Evaluering af Alternativ Konfirmationsforberedelse i Viborg (EVAKIV) - midtvejsevaluering

Transkript

1 Evaluering af Alternativ Konfirmationsforberedelse i Viborg (EVAKIV) - midtvejsevaluering Kirsten Grube Suzette Munksgaard Center for Ungdomsstudier (CUR) Februar

2 Indholdsfortegnelse 1. Anbefalinger 3 2. Fem tendenser 4 3. Metode 6 Bilag er i særskilt dokument 2

3 Rapportens anbefalinger En midtvejsevaluering af de alternative konfirmationsforberedelsesforløb i Viborg udmunder i følgende fem anbefalinger: 1. Årsplan og årskalender Det anbefales, at alle præster forpligter sig på at lave både en årskalender (plan over forløbets mødegange) og en årsplan (beskrivelse af indhold) i begyndelsen af det enkelte konfirmandforløb. Det fungerer som et arbejdsredskab for præsten i såvel planlægningsfasen som under konfirmandforløbet. 2. Lokalt forankrede ordninger Det anbefales, at der ikke arbejdes med én forløbs-model, der skal gælde for alle sogne og skoler, men at skole og kirke indgår i et samarbejde om at skabe lokalt forankrede ordninger, der er til gavn for de unges læring. 3. Et ligeværdigt samarbejde Det anbefales, at der skabes rammer og mulighed for et godt og ligeværdigt samarbejde mellem den lokale skole og kirke. 4. Brug for vekselvirkning Det anbefales, at der skabes mulighed for vekselvirkning i konfirmandforløbet, herunder: - vekselvirkning og variation mellem almindelige ugentlige lektioner og lange forløb (f.eks. forlængede lektioner, temadage og uger), - vekselvirkning mellem forskellige læringstilgange og - en vekselvirkning mellem relationelle og faglige tilgange Vekselvirkning understøtter størst mulighed for læring og øger unges engagement og deltagelse. 5. Konfirmationsforberedelses-timer tilrettelægges efter størst mulig hensyn til de unges læringsprocesser. Det er en udbredt opfattelse blandt lærere og præster, at morgentimer egner sig bedst til læring. Der er dog intet belæg for denne opfattelse i denne undersøgelse. Det anbefales derfor, at man i et lokalt samarbejde placerer timerne efter, hvad der er bedst for de unges læringsprocesser. 3

4 Fem tendenser I efteråret 2012 og foråret 2013 forsøger fem sogne at gennemføre forskellige alternative modeller for konfirmationsforberedelsesforløb, der undervejs er blevet fulgt og evalueret af Center for Ungdomsstudier (CUR). Følgende midtvejsevaluering samler op på de foreløbige erfaringer, der er blevet gjort, ud fra den data, der er blevet indsamlet fra medvirkende præster og konfirmander, klasselærere og skoleledere fra de deltagende hold. I bilagene beskriver vi de enkelte sogne og skolers forsøg og samler op på de foreløbige erfaringer ud fra de centrale evalueringsparametre: - Fordele i forhold til: lærings-processer, samarbejde og planlægning. - Derudover andre fordele, ulemper, udfordringer og optimeringsmuligheder. Evalueringen peger på følgende tendenser med tilknyttede anbefalinger: 1. Årsplan og årskalender Ved forsøgets start blev de deltagende præster bedt om at sende en årskalender (tidsplan) og en årsplan (indhold) til provst og biskop. Alle præster giver udtryk for, at det var en rigtig stor arbejdsopgave at gå i gang med i løbet af sommeren. De giver dog samtidig udtryk for, at det i sidste ende har vist sig at være et meget konstruktivt værktøj af tre årsager: - I forbindelse med den overordnede planlægning i samarbejdet med skolen, er planerne med til at skabe en ligeværdig indgang og en fælles platform for samarbejdet. - Årsplanen har det vist sig at være et værdifuldt arbejdsredskab i løbet af selve forløbet, hvor planen har været med til at give præsten ro og overblik over læringsforløbene. - Med et konfirmandforløb bestående af vekslende møde-tider er årskalenderen et vigtigt redskab, i forhold til en klar kommunikation til konfirmander og forældre. Det anbefales, at alle præster forpligter sig på at lave både en årskalender (plan over forløbets mødegange) og en årsplan (beskrivelse af indhold) i begyndelsen af det enkelte konfirmandforløb. Det fungerer som et arbejdsredskab for præsten i såvel planlægningsfasen som under konfirmandforløbet. 2. Lokale ordninger Hos såvel skoleledere, lærere og præster fremstår det som særdeles væsentligt, at man lokalt mellem skole og kirke finder frem til lokale ordninger, som understøtter de bedste rammer for læring for alle parter. De lokale forhold i Viborg kommune/stift er meget differentieret, herunder skole-strukturer (f.eks. med nysammensatte 7. klasser, støttetimer, antallet af unge af anden etnisk baggrund), lokale transportforhold og kirkens vilkår (f.eks. kirkens øvrige opgaver og faciliteter). 4

5 Det anbefales, at der ikke arbejdes med én forløbs-model, der skal gælde for alle sogne og skoler, men at skole og kirke indgår i et samarbejde om at skabe lokalt forankrede ordninger, der er til gavn for de unges læring. 3. Et ligeværdigt samarbejde Alle medvirkende skoler og kirker giver udtryk for, at der inden forsøgene igangsættes i forvejen eksisterer et godt samarbejde mellem skole og kirke. Evalueringen peger på, at det gode og ligeværdige samarbejde er et nødvendigt udgangspunkt for at udvikle og lave anderledes forløb. Samarbejdet omkring årskalender giver forståelse for hinandens virkelighed/arbejdsopgaver og et godt afsæt for udviklingen af et ligeværdigt samarbejde. Derudover kan en koordineret praksis skabe gode muligheder for de unges læring. Samarbejdet mellem skole og kirke udvides ikke betydeligt i løbet af forløbet, da det meste aftales i begyndelsen gennem udarbejdelse af årsplanen. Til gengæld opstår der ikke behov for aflysninger eller timebytning, fordi der i de gennemtænkte årsplaner er taget hensyn til skolen og kirkens behov, ferieplanlægning m.v. Det anbefales, at der skabes rammer og mulighed for et godt og ligeværdigt samarbejde mellem den lokale skole og kirke. 4. Brug for vekselvirkning På trods af forskellighederne i de alternative forløb er det gennemgående, at vekselvirkning af forskellig art giver gode muligheder for læring, engagement og deltagelse. Vekselvirkning kan f.eks. indebære: - En vekselvirkning mellem korte, kontinuerlige, ugentlige forløb (dobbeltlektioner) og lange, intense anderledes forløb (temadage/uger, forlængede dobbeltlektioner) - En vekselvirkning mellem perioder med ugentlige timer og perioder med pauser i konfirmationsforberedelsen - Vekselvirkning mellem forskellige læringstilgange og variationer i læringstilgange - Vekselvirkning mellem relationelle tilgange og faglige tilgange Vekselvirkning medfører et større engagement og en højere grad af læring hos konfirmanderne, fordi der opstår en anden dynamik i forberedelsen. De lange forløb giver både præst og konfirmander bedre mulighed for at være til stede de er ikke hele tiden på vej videre. De længere forløb, hvor der gives mulighed for at arbejde ud fra det udvidede læringsbegreb 1, understøtter desuden kirkens særlige læringsrum værdiformidling og livstolkning. Derudover kan de lange forløb give en større grad af refleksion og bedre muligheder for dialog, både dialog mellem præst og konfirmand, men også på den måde at dialogen bringes med ud af konfirmandstuen. At veksle med lange forløb giver desuden bedre mulighed for relationelle tilgange, der giver en positiv afsmittende 1 Det udvidede læringsbegreb beskrives nærmere i metode afsnittet: tilgang til læringsbegrebet. 5

6 effekt på de faglige tilgange og dermed for konfirmandernes læringsprocesser. Det anbefales, at der skabes mulighed for vekselvirkning i konfirmandforløbet, herunder vekselvirkning og variation mellem almindelige ugentlige lektioner og lange forløb (f.eks. forlængede lektioner, temadage og uger), vekselvirkning mellem forskellige læringstilgange og en vekselvirkning mellem relationelle og faglige tilgange. Vekselvirkninger understøtter størst mulighed for læring og øger unges engagement og deltagelse 5. Konfirmationsforberedelses-timer tilrettelægges efter størst mulig hensyn til de unges læringsprocesser. Teenagere er generelt altid trætte. Om morgenen oplever konfirmander, at de ikke er tilstrækkeligt vågne til faglig deltagelse, og om eftermiddagen er de for trætte efter en skoledag. (se bilag s. 17) Andre undersøgelser og forskning tyder på, at der netop i pubertetsårene sker en ændring af søvnrytmer, indlæring og graden af deltagelse i morgentimer 2. På baggrund af konfirmanders og lærers refleksioner tyder det på, at der ikke sker megen læring i morgentimerne, når der arbejdes ud fra det snævre læringsbegreb. Det er derfor ikke tidspunktet, der er afgørende for graden af læring, men snarere formidlingsformer, læringstilgange og mulighederne for graden af deltagelse og engagement, der er bestemmende for, om konfirmander får noget ud af timerne. Konfirmationsforberedelses-timer tilrettelægges efter størst mulig hensyn til de unges læringsprocesser. Det er en udbredt opfattelse blandt lærere og præster, at morgentimer egner sig bedst til læring. Der er dog intet belæg for denne opfattelse i denne undersøgelse. Det anbefales derfor, at man i et lokalt samarbejde placerer timerne efter, hvad der er bedst for de unges læringsprocesser. 2 Hansen M, et al.: The impact of school daily schedule on adolescent sleep. Pediatrics June 2005; 5(6):1555. Owens J, et al.: Impact of Delaying School Start Time on Adolescent Sleep, Mood, and Behavior Arch Pediatr Adolesc Med 2010; 164: Se også forsøg i Vorbasse med senere mødetid for udskolingselever 6

7 Metode Deltagende skoler og sogne er: Stoholm skole i Stoholm sogn med to 7. klasser og to præster. Forløb: Morgentimer med alle konfirmander på samme tid og sted. Tre temadage. Pause i december og januar måned. Sødalsskolen i Rødding sogn med to 7. klasser og en præst. Forløb: Et morgenhold og et eftermiddagshold. Kombination af dobbeltlektioner og fire temadage. Pause i december Ørum skole og sogn med en 7. klasse og en præst Forløb: Eftermiddagstimer ( ). Forsøg med at have forlængede dobbelttimer (dvs. 4 lektioner) om eftermiddagen seks gange om året, hvorefter der gives fri gangen efter, så skolen kan bruge disse timer. Houlkær skole og sogn med tre 7. klasser og to præster: Kombination af dobbelttimer (morgen og en hel temauge i november). Pause i december til vinterferien Tilgange Data er indsamlet via to tilgange: Skemaer: Data er indsamlet via forventningsskemaer blandt konfirmander, præster, lærere og skoleledere i august/september måned og midtvejsevalueringsskemaer fra medvirkende præster, lærere og skoleledere i november måned. Skemaer er blevet sendt ud og returneret via mail. Interviews med fem præster, 34 konfirmander og tre lærere. Centrale evalueringsparametre I samarbejde med følgegruppen for undersøgelsen er der blevet arbejdet med følgende tre evalueringsparametre: - Forsøgenes betydning for læring - Forsøgenes betydning for planlægning - Forsøgenes betydning for samarbejde mellem skole og kirke Tilgang til læringsbegrebet: I undersøgelsen opereres der med følgende læringsbegreber, der bygger på Keld Fredens 3 sondring mellem det snævre og det udvidede læringsbegreb. Det snævre 3 Fredens, Kjeld (2000) Liv og Læring i pædagogiske kontekster, Pædagogisk Bogklub 7

8 læringsbegreb er det, man forstår ved traditionel katederundervisning, hvor eleven instrueres eller fodres med information af underviseren, og hvor vidensformidlingen går fra underviseren til eleven (Fredens 2000). Modsat har man det udvidede læringsbegreb, hvor viden ikke nødvendigvis kan overtages af andre, men hvor fokus er elevens forståelse og tolkning af nye erfaringer. Læring opstår i praksis og er en proces, der forekommer, når handling, opmærksomhed, følelser, hukommelse, tænkning og omgivelsernes udformning i en bred betydning spiller sammen. Fokus på det udvidede læringsbegreb er særlig vigtigt for kirkens faglige formidling, da det ikke kun består af faglige kundskaber, men derimod af en formidling af kendskab til kristendommens og kirkens tydningsunivers et kendskab der bygger på fortrolighed, medvandring, relationelle tilgange og religiøse praksisser. Det udvidede læringsbegreb understøtter dermed konfirmationsforberedelsens læringsmål. Der er tale om foreløbige resultater Det er vigtigt at understrege, at der er tale om en midtvejsevaluering og ikke en evaluering af hele konfirmandforløbet, der først slutter i maj og 7. klasses-skoleåret, der først slutter i juni. Den endelige evaluering foreligger juni Der skal derfor tages forbehold for undersøgelsens resultater, der vil være foreløbige. Betydningen af de store pauser i forløbene (f.eks. i december og i januar), og vekselvirkningens betydning for det særlige kirkelige læringsrum omkring værdiformidling, vil først blive behandlet i den endelige evaluering. 8