Bofællesskaberne Edelsvejs Seksualpolitik. Guide for arbejdet med beboernes seksualitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bofællesskaberne Edelsvejs Seksualpolitik. Guide for arbejdet med beboernes seksualitet"

Transkript

1 Guide for arbejdet med beboernes seksualitet For Bofællesskaberne Edelsvej Esbjerg Kommune 2008

2 Bofællesskaberne Edelsvejs Seksualpolitik er udarbejdet af: Hjemmevejleder Ulla Jensen Hjemmevejleder Astrid Hübschmann Forstander Annemette Hauschildt Projektmedarbejder Bitten Friis Jensen Bofællesskaberne Edelsvej Esbjerg Kommune 2008 Edelsvej Esbjerg Tlf Bofællesskaberne Edelsvejs Seksualpolitik må kopieres og citeres med kildeangivelse Malerierne, der er anvendt i denne publikation, er malet af personer, som har ophold i Bofællesskaberne Edelsvej. Vi takker for, at vi måtte bruge dem. Korrektur: Skriverhuset Tlf Skt. Jørgens Gade 169, 5000 Odense C Layout og opsætning: DocTools Tlf Toppen 18, 7120 Vejle Ø 2 af 144

3 Indholdsfortegnelse oversigt over kapitler Indholdsfortegnelse oversigt over kapitler 1. Indledning Den seksuelle udvikling og adfærd Lov om socialservice Forebyggelsespolitik Positivt miljø omkring seksualitet Motivationscirklen Beboernes signaler og påklædning Beboernes kærlighedsliv Ønske om forældreskab Vejledning og hjælpemidler Chat og købesex Seksuelle mindretal Udadrettet seksualitet? Prævention Seksuelt overførte sygdomme Seksuelle krænkelser Jura Inspiration til arbejdet med seksualitet Litteraturliste Bilag Indholdsfortegnelse detaljeret 1. Indledning Baggrund Ekstern målsætning vedrørende seksuelle overgreb Præsentation af Bofællesskaberne Edelsvej Definition på seksualitet Den seksuelle udvikling og adfærd Udvikling, adfærd og problemer 0-3 år Normal seksuel udvikling og adfærd: babyen, tumlingen 0-3 år Typiske problemer for personer med psykisk funktionsnedsættelse: 0-3 år Udvikling, adfærd og problemer 2-6 år Normal seksuel udvikling: børnehavealderen 3-6 år af 144

4 Indholdsfortegnelse detaljeret Almindelig seksuel adfærd 2-5 år Typiske problemer for personer med psykisk funktionsnedsættelse: børnehavealderen 3-6 år Udvikling, adfærd og problemer 6-12 år Normal seksuel udvikling: det tidlige skolebarn 6-9 år Normal seksuel udvikling: skolebarnet, førpubertetsbarnet 9-12 år Typiske problemer for personer med psykisk funktionsnedsættelse: skolealder 6-12 år Udvikling, adfærd og problemer år/pubertet Normal seksuel udvikling: pubertet, teenager år Typiske problemer for personer med psykisk funktionsnedsættelse: pubertet, ungdom Problemer vedr. seksualitet hos personer med psykisk funktionsnedsættelse Den seksuelle behovsudvikling (Buttenschøn) Den psykiske seksuelle udvikling Den fysiske seksuelle udvikling Medarbejdernes ansvar og opgaver Grupper af beboere Relevant litteratur Arbejdsredskaber Lov om socialservice Forebyggelsespolitik Nye medarbejdere Medarbejdernes samvær med beboerne Påklædning Samtaler om seksualitet Kollegahjælp Ved mistanke til en kollega Relevant litteratur Positivt miljø omkring seksualitet At skabe et positivt miljø omkring seksualitet Medarbejdernes ansvar og opgaver Respekt for det private Åbenhed og dialog Etiske overvejelser Relevant litteratur Samtalen om seksualitet med beboerne Generelle forhold ved beboergruppen Beboerne Medarbejdernes ansvar og opgaver Relevante emner i samtalen med beboerne Medicin og seksualitet Medicin, der har sexdæmpende bivirkninger Anden medicin, der kan påvirke seksualiteten af 144

5 Indholdsfortegnelse detaljeret 6. Motivationscirklen Stadier Førovervejelses-stadiet Overvejelses-stadiet Forberedelses-stadiet Påbegyndelses-stadiet Vedligeholdelses-stadiet Tilbagefalds-stadiet Motivation Beboernes signaler og påklædning Medarbejdernes ansvar og opgaver Lovgivning Beboernes kærlighedsliv Valg af partner Medarbejdernes ansvar og opgaver Relevant litteratur Kæresteforhold Medarbejdernes ansvar og opgaver Lovgivning Det daglige arbejde Relevant litteratur Ønske om forældreskab Medarbejdernes ansvar og opgaver Arbejdsredskaber Det daglige arbejde Hvad tages op med afdelingsleder? Ressourcepersoner eksternt Vejledning og hjælpemidler Vejledning/oplæring Medarbejdernes ansvar og opgaver Arbejdsredskaber Lovgivning Relevant litteratur Seksuelt legetøj/hjælpemidler Medarbejdernes ansvar og opgaver Arbejdsredskaber Relevant litteratur Chat og købesex Telefonsex Medarbejdernes ansvar og opgaver Chat på internettet Chat Grooming Medarbejdernes ansvar og opgaver Lovgivning Køb af seksuelle ydelser af 144

