AALBORGSKOLEN. KOMMUNIKATION og SPECIALPÆDAGOGIK AUGUST Tema: Børn med Cochlear Implant

Transkript

1 AALBORGSKOLEN Specialskole og vejledningscenter for døve og hørehæmmede Specialskole for børn med autisme Tema: Børn med Cochlear Implant KOMMUNIKATION og SPECIALPÆDAGOGIK AUGUST 2004

2 Aalborgskolen Indhold Forord Lars Søbye, forstander side 3 Døve og hørehæmmede børns kognitive udvikling Pia Solholt, psykolog side 4 Giv CI-barnet de bedste sansemotoriske muligheder Inge Thrysøe Christiansen, fysioterapeut Susanne Knudsen, ergoterapeut side 13 Integration af småbørn med Cochlear Implant og andre hørehæmmede børn Ole Andersen, afdelingsleder side 17 Katrines udslusning fra Bambi Anne-Mette Gade, Lasse Christiansen side 28 En studietur til Nottingham Ole Andersen, afdelingsleder side 35 Kurser i visuel kommunikation Anne Søbye, konsulent side 42

3 Aalborgskolen Side 3 Forord Vi har til hensigt løbende at udsende lignende numre af Kommunikation og specialpædagogik. Vi vil på denne måde gerne i dialog med interesserede, brugere og samarbejdspartnere inden for vores område og håber derfor på respons på vores første skrift. Kommentarer, forslag m.m. kan sendes til ask.aso@nja.dk Lars Søbye Forstander, Aalborgskolen laejs@rn.dk Temaet i dette første nummer er Børn med CI. Vi har arbejdet med dette emne på Aalborgskolen lige siden de første børn blev opereret i Danmark. Vi har derfor mange er faringer både indenfor vejledning, rådgivning, udslusning og undervisning af børn med CI. Aalborgskolen er en landsdelsdækkende specialinstitution, der fungerer som specialskole, skolefritidsordning, børnehave og vejledningscenter for døve og hørehæmmede samt skole og skolefritidsordning for børn med autisme. På adressen kan læses om skolens opbygning, værdigrundlag og målgrupper. Aalborgskolen har et særdeles dynamisk og engageret personale, der har en høj grad af viden, erfaring og faglighed, og vi har meget på hjertet. Vi har et stort behov for at udbrede de erfaringer, vi gør os indenfor de specialpædagogiske områder, som vi arbejder med. Vi har derfor valgt at udsende dette skrift og håber, at mange må få udbytte af at læse artiklerne.

4 Aalborgskolen Side 4 Døve og hørehæmmede børns kognitive udvikling Pia Solholt Psykolog, Aalborgskolen ask.ps@nja.dk Når man skal skrive om et emne som dette, må det naturligvis gøres med alle mulige forbehold. Dels er det problematisk at beskæftige sig med et afgrænset aspekt af børns udvikling, da alle udviklingsområder som bekendt hænger sammen. Dels udgør gruppen af døve og hørehæmmede børn og unge jo en lille og meget heterogen gruppe med meget forskellige forudsætninger, betingelser og færdigheder på det kognitive område. Området har bestemt været genstand for megen forskning i tidens løb, men forskningsresultaterne fremstår som usikre og modsætningsfyldte, ligesom man uvægerligt støder ind i store metodologiske vanskeligheder, bl.a. i forhold til hvordan man skal isolere høretabet som faktor. Det er velkendt, at en stor del af døve og hørehæmmede børn har andre funktionsnedsættelser end høretabet sammenlignet med hørende børn. En del af børnene har således neurologiske dysfunktioner som gennemgribende udviklingsforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, generel udviklingshæmning, motoriske og sansemotoriske vanskeligheder o.s.v. Høretabet kan være en del af et syndrom, som giver andre udviklingsvanskeligheder, eller børnene har måske en fødselsanamnese, der gør dem til risikobørn i forhold til andre komplikationer. Disse vanskeligheder vil naturligvis spille ind på den kognitive udvikling. Der foruden vil det altid være svært at udskille den sproglige udvikling fra den generelle kognitive udvikling, da de to ting er så snævert forbundne. Det er ligeledes velkendt, at de genetisk døve børn klarer sig bedre end ikke genetisk døve børn såvel sprogligt og intellektuelt som på mange andre udviklingsområder. Dels betyder det noget, at sandsynligheden for andre vanskeligheder så er reduceret, og dels har det en stor betydning, om man vokser op med tegnsprogede forældre, hvilket giver langt bedre kommunikative og sproglige opvækstvilkår fra starten. I de sidste tiår er der sket en væsentlig forbedring af opvækstvilkårene for døve og hørehæmmede børn. Tegnsproget spiller en stor rolle for dette, idet det er blevet anerkendt som et ægte og værdifuldt sprog, der har sin plads i undervisningen og pædagogikken. Forældrene kommer generelt tidligere i gang og er mere aktive i deres indsats for at lære og anvende tegnsprog. Det pædagogiske tilbud til

5 Aalborgskolen Side 5 børnene og de tekniske muligheder bliver ligeledes til stadighed forbedrede - alt sammen faktorer, der er med til at gøre, at børn med høretab i dag har bedre indlæringsmæssige og uddannelsesmæssige muligheder end tidligere. Væsentligt er det også, at forventningerne til børnenes formåen har ændret sig. Vi har for længst distanceret os fra tidligere tiders holdninger til døve, hvor man betragtede dem som intellektuelt underlegne. I dag ved vi, at døvhed ikke i sig selv påvirker den kognitive udvikling; det er den sproglige deprivation, der kan få konsekvenser for udviklingen og indlæringen. Sammenhængen mellem sprog og tænkning En af de store diskussioner inden for psykologien, psykolingvistikken og filosofien er, i hvor høj grad tænkningen af afhængig af sprog. Denne problemstilling er meget kompleks og svær at have med at gøre, så der er ikke nogen, der har fundet frem til den endegyldige sandhed om det - det bliver langt henad vejen nogle spekulationer og halvfilosofiske betragtninger, man bliver præsenteret for, når man fordyber sig i det. Studiet af tegnsprog og døve børn har givet nye vinkler på emnet, og selvom forskerne stadig er uenige, og konklusionerne behæftet med stor usikkerhed, må man dog nå frem til en overordnet betragtning gående ud på, at nogle mentale processer i højere grad end andre er følsomme for sproglige mangelfuldheder. Det er sandsynligt, at de højere niveauer af abstrakt og begrebslig tænkning er mere afhængige af sprogudviklingen end de lavere niveauer. Det vil også være sådan, at jo nyere og jo mere abstrakt og kompliceret en opgave er, desto mere vil tanken kræve sprog. Hvis man har et mangelfuldt sprog vil det nødvendigvis påvirke mange områder af kognitionen det påvirker alle de finere kognitive færdigheder som hukommelse, begrebsdannelse, kategorisering, ræsoneringsevne, abstrakt tænkning, indlæringsstrategier, problemløsning o.s.v. Tegnsprogs cerebrale organisation Man ved, at døve og hørehæmmede børn som hovedregel kommer senere i gang med en sproglig udvikling, ligesom kvaliteten og udviklingen af den tidlige kommunikation spiller ind på sprogtilegnelsen. Ligeledes vil adgangen til sproglig stimulation og information fortsat være begrænset og sætte sit præg på sprogudviklingen. Men hvordan forholder det sig med tegnsprog som redskab for tænkning? Er der lingvistiske træk ved tegnsproget, der i sig selv har en betydning for tænkningen og evt. indebærer begrænsninger? En meget stor mængde international forskning har efterhånden meget entydigt dokumenteret, at tegnsprog er et ægte sprog; at det sammenlignet med verdens talesprog indeholder de samme lingvistiske elementer og udvikler sig via de samme lingvistiske stadier (Marschark et al). Via bl.a. blood flow undersøgelser og grundige undersøgelser af de sproglige konsekvenser af blodpropper og andre hjerneskader hos voksne tegnsprogsbrugere har man

6 Aalborgskolen Side 6 fundet, at tegnsprog i grundtrækkene har den samme komplekse cerebrale organisation som talesprog. Ligesom talesprog er det overvejende placeret i venstre hjernehalvdel, men trækker dog også naturligt nok på de visuospatiale funktioner beliggende i vores højre hjernehalvdel. Hjernen har ingen præference for modalitet og indretter sig efter den sansekanal, som sproget modtages af. Det er regelmæssighederne i et sprog, som hjernen så at sige er forprogrammeret til at reagere på (Poizner et al.). Der er dermed de samme neurolingvistiske forudsætninger for tegnsprog, som der er for talesprog, og der er ikke noget neurologisk til hinder for, at døve børn kan opnå de samme komplekse sproglige færdigheder som hørende børn og på samme tid. Tænkning, indre sprog og tegnsprog Hvordan foregår de mentale processer så på tegnsprog? Hvad ved man om indre sprog på tegnsprog? I et større projekt ved Skådalen Kompetansecenter i Norge har man undersøgt, hvilke former for indre sprog døve skolebørn betjente sig af. Det man med sikkerhed kan sige om indre tale er, at de fleste mennesker gør brug af indre tale i deres tankevirksomhed. Sammen med talen er der fysiologiske bevægelser i hjernen og i større eller mindre grad i organer, som er involveret i tale med lyd. Man har fundet ud af, at indre sprog er et overordnet begreb, hvori der kan indgå indre tale, men det kan også være baseret på tegnsprog. Døve har mange muligheder for indre sprog; det kan være baseret på indre tale, det kan være baseret på manuel bogstavering, det kan være baseret på manuelle tegn i et talebaseret tegnsprog eller på de døves eget tegnsprog. Menneskets erkendelsesvirksomhed er en helhed af sanseaktivitet, perceptionshandlinger og tankevirksomhed dette gælder både for hørende og døve. Nogle af undersøgelsesresultaterne fra forskningen var: Jo større høretab desto mindre brug af indre tale hos døve. Der er en sammenhæng mellem intelligensniveau og brug af indre tale. Der er en meget klar sammenhæng mellem brug af indre tale og den ydre tales forståelighed for andre, men der findes også personer med uforståelig ydre tale, som bruger indre tale. Brug af indre tale har en meget stor betydning for læsefærdighed og læseforståelse. Også døve, som ikke vokaliserer, kan have indre tale. Indre tegnsprog har en funktion for døves hukommelse og hele tankevirksomhed. Valget af indre sprog kan være afhængig af problemet eller opgaven, som skal løses Hvis en døv person kun har tegnsprog som indre sprog, må en oversættelse fra

7 Aalborgskolen Side 7 skriftsproget til tegnsprog være ekstremt vanskelig. Det kan dog ikke udelukkes, at tegnsprog alene er nok for at opnå en høj læseforståelse. Igen lades man tilbage med en lidt uklar fornemmelse af, hvordan tingene foregår og hænger sammen. Hvis døve skal opnå en god læsefærdighed, har det altså en betydning, hvorvidt de er i stand til at betjene sig af indre tale. Men sker dette så omvendt på bekostning af andre ting? Lad mig citere den norske psykolog Sissel M. Grønlie: All god forsking forteller oss at språkdeprivasjon resulterer i spesifikk erfaringssvikt, som i sin tur påvirker negativt kognitiv udvikling, informasjonsbearbeidingsevne og fleksibilitet. Forsking og erfaring viser at når døve har mulihgheten til å utvikle sin indre tale på egne premisser, fester lærdommen seg på samme måte som hos hørende, mens minnesporene bliver svakere hvis premissene er de hørendes Der er en stærk sammenhæng mellem sprog og kognition, men man kan godt have en tankeproces i gang uden at have sprog på det. Måske kan man forestille sig, at nogle af de mentale processer er mere velegnede i forhold til en tegnsproglig tænkning, mens andre er mere oplagte i forhold til talesprog. Hvis man spørger døve, hvordan de tænker, siger de, at de i nogle situationer tænker sprogligt, mens de i andre tænker mere visuelt eller visuospatialt. Hvis man spørger tosprogede, om hvilket sprog de tænker på, så vil de sige, at de i nogle situationer vælger den ene kode og i nogle den anden. Dette understreger problematikkens kompleksitet. Hvis man skal relatere diskussionen om tegnsprog og tænkning til de mange intelligenser, som man i dag snakker så meget om, kan man da godt have en hypotese om, at tegnsprog kunne være velegnet til nogle af dem, mens talesproget kunne være mere velegnet til andre f.eks. den logisk-matematiske, fordi den kræver, at man tænker sekventielt, altså bid for bid. Sammenlignet med vores talesprog, er tegnsproget jo et visuelt og mere rumligt og simultant sprog. Sikkert er det, at intelligens er et mangeartet fænomen, som vanskeligt lader sig teste via diverse intelligensprøver Børn med lettere høretab Denne gruppe af børn findes ikke specifikt beskrevet i litteraturen på samme måde som døve børn og børn med svære hørenedsættelser, som af den grund er tegnsprogede. Hvordan enkeltintegrerede skolebørn med talesprog som primærsprog udvikler sig kognitivt, vil afhænge af det enkelte barns forudsætninger og sproglige færdigheder samt af det pædagogiske tilbud og de tekniske hjælpemidler. Der er ingen grund til at tro, at den kognitive udvikling hos hørehæmmede børn med et godt talesprog adskiller sig væsentligt fra udviklingen hos børn med normal hørelse. Selv et lettere høretab vil dog altid have en vis betydning, idet det vil influere på barnets muligheder for at få fat i de store mængder sproglig information, som tilflyder barnet i løbet af en dag. Det er velkendt, at børn med høretab skal anvende

8 Aalborgskolen Side 8 mere energi på at tilegne sig disse informationer. Personlighedsmæssige faktorer hos barnet som motivation, nysgerrighed og selvtillid er vigtige i denne sammenhæng. Der kan være behov for særlige hensyn og særlig støtte af pædagogisk og teknisk art. Klasselokalets indretning i forhold til belysning og akustik er vigtig, ligesom rådgivning til personale omkring placering og andre undervisningsmæssige hensyn er vigtig. Skolemæssige færdigheder Som beskrevet i kapitlet om kommunikation og læring i relation til døve og svært hørehæmmede børn vil den sproglige kompetence altid være vores grundlag i al læring og udvikling. Barnets forudsætninger for at tilegne sig de faglige færdigheder i skolen vil derfor afhænge af, hvilke sproglige færdigheder barnet møder op i skolen med - det være sig talesproglige eller tegnsproglige. Derudover vil en lang række andre faktorer naturligvis også spille ind på barnets læring - herunder kognitive potentialer, generelle udviklingsmæssige ressourcer og muligheder, motivation, støtte og stimulation fra hjemmiljøet o.s.v. Pædagogikken og undervisningsmetoderne vil også spille ind, og det er vigtigt, at børn med høretab sikres det bedst mulige undervisningstilbud ud fra det enkelte barns forudsætninger og behov. I disse år er der megen fokus på døve og hørehæmmede børns læsning; der har bl.a. i Danmark været gennemført landsdækkende undersøgelser af børnenes læsefærdigheder, og fagfolk inden for feltet mødes løbende med henblik på at udveksle erfaringer og diskutere nye tiltag, der kan gøre læseprocessen nemmere for børnene. I Danmark blev der i foretaget en landsdækkende læseundersøgelse af eleverne på døveskolerne (Ulla Carl). Konklusionen var bl.a., at eleverne har en forsinket læsestart; eleverne i 3. klasse var kun lige kommet i gang med den første læsning. 25 % af børnene klarede sig pænt eller godt på en alderssvarende tekst, og 75 % af eleverne i afgangsklasserne havde ikke opnået et tilfredsstillende læsestandpunkt. Sammenholdt med undersøgelser fra 70 erne er der dog heldigvis sket en klar forbedring, som måske kan forklares ud fra indførelsen af tegnsprog som formidlingssprog i undervisningen. Dette kan have givet eleverne et større og bedre begrebsapparat, som bl.a. har gjort det muligt for dem at inddrage konteksten i forståelsen af sammenhængende tekster. Man må ligeledes formode, at børn, der i dag starter på døveskolerne, har en bedre sproglig kompetence end børn for 30 år siden. For bedre at kunne belyse sammenhængen mellem læsekompetence og læseforudsætninger blev der i 1998/99 foretaget en opfølgende undersøgelse på Nyborgskolen, som er en slags efterskole for unge med høretab, hvor man interesserede sig for parametre som elevens sproglige niveau, udnyttelse af hørerest, nonverbal intelligens m.m. Man fandt nogle faktorer, som må formodes at have en sammenhæng med elevernes læsestandpunkt, selvom det var vanskeligt at bestemme de enkelte fak-

9 Aalborgskolen Side 9 torer relative betydning og indbyrdes forhold. En af konklusionerne var: Overordnet betragtet må det siges, at de elever, som medfødt eller via det pædagogiske arbejde har eller få mulighed for at udnytte hørerest, mundaflæsning, MHS og sensomotorisk fornemmelse til at opbygge fonologiske repræsentationer og til at få et større dansksprogligt beredskab alt andet lige får bedre forudsætninger for at blive gode læsere (Rasmussen og Carl). Der findes dog andre strategier end de auditivt/fonematiske, idet nogle døve børn, der ikke er gode til at artikulere og ikke har kendskab til dansk, bryder læsekoden og bliver funktionelle læsere. Man kan have en formodning om, at de anvender en mere morfematisk strategi som en kompensatorisk vej. En undersøgelse af hørehæmmede børn i centerklasser på Fyn (Torben Møller-Sørensen et al.) viste, at børnenes læseudvikling var langsom, samt at de udviklede en visuelt baseret læsning frem for en fonologisk baseret - dette gjaldt også for børn med mindre høretab. I 4. klasse havde de endnu ikke rigtigt brudt læsekoden. Læsevanskeligheder ses altså ikke kun hos helt døve børn. Man kan tale om to hovedproblemer i forbindelse med døve og hørehæmmede børns læsning. Vores skriftsprog bygger jo på talesproget, så de ord, barnet skal læse på skrift, har det allerede i dets talesprog. Hvis barnet har et godt talesprog, vil det være godt rustet, når det kommer i skole og skal til at lære at læse. For tegnsprogede børn, der ikke har talesprog, bliver det ofte sværere at lære at læse. De må først lære sig, hvad ordene betyder, og derfor bliver kodebrydningen en mere besværlig proces sammenlignet med hørende børn. Det andet problem er, at dø-- ve/hørehæmmede børn generelt ikke er alderssvarende sprogligt, når de starter i skolen. Undersøgelser har vist, at hørende børn kan have op mod 5000 ord og begreber ved skolestart, mens døve børn måske har 500. Læsning er som bekendt en meget kompleks hjernemæssig proces - der findes mange teorier om læsning og angiveligt mange læsestrategier. Nogle døve børn knækker læsekoden og bliver funktionelle læsere, så de har udviklet nogle strategier på trods af begrænsede muligheder for at trække på det fonologiske. Det gælder om at udstyre børnene med nogle gode læseforudsætninger bl.a. via førskolelæsning, ligesom det også gælder om at finde nogle metoder, der i størst mulig grad støtter læsetilegnelse hos børn med høretab. Det bliver spændende at se, hvilken betydning cochlear implant får for børnenes læseproces. En del af disse børn opnår et veludviklet talesprog, men der er også al mulig grund til at tro, at de børn, der fortsat vil have tegnsprog som primærsprog, vil profitere af cochlear implant - også i forhold til læsning. De undersøgelser, der har været foretaget af døve/hørehæmmede børns matematiske færdigheder, peger i retning af, at der også her er en forsinkelse hos børnene sammenlignet med deres hørende

10 Aalborgskolen Side 10 jævnaldrende. I de basale regningsarter vil børnene ofte have rimelige færdigheder, ligesom det også er påvist, at døve børn kan have gode færdigheder i geometri. Ofte klarer døve børn sig bedre i spatiale prøver; de er f.eks. signifikant bedre til at spejlvende figurer. Der er meget, der tyder på, at de så trækker på denne strategi, hvis de har mulighed for det i forbindelse med opgaveløsning. Når der begynder at optræde regnestykker med megen tekst eller problemregning, der kræver en høj grad af logisk-abstrakt tænkning, vil børnenes præstationer afhænge af deres læsefærdigheder og sproglige kompetence, idet problemløsning jo kræver et veludviklet indre sprog. I forhold til de typer opgaver, spiller de sproglige mangelfuldheder ind. Intelligenstestning Hvis man skal snakke om den generelle kognitive udvikling og intelligens, så er det som nævnt sådan, at når man tester børn, der er genetisk døve, så ser man generelt, at de børn klarer sig signifikant bedre end de andre børn i de nonverbale IQ-prøver. De klarer sig også tit bedre end hørende børn i mange af prøverne, når det går på noget visuelt. I 60 erne og 70 erne finder man en stor mængde forskning, hvor man via prøver målte døve børns intelligens og færdigheder sammenlignet med hørendes. En af konklusionerne var, at døve børn fungerede ligeså godt som jævnaldrende hørende børn præoperationelt, som er et af Piagets begreber og som går på det lille barns private logik. Børnene nåede det konkrete operationers stadium på samme tid som hørende børn, men tilsyneladende beholdt de den tænkemåde til op i ungdomsalderen og det var først her, at de opnåede en konkret-operationel logik med hensyn til konstans, hvilket børn sædvanligvis etablerer ved skolestart. Man må formode, at de børn, der indgår i undersøgelsen, er børn, der ikke er vokset op med tegnsprog på samme måde, som døve børn gør i dag. Man finder ikke nyere undersøgelser, som har testet børn, der er vokset op i en anden tid med bedre tegnsprogsstimulation og bedre vilkår på alle måder. I undersøgelser fra 70 erne fandt man, at intelligens ikke korrelerer med graden af høretabet. Man fandt også, at børnene tit havde en skæv intelligensprofil, fordi de faldt igennem på de sproglige prøver, som jo heller ikke er beregnet til tegnsprogede børn. Det er et stort og meget påtrængende problem, at vi mangler valide og standardiserede tests, der kan vurdere børns tegnsproglige færdigheder (Grønlie). Med henblik på døves hukommelse, så viser forskningslitteraturen, at døve i store træk bruger samme strategi og mekanismer som hørende for at opløse og kode semantisk materiale og huske og genkalde informationen. Døve børn bruger deres indre tegnordforråd, en visuel hukommelse som er parallel til hørende børns fonetisk baserede hukommelse eller indre stemme. Det er nogle funktioner, som har til huse samme sted i hjernen, nemlig i venstre hemisfæres temporallapper.

11 Aalborgskolen Side 11 Man ved dog også, at døve har sværere ved at huske sekvenser eksempelvis talrækker. Der er noget, der tyder på, at de husker mere simultant, fordi tegnsproget jo som nævnt er et simultant sprog. De døve børn kunne så til gengæld være bedre til at afkode og huske rumligt og selvfølgelig også visuelt. Hvis de f.eks. fik forevist en række ansigter, kunne de bedre huske rækkefølgen end de hørende. Et krav til fremtidig forskning må være, at man vil vurdere døve og hørehæmmede børn på deres egne præmisser, samt at man lader et grundigt kendskab til deres specielle vilkår indgå i tolkningen af resultaterne. Frem for kvantitativ forskning med intelligensmålinger og sammenligninger med hørende børn bør vægten ligge på kvalitative aspekter, hvilket eksempelvis kunne være studiet af, hvordan de kognitive processer foregår på tegnsprog. Det er vigtigt, at man fra starten skaber så optimale rammer for børnene som muligt. Man skal ikke undervurdere og understimulere børnene, men have forventninger til dem på et passende højt niveau, således at man tidligt tilgodeser børnenes behov for intellektuelle udfordringer via aktiviteter og materialer. Information og rådgivning til forældre, så de også kan stimulere deres børn optimalt, er også en vigtig faktor. Litteratur: Marc Marschark et al. Relations of Language and Thought - The View from Sign Language and Deaf Children Oxford University Press 1997 Sandra Marie Alford og Regi Theodor Enerstvedt: Indre språk - med hovedvekt på indre tale - belyst ved spørgsmålet om døves indre språk, Skådalen, 1997 Sissel M. Grønlie: Når noen ikke hører, Døves Forlag, 1995 Ulla Carl: Døve og hørehæmmede børns læsning Skriftsserie nr. 7, 1998, udgivet af Videnscenter for døvblevne, døve og hørehæmmede. Torben Møller-Sørensen et al.: Kan elever med hørehandicap udvikle normal læsning og stavning? artikel i Psykologisk Pædagogisk Rådgivning nr. 1, 1995 Kathryn P. Meadow: Deafness and Child Development, Edward Arnold, 1980 J.G. Kyle: Sign Processes in Deaf People in Working Memory, University of Bristol, 1986 David S. Martin: Advances in Cognition, Education and Deafness, Gallaudet University Press, 1992 Hans G. Furth: Døve børns indlæring og udvikling, Socialpædagogisk Bibliotek, 1978

12 Aalborgskolen Side 12 Howard Poizner, Ursula Bellugi, Edward S. Klima: What the Hands Reveal about the Brain, Paperback, 1990 Steen Rasmussen og Ulla Carl: Undersøgelse af læseforudsætninger og læsestrategier hos eleverne på Nyborgskolen 1998/99" for Netværksgruppen i Fredericiaskolens distrikt.

13 Aalborgskolen Side 13 Giv CI-barnet de bedste sansemotoriske udviklingsmuligheder! integrere disse nye sanseindtryk gennem hørelsen, og det er derfor vigtigt at Inge Thrysøe Christiansen fysioterapeut, Aalborgskolen Hvordan bearbejder barnet indtryk gennem sine kropssanser? Er barnets sansemotoriske udvikling alderssvarende? Disse er spørgsmål som Aalborgskolens ergo- og fysioterapeuter forsøger at besvare i forbindelse med tværfaglig udarbejdelse af CInøglen. CI-nøglen er en beskrivelse af barnet udviklingsniveau (fysisk, psykisk og socialt) og dets kommunikative forudsætninger. Teamet består af barnets pædagog/kontaktlærer/talepædago g og afdelingsleder, psykolog, afdelingsleder for teknik, syn og hørelse samt fysio- og ergoterapeut. Barnets sansemotoriske niveau har ikke længere nogen afgørende betydning for, om barnet får tilbudt CI-operation, men denne viden er vigtig for at kunne give det bedste pædagogiske tilbud efter operationen. Barnet skal lære at forholde sig til de nye lydindtryk og Susanne Knudsen, ergoterapeut, Aalborgskolen ask.sk@nja.dk vide, hvordan barnets øvrige sansebearbejdning foregår, så man kan støtte barnet bedst muligt. Terapeuterne koncentrerer sig om kropssanserne (berøring, muskelled, balance-bevægelse) mens andre faggrupper koncentrerer sig om fjernsanserne (syn, hørelse). Stor opmærksomhed har terapeuterne på balancebevægesystemets funktion (det vestibulære system), fordi vores erfaring siger os, at det har stor betydning for barnets generelle udvikling. Funktionen af dette system er hos mange døvehørehæmmede børn nedsat og måske endda helt udslukt. Det vestibulære system sidder i det indre øre i tæt tilknytning til hørelsen. Systemet får

14 Aalborgskolen Side 14 sanseindtryk via balancebevægesansen (den vestibulære sans) og gør os i stand til at regulere kroppens forskellige stillinger i forhold til tyngdekraften og holde hovedet naturligt i lodlinje i forhold til kroppens stilling. I samarbejde med muskel-ledsansen hjælper det vestibulære system os med at holde den stående stilling og stillinger op mod tyngden. Vi får hele tiden automatisk den nødvendige spænding i muskulaturen til at holde stillingen. Via sanseindtrykkene er vi i stand til dels at vurdere, hvor vi befinder os i forhold til tyngdekraften, hvad der er op og ned, og dels om vi bevæger os eller ej, hvor hurtigt vi bevæger os og i hvilken retning. Vi kan mærke hastighedsændringer, om vi sætter farten op eller ned. På denne måde formes vores grundlæggende forhold til tyngdekraften og den fysiske verden. Vi får sikkerhed for, at jorden er et trygt og stabilt sted at være, så vi kan tillade os at interagere med verden. Vi får jordforbindelse. Vi er ikke bekendt med litteratur, der detaljeret beskriver de sansemotoriske konsekvenser og prognose hos det døvehørehæmmede barn med nedsat vestibulær funktion. Praksis og klinisk erfaring viser, at det er meget individuelt, hvordan børnene reagerer på nedsat funktion af systemet. Det kan variere fra få symptomer til at være en gennemgribende påvirkning af hele barnets situation. Hos små børn kan ses at de er utrygge ved stillingsændringer ikke bryder sig om at blive tumlet med ikke bryder sig om at ligge på maven har svært ved at løfte hovedet og holde det i lodlinje udvikler evnen til at kunne sidde, stå og gå senere end andre børn har svært ved at holde balancen ved niveauforskelle på gulv og underlag har svært ved at gå og være optaget af en leg samtidigt f.eks. lege med en ballon har svært ved at stoppe hurtigt op og lave retningsskift småtripper og træder et skridt tilbage for at holde balancen virker lidt slappe og løse i led og muskulatur Hos større børn kan ses at de: ofte er i bevægelse hele tiden for at holde balance, såvel i siddende som i stående stilling har svært ved at gå balancegang på kantsten har svært ved at stå på et ben, f.eks. stå op og tage strømper på har svært ved at koordinere bevægelser f.eks. at hoppe p.g.a. balanceproblemerne har svært ved at bevæge sig med lukkede øjne eller i mørke har svært ved hurtige retningsskift ved f.eks. boldspil har svært ved at bedømme niveauforskelle

15 Aalborgskolen Side 15 har nedsat styrke på kroppens bagside har øget tendens til platfod Hvordan foregår observationen? Typisk kommer barn, forældre og vejleder på ét besøg i terapien af ca. en times varighed. Oftest har forældrene inden observationen udfyldt et spørgeskema med barnets sansemotoriske historie indtil besøget, hvor de bl.a. oplyser om fødselsforløb og den tidligste udvikling, f.eks. om barnet kunne sutte, lide at ligge på maven, kunne lide at være i hænder, havde øjenkontakt og meget mere. Observationen foretages af både fysio- og ergoterapeut og optages på video. Hvordan selve observationen foregår, afhænger af barnets alder, men den indeholder altid en vurdering af grov- og finmotorik. Der lægges især vægt på mange balanceaktiviteter i forskellige udgangsstillinger, gyngeaktiviteter, observationer af hvordan barnet accepterer berøring i samvær med forældrene og hvordan barnet leger. Videoen anvendes til analyse af barnets udviklingsniveau. Oplysninger fra spørgeskema vurderes sammen med terapeuternes observationer og samles til et hele i en konklusion, hvor barnets niveau beskrives med ressourcer og evt. svage sider. Der udarbejdes en rapport evt. med legeforslag til forældre og personale omkring barnet, som kan støtte barnets sansemotoriske udvikling og stimulere de færdigheder, som barnet er parat til at lære. Videoen bliver gemt, så man senere kan bruge den, hvis der kommer tvivl om, hvordan barnet fungerede før operationen. Tidlig indsats Vigtigt er det at have for øje, at man ikke kan træne en funktion, der ikke er der, men vi kan lære børnene at kompensere med deres andre sanser, så de udvikler sig bedst muligt. Er der tale om en nedsat funktion, er det vigtigt at udnytte den bedst muligt. Det er vores erfaring, at det er vigtigt at vi kommer i kontakt med børnene så tidligt og så målrettet som muligt. Forældrene kan have brug for hjælp til f.eks. at stimulere en normal udvikling fra liggende til stående stilling. Det kan være idéer til at få barnet til at løfte hovedet i liggende stilling, hvilket er sværere for det døve-hørehæmmede barn, fordi det ikke automatisk løfter og drejer hovedet efter lydindtryk. Efter CI-operationen er barnets eventuelle vestibulære problemer uændrede, men det er lettere at motivere barnet til motorisk aktivitet ved hjælp af de nye lydindtryk. På denne måde skubbes udviklingen i den rigtige retning og konsekvensen af f.eks. nedsat vestibulær funktion mindskes. På nuværende tidspunkt har vi mulighed for at vurdere børnene ved besøg på Aalborgskolen, men ikke for opfølgning i barnet nærmiljø, hvilket ofte er et stort ønske fra både forældre og personale omkring børnene. På informationsdage, kursusdage og workshops på skolen forsøger vi på at råde bod på dette, men effekten ville være større, hvis vi havde mulighed for at besøge børnene i deres hjem og daginstitution.

16 Aalborgskolen Side 16 Situationen ser helt anderledes ud, når børnene er visiteret til et børnehave- eller skoletilbud på Aalborgskolen. I så fald kan vi tilbyde undervisningsrelateret behandling samt rådgivning og vejledning. I fremtiden håber vi, at kommunerne får mulighed for i en periode at købe et tilsvarende tilbud til døve-hørehæmmede småbørn, som går i en lokal dagpleje, vuggestue eller børnehave og er visiteret til Aalborgskolens vejledningsafdeling.

17 Aalborgskolen Side 17 Integration af småbørn med Cochlear Implant og andre hørehæmmede børn Ole Andersen Afdelingsleder, Aalborgskolen I takt med at den teknologiske udvikling i form af Cochlear Implant og nye høreapparater har skabt bedre høremæssige muligheder for døve og svært hørehæmmede børn, har det samtidig åbnet mulighed for, at stadig flere børn integreres i lokale børnehave- og skoletilbud. Det, at være hørehæmmet, er et relativt usynligt handicap, som nemt undervurderes, når barnets udvikling og behov skal vurderes. Barnets sociale, følelsesmæssige, sproglige og begrebsmæssige vanskeligheder overses nemt i begejstringen over, at barnet viser gode høremæssige og talesproglige færdigheder. Det er krævende for det CIopererede eller hørehæmmede barn at skulle begå sig i et miljø blandt hørende, og der vil ofte være mange problemstillinger forbundet med det undervejs. Det er derfor vigtigt, at barnets nære omgivelser, forældre og professionelle, har indsigt i og forståelse for barnets situation, samt at der er fuld bevågenhed for barnets behov for støtte, hvis det skal lykkes med succes. Det handler ikke om integration for enhver pris, men om at skabe trivsel og de bedste udviklingsbetingelser for det enkelte barn. I Børnehaven Bambi har vi igennem flere år i samarbejde med kommuner og forældre indgået i en række integrationsforløb og derigennem samlet erfaringer på området. Denne artikel er en beskrivelse af, hvordan vi har arbejdet med udslusning og integration. Baggrund og grundsyn De seneste års hastige udvikling af høreapparater og cochlear implant (CI) har øget mulighederne for behandling af døve og svært hørehæmmede børn. Børnenes høremæssige muligheder er generelt set blevet bedre. Vores erfaringer i Bambi viser, at en tidlig behandling med CI eller høreapparater fulgt op med en målrettet og intensiv pædagogisk

18 Aalborgskolen Side 18 indsats øger børnenes muligheder for at tilegne sig dansk. Vi oplever derfor, at stadig flere børn udsluses og integreres i børnehaveog skoletilbud blandt hørende børn og med dansk som primærsprog. Det er på mange måder et stort spring for det hørehæmmede barn at skulle forlade det trygge miljø blandt ligestillede kammerater i Bambi til fordel for en ny børnehave/skole, hvor alle de andre børn er hørende. Barnet skal i gang med at etablere nye sociale kontakter og skabe sig en identitet som hørehæmmet i et miljø blandt hørende. Desuden skal det vænne sig til, at hørelsen er den primære sansekanal, samt at der ikke anvendes tegnstøtte i kommunikationen. Sprogligt og begrebsmæssigt har barnet ligeledes meget det skal indhente for at kunne begå sig på lige fod med de andre børn. Det er da også en krævende opgave at skabe de rette betingelser for et godt integrationsforløb. En ikke ubetydelig problemstilling i forløbet er måske, at det, at være hørehæmmet, lige bortset fra høreapparaterne, er et relativt usynligt handicap, som nemt undervurderes, når barnets behov for hjælp og støtte skal vurderes. Barnet virker udadtil ikke særlig støttekrævende og er på mange måder et helt normalt barn. Vores erfaring er imidlertid, at barnet ofte kræver ganske meget støtte fra omgivelserne, hvis det skal lykkes at skabe et godt integrationsforløb. Vi kender ikke virkningerne på længere sigt af de forløb, der de seneste år er iværksat i forhold til især børn med CI. Det er imidlertid vores opfattelse, at ganske mange af børnene er kommet rigtig godt i gang i deres lokale børnehaver og skoler. Langt de fleste af dem virker til at stå godt rustet til at klare de vanskeligheder, der uvægerligt vil opstå, når barnet nu engang ikke har en fuld normal hørelse. Det er vores holdning, at barnets trivsel til en hver tid skal være i centrum - ikke bare i udslusningsfasen, men også i det videre integrationsforløb, samt at barnet skal bakkes positivt op fra alle sider undervejs. Omgivelsernes støtte er afgørende for at skabe så optimale betingelser som muligt for et succesfuldt forløb. Det handler ikke om integration for en hver pris, men om at barnets trivsel og alsidige udvikling har de bedste vilkår. Når det er sagt, er det imidlertid også vigtigt at have øje for barnets potentialer, og at omgivelserne har forventninger til, hvad barnet kan klare. Vi finder det derfor vigtigt: - at udslusningen sker med udgangspunkt i et helhedssyn på barnet og med afsæt i barnets kompetencer og potentialer. - at alle parter, forældre og professionelle, i integrationsforløbet indgår i et tæt samarbejde fra starten og undervejs i processen. - at der er den fornødne støtte til barnet, og at barnet forberedes godt til integrationsforløbet. - at personalet i det lokale tilbud og forældrene har mulighed for at

19 Aalborgskolen Side 19 modtage vejledning og rådgivning til opgaven. Dette temahæfte, der måske kan være inspiration for andre, er en information om, hvordan vi i samarbejde med forældre og kommuner arbejder med integration af børn fra Bambi. En udslusningsmodel Den specialpædagogiske foranstaltning og barnets aktuelle placering, vurderes for førskolebørn ½-årligt af de visiterende myndigheder i barnets hjemkommune og hjemamt, hvilket foregår i samarbejde med forældrene og Bambi. Dette indebærer løbende overvejelse og vurdering af, om lokal integration, helt eller delvist, er en mulighed for barnet. Inden integrationsforløbet påbegyndes har barnet været igennem et intensivt specialpædagogisk forløb i Bambi. Desuden har forældrene sideløbende modtaget rådgivning og vejledning fra forskellige fagpersoner på Aalborgskolen samt fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i hjemkommunen m.fl. Et udslusnings- og integrationsforløb kan gribes an på flere måder. I Bambi har vi gode erfaringer med, at integrationen foregår gradvist. Barnet får derved mulighed for at vænne sig til at være i det nye miljø samtidig med at det har en tryg base blandt de kammerater og voksne, det kender. I løbet af udslusningen vil det ligeledes fortløbende modtage intensiv tale-hørepædagogisk undervisning m.h.p. at ruste barnet yderligere til det videre integrationsforløb. En gradvis udslusning forløber i reglen i 3 faser: 1) 2 dage lokalt og 3 dage i Bambi 2) 3 dage lokalt og 2 dage i Bambi 3) Fuld integration lokalt Alt afhængig af, hvordan barnets udvikling forløber, varierer udslusningsforløbet i længde, men må helst ikke strække sig over for lang tid. Inden udslusningen af barnet påbegyndes, afholdes der møder, der bl.a. har til formål at skabe klarhed over: Forventninger til integrationsforløbet Valg af børnehave/skole Tidshorisont for udslusningsforløbet Behovet for støttetimer Støttepersonens opgaver Behovet for talehøreundervisning Vejledning og rådgivning samt kurser til personalet Drøftelse af børnehavens/skolens opgaver Høretekniske hjælpemidler Aftaler om samarbejdet og evaluering af forløbet Udarbejdelse af handleplan Personkreds: I møderne deltager forældrene samt personale fra Bambi, d.v.s. barnets tale-hørepædagog, afdelingsleder eller afdelingens psykolog. Hvis der indgår vejledning fra Aalborgskolens Vejledningsafdeling, vil der desuden være en

20 Aalborgskolen Side 20 småbørnskonsulent til stede. Fra den modtagne institution/skole deltager almindeligvis lederen samt den eller de personer, der skal indgå i arbejdet. Endvidere deltager talehørekonsulenten fra PPR i barnets bopælskommune, der ligeledes står for koordinering af udslusningsforløbet og vurdering af eventuelle foranstaltninger samt eventuelt, den kommende talepædagog, sagsbehandler og amtets hørekonsulent. Hvornår er barnet klar til udslusning? Der er mange sider af barnets udvikling, der har betydning, når barnets parathed skal vurderes, og forudsætningerne for integration er meget forskellige fra barn til barn. I vurderingen af barnets parathed er det frem for alt vigtigt at have et nøje kendskab til barnets forudsætninger og udvikling samt at have fokus på barnets styrkesider og de færdigheder, barnet er på vej til at tilegne sig. Det er netop barnets kompetencer og potentialer, der skal tages afsæt i, når udslusningsforløbet skal tilrettelægges. Nedenstående er en kort gennemgang af centrale aspekter i vurderingen af barnets parathed. Barnets personlige ressourcer har stor betydning i forhold til barnets muligheder for at falde til og trives i et miljø blandt hørende. Personlige ressourcer er eksempelvis barnets motivation, nysgerrighed, modenhed, robusthed og gå-på-mod samt barnets evne til at gøre sig gældende over for de andre børn. Vurderingen samler sig ligeledes også om, hvordan barnet udnytter sin hørelse, da det primært er den sansekanal, det skal anvende i sin nye børnehave/skole. Hvordan er barnets lydopfattelse, hvordan klare det at skelne lyde og formår det at begå sig med sin hørelse blandt hørende? Barnets høremæssige formåen skal sammenholdes med det lydmiljø og de vilkår, barnet tænkes placeret i samt med de muligheder, der konkret er for stimulering af barnet - herunder ikke mindst den talesproglige stimulering. Barnets sociale kompetencer er måske det allermest afgørende for et vellykket integrationsforløb. Det er igennem det sociale fællesskab og kontakten til andre børn, at grundlaget for barnets trivsel og almene udvikling skabes. Det handler for barnet om at have kammerater og om at indgå i leg og aktiviteter sammen med de andre børn samt at det føler sig som en ligeværdig og accepteret del af fællesskabet. Den primære opgave for barnets nære voksne er derfor at skabe rammer og muligheder for sociale kontakter i børnehaven/skolen. Det er endvidere vigtigt at være opmærksom på kvaliteten af samværet, hvad er man sammen om og på hvilken måde og endelig, om barnet formår at fastholde kontakten med de andre børn. Fokus er ligeledes rettet mod barnets dansksproglige udvikling, idet dansk er det sprog, barnet skal klare sig med blandt normalthørende børn og voksne. Langt de fleste børn med CI og hørehæmmede børn er forsinkede sprogligt, når integrationsforløbet

21 Aalborgskolen Side 21 indledes. Der vil ofte være mange sproglige og begrebsmæssige ting, barnet skal samle op og indhente i forhold til normalthørende børn. Det er derfor af stor betydning at vurdere, hvor langt barnet aktuelt er nået i sin dansksproglige og kommunikative udvikling, samt ikke mindst at vurdere barnets aktuelle potentialer, og hvad der forventes at ske i dets nærmeste udvikling. Det er vigtigt, at barnet besidder basale kommunikative færdigheder som f.eks., at det besidder en vis kommunikationslyst, og at det i en vis udstrækning kan forstå, hvad der bliver sagt i almindelig samtale om kendte emner, samt at det selv er i stand til at gøre sig forståelig talesprogligt over for omgivelserne. Med andre ord, barnet skal som udgangspunkt kunne indgå i en dialog. Det dansksproglige og kommunikative fundament er vigtigt af flere grunde, ikke mindst af hensyn til barnets fortsatte motivation og kommunikationslyst samt af hensyn til barnets selvværd og selvopfattelse. Barnet skal opleve succes med sine kommunikative færdigheder og det at indgå i et kommunikativt fællesskab med andre. Valg af børnehave/skole Som udgangspunkt er det hensigtsmæssigt, at udslusningen påbegyndes, inden barnet skal starte i skole. Derved øges barnets muligheder for at skabe sociale kontakter til de børn, det eventuelt skal gå i skole med. I reglen vil der være flere valgmuligheder, når forældrene og PPR skal finde en egnet institution/skole til barnet, og der kan være mange aspekter, der skal overvejes, inden det endelige valg træffes. Det er altid en god idé, at forældrene i samarbejde med PPR i forvejen undersøger de forskellige muligheder i lokalområdet ved at kontakte aktuelle institutioner eller skoler og ved at besøge dem. I næste fase ser man nærmere på, hvordan de enkelte institutioner/skoler kan tilgodese barnets behov. Det er vigtigt, at børnehaven/skolen er positiv over for at påtage sig opgaven, at man har de fornødne ressourcer og meget gerne, at man ser en udfordring i at få det hele til at lykkes så godt som muligt. Der er en række områder, som har betydning for det hørehæmmede barns høremæssige muligheder og udvikling. Det gælder eksempelvis de akustiske og lydmæssige forhold i børnehaven/skolen, antallet af børn i børnehaven/klassen, de fysiske rammer, organiseringen og tilrettelæggelsen af de daglige aktiviteter for børnene, muligheder for visuel støtte i form af billeder, fotos, tegninger o.l., mødekulturen ved fællessamlinger og fællesaktiviteter m.m. Støtte til barnet Det hørehæmmede barns sproglige, kommunikative og begrebsmæssige udvikling er almindeligvis forsinket, når udslusningen påbegyndes. Barnet har meget, det skal indhente. Der vil derfor være behov for voksenstøtte for at hjælpe barnet på vej. Med støtte tænkes der på en eller flere

22 Aalborgskolen Side 22 personer, der har øje for barnets styrkesider og potentialer og som kan guide og motivere barnet positivt i de daglige aktiviteter. Støtten til barnet må ikke være foregribende og en overfrakke i forhold til barnets selvstændige udvikling. Støtten skal bidrage til, at det tilegner sig nye færdigheder og være med til at skabe nye handlemuligheder for barnet, samt sikre, at det oplever at være en værdsat og naturlig del af miljøet og samværet med de andre. Udgangspunktet for tildelingen af støtte afhænger af det enkelte barns konkrete behov. 2 3 støttetimer dagligt i opstartsperioden er det timetal, der oftest tildeles børnene i lokale tilbud. Støttetimerne målrettes til barnet og kan med fordel varetages af en af de faste pædagoger eller lærere i institutionen/skolen. Det er ligeledes en fordel, hvis timerne til et samlet integrationsforløb (10 15 timer) fra starten afsættes i en pulje, som gradvist udløses i takt med, at barnet integreres flere dage om ugen. Man kan ikke altid på forhånd vide, hvornår barnet er klar til næste fase i udslusningsforløbet og dermed har brug for støttetimerne. Som støtteperson er det vigtigt at være opmærksom på barnets tryghed og trivsel i børnehaven/skolen, og på at barnet indgår som en naturlig og ligeværdig del af fællesskabet. Det handler om, at barnet har en god kontakt til de andre børn, samt at det indgår i leg og andre aktiviteter på en naturlig måde. I det daglige er det en god hjælp for barnet at forberede barnet på, hvad der skal foregå. Det kan man eventuelt gøre fra dagens og/eller ugens start, hvor der snakkes om aktiviteterne. Forberedelsen er med til at skabe overblik og forudsigelighed for barnet og betyder, at det nemmere kan samle sin opmærksomhed om de enkelte aktiviteter. Der kan være mange ting, barnet har svært ved at høre eller opfatte alt efter, hvilken situation det befinder sig i. Barnets hørelse er ikke på linie med et normalthørende barns, og det kræver ofte meget af barnet at skulle følge med i, hvad der foregår og bliver sagt. Det gælder i særdeleshed, hvis barnet er i et miljø, hvor der færdes mange mennesker, og der er meget baggrundsstøj. Hvor kommer lydene fra, hvem siger noget og har barnet overhovedet hørt, at der foregår noget. Som støtteperson for barnet ligger der en betydelig opgave i at være opmærksom på, hvad barnet opfatter, og hvad barnet ikke får fat i. Der vil ofte være behov for at gøre barnet opmærksom på, hvad der foregår i omgivelserne, og vænne det til selv at være opmærksom samt til at spørge og søge information. Sproget har stor betydning som kommunikationsmiddel. Det er via sproget, vi kan meddele os til hinanden. Sproget er et redskab til kommunikation og er dermed afgørende for vores tilknytning til andre mennesker og for udvikling af sociale relationer. Man kan anskue sprog ud fra 3 synsvinkler: Form, indhold og

23 Aalborgskolen Side 23 funktion. Formen vedrører sprogets udtryksside og opbygning. Indholdet omhandler sprogets betydning, mens funktionen vedrører anvendelsen af sproget og det, det bruges til. Hos det normalthørende barn udvikles alle 3 sider af sproget i naturlige sammenhænge og i reglen uden, at vi tænker videre over det. For et hørehæmmet barn, der kun har begrænset kendskab til talesprog, er det vigtigt i indlæringen, at alle 3 sider tilgodeses i meningsfulde og motiverende aktiviteter med barnet. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der udelukkende fokuseres på sprogets formside. Det er i lige så høj grad vigtigt, at indholdssiden følger med, og at indlæringen bygger på funktionelle helheder. Det er væsentligt, at barnet anvender sit sprog i naturlige meningsfulde sammenhænge. Der er ofte flere ting det hørehæmmede barn sprogligt ikke kan klare på lige fod med de hørende børn. Man skal derfor bruger sproget noget mere over for barnet, end man normalt vil gøre over for et hørende barn. Derved lærer barnet at forstå det, der bliver sagt. Endvidere skal barnet opmuntres til selv at anvende sprog, for på den måde at give det mulighed for at få færdigheder i at bruge sit talesprog. Det handler om at støtte barnets kommunikationslyst og om at motivere barnet. Det kan være en god hjælp for barnet, at man tilrettelægger små sproglige aktiviteter med de øvrige børn i børnehaven/skolen, eksempelvis i en lille gruppe med 2-3 børn og gerne med nogle sprog- og ressourcestærke børn. Man kan opleve, at barnet ofte har tegnene for mange begreber og vendinger, som det ikke har de danske ord for. Når barnet måske ikke kan svare på, hvad bestemte ting hedder på dansk, skyldes det ikke nødvendigvis, at det ikke kender begreberne, men blot, at det har vanskeligt ved at sige eller huske, hvad det hedder på dansk. Det skal derfor have hjælp til at benævne forskellige danske ord og vendinger fra daglige situationer og emneområder. Det kan være en hjælp for barnet, at man siger tingene med lidt andre ord, eller forklarer begreberne ved at fortælle, hvad de bruges til, eller hvordan de ser ud, eller at man giver barnet andre små sproglige ledetråde, der fører barnet frem til svaret. Efterhånden som man lærer barnet godt at kende, handler det om at skabe sproglige udfordringer for barnet i motiverende situationer. Dvs., at man i det sproglige samvær med barnet bevæger sig på kanten af det, det lige netop kan klare og lidt til, således at barnet vokser ved at opleve, at det gradvist kan mere og mere. Det kan eksempelvis være en god udfordring, at barnet vænnes til at beskrive ting, hændelser og oplevelser, eller sprogligt kan redegøre for forskellige forestillinger og tanker, det går rundt med. Sproget kan ligeledes anvendes i situationer, hvor det skal løse opgaver og problemstillinger, eller det kan handle om sproglige udtryk og vendinger, som man anvender i social omgang med hinanden.