Indholdsfortegnelse. Side. Seksualpolitik for Enghaveskolen Seksualitet definition Undervisningsministeriets fælles mål...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Side. Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3. Seksualitet definition... 3. Undervisningsministeriets fælles mål..."

Transkript

1 2014

2 Indholdsfortegnelse Side Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3 Seksualitet definition... 3 Undervisningsministeriets fælles mål... 4 Inspiration til undervisningen... 5 Regler for personalet...12 Vejledning vedr. elevers adfærd af seksuel karakter...12 Handleplan ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb...13 Forældresamarbejde...13 Skærpet underretningspligt, tavshedspligt, værdispringsreglen...14 Kildehenvisninger

3 Seksualpolitik for Enghaveskolen Alle elever i den danske folkeskole skal modtage seksualundervisning! Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Enghaveskolen lægger vi derfor vægt på at have et seksualvenligt miljø, hvor der er åbenhed, anerkendelse og respekt for eleverne og deres forskelligheder. Eleverne på Enghaveskolen kan have svært ved at forstå og efterleve almindelige normer for seksuel adfærd, hvorfor det er vigtigt at støtte disse elever i at få ansvarlige og hensigtsmæssige adfærdsnormer. I undervisningen kan indgå emner som kropsbevidsthed, grænser, følelser, forelskelser, prævention, forplantning samt hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig seksuel adfærd. Det er personalets pligt at vurdere, guide, handle og evt. henvise til en seksualvejleder. Intentionen med seksualpolitikken er at have overordnede mål og retningslinier for vores arbejde i forhold til elevernes seksualitet. Seksualitet definition Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme eller ej, og endelig er det ikke summen af vort erotiske liv. Dette kan være en del af vores seksualitet, men behøver ikke at være det. Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Den bliver udtrykt i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er lige så meget dette at være sensuel som at være seksuel. Seksualitet har indflydelse på vores tanker, følelser, handlinger og samhandlinger og derved på vores mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må også seksuel helse være en basal menneskeret (WHO-1986). 3

4 UNDERVISNINGSMINISTERIETS FÆLLES MÅL 2009: - SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Specialskolerne skal, som alle andre skoler leve op til de målsætninger, Undervisningsministeriet har beskrevet i Fælles mål 2009, Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (fremover: Fælles mål SSF). Specialskolerne skal dog tilpasse undervisningen til de enkelte elever og har derfor mulighed for at differentiere undervisningen efter elevernes behov. Fælles mål SSF er delt ind i trinmål for 3., 6. og 9. klasse, hvor den beskriver hvilke kundskaber og færdigheder eleverne skal have tilegnet sig efter de tre klassetrin. For at komme godt i gang med undervisningen kan man eventuelt dele undervisningen op i temaer. En opdeling i temaer kan gøre det nemmere at overskue, om man har været rundt omkring de forskellige emner i Fælles mål SSF klasse Trinmål for klasse lyder bl.a. således: Lytte til egen krop og dens reaktioner Fortælle om drenge- og pigeroller Fortælle om egne grænser og acceptere andres grænser Fortælle om, hvad der gør børn og voksne glade og kede af det Samtale om betydningen af omsorg og nære relationer klasse Trinmål for klasse lyder bl.a. således: Kende til fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med puberteten Diskutere kønsrollers betydning for egen udvikling og klassens sociale miljø Aflæse og begrunde følelsesmæssige reaktioner Sammenligne forskellige former for bolig- og familieformer Vurdere egne og andres positive og negative deltagelse i sociale netværk Fortælle om de mest udbredte kønssygdomme 4

5 7.-9. klasse Trinmål for klasse lyder bl.a. således: Beskrive fysiske og psykiske faktorer og diskutere deres samspil og indvirkning på sundhed og seksualitet Forstå og forholde sig til sociale og samfundsmæssige påvirkninger af identitet, kønsroller og seksualitet, herunder betydningen af kulturelle normer, medier og venner Gøre rede for, hvordan følelser og kærlighed har betydning for sundhed, seksualitet og familieliv Diskutere sundhed, seksualitet og familieliv i historiske, globale og internationale perspektiver Diskutere, hvordan negative konsekvenser af seksualitet kan undgås Inspiration til undervisning i faget med henblik på Enghaveskolens elever: Emner Det er meget individuelt fra klasse til klasse og elev til elev, hvilke emner de er motiveret for at arbejde med og udviklingsmæssigt kan relatere sig til. Derfor er der samlet en palet med emner til alle elever og niveauer således, at man som fagperson kan danne sig et overblik over de emner, der sandsynligvis vil blive relevante for eleverne gennem deres skoleforløb. Fagligt stof/fakta: kropsbevidsthed, kønsforståelse, sexsygdomme, præventionsmidler, anatomi, pubertet, graviditet, forplantning, abort, hygiejne, myter. Følelser og tanker: venner, familie, kærester, kønsroller, stemningsaflæsning, omsorg, sex, seksualitet, onani, orgasme, første gang, forelskelse, lyst, fantasi, porno, erogene zoner, seksuel lavalder, grænsesætning (at sige JA og NEJ ), myter. Emner efter klassetrin De relevante emner for seksualundervisning er nedenfor opdelt på klassetrin som en hjælp til at fagpersoner bedre kan få et billede af, hvilke emner de unge oftest er interesserede i/der er mest relevante på de forskellige klassetrin. Det skal her understreges, at der kan være stor forskel på de enkelte klasser, således at underviseren i det enkelte tilfælde selv må vurdere klassens/elevernes niveau og interessefelter og planlægge undervisningen ud fra dette. 5

6 0.-2. klasse: Fagligt stof/fakta: kropsbevidsthed, hygiejne, kønsforståelse, forplantning. Følelser og tanker: venner, familie, kønsroller (dreng-pige), grænsesætning, stemningsaflæsning, omsorg klasse: Fagligt stof/fakta: kropsbevidsthed, hygiejne, kønsforståelse, forplantning Følelser og tanker: venner, familie, kønsroller (dreng-pige), grænsesætning, stemningsaflæsning, omsorg klasse: Fagligt stof/fakta: kropsbevidsthed, hygiejne, forplantning, pubertet, sexsygdomme (de mest almindelige) Følelser og tanker: venner, familie, kønsroller, grænsesætning, kærester, seksualitet 7. klasse: Fagligt stof/fakta: pubertet, menstruation, prævention (mest kondom), sexsygdomme (kort), hygiejne Følelser og tanker: kærester, forelskelse, første gang (lidt), lyst, seksualitet, onani, seksuel lavalder, grænsesætning, kønsroller 8. klasse: Fagligt stof/fakta: pubertet, menstruation, graviditet, prævention, sexsygdomme, anatomi, hygiejne Følelser og tanker: kærester, forelskelse, første gang, lyst, fantasi, onani, orgasme, sex, seksualitet, erogene zoner, porno (kort), seksuel lavalder, grænsesætning, kønsroller, myter 9. klasse: Fagligt stof/fakta: pubertet (kort), menstruation, graviditet, abort, prævention, sexsygdomme, anatomi, hygiejne Følelser og tanker: kærester, forelskelse, første/anden/tredje gang, lyst, fantasi, onani, orgasme, sex, seksualitet, erogene zoner, porno, seksuel lavalder, grænsesætning, kønsroller, myter 10. klasse: Fagligt stof/fakta: menstruation, prævention, graviditet, abort, sexsygdomme, anatomi, hygiejne Følelser og tanker: kærester, forelskelse, første/anden/tredje gang, lyst, fantasi, onani, orgasme, sex, seksualitet, erogene zoner, porno, seksuel lavalder (kort), grænsesætning, kønsroller, myter 6

7 Fagligt indhold Som inspiration til, hvad de enkelte emner kan indeholde, og hvilke spørgsmål, man med fordel kan stille eleverne, er de enkelte emner oplistet nedenfor med forklaringer og spørgsmål tilkoblet. Kønsforståelse Hvad er en dreng/pige? Hvordan kan man se forskel på kønnene? Hvorfor er der forskel på kønnene? Forplantning Hvor kommer børnene fra? Hvordan laver man børn? Hvem kan få børn? Kan alle få børn? Hvad vil det sige at være gravid? Hvor lang tid er man normalt gravid? Venner Hvad er en ven? Hvordan bliver man venner? Hvordan er man en god ven? Hvorfor bliver man nogen gange uvenner? Hvordan kan man blive gode venner, efter man har været uvenner? Familie Hvad er en familie? Kan der være forskel på, hvordan familier ser ud? Hvad vil det sige, at man er i familie med nogen? Kropsbevidsthed Hvad er en krop? Hvordan ser en krop ud/hvilke dele består den af? (lav omrids af hænder, fødder, krop) Hvordan ser min krop ud? (hårfarve, øjenfarve, hudfarve, højde, vægt) Hvad sker der med kroppen, når man bliver glad/sur/gal/ked af det/genert/flov/forelsket/jaloux? 7

8 Omsorg Hvad vil det sige, at man godt kan lide et andet menneske? Hvordan kan man vise andre, at man godt kan lide dem? Hvorfor er det rart, at andre viser, at de godt kan lide én? Stemningsaflæsning Hvilke former for humør kan man være i? Hvordan kan man se på andre, hvilket humør de er i? Hvorfor er det godt at kunne aflæse andres humør? Kan man påvirke hinandens humør? Hvordan? Kønsroller Hvilke egenskaber forbinder vi i Danmark med piger/drenge og kvinder/mænd? Er der nogen ting, man forventer, at piger er bedre til end drenge og omvendt? Hvorfor? Er der nogen ting, som man synes, at piger gerne må gøre, men som er forkerte/mærkelige, hvis drenge gør dem og omvendt? Hvorfor? Pubertet Kroppens forandringer udvikling af kønshår, behåring i armhuler, skæg, stemmeleje, bryster, menstruation, sædafgang, humørsvingninger Anatomi Funktionen af æggeleder, æggestok, mødom, testikler, bitestikler, sædleder osv. Menstruation Cyklus, hvordan fungerer den? (varighed, blødning, ægløsning) Evt. noget om bind, tamponer Graviditet Hvornår kan man blive gravid? Hvordan kan man blive gravid? Hvordan kan man undgå at blive gravid? Hvornår/hvordan kan man finde ud af, om man evt. er blevet gravid? Abort Aldersgrænser (med og uden forældrenes samtykke) Hvor lang frist har man i et graviditetsforløb til at beslutte en abort? Medicinsk og kirurgisk abort Hvad skal man tænke på, når man overvejer en abort? (fysiske/psykiske mén) 8

9 Hygiejne Hvorfor skal man vaske hænder, før man skal spise/efter toiletbesøg? Hvordan gør man som regel, når man går i bad? Hvor ofte skal man gå i bad, bruge deodorant, skifte tøj? Hvordan vasker man sig rigtigt, når man bliver voksen? Seksuel lavalder Hvad er den seksuelle lavalder i Danmark og hvorfor har vi en seksuel lavalder? Orgasme Hvad er en orgasme? Hvordan kan man få en orgasme? Hvilke hjælpemidler kan man bruge til at få en orgasme? Hvilke former for orgasme findes der? Onani Hvorfor onanerer man? Er det farligt? Hvor mange onanerer? Onanerer piger og drenge lige meget? Hvor må man onanere? Hvornår må man onanere? Erogene zoner Hvad er erogene zoner? Hvor findes de på hhv. piger og drenge? Hvad kan man bruge dem til? Kærester Hvorfor får man en kæreste? Hvad kan en kæreste, som en ven ikke kan? Hvordan får man en kæreste? Hvornår er man kærester? Hvordan er man kærester? Er der forskel på hvorfor piger og drenge har kærester spørg piger for sig og drenge for sig; lad begge køn reflektere over det andet køns udtalelser. 9

10 Troskab hvad betyder det for piger hhv. drenge. Illustrér f.eks. med historie/dilemma: en af mine venner var i byen med sin ven og dennes kæreste, han blev dårlig, gik hjem og så begyndte min ven at kysse med kæresten etc. Hvad ville I gøre/fortsæt historien? Lad en gruppe fortælle og øvrige reflektere og komme med andre bud. Hvordan slår man op med en kæreste? Hvorfor slår man op med en kæreste? Forelskelse Hvad vil det sige at være forelsket? Hvordan ved man, at man er forelsket? Er det altid godt at være forelsket? Hvordan ved man, om den, man er forelsket i, også er forelsket i én selv? Første gang Hvad er en god første gang? (evt. dele eleverne op i piger/drenge) Hvor? Med hvem? Hvordan? Hvornår? Sex Hvornår må man egentlig have sex? Hvorfor? Hvad er sex? Hvorfor har man sex? Hvor har man sex? Hvad tænder piger hhv. drenge på? Forskellige former for sex Nævn forskellige former for sex (forskellige stillinger) Præferencer (gruppesex, oralsex osv.) Hvad er normalt/unormalt (gruppearbejde) Hvad er lovligt? Hvorfor? Hvad er ulovligt? Hvorfor? (Voldtægt, incest, pædofili osv.) Seksualitet homo -, hetero -, trans -, bi Hvilke former for seksualitet findes der? Definér dem! Hvad er normalt? Hvorfor? Lyst Hvad er lyst? Hvordan ved man, om/hvornår man har lyst til at kysse, kæle, nusse, dyrke sex? 10

11 Hvordan kan man se på ens partner, om han/hun har lyst? Har man altid lyst til det samme eller ændrer ens lyst sig? Hvorfor/hvorfor ikke? Fantasi Hvorfor fantaserer man? Hvad kan man bruge fantasien til ifm. sex? Skal man altid udleve sine seksuelle fantasier? Hvorfor/hvorfor ikke? Skal man fortælle sin partner om sine seksuelle fantasier? Porno Hvorfor ser nogen porno? Hvad er godt ved porno? Hvad er det negative ved porno? Hvilken indflydelse tror I, porno har på unges seksualitet? Er der forskel på den måde drenge og piger bruger porno på? Hvor mange ser porno? Grænsesætning Hvor tæt må/kan man fysisk komme på et andet menneske uden at overskride den andens intimsfære? (fremmede, bekendte, venner, familie, kærester) Hvad kan man gøre, hvis en anden person kommer for tæt på? (kropsligt, verbalt) Hvordan siger man ja til sex? Hvordan siger man nej til sex? Er det ok at sige nej til sex med en kæreste? Hvordan får man sagt, at man kun vil dyrke sex med kondom? Hvordan ved man, hvad man gerne vil/ikke vil ift. sex? Seksuelle overgreb Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan man undgå et seksuelt overgreb? Hvordan siger man nej til et overgreb? Hvad skal man gøre, hvis man har været udsat for et overgreb? Hvem skal man snakke med? Hvem kan hjælpe? Hvordan kan man undgå selv at begå et overgreb? 11

12 Regler for personalet Eleverne modtager seksualundervisning efter folkeskoleloven og kan ikke fritages for denne undervisning. Der må bruges erotisk materiale i undervisningen, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt. Elever under 15 år må kun modtage seksualundervisning og vejledning Medmindre andet kan være aftalt med ledelsen, må der ikke forekomme seksualoplæring Personalet har pligt til at orientere kolleger og evt. forældre om observationer og evt. uhensigtsmæssig seksuel adfærd blandt eleverne Personalet må/skal ikke finde sig i sexchikane, dvs. grænseoverskridende handlinger fra elever Personalet skal være bevidst om egen seksuel udstråling ved f.eks. påklædning, specielt i forhold til skolens ældre elever Vejledning vedr. elevers adfærd af seksuel karakter Personalet på Enghaveskolen skal være åbne i forhold til at støtte eleverne i at udvikle forståelse og hensigtsmæssig adfærd vedr. seksualitet. Også for mange af eleverne på Enghaveskolen er det naturligt, at de ønsker sig en kæreste. Alle voksne, der samarbejder om eleverne, skal vejlede dem i at lære og forstå, hvad der er rigtigt og forkert i forskellige situationer og hjælpe dem med at få kendskab til egne og andres grænser. Hvis elever på skolen finder sammen og bliver kærester, er det vigtigt at inddrage forældrene og tage dem med på råd i forhold til de rammer, de unge mennesker skal navigere i både på skolen og i fritiden. Eksempler på regler for eleverne kan være: Eleverne skal lære, at man ikke offentligt står og tungekysser korte kys til goddag og farvel kan være ok Man berører ikke hinandens kønsdele og bryster offentligt Bolle-lege må ikke foregå på skolen 12

13 Eleverne opfordres ikke til at masturbere på skolens toilet, men må vente til de er hjemme, hvor man kan være privat Osv. Tal sammen i lærer/pædagog-teamet (og evt. med forældrene) og lad den sunde fornuft råde! Handleplan ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb Ved mistanke om seksuelle overgreb på en elev uden for skoletiden kontaktes ledelsen og der tages stilling til, om der skal skrives indberetning til kommunen. Har nogen mistanke om, at en elev eller personale har begået overgreb på en elev i skoletiden, skal man: 1. Sikre, at skadelidte og skadevolder er ved kendt personale 2. Overveje, om der kan være fare for nye overgreb her og nu 3. Straks kontakte ledelsen. Det aftales, hvem der kontakter de øvrige implicerede, forældre, og hvilke tiltag der i øvrigt skal foretages Hvis en personale bliver udsat for et seksuelt overgreb fra en elev, kontaktes ledelsen straks. Ledelsen er ansvarlig for koordinering i disse vanskelige sager og for at love og regler bliver overholdt. Forældresamarbejde Forældrene skal ved mødet med Enghaveskolen informeres om skolens seksualpolitik og i konkrete sager samarbejdes om fælles handlinger omkring elevens seksualitet. Vi er imødekommende overfor henvendelser fra forældrene og åbenhed i samarbejdet mellem personale og forældre kan være medvirkende til, at eleven får bedre mulighed for at udleve sin seksualitet. 13

14 Skærpet underretningspligt, tavshedspligt, værdispringsreglen Skærpet underretningspligt Hvis du har mistanke om, at et barns mistrivsel kan skyldes seksuelt overgreb, skal du underrette kommunens socialforvaltning. Alle offentlige ansatte på børn- og ungeområdet har skærpet underretningspligt. Ifølge Serviceloven skal du underrette kommunen, hvis du får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Underretningspligten er personlig. Det betyder, at du har pligt til at lave en underretning, også selv om din leder ikke er enig i din vurdering eller bekymring. Formålet med underretningen er at sikre hurtig hjælp til barnet og familien, hvis der er behov for det. Underretningen dokumenterer faktiske forhold og er et arbejdsredskab i sagsbehandlingsprocessen. Når sagen er indberettet til kommunen, er den ude af dine hænder. Som underretter bliver du sjældent involveret i og informeret om sagens videre gang, og du kan ikke kræve at få oplysninger om sagen. Reglerne om underretningspligt og skærpet underretningspligt fremgår af Servicelovens 153 og 154. Læs mere på under Reager på mistanke. Her finder du også et underretningsskema. Tavshedspligt Fagpersoner er underlagt særlige regler om tavshedspligt. Tavshedspligt betyder ikke, at man har pligt til at være tavs men at man skal have tilladelse til at tale. Ifølge Forvaltningslovens 27 har enhver, der virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger. Det gælder fx væsentlige sociale problemer, helbredsforhold, misbrug, seksuelle forhold, strafbare forhold, religiøse, politiske og foreningsmæssige forhold. Værdispringsreglen videregivelse af oplysninger Som fagperson er du underlagt tavshedspligt, men i særlige tilfælde har du ifølge Forvaltningslovens 28, stk. 2 mulighed for at bryde tavshedspligten. Dette kaldes værdispringsreglen. Værdispringsreglen træder i kraft, når videregivelsen af oplysninger overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelsen, herunder hensynet til den, oplysningerne angår. I vejledning om tavshedspligt af 2006 nr. 86 punkt 7 beskrives værdispringsreglen således: 14

15 Denne undtagelse har fået betegnelsen værdispringsreglen, fordi der skal foretages en afvejning af på den ene side den interesse, som den oplysningen vedrører har i, at oplysningen hemmeligholdes, og på den anden side karakteren og betydningen af de private eller offentlige interesser, der kan begrunde, at oplysningen videregives til en anden forvaltningsmyndighed. Undtagelser, hvor det kan tillades at omtale en persons private liv: Hvis der er samtykke Hvis der er forhold, der giver lovhjemmel til at bryde tavshedspligten (fx underretningspligten for børn og unge) Hvis videregivelse af oplysninger overstiger hensynet til ikke at videregive oplysningerne (fx for at kunne tage tilstrækkeligt vare på en elev) Hvis oplysningerne er nødvendige for sagens behandling Det er tilladt at videregive relevante oplysninger inden for samme forvaltning, men på tværs af forvaltninger skal der være samtykke fra den eller de personer, oplysningerne vedrører. Socialtræningsudvalget, Enghaveskolen

16 Kildehenvisninger: Sexogsundhed.dk Bogen: Sex, kærlighed og autisme - inspiration til seksualundervisning og seksualpolitik sex og sundhed 2010 (i samarbejde med bl.a. Enghaveskolen) Sexogsamfund.dk Forebygovergreb.dk Undervisningsministeriets fælles mål 2009 sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab WHO s definition på seksualitet af 1986 Serviceloven 153 0g 154 Forvaltningsloven 27 og 28 16

Inspiration til undervisning

Inspiration til undervisning Inspiration til undervisning Emner Det er meget individuelt fra klasse til klasse og elev til elev, hvilke emner de er motiveret for at arbejde med. Derfor er der samlet en palet med emner til alle elever

Læs mere

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie

Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indholdsfortegnelse. -Indledning -Rammer/metoder -Serviceloven -Tavshedspligt -Seksualitet på dagsordenen -Straffeloven -Samtykke -Overgreb/krænkelser -WHO

Læs mere

Seksualpolitik for Sletten Skole 2012/2013

Seksualpolitik for Sletten Skole 2012/2013 Seksualpolitik for Sletten Skole 2012/2013 Seksualitet en definition Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og aspekt af det at være menneske, som ikke

Læs mere

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING Seksualpolitiken for Stensagerskolen tager udgangspunkt i Stensagerskolens målsætning og danner ramme og giver retningslinjer for arbejdet med

Læs mere

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed.

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. (Seksualitet

Læs mere

AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK

AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i

Læs mere

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune Seksualpolitik i Ældre og Handicap Langeland Kommune Baggrund Mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne har de samme grundlæggende behov og rettigheder som andre mennesker. Dette menneskesyn

Læs mere

Seksualpolitik på Dagcentret Regnbuen

Seksualpolitik på Dagcentret Regnbuen Seksualpolitik på Dagcentret Regnbuen Forord På Dagcentret Regnbuen ønsker vi at have fokus på brugernes livskvalitet, hvilket indebærer, at vi også arbejder med seksualitet. Det gør vi bl.a. ved at sætte

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

Seksualpolitik for Sorgenfriskolen 01.09.14

Seksualpolitik for Sorgenfriskolen 01.09.14 Seksualpolitik for Sorgenfriskolen 01.09.14 Formål og målsætninger Vi ved, at børn med særlige behov kan være særligt udsatte for at blive seksuelt krænkede eller komme til at krænke andre. Formålet med

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Vi har forståelse for at alle har forskellige grænser, men samtidig har alle medarbejdere et ansvar ift. at understøtte seksualundervisningen.

Vi har forståelse for at alle har forskellige grænser, men samtidig har alle medarbejdere et ansvar ift. at understøtte seksualundervisningen. Værdier/Visioner Seksualitet er en integreret del af alle mennesker. Som mennesker har vi et grundlæggende behov for nære relationer, kontakt, varme, intimitet og seksualitet, uanset om vi lever med eller

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og forklare, hvad og i eget liv fremme og på skolen fremme egen og andres og med udgangspunkt i demokrati

Læs mere

Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Region Midtjylland Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indhold Formål... 2 Definition af seksualitet...

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Sundhed og seksuallære:

Sundhed og seksuallære: Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer

Læs mere

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår

Læs mere

VIKOM netværket. 23. September 2014 Kl. 13-16. Kim Steimle Rasmussen kim@sumh.dk

VIKOM netværket. 23. September 2014 Kl. 13-16. Kim Steimle Rasmussen kim@sumh.dk VIKOM netværket 23. September 2014 Kl. 13-16 Kim Steimle Rasmussen kim@sumh.dk Program Kort om mig Mere om LigeLyst Drømmescenariet Pause Forpligtelser og rettigheder Øvelse Kort om mig 2013-2015: LigeLyst

Læs mere

POLITIK TIL FORBYGGELSE OG OPSPORING AF OVERGREB MOD BØRN

POLITIK TIL FORBYGGELSE OG OPSPORING AF OVERGREB MOD BØRN FORMÅL MED POLITIKKEN Med denne politik ønsker vi at sende et signal om, at forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb er en meget vigtig del af vores pædagogiske arbejde. Vi ønsker

Læs mere

S k e s k u s a u l a p l o p l o i l t i i t k

S k e s k u s a u l a p l o p l o i l t i i t k Seksualpolitik Seksualpolitik Her i hæftet kan I finde inspiration til, hvad en seksualpolitik kan indeholde. Hæftet indeholder tretten forskellige temaer. I kan vælge at inddrage alle temaerne i jeres

Læs mere

Brøndagerskolens. Seksualitetspolitik

Brøndagerskolens. Seksualitetspolitik Brøndagerskolens Seksualitetspolitik Vi er alle født til at deltage i hinandens nervesystemer. Daniel Stern. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K. E. Løgstrup. Indholdsfortegnelse: Indledning

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Præsentation af Solglimt. Indledning. Seksualitet:

Præsentation af Solglimt. Indledning. Seksualitet: Indhold Præsentation af Solglimt... 2 Indledning... 2 Seksualitet:... 2 Vejledning:... 3 Personalets rolle... 3 Forventninger til personalet... 3 Forventninger til leder... 3 PLISSIT-modellen... 3 Samtykke

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

Mariehøns. Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S. Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet

Mariehøns. Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S. Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet Mariehøns Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet - Tabu - Det som vi ikke taler om! Hvorfor er det lige så svært Op til 1700

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Seksualpolitik 2014-2018. På det specialiserede voksenområde. i Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Seksualpolitik 2014-2018. På det specialiserede voksenområde. i Ishøj og Vallensbæk Kommuner Seksualpolitik På det specialiserede voksenområde i Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014-2018 1 På baggrund af Socialstyrelsens anbefalinger har Ishøj Kommune valgt at udarbejde en seksualpolitik. Seksualpolitikken

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Implementering af Seksualpolitikk i boligen. NFSS Årskonference Grand Terminus Hotel Bergen 25. marts 2010. Karsten Løt

Implementering af Seksualpolitikk i boligen. NFSS Årskonference Grand Terminus Hotel Bergen 25. marts 2010. Karsten Løt Implementering af Seksualpolitikk i boligen NFSS Årskonference Grand Terminus Hotel Bergen 25. marts 2010 Karsten Løt PRÆSENTATION Karsten Løt Uddannet Kgl. Dansk Folkeskolelærer Tidl. viceforstander v.

Læs mere

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

Velkommen dag 4. Jeg støttende omsorg. uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4

Velkommen dag 4. Jeg støttende omsorg. uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4 Velkommen dag 4 Jeg støttende omsorg uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4 teammøde Sæt jer sammen i teamet Hvor langt er i nu Hvad mangler i Gør jeg nogle overvejelser om

Læs mere

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

FN S HANDICAPKONVENTION OG STANDARDREGLER

FN S HANDICAPKONVENTION OG STANDARDREGLER Faktaark på specialskoler FN S HANDICAPKONVENTION OG STANDARDREGLER FN s handicapkonvention Her kan du læse et udpluk af FN s handicapkonventions artikler. Nedenstående artikler er taget fra FN s KONVENTION

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

1. Skolens værdigrundlag som baggrund for politikken

1. Skolens værdigrundlag som baggrund for politikken SKOLE Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn og unge på skoler/i SFO En nedskreven politik er med til at sikre og fastholde, at forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb mod børn

Læs mere

Hvor meget ved du egentlig?

Hvor meget ved du egentlig? quiz til drenge Hvor meget ved du egentlig? 1. Hvad er morgenrejsning? m Mange fyre har stiv tissemand om morgenen m Stiv tissemand pga seksuel opstemthed m Stiv tissemand med sædafgang 2. Hvad er menstruation?

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke, konkret viden eller anmeldelse om seksuelle overgreb for unge indskrevet på Thorshøjgård

Handleplan ved bekymring, mistanke, konkret viden eller anmeldelse om seksuelle overgreb for unge indskrevet på Thorshøjgård Handleplan ved bekymring, mistanke, konkret viden eller anmeldelse om seksuelle overgreb for unge indskrevet på Thorshøjgård Indhold Formål og anvendelse... 1 Definitioner... 2 Hvad er et seksuelt overgreb?...

Læs mere

1. Indledning: Medarbejderen skal derfor, altid tage udgangspunkt i borgerens:

1. Indledning: Medarbejderen skal derfor, altid tage udgangspunkt i borgerens: 1. Indledning: Denne Seksualpolitik er udarbejdet med udgangspunkt i Serviceloven, Værdigrundlag og den pædagogiske referenceramme for Bo- og Udviklingscentret Vestkysthusene. Der ligger i seksualpolitikken

Læs mere

Firkløverskolens seksualpolitik fra skoleåret 2013-14

Firkløverskolens seksualpolitik fra skoleåret 2013-14 Firkløverskolens seksualpolitik fra skoleåret 2013-14 1. Sammenhæng Firkløverskolens seksualpolitik er en del af Randers Kommunes Vejledning til håndtering af mistanke om seksuelle overgreb på børn og

Læs mere

WHO har lavet en definition. på seksualitet (se bilag) som vi her på skolen har valgt at tage udgangspunkt i, når vi snakker om seksualitet.

WHO har lavet en definition. på seksualitet (se bilag) som vi her på skolen har valgt at tage udgangspunkt i, når vi snakker om seksualitet. Formål med Løvvangskolens seksualvejledning Formålet med at have en seksualpolitik og vejledning er altså, at skabe klarhed og rimelige rammer for, hvad der er socialt acceptabelt eller direkte lovpligtigt,

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Kvinder, kræft og seksualitet Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Sygeplejerske og sexologisk vejleder Ditte Maria Bjerno Nielsen, 2014 Hvem er jeg? Uddannet fra Sygeplejerskeuddannelsen København i 2008 Ansat

Læs mere

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis

Læs mere

Seksualvejledning. Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser

Seksualvejledning. Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser Seksualvejledning Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser 2 Beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser: Hvis en medarbejder eller leder af en institution,

Læs mere

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb.

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Forord For at sikre en ensartet og hurtig indsats ved såvel mistanke som begået overgreb skal alle medarbejdere være bekendt med retningslinjerne, som er beskrevet

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Fagformål for faget s- og seksualundervisning og familiekundskab Eleverne skal i emnet s- og seksualundervisning og familiekundskab udvikle kompetencer til at fremme og. Eleverne skal opnå forståelse for

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning. og familiekundskab På Klippen Den kristne Friskole

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning. og familiekundskab På Klippen Den kristne Friskole Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab På Klippen Den kristne Friskole Læseplanen tager udgangspunkt i forslaget fra FKF. 1 Indholdsfortegnelse 2: Indholdsfortegnelse 3:

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Denne pjece henvender sig til alle fagpersoner, der er i direkte kontakt med børn under 18 år. - beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Hvad er overgreb? Overgreb defineres i dette

Læs mere

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.

Læs mere

Vejledning om samtykke og tavshedspligt. 01-12-2014 Socialforvaltningen, Københavns Kommune

Vejledning om samtykke og tavshedspligt. 01-12-2014 Socialforvaltningen, Københavns Kommune Vejledning om samtykke og tavshedspligt 01-12-2014 Socialforvaltningen, Københavns Kommune Indhold 1. Samtykke... 3 1.1 Hvad er et samtykke og hvornår bruges det?... 3 1.2 Når borgeren ikke kan give et

Læs mere

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom sam- værspolitik Red Barnet Ungdom samværspolitik Red Barnet Ungdoms RED BARNET UNGDOMS SAMVÆRSPOLITIK Enhver borger, som får mistanke om at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller

Læs mere

FAKTA OM RETTIGHEDER

FAKTA OM RETTIGHEDER FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

Den professionelle bekymring på Lyne Friskole

Den professionelle bekymring på Lyne Friskole 1 Den professionelle bekymring på Lyne Friskole November 2015 Lovgrundlag Dette er lovgrundlaget, der skal sikre, at der tages hånd om børn og unge, der har behov for særlig støtte Underretningspligt Underretningspligt

Læs mere

Refleksionsspørgsmål

Refleksionsspørgsmål Refleksion Refleksionsspørgsmålene sætter fokus på, hvad I ved om forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb, hvordan I forholder jer til emnet, hvordan I taler om det, og hvad I gør ved det. Nogle arbejdspladser

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Den underligste oplevelse 1

Den underligste oplevelse 1 Den underligste oplevelse 1 Dette afsnit er om drengenes møde med seksualiteten, men I piger må også godt følge med. Det er sikkert interessant nok at vide, hvad der sker hos det andet køn. Et jordskælv

Læs mere

FORMÅL OG FÆLLES MÅLSÆTNINGER

FORMÅL OG FÆLLES MÅLSÆTNINGER 15-8-2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Kastaniegårdens SEKSUALPOLITIK Kastaniegårdens Med-udvalg aug 2012 FORMÅL OG FÆLLES MÅLSÆTNINGER Det overordnede formålet med Kastaniegårdens seksualpolitik er via fokus på

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

FORELSKELSE. FORELSKELSE KAN OGSÅ VÆRE SVÆRT Måske har du forelsket dig i den forkerte, eller det føles i hvert fald, som om det er en umulig

FORELSKELSE. FORELSKELSE KAN OGSÅ VÆRE SVÆRT Måske har du forelsket dig i den forkerte, eller det føles i hvert fald, som om det er en umulig OM PUBERTET FORELSKELSE DET ER FEDT AT VÆRE FORELSKET Både drenge og piger synes, det er dejligt at være forelsket. Og hvis du ikke har prøvet det, skal du ikke være nervøs det skal nok komme. Hvordan

Læs mere

Anna Louise Stevnhøj. www.børnogseksualitet.dk

Anna Louise Stevnhøj. www.børnogseksualitet.dk Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Læreren kan også blive flov

Læreren kan også blive flov Læreren kan også blive flov Når Sex & Samfund underviser lærere i seksualundervisning handler det bl.a. om at lære dem at sætte grænser i undervisningen. Kræver lærer fyret for at vise porno. Sådan lød

Læs mere

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Samværspolitik Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Del II - retningslinier til forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge

Læs mere

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

1. Dagtilbuddets værdigrundlag som baggrund for politikken

1. Dagtilbuddets værdigrundlag som baggrund for politikken DAGTILBUD Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb mod børn i dagtilbud En nedskreven politik er med til at sikre og fastholde, at forebyggelse og tidlig opsporing af

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

SEKSUALPOLITIK PÅ DJURSLANDSSKOLEN

SEKSUALPOLITIK PÅ DJURSLANDSSKOLEN SEKSUALPOLITIK PÅ DJURSLANDSSKOLEN Hvorfor Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Som mennesker har vi et grundlæggende behov for nære relationer, kontakt, varme, intimitet

Læs mere

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska

Læs mere

færdigheds- og vidensområde

færdigheds- og vidensområde Fælles Mål Forløbet om kroppen tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, historie og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: Dansk (efter 6. klassetrin) Eleven kan bruge

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

DKDK-årskursus 2015 Maj-Britt Joost. 10-09-2015 Demens og seksualitet af Maj-Britt Joost. Demens og seksualitet 10-09-2015 2

DKDK-årskursus 2015 Maj-Britt Joost. 10-09-2015 Demens og seksualitet af Maj-Britt Joost. Demens og seksualitet 10-09-2015 2 DKDK-årskursus 2015 Maj-Britt Joost 1 Demens og seksualitet Hvorfor skal vi have fokus på ældre og seksualitet? 10-09-2015 2 Demens og seksualitet af Maj-Britt Joost 1 Lidt at tænke over Er udlevelse af

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Børn og seksualitet. Anna Louises baggrund. Anna Louise Stevnhøj.

Børn og seksualitet. Anna Louises baggrund. Anna Louise Stevnhøj. Børn og seksualitet Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund Uddannet journalist i 1990. Har arbejdet for Sundhedsstyrelsen (HIV/AIDS og prævention), Ugeskrift for Læger, Helse,

Læs mere