og Undervisningsudvalget 205-6 (Omtryk - 27-09-206 - Bilag tilføjet) BUU Alm.del Bilag 274 Offentligt AARHUS De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole Kristine Kousholt DPU, Aarhus
Læs mereBrooks., T. LEDA News. Lokaliseret den 11. oktober 2009 på www.aaue.dk/~tonybrooks/leda/news.htm
Litteraturliste Brooks., T. LEDA News. Lokaliseret den 11. oktober 2009 på www.aaue.dk/~tonybrooks/leda/news.htm Brooks., T. LEDA VMV-Final. Lokaliseret den 11. oktober 2009 på www.aaue.dk/~tonybrooks/leda/vmv-final.pdf
Læs mereUniversity Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014
University Colleges Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik Publication date: 2014 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link
Læs mereAALBORGSKOLEN. KOMMUNIKATION og SPECIALPÆDAGOGIK AUGUST 2004. Tema: Børn med Cochlear Implant
AALBORGSKOLEN Specialskole og vejledningscenter for døve og hørehæmmede Specialskole for børn med autisme Tema: Børn med Cochlear Implant KOMMUNIKATION og SPECIALPÆDAGOGIK AUGUST 2004 Aalborgskolen Indhold
Læs mereANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum
Læs mereSelvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk
Selvskade LMS ved cand. psych. Lise Holm Brinkmann Program Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk Spørgsmål og afrunding
Læs mereTEGNSPROG OG SKRIFTLIG DANSK
KC København Kastelsvej 60 2100 København Ø Telefon: 3525 3860 Fax: 3525 3862 Email: kc@kc.dk KC Århus Engtoften 7 8260 Viby J Telefon: 8611 8899 Fax: 8611 8894 Email: kc-aarhus@kc.dk www.kc.dk KURSER
Læs mereIndhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlig. Undervisere
Titel Modulbestyrer Valgfagsansvarlige Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Psykotraumatologi Module B11: Psychotraumatology Rikke Holm Bramsen Ask Elklit Studie adm. Uddannelsessekretær Anne-Christina
Læs mereUnges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne
Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereKonference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København)
Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København) Underviser Lone Bak Kirk Andreas Nikolajsen Ditte Charles Christina Warrer Schnohr Ensomhed er meget skadeligt for helbredet og koster
Læs mereTo the reader: Information regarding this document
To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears
Læs mereInternationalt adopterede børn og sprogtilegnelse. Hvordan hjælper vi bedst vores børn sprogligt tilrette i deres nye hjemland?
Internationalt adopterede børn og sprogtilegnelse Hvordan hjælper vi bedst vores børn sprogligt tilrette i deres nye hjemland? Sprogets betydning Sprogets store betydning i vores samfund: Socialt Udtrykke
Læs mereNational klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.
National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi
Læs mereHvordan sikrer vi bedst, at forældrene kan få hjælp til at kunne takle deres barns kognitive udfordringer?
Hvordan sikrer vi bedst, at forældrene kan få hjælp til at kunne takle deres barns kognitive udfordringer? Viden om CP er vigtig for at afhjælpe og begrænse udtrætning og overbelastning; men viden om kognitive
Læs mereFORMIDLINGSKONFERENCE
FORMIDLINGSKONFERENCE 15.11 2017 HVEM HAR EGENTLIG HOVED ELLER HALE I DET HER FORLØB? - DILEMMAER OG MULIGHEDER I DET TVÆRPROFESSIONELLE SAMARBEJDE OM SKOLENS FÆLLESSKABER V. ANNE MORIN FORSKNINGSPROJEKTET
Læs mereTilskadekomne efter uheld med trampolin et stigende problem i perioden 2002-2008
Tilskadekomne efter uheld med trampolin et stigende problem i perioden 2-8 Reservelæge Christina Høegh Reisenhus og overlæge Jens Lauritsen Ortopædkirurgisk afdeling O, Ulykkes Analyse Gruppen. www.uag.dk
Læs mereArtikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:
Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Artiklen er publiceret i: Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Oliver spiller et af sine ynglings
Læs mereEt tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed
Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed 13. marts 2018 Program - Baggrund / projektgruppe - Formål / koncept - Status
Læs mereDygtige pædagoger skabes på uddannelsen
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige
Læs mereIdræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv
Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereAktivitetsvidenskab -
Aktivitetsvidenskab - Ergoterapeutisk Selskab for Psykiatri og Psykosocial Rehabilitering ved Jesper Larsen Mærsk Disposition I. Introduktion til aktivitetsvidenskab historie og formål II. Aktivitetsvidenskab
Læs mereNår jeg bliver gammel
Side 1 Når jeg bliver gammel Annette Johannesen Forsknings- og udviklingskonsulent Uddannelse / enhed En håndbog for læsere som er på vej til pensionering eller allerede er pensionerede Eller for fagfolk
Læs mereIT og hygiejneadfærd i et ledelsesperspektiv Storkøkkener. Christian Coff cco@ucsj.dk UCSJ og VIFFOS Ankerhus, 30. Maj 2013
IT og hygiejneadfærd i et ledelsesperspektiv Storkøkkener Christian Coff cco@ucsj.dk UCSJ og VIFFOS Ankerhus, 30. Maj 2013 Hvordan leder man egenkontrol? Michel Foucault Conduct of conduct Ledelse af selv-ledelse
Læs mereAutisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015
Autisme og skolevægring VISO konference 1. december 2015 Baggrund Stigning i henvendelser hos VISO Komplekse sager med både udviklings- og kontekstuelle problematikker Viden om målgruppen, problemstillingen
Læs mereIdræt flytter grænser - erfaringer med idræt til børn med autisme og ADHD med fokus på organisering og struktur
Idræt flytter grænser - erfaringer med idræt til børn med autisme og ADHD med fokus på organisering og struktur Idræt for mennesker med autisme og ADHD d.24. januar 2014, SDU v/lektor, fysioterapeut og
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereKritisk matematikundervisning
Kritisk matematikundervisning SEMAT, 11-12 marts 2015 Ole Skovsmose osk@learning.aau.dk Nogle centrale begreber (1) Globalisering/ghettoisering (2) Elevers forgrund (3) Matematik som handling (4) Refleksion
Læs mereFritidslivet i bevægelse
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 02, 2016 Fritidslivet i bevægelse Nielsen, Thomas Alexander Sick Published in: Byplan Publication date: 2011 Link to publication Citation (APA): Nielsen, T. A. S. (2011).
Læs mereYdelseskatalog 20. Odense Kommune. Taleafdelingen
Ydelseskatalog 20 Odense Kommune Taleafdelingen TALEAFDELINGEN Ydelser pr. 1.1.2016 INDHOLD Basisydelse - Abonnement T 1 Logopædisk udredning efter erhvervet hjerneskade... 4 T 2 Eneundervisning af voksne
Læs mereWorkshop 2. Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer
Workshop 2 Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer Jesper Lundbye-Jensen, Københavns Universitet Anne Kær Thorsen, RICH, Syddansk Universitet Forsøg med læring
Læs mere