Sådan arbejder vi didaktisk på Byens Skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan arbejder vi didaktisk på Byens Skole"

Transkript

1 Sådan arbejder vi didaktisk på Byens Skole Foråret 2011 DIDAKTIK PÅ BYENS Skole SIDE 1 AF 38

2 Indhold Præsentation 3 Didaktisk kompendium 4 Kapitel 1 Fælles sprog og trinspecifikke skabeloner 5 Forskellige beskrivelsesniveauer 5 Fagbeskrivelse 5 ~ Eksempel fra engelsk ~ Eksempel fra dansk på MT Trinbeskrivelse 8 ~ Eksempel fra kristendomskundskab Graduering af trinmålene 10 ~ Eksempel fra kristendomskundskab efter 3. klasse ~ Eksempel fra engelskforløb, 4. klasse Kapitel 2 Funktionel tværfaglighed på Byens Skole 15 Puljebeskrivelser 15 Tværfaglig undervisning i overbygningen 16 ~ Eksempel på funktionel tværfaglighed, OB Kapitel 3 Udarbejdelse af årsplaner på Byens Skole 18 Progression 18 ~ Eksempel med middelalderen Fra læreplan til årsplan til endelig undervisnings-periodeplan 20 Den didaktiske cirkel fra fælles til egne mål 20 Årsplansskabeloner 22 Kapitel 4 Forholdet mellem årsplaner og elevplaner 24 Eksempel på trinmål efter 3. klasse, kristendom 25 Periode- og dannelsesmål 25 Elevens læringsmål 27 Evaluering 28 Summativ evaluering 28 ~ Eksempel på evaluering i dansk, mellemtrinet Formativ evaluering 29 Elevplan 30 Bilag 31 Bilag 1. Fagbeskrivelsesskabelon 31 Bilag 2. Trinbeskrivelsesskabeloner 32 Bilag 3. Mellemtrinnets opsamlingsark for faget dansk 34 Bilag 4. Elevplansskabelon 35 Bilag 5. Eksempel på aktuel elevplan på MT 37 DIDAKTIK PÅ BYENS Skole SIDE 2 AF 38

3 Præsentation På Byens Skole har vi valgt at udarbejde fag -, trin - og årsplansbeskrivelser for dansk, matematik, sprogfag og tværfaglig undervisning. Vi finder det væsentligt, at det enkelte fag legitimeres ift. de mål, der på forhånd er angivet fra Undervisningsministeriet, samt at fagene indgår i en sammenhæng med trin og fag på Byens Skole. Faglærernes og den enkelte lærers planlægning af undervisningen bidrager, i form af en årsplan, til at synliggøre de principper, som undervisningen hviler på. Det vil således være muligt at finde en udlægning af de enkelte fags formål fagmål faget spejlet i værdisættet på Byens Skole sammenhængen mellem faget og skolens øvrige fag / fagområder progressionen i faget i form af trinbeskrivelser for klassetrinnene. Vi forstår disse beskrivelser som værdifuldt værktøj både i forbindelse med den overordnede planlægning af undervisningen og for sammenhængen fagene imellem, ligesom også den løbende periodeplan og evaluering bidrager til legitimering og synliggørelse af undervisningen. Denne prioritering indebærer, at de overordnede indholdsvalg i forbindelse med både de tvær- og enkeltfaglige forløb skal træffes inden sommerferien på møder, der holdes fra midten af april til midten af juni, hvor de overordnede valg skal være truffet. Herefter kan den enkelte lærer med dette som grundlag lave sine egne årsplaner, som afleveres i midten af august. Planlægning bliver således et fundament for undervisningen på Byens Skole og omdrejningspunkt for den evaluering, der til stadighed pågår i løbet af et skoleår. Barndommens gade som linoleumsgrafik. Del af fællesarbejde om digtet, sangen og Tove Ditlevsen på hele skolen i DIDAKTIK PÅ BYENS Skole SIDE 3 AF 38

4 Didaktisk kompendium I kapitel 1 gennemgås med udgangspunkt i pædagogisk weekend august 2010 de forskellige niveauer, der ligger til grund for både beskrivelsen af et fag og den praktiske tilrettelæggelse af faget i form af undervisningens plan- og tilrettelæggelse. Vores hensigt med kapitel 2 er, på baggrund af fagbeskrivelsen, at sammenfatte vort arbejde med årsplaner i form af et årsplansskema og på denne baggrund eksemplificere dette i form af et planlægningsskema i kristendomskundskab. I kapitel 3 ser vi fagene i sammenhæng dels i puljeforløb i IS og MT og dels i funktionel tværfaglighed i OB. I begge tilfælde er det hensigten at forenkle og forstærke den funktionelle tværfaglighed. Det fjerde - og sidste - kapitel er en opsamling af det elevplansværktøj, vi har arbejdet med i henholdsvis IS, MT og OB i løbet af skoleåret 2010/2011. DIDAKTIK PÅ BYENS Skole SIDE 4 AF 38

5 Kapitel 1 Fælles sprog og trinspecifikke skabeloner Vi har valgt at arbejde ud fra en fælles årsplansskabelon, som indeholder en række generelle kategorier og spørgsmål. Hvert team sammensætter og tilpasser denne skabelon til brug i teamet. Dette sker på baggrund af fælles drøftelser og med afsæt i den fælles skabelon for årsplan. Teamet arbejder ud fra den overordnede skabelon, de kategorier og den begrebsforståelse, som knytter sig hertil. På denne baggrund drøftes fælles, hvorledes den overordnede ramme og det overordnede indhold skal udmøntes. Dette arbejde går fremover forud for den individuelle planlægning, således at fagene respekterer de fælles prioriteringer. Teamet og fagteamets opgave er ligeledes, at drøfte de tværfaglige forløb og de mulige sammenhænge mellem fagene i løbet af et skoleår. Disse drøftelser er forudsætningen for, at den enkelte lærer laver sin egen årsplan, som afleveres umiddelbart efter skoleårets start. Afvigelserne fra den fælles skabelon begrundes som udgangspunkt fagligt og ift. strukturen på Byens Skole. Forudsætningen for at kunne udføre dette arbejde er, at der i teamet er en fælles forståelse af, hvad der ligger i de forskellige kategorier. Der kan således godt være uenighed om, hvad målet med et puljeforløb skal være, men ikke om hvad mål betyder, og hvad det vil sige at drøfte det. Ligesom der ikke heller ikke kan være uenighed om, at målovervejelser skal forbindes med indholdsvalg: Hvorfor har jeg valgt dette indhold? Hvad vil jeg med det? Hvad ønsker jeg at eleverne skal få ud at arbejde med det? Denne fælles begrebsliggørelse er en forudsætning for at kunne drøfte de overordnede forhold vedr. undervisningen og for at kommunikere nogenlunde ensartet både internt og eksternt. Forskellige beskrivelsesniveauer Af hensyn til at lette lærernes arbejde med årsplanerne er det nødvendigt overordnet at beskrive både fag, trin og puljeforløbene i separate dokumenter i henholdsvis fag -, trin- og puljebeskrivelse. Du kan finde eksempel på fagbeskrivelse på side 6, trinbeskrivelse er eksemplificeret på s. 10, men det bør bemærkes, at man ikke uden videre kan udveksle metodikken til trinbeskrivelse fagene imellem, da der er stor forskel på udformningen af de enkelte fags CKF'er. Fagbeskrivelse På den pædagogiske weekend i august 2010 gik vi i gang med at arbejde med at beskrive skolens fag. Udgangspunktet var fire sammenhængende skabeloner, som var udarbejdet til for- DIDAKTIK PÅ BYENS Skole SIDE 5 AF 38

6 målet. Målet med dette arbejde var at formulere den overordnede ramme for den enkelte lærers udformning af årsplanen for undervisningen. Idéen blev til på et møde i matematikgruppen: Carsten, Kristina og Lau. Fagbeskrivelsen er tænkt som et hjælpemiddel for læreren, som ikke længere skal skrive sig ind et fag og dets læreplan hvert år, men i stedet kan arbejde fælles med sit fagteam om at udarbejde gældende fagbeskrivelser for faget med udgangspunkt i Fælles Mål Denne planlægningspraksis vil i det lange løb lette den enkelte lærer, og samtidig vil det styrke og tydeliggøre sammenhængen i arbejdet med fagene på langs ad skoleforløbet. Samtidig med at denne sammenhæng styrkes, er det også vigtigt at være opmærksom på sammenhænge på tværs dvs. mellem forskellige fag på samme klassetrin (afsnittet Funktionel Tværfaglighed). Grundlæggende skal fagteamet,dvs. de lærere, der et givet år underviser i et fag, karakterisere faget i forhold til Fælles Mål (fagformål og trin- og slutmål), skolens tre værdier, de øvrige skolefag og samtidig klarlægge progressionen i arbejdet med faget. Fagene skal med andre ord i en systematisk form spejle både de nationalt bindende mål (særligt fagformålet) og det lokale sæt af værdier. Når der i formålet for matematik (stk. 1) meget smukt står, at formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold, så indebærer det, at lærerne skal kunne beskrive kompetencer, viden og kunnen i en systematisk relation til handlekompetencer, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Formålet skal med andre ord tages på ordet ord for ord. Tilsvarende skal de tre overordnede værdier på skolen, Nysgerrig udvikling, Tolerante fællesskaber og Anerkendende dialog, medreflekteres systematisk: Hvordan stimuleres børnenes nysgerrige udvikling? Hvordan udvikles der tolerante fællesskaber? Hvilke former for anerkendende dialog kan vi forvente at finde i forhold til dagligliv, samfundsliv og naturforhold i matematikundervisningen eksempelvis? Sådanne spørgsmål skal der gives svar på, ellers bliver fag fritsvævende og målforestillinger og værdier ligegyldige. Ud over disse overordnede overvejelser er det vigtigt, at der på det enkelte trin aftales en distribution af indhold, sådan at sammenhængen sikres, og at der ikke forekommer unødvendige gentagelser. Eksempel 1: Fagbeskrivelse for faget engelsk Beskrivelse af faget engelsk på Byens Skole udarbejdet af fagteamet: Anki, Mette Marie og Alec. 1 Udlægningen af fagets formål Formålet med engelskundervisningen er, at eleverne kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt på et forståeligt engelsk og videreudvikler lysten til at bruge sproget også uden for skolen. I forbindelse hermed skal eleverne arbejde med forskellige måder at tilegne sig et sprog på, som de kan bruge i forhold til tilegnelsen af andre sprog både i og uden for skolen. DIDAKTIK PÅ BYENS Skole SIDE 6 AF 38

7 Eleverne skal samtidig udvikle sproglig bevidsthed i forhold til både grammatik, syntaks, semantik og talemåder, som kan bruges i forhold til deres almene sprog- og kulturforståelse. Eleverne skal udvikle en viden om væsentlige kultur- og samfundsforhold i de engelsktalende lande, set i forhold til Danmark (interkulturel forståelse). Eleverne skal kunne bruge internettet som informationskilde og kommunikationsredskab og forberede sig til et liv som verdensborger. 2 Faget og skolens værdier (nysgerrig udvikling, anerkendende dialog og tolerante fællesskaber) Elevernes nysgerrige udvikling stimuleres ved, at de arbejder med at undersøge og bruge sproget i forskellige sammenhænge, og ved at de gøres bevidste om, hvad man kan lære af det fremmede også om sig selv. I undervisningen arbejdes der med den anerkendende dialog både i klasseværelset og i verden. Når man er i dialog med hinanden på engelsk, skal man hjælpe hinanden med at overvinde generthed og vanskelighederne ved at udtrykke sig og vise vilje til at forstå hinanden. Og når man er i dialog med engelsktalende, skal man være opmærksom på, at forskellige kulturer formulerer forskellige betingelser for kommunikationen at man i England fx generelt er nødt til at være meget høflig ( Please don t say fuck, please ), hvis man vil mødes med respekt. Klasseværelset skal udgøre et tolerant fællesskab: Ved at sætte fokus på forskellige måder at lære sprog på får eleverne forståelse for, at der i klassen er forskellige måder at arbejde og lære på, som skal respekteres. Men tolerante fællesskaber er samtidig en del af undervisningens indhold: Hvilke former for fællesskab og tolerance finder man i forskellige engelsktalende lande? Hvilke former for sociale og kulturelle forskelle skal disse fællesskaber håndtere? Hvad kendetegner disse fællesskaber og tolerancen i dem sammenlignet med Danmark? 3 Fagets rolle i forhold til skolens øvrige fag/fagområder Sprogfag (dansk og tysk): I forhold til arbejdet med at udvikle sproglig og kulturel bevidsthed spiller engelsk en væsentlig rolle i forhold til dansk og tysk: Hvad er forholdet mellem dansk, nordisk, europæisk, amerikansk og global identitet og kultur? Hvad er det at være dansk i spændingsfeltet mellem det nordiske, det germanske, det anglikanske og det globale? Hvad er forholdet mellem sprog og kultur? Kulturfag (historie, kristendomskundskab og samfundsfag): I forhold til udviklingen af elevernes interkulturelle forståelse er viden om religion, historie og samfund afgørende, hvorfor faget naturligt forbinder sig med disse fag. DIDAKTIK PÅ BYENS Skole SIDE 7 AF 38

8 De praktisk-musiske fag: Både billedkunst, musik, hjemkundskab og idræt er fag, der har et interkulturelt potentiale, fordi de vedrører forskellige aspekter af både den materielle kultur og kulturlivet, der kan sammenlignes og inddrages i undervisningen. Matematik: Til undersøgelsen af kulturelle forskelle anvendes forskellige matematiske kompetencer og repræsentationsformer. Naturfag (særligt geografi): Viden om forskellige landes klima, levevilkår og demografi er grundlæggende for at kunne sammenligne dem. 4 Den overordnede progression i arbejdet med faget Progressionen i arbejdet med engelskfaget har fem aspekter: Fra færdigheder til forståelse: Tilegnelsen af sproglige færdigheder, der danner grundlag for forståelsen af kultur- og samfundsforhold Fra ord til sætning og tekst: Elevernes sprogbrug går fra udviklingen af aktivt ordforråd over formuleringen af sætninger til frembringelsen af sammenhængende tekst Fra anvendelse i klassen til uden for klassen: Arbejdet bevæger sig fra den enkeltes sprogbrug og færdighedstilegnelse over dialog i klassen/på skolen til anvendelse på Internettet, brevveksling med engelsktalende m.m. Fra det nære og genkendelige til det globale: Indholdet i faget udvikler sig fra emner, der er tæt på og spiller en rolle i børnenes liv, til emner, der har et mere omfattende perspektiv socialt, kulturelt og politisk Fra lærerstyret til selvstændigt arbejde: Arbejdsformerne udvikler sig gradvist fra det mere lærerstyrede mod elevernes selvstændige og friere arbejde både med hinanden og individuelt. Bemærk at CKF og progressionen for faget danner grundlaget for dynamikken i trinbeskrivelsen. Trinbeskrivelse Det er vigtigt, at henvisningerne til Fælles Mål hverken er så overordnede, at de bliver meningsløse (som en henvisning til ministeriets hjemmeside fx er det), eller så omfattende, at man drukner i dem. Planlægningen og undervisningen skal naturligvis respektere og reflektere Fælles Mål, men disse mål skal fortolkes og udmøntes af den enkelte lærer inden for rammen af det kollegiale arbejdsfællesskab. Det er altså ikke nok at gengive Fælles Mål man skal også tydeligt kommunikere, hvilken praktisk betydning disse mål har. Oplysningen om, at en årsplan og en praksis lever op til Fælles Mål, har kun ringe værdi man skal gerne kunne sige, hvilke dele af Fælles Mål, man forholder sig til og ikke mindst hvordan. I forhold til et givet trinmål er det fx ikke tilstrækkeligt at citere det, de skal også kunne udmøntes på det enkelte trin i en konkret og gradueret form: I hvilken udstrækning og på hvilken måde forventes trinmålet efter 3. klasse fx at være nået efter 2.? Trinbeskrivelserne skal have en anden, mere almen karakter, end fagbeskrivelsen. DIDAKTIK PÅ BYENS Skole SIDE 8 AF 38

9 I trinbeskrivelserne tages udgangspunkt i CKF's trinmål og i det trinspecifikke på Byens Skole. Der fokuseres på bl.a. overgangen fra det forudgående klassetrin. Disse beskrivelser indeholder progressionen mellem fx 1. og 2. klassetrin i et givent fag og dermed også en udlægning af trinmålene for et givent klassetrin. Skolens værdier og det pågældende trin skal klargøres, fx hvorledes arbejder jeg med anerkendende fællesskaber på 3. klassetrin, og hvordan kan jeg som lærer- se, måle og evaluere, at eleven har gjort sig erfaringer og har fået viden om dette område? I trinbeskrivelsen beskrives også fagets progression - på det pågældende trin- og samarbejde med skolens øvrige fag/ fagområder og arbejdet fx i indskolingen set i relation til undervisningen på mellemtrinnet: Hvor skal vi/ er vi vej hen, og hvorledes kommer vi det? Trinmålene er altså både overordnede og mere individuelle. Man kan sige, at udarbejdelsen af trinmål er afhængig af en vekselvirkning mellem fælles mål og lærerens/ teamets indholdsvalg. Dette betyder, at den overordnede beskrivelse af progressionen i arbejdet med faget fra fagbeskrivelsen bliver konkretiseret og dermed mere operationalisérbar. Skema til udmøntning og konkretisering af bindende trinmål Eksempel fra faget kristendomskundskab Keld Skovmands model: CKF Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger Trinmål Udtrykke sig om almene Gengive sammenhænge tilværelsesspørgsmål med og modsæt- bevidst brug af faglige ninger mellem Det begreber og det religiøse Gamle og Nye sprogs virkemidler Testamente og forholde Give eksempler på sammenhænge sig til centrale mellem værdier, fortællinger i et normer og adfærd historisk perspektiv Udtrykke sig om, hvad det Formulere udvalgte vil sige at være menneske, bibelske fortællingers samt hvilken betydning pointer tro kan have for livsopfattelsenpler Genkende eksem- på nutidige udtryk for bibelske fortællinger Konkretiserende planlægningsspørgsmål Hvilke spørgsmål, hvilken brug, hvilke begreber og virkemidler? Hvilke eksempler, hvilke sammenhænge, hvilke normer og værdier og hvilken adfærd? Hvilken betydning, tro og livsopfattelse? Hvilke sammenhænge og modsætninger, hvilke fortællinger i hvilket historisk perspektiv? Hvilke eksempler og hvilke nutidige udtryk? Kristendommens Historie Gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold Beskrive udvalgte grundbegreber i kristendommen og forholde sig til deres tolkning af tilværelsen Beskrive udvalgte symboler og ritualers brug samt synge og samtale om salmer og sange Hvilke centrale begivenheder? Hvilke udvalgte grundbegreber Hvilken særlig vægt på danske forhold? Hvilke symboler og ritualer hvilken brug? Hvilke samtaler, salmer og sange? Ikke-kristne religion mm DIDAKTIK PÅ BYENS Skole SIDE 9 AF 38

10 Løb med forårsæg til påske Det fremgår ret tydeligt, at trinmålene er forholdsvis vage og abstrakte og reelt nødvendiggør spørgsmål af den type, der her er formuleret. Disse spørgsmål er til gengæld alt andet end vage, men stiller til omvendt store krav til lærerne, fordi alle indholdsvalg reelt er overladt til den enkelte lærer eller fagteamet. Trinmålene skal med andre ord udmøntes personligt for overhovedet at kunne omsættes. Fælles Mål træffer ikke valgene for én tværtimod. Graduering af trinmålene Med Fælles Mål som grundlag for udarbejdelsen af årsplaner, står det hurtigt klart, at man er nødt til også at undersøge, hvorledes man gradvist når frem til trinmålene, som fastsætter mål, der skal være nået ved afslutningen af et flerårigt forløb. Man må altså gøre sig tanker ift. progressionen i faget. For at skabe sig overblik, kan man vælge at sammenfatte eller reorganisere trinmålene. Man kan også vælge at sætte fokus på bestemte trinmål i nogle bestemte forløb eller et bestemt skoleår. Under alle omstændigheder vil det være hensigtsmæssigt at graduere trinmålene for hvert klassetrin. Til det formål kan man bruge nedenstående skema, hvor man kan skrive et trinmål for hvert CKF ind på den nederste række, og hvor man så efterfølgende står over for udfordringen med at beskrive en progression i to trin frem imod trinmålets realisering: Eksempel: Graduering af trinmålene efter 3. klasse for faget kristendomskundskab Eksempel fra faget kristendomskundskab Keld Skovmands model Klassetrinsmål/ CKF (trinmål) Tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger Kristendommens historie Samtale om og forholde sig til normer for samvær Kende til centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente Tale med om indholdet af de bibelske fortællinger Samtale om, hvad kirke og kristendom er Samtale om udvalgte grundbegreber i kristendommen Give udtryk for en begyndende bevidsthed om, at mennesker lever og opfatter verden forskelligt afhængigt af deres kultur og religion Gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis Kende til udvalgte symboler og ritualer samt synge og samtale om salmer og sange DIDAKTIK PÅ BYENS Skole SIDE 10 AF 38

11 Denne trinvise graduering af trinmålene sætter læreren på hårdt arbejde, dels fordi denne måde at formulere trinmål på rejser en længere række af spørgsmål, som læreren bliver nødt til at besvare for at kunne operationalisere trinmålene, dels fordi nogle af dem er ganske komplekse og abstrakte. Denne graduering af trinmålene, er ikke mindst vigtig i forhold til udarbejdelsen af elevplaner, som jo netop er bundet op på Fælles Mål. Der bliver lagt en plan for eleven hvert år, men trinmålene vedrører ikke etårige forløb, men derimod flerårige. Og den progression, som Fælles Mål udfolder, vedrører progressionen mellem trin, ikke på trinnene. Eksempel: Trinbeskrivelse i faget engelsk i 1. forløb 4. klasse 1 Udlægningen af trinmålene Eleverne skal forstå enkle ytringer af sig selv, mennesker de kender og ting omkring dem og læse dagligdags navne, ord og meget enkle sætninger fx i annoncer, plakater, på opslag eller i brochurer. Endvidere skal de kunne føre enkle samtaler, der retter sig mod begyndertrinnet, ligesom de skal kunne stille og besvare enkle spørgsmål omkring dagligdags emner. Med enkle sætninger og et begrænset ordforråd skal de kunne beskrive, hvor de bor samt fortælle om mennesker, de kender. Skriftligt skal eleverne kunne udtrykke sig i enkle sætninger fx i postkort og feriehilsner samt udfylde enkle formularer med personlige oplysninger fx navn, nationalitet i og adresse på en hotelregistrering. Eleverne skal også have begyndende viden om dagligliv og levevilkår hos andre befolkningsgrupper, hvor engelsk anvendes som modersmål. 2 Trinnet og skolens værdier: Nysgerrig udvikling, tolerante fællesskaber og anerkendende dialog. I begynderundervisningen i faget engelsk ser vi bl.a. den nysgerrige udvikling, når eleverne leger med sproget uden at kende sprogets formaliserede grænser. Dette kommer fx til udtryk i arbejde med sprogets og lyd og intonation i kendte og nye sangtekster, i rim og rytmelege og i enkle rollelege. I legen opbygges også gensidig tolerance, idet legens rammer i højere grad kan indeholde og forskelligheder og træde ud af en given social og hierarkisk kontekst. Læreren er spilmester og garant for implementeringen af en dialog, der er anerkendende i sit væsen. Lærerens (og senere elevernes) evne til at omformulere udsagnet, således at det forstås af den enkelte elev og bliver afsæt for elevens videre udvikling og leg med sproget ligger implicit i den anerkendende dialog. 3 Samarbejde med skolens øvrige fag/fagområder Samarbejdsfladerne med skolens øvrige fag funderes for dette trins vedkommende i et konkret produkt, hvor engelsk intonation, rytme og det enkle ordforråd er bærende hjørnestene. Kristendom og engelsk kan fint samarbejde om en opførelse af juleevangeliet, ligesom billedkunst og engelsk kan tale sammen i produktion af julekort. Fremadrettet kan opskrifter på engelske retter, kager etc. være fundamentet for at stifte bekendtskab med engelsk nationalitet og kultur. DIDAKTIK PÅ BYENS Skole SIDE 11 AF 38

12 4 Arbejdet i 4. klasse set i relation til mellemtrinnet i øvrigt. Undervisningen i engelsk på mellemtrinnets slutmål er: Lytte Eleverne skal kunne forstå hovedindholdet af en samtale på engelsk om dagligdags emner. På samme måde skal også hovedindholdet at radio- og TV- udsendelser, der belyser aktuelle emner og knytter an til elevernes erfaringsverden, forstås. Læse Eleverne skal kunne læse korte enkle meddelelser og søge efter oplysninger i en enkel engelsk tekst. Også hovedindholdet i personlige brev, der er skrevet på engelsk, skal forstås. Samtale Eleverne skal have oparbejdet et vist flow i samtalen på engelsk. De mest almindelige samtaler forventes forstået, ligesom eleven også skal kunne indgå i en enkel samtale på fremmedsproget. Redegøre Eleverne skal kunne bruge udtryk og vendinger til at redegøre for personlige oplevelser, drømme og håb på fremmedsproget. Såvel resume som en enkel genfortælling af en læst tekst forventes på trinnet. Skrive Eleverne skal kunne skrive en enkel dagligdags tekst om dagligdags temaer eller emner. Også personlige breve, der fortæller om brevskriverens egen indtryk, følelser, meninger indgår som slutmål på mellemtrinnet. Kultur- og samfundsforhold Eleverne skal kende til levevilkår i Storbritannien og USA, inden for emner som familie, dagligdag, skole, fritid, ferier og højtider. Vi henviser til bilag 2: Tomme skabeloner til brug for trinmålsarbejdet DIDAKTIK PÅ BYENS Skole SIDE 12 AF 38

13 Eksempel: Beskrivelse af faget dansk på mellemtrinet på Byens Skole 1) UDLÆGNING AF FAGETS FORMÅL Formålet med danskundervisningen er at motivere eleverne til 1) at få en sproglig og kulturel forståelse og identitet her hvor de bor 2) få lyst til at diskutere, analysere og udtrykke sig både individuelt og i samspil med andre 3) at forstår både fortidige og nutidige udtryksformer 4) at de bevare lysten til at læse og skrive selv 5) og oplever en sammenhæng med de andre nordiske sprog og kultur. 2) DANSKFAGET OG SKOLEN VÆRDIER Nysgerrig udvikling Elevernes nysgerrige udvikling stimuleres ved at de undersøger og bruger sproget i forskellige sammenhænge, og ved at de får lov til at lege med alle danskfaget fire udtryksformer. Anerkende dialog I undervisning arbejdes der med den anerkende dialog både i gruppeformer, i klasserummet og i samspil med deres omgivelser. De skal deltage i saglige drøftelser og diskussioner på en anerkendende måde, fx ved klassemøder og fremlæggelser. De skal lære at have en anerkende tilgang til konstruktiv kritik fx ved gruppearbejder, fremlæggelser, skole-hjem-samtaler, respons på skriftligt arbejde, osv. Tolerante fællesskaber I undervisningen berører vi temaer og emner hvor man bl.a. kan bruge danskfagets mange facetter som tilgang til at forstå og erkende anderledeshed, andre fællesskaber, og at vi lever i et multikulturelt samfund og i en internationaliseret verden. 3) DANSKFAGETS SAMSPIL MED TRINETS ØVRIGE FAGOMRÅDER Undervisningen på skolen foregår som udgangspunkt på dansk. I forhold til alle fag spiller dansk en afgørende rolle som det primære kommunikationssprog og udtryksform, fx ved fagtekster i natur/teknik eller den mundtlige tilgang til matematik. I kulturfagene og -fagfelter (historie, kristendom (religion) samt færdselslære, seksualundervisning, kriminalpræventiv undervisning) er læse- og udtryksformerne på dansk. Eleverne skal arbejde med de fire udtryksformer (læse, skrive, lytte, tale) når de navigere i kulturfagene. I de musisk fag og fagfelter (madlavning, billedkunst, musik, idræt samt håndarbejde i afdelingsuger) spiller danskfaget altid ind. Altid som kommunikationsform, men også til tværfaglig undervisning, fx billedanalyse, fagtekster (opskrifter), sangtekster. 4) PROGRESSION MED DANSKFAGET PÅ MELLEMTINET Fra et afsøgende sprog til stabile færdigheder. Når vi modtager eleverne i 4. klasse har de fleste fået automatiseret deres læsning, og kan delvist udtrykke sig mundtligt, men er ikke nuancerede og udbygget endnu. Deres ordforråd, begrebsverden og genreforståelse udbygges på mellemtrinet. Deres skriftlige udtryksformer er simple i starten og vi arbejder på MT at lege sig frem til mange forskellige skriftlige udtryksformer, fx boganmeldelse, novelle, digt eller essay. DIDAKTIK PÅ BYENS Skole SIDE 13 AF 38

14 Fra simple til kompleks produkter Vi arbejder i dansk med at udvikle elevernes sprog og genrekendskab, så de både i skrift og tale afslutter mellemtrinet med at kunne levere produkter (både skriftlige, mundtlige eller i andre medier), som er nuancerede, er multimodale og har en vis kompleksitet. Vi arbejder med både fag- og skønlitterære tekster. Fx arbejder vi med læselog, skrivelog; at læse, skrive og tegne/fotografere til et blandet skriftligt produkt som for eksempel projektopgaven. Fra lærerstyret til selvstændigt arbejde Arbejdsformerne udvikler sig gradvis fra det lærerstyrede til elevernes mere frie og selvstændige arbejde, både med hinanden og individuelt. Fx er læseudviklingen meget styret med læselog i starten og mere fri og lystbetonet når de har erobret fuld læselyst. Fra nær til fjern Fra at arbejde med nærmiljø og barnets egne problemstillinger og erfaringer, arbejder vi hen mod at de får indblik i andre sociale, kulturelle og aldersbestemte miljøer. Fx fra at undersøge familien, skolen og Valby, til at undersøge andre steder i verden og deres kulturer. Fra gruppeidentitet til begyndende egen identitet Vi arbejder videre med at eleven udvikler sig fra at identiteten hovedsagligt er tilknyttet familien, gruppen og skolen, til at eleven får en begyndende selvstændighed, personlig udtryksform og udvikler sin identitet i klassen og i forhold til det omgivende samfund. Vi bruger fx klassemødet og lejrskolen til at individet lærer at reflekterer over egne handlinger og udtryk i forhold til gruppen. DIDAKTIK PÅ BYENS Skole SIDE 14 AF 38

15 Kapitel 2 Funktionel tværfaglighed på Byens Skole Det tværfaglige arbejde med fag på tværs af faggrænser skal være meningsgivende ift. fagets indhold Ændringerne ift. fag - og trinbeskrivelse vil, udover at lette den enkelte lærer, også styrke og tydeliggøre sammenhængen i arbejdet med fagene på langs ad skoleforløbet. Samtidig med at denne sammenhæng styrkes, er det imidlertid vigtigt at se på sammenhængen på tværs dvs. mellem forskellige fag på det samme klassetrin (fx i puljeplanerne). Det er sandsynligvis vanskeligt at styrke begge sammenhænge samtidig, hvorfor vi har valgt at ændre i eksisterende pulje- / samarbejdspraksis. Ændringerne er blevet til på et fagteammøde i matematik, hvor Kristina, Lau og Carsten udviklede ideen om en forandring ift. planlægning af puljeforløbene i IS og MT og den tværfaglige undervisning i OB. Vi har valgt at lægge vægt på den funktionelle tværfaglighed: Den faglige fordybelse ændrer funktion og værdi, når det funderes i en overordnet problemstilling/ et overordnet spørgsmål, som skal undersøges. Faget interagerer med virkeligheden og skaber merbetydning. På denne måde udvikles elevens kompetence ift. at indgå som menneske i et komplekst sammensat samfundsliv. Ved at gøre erfaringer med et emnes kompleksitet, faglige indhold og sammenhænge i en meningsgivende tværfaglig sammenhæng, udvikles vores kompetence ift. det anderledes og diverse. Puljebeskrivelser Udgangspunktet for puljebeskrivelserne er en fagbeskrivelse og en trinbeskrivelse for de fag, der indgår i pulje på trinnet. De lærere, der underviser i pulje i enten IS, MT eller OB arbejder med dette beskrivelsesniveau. Der udarbejdes derpå i fællesskab på tværs af teamgrænser en emnefaglig progression, hvor hvert team beslutter, på hvilken måde progression, fag og sammenhæng mellem fag skal udmøntes i fire overordnede emner. Disse overordnede emner skal være af en sådan karakter, at de i lighed med de øvrige overordnede beskrivelser - kan bruges flerårigt. Valg af emner forudsætter, at der er en klar sammenhæng mellem emner og indhold på det forudgående trin, og at arbejdet fører hen til emner og indhold på det kommende trin. DIDAKTIK PÅ BYENS Skole SIDE 15 AF 38

16 Ved den endelige udmøntning af emnerne kan de pågældende faglærere mødes og mind- mappe sammenhængen mellem emne og fag og mellem fagene indbyrdes. På baggrund af valg for emne og indhold udarbejder de samarbejdende lærere et puljeforløb og en puljebeskrivelse for skoleåret. Tværfaglig undervisning i OB I samtalerne med matematikgruppen, Carsten, Kristina og Lau, viste der sig, som nævnt i 2.1,et ønske om at få integreret matematik mere substantielt i skolens tværfaglige projekter. Det gav sig udslag i, at gruppen kom med forslag til en række overfaglige kategorier, som matematikfaget funktionelt kan være med til at kvalificere. En af disse var Berlin, som i en række år har været mål for lejrskolen i 9. klasse, og som derfor er obligatorisk undervisningsindhold. Lejrskolen til Berlin har derfor været et pilotprojekt i forholdet til at styrke samarbejdet mellem fag og lærere i overbygningen og generalisere erfaringerne med at udvikle en funktionel tværfaglighed og lave lejrskoler med et flerfagligt indhold. Udgangspunktet for planlægningsarbejdet var overbygningslærernes egen, fælles forståelse af, hvad funktionel tværfaglighed er. Funktionel tværfaglighed handler i denne sammenhæng bl.a. om at: Bruge fag på tværs af fag og i fag Arbejde med det samme samtidigt Arbejde ud fra og med en problemstilling Gøre fagene til redskaber for og perspektiver på denne problemstilling Arbejde ud fra en (overfaglig) helhedsforståelse Lade fagene være gensidigt afhængige af hinanden i sagens og helhedens tjeneste Bidrage til interkulturel forståelse og kunne reflektere forholdet mellem det egne og det fremmede Tværfagligt arbejde om dyr, energiomsætning og billedkunst i Zoologisk Have DIDAKTIK PÅ BYENS Skole SIDE 16 AF 38

17 Eksempel på funktionel tværfaglighed i OB Udarbejdet af: Karen, Anki, Mette Marie, Annika og Lau i forbindelse med planlægning af udenlandsrejse til Berlin for 9. klasse i Niveau/ Delemne Mål Centrale kategorier Arkitektur opdeling af arkitekturen Medie Forening? Aktuel betydning Problemer Sprog og kultur Hvordan er forholdet mellem sprog og kultur i det multikulturelle Berlin? Demografi Engelsk vs. tysk (synkroniseret og ikke-synkroniseret) Netsprog Skolesprog Det fælles og det forskellige Integration Hvor mange forskellige etniciteter, sprog og kulturer finder vi i Berlin? Hvordan er byen sammensat? Hvordan er aldersfordelingen? Hvordan integreres der i skolen? Hvilken sprogpolitik har man? Hvad er det fælles midt i forskelligheden? Findes der tyrkisk punk? Danskere i Berlin Hvorfor har danskere til forskellige tider været tiltrukket af Berlin og hvordan har de opfattet Berlin? Berlin som mål for en dannelsesrejse H.C. Andersen Tom Kristensen Asta Nielsen Gunnar Nu Hansen (OL) Michael Strunge Turister Fritidsberlinere Det danske hus Den nordiske Ambassade Hvordan er Berlin til forskellige tider blevet opfattet forskelligt af forskellige danskere? Og hvorfor? Hvor mange danskere tager i dag til Berlin hvor mange bosætter sig dér og hvorfor? Muren Musikmekka Seksualitet Hvilken betydning har Muren (og dens fald) haft for de unge i byen og for byen og verden? Hvordan var, og er, det at være ung i Berlin? Selv om Muren er revet ned, er der så stadig en mur? Er der forskellige værdisæt, hvis man kommer fra det gamle øst og det gamle vest? Hvilken musikhistorisk betydning har byen haft, og hvorfor har den haft en magnetisk effekt på mange rockkunstnere også fra den engelsksprogede verden? Klassisk Cabaret Punk Dødsheavy Forholdet ml. tysk og engelsk i nutidige pop- /rockudtryk Hvordan kan man se/høre Berlins indflydelse i musikken hos de kunstnere der drog der til? Hvorfor var det Berlin, man rejste til? Hvad havde kunstnerne med hjem, og hvorfor blev de ikke boende? Hvorfor endte Tysklands storhedstid inden for den klassiske musik? Hvorfor er der en særlig frihed til at udleve afvigende seksualitet i Berlin? 20 erne Homoseksualitet under Hitler og Stalin Sexindustri Prostitution Det androgyne Gay-/Europride På hvilken måde gjorde Berlin sig seksuelt bemærket i 1920? Og hvorfor var det sådan? Hvordan kan det være at berlinerne er mere tolerante i forhold til seksualitet end andre? Bliver Berlin mere eller mindre frigjort i fremtiden? DIDAKTIK PÅ BYENS Skole SIDE 17 AF 38

18 Kapitel 3 Udarbejdelse af årsplaner på Byens Skole Med afsæt i fagbeskrivelsen beskriver lærerne det enkelte års arbejde med faget ud fra en skabelon og præsenterer det i et skema. Den udfyldte skabelon er overvejende til intern brug, mens årsplansskemaet også kan kommunikeres eksternt. Der må skelnes mellem årsplanens funktion som et refleksions-, et samarbejds- og et kommunikationsredskab. Det er både vigtigt, at den enkelte bruger planlægningsarbejdet til at reflektere over undervisningens mål og med, men også at disse overvejelser kan formidles både internt (til kolleger og ledelse) og eksternt (til forældrene). Da det individuelle planlægningsarbejde hænger sammen med det kollegiale, kalder det på to typer af dokumenter: Et didaktisk planlægningsdokument, der er internt orienteret, og et formidlingsdokument, der er orienteret mod at give forældrene de mest nødvendige oplysninger om undervisningen det pågældende skoleår, herunder hvad forældrene kan forvente sig af undervisningen og læreren, og hvad læreren modsat forventer sig af eleverne og deres forældre. Årsplanerne skal bestå af en kombination af prosa og skema, sådan at man uge for uge kan se, hvad det overordnede indhold er. Den årsplan, der udarbejdes med henblik på intern brug på skolen, må (alt inkl.) ikke fylde mere end 10 s. Den årsplan, der tilgår forældrene, må maksimalt fylde 5 s. Det er vigtigt, at de oplysninger, der formidles til forældrene om årets gang i undervisningen, har en direkte og henvendende karakter og at lærerne her træder tydeligt i karakter: Der skal gerne være et stærkt subjekt i teksten (et tydeligt jeg eller vi ) udstrakt brug af passivformer og mange henvisninger til Fælles Mål slører teksten og svækker lærerens autoritet. Forældrene skal tydeligt kunne se, hvad læreren vil med sin undervisning og sine elever. Ved at give forældrene et billede af eller et eksempel på, hvad det faktisk er, man gør med faget og børnene, kan man formidle sin praksis. Progression At beskæftige sig med progressionen i undervisningen vil sige, at undersøge elevernes viden, forudsætninger og motivation samt målet for undervisningen og forholdet mellem den trinspecifikke undervisning. Det er vigtigt, at man i den prosa, der ledsager årsplanerne, er tydelig omkring, hvilke udfordringer der typisk er forbundet med at arbejde med dette fag på dette trin, og hvilke forudsætninger eleverne almindeligvis møder det med. Hvis man har haft klassen det eller de forudgående år, skal man sige noget om, hvad erfaringerne med klassen overordnet har betydet for planlægningen af årets arbejde, og hvad forholdet er mellem undervisningen hidtil og det kommende år. DIDAKTIK PÅ BYENS Skole SIDE 18 AF 38

19 Eksempel på årsplanlægning Middelalderen som tværfagligt eksempel Eksemplet er udarbejdet af Keld Skovmand I dette eksempel er der taget udgangspunkt i fagene kristendomskundskab og historie, hvor der skal arbejdes med middelalderen. Jeg har valgt at sætte særligt fokus på religionsmøde og konflikter, fordi de er en kilde til at forstå, hvad der foregår i vores samtid væsentligst terrorhandlinger i øst og vest, Palæstina-konflikten og invasionen af Irak. Forudsætningen for at kunne forstå dette møde og disse konflikter er kendskab til to væsentlige kristne institutioner (klostrene og valfarten) samt udbredelsen i Europa af de andre to andre monoteistiske verdensreligioner, jødedom og islam. Forløbet har betydning i forhold til tre af kanonpunkterne for faget historie (Absalon, Reformationen og Columbus) og understøtter elevernes udviklings- og sammenhængsforståelse samt deres kronologiske overblik, som står centralt i formålet for faget. Samtidig arbejdes der med en både væsentlig og lang periode i kristendommens historier og forholdet mellem kristendommen og ikke-kristne religioner. Margrethe I der bl.a. skabte Kalmarunionen Uge (hvornår?) Her indsættes ugenumre Indhold (hvad?) Her skriver du både den overordnede indholdskategori (fx Middelalderen ) og de centrale underkategorier (fx Klostrene, Valfarten, Islam og jødedom i Europa og Korstogene ). De centrale underkategorier kan du specificere yderligere (fx Jerusalem, Jødeforfølgelser, Erobringen af Jerusalem, De vendiske korstog ) Mål (hvorfor?) Her angiver du, hvad du vil, at børnene skal lære om det konkrete indhold (fx at eleverne skal forstå, at korstogene var en religiøs konflikt, der omfattede tre verdensreligioner, og havde Jerusalem som genstand og at den strid stadig har betydning for forholdet mellem den kristne og den islamiske del af verden). Aktiviteter (hvordan?) Her skriver du, hvordan eleverne skal arbejde med og tilegne sig indholdet, og hvad forholdet er mellem læ- reroplæg/- instruktion og elevernes individuelle, parvise, gruppebaserede og fælles aktiviteter. Evaluering (hvad så?) Her kan du helt overordnet skrive, hvordan du evaluerer, men også hvordan du konkret evaluerer i forbindelse med det enkelte forløb (fx at forløbet om middelalderen afsluttes med elevpræsentationer i Powerpoint, som du giver både mundtlig og skriftlig respons på, og at de evaluerer forløbet skriftligt ud fra fem spørgsmål, som du efterfølgende drøfter med klassen). DIDAKTIK PÅ BYENS Skole SIDE 19 AF 38

20 Fra læreplan til årsplan til endelig undervisnings- periodeplan Hvordan kommer vi fra læreplanen til årsplanen og fra årsplanen til undervisningen? Det didaktiske arbejde med mål og indhold er grundlaget for at kunne tænke og tage disse to afgørende skridt. Det næste afgørende skridt er at reflektere over og evaluere egen praksis. En del af dette arbejde relaterer sig nødtvungent til udformningen af elevplaner, der netop er bundet op på Fælles Mål. Her bliver spørgsmålet så, hvordan vi kommer fra læreplanen til elevplanen. Overordnet set er udgangspunktet en model, der beskriver processen fra årsplan til undervisning tur/retur, og som også tænker arbejdet med læremidler ind i en generel didaktisk ramme. Den didaktiske cirkel fra fælles til egne mål Keld Skovmands model Cirkelmodellen beskriver overgangen mellem kritiske niveauer, dvs. niveauer, hvor det er afgørende at få skabt en substantiel og stærk sammenhæng, men hvor det langt fra er givet, at det sker. Cirklen beskriver først en bevægelse fra læreplan, årsplan og undervisningsplan, der munder ud i undervisningens praksis, som dernæst evalueres i lyset af planlægningsarbejdet som et reflekteret grundlag for at kunne gentage bevægelsen og finde nye måder at fortolke læreplanen på. Denne genfortolkning sker på med henblik på at revidere års- og undervisningsplaner, ændre valg, organisering og brug af læremidler og dermed forandre praksis. Modellen er med andre ord ikke en lukket cirkel, men principielt uafsluttet. Genfortolkning Læreplan (statens) Fortolkning Nyt fortolkningsgrundlag (redidaktisering 2) Årsplan (redidaktisering 1) Generalisering Konkretisering Evaluering (læremiddelevaluering) Undervisningsplan (læremiddelorganisering) Refleksion Undervisning (læremiddelbrug) Realisering DIDAKTIK PÅ BYENS Skole SIDE 20 AF 38

21 I de kursiverede bokse er markeret, hvad kendetegner overgangen fra et niveau til det næste: Læreplanen skal fortolkes for at kunne omsættes i en årsplan, og årsplanen skal kunne konkretiseres i en undervisningsplan, der skal kunne realiseres. Både fortolkningen, konkretiseringen og realiseringen fordrer, at lærerne træffer en række valg om både mål og indhold herunder også nogle fravalg, fordi læreplanens indhold ikke i alle tilfælde kan nås i fuldt omfang. Dette stiller i sig selv nogle ganske høje krav til lærerne og deres planlægningsarbejde. Det gør den refleksion, der efterfølger undervisningen som en forudsætning for at kunne evaluere den også. Det er ofte vanskeligt at forholde sig til sin egen praksis, fordi man mangler den analytiske distance og den fornødne objektivitet. Refleksionsarbejdet og evalueringen vil derfor kunne understøttes ved, at der knyttes forskellige former for observation til undervisningen. Efter evalueringen er det nødvendigt at generalisere dens konklusioner, sådan at man har et grundlag for at revurdere og genfortolke både de anvendte læremidler og den gældende læreplan. Det styrende i modellens logik er ønsket om at understøtte den selvstændige og også gerne kreative fortolkning og brug af statens læreplaner og skolens læremidler. Ved at forbinde læreplaner og læremidler på denne måde får man som lærer et godt grundlag for at forholde sig kritisk til sin egen praksis og udvikle den. Cirkelmodellen er i udgangspunktet almen, og den kan anvendes både med og uden et eksplicit læremiddelfokus. Læremiddeldiskussionen viser sig imidlertid uundgåeligt, når årsplanen skal konkretiseres og undervisningsplanen skal realiseres. Der er derfor indsat nogle begreber i parentes i modellens forskellige faser, begreber, der siger noget om, hvilken status læremidler har undervejs i den bevægelse, som modellen beskriver. Først sker der i forbindelse med omsætningen af Fælles Mål til egne årsplaner en redidaktisering af de anvendte læremidler, som anskues både i lyset af de fælles mål for faget og ens egne undervisningsmål. Dernæst organiseres disse læremidler i undervisningsplanen og bruges i selve undervisningen. Efter undervisningens gennemførelse er vurderingen af de anvendte læremidler et uomgængeligt element i evalueringen af undervisningen, og man er her i realiteten i gang med at redidaktisere læremidlerne i lyset af brugen af dem. Skeletter og levende børn på Zoologisk Museum DIDAKTIK PÅ BYENS Skole SIDE 21 AF 38

22 Årsplansskabelon Årsplansskabelonen indeholder en række enkle didaktiske kategorier og spørgsmål, som alle kan og skal differentieres: 1 Mål (og formål): Hvad vil jeg med undervisningen i forhold til elevernes dannelse, kundskaber og færdigheder? Hvordan begrunder jeg de mål, jeg sætter for undervisningen? - Mål er et udtryk for, hvad man selv vil med sin undervisning - Mål skal være så konkrete, at de kan relateres til det indhold, der arbejdes med - Mål skal være målbare, fordi de udgør grundlaget for at evaluere undervisningen - Mål skal kunne begrundes i et formål: Hvorfor vil jeg det, jeg vil? Dette skal gerne afspejle både Fælles Mål og skolens værdier og er et anliggende for et fagteam. 2 Indhold: Hvilke emner og problemer skal vi arbejde med i løbet af året? a) Overordnet indhold b) Underordnet indhold c) Specificeret indhold 3 Samarbejde med andre fag: Hvordan og hvornår hhv. inddrages og samarbejdes der med andre fag og kolleger? a) Samtidighed når fagene arbejder med det samme eller noget sammenligneligt samtidigt b) Sammenhæng når der på tværs af tid er sammenhænge mellem fag, som lærerne bruger c) Samspil når fagene spiller aktivt sammen inden for en fælles ramme 4 Aktiviteter: Hvad gør eleverne og hvad gør jeg for at rammesætte og understøtte det, de skal gøre? a) Input i form af oplæg og skriftlig instruktion b) Opgaver forskellige typer af opgaver, som skal løses individuelt, parvis, i grupper eller i fællesskab c) Respons løbende feedback på elevernes delresultater og slutprodukter 5 Differentiering: Hvordan sikrer jeg mig, at så mange elever som muligt så vidt muligt bliver stimuleret og udfordret? Hvordan differentierer og varierer jeg indhold og aktiviteter i forhold til? a) De stærke elever b) Mellemgruppen c) De svagere elever 6 Forventninger: Hvad fordrer denne måde at arbejde med faget på af mig og eleverne og af hjemmet? a) Egne forventninger b) Forventninger til eleverne c) Forventninger til forældrene DIDAKTIK PÅ BYENS Skole SIDE 22 AF 38

23 7 Evaluering: Hvordan vurderer jeg både løbende og ved halvårets/årets afslutning undervisningen og dens læringsresultater? a) Fælles Mål (graden af trinmålsrealisering) b) Mine mål (selvevaluering) c) Elevernes mål (elevplaner) 8 Læremidler: Hvilke læremidler bruger jeg, og hvad supplerer jeg disse læremidler med for at kunne indfri mine mål, dække mine emner/kvalificere mine problemer, samarbejde med og inddrage andre fag og organisere min undervisning på faglig forsvarlig og differentieret vis? d) Opgaver forskellige typer af opgaver, som skal løses individuelt, parvis, i grupper eller i fællesskab e) Respons løbende feedback på elevernes delresultater og slutprodukter Udforskning af spejleffekter på Experimentarium Afprøvning af massefylden for varm luft DIDAKTIK PÅ BYENS Skole SIDE 23 AF 38

24 Kapitel 4 Forholdet mellem årsplaner og elevplaner Udgangspunktet for at arbejde med elevplaner er: at understøtte elevens videre udvikling i arbejdet med faget at evaluere eleven formelt ift. trinmål og periodemål Når man skal udarbejde elevplaner, vil man opdage, at man ikke kan omsætte direkte fra Fælles Mål. Heller ikke Trinmål for de enkelte fag kan i denne sammenhæng bruges med større held. Man er nødt til at tage udgangspunkt i de graduerede trinmål og på samme tid knække trinmålene. Gradueringen af trinmålene indebærer, at man udpeger det indhold, man konkret arbejder med på et klassetrin samtidig med at man også siger noget om, hvordan man arbejder med det. Den graduerede trinmålsbeskrivelse indeholder en beskrivelse af progressionen mellem fx 1. og 2. klassetrin i et givent fag. Der er altså, for trinmåls vedkommende, tale om en status over læring ift. klasse, alder, motivation og sidste års læring. Når man knækker trinmålene, så omsætter man disse til elevsprog. De knækkede trinmål skal besvare spørgsmålene: Hvad skal jeg lære? Hvordan skal jeg bære mig ad med at lære det? Hvad er tegn på, at jeg har lært det? Hvorfor skal jeg lære det? De knækkede trinmål beskriver en bevægelse, men beskrivelsen vil aldrig kunne forstås lineært, snarere som et stillads, hvor bevægelsen kan gå i flere forskellige retninger. Der er mange måder at komme i mål på! DIDAKTIK PÅ BYENS Skole SIDE 24 AF 38

25 Eksempel på trinmål efter 3. klasse for faget kristendomskundskab, knækket og gradueret Keld Skovmands model: Bibelske fortællinger Trinmål efter 3. klasse (knækket) Trinmål efter 1. klasse (gradueret) Kende til centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente Kende til centrale bibelske fortællinger Tale med om indholdet af de bibelske fortællinger Gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis Samtale om fortællingernes indhold Gengive fortællingerne på forskellig vis Fx Skabelsesberetningen og historien om Adam og Eva (1 Mos 1-3), Jesu dåb (Mark 1) og nadverens indstiftelse Deltage i klasse- og gruppesamtaler Fx gengive fortællingerne i skrift og tegninger samt i drama Kristendommens historie Trinmål efter 3. klasse (knækket) Trinmål efter 1. klasse (gradueret) Samtale om, hvad kirke og kristendom er Samtale om kirke og kristendom Fx kristendommens grundlæggelse Samtale om udvalgte grundbegreber i kristendommen Kende til udvalgte symboler og ritualer samt synge og samtale om salmer og sange Samtale om kristne grundbegreber Kende til udvalgte symboler og ritualer samt synge og tale om salmer Fx skabelse, synd, frelse(r), Helligånd Fx vand, dåb, nadver, brød og vin Livsfilosofi og etik Trinmål efter 3. klasse (knækket) Trinmål efter 1. klasse (gradueret) Tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog Udtrykke sig om tilværelsesspørgsmål med enkle faglige og religiøse begreber Fx Hvem skal vi hjælpe? Samtale om og forholde sig til normer for samvær Give udtryk for en begyndende bevidsthed om, at mennesker lever og opfatter verden forskelligt afhængigt af deres kultur og religion Diskutere forskellige måder at behandle hinanden på Udtrykke sig om forskellige livssyn Fx samtale om, hvordan og hvornår vi hjælper hinanden Fx samtale om opfattelsen af hjælp og synet på godt og ondt inden for kristendommen og islam Periode- og dannelsesmål Periodemålene er afledt af lærerens årsplan og er et udtryk for den plan, som læreren bruger som udgangspunkt for sit arbejde i en klasse i en given periode. Man kan også sige, at periodemålene er de graduerede trinmål for en periode. Det er med udgangspunkt i lærerens periodemål, at eleven kan opstille sine læringsmål. Det begrundede indholdsvalg går altid forud for legitimeringen af planen i Fælles Mål og det begrundede indholdsvalg kan ikke udledes af Fælles Mål. Periodemålene er afledt af lærerens DIDAKTIK PÅ BYENS Skole SIDE 25 AF 38

26 årsplan og er et udtryk for den plan, som læreren bruger som udgangspunkt for sit arbejde i en klasse i en given periode. Periodemålene er udgangspunkt for lærerens periodeplan, hvoraf det fremgår, hvornår, hvordan og hvorfor der arbejdes med hvad. Det er vigtigt her at have en systematik, der er ensartet, enkel og overskuelig. Fokus for systematikken er besvarelsen af fem grundlæggende spørgsmål ift. undervisningen. hvornår? hvad? hvorfor? hvordan? og hvad så? Hvis sådan en systematik skal have informationsværdi, kræver det at periodemålet indledes med en kort præsentation, hvor man forklarer, hvad man vil med sit forløb. Det begrundede indholdsvalg går altid forud for legitimeringen af planen i Fælles Mål og det begrundede indholdsvalg kan ikke udledes af Fælles Mål. Periodemålene er afledt af lærerens årsplan og er et udtryk for den plan, som læreren bruger som udgangspunkt for sit arbejde i en klasse i en given periode. Dannelsesmål indgår ikke som sidste led i arbejdet med mål, hvad placeringen her kunne lede tanken til at tro. Dannelsesmålene er altid en del af såvel fagbeskrivelse som trinbeskrivelse, idet vi jo ikke underviser til/ kvalificerer til ingenting. Derfor skal man tænke dannelse med i al planlægning, og stille sig selv spørgsmålene: Hvorledes kan jeg arbejde med: Nysgerrig udvikling Anerkendende dialog Tolerante fællesskaber Hvad kan jeg opfatte som tegn på, at vi har arbejdet nysgerrigt udviklende, med en anerkendende dialog og i et tolerant fællesskab? Dannelsesmålene bør både have et abstrakt mindre målbart element og et konkret målbart: når eleverne arbejder nysgerrigt udviklende i dansk grammatik, så ser jeg ved nysgerrig udvikling ift. tegnsætning og ledanalyse i dansk på 5. klassetrin, forstår jeg Der findes mange måder at lære på. Valget afhænger dels af mål og metode, men det afhænger også af refleksioner ift. hvorledes enkeltindividet skal kunne gebærde sig sammen med andre i en læringssituation og hvilken selvindsigt den enkelte elev og lærer har ift. læring og undervisning. DIDAKTIK PÅ BYENS Skole SIDE 26 AF 38

27 Elevens læringsmål Elevens individuelle læringsmål afviger fra periodemålene, fordi elevens egne læringsmål afhænger af elevens nærmeste udviklingszone, dvs. at de individuelle mål tager afsæt i eleven. Det betyder, at de individuelle elevmål skal indeholde rum for valg af forskellig arbejdsformer, der afsluttes med et produkt. Produktet er det objektive grundlag for lærerens evaluering, og det er ligeledes en del af grundlaget for elevens egen evaluering. Læreren har med baggrund i sine opstillede periodemål omsat dette til realistiske, letforståelige og opnåelige periodemål for klassen. Det er vigtigt, at målene, som klassen præsenteres for, udtrykker en positiv forventning til det kommende arbejde. Elevens individuelle læringsmål skal besvare følgende spørgsmål: Hvad skal eleven nå i en periode? Hvordan og ved hjælp af hvilke midler? Hvad er tegn på, at målene er opfyldt? Hvor er eleven på vej hen? Det er vigtigt, at målene er konkrete og beskriver, hvorledes eleverne kan måle, at de har nået målene: Vi skal lære at arbejde med X, fordi: Her angives fem gode grunde til at arbejde med faget og emnet. Disse begrundelser kan vælges sammen med eleverne. I begrundelserne skal indgå faget og eleven ift. samfundet og en procesundersøgelse: Hvad fandt vi ud af undervejs? I klassens mål skal der også være et svar på nytteværdien af det faglige arbejde: Hvad kan min viden nu bruges til? Når periodemålene introduceres af læreren, arbejder eleverne med at sætte deres egne individuelle læringsmål for en given periode. Eleven kan kun sætte sine egne læringsmål, hvis læreren har forklaret og afgrænset periodens fagmål før arbejdet begynder. Hensigten med dette er, at eleven har konkret fokus på sit eget potentiale og dermed også udvikler metakognitive strategier. Klassens periodemål kan evt. hænges op i klassen. DIDAKTIK PÅ BYENS Skole SIDE 27 AF 38

28 Evaluering Formålet med evaluering er at vejlede den enkelte elev og starte den videre planlægning af undervisningens indhold og dokumentation. Man skelner mellem en summativ og en formativ evalueringsform. Summativ evaluering Her er blikket rettet bagud. Den summative evaluering kræver en systematik, en opsamling af det evaluerede, også fra tidligere år. Den summative evaluering er lærerens værktøj. Formålet med den summative evaluering er dels at tilrettelægge den videre undervisning med baggrund i de opnåede resultater, dels at forholde disse resultater til den overordnede ramme for trin og fag som dokumentation. Et eksempel på en summativ evaluering er de nationale test. Teamet udarbejder i fællesskab et opsamlingsark, der kan anvendes til den summative evaluering, og de beslutter derefter, hvornår der skal evalueres summativt i løbet af et skoleår. Den summative evaluering dokumenterer progressionen i elevens læring. Den enkelte lærer opbevarer opsamlingsark, tests samt andet materiale til brug for dokumentationen for eksempel i forbindelse med skole- hjem samtalen (Se fx bilag 3). DIDAKTIK PÅ BYENS Skole SIDE 28 AF 38

29 Elevplan Elevplanen kan betragtes som et formativt elev- evalueringsværktøj. Elevplanen er tredelt (Se bilag 4): Elevens samlemappe til alle skriftlige arbejder Elevens portfolio: en mappe der er systematisk opbygget ift. dokumentation for progression, hvor eleven vælger det/ de bedste arbejder ud fra hver periode og sætter dem i portfolioen med en begrundelse for valget. Man kunne forestille sig, at det konkret kunne være en adgangsbillet hvorpå valget er motiveret af eleven. Denne motivering sker naturligvis ift. de opstillede mål, elevens læringsmål, der ligeledes opbevares i portfolioen. Lærerens mappe, hvori elevernes læringsmål opbevares, evt. en procesbeskrivelse af undervisningen samt opsamlingsark og tests til brug for den summative evaluering. ( Ulla Sjørup, Dafolo). Udover at være et metarefleksivt redskab for eleven, fungerer elevplanen også som et dialogværktøj mellem skole og hjem. Elevplanen fungerer som understøtning i form af et produkt og som en objektiv forankring, som gør det muligt at tale om undervisningens det : Hvordan ser jeg barnet? Hvordan møder barnet undervisningen? Årsplan Periodeplan Elevplan og elevens mål Nærmeste udviklingszone Det, der er lavet i den forløbne periode Hvad skal jeg(læreren) gøre? Hvad skal eleven gøre? Hvad kan forældrene gøre? Mål og aftaler for den kommende periode Evalueringskulturen på Byens Skole følges således af elevplanen. Formativ evaluering Når man evaluerer formativt, rettes blikket fremad. Formålet med den formative evaluering er at udvikle elevens evne til at reflektere metakognitivt dvs. reflektere over egen læring/ læringsprofil, progression og næste udviklingszone - hvor er jeg på vej hen? Hvor kan eleven selv arbejde med det faglige stof? Hvorledes kan eleven arbejde med det faglige stof med hjælp fra læreren? For lærerens vedkommende er formålet med den formative evaluering løbende at kunne tilpasse undervisningen til klassen og eleven. Den formative evaluering foregår parallelt med undervisningen som en dialektisk proces. Ofte har den form af den processuelle beskrivelse, DIDAKTIK PÅ BYENS Skole SIDE 29 AF 38

30 som læreren gør sig efter endt undervisning ift. hvad der lykkedes, og hvad der ikke lykkedes så godt. Den formative evalueringsproces lægger op til, at evaluering sker parallelt med undervisningen, og det vigtige er at være opmærksom på, at ikke alle elevarbejder skal evalueres, det vil give læreren en enorm viden om hver enkelt elev, som det vil være vanskeligt at bruge relevant, hvorfor en sådan proces ofte afgår ved døden ganske hurtigt. Det er nødvendigt at lægge en plan for, hvornår man evaluerer, samt hvilke arbejder der skal indgå i evalueringen. Hvis man evaluerer på baggrund af en evalueringsplan, så vil man opdage, at evalueringen er tiden, man bruger, værd. DIDAKTIK PÅ BYENS Skole SIDE 30 AF 38

31 Bilag 1: Fagbeskrivelsesskabelon 1 Udlægningen af fagets formål 2 Faget og skolens værdier 3 Fagets rolle i forhold til skolens øvrige fag/fagområder 4 Den overordnede progression i arbejdet med faget DIDAKTIK PÅ BYENS Skole SIDE 31 AF 38

32 Bilag 2: Trinbeskrivelsesskabelon A 1 Udlægningen af trinmålene 2 Trinnet og skolens værdier 3 Samarbejde med skolens øvrige fag/fagområder 4 Arbejdet på mellemtrinnet set i relation til undervisningen i indskolingen og i overbygningen DIDAKTIK PÅ BYENS Skole SIDE 32 AF 38

33 Bilag 2: Trinbeskrivelsesskabelon B 1 Udlægningen af trin- og slutmål 2 Trinnet og skolens værdier 3 Samarbejde med skolens øvrige fag/fagområder 4 Arbejdet i overbygningen set i relation til undervisningen på mellemtrinnet DIDAKTIK PÅ BYENS Skole SIDE 33 AF 38

34 Bilag 3: MT-opsamlingsark for dansk Klasse Dato Skoleår Dansk læsning Oplæsning Niveau i frilæsningsbøger Læsehastighed Opslag i ordbog og leksikon Kan referere en læst tekst Gennemfører aftalt læsning Går på biblioteket Usikker/ på vej/ sikker Lette, mellemsvære, svære Langsom / normal / hurtig / for hurtig Kan ikke / kan Kan ikke / svært / delvis / godt Aldrig / nogle gange / fint Aldrig / nogle gange / fint Klasselærer: Dansk skriftligt Kan lave indledning, handling + afslutning Får gode ideer til opgaver Tekstmængde Overholder genre og tid Varieret sprog Stavning Tegnsætning SOS: Store og små bogstaver Håndskrift Computer (efter 5. klasse) Afleverer til tiden Udvalgte fokuspunkter ½ år Mundtlig dansk Deltagelse Formuleringsevne Aktiv lytning Klar og tydelig tale Udvikling: Fokus: Aldrig / nogle gange / altid For lidt, tilpas / for meget Sjældent / godt på vej / godt Svag, rimelig, god, meget god Punktum, spørgsmålstegn, anførselstegn, udråbstegn, komma Blander SOS, efter punktum, ved egennavne Svag, rimelig, begyndende sammenbunden, altid sammenbunden God skrift, dobbelt linjeafstand, pæn layout, aflevere på mail Altid / Som regel Aldrig / sjældent / nogle gange / Ofte Svag / begyndende / god / meget god Svag / begyndende / god / meget god Klar og tydelig stemme DIDAKTIK PÅ BYENS Skole SIDE 34 AF 38

35 Bilag 4: MT-opsamlingsark for dansk Elevplan, eksempel DATA Hvis du udfylder dokumentet på pc, så brug insert-knappen i alle rubrikker Navn Klasse Klasselærer MINE STYRKER OG INTERESSER I SKOLEN ELEVENS ARK Mine læringsmål Målet for faget dansk Elevens mål, dansk Periode Målene for denne periodes undervisning er, at jeg arbejder frem mod at: Ex. 1. Tale sikkert og varieret 2. Lytte aktivt 3. Læse sikkert og med passende hastighed 4. Fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mind map, referat, resume og notater. 5. Bruge nyt afsnit og sætte tegn i egne tekster 6. Designe egne tekster, så de bliver indbydende Egne læringsmål for denne periode er: Hvad kan jeg nu? Hvad vil jeg? Hvordan når jeg dette? Hvordan kan jeg se, at det er lykkedes? Hvad skal det bruges til? Hvad kan jeg allerede delvist? Hvad er mit næste skridt? DIDAKTIK PÅ BYENS Skole SIDE 35 AF 38

36 LÆRERENS ARK DANSK Periodens læringsmål Målet for faget dansk Periode Målene for denne periodes undervisning er, at jeg arbejder frem mod at: Ex. 1. Tale sikkert og varieret 2. Lytte aktivt 3. Læse sikkert og med passende hastighed 4. Fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mind map, referat, resume og notater. 5. Bruge nyt afsnit og sætte tegn i egne tekster 6. Designe egne tekster, så de bliver indbydende Status på elevens egne faglige læringsmål Vurderingen ses i forhold til klassens mål for fagligt indhold og valgte arbejdsmetoder Vurdering i forhold til mål, der blev skrevet ind og prioriteret i den forudgående elevplan 1. Hvordan ser jeg barnet/ hvordan møder barnet undervisningen 2. Periodeplan 3. Elevplan og læringsmål 4. Nærmeste udviklingszone 5. Det, der er arbejdet med i den forløbne periode samt resultatet. 6. Hvad skal jeg( læreren) gøre? 7. Hvad skal eleven gøre? 8. Hvad skal forældrene gøre? 9. Mål og aftaler for den kommende periode DIDAKTIK PÅ BYENS Skole SIDE 36 AF 38

37 Bilag 5: Eksempel på aktuel elevplan på MT Elevplan for "Børge" Klasse 6. X Dato Marts/april 2010 Skoleår 2010/11 Dansk læsning Læsehastighed Læsehastighed udvikling (enheder per minut) Læseniveau v. frilæsning Kan referere en læst tekst Gennemfører aftalt læsning Dansk skriftligt Kan lave indledning, handling + afslutning Langsom / normal / Hurtig / for hurtig Tilbagegang / Samme niveau / Fremgang enh. per minut Lette / Mellemsvære / Svære Kan ikke / Svært / Delvis / Rimeligt / Godt Aldrig / Nogle gange / Fint (Altid) Klasselærer Ole Morten Nygård Udvikling: Børge har haft en stor udvikling i sine skriftlige produkter. Han afleverer altid opgaver til den bedste karakter, kan lave interview, skrive essay, skrive fiktive historier osv. Hans opgaver er altid personlige, gennemarbejdede og afsluttede ordentligt. Aldrig / Nogle gange / Altid For lidt / Tilpas / for meget Altid meget flot tekstmængde Aldrig / nogle gange / Altid Sjældent / godt på vej / godt / Meget godt Dårlig / Svag / Rimelig / God / Meget god Får gode ideer til opgaver Tekstmængde Overholder genre og tid Varieret sprog Stavning Tegnsætning Punktum / Spørgsmålstegn / Anførselstegn / Komma (næsten perfekt nu) SOS: Store og små bogstaver Blander SOS / Har SOS efter punktum / Har SOS ved start / Har SOS ved egennavne Håndskrift Håndskriftsudvikling Computer (efter 5. klasse) Afleverer til tiden Udvalgte fokuspunkter ½ år Svag / Rimelig, Begyndende sammenbunden / Kan sammenbunden godt / Altid sammenbunden Børge havde tidligt en flot sammenbunden håndskrift, og de sidste afrundinger af den har han gennemført flot. Hans skrift er nu personlig, selvstændig og tydelig at læse for alle, og han har stor skrivehastighed. God typografi / 1½ linje afstand / Pæn layout (altid) / kan aflevere på mail Aldrig / Sjældent / Som regel / Altid Mundtlig dansk Deltagelse Formuleringsevne Stiller spørgsmål i timerne Klar og tydelig tale Aldrig / Sjældent / Nogle gange / Ofte Svag / Begyndende / God / Meget god Aldrig / Sjældent / Nogle gange / Ofte Dårlig / Svag / Godt på vej / God udtale Social Børge er stadig på hjemmebane i klassen, har det fint med at Kristoffer er kommet ind i klassen (som han hjalp flot ind), og han kan sagtens klare at andre drenge har andre interesser end han har. Han spiller fodbold godt i frikvartererne og er god til at deltage i debatterne på klassemødet. Han kan samarbejde med mange og er ikke bange for udfordringer. Grundstemning: Tryg og harmonisk DIDAKTIK PÅ BYENS Skole SIDE 37 AF 38

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Historisk dokumenteret oversigt over sprog og undervisningssprog Lov/forordning Sprogfag Undervisningssprog 1905 11Grønlandsk 5 b: Uddannede

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Indhold 1 Fælles Mål 4 2 Et kig ind i den læringsmålstyrede undervisning 8 3 Undervisningens

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Evaluering af dansk efter 2. klasse.

Evaluering af dansk efter 2. klasse. EVALUERING AF DE HUMANISTISKE FAG Efteråret 2012 DANSK, ENGELSK, TYSK, HISTORIE, KRISTENDOM, SAMFUNDSFAG og FORTÆLLING Evaluering af ovenstående fag er foretaget i efteråret 2012, dels som fælles evaluering

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2013-14

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2013-14 Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 2. Opsamling efter lærer-lockout i foråret 2013 side 5 3. Projektugefokus side 5 4. Skolerejser side 5 5. Plan for

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Indskolingen har i år fået et 30 tablets til rådighed, som vi også i 2.a vil benytte i undervisningen

Indskolingen har i år fået et 30 tablets til rådighed, som vi også i 2.a vil benytte i undervisningen Årsplan for 2.a Tingagerskolen 2013/2014 LK JS og DG Overordnede mål for 2.a: Det skal være trygt og rart at gå i skole. Vi ønsker at bevare elevernes naturlige nysgerrighed og styrke deres evne til at

Læs mere

Engelsk på Eggeslevmagle Skole

Engelsk på Eggeslevmagle Skole Engelsk på Eggeslevmagle Skole Fra skoleåret 2012/13 undervises elever i faget engelsk også på 1.og 2. klassetrin. Indholdsfortegnelse Engelsk på Eggeslevmagle Skole... 3 Formål for faget engelsk (www.uvm.dk)...

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder.

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Der arbejdes med at stimulere læse- og skrivelyst og oparbejde gode

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

10. Klasse. Evaluering januar 2013

10. Klasse. Evaluering januar 2013 0. Klasse Evaluering januar 0 Diagramforklaring: Diagrammet efter hvert fag fortæller om karakterspredningen. : Karakteren : Karakteren 0 : Karakteren 7 Dansk: : Karakteren : Karakteren 0 6: Karakteren

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa 2011 Kristendomskundskab Fjordskolen Kristendomskundskab Om faget Ifølge Folkeskoleloven 5 stk. 2 omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole kristendomskundskab for alle elever på 1. til 9. klassetrin

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 1 Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 Børnehaveklasseledere : Berit Albeck og Anette Sørensen. 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Emne oversigt---------------------------------------------------------------------------s

Læs mere

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012 Basis 22 elever - 15 piger og 7 drenge. Ugentligt 2 lektioner i historie, 4. lektion om tirsdagen og 5. lektion torsdagen. IT i undervisningen Nedenstående er delvist en integreret del af historieundervisningen.

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Introduktion Den nye folkeskolereform stiller skarpt fokus på målstyret undervisning og læring. På Undervisningsministeriets hjemmeside kan du

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune INDLEDNING I takt med at samfundet i stadig stigende grad bliver internationaliseret, stiger behovet for at sætte fokus på internationalisering

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer.

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer. Hvordan nu med it? Hanne Wacher Kjærgaard, lektor i engelsk ved Læreruddannelsen i Århus og programkoordinator i CELM VIAs videncenter for e-læring og medier I forbindelse med de ventede Fælles Mål for

Læs mere