6 Indholdsfortegnelse detaljeret Medarbejdernes ansvar og opgaver Seksuelle mindretal Typer af seksuelle mindretal (Buttenschøn) De lovlige De forbudte Medarbejdernes ansvar og opgaver Udadrettet seksualitet? Medarbejdernes ansvar og opgaver Arbejdsredskaber Relevant litteratur Prævention Medarbejdernes ansvar og opgaver Arbejdsredskaber Kondom Fordele Ulemper Kondom og glidecreme Hvis kondomet svigter Forskellige kondomer P-piller Hvad er p-piller? Sådan virker p-piller Fordele Ulemper P-piller findes i forskellige former Sådan tager man p-piller Hvem kan bruge p-piller? P-piller er ikke egnet til P-stav Hvad er p-stav? Sådan virker p-stav Fordele Ulemper Sikkerhed Mini-piller Hvad er minipiller? Sådan virker minipiller Fordele Ulemper Sådan tager beboeren minipiller Hvem kan bruge minipiller? Hvornår virker minipiller? Sådan får man p-piller eller minipiller Kontrol ved brug af p-piller og minipiller Spiral Sådan virker spiralen Fordele ved spiral af 144

7 Indholdsfortegnelse detaljeret Ulemper ved spiral Hvem kan bruge spiral Sådan får man en spiral Hvornår virker spiralen Kontrol af spiralen Pessar Sådan virker pessaret Fordele Ulemper Hvem kan bruge pessar? Sådan sættes et pessar op Sådan tages pessaret ud Sådan får man pessar Hormonindsprøjtning Sådan virker metoden Fordele Ulemper Sikkerhed Kommentarer Sterilisation Sterilisation af mænd Sterilisation af kvinder Gener efter sterilisation begge køn Hvem kan blive steriliseret? Hvem er metoden egnet til? Lovgivning Nødprævention Hvor skal man henvende sig for at få pillerne? Er metoderne sikre? Sådan virker nødpræventionspillen Piller Kirurgisk abort Forundersøgelsen Bedøvelse Før indgrebet Abortindgrebet Efter aborten Kirurgisk abort fordele og ulemper Medicinsk abort Forud for aborten Medicinen Aborten Abort i tal Beboeren skal tage det med ro efter aborten Medicinsk abort fordele og ulemper Efterundersøgelse Sygemelding Abort efter 12. uge af 144

8 Indholdsfortegnelse detaljeret Man vil være indlagt i nogle dage Man kan få smertelindring Efter aborten Lovgivning om abort Seksuelt overførte sygdomme Medarbejdernes ansvar og opgaver Seksuelt overførte sygdomme Klamydia Hvad er klamydia? Hvordan smitter klamydia? Hvad er symptomerne på klamydia? Hvordan testes og behandles klamydia? Hvad er følgerne af klamydia? Herpes Hvad er herpes? Hvordan smitter herpes? Hvad er symptomerne på herpes? Hvordan testes og behandles herpes? Hvad er følgerne af herpes? Kønsvorter (kondylomer) Hvad er kønsvorter? Hvordan smitter kønsvorter? Hvad er symptomerne på kønsvorter? Hvordan testes og behandles kønsvorter? Hvad er følgerne af kønsvorter? Hiv Hvad er hiv? Hvordan smitter hiv? Hvad er symptomerne på hiv? Hvordan testes og behandles hiv? Hvad er følgerne af hiv? Gonoré Hvad er Gonoré? Hvordan smitter gonoré? Hvad er symptomerne på gonoré? Hvordan testes og behandles gonoré? Hvad er følgerne af gonoré? Syfilis Hvad er Syfilis? Hvordan smitter syfilis? Hvad er symptomerne på syfilis? Hvordan testes og behandles syfilis? Hvad er følgerne af syfilis? Hepatitis B Hvad er hepatitis B? Hvordan smitter hepatitis B? Hvad er symptomerne på hepatitis B? Hvordan testes og behandles hepatitis B? af 144

9 Indholdsfortegnelse detaljeret Hvad er følgerne af hepatitis B? Fnat Hvad er fnat? Hvordan smitter fnat? Hvad er symptomerne på fnat? Hvordan testes og behandles fnat? Hvad er følgerne af fnat? Fladlus Hvad er fladlus? Hvordan smitter fladlus? Hvad er symptomerne på fladlus? Hvordan testes og behandles fladlus? Hvad er følgerne af fladlus? Seksuelle krænkelser Hvad er et seksuelt overgreb? Hvorfor den øgede risiko? Den individuelle model Den relationelle model Den samfundsmæssige forklaringsmodel Tegn og signaler på seksuelle overgreb Psykiske tegn Fysiske tegn Krænkeren Den regredierende krænker Den pædofile krænker Den sadistiske krænker Når krænkeren har psykisk funktionsnedsættelse Kvindelige krænkere Senfølger af overgreb Psykiske følger Helbredskonsekvenser Sociale følger Grooming Efterbehandling Medarbejdernes ansvar Beredskabsplaner Procedurer ved viden om et seksuelt overgreb Procedurer ved mistanke om et seksuelt overgreb Hvordan støtter vi offeret efter overgrebet? Når krænkeren er en beboer Relevant litteratur Jura Det juridiske Samtykke Tavshedspligt Vejledning om seksualitet uanset handicap Udtryk fra strafferetten af 144

10 Indholdsfortegnelse detaljeret 17.3 Relevant litteratur Inspiration til arbejdet med seksualitet Historie Foråret Litteraturliste Bilag af 144

11 Kapitel 1 Indledning 1. Indledning Indholdsfortegnelse 1.1 Baggrund Ekstern målsætning vedrørende seksuelle overgreb Præsentation af Bofællesskaberne Edelsvej Definition på seksualitet Baggrund I Bofællesskaberne Edelsvej arbejder vi på at øge livskvaliteten for den enkelte beboer med funktionsnedsættelse. Gennem trygge, fleksible rammer, personlig støtte og vejledning vil vi hjælpe den unge til at skabe sit eget ståsted i livet. Dette gælder også i forhold til at udvikle kønsidentitet og seksualitet. Vi bestræber os på at skabe et positivt og anerkendende miljø omkring seksualitet. Et miljø, hvori beboerne med og uden støtte fra medarbejderne kan afprøve og spejle sig selv i ligestillede og udvikle deres seksualitet. En grundlæggende viden om den seksuelle udvikling og beboernes individuelle seksuelle udviklingsstadie og funktionsniveau giver forståelse for beboernes seksuelle behov og udtryk. En sådan forståelse er afgørende for at kunne forholde sig anerkendende og dermed yde beboerne en værdig, fordomsfri og kvalificeret støtte og vejledning i forhold til seksualitet. Bofællesskaberne Edelsvejs Seksualpolitik er skrevet af medarbejdere til medarbejdere. Den skal sikre en fælles faglig holdning og et fælles afsæt i forhold til, hvordan vi håndterer og implementerer vores teoretiske viden i praksis. Den beskriver de rammer/det handlefelt, medarbejderne har at arbejde indenfor. Rammerne er givet i form af retningslinjerne i Vejledning om Seksualitet uanset handicap (Socialministeriet 2001). På grundlag heraf er krav og forventninger til medarbejderne i Bofællesskaberne Edelsvej formuleret. Udgangspunktet for udvikling er vidt forskelligt fra beboer til beboer, alt efter graden af funktionsnedsættelse, og hvordan beboerne gennem deres opvækst er blevet mødt. Enkelte af beboerne har været udsat for seksuelle overgreb og er meget prægede af de oplevelser. I Bofællesskaberne Edelsvej opfatter vi seksualitet som en basal del af det hele menneske, og derfor indgår beboernes seksualitet også i vores arbejdsbeskrivelse. Vi anser arbejdet med beboernes seksualitet som en faglig opgave på lige fod med f.eks. kommunikation. Bofællesskaberne Edelsvejs Seksualpolitik indeholder en oplysende del om seksuelle overgreb mod handicappede, da vi har erfaret, at denne gruppe pga. funktionsnedsættelse har 2-3 gange så stor risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb end den øvrige befolkning. 11 af 144

12 Kapitel 1 Indledning De problemer, beboerne har med intimitet og aflæsning af andres grænser, øger desuden risikoen for, at de selv bliver krænkere. Vi ønsker at øge opmærksomheden og at tage aktivt del i forebyggelsen af seksuelle overgreb og i behandlingen af senfølgerne for vores målgruppe Ekstern målsætning vedrørende seksuelle overgreb Vi vil være aktive lokalt i forebyggelsen af seksuelle krænkelser/overgreb i forhold til vores målgrupper. Vi vil medvirke til, at alle støttetilbud for personer med funktionsnedsættelser i Esbjerg Kommune får fokus på risikoen for seksuelle krænkelser/overgreb. Konkret vil vi opfordre til udarbejdelse af lokale seksualpolitikker indeholdende beredskabsplaner m.m. Vi vil bl.a. tilbyde foredrag om emnet til samarbejdspartnere og pårørende. 1.2 Præsentation af Bofællesskaberne Edelsvej Bofællesskaberne Edelsvej er et døgnstøttetilbud i Esbjerg Kommune normeret med 45 stillinger inkl. ledelse og servicepersonale. Der er pr indskrevet 83 personer primært unge, hvoraf 50 har ophold i de 4 bofællesskaber, 20 personer er tilknyttet Pensionatet, og 13 personer er koblet op på en satellittilknytning til Bofællesskaberne. Botræningstilbuddet Edelsvej 107 tilbud årige unge med psykiske funktionsnedsættelser, der ikke uden tæt personalestøtte og undervisning kan flytte fra hjemmets beskyttende rammer. Opholdstiden i bofællesskabet er begrænset til 3-5 år. Bofællesskabet 10 eren 85 tilbud Voksne med psykiske funktionsnedsættelser, der ikke uden tæt personalestøtte kan have ophold i egen bolig. Bofællesskabet 12 eren 85 tilbud Voksne med psykiske funktionsnedsættelser, der for nylig har afsluttet botræningstilbuddet, og som ikke uden tæt personalestøtte kan have ophold i egen bolig. Bofællesskabet 6 eren 85 tilbud Voksne med komplekse psykiske funktionsnedsættelser, der har særlige behandlingsbehov og derfor ikke kan have ophold i egen bolig uden massiv personalestøtte. Pensionatet 107 tilbud Unge personer (gråzonegruppen), der er i risiko for at blive yderligere marginaliseret på grund af: psykiske funktionsnedsættelser, mangelfuld skolegang, få sociale kompe- 12 af 144

13 Kapitel 1 Indledning tencer, økonomiske problemer, dårligt socialt netværk, problemer med at strukturere hverdagen og med at fastholde beskæftigelse/erhvervsafklaring. Bofællesskaberne Edelsvej tager imod beboere, hvis seksualitet ligger inden for rammerne af det normale. Beboere med en behandlingskrævende, anormal seksualitet, som f.eks. pædofili eller voldsom, udadrettet seksualitet, kan ikke have ophold i Bofællesskaberne Edelsvej. 1.3 Definition på seksualitet Vi forstår seksualiteten som værende meget bred. Derfor har vi valgt at arbejde ud fra WHO s definition. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme eller ej, og endelig er det ikke summen af vores erotiske liv. Dette kan være en del af vores seksualitet, men behøver ikke være det. Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Den bliver udtrykt i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er lige så meget dette at være sensuel, som at være seksuel. Seksualitet har indflydelse på vore tanker, følelser, handlinger og samhandlinger, og derved på vores mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må seksuel helse også være en basal menneskeret. T. Langfeldt & M. Porter (1968): Sexuality and family planning Report of a consultation and research findings. WHO. 13 af 144

14 Kapitel 2 Den seksuelle udvikling og adfærd 2. Den seksuelle udvikling og adfærd Indholdsfortegnelse 2.1 Udvikling, adfærd og problemer 0-3 år Normal seksuel udvikling og adfærd: babyen, tumlingen 0-3 år Typiske problemer for personer med psykisk funktionsnedsættelse: 0-3 år Udvikling, adfærd og problemer 2-6 år Normal seksuel udvikling: børnehavealderen 3-6 år Almindelig seksuel adfærd 2-5 år Typiske problemer for personer med psykisk funktionsnedsættelse: børnehavealderen 3-6 år Udvikling, adfærd og problemer 6-12 år Normal seksuel udvikling: det tidlige skolebarn 6-9 år Normal seksuel udvikling: skolebarnet, førpubertetsbarnet 9-12 år Typiske problemer for personer med psykisk funktionsnedsættelse: skolealder 6-12 år Udvikling, adfærd og problemer år/pubertet Normal seksuel udvikling: pubertet, teenager år Typiske problemer for personer med psykisk funktionsnedsættelse: pubertet, ungdom Problemer vedr. seksualitet hos personer med psykisk funktionsnedsættelse Den seksuelle behovsudvikling (Buttenschøn) Den psykiske seksuelle udvikling Den fysiske seksuelle udvikling Medarbejdernes ansvar og opgaver Grupper af beboere Relevant litteratur Arbejdsredskaber I dette afsnit beskrives faserne i barnets normale seksuelle udvikling og adfærd samt de problemer, personer med psykisk funktionsnedsættelse kan have i forhold til deres seksuelle udvikling. Udviklingsniveauet har indflydelse på, hvordan seksualiteten kommer til udtryk, og hvilke problemer der evt. kan vise sig. Man kan i sin vurdering af nogle situationer overveje, om den seksuelle fremtræden, man ser hos en bestemt beboer, er udtryk for en ægte seksuel drift, eller den måske er et resultat af manglende eller ikke udviklede faser i den tidlige seksuelle modning. Mange personer med funktionsnedsættelse vil gennem tiden have overindlært de sociale spilleregler i forhold til seksualitet på trods af, at de er på et lavt seksuelt udviklingstrin. Den seksuelle adfærd, som er normal på lave udviklingstrin, vil dog stadig kunne komme til udtryk. Det er derfor vigtigt at have med i sine overvejelser, om en eventuel krænkende adfærd kan skyldes manglende eller ikke udviklede faser i den tidlige seksuelle modning. 14 af 144

15 Kapitel 2 Den seksuelle udvikling og adfærd Bofællesskaberne Edelsvej har udarbejdet et skema som hjælp til at vurdere beboernes seksuelle udviklingsstadie (se punkt under Arbejdsredskaber ). Inspiration til dette kapitel er hentet fra: Børns Vilkår: Børn og seksualitet. Gerland, Gunilla (2005): Relationer og seksualitet. Buttenschøn, Jørgen (2001): Sexologi. Oplæg af Lennart Pedersen fra Center for autisme. 2.1 Udvikling, adfærd og problemer 0-3 år Normal seksuel udvikling og adfærd: babyen, tumlingen 0-3 år Barnet oplever spontane og tilfældige fornemmelser af lyst/behag, når kroppens kønsdele og andre dele af kroppen bliver stimuleret ved bleskift, leg etc. Barnet begynder eventuelt selv bevidst at fremkalde de dejlige fornemmelser ved at stimulere sig selv. Det kan være med fingrene, med en pude, op ad et møbel eller lignende Typiske problemer for personer med psykisk funktionsnedsættelse: 0-3 år Vanskeligheder med aflæsning af de basale sociale signaler som blik, smil, ansigtsmimik, stemmeføring Problemer med imitation Problemer med kropskontakt Perceptionsforstyrrelse (indre sansning; ydre stimuli) Forstyrret eller mangelfuld kropsfornemmelse, problemer med intimitet, mangelfuldt kendskab til egne følelser og nedsat evne til at reagere på andres følelsesmæssige tilstand (mentalisering). Mentalisering Mentalisering er en aktivitet i sindet, hvormed et menneske gør brug af sin evne til at fornemme og danne sig realistiske forestillinger om et andet menneskes mentale tilstande. Nogle mestrer denne evne i deres samvær med andre, som det fx kan ses i et velfungerende mor-barn-samspil, imellem elskende, blandt venner eller i den terapi, hvor kontakten imellem terapeut og klient er solid. Andre kan imidlertid kun udvise evnen til at mentalisere i en forkrøblet udgave. Begrebet (eller snarere fænomenet) mentalisering kan muligvis ses som en af de vigtigste byggesten i vores måde at interagere med hinanden på, fordi denne evne er med til at forklare, hvordan mennesker helt ned på detaljeniveau kan påvirke hinanden i komplekse mellemmenneskelige samspil. 15 af 144

16 Kapitel 2 Den seksuelle udvikling og adfærd Christiansen, Irene (2006): Når mentalisering slår klik. I: Psykologi Nyt, nr Udvikling, adfærd og problemer 2-6 år Normal seksuel udvikling: børnehavealderen 3-6 år Barnet eksperimenterer og undersøger de seksuelle fornemmelser og kropsdele sammen med jævnaldrende i rollelege, hvor der indgår seksuelle elementer. Man leger f.eks. læge og rører ved hinanden. Spænding og ophidselse knyttes sammen med gode kropslige oplevelser Almindelig seksuel adfærd 2-5 år At være nysgerrig i forhold til og evt. røre ved familiemedlemmers køn og bryster. At tage tøjet helt eller delvist af. At udforske hinanden og hinandens kønsdele ved at se på og ved at pille. At bolle (lege samleje) med tøj på. At vise numse og kønsorganer frem. At prøve at putte ting ind i hinanden (fingre, tusser, glaskugler, bær). Denne aktivitet er normal, men børnene skal taktfuldt standses og have forklaret, at de ikke må, da det kan give infektioner og rifter. At være interesseret i og at udforske forskellene på kønnene. At elske frække ord i den samlede børnegruppe. At have erektion. At spørge om køn og sex Typiske problemer for personer med psykisk funktionsnedsættelse: børnehavealderen 3-6 år Manglende social kontakt med jævnaldrende Mangelfuld udvikling af fantasi- og forestillingslege Manglende social imitation Ingen tidlig erfaring med krops- og rollelege og mangelfuld udvikling af kønsidentitet. På mange måder ligner seksualiteten hos den lavt fungerende gruppe den seksualitet, man kan iagttage hos mindreårige, normale børn. Normale børn kan stimulere deres kønsorganer uden tanke på omgivelsernes reaktion. De skelner ikke mellem køn i seksuelle lege, forstår ikke afvisningen af den seksuelle kontakt. Fetichisme (seksuel tæn- 16 af 144

17 Kapitel 2 Den seksuelle udvikling og adfærd ding på genstande) er udbredt i den lavt fungerende gruppe og er også kendt fra normale småbørn. 2.3 Udvikling, adfærd og problemer 6-12 år Normal seksuel udvikling: det tidlige skolebarn 6-9 år Barnet begynder at blive tiltrukket af andre mennesker. Forelskelse begynder så småt at opstå med sommerfugle i maven, forgudelse af den anden person etc Normal seksuel udvikling: skolebarnet, førpubertetsbarnet 9-12 år Det er normalt for barnet at: få begyndende konkrete forestillinger om sex, at forbinde sig selv med seksuelle handlinger og at danne ophidsende seksuelle fantasier. være levende interesseret i sex, forplantning etc. elske frække ord (især drenge). lege kysse-pillelege med begge køn. blotte sig - i leg eller for at vise sig/være sig. onanere i enerum måske to børn sammen. klæde sig ud som det modsatte køn. være meget blufærdig i forhold til f.eks. toiletbesøg eller badning Typiske problemer for personer med psykisk funktionsnedsættelse: skolealder 6-12 år Sprog- og kommunikationsproblemer (problemer med at forstå sprogkoder og social kontekst); vanskeligheder med at indgå i eller fastholde social kontakt til jævnaldrende; nedsat forestillingsevne/fantasi (indsnævrede interesser/ufleksibel); ringe erfaring i kontakt med det modsatte køn via dreng-pige drillekontakt; manglende nysgerrighed over for det modsatte køn; manglende udvikling af en identitet knyttet til sit eget køn og gruppe. 2.4 Udvikling, adfærd og problemer år/pubertet Normal seksuel udvikling: pubertet, teenager år Barnet (teenageren) begynder så småt at omsætte lyst, fantasier og forelskelse i konkret handling sammen med en partner. 17 af 144

18 Kapitel 2 Den seksuelle udvikling og adfærd Typiske problemer for personer med psykisk funktionsnedsættelse: pubertet, ungdom Svært ved eller nedsat evne til at udtrykke sig om egne tanker og følelser. Vanskeligheder med at forstå sprogets ikke-konkrete aspekter (slang eller jargon, indirekte eller underforståede meddelelser). Mangelfuld theory of mind/mentalisering, dvs. mangelfuld evne til at kunne forestille sig andres tanker og følelser samt at kunne læse andres intentioner. Problemer med at forstå egne signaler og gennemskue konsekvenser af disse. Denne gruppes seksualitet minder om normaltfungerende teenageres seksualitet. Deres ønske om at etablere et intimt forhold til en anden person vanskeliggøres af deres sociale umodenhed, og det er derfor svært for dem at indgå i et gensidigt forhold. Yngre teenagere kan ligeledes have urealistiske drømme om at blive gift med f.eks. en popstjerne. Ofte har personer med funktionsnedsættelse en drøm om et forhold til en normaltfungerende person. 2.5 Problemer vedr. seksualitet hos personer med psykisk funktionsnedsættelse Svag kropsopfattelse medfører ofte stærk indre uro i forbindelse med kroppens fysiologiske ændringer i puberteten. Sansemæssige forstyrrelser medfører problemer ved seksuel arousal (nedsat sensitivitet eller hypersensitivitet). Mange har svært ved at forstå og følge normer og regler for almindelig accepteret seksuel adfærd. Den seksuelle adfærd kan ofte ytre sig på en uhensigtsmæssig måde for den unge/voksne selv og/eller for omgivelserne. I en del tilfælde vil den unges seksuelle adfærd blive opfattet som bizar eller afvigende i omgivelsernes øjne. (Se endvidere afsnit: Sociale spilleregler omkring seksualitet ). Hos personer med psykisk funktionsnedsættelse opleves og fremtræder seksualitet individuelt, som den også gør i normalbefolkningen. Den seksuelle nysgerrighed eller interesse for andre i form af at søge kropskontakt, kysse, kramme, blive forelsket m.v. kommer ofte sent uanset udviklingsniveau, og den falder ofte sammen med en øget social opmærksomhed over for andre mennesker. Mange af bofællesskabernes beboere har en lav udviklingsalder, også i forhold til deres seksualitet. Derfor er det normalt for nogle af beboerne at spejle deres seksualitet i hinanden gennem (for dem) leg, hvilket er vigtigt, for at de kan udvikle deres seksualitet. Medarbejderne skal da sikre sig, at parterne er ligeværdige, så der ikke er tale om krænkelser. Børn under 15 år må som udgangspunkt ikke overnatte her uden deres forældres accept. Der skal foretages en individuel vurdering fra gang til gang. 18 af 144

19 Kapitel 2 Den seksuelle udvikling og adfærd Beboerne kan pga. deres lave udviklingsalder føle sig ligeværdige med en mindreårig. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan vores beboere har omgang med mindreårige. Vi må sikre os, at der ikke foregår nogen former for seksuel omgang, herunder også uskyldig leg, da det er en traumatisk oplevelse for barnet og strafbart for beboeren. 2.6 Den seksuelle behovsudvikling (Buttenschøn) Den psykiske seksuelle udvikling At få tanker og drømme om seksualitet, erotiske fantasier og forestillinger At ønske at høre sammen med nogen At få sig en drømmekæreste At få en holde i hånd-kæreste At have eller drømme om en statuskæreste At få en kyssekramme-kæreste At have samleje med sin kæreste Den fysiske seksuelle udvikling Tryghed gennem tæt kropskontakt Fysisk nærhed og berøring Kys, kram og kærtegn Seksuelle kropsfornemmelser Udvikling af hypofyse og kønshormoner Erektion og pollution hos drengene Lubrikation og menstruation hos piger Pirren omkring erogene steder på kroppen Ønsket om at tilfredsstille sig ved onani Ønsket om at tilfredsstille sig ved samleje. 2.7 Medarbejdernes ansvar og opgaver Bofællesskaberne Edelsvej har udarbejdet et skema til vurdering af beboernes seksuelle udviklingsstadie. Medarbejderen har ansvaret for, at skemaet udfyldes, samt at der følges op på det (se under punktet Arbejdsredskab ). 19 af 144

20 Kapitel 2 Den seksuelle udvikling og adfærd Hvis man bliver stillet over for et seksuelt problem hos en udviklingshæmmet person, skal man, ifølge Buttenschøn, altid begynde med at finde de enkleste løsningsmodeller først Grupper af beboere Personer, der ikke udviser særlige behov, skal observeres, men ellers have lov til at udtrykke deres seksualitet, som de ønsker. Personer, man skønner selv kan løse deres seksuelle behov, skal have lov til det. Personer, der kan forstå almindelig samtale, skal oplæres gennem undervisning og hyggelig snak i familien og i bofællesskabet. Personer, der ikke umiddelbart kan forstå almindelig samtale, kan oplæres ved at se billeder, fotos, film og video af mennesker i hverdagsagtige situationer. 2.8 Relevant litteratur Buttenschøn, Jørgen (2001): Sexologi. 2. udgave. EIBA-Press. Kap Børns Vilkår: Børn og seksualitet. Christiansen, Irene (2006): Når mentalisering slår klik. I: Psykologi Nyt, nr. 21, Gerland, Gunilla (2005): Relationer og seksualitet. 1. udgave. Videnscenter for Autisme. 2.9 Arbejdsredskaber Skema til afdækning af beboernes seksuelle stadie/udvikling findes på de følgende sider, og kan desuden findes og printes ud fra denne adresse: 20 af 144

AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK

AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i

Læs mere

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have

Læs mere

Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie

Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indholdsfortegnelse. -Indledning -Rammer/metoder -Serviceloven -Tavshedspligt -Seksualitet på dagsordenen -Straffeloven -Samtykke -Overgreb/krænkelser -WHO

Læs mere

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING Seksualpolitiken for Stensagerskolen tager udgangspunkt i Stensagerskolens målsætning og danner ramme og giver retningslinjer for arbejdet med

Læs mere

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed.

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. (Seksualitet

Læs mere

Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Region Midtjylland Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indhold Formål... 2 Definition af seksualitet...

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune Seksualpolitik i Ældre og Handicap Langeland Kommune Baggrund Mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne har de samme grundlæggende behov og rettigheder som andre mennesker. Dette menneskesyn

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1

Læs mere

Mariehøns. Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S. Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet

Mariehøns. Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S. Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet Mariehøns Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet - Tabu - Det som vi ikke taler om! Hvorfor er det lige så svært Op til 1700

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Seksualpolitik 2014-2018. På det specialiserede voksenområde. i Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Seksualpolitik 2014-2018. På det specialiserede voksenområde. i Ishøj og Vallensbæk Kommuner Seksualpolitik På det specialiserede voksenområde i Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014-2018 1 På baggrund af Socialstyrelsens anbefalinger har Ishøj Kommune valgt at udarbejde en seksualpolitik. Seksualpolitikken

Læs mere

1. Indledning: Medarbejderen skal derfor, altid tage udgangspunkt i borgerens:

1. Indledning: Medarbejderen skal derfor, altid tage udgangspunkt i borgerens: 1. Indledning: Denne Seksualpolitik er udarbejdet med udgangspunkt i Serviceloven, Værdigrundlag og den pædagogiske referenceramme for Bo- og Udviklingscentret Vestkysthusene. Der ligger i seksualpolitikken

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Implementering af Seksualpolitikk i boligen. NFSS Årskonference Grand Terminus Hotel Bergen 25. marts 2010. Karsten Løt

Implementering af Seksualpolitikk i boligen. NFSS Årskonference Grand Terminus Hotel Bergen 25. marts 2010. Karsten Løt Implementering af Seksualpolitikk i boligen NFSS Årskonference Grand Terminus Hotel Bergen 25. marts 2010 Karsten Løt PRÆSENTATION Karsten Løt Uddannet Kgl. Dansk Folkeskolelærer Tidl. viceforstander v.

Læs mere

Seksualpolitik på Dagcentret Regnbuen

Seksualpolitik på Dagcentret Regnbuen Seksualpolitik på Dagcentret Regnbuen Forord På Dagcentret Regnbuen ønsker vi at have fokus på brugernes livskvalitet, hvilket indebærer, at vi også arbejder med seksualitet. Det gør vi bl.a. ved at sætte

Læs mere

Vi har forståelse for at alle har forskellige grænser, men samtidig har alle medarbejdere et ansvar ift. at understøtte seksualundervisningen.

Vi har forståelse for at alle har forskellige grænser, men samtidig har alle medarbejdere et ansvar ift. at understøtte seksualundervisningen. Værdier/Visioner Seksualitet er en integreret del af alle mennesker. Som mennesker har vi et grundlæggende behov for nære relationer, kontakt, varme, intimitet og seksualitet, uanset om vi lever med eller

Læs mere

Velkommen dag 4. Jeg støttende omsorg. uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4

Velkommen dag 4. Jeg støttende omsorg. uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4 Velkommen dag 4 Jeg støttende omsorg uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4 teammøde Sæt jer sammen i teamet Hvor langt er i nu Hvad mangler i Gør jeg nogle overvejelser om

Læs mere

VIKOM netværket. 23. September 2014 Kl. 13-16. Kim Steimle Rasmussen kim@sumh.dk

VIKOM netværket. 23. September 2014 Kl. 13-16. Kim Steimle Rasmussen kim@sumh.dk VIKOM netværket 23. September 2014 Kl. 13-16 Kim Steimle Rasmussen kim@sumh.dk Program Kort om mig Mere om LigeLyst Drømmescenariet Pause Forpligtelser og rettigheder Øvelse Kort om mig 2013-2015: LigeLyst

Læs mere

Seksualpolitik for Sorgenfriskolen 01.09.14

Seksualpolitik for Sorgenfriskolen 01.09.14 Seksualpolitik for Sorgenfriskolen 01.09.14 Formål og målsætninger Vi ved, at børn med særlige behov kan være særligt udsatte for at blive seksuelt krænkede eller komme til at krænke andre. Formålet med

Læs mere

Børn og seksualitet. Anna Louises baggrund. Anna Louise Stevnhøj.

Børn og seksualitet. Anna Louises baggrund. Anna Louise Stevnhøj. Børn og seksualitet Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund Uddannet journalist i 1990. Har arbejdet for Sundhedsstyrelsen (HIV/AIDS og prævention), Ugeskrift for Læger, Helse,

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Inspiration til undervisning

Inspiration til undervisning Inspiration til undervisning Emner Det er meget individuelt fra klasse til klasse og elev til elev, hvilke emner de er motiveret for at arbejde med. Derfor er der samlet en palet med emner til alle elever

Læs mere

Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet

Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Forord Ballerup Kommune har som konsekvens af kommunalreformen

Læs mere

Retningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig.

Retningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig. 1 Retningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig. Disse retningslinier gælder for den kommunale dagpleje, de kommunale daginstitutioner

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Inspirationskatalog til udarbejdelse af lokale seksualstrategier.

Inspirationskatalog til udarbejdelse af lokale seksualstrategier. Inspirationskatalog til udarbejdelse af lokale seksualstrategier. Inspiration til processen vedrørende udarbejdelse af lokale seksualstrategier på handicap- og psykiatriområdet For at gøre den overordnede

Læs mere

POLITIK TIL FORBYGGELSE OG OPSPORING AF OVERGREB MOD BØRN

POLITIK TIL FORBYGGELSE OG OPSPORING AF OVERGREB MOD BØRN FORMÅL MED POLITIKKEN Med denne politik ønsker vi at sende et signal om, at forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb er en meget vigtig del af vores pædagogiske arbejde. Vi ønsker

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side. Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3. Seksualitet definition... 3. Undervisningsministeriets fælles mål...

Indholdsfortegnelse. Side. Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3. Seksualitet definition... 3. Undervisningsministeriets fælles mål... 2014 Indholdsfortegnelse Side Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3 Seksualitet definition... 3 Undervisningsministeriets fælles mål... 4 Inspiration til undervisningen... 5 Regler for personalet...12

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Refleksionsspørgsmål

Refleksionsspørgsmål Refleksion Refleksionsspørgsmålene sætter fokus på, hvad I ved om forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb, hvordan I forholder jer til emnet, hvordan I taler om det, og hvad I gør ved det. Nogle arbejdspladser

Læs mere

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom sam- værspolitik Red Barnet Ungdom samværspolitik Red Barnet Ungdoms RED BARNET UNGDOMS SAMVÆRSPOLITIK Enhver borger, som får mistanke om at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller

Læs mere

Præsentation af Solglimt. Indledning. Seksualitet:

Præsentation af Solglimt. Indledning. Seksualitet: Indhold Præsentation af Solglimt... 2 Indledning... 2 Seksualitet:... 2 Vejledning:... 3 Personalets rolle... 3 Forventninger til personalet... 3 Forventninger til leder... 3 PLISSIT-modellen... 3 Samtykke

Læs mere

dem, man næsten ikke kan vente med at fortælle. Det kan f.eks. være, når man skal give sin veninde eller mor og far en gave.

dem, man næsten ikke kan vente med at fortælle. Det kan f.eks. være, når man skal give sin veninde eller mor og far en gave. HVORDAN TALER JEG MED BØRN OM SEKSUALITET? Som voksne er vi gode til at vejlede og tale med børn om, hvordan de skal tale pænt til hinanden, sidde ordenligt ved bordet og ikke slå, når de bliver vrede.

Læs mere

Nordisk Familieterapikongres

Nordisk Familieterapikongres Nordisk Familieterapikongres Familieterapeutiske udfordringer i arbejde med børn og unge, der har seksuelt krænket et andet barn i familien. Børn og seksualitet Baggrundsfaktorer for krænkelser Reaktioner

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Seksualvejledning. Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser

Seksualvejledning. Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser Seksualvejledning Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser 2 Beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser: Hvis en medarbejder eller leder af en institution,

Læs mere

RETNINGSLINIER FOREBYGGELSE AF SEKSUELLE OVERGREB

RETNINGSLINIER FOREBYGGELSE AF SEKSUELLE OVERGREB Børn & Kultur Dagtilbud RETNINGSLINIER FOREBYGGELSE AF SEKSUELLE OVERGREB Retningslinier for medarbejderes samvær med børn samt forholdsregler og procedure såfremt en medarbejder mistænkes for et seksuelt

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FORORD 3 Beredskabsteamets medlemmer 3 FOREBYGGELSE 4 Hvad siger loven? 4 BEKYMRING - MISTANKE - KONKRET VIDEN 5 En bekymring 5 En mistanke 5 En konkret

Læs mere

1. Dagtilbuddets værdigrundlag som baggrund for politikken

1. Dagtilbuddets værdigrundlag som baggrund for politikken DAGTILBUD Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb mod børn i dagtilbud En nedskreven politik er med til at sikre og fastholde, at forebyggelse og tidlig opsporing af

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Seksualitet og udviklingsforstyrrelser

Seksualitet og udviklingsforstyrrelser Seksualitet og udviklingsforstyrrelser v/ seksual og pædagogisk vejleder Thue Sommer, Langagerskolen, Århus Udviklingsforstyrrelser Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF/GUF) Infantil autisme Aspergers Syndrom

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Små børns seksualitet

Små børns seksualitet Små børns seksualitet Information til forældre om små børns seksualitet Små børns seksualitet Denne pjece er udarbejdet, fordi mange forældre efterspørger viden om børns almindelige seksuelle udvikling

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

DKDK-årskursus 2015 Maj-Britt Joost. 10-09-2015 Demens og seksualitet af Maj-Britt Joost. Demens og seksualitet 10-09-2015 2

DKDK-årskursus 2015 Maj-Britt Joost. 10-09-2015 Demens og seksualitet af Maj-Britt Joost. Demens og seksualitet 10-09-2015 2 DKDK-årskursus 2015 Maj-Britt Joost 1 Demens og seksualitet Hvorfor skal vi have fokus på ældre og seksualitet? 10-09-2015 2 Demens og seksualitet af Maj-Britt Joost 1 Lidt at tænke over Er udlevelse af

Læs mere

Tippens seksualpolitik

Tippens seksualpolitik Tippens seksualpolitik Handleplan ved seksuel overgreb Fakta om seksualitet Vedtaget på MED-mødet den 2. februar 2011 MED HJERTET I CENTRUM Tippens seksualpolitik For at forebygge seksuelle overgreb mod

Læs mere

1. Skolens værdigrundlag som baggrund for politikken

1. Skolens værdigrundlag som baggrund for politikken SKOLE Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn og unge på skoler/i SFO En nedskreven politik er med til at sikre og fastholde, at forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb mod børn

Læs mere

Firkløverskolens seksualpolitik fra skoleåret 2013-14

Firkløverskolens seksualpolitik fra skoleåret 2013-14 Firkløverskolens seksualpolitik fra skoleåret 2013-14 1. Sammenhæng Firkløverskolens seksualpolitik er en del af Randers Kommunes Vejledning til håndtering af mistanke om seksuelle overgreb på børn og

Læs mere

Vejledning. Seksualitet - uanset handicap

Vejledning. Seksualitet - uanset handicap Vejledning Seksualitet - uanset handicap Socialministeriet 28. Februar 2001 Titel: Vejledning om Seksualitet - uanset handicap Udarbejdet af: Formidlingscenter Øst Ulla Rødgaard Henningsen Udgiver: Socialministeriets

Læs mere

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12. Sexologi og dermatologisk sygepleje Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.15 Program Definitioner Sexologisk opmærksomhed Motiver til sex Dermatologiske

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Ethvert seksuelt overgreb på børn og unge er et for meget Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget 1.udgave, 1. oplag 2004 Redaktion: Erik L. Würtzenfeld.

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska

Læs mere

Anna Louise Stevnhøj. www.børnogseksualitet.dk

Anna Louise Stevnhøj. www.børnogseksualitet.dk Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Kvinder, kræft og seksualitet Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Sygeplejerske og sexologisk vejleder Ditte Maria Bjerno Nielsen, 2014 Hvem er jeg? Uddannet fra Sygeplejerskeuddannelsen København i 2008 Ansat

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Hvordan ser en pædofil ud?

Hvordan ser en pædofil ud? Hvordan ser en pædofil ud? Psykolog Kuno Sørensen Oplæg ved konferencen DEN STØRSTE FRYGT Januar 2014 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på grund af

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Sundhed og seksuallære:

Sundhed og seksuallære: Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

I Hedensted kommunes handicappolitik er de vigtigste værdier respekt, tilgængelighed og helhedsorienteret indsats.

I Hedensted kommunes handicappolitik er de vigtigste værdier respekt, tilgængelighed og helhedsorienteret indsats. Forslag til pårørendepolitik Handicapafdelingen Hedensted kommune Indledning Samarbejde mellem kommune og pårørende skal altid ske med respekt for den handicappede borgers ret til selvbestemmelse og med

Læs mere

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne 1 2 Konceptet blev første gang vedtaget på generalforsamlingen den 6. marts 2010 og ændret på generalforsamlingen den 12. marts 2011 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

DIALOG ANBRINGELSESSTED

DIALOG ANBRINGELSESSTED DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.

Læs mere

Kondom er en effektiv præventionsmetode

Kondom er en effektiv præventionsmetode Kondom K L A R B E S K E D Kondom Kondom er en nem præventionsmetode, der kan bruges af alle. Kondomet er lavet af meget tyndt naturgummi og formet som et langt hylster, der rulles på mandens rejste penis

Læs mere

Socialtilsyn. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for sociale tilbud

Socialtilsyn. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for sociale tilbud Socialtilsyn. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for sociale tilbud 10. juli 2013 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard 18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Denne pjece henvender sig til alle fagpersoner, der er i direkte kontakt med børn under 18 år. - beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Hvad er overgreb? Overgreb defineres i dette

Læs mere

S k e s k u s a u l a p l o p l o i l t i i t k

S k e s k u s a u l a p l o p l o i l t i i t k Seksualpolitik Seksualpolitik Her i hæftet kan I finde inspiration til, hvad en seksualpolitik kan indeholde. Hæftet indeholder tretten forskellige temaer. I kan vælge at inddrage alle temaerne i jeres

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Informationsfolder. Randers KFUM håndbold og pædofilipolitik

Informationsfolder. Randers KFUM håndbold og pædofilipolitik Informationsfolder Randers KFUM håndbold og pædofilipolitik Randers KFUM håndbold vil med denne informationsfolder fortælle om pædofili og klubbens holdning til dette område, der kræver særlig opmærksomhed.

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Børn og seksualitet. Dagtilbuds- og Pædagogisk Udviklingsafdeling PU, Skovgade 28 7700 Thisted pu@thisted.dk 9917 4181

Børn og seksualitet. Dagtilbuds- og Pædagogisk Udviklingsafdeling PU, Skovgade 28 7700 Thisted pu@thisted.dk 9917 4181 Dagtilbuds- og Pædagogisk Udviklingsafdeling PU, Skovgade 28 7700 Thisted pu@thisted.dk 9917 4181 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Den barnlige seksualitet (0-6 år)...3 Seksuelle lege...4 Normal adfærd...5

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb.

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Forord For at sikre en ensartet og hurtig indsats ved såvel mistanke som begået overgreb skal alle medarbejdere være bekendt med retningslinjerne, som er beskrevet

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere