Bofællesskaberne Edelsvejs Seksualpolitik. Guide for arbejdet med beboernes seksualitet

Transkript

1 Guide for arbejdet med beboernes seksualitet For Bofællesskaberne Edelsvej Esbjerg Kommune 2008

2 Bofællesskaberne Edelsvejs Seksualpolitik er udarbejdet af: Hjemmevejleder Ulla Jensen Hjemmevejleder Astrid Hübschmann Forstander Annemette Hauschildt Projektmedarbejder Bitten Friis Jensen Bofællesskaberne Edelsvej Esbjerg Kommune 2008 Edelsvej Esbjerg Tlf Bofællesskaberne Edelsvejs Seksualpolitik må kopieres og citeres med kildeangivelse Malerierne, der er anvendt i denne publikation, er malet af personer, som har ophold i Bofællesskaberne Edelsvej. Vi takker for, at vi måtte bruge dem. Korrektur: Skriverhuset info@skriverhuset.com Tlf Skt. Jørgens Gade 169, 5000 Odense C Layout og opsætning: DocTools info@thedoctools.com Tlf Toppen 18, 7120 Vejle Ø 2 af 144

3 Indholdsfortegnelse oversigt over kapitler Indholdsfortegnelse oversigt over kapitler 1. Indledning Den seksuelle udvikling og adfærd Lov om socialservice Forebyggelsespolitik Positivt miljø omkring seksualitet Motivationscirklen Beboernes signaler og påklædning Beboernes kærlighedsliv Ønske om forældreskab Vejledning og hjælpemidler Chat og købesex Seksuelle mindretal Udadrettet seksualitet? Prævention Seksuelt overførte sygdomme Seksuelle krænkelser Jura Inspiration til arbejdet med seksualitet Litteraturliste Bilag Indholdsfortegnelse detaljeret 1. Indledning Baggrund Ekstern målsætning vedrørende seksuelle overgreb Præsentation af Bofællesskaberne Edelsvej Definition på seksualitet Den seksuelle udvikling og adfærd Udvikling, adfærd og problemer 0-3 år Normal seksuel udvikling og adfærd: babyen, tumlingen 0-3 år Typiske problemer for personer med psykisk funktionsnedsættelse: 0-3 år Udvikling, adfærd og problemer 2-6 år Normal seksuel udvikling: børnehavealderen 3-6 år af 144

4 Indholdsfortegnelse detaljeret Almindelig seksuel adfærd 2-5 år Typiske problemer for personer med psykisk funktionsnedsættelse: børnehavealderen 3-6 år Udvikling, adfærd og problemer 6-12 år Normal seksuel udvikling: det tidlige skolebarn 6-9 år Normal seksuel udvikling: skolebarnet, førpubertetsbarnet 9-12 år Typiske problemer for personer med psykisk funktionsnedsættelse: skolealder 6-12 år Udvikling, adfærd og problemer år/pubertet Normal seksuel udvikling: pubertet, teenager år Typiske problemer for personer med psykisk funktionsnedsættelse: pubertet, ungdom Problemer vedr. seksualitet hos personer med psykisk funktionsnedsættelse Den seksuelle behovsudvikling (Buttenschøn) Den psykiske seksuelle udvikling Den fysiske seksuelle udvikling Medarbejdernes ansvar og opgaver Grupper af beboere Relevant litteratur Arbejdsredskaber Lov om socialservice Forebyggelsespolitik Nye medarbejdere Medarbejdernes samvær med beboerne Påklædning Samtaler om seksualitet Kollegahjælp Ved mistanke til en kollega Relevant litteratur Positivt miljø omkring seksualitet At skabe et positivt miljø omkring seksualitet Medarbejdernes ansvar og opgaver Respekt for det private Åbenhed og dialog Etiske overvejelser Relevant litteratur Samtalen om seksualitet med beboerne Generelle forhold ved beboergruppen Beboerne Medarbejdernes ansvar og opgaver Relevante emner i samtalen med beboerne Medicin og seksualitet Medicin, der har sexdæmpende bivirkninger Anden medicin, der kan påvirke seksualiteten af 144

5 Indholdsfortegnelse detaljeret 6. Motivationscirklen Stadier Førovervejelses-stadiet Overvejelses-stadiet Forberedelses-stadiet Påbegyndelses-stadiet Vedligeholdelses-stadiet Tilbagefalds-stadiet Motivation Beboernes signaler og påklædning Medarbejdernes ansvar og opgaver Lovgivning Beboernes kærlighedsliv Valg af partner Medarbejdernes ansvar og opgaver Relevant litteratur Kæresteforhold Medarbejdernes ansvar og opgaver Lovgivning Det daglige arbejde Relevant litteratur Ønske om forældreskab Medarbejdernes ansvar og opgaver Arbejdsredskaber Det daglige arbejde Hvad tages op med afdelingsleder? Ressourcepersoner eksternt Vejledning og hjælpemidler Vejledning/oplæring Medarbejdernes ansvar og opgaver Arbejdsredskaber Lovgivning Relevant litteratur Seksuelt legetøj/hjælpemidler Medarbejdernes ansvar og opgaver Arbejdsredskaber Relevant litteratur Chat og købesex Telefonsex Medarbejdernes ansvar og opgaver Chat på internettet Chat Grooming Medarbejdernes ansvar og opgaver Lovgivning Køb af seksuelle ydelser af 144

6 Indholdsfortegnelse detaljeret Medarbejdernes ansvar og opgaver Seksuelle mindretal Typer af seksuelle mindretal (Buttenschøn) De lovlige De forbudte Medarbejdernes ansvar og opgaver Udadrettet seksualitet? Medarbejdernes ansvar og opgaver Arbejdsredskaber Relevant litteratur Prævention Medarbejdernes ansvar og opgaver Arbejdsredskaber Kondom Fordele Ulemper Kondom og glidecreme Hvis kondomet svigter Forskellige kondomer P-piller Hvad er p-piller? Sådan virker p-piller Fordele Ulemper P-piller findes i forskellige former Sådan tager man p-piller Hvem kan bruge p-piller? P-piller er ikke egnet til P-stav Hvad er p-stav? Sådan virker p-stav Fordele Ulemper Sikkerhed Mini-piller Hvad er minipiller? Sådan virker minipiller Fordele Ulemper Sådan tager beboeren minipiller Hvem kan bruge minipiller? Hvornår virker minipiller? Sådan får man p-piller eller minipiller Kontrol ved brug af p-piller og minipiller Spiral Sådan virker spiralen Fordele ved spiral af 144

7 Indholdsfortegnelse detaljeret Ulemper ved spiral Hvem kan bruge spiral Sådan får man en spiral Hvornår virker spiralen Kontrol af spiralen Pessar Sådan virker pessaret Fordele Ulemper Hvem kan bruge pessar? Sådan sættes et pessar op Sådan tages pessaret ud Sådan får man pessar Hormonindsprøjtning Sådan virker metoden Fordele Ulemper Sikkerhed Kommentarer Sterilisation Sterilisation af mænd Sterilisation af kvinder Gener efter sterilisation begge køn Hvem kan blive steriliseret? Hvem er metoden egnet til? Lovgivning Nødprævention Hvor skal man henvende sig for at få pillerne? Er metoderne sikre? Sådan virker nødpræventionspillen Piller Kirurgisk abort Forundersøgelsen Bedøvelse Før indgrebet Abortindgrebet Efter aborten Kirurgisk abort fordele og ulemper Medicinsk abort Forud for aborten Medicinen Aborten Abort i tal Beboeren skal tage det med ro efter aborten Medicinsk abort fordele og ulemper Efterundersøgelse Sygemelding Abort efter 12. uge af 144

8 Indholdsfortegnelse detaljeret Man vil være indlagt i nogle dage Man kan få smertelindring Efter aborten Lovgivning om abort Seksuelt overførte sygdomme Medarbejdernes ansvar og opgaver Seksuelt overførte sygdomme Klamydia Hvad er klamydia? Hvordan smitter klamydia? Hvad er symptomerne på klamydia? Hvordan testes og behandles klamydia? Hvad er følgerne af klamydia? Herpes Hvad er herpes? Hvordan smitter herpes? Hvad er symptomerne på herpes? Hvordan testes og behandles herpes? Hvad er følgerne af herpes? Kønsvorter (kondylomer) Hvad er kønsvorter? Hvordan smitter kønsvorter? Hvad er symptomerne på kønsvorter? Hvordan testes og behandles kønsvorter? Hvad er følgerne af kønsvorter? Hiv Hvad er hiv? Hvordan smitter hiv? Hvad er symptomerne på hiv? Hvordan testes og behandles hiv? Hvad er følgerne af hiv? Gonoré Hvad er Gonoré? Hvordan smitter gonoré? Hvad er symptomerne på gonoré? Hvordan testes og behandles gonoré? Hvad er følgerne af gonoré? Syfilis Hvad er Syfilis? Hvordan smitter syfilis? Hvad er symptomerne på syfilis? Hvordan testes og behandles syfilis? Hvad er følgerne af syfilis? Hepatitis B Hvad er hepatitis B? Hvordan smitter hepatitis B? Hvad er symptomerne på hepatitis B? Hvordan testes og behandles hepatitis B? af 144

9 Indholdsfortegnelse detaljeret Hvad er følgerne af hepatitis B? Fnat Hvad er fnat? Hvordan smitter fnat? Hvad er symptomerne på fnat? Hvordan testes og behandles fnat? Hvad er følgerne af fnat? Fladlus Hvad er fladlus? Hvordan smitter fladlus? Hvad er symptomerne på fladlus? Hvordan testes og behandles fladlus? Hvad er følgerne af fladlus? Seksuelle krænkelser Hvad er et seksuelt overgreb? Hvorfor den øgede risiko? Den individuelle model Den relationelle model Den samfundsmæssige forklaringsmodel Tegn og signaler på seksuelle overgreb Psykiske tegn Fysiske tegn Krænkeren Den regredierende krænker Den pædofile krænker Den sadistiske krænker Når krænkeren har psykisk funktionsnedsættelse Kvindelige krænkere Senfølger af overgreb Psykiske følger Helbredskonsekvenser Sociale følger Grooming Efterbehandling Medarbejdernes ansvar Beredskabsplaner Procedurer ved viden om et seksuelt overgreb Procedurer ved mistanke om et seksuelt overgreb Hvordan støtter vi offeret efter overgrebet? Når krænkeren er en beboer Relevant litteratur Jura Det juridiske Samtykke Tavshedspligt Vejledning om seksualitet uanset handicap Udtryk fra strafferetten af 144

10 Indholdsfortegnelse detaljeret 17.3 Relevant litteratur Inspiration til arbejdet med seksualitet Historie Foråret Litteraturliste Bilag af 144

11 Kapitel 1 Indledning 1. Indledning Indholdsfortegnelse 1.1 Baggrund Ekstern målsætning vedrørende seksuelle overgreb Præsentation af Bofællesskaberne Edelsvej Definition på seksualitet Baggrund I Bofællesskaberne Edelsvej arbejder vi på at øge livskvaliteten for den enkelte beboer med funktionsnedsættelse. Gennem trygge, fleksible rammer, personlig støtte og vejledning vil vi hjælpe den unge til at skabe sit eget ståsted i livet. Dette gælder også i forhold til at udvikle kønsidentitet og seksualitet. Vi bestræber os på at skabe et positivt og anerkendende miljø omkring seksualitet. Et miljø, hvori beboerne med og uden støtte fra medarbejderne kan afprøve og spejle sig selv i ligestillede og udvikle deres seksualitet. En grundlæggende viden om den seksuelle udvikling og beboernes individuelle seksuelle udviklingsstadie og funktionsniveau giver forståelse for beboernes seksuelle behov og udtryk. En sådan forståelse er afgørende for at kunne forholde sig anerkendende og dermed yde beboerne en værdig, fordomsfri og kvalificeret støtte og vejledning i forhold til seksualitet. Bofællesskaberne Edelsvejs Seksualpolitik er skrevet af medarbejdere til medarbejdere. Den skal sikre en fælles faglig holdning og et fælles afsæt i forhold til, hvordan vi håndterer og implementerer vores teoretiske viden i praksis. Den beskriver de rammer/det handlefelt, medarbejderne har at arbejde indenfor. Rammerne er givet i form af retningslinjerne i Vejledning om Seksualitet uanset handicap (Socialministeriet 2001). På grundlag heraf er krav og forventninger til medarbejderne i Bofællesskaberne Edelsvej formuleret. Udgangspunktet for udvikling er vidt forskelligt fra beboer til beboer, alt efter graden af funktionsnedsættelse, og hvordan beboerne gennem deres opvækst er blevet mødt. Enkelte af beboerne har været udsat for seksuelle overgreb og er meget prægede af de oplevelser. I Bofællesskaberne Edelsvej opfatter vi seksualitet som en basal del af det hele menneske, og derfor indgår beboernes seksualitet også i vores arbejdsbeskrivelse. Vi anser arbejdet med beboernes seksualitet som en faglig opgave på lige fod med f.eks. kommunikation. Bofællesskaberne Edelsvejs Seksualpolitik indeholder en oplysende del om seksuelle overgreb mod handicappede, da vi har erfaret, at denne gruppe pga. funktionsnedsættelse har 2-3 gange så stor risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb end den øvrige befolkning. 11 af 144

12 Kapitel 1 Indledning De problemer, beboerne har med intimitet og aflæsning af andres grænser, øger desuden risikoen for, at de selv bliver krænkere. Vi ønsker at øge opmærksomheden og at tage aktivt del i forebyggelsen af seksuelle overgreb og i behandlingen af senfølgerne for vores målgruppe Ekstern målsætning vedrørende seksuelle overgreb Vi vil være aktive lokalt i forebyggelsen af seksuelle krænkelser/overgreb i forhold til vores målgrupper. Vi vil medvirke til, at alle støttetilbud for personer med funktionsnedsættelser i Esbjerg Kommune får fokus på risikoen for seksuelle krænkelser/overgreb. Konkret vil vi opfordre til udarbejdelse af lokale seksualpolitikker indeholdende beredskabsplaner m.m. Vi vil bl.a. tilbyde foredrag om emnet til samarbejdspartnere og pårørende. 1.2 Præsentation af Bofællesskaberne Edelsvej Bofællesskaberne Edelsvej er et døgnstøttetilbud i Esbjerg Kommune normeret med 45 stillinger inkl. ledelse og servicepersonale. Der er pr indskrevet 83 personer primært unge, hvoraf 50 har ophold i de 4 bofællesskaber, 20 personer er tilknyttet Pensionatet, og 13 personer er koblet op på en satellittilknytning til Bofællesskaberne. Botræningstilbuddet Edelsvej 107 tilbud årige unge med psykiske funktionsnedsættelser, der ikke uden tæt personalestøtte og undervisning kan flytte fra hjemmets beskyttende rammer. Opholdstiden i bofællesskabet er begrænset til 3-5 år. Bofællesskabet 10 eren 85 tilbud Voksne med psykiske funktionsnedsættelser, der ikke uden tæt personalestøtte kan have ophold i egen bolig. Bofællesskabet 12 eren 85 tilbud Voksne med psykiske funktionsnedsættelser, der for nylig har afsluttet botræningstilbuddet, og som ikke uden tæt personalestøtte kan have ophold i egen bolig. Bofællesskabet 6 eren 85 tilbud Voksne med komplekse psykiske funktionsnedsættelser, der har særlige behandlingsbehov og derfor ikke kan have ophold i egen bolig uden massiv personalestøtte. Pensionatet 107 tilbud Unge personer (gråzonegruppen), der er i risiko for at blive yderligere marginaliseret på grund af: psykiske funktionsnedsættelser, mangelfuld skolegang, få sociale kompe- 12 af 144

13 Kapitel 1 Indledning tencer, økonomiske problemer, dårligt socialt netværk, problemer med at strukturere hverdagen og med at fastholde beskæftigelse/erhvervsafklaring. Bofællesskaberne Edelsvej tager imod beboere, hvis seksualitet ligger inden for rammerne af det normale. Beboere med en behandlingskrævende, anormal seksualitet, som f.eks. pædofili eller voldsom, udadrettet seksualitet, kan ikke have ophold i Bofællesskaberne Edelsvej. 1.3 Definition på seksualitet Vi forstår seksualiteten som værende meget bred. Derfor har vi valgt at arbejde ud fra WHO s definition. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme eller ej, og endelig er det ikke summen af vores erotiske liv. Dette kan være en del af vores seksualitet, men behøver ikke være det. Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Den bliver udtrykt i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er lige så meget dette at være sensuel, som at være seksuel. Seksualitet har indflydelse på vore tanker, følelser, handlinger og samhandlinger, og derved på vores mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må seksuel helse også være en basal menneskeret. T. Langfeldt & M. Porter (1968): Sexuality and family planning Report of a consultation and research findings. WHO. 13 af 144

14 Kapitel 2 Den seksuelle udvikling og adfærd 2. Den seksuelle udvikling og adfærd Indholdsfortegnelse 2.1 Udvikling, adfærd og problemer 0-3 år Normal seksuel udvikling og adfærd: babyen, tumlingen 0-3 år Typiske problemer for personer med psykisk funktionsnedsættelse: 0-3 år Udvikling, adfærd og problemer 2-6 år Normal seksuel udvikling: børnehavealderen 3-6 år Almindelig seksuel adfærd 2-5 år Typiske problemer for personer med psykisk funktionsnedsættelse: børnehavealderen 3-6 år Udvikling, adfærd og problemer 6-12 år Normal seksuel udvikling: det tidlige skolebarn 6-9 år Normal seksuel udvikling: skolebarnet, førpubertetsbarnet 9-12 år Typiske problemer for personer med psykisk funktionsnedsættelse: skolealder 6-12 år Udvikling, adfærd og problemer år/pubertet Normal seksuel udvikling: pubertet, teenager år Typiske problemer for personer med psykisk funktionsnedsættelse: pubertet, ungdom Problemer vedr. seksualitet hos personer med psykisk funktionsnedsættelse Den seksuelle behovsudvikling (Buttenschøn) Den psykiske seksuelle udvikling Den fysiske seksuelle udvikling Medarbejdernes ansvar og opgaver Grupper af beboere Relevant litteratur Arbejdsredskaber I dette afsnit beskrives faserne i barnets normale seksuelle udvikling og adfærd samt de problemer, personer med psykisk funktionsnedsættelse kan have i forhold til deres seksuelle udvikling. Udviklingsniveauet har indflydelse på, hvordan seksualiteten kommer til udtryk, og hvilke problemer der evt. kan vise sig. Man kan i sin vurdering af nogle situationer overveje, om den seksuelle fremtræden, man ser hos en bestemt beboer, er udtryk for en ægte seksuel drift, eller den måske er et resultat af manglende eller ikke udviklede faser i den tidlige seksuelle modning. Mange personer med funktionsnedsættelse vil gennem tiden have overindlært de sociale spilleregler i forhold til seksualitet på trods af, at de er på et lavt seksuelt udviklingstrin. Den seksuelle adfærd, som er normal på lave udviklingstrin, vil dog stadig kunne komme til udtryk. Det er derfor vigtigt at have med i sine overvejelser, om en eventuel krænkende adfærd kan skyldes manglende eller ikke udviklede faser i den tidlige seksuelle modning. 14 af 144

15 Kapitel 2 Den seksuelle udvikling og adfærd Bofællesskaberne Edelsvej har udarbejdet et skema som hjælp til at vurdere beboernes seksuelle udviklingsstadie (se punkt under Arbejdsredskaber ). Inspiration til dette kapitel er hentet fra: Børns Vilkår: Børn og seksualitet. Gerland, Gunilla (2005): Relationer og seksualitet. Buttenschøn, Jørgen (2001): Sexologi. Oplæg af Lennart Pedersen fra Center for autisme. 2.1 Udvikling, adfærd og problemer 0-3 år Normal seksuel udvikling og adfærd: babyen, tumlingen 0-3 år Barnet oplever spontane og tilfældige fornemmelser af lyst/behag, når kroppens kønsdele og andre dele af kroppen bliver stimuleret ved bleskift, leg etc. Barnet begynder eventuelt selv bevidst at fremkalde de dejlige fornemmelser ved at stimulere sig selv. Det kan være med fingrene, med en pude, op ad et møbel eller lignende Typiske problemer for personer med psykisk funktionsnedsættelse: 0-3 år Vanskeligheder med aflæsning af de basale sociale signaler som blik, smil, ansigtsmimik, stemmeføring Problemer med imitation Problemer med kropskontakt Perceptionsforstyrrelse (indre sansning; ydre stimuli) Forstyrret eller mangelfuld kropsfornemmelse, problemer med intimitet, mangelfuldt kendskab til egne følelser og nedsat evne til at reagere på andres følelsesmæssige tilstand (mentalisering). Mentalisering Mentalisering er en aktivitet i sindet, hvormed et menneske gør brug af sin evne til at fornemme og danne sig realistiske forestillinger om et andet menneskes mentale tilstande. Nogle mestrer denne evne i deres samvær med andre, som det fx kan ses i et velfungerende mor-barn-samspil, imellem elskende, blandt venner eller i den terapi, hvor kontakten imellem terapeut og klient er solid. Andre kan imidlertid kun udvise evnen til at mentalisere i en forkrøblet udgave. Begrebet (eller snarere fænomenet) mentalisering kan muligvis ses som en af de vigtigste byggesten i vores måde at interagere med hinanden på, fordi denne evne er med til at forklare, hvordan mennesker helt ned på detaljeniveau kan påvirke hinanden i komplekse mellemmenneskelige samspil. 15 af 144

16 Kapitel 2 Den seksuelle udvikling og adfærd Christiansen, Irene (2006): Når mentalisering slår klik. I: Psykologi Nyt, nr Udvikling, adfærd og problemer 2-6 år Normal seksuel udvikling: børnehavealderen 3-6 år Barnet eksperimenterer og undersøger de seksuelle fornemmelser og kropsdele sammen med jævnaldrende i rollelege, hvor der indgår seksuelle elementer. Man leger f.eks. læge og rører ved hinanden. Spænding og ophidselse knyttes sammen med gode kropslige oplevelser Almindelig seksuel adfærd 2-5 år At være nysgerrig i forhold til og evt. røre ved familiemedlemmers køn og bryster. At tage tøjet helt eller delvist af. At udforske hinanden og hinandens kønsdele ved at se på og ved at pille. At bolle (lege samleje) med tøj på. At vise numse og kønsorganer frem. At prøve at putte ting ind i hinanden (fingre, tusser, glaskugler, bær). Denne aktivitet er normal, men børnene skal taktfuldt standses og have forklaret, at de ikke må, da det kan give infektioner og rifter. At være interesseret i og at udforske forskellene på kønnene. At elske frække ord i den samlede børnegruppe. At have erektion. At spørge om køn og sex Typiske problemer for personer med psykisk funktionsnedsættelse: børnehavealderen 3-6 år Manglende social kontakt med jævnaldrende Mangelfuld udvikling af fantasi- og forestillingslege Manglende social imitation Ingen tidlig erfaring med krops- og rollelege og mangelfuld udvikling af kønsidentitet. På mange måder ligner seksualiteten hos den lavt fungerende gruppe den seksualitet, man kan iagttage hos mindreårige, normale børn. Normale børn kan stimulere deres kønsorganer uden tanke på omgivelsernes reaktion. De skelner ikke mellem køn i seksuelle lege, forstår ikke afvisningen af den seksuelle kontakt. Fetichisme (seksuel tæn- 16 af 144

17 Kapitel 2 Den seksuelle udvikling og adfærd ding på genstande) er udbredt i den lavt fungerende gruppe og er også kendt fra normale småbørn. 2.3 Udvikling, adfærd og problemer 6-12 år Normal seksuel udvikling: det tidlige skolebarn 6-9 år Barnet begynder at blive tiltrukket af andre mennesker. Forelskelse begynder så småt at opstå med sommerfugle i maven, forgudelse af den anden person etc Normal seksuel udvikling: skolebarnet, førpubertetsbarnet 9-12 år Det er normalt for barnet at: få begyndende konkrete forestillinger om sex, at forbinde sig selv med seksuelle handlinger og at danne ophidsende seksuelle fantasier. være levende interesseret i sex, forplantning etc. elske frække ord (især drenge). lege kysse-pillelege med begge køn. blotte sig - i leg eller for at vise sig/være sig. onanere i enerum måske to børn sammen. klæde sig ud som det modsatte køn. være meget blufærdig i forhold til f.eks. toiletbesøg eller badning Typiske problemer for personer med psykisk funktionsnedsættelse: skolealder 6-12 år Sprog- og kommunikationsproblemer (problemer med at forstå sprogkoder og social kontekst); vanskeligheder med at indgå i eller fastholde social kontakt til jævnaldrende; nedsat forestillingsevne/fantasi (indsnævrede interesser/ufleksibel); ringe erfaring i kontakt med det modsatte køn via dreng-pige drillekontakt; manglende nysgerrighed over for det modsatte køn; manglende udvikling af en identitet knyttet til sit eget køn og gruppe. 2.4 Udvikling, adfærd og problemer år/pubertet Normal seksuel udvikling: pubertet, teenager år Barnet (teenageren) begynder så småt at omsætte lyst, fantasier og forelskelse i konkret handling sammen med en partner. 17 af 144

18 Kapitel 2 Den seksuelle udvikling og adfærd Typiske problemer for personer med psykisk funktionsnedsættelse: pubertet, ungdom Svært ved eller nedsat evne til at udtrykke sig om egne tanker og følelser. Vanskeligheder med at forstå sprogets ikke-konkrete aspekter (slang eller jargon, indirekte eller underforståede meddelelser). Mangelfuld theory of mind/mentalisering, dvs. mangelfuld evne til at kunne forestille sig andres tanker og følelser samt at kunne læse andres intentioner. Problemer med at forstå egne signaler og gennemskue konsekvenser af disse. Denne gruppes seksualitet minder om normaltfungerende teenageres seksualitet. Deres ønske om at etablere et intimt forhold til en anden person vanskeliggøres af deres sociale umodenhed, og det er derfor svært for dem at indgå i et gensidigt forhold. Yngre teenagere kan ligeledes have urealistiske drømme om at blive gift med f.eks. en popstjerne. Ofte har personer med funktionsnedsættelse en drøm om et forhold til en normaltfungerende person. 2.5 Problemer vedr. seksualitet hos personer med psykisk funktionsnedsættelse Svag kropsopfattelse medfører ofte stærk indre uro i forbindelse med kroppens fysiologiske ændringer i puberteten. Sansemæssige forstyrrelser medfører problemer ved seksuel arousal (nedsat sensitivitet eller hypersensitivitet). Mange har svært ved at forstå og følge normer og regler for almindelig accepteret seksuel adfærd. Den seksuelle adfærd kan ofte ytre sig på en uhensigtsmæssig måde for den unge/voksne selv og/eller for omgivelserne. I en del tilfælde vil den unges seksuelle adfærd blive opfattet som bizar eller afvigende i omgivelsernes øjne. (Se endvidere afsnit: Sociale spilleregler omkring seksualitet ). Hos personer med psykisk funktionsnedsættelse opleves og fremtræder seksualitet individuelt, som den også gør i normalbefolkningen. Den seksuelle nysgerrighed eller interesse for andre i form af at søge kropskontakt, kysse, kramme, blive forelsket m.v. kommer ofte sent uanset udviklingsniveau, og den falder ofte sammen med en øget social opmærksomhed over for andre mennesker. Mange af bofællesskabernes beboere har en lav udviklingsalder, også i forhold til deres seksualitet. Derfor er det normalt for nogle af beboerne at spejle deres seksualitet i hinanden gennem (for dem) leg, hvilket er vigtigt, for at de kan udvikle deres seksualitet. Medarbejderne skal da sikre sig, at parterne er ligeværdige, så der ikke er tale om krænkelser. Børn under 15 år må som udgangspunkt ikke overnatte her uden deres forældres accept. Der skal foretages en individuel vurdering fra gang til gang. 18 af 144

19 Kapitel 2 Den seksuelle udvikling og adfærd Beboerne kan pga. deres lave udviklingsalder føle sig ligeværdige med en mindreårig. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan vores beboere har omgang med mindreårige. Vi må sikre os, at der ikke foregår nogen former for seksuel omgang, herunder også uskyldig leg, da det er en traumatisk oplevelse for barnet og strafbart for beboeren. 2.6 Den seksuelle behovsudvikling (Buttenschøn) Den psykiske seksuelle udvikling At få tanker og drømme om seksualitet, erotiske fantasier og forestillinger At ønske at høre sammen med nogen At få sig en drømmekæreste At få en holde i hånd-kæreste At have eller drømme om en statuskæreste At få en kyssekramme-kæreste At have samleje med sin kæreste Den fysiske seksuelle udvikling Tryghed gennem tæt kropskontakt Fysisk nærhed og berøring Kys, kram og kærtegn Seksuelle kropsfornemmelser Udvikling af hypofyse og kønshormoner Erektion og pollution hos drengene Lubrikation og menstruation hos piger Pirren omkring erogene steder på kroppen Ønsket om at tilfredsstille sig ved onani Ønsket om at tilfredsstille sig ved samleje. 2.7 Medarbejdernes ansvar og opgaver Bofællesskaberne Edelsvej har udarbejdet et skema til vurdering af beboernes seksuelle udviklingsstadie. Medarbejderen har ansvaret for, at skemaet udfyldes, samt at der følges op på det (se under punktet Arbejdsredskab ). 19 af 144

20 Kapitel 2 Den seksuelle udvikling og adfærd Hvis man bliver stillet over for et seksuelt problem hos en udviklingshæmmet person, skal man, ifølge Buttenschøn, altid begynde med at finde de enkleste løsningsmodeller først Grupper af beboere Personer, der ikke udviser særlige behov, skal observeres, men ellers have lov til at udtrykke deres seksualitet, som de ønsker. Personer, man skønner selv kan løse deres seksuelle behov, skal have lov til det. Personer, der kan forstå almindelig samtale, skal oplæres gennem undervisning og hyggelig snak i familien og i bofællesskabet. Personer, der ikke umiddelbart kan forstå almindelig samtale, kan oplæres ved at se billeder, fotos, film og video af mennesker i hverdagsagtige situationer. 2.8 Relevant litteratur Buttenschøn, Jørgen (2001): Sexologi. 2. udgave. EIBA-Press. Kap Børns Vilkår: Børn og seksualitet. Christiansen, Irene (2006): Når mentalisering slår klik. I: Psykologi Nyt, nr. 21, Gerland, Gunilla (2005): Relationer og seksualitet. 1. udgave. Videnscenter for Autisme. 2.9 Arbejdsredskaber Skema til afdækning af beboernes seksuelle stadie/udvikling findes på de følgende sider, og kan desuden findes og printes ud fra denne adresse: 20 af 144