S k e s k u s a u l a p l o p l o i l t i i t k

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "S k e s k u s a u l a p l o p l o i l t i i t k"

Transkript

1 Seksualpolitik

2

3 Seksualpolitik Her i hæftet kan I finde inspiration til, hvad en seksualpolitik kan indeholde. Hæftet indeholder tretten forskellige temaer. I kan vælge at inddrage alle temaerne i jeres seksualpolitik eller mikse de forskellige temaer på kryds og tværs, som det passer jer. De forskellige temaer er beskrevet nedenfor, sammen med nogle eksempler på, hvordan temaerne kan se ud i praksis. I kan samtidig læse meget mere om emnet og få inspiration til indholdet i projekt Seksualpolitik på specialskolers værktøjskasse og på projektets hjemmeside På hjemmesiden kan I også finde en Skabelon til en seksualpolitik, som I kan tage udgangspunkt i, hvis I ønsker det. 1. Vision Værdier Målsætninger Begreber, lovgivning og paragraffer Medarbejdernes forpligtelser Retningslinjer for samvær mellem medarbejder og elev Retningslinjer for eleverne Elevinddragelse Seksualundervisning Seksualvejledning Forældresamarbejde Handlingsplan Beredskabsplan

4 1. Vision Det kan være relevant at gøre nogle overvejelser om, hvad jeres vision er med seksualpolitikken eller arbejdet med seksualitet i det hele taget. Hvad er jeres forhåbninger for fremtiden? Det er ikke et krav, at man skal skrive om ens vision eller visioner i seksualpolitikken, men det kan være en god idé i det mindste at have gjort sig nogle overvejelser omkring dette. Det styrker helt sikkert politikkens levetid og effekt. Herunder er listet eksempler på visioner: Det er XX-skolens vision at fremstå som helhedstænkende og handlingsorienteret ift. elevernes seksualitet. XX-skolen vil være kendt for at være en skole, der tænker på det hele menneske også seksualiteten. XX-skolens vision er at forebygge seksuelle overgreb på skolens elever. XX-skolens vision er at blive landets bedste skole til at lave seksual- Andet? undervisning

5 2. Værdier Under punktet Værdier er det muligt at beskrive jeres værdier på skolen i forhold til elevernes seksualitet. Det kan være, at skolen allerede har nogle værdier, men det kan også være, at I skal udvikle nogle, som er mere målrettet seksualområdet? Herunder er listet eksempler på værdier: Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. På XX-skole arbejder vi med det hele menneske og mener derfor, at seksualiteten bør være en integreret del af XX-skoles arbejde med eleverne på lige fod med eksempelvis social træning. På XX-skole værner vi om de pædagogiske principper og forsøger hele tiden at udvikle og forny os. Derfor er det også vigtigt, at vi hele tiden udvikler vores pædagogik inden for seksualiteten en tilgang, som vi mener er med til at skabe det hele menneske. På XX-skole er det vigtigt, at alle medarbejdere er åbne og imødekommende overfor eleverne ift. at svare på deres spørgsmål vedrørende følelsesliv, parforhold og seksualitet. Andet? - 5 -

6 3. Målsætninger Når I har formuleret jeres visioner og jeres værdier i forbindelse med seksualpolitikken, er det på tide at arbejde med jeres konkrete målsætninger. Hvad er det for specifikke mål, I vil arbejde hen imod? I kan overveje at lave en handlingsplan i forbindelse med jeres seksualpolitik. Heri kan I for eksempel udfolde jeres målsætninger. I kan læse meget mere om en handlingsplan senere i hæftet. Herunder er listet eksempler på målsætninger: Her på XX-skole vil vi lave seksualundervisning én gang hver måned. Her på XX-skole vil vi arbejde med at lære eleverne om grænsesætning, så eleverne bliver i stand til at sige fra over for seksuelle overgreb. Her på XX-skole vil vi skaffe den fornødne viden om, hvordan man bedst forebygger seksuelle overgreb på eleverne. På vores skole er det et mål, at eleverne går ud af skolen med den fornødne viden Andet? om god og sund seksualitet

7 4. Begreber, lovgivning og paragraffer Det kan være en god idé at nedskrive nogle begreber, lovgivninger og paragraffer i seksualpolitikken. Med klart definerede begreber kan man skabe en fælles forståelse på skolen. De kan skabe klarhed over, hvordan emner såsom seksualitet, krænkelser eller lignende skal forstås, defineres etc. Herudover kan det være relevant for skolens medarbejdere at få nedskrevet relevant lovgivning på området, så alle medarbejdere er bekendt med dette. Seksualitet Krænkelser Normal vs. bekymrende seksualitet Seksualvejledning og seksualoplæring Andet? - 7 -

8 Herunder er listet eksempler på relevante paragraffer og lovgivning, som I kan henvise til i seksualpolitikken eller bruge som inspiration, når I skal definere begreber: Seksuelle overgreb (F.eks. 218, 219, 222 og 223 i Straffeloven) Voldtægt (F.eks. 216 i Straffeloven) Tavshedspligt (Forvaltningslovens 27) Underretningspligt (Servicelovens 153 og 154) Værdispringsreglen (Forvaltningslovens 28, stk. 2) Andet? - 8 -

9 I Aabenraa Kommune har de, på voksenhandicap-området, både lavet en seksualpolitik og en beredskabsplan i tilfælde af seksuelle overgreb. Du kan læse mere om en beredskabsplan senere i hæftet. I Aabenraa kommunes beredskabsplan har de bl.a. beskrevet et seksuelt overgreb således: Der er tale om et seksuelt overgreb, når et menneske påtvinger et andet menneske en seksuel handling, som dette menneske ikke ønsker. Enten fordi han eller hun: ikke har givet sit samtykke er presset til at give sit samtykke hvis den ene part ikke ønsker den seksuelle kontakt bliver lokket presset truet eller gør noget som han/hun ikke har sagt JA til eller forstår konsekvensen af Se også fakta-arkene i projektets værktøjskasse for yderligere begreber, lovgivning og paragraffer

10 5. Medarbejdernes forpligtelser Det kan være en god idé at skrive i politikken, hvad der er medarbejdernes forpligtelser i forhold til at arbejde med elevernes seksualitet. Mange medarbejdere kan være i tvivl, og det kan derfor være godt at få præciseret. Nogle medarbejdere vil have specielle kompetencer i forhold til at løse specifikke opgaver omkring eleverne og deres seksualitet, f.eks. seksualvejledere eller sundhedsplejersken. I nogle tilfælde kan det være en god idé at beskrive, hvad almindelige medarbejdere skal kunne og hvad specialuddannet personale skal kunne. Eksempler på, hvad medarbejdernes forpligtelser kan være: Alle medarbejdere på XX-skole skal være åbne over for elevernes henvendelser omkring seksualitet og besvare elevernes spørgsmål på en saglig og professionel måde. Hvis en medarbejder ikke kan besvare en elevs spørgsmål, har medarbejderen pligt til Medarbejderne på XX-skole bør være åbne overfor at drøfte seksualitet og egne grænser i personalegrupperne. at henvise til en anden medarbejder, f.eks. seksualvejlederen

11 Alle medarbejdere på XX-skole skal være bekendt med indholdet i skolens seksualpolitik og beredskabsplan. Medarbejderne på XXskole skal altid reagere, hvis de får mistanke eller viden om et overgreb, se skolens beredskabsplan. På XX-skole er det vigtigt, at medarbejderne er bevidste om egne normer eller fordomme omkring seksualitet og ikke lader disse komme til udtryk i arbejdet med elevernes seksualitet. På XX-skole er vi bevidste om, hvordan vi, som medarbejdere, taler om seksualitet. Det er vigtigt for os at seksualiteten ikke bliver forbundet med forbud, men først og fremmest med tilladelse og glæde. Andet?

12 Strandparkskolen i København har opstillet følgende regler for personalet: Regler for personalet Eleverne modtager seksualundervisning efter folkeskoleloven, og kan ikke fritages fra denne undervisning. Der må bruges erotisk materiale i undervisningen, hvis det skønnes hensigtsmæssigt. Elever under 15 år må kun modtage seksualundervisning og vejledning. For elever over 15 år må der ikke forekomme seksualoplæring ud over det, der er aftalt med ledelsen. Personalet har pligt til at orientere kolleger og evt. forældre om observationer og evt. uhensigtsmæssig seksuel adfærd blandt eleverne. OBS specielle regler for elever over 15 år. Det er personalets ansvar at være opmærksom på, at elevernes seksualitet kun drøftes i generelle vendinger til elevkonferencen, når eleven er under 15 år. Personalet må/skal ikke finde sig i sexchikane, dvs. grænseoverskridende handlinger fra elever. Personalet skal have en bevidsthed om egen seksuel udstråling ved fx påklædning, specielt i forhold til ældre elever

13 6. Retningslinjer for samvær mellem medarbejder og elev Med dette tema kan I beskrive retningslinjerne for samvær mellem medarbejderne og eleverne. Det kan være relevant at lave retningslinjer for samvær på tværs af medarbejder-elev forholdet, så alle ved, hvad der er acceptabel og ikke acceptabel samvær på skolen. Samværsregler kan forebygge, at man som medarbejder kommer til at overskride grænser for samværet med en elev og samtidig kan man forebygge, at eleverne kommer til at overskride grænserne for samværet med medarbejderne på skolen. Retningslinjerne kan også forebygge at medarbejderne uretmæssigt bliver beskyldt for eventuelle overgreb. Samtidig er retningslinjerne også med til at give et billede af, hvad man godt må på skolen og gøre det bevidst for alle parter. Hvis skolen også har et botilbud, hvor eleverne bor, kan det også være relevant at have retningslinjer i forbindelse med aftenrutiner og lignende. Herunder er listet eksempler på retningslinjer for samvær mellem medarbejder-elev: På XX-skole må medarbejderne og eleverne godt give knus og kram (ingen kys), men kun når eleverne møder ind på skolen og/eller tager hjem fra skolen. Retningslinjen skal skabe rammer for de elever, som gerne vil kramme og kysse hele tiden og sikre, at medarbejdernes grænser ikke bliver overskredet. På XX-skole får eleverne knus og kram efter behov. Eleverne på skolen har ofte manglet den nære og fysiske kontakt, som andre unge normalt får i deres hjem. Derfor er nærhed og et venligt eller trøstende kram en del af skolens pædagogik. På XX-skole kan både mandlige og kvindelige medarbejdere hjælpe/skifte eleverne på toilettet. Vi tager dog udgangspunkt i elevernes individuelle blufærdighed og/eller ønsker og tilpasser praksis efter dette

14 På XX-skole må eleverne i yngstegruppen godt sidde på skødet af medarbejderne, hvis de skal trøstes eller lignende. På mellemtrinnet og på ældstetrinnet må eleverne ikke sidde på skødet af medarbejderne. Eleverne må ikke sidde på skødet af hensyn til elevernes almene læring om, hvad man kan gøre og ikke gøre i forskellige sammenhænge og i forskellige aldersgrupper. Herudover er dette også for at beskytte både medarbejdere og elever mod potentielle krænkende situationer. På XX-skole vil kvinder som udgangspunkt hjælpe/ skifte pigerne på toilettet og omvendt vil mænd som udgangspunkt hjælpe/skifte drengene. Det vil specielt blive relevant, når eleverne kommer i mellemste- og ældstegruppen. Dette af hensyn til medarbejdernes sikkerhed og af etiske hensyn til elevernes integritet. Andet?

15 7. Retningslinjer for eleverne På samme måde som det er relevant at lave retningslinjer for samværet mellem medarbejdere og elever kan det være relevant at udstikke nogle retningslinjer for eleverne. Disse retningslinjer kan både være med til at definere, hvad eleverne kan og må sammen med hinanden, men også hvad de kan gøre, når de er alene. Nogle skoler laver kæresteregler for eleverne. Kæresteregler vil sige regler eller retningslinjer for parforhold på skolen. På nogle skoler er det at være kærester en naturlig del af de unges udviklingsproces og noget de voksne ikke blander sig i. For andre skoler kan parforhold og kæresteri være en udfordring for parret, de omkringværende elever og de ansatte på skolen. Hvis I har problemer med et hårdt og seksualiseret sprogbrug på jeres skole kan det være relevant at tage med i politikken, hvordan I vil håndtere uacceptabelt sprogbrug og få vendt udviklingen. Det vil også i mange tilfælde være en god idé at tage eleverne med i snakken om, hvordan sproget skal være på skolen. For nogle skoler kan det også være en god idé at beskrive, hvornår eleverne kan være alene. Mange elever er under opsyn dagen lang og kan have brug for at være alene. Det kan derfor være relevant at tage med i politikken under hvilke vilkår eleverne kan være alene, og om de f.eks. kan være flere sammen uden opsyn. Det kan også være en idé at tage med i politikken, hvornår eleverne kan have blefri-tid, såfremt der er blebrugere, og om eleverne har rum til at onanere i skoletiden, evt. på toilettet. Andre retningslinjer kan f.eks. omfatte regler for porno på skolens computere eller på elevernes mobiltelefoner. Herunder er listet eksempler på retningslinjer for eleverne: Eleverne må gerne være På XX-skole må eleverne godt være kærester. Hvis man er kærester, må man holde i hånd og kysse let. sammen i et rum uden opsyn, hvis medarbejderne skønner eleverne kan håndtere det og der ikke er risiko for krænkende situationer. På XX-skole er det ikke tilladt for eleverne at se porno på skolens computere. Der kan dog bruges erotisk materiale i seksualundervisningen

16 På XX-skole er det tilladt for eleverne at onanere på skolen, hvis dette foregår på toilettet uden gene for andre af skolens elever og ikke influerer på den enkelte elevs dagligdag i skolen. På XX-skole accepterer vi ikke hårdt og seksualiseret sprogbrug. Vi arbejder derfor intensivt på at finde frem til, hvilket sprogbrug vi kan og ikke kan acceptere, både på skolen og udenfor skolen. Andet? En skole for børn med socio-emotionelle problemstillinger, som også har internt opholdssted, har formuleret disse retningslinjer for børnenes indbyrdes kontakt: Hvis der er flere børn på værelset, skal døren stå åben Børn går på toilettet / i bad for lukket dør, én ad gangen Børn må gerne børste tænder for åben dør flere ad gangen Børn har hver sin dyne, og der er kun et barn under hver dyne Børn sover hver for sig Børn har ikke fælles seksuelle aktiviteter Børn beholder tøjet på i dagtimerne

17 8. Elevinddragelse Det er forskelligt fra skole til skole, hvordan man arbejder med elevinddragelse, men det er vigtigt at inddrage eleverne i arbejdet med seksualitet så vidt som muligt. Det er derfor vigtigt, at I reflekterer over, hvordan I vil inddrage eleverne på jeres skole. Herunder er listet eksempler på, hvordan eleverne kan inddrages i arbejdet med seksualitet på skolen eksempler som også kan være en del af jeres handlingsplan: Her på skolen er det vigtigt at vi, så vidt muligt, inddrager eleverne i arbejdet med seksualitet. Vi ønsker at inddrage dem i beslutningerne omkring, hvad de ønsker at blive undervist i. På XX-skole skriver vi arbejdet med seksualitet ind i hver enkelt elevs handlingsplan. På XX-skole laves der en temadag eller en temauge om seksualitet. På XX-skole er det vigtigt, at eleverne er engagerede og tager ejerskab for arbejdet med seksualitet. Derfor skal eleverne være med til at udforme deres egen seksualpolitik. For at sikre kontinuitet i arbejdet med seksualitet laver vi på XX-skole teenagekurser, drengeog pigegrupper eller lignende, hvor eleverne kan få lov at tale om ungdom, kærlighed, følelser og seksualitet. Andet?

18 Et eksempel på, hvordan eleverne kan inddrages på skolen, kan ses i Ungdomsskolen i Utterslevs seksualpolitik. Her har elevrådet været med til at udforme deres egen seksualpolitik og den ser således ud: 1. Jeg skal spørge om lov, før jeg berører en anden (fx krammer) eller være sikker på, at det er i orden. 2. Jeg skal respektere et nej. 3. Jeg må ikke berøre andre seksuelt (klap i numsen osv.). 4. Man må ikke gå 2 på toilettet. 5. Jeg skal bruge de rigtige toiletter (mænd/kvinder). 6. Jeg må ikke være kæreste med en ansat. 7. Hvis man er kærester, må man holde i hånd og kysse let. Man må ikke kysse og kæle voldsomt. 8. Hvis mine grænser bliver overskredet (hvis nogen gør noget ved mig, som jeg ikke kan lide), kan jeg sige det til en ansat eller mine forældre. Læs mere om Ungdomsskolen i Utterslev i hæftet Sådan gjorde vi i projektets værktøjskasse

19 9. Seksualundervisning En seksualpolitik kan også indeholde en beskrivelse af, hvordan I vil gribe seksualundervisningen an på skolen. I dette tema kan I specificere hvem, hvor ofte og hvilken slags seksualundervisning eleverne på skolen skal have. Dette tema kan også indeholde en tilkendegivelse af, hvordan undervisningen på skolen skal forløbe. Det kan være til stor støtte for både medarbejdere og elever. På den måde ved alle, hvornår undervisningen finder sted og hvem der varetager den. Herudover kan en nedskrevet politik om seksualundervisning sikre en kontinuitet i undervisningen. Seksualundervisningen kan tage udgangspunkt i Undervisningsministeriets Fælles mål for seksualundervisning. Du kan læse mere om Fælles mål i hæftet Seksualundervisning på skoleskemaet i projektets værktøjskasse. Stensagerskolen har beskrevet deres retningslinjer for seksualundervisning således: På Stensagerskolen varetages den lovpligtige seksualundervisning med udgangspunkt i Undervisningsministeriets faghæfte nr. 21 Sundheds seksualundervisning og familiekundskab. Undervisningen kan bl.a. omfatte følgende 5 temaer, som stammer fra faghæftet: Personlig vækst og udvikling Sundhed, vaner og livsstil Seksualitet lyst og sansning Seksualitet, sundhed og sygdom Samliv Vi er vidende om vore elevers forskellige udviklingsniveau. Det vil derfor være

20 forskelligt, hvilke af de nævnte temaer, det vil være relevant at undervise de enkelte elever i. Kun for et fåtal af eleverne, vil det være relevant at undervise i alle emner, der er nævnt under de fem temaer. Der vil også være stor forskel på, hvordan eleverne præsenteres for temaerne. Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes erfaringer og er i meget høj grad styret af deres ønsker om viden og udvikling. I nogle tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at undervise eleverne på hold, andre gange vil det være mest hensigtsmæssigt at undervise dem enkeltvis. Undervisningen skal tilpasses hver enkelt elev samtidig med, at den giver eleverne mulighed for at udveksle erfaringer og oplevelser med ligesindede. I undervisningen kan der være mulighed for en fordomsfri og åben samtale om måder at leve seksuelt på. Ikke alle måder er lige hensigtsmæssige, men de kan diskuteres. Der vil også være mulighed for at diskutere sprogbrug i forbindelse med seksualitet. Forskellige ord kan betyde det samme, men ikke alle ord er velegnede i alle sammenhænge. Der er anskaffet forskellige pædagogiske materialer til brug i seksualundervisningen

21 10. Seksualvejledning Ud over selve seksualundervisningen kan det være relevant at skrive i seksualpolitikken, hvordan I håndterer dagligdagens seksualitet. Her tænkes på de spørgsmål, episoder og lignende, som ikke hører under den normale seksualundervisning. Her kan I fx tage stilling til emner såsom prævention er det noget I skal hjælpe og vejlede eleverne med og i så fald, hvordan skal forældrene involveres i dette? Herudover kan det være vejledning i forhold til graviditet hvordan forholder I jer til elever, som er blevet gravide eller ønsker at blive det? Slutteligt kan seksualvejledningen også indeholde overvejelser ift. vejledning og oplæring af elever, som eksempelvis har en uhensigtsmæssig seksuel adfærd hvordan forholder I jer til dette, og hvordan kan I hjælpe eleven ved at guide og vejlede til en hensigtsmæssig adfærd? Herunder er listet eksempler på, hvordan I kan få nedskrevet nogle overvejelser omkring seksualvejledning: Eleverne på XX-skole er udviklingsmæssigt ikke i stand til at tage vare på et lille barn. Når eleverne begynder at interessere sig for børn, det at blive gravid etc., bruger vi meget tid på at fortælle dem om den store opgave, det er at tage vare på et lille barn. Hvis en eller flere elever nærer et stort ønske om at blive forældre, vil eleven/eleverne blive tilbudt at deltage i Udviklingshæmmedes Landsforbunds (ULF) babyprojekt. Læs mere om projektet på Husk, at det ikke er tilladt at give seksualoplæring til personer under den seksuelle lavalder. Læs mere om reglerne i Socialministeriets håndbog Seksualitet på dagsordenen en håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse

22 Hvis en elev udviser en uhensigtsmæssig seksuel adfærd, fx ved skade på sig selv såvel som andre, er det elevens kontaktperson der skal iværksætte en proces ift. at hjælpe den enkelte elev. Kontaktpersonen må i samarbejde med elevens forældre udforme en konkret handlingsplan for elevens forløb. På XX-skole er mange elever ofte seksuelt aktive i en ung alder. Derfor er det vigtigt, at de bliver guidet i brug af prævention. Herudover er det muligt, efter aftale med den enkelte elev (og evt. forældrene), at hjælpe eleven med at skaffe nødvendige præventionsmidler. Andet?

23 11. Forældresamarbejde Det er altid en god idé at overveje, hvordan I vil inddrage elevernes forældre omkring arbejdet med seksualitet. Skal forældrene være en aktiv del af udformningen af politikken eller skal de blot informeres om politikken, når den er færdigudviklet? Det er igen forskelligt fra skole til skole, hvor meget forældrene typisk er involveret i arbejdet med eleverne, men i alle tilfælde er det en god idé at overveje, hvorfor eller hvorfor ikke forældrene skal involveres. Hvis der findes mange elever på skolen med anden etnisk baggrund end dansk, kan der også være forskellige kulturelle forståelser af, hvor meget man mener seksualitet bør fylde på skolen. Dette er selvfølgelig en overvejelse, I som skole bør have med, når I udformer jeres egen seksualpolitik. Det er vigtigt, at politikken er noget som både personale, elever og forældre kan stå inde for. Herunder kommer eksempler på, hvordan forældrene kan involveres: På XX-skole har vi et meget tæt samarbejde med forældrene. Derfor vil forældrebestyrelsen blive inddraget, når seksualpolitikken skal godkendes og hver gang den skal revideres. Seksualpolitikken ligger på skolens hjemmeside eller intranet, så forældrene altid har adgang til den. På XX-skole er det vigtigt, at forældrene er bekendt med skolens seksualpolitik. Derfor vil forældrene blive inviteret til en temaaften, hvor retningslinjer for seksualitet på skolen diskuteres

24 Andet? På Stensagerskolen i Århus har de beskrevet retningslinjer for forældresamarbejde således: Det er vigtigt at forældrene kender seksualpolitikken på Stensagerskolen. Forældrene kan til enhver tid drøfte seksuelle emner med det uddannede personale på skolen, når de finder det relevant for deres barns trivsel og udvikling. På samme måde kan personalet drøfte barnets/den unges seksualitet med forældrene fx ved de årlige skole-hjem samtaler. Både forældre og personale har mulighed for at få vejledning af en af skolens to seksualvejledere

25 12. Handlingsplan Når man laver en seksualpolitik, kan det være en rigtig god idé at lave en handlingsplan. En handlingsplan udpensler de forskellige initiativer, som I på skolen ønsker at sætte i værk. Med en handlingsplan kan I sikre jer, at seksualpolitikken ikke blot bliver en skrivebordspolitik, men i stedet en politik, som bliver levende og aktiv i skolens hverdag. I handlingsplanen kan I både skrive, hvilke initiativer I ønsker at sætte i gang, hvor ofte det skal forekomme, hvem der er ansvarlig og ikke mindst, hvornår der er deadline for aktiviteten. I projektets værktøjskasse kan I finde en skabelon til at udfylde jeres egen handlingsplan. Her er nogle eksempler på forskellige aktiviteter, som I kan skrive ind i jeres handlingsplan: Aktiviteter Ansvarlig Deltagere Tidsplan Uddannelse til seksualvejleder Knud 2 medarbejdere (én lærer og én pædagog) Forår 2013 Oplæg på temadag om børns seksuelle udvikling Seksualudvalget: Torsten (lærer), Mette (pædagog), Trine (lærer), Knud (skoleleder) og Anders (pædagog) Alle skolens ansatte Efterår 2012 Finde emne til næste års temadag om seksualitet Seksualudvalget Alle medarbejdere Forår 2013 Teenagekurser hver 14. dag (drengegrupper og pigegrupper én uge og blandet en anden uge) Trine Elever samt to tovholdere fra personalegruppen Start efter sommerferie 2012 og løbende Indkøb af materialer til den nye redskabskasse om seksualitet Torsten Seksualudvalget Efterår 2012 Øvelser i grænsesætning hver uge via forskellige lege Mette Elever og centrale medarbejdere Start efter sommerferie 2012 og løbende Seksualpolitikken lægges på hjemmesiden Knud Webmaster Så snart politikken er udformet Revidering af politikken Knud Seksualudvalget Uge 6 hvert år Andet??

26 13. Beredskabsplan Det er vigtigt at have en beredskabsplan på skolen i tilfælde af seksuelle overgreb. En beredskabsplan kan sikre, at I ved, hvordan I skal handle, hvis I får en mistanke eller viden om et overgreb. Med en beredskabsplan kan I skabe helt klare retningslinjer for, hvordan I skal reagere og agere ved både viden eller mistanke om seksuelle overgreb. Det er vigtigt, at I både har retningslinjer for, hvad I skal gøre ved mistanke, og hvad I skal gøre ved konkret viden. Hør eventuelt jeres kommune, om de har en beredskabsplan, som I skal følge. Herunder er listet nogle eksempler på, hvordan I kan formulere jeres beredskabsplan i overordnede træk: Ved mistanke om overgreb: Ved viden om overgreb: Lyt til barnet Skriv din mistanke ned og videregiv dette til din leder (dokumentér) Fortsæt med at observere Forsøg ikke at grave efter et svar Vurdér barnets behov for beskyttelse og støtte Aftal i samarbejde med din leder det næste skridt Lyt, observer og dokumentér Bevar beviser Henvis til skadestue og behandling Kontakt politiet så tidligt i forløbet som muligt Kontakt forvaltningen Kontakt elevens forældre Tag hånd om den krænkede Tag også hånd om krænkeren, hvis det er en elev på skolen Vurdér, om der er behov for professionel krisehjælp Kontakt til medierne udpeg en person, der taler med pressen, hvis de kontakter jer Du kan læse meget mere om beredskabsplaner i Gør-det-selv guiden i projektets værktøjskasse

27

28 Socialt Udviklingscenter

Indholdsfortegnelse. Side. Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3. Seksualitet definition... 3. Undervisningsministeriets fælles mål...

Indholdsfortegnelse. Side. Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3. Seksualitet definition... 3. Undervisningsministeriets fælles mål... 2014 Indholdsfortegnelse Side Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3 Seksualitet definition... 3 Undervisningsministeriets fælles mål... 4 Inspiration til undervisningen... 5 Regler for personalet...12

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Seksualvejledning. Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser

Seksualvejledning. Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser Seksualvejledning Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser 2 Beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser: Hvis en medarbejder eller leder af en institution,

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

Implementering af Seksualpolitikk i boligen. NFSS Årskonference Grand Terminus Hotel Bergen 25. marts 2010. Karsten Løt

Implementering af Seksualpolitikk i boligen. NFSS Årskonference Grand Terminus Hotel Bergen 25. marts 2010. Karsten Løt Implementering af Seksualpolitikk i boligen NFSS Årskonference Grand Terminus Hotel Bergen 25. marts 2010 Karsten Løt PRÆSENTATION Karsten Løt Uddannet Kgl. Dansk Folkeskolelærer Tidl. viceforstander v.

Læs mere

Inspiration til undervisning

Inspiration til undervisning Inspiration til undervisning Emner Det er meget individuelt fra klasse til klasse og elev til elev, hvilke emner de er motiveret for at arbejde med. Derfor er der samlet en palet med emner til alle elever

Læs mere

Debat om samværsregler og børneattesten af landskonsulent Michael Rasmussen mr@kfum-kfuk.dk

Debat om samværsregler og børneattesten af landskonsulent Michael Rasmussen mr@kfum-kfuk.dk Debat om samværsregler og børneattesten af landskonsulent Michael Rasmussen mr@kfum-kfuk.dk Samværspolitik Den nødvendige men svære snak Hvordan vil I reagere hvis Case # 1 Jamen, hun er altså meget moden

Læs mere

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren?

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Etisk kodeks Fysisk berøring af en svømmer under træning... hvor går grænsen? Kæreste med en af sine svømmere... hvad

Læs mere

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Ethvert seksuelt overgreb på børn og unge er et for meget Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget 1.udgave, 1. oplag 2004 Redaktion: Erik L. Würtzenfeld.

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

WHO har lavet en definition. på seksualitet (se bilag) som vi her på skolen har valgt at tage udgangspunkt i, når vi snakker om seksualitet.

WHO har lavet en definition. på seksualitet (se bilag) som vi her på skolen har valgt at tage udgangspunkt i, når vi snakker om seksualitet. Formål med Løvvangskolens seksualvejledning Formålet med at have en seksualpolitik og vejledning er altså, at skabe klarhed og rimelige rammer for, hvad der er socialt acceptabelt eller direkte lovpligtigt,

Læs mere

dem, man næsten ikke kan vente med at fortælle. Det kan f.eks. være, når man skal give sin veninde eller mor og far en gave.

dem, man næsten ikke kan vente med at fortælle. Det kan f.eks. være, når man skal give sin veninde eller mor og far en gave. HVORDAN TALER JEG MED BØRN OM SEKSUALITET? Som voksne er vi gode til at vejlede og tale med børn om, hvordan de skal tale pænt til hinanden, sidde ordenligt ved bordet og ikke slå, når de bliver vrede.

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

FORMÅL OG FÆLLES MÅLSÆTNINGER

FORMÅL OG FÆLLES MÅLSÆTNINGER 15-8-2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Kastaniegårdens SEKSUALPOLITIK Kastaniegårdens Med-udvalg aug 2012 FORMÅL OG FÆLLES MÅLSÆTNINGER Det overordnede formålet med Kastaniegårdens seksualpolitik er via fokus på

Læs mere

KAN MAN BLIVE GRAVID AF AT BOLLE?

KAN MAN BLIVE GRAVID AF AT BOLLE? KAN MAN BLIVE GRAVID AF AT BOLLE? Seksualundervisning til unge med handicap Kan man blive gravid af at bolle? Seksualundervisning også til unge med handicap Kan man blive gravid af at bolle? seksualundervisning

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Formål Skolens har først og fremmest brug for en seksualpolitik for at forebygge krænkelser og seksuelle overgreb, men også for give personalet på skolen

Læs mere

Du kan være med til at skabe bedre trivsel for børn i dit lokalområde

Du kan være med til at skabe bedre trivsel for børn i dit lokalområde Du kan være med til at skabe bedre trivsel for børn i dit lokalområde Vejledning og gode råd til Red Barnets lokalforeningers dagarrangementer og kortvarige aktiviteter for børn Som frivillig kan du være

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge. Ladegårdsskolen og Fritidshjemmet

Forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge. Ladegårdsskolen og Fritidshjemmet Forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge Ladegårdsskolen og Fritidshjemmet 1 Indhold Baggrund...3 Målgruppe og anvendelse...3 Arbejdsgruppe og styregruppe...3 Skole/fritidshjemskulturen...3 Rammer

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Seksualpolitik. for Specialcenter Sigrid Undset Vejledning ved mistanke om / kendskab til seksuelle overgreb.

Seksualpolitik. for Specialcenter Sigrid Undset Vejledning ved mistanke om / kendskab til seksuelle overgreb. Seksualpolitik for Specialcenter Sigrid Undset Vejledning ved mistanke om / kendskab til seksuelle overgreb. Der findes ikke acceptable seksuelle overgreb. Der findes ikke gode grunde til ikke at gribe

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Kys Frøen Idéer til seksualundervisning på specialskoler for børn og unge med funktionsnedsættelse med fokus på elever med etnisk minoritetsbaggrund

Kys Frøen Idéer til seksualundervisning på specialskoler for børn og unge med funktionsnedsættelse med fokus på elever med etnisk minoritetsbaggrund kys frøen Idéer til seksualundervisning på specialskoler for børn og unge med funktionsnedsættelse med fokus på elever med etnisk minoritetsbaggrund illustration Caspar Ronak, glad)tegnestue Kys Frøen

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Seksualpolitik for Sletten Skole 2012/2013

Seksualpolitik for Sletten Skole 2012/2013 Seksualpolitik for Sletten Skole 2012/2013 Seksualitet en definition Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og aspekt af det at være menneske, som ikke

Læs mere

Forebyggelse og håndtering

Forebyggelse og håndtering Forebyggelse og håndtering Seksuelle overgreb mod mennesker med psykisk funktionsnedsættelse Det er vigtigt hvis man har været udsat for over - greb at man har nogen at tale med om det at der er nogen,

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen Leder konkret viden Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden Henvend dig til ledelsen Skole-og dagtilbudschef Merethe Madsen tlf. 64 82 81 71 Aftal med ledelsen

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Brøndagerskolens. Seksualitetspolitik

Brøndagerskolens. Seksualitetspolitik Brøndagerskolens Seksualitetspolitik Vi er alle født til at deltage i hinandens nervesystemer. Daniel Stern. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K. E. Løgstrup. Indholdsfortegnelse: Indledning

Læs mere

gode råd når skaden er sket

gode råd når skaden er sket En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd når skaden er sket 2 Seksuelle overgreb. Gode råd

Læs mere

Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer?

Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer? Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer? Merete Bonde Jørgensen og Anette Hammershøi, SISO SISO Sociale Indsatser ved Seksuelle

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Årsmøde for Socialtilsyn 2015

Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Forebyggende arbejde og tidlig opsporing af overgreb på anbringelsessteder Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus 21 maj 2015 Program vedr. Socialstyrelsens konsulentbistand

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Vejledning. Seksualitet - uanset handicap

Vejledning. Seksualitet - uanset handicap Vejledning Seksualitet - uanset handicap Socialministeriet 28. Februar 2001 Titel: Vejledning om Seksualitet - uanset handicap Udarbejdet af: Formidlingscenter Øst Ulla Rødgaard Henningsen Udgiver: Socialministeriets

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Evaluering af ULFs seksualrådgivning

Evaluering af ULFs seksualrådgivning Evaluering af ULFs seksualrådgivning En rådgivning om kærlighedslivet, sund seksualitet og forebyggelse af seksuelle krænkelser til mennesker med udviklingshæmning September 2012 Socialt Udviklingscenter

Læs mere

$%!!"!& & #( " +&,!" #$! "%,)%!% # $ %!)!" #, %& - "%%! & " #. - &!"!".! - #

$%!!!& & #(  +&,! #$! %,)%!% # $ %!)! #, %& - %%! &  #. - &!!.! - # ! " $!!"!&!"'""&& & ( "&""!)! *!"&& & &!" && ". " +& &&!&,!" $! "! ",)! $!)!", & - "! & ". - &!"!"!"& ".! -,/ 2 ! " 00. 0$ / 0+$ 00 012 $ 0 3 ' 3 +2 / 1, 4!" 4 /, 5 3( 6 /$ +0 5, + & ' ( +0!& +1 +' +5

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7

Læs mere

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FEBRUAR OKTOBER 2013 2014 Handleguides til fagpersoner ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

UMV. Konflikthåndtering. At eleverne bliver bedre til at håndtere/løse/indgå konstruktivt i konflikter.

UMV. Konflikthåndtering. At eleverne bliver bedre til at håndtere/løse/indgå konstruktivt i konflikter. UMV På baggrund af UVM 2010, har vi valgt at sætte fokus på tre områder: konflikthåndtering, antimobning og arbejdsro. Fokuspunkt Mål Indsats Hvem, hvornår Opfølgning, hvornår, hvordan Konflikthåndtering

Læs mere

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle

Læs mere

BØRNE-OG UNGEOMRÅDET

BØRNE-OG UNGEOMRÅDET HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER BØRNE-OG UNGEOMRÅDET INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp?

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? 2009 Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Aabenraa Kommune yder hjælp til børn, unge og familier

Læs mere

ADHD KURSUS for familier med pre teenage og teenagebørn i alderen ca. 10 16 år med ADHD

ADHD KURSUS for familier med pre teenage og teenagebørn i alderen ca. 10 16 år med ADHD ADHD KURSUS for familier med pre teenage og teenagebørn i alderen ca. 10 16 år med ADHD Fredag 22. november 17.00 Ankomst og indkvartering i husene. Der er mulighed for at hilse på kursusledere og børneteam.

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre?

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Undervisningshæfte til filmen Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Omsorgssvigt kræver handling Mange børn er dagligt udsat for omsorgssvigt og i mange tilfælde opdager

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET

HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering Når

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Seksualpolitik - Plan for forebyggelse af seksuelle overgreb

Seksualpolitik - Plan for forebyggelse af seksuelle overgreb Seksualpolitik - Plan for forebyggelse af seksuelle overgreb Baggrund for en nedskrevet seksulpolitik Børnene og de unge på Sølyst har sammenlignet med andre børn og unge - haft en vanskelig livssituation

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning...3 Forebyggelse...4 Hvad er omsorgssvigt

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Forældreindflydelse ift. børn med psykiatriske vanskeligheder

Forældreindflydelse ift. børn med psykiatriske vanskeligheder Forældreindflydelse ift. børn med psykiatriske vanskeligheder Holmstrupgård 30. april 2014 Barnet og dets forældre Barnet er underlagt forældremyndighed, men har en vis grundlæggende selvbestemmelse og

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere