Vismændenes plan er uambitiøs

Transkript

1 Tema: 18 virksomheder har fået regionale initiativpriser > 7 10 Chance for balance Fire ud af ti kommuner får lavere serviceudgifter frem mod 2015, viser DI-undersøgelse. > side 3 Bøvl i byggesager Nyt kommunalt byggereglement skal skabe mere gennemsigtighed om byggesagsgebyrer > side 4 Selskabsret i superligaen Alf Duch-Pedersen står i spidsen for en kæmpe modernisering af selskabsretten. > side 12 Vismændene med prof. Peter Birch Sørensen i spidsen præsenterede i sidste uge deres fremtidsudsigter for dansk økonomi. De spår recession i to år og havde tre skatte-modeller med. //POLFOTO Vismændenes plan er uambitiøs Nummer December 2008 DI Business online: di.dk/dibusiness DI Business DI 1787 København V Telefon , Fax , di.dk De økonomiske vismænd præsenterede i sidste uge deres redegørelse for dansk økonomi. DI kalder deres skatte-forslag for "uambitiøs" og får medhold fra vismændene. Martin Flink maf@di.dk Lars Ole Løcke laol@di.dk De økonomiske vismænd har lanceret tre nye forslag til en skattereform og har på forhånd ønsket at tage hele det politiske spektrum i ed. Resultatet er en skatteplan, der skal give flere hænder til arbejdsmarked uden at rokke væsentligt ved fordelingspolitikken. Men samtidig også en skattereform, der går på kompromis med netop tilskyndelsen til at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet. Med vismændenes egne ord er deres ene forslag "uambitiøst" og de indikerede samtidigt, at de to andre forslag var "politisk afbalancerede" - altså ikke noget, der for alvor ville skabe den nødvendige effekt på det trængte arbejdsmarked. Dilemmaet står mellem ønsket om størst mulig effekt på arbejdsudbud, hvilket analyserne ensidigt peger på, at lettelser i topskatten giver, og ønsket om, at der skal være en rimelig fordeling mellem de skattelettelser, man giver. Her vil det så være beskæftigelsesfradraget. Det er ingen kunst at fremlægge et skatteudspil, der viser overskud og øger arbejdsudbuddet, hvis ikke vi skal have et fordelingshensyn ind over. Men det er bare ikke politisk relevant, siger overvismand Peter Birch Sørensen. I stedet blev det til tre forslag om, hvordan man skabe et højere arbejdsudbud ved at omlægge skattesystemet ud fra, om det skal koste 15, 20 eller 25 mia. kr. Selv om alle vismændenes forslag indeholder både lavere topskat og højere beskæftigelsesfradrag, var rådets medlemmer, der tæller bl.a. LO, DA og DI, ifølge Peter Birch Sørensen enige i, at topskatten skal prioriteres. Der var en bred forståelse for, at lettelser i topskatten er rimeligt og fornuftigt at få med i en skattereform," sagde overvismanden. Politisk mod efterlyses Viceadm. direktør i DI, Ole Krog, har meget svært ved at se, hvorfor vismændene som et politisk uafhængigt organ på den måde balancerer mellem viden og politik. For på den ene side mener vismændene, at en lettelse af topskatten er det klart bedste sted at løse problemet, men samtidigt har de i den grad lagt bånd på sig selv med deres forslag. I den nuværende situation undrer det mig, at vismændene i den grad forsøger at gætte på, hvad der er politisk opportunt. Jeg er ganske overbevist om, at de meget høje kompetencer, der er hos formandskabet, også omfatter evnen til at forudsige, hvad Folketinget vil beslutte. Men det ville klæde vismandsinstitutionen at overlade den politiske afvejning til netop politikerne, siger Ole Krog. Få alle fordelene allerede i år med Pension For Selvstændige Læs mere på pfs@pfs.dk eller tlf

2 DI Business 1. December AMU-system bliver digitaliseret i 2010 Inden for voksen- og efteruddannelsesområdet betyder finanslovaftaler, at der skal gennemføres en digitalisering på det erhvervsrettede uddannelsesområde med virkning fra 1. januar Det har længe været et stort ønske fra DI's medlemmer, og DI ser frem til, at der etableres en løsning, som kommer brugerne til gode. Tilmelding til amu-kurser samt ansøgning om VEU-godtgørelse vil blive digitaliseret. Udgangspunktet for digitaliseringen er at skabe en mere effektiv administration på uddannelsesinstitutionerne. //Colourbox Leder Danmark på forkant Danmark har taget forskud på EU's fælles redningsaktion for den trængte europæiske økonomi. Kommissionen har fremlagt sit oplæg til næste uges møde mellem EU's stats- og regeringschefer. Udspillet lægger op til, at EU-landene lemper deres økonomiske politik næste år i et omfang svarende til godt en pct. af bruttonationalproduktet. For Danmarks vedkommende vedtager Folketinget i denne uge en lempelig finanslov, der stimulerer dansk økonomi i Det er vores bedste vurdering, at der lige nu ikke er brug for yderligere lempelser, selv om ledigheden stiger de kommende kvartaler. Men vi har bemærket, at regeringen klogeligt følger udviklingen tæt. Ole Krog Viceadm. direktør Det politiske kunststykke bliver, at EU-landene får sat mere gang i økonomien uden at bryde med de fornuftige spilleregler for stabilitet, som det økonomiske og finansielle samarbejde bygger på. Sættes stabiliteten over styr for at mindske effekterne af den økonomiske nedtur her og nu, vil øvelsen vise sig at være skadelig på det længere sigt. Sættes stabiliteten over styr, for at mindske effekterne af den økonomiske nedtur her og nu, vil øvelsen vise sig at være skadelig på det længere sigt. Modulvogntog sætter fart på konkurrencen Det er ikke kun miljøet, der slipper for unødig udslip af CO₂ med indførelsen af de nye modulvogntog fra i mandags. Det vil også være en besparelse for de vognmænd, der investerer i modulvogntog, vurderer DI Transport. For nogle af vores medlemsvirksomheder vil der være kroner at spare hvert år ved at bruge modulvogntog frem for almindelige lastbiler, vurderer direktør Michael Svane i DI Transport. Der er tale om en forsøgsordning over tre år, og den vil blive fulgt tæt af Vejdirektoratet og Færdselsstyrelsen. Kapitalfonde tror på et snarligt opsving De kriseramte markeder vil være helbredt inden sommeren Sådan lyder den optimistiske melding fra toplederne i danske og internationale kapitalfonde. 53 procent af kapitalfondtoplederne tror på, at markedet inden for de kommende 18 måneder vender tilbage til situationen før finanskrisen. Det ventes dog at blive værre endnu, før vendingen kommer. 78 procent mener nemlig, at bunden endnu ikke er nået. Det viser en ny international undersøgelse, som er gennemført af The Economist Intelligence Unit (EIU) på vegne af konsulentvirksomheden Celerant Consulting. Andre EU-lande har større behov for at lempe den økonomiske politik. Her er det værd at hæfte sig ved, at Kommissionens udspil peger på, at lempelserne bør bidrage til at løse de strukturelle problemer på det europæiske arbejdsmarked. Også større investeringer i infrastruktur samt i forskning i klima- og miljøteknologier vil have et fornuftigt langsigtet perspektiv. Fredeligt erhvervsfremstød i Thailand Selv om Thailand gennemlever indre politiske spændinger, forløb det danske erhvervsfremstød i landet uden større problemer. Det asiatiske kongedømme er et stort vækstområde, set i lyset af afmatningen i USA og Europa. Mere end 30 danske virksomheder var i sidste uge i Thailand med det mål for øje at øge handlen med det sydøstasiatiske kongedømme. Og især handel og erhvervsengagement inden for områderne af energi, miljø og klimateknologi. Blandt de 200 danske virksomheder, som allerede har aktiviteter i landet, finder man blandt andre Danfoss, der indtil videre sælger produkter inden for kølesektoren for fødevarer og aircondition. Og virksomheden fra Als var derfor også med i erhvervsdelegationen. di Organisation for erhvervslivet DI 1787 København V T: F: di.dk Det er positivt, at EU med Kommissionens forslag vil bidrage til at genskabe tilliden hos de europæiske forbrugere, virksomheder og investorer. Forslaget har primært sigte på at sætte skub i europæisk økonomi gennem finanspolitikken. Men det er værd at have in mente, at udspillet ikke tager sigte på at løse de problemerne i den finansielle sektor. Det er derfor helt afgørende vigtigt løbende at holde et vågent øje med, hvorvidt at virksomhederne fortsat vil kunne få tilstrækkelig adgang til kapital. DI Business Poul Scheuer, ansvarshavende Rolf Ejlertsen, redaktør. I redaktionen: Finn Georg Bald Jens Fuglsang Edelholt Martin Flink Jonas Schmidt Hansen Gordon Trier Holm Karen M. Jeppesen Lars Ole Løcke René Madsen Anja Glaring Gebert, Nick Nørbo Andersen, layout redaktion@di.dk //Scand-Media Nu har vi 40 ansatte i Thailand. Men vi har ingen produktion. Og omsætningen på cirka 100 millioner kroner om året skulle gerne blive bedre, konstaterede adm. direktør for Danfoss, Niels B. Christiansen. Mandag blev erhvervsfremstødet indledt ved en festmiddag under åben himmel med deltagelse af 300 gæster inklusive Kronprinsparret, udenrigsministeren, Thailands vicestatsminister, de deltagende virksomheder, deres partnere i Thailand samt andre venner af Danmark. DI's adm. direktør Hans Skov Christensen deltog også og udtrykker tilfredshed med fremstødet. Vi har oplevet stor deltagelse og bevågenhed fra vore thailandske partneres side på trods af den politiske uro, fortæller Hans Skov Christensen. /gth 42 numre årligt, bestilles hos DI, Louise Olsen, loo@di.dk T: DI-medlemmer gratis Andre 600 kr. (ekskl. moms) Redaktionen slut 28. november 2008 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Annoncer: DG Media A/S T: , lars.s@dgmedia.dk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Tilmeldt FMK, Fagpressens Medie Kontrol ISSN

3 1. December 2008 DI Business 3! De næste otte år har kommunerne under ét stort set ingen ekstra udgifter. Opdriften i kommunernes økonomi stopper Kommunal økonomi Fire ud af ti kommuner får som følge af befolkningsudviklingen lavere serviceudgifter frem mod Det økonomiske pusterum er en historisk mulighed for en yderligere effektivisering af driften, vurderer DI. Karen M. Jeppesen kmj@di.dk Faldet i børnetallet de kommende år er så kraftigt, at nedgangen i kommunernes udgifter til dagpasning og skoler, stort set opvejer de stigende udgifter til plejehjem og hjemmehjælp. Det viser en ny DI undersøgelse. Der bliver ofte efterladt et indtryk af, at den demografiske udvikling lægger pres på kommunernes økonomi. Sådan er det også på langt sigt, men de næste otte år har kommunerne under ét stort set ingen ekstra udgifter som følge af befolkningsudviklingen, siger viceadm. direktør Ole Krog, DI. Beregningerne viser, at 42 kommuner ud af landets 98 har færre udgifter frem til 2015, mens resten af kommunerne har et øget udgiftspres. Under ét er der en samlet merudgift for kommunerne på blot 200 mio. kr. om Børnetallet falder og det giver kommunerne mulighed for at få økonomien til at hænge bedre sammen trods flere ældre. //Colourbox året. Det skal ses i lyset af, at befolkningsudviklingen hidtil har kostet kommunerne 900 mio.kr. om året. Der skal prioriteres Det handler om prioritering, og her er det vigtigt, at politikerne ikke viger tilbage for at flytte penge fra områder, hvor behovet er faldende, siger Ole Krog. Det er især i yderområderne Vestjylland, Nordjylland og Lolland-Falster, hvor der bliver færre børn og dermed færre udgifter. Men også i Hovedstadsområdet og i kommunerne nord for København bliver presset på de kommunale budgetter lettet. Undersøgelsen ser også på årene efter I de år stiger udgifterne til service igen kraftigere på grund af det stigende antal ældre. Derfor er det nu, der er mulighed for at handle. Enhver effektiviseringsgevinst kan gå ubeskåret til bedre service eller lavere skat, siger Ole Krog og uddyber: Kommunene står med en historisk mulighed for at omlægge driften. Vi kan desuden se frem til næste kommuneaftale, hvor kommunerne ikke har behov for at kræve flere penge, og samtidig får mulighed for at give borgerne en væsentlig bedre service. Presset på kommunernes økonomi er derfor væk, og hvis kommunerne lever op til aftalen med staten, er der oven i købet mulighed for at øge serviceniveauet med et beløb svarende til mindst fem mia. kr. over de kommende år. En klart positiv opgave for de kommunale ledere, der har medvind på servicedelen. Og hvis man tænker nyt, så bør der være muligheder for at hente flere effektiviseringsgevinster ved eksempelvis øget samarbejde mellem det offentlige og det private o g ved udlicitering, siger Ole Krog. W Læs hele undersøgelsen på indsigt.di.dk Dårlige udbud giver dårlig rengøring Rengøring Offentlige udbud på rengøringsområdet udarbejdes på en måde, der dræber innovationen hos leverandørerne og resulterer i alt for meget snavs. Bedre uddannelse og flere offentlig private partnerskaber er en del af løsningen. Karen M. Jeppesen kmj@di.dk Når rengøringspersonalet på landets sygehuse, børnehaver og skoler skubber rengøringsvognen rundt i lokaler og på gange, ved de nøjagtigt, hvad de skal gøre. De ved hvilke borde, senge og skabe, der skal vaskes af, og hvordan det skal ske. For det er nøjagtigt beskrevet af kunden. Men det er en forkert måde at gøre det på og en af årsagerne til den seneste tids kritik af rengøringen på landets sygehuse. Det mener adm. direktør Jan Wilken fra Elite Miljø A/S. Han mener tilgangen bør vendes om. Man bør spørge leverandørerne, hvordan de vil gøre mest muligt rent på det pågældende sted ud fra en hygiejnestandard, kunden sætter. Det vil styrke innovationsevnen og slippe motivationen løs, siger Jan Wilken. Han efterlyser desuden egentlige partnerskaber mellem de offentlige institutioner og de private om rengøringen. Branchedirektør Frank Bill, DI Service, er enig i, at leverandørerne bør inddrages mere i tilrettelæggelsen. De meget snævre rammer udelukker alt initiativ fra leverandørens side, og er alt andet end motiverende for et konstruktivt og innovativt samarbejde, siger Frank Bill. Han understreger, at det ikke handler om en diskussion om rengøring i offentlig eller privat regi, men om, at kravene bliver mere klare. Bedre uddannelse nødvendig Men det er ikke kun et spørgsmål om, at prisen og kravene til rengøringen hænger sammen. Det handler også om, at rengøringsassistenterne er ordentligt klædt på til arbejdet. Det mener Tina Møller Madsen, der er gruppeformand i fagforeningen 3F, der organiserer rengøringspersonalet. Selskaberne vil gerne byde på en ordentlig kontrakt, og vores assistenter vil gerne gøre ordentligt rent. Mange tænker ikke på, at der også ligger en faglig stolthed i rengøringsfaget. Men problemet er, at der ikke er tid nok, og samtidig har mange ikke den fornødne uddannelse, så de ved, hvordan man sikrer et højt hygiejneniveau, siger Tina Møller Madsen. Hun mener, at der bør afsættes flere penge til uddannelse af personalet. Politikerne bør derfor fokusere mere på vigtigheden af, at der er rent på landets sygehuse i stedet for at lade sig styre så meget af omkostningerne, da det presser leverandørerne til at trykke prisen i bund.

4 DI Business 1. December Lettere at få arbejdskraft med synligt CSR Arbejdskraft Virksomheder med et synligt socialt engagement ligger højt på listen over, hvorfor unge vælger en bestemt arbejdsplads, viser en undersøgelse. Og det kan betale sig at bruge CSR i profileringen af virksomheden. Jonas Schmidt Hansen josh@di.dk Køb Dell, red liv står der på Dells hjemmeside, og vidner om en af virksomhedens CSR (Corporate Social Responsibility) aktiviteter. Adm. direktør Stig Jørgensen, Dell, oplever, at medarbejderne vil være med til at gøre en forskel. De har ansvarsfølelse, og den enkelte vil være med til at gøre en forskel. Det er trenden, at man bør have et engagement, og det er ikke et problem at få folk med til at lave CSR-projekter. Tværtimod. Vi fortæller også om vores CSR-aktiviteter til jobsamtaler, for folk spørger ofte til det. Men det er ellers ikke noget, vi reklamerer med, siger han. En rundspørge blandt studerende på humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab, foretaget af konsulentvirksomheden Reputation Institute og rekrutteringsbureauet Moment, viser, at CSR er den tredjevigtigste faktor, når de unge skal vælge arbejdsplads. De unge skulle bedømme 89 virksomheder på 23 parametre, og her er CSR altså en af de ting, den kvalificerede arbejdskraft lægger mest vægt på. Unge tjekker det samfundsmæssige ansvar hos virksomhederne, når de kigger efter job. //Colourbox Kommunikerer ikke nok En DI-rundspørge blandt 600 mindre og mellemstore virksomheder viser, at 35 pct. af de adspurgte ikke fortæller om deres CSR-aktiviteter. Erhvervspolitisk konsulent Peder Søgaard, DI Handel, mener, at virksomhederne bør blive bedre til at kommunikere deres aktiviteter ud. Det er tydeligt, at samfundsansvar udgør en vigtig faktor for folk, når de søger arbejde. Det er vigtigt for mange, at de ikke bare har et ni til fire arbejde, men at man også er med til at gøre en positiv forskel i samfundet. Af samme årsag er CSR en vigtig faktor, når man gerne vil tiltrække især den kvalificerede arbejdskraft, som i højere grad kan vælge og vrage mellem steder, de vil arbejde. Derfor bør virksomhederne tænke over CSR som en vigtig rekrutteringsfaktor, når de skal ansætte nye medarbejdere, fortæller han. Han påpeger, at der er en gevinst at hente, hvis man profilerer sig, frem for at have det uden at fortælle nogen om det. Fordelene ved CSR bliver klart forstærket, når virksomhederne vælger at arbejde strategisk med samfundsansvar. Det vil sige, at virksomheden integrerer CSR, som en del af virksomhedens profil ved f.eks. at lave en formel CSR-politik og have konkrete målsætninger for, hvor langt man er nået, og hvad det er, man arbejder mod fremadrettet, siger Peder Søgaard. W handel.di.dk Mere gennemsigtighed i gebyrer Byggesager Nyt byggereglement skal få kommuner til at opgøre deres byggesagsgebyrer i fem kategorier. Det skal give gennemsigtighed i gebyrerne. DI er positiv, men vil have endnu flere kategorier. Rene Madsen rema@di.dk I fremtiden tvinges kommunerne til at opgøre deres byggesagsgebyrer i fem kategorier alt efter, hvilken type byggesag det handler om. Det fremgår af et nyt bygningsreglement, som netop er sendt i høring. I dag kan kommunen fastsætte gebyrerne ud fra de generelle omkostninger til byggesager lige meget hvor omfattende byggesagen er. Formålet er at skabe gennemsigtighed i priserne og sørge for, at kommunerne ikke tager en meget lav pris for parcelhuse og dækker omkostningerne ved at opkræve en væsentlig højere pris for godkendelse af erhvervsbyggerier. Meningen er, at inden for kategorierne må kommunerne ikke opkræve mere, end de udgifter kommunen har til at behandle den konkrete type byggesag, siger specialkonsulent Susanne Mikkelsen, Erhvervsog byggestyrelsen. En undersøgelse fra DI har vist, at kommunernes byggesagsgebyrer svinger med op til pct. Kommunerne skal altså fastsætte deres gebyrer for forskellige typer af byggeri, så det ikke koster det samme at få godkendt et udhus og en stor lagerbygning. Men Susanne Mikkelsen vil ikke garantere, at det vil betyde lavere gebyrer. Vi har fået foretaget en undersøgelse, der tyder på, at kommunerne ikke tager fuld gebyr for byggesagsbehandlingen. Derfor kan vi ikke af- vise, at kommunerne i visse tilfælde vil sætte gebyret op, siger Susanne Mikkelsen. Skattestoppet bør forhindre prisstigninger Chef for offentlig privat Henrik Friis, DI, er ikke i tvivl om, at det vil betyde lavere byggesagsgebyrer. Han medgiver dog, at der kan være enkelte kommuner, som vil sætte gebyret op. Skattestoppet bør også gælde gebyrer, så jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at det samlet set vil give gebyrstigninger. Jeg tror, at virksomheder i mange kommuner vil opleve lavere gebyrer, fordi man nu kun skal betale omkostningerne inden for byggesagens kategori. Det vil betyde, at man ikke skal betale til godkendelse af andre typer af byggerier, siger Henrik Friis. Han er generelt positiv over for de nye regler og de nye kategorier, som skal gøre priserne mere gennemsigtige. Han havde dog gerne set endnu flere kategorier, som kommunerne opkræver gebyrer efter. Den nye ordning er bedre, end den vi har i dag. Men man burde have lavet flere kategorier, så der var større sammenhæng mellem omkostningerne og gebyrerne. Eksempelvis er lagerhaller og avlsbygninger i samme kategori, men det er ikke det samme at skulle have godkendt en lagerhal og avlsbygning, siger Henrik Friis.»» Fem nye kategorier I fremtiden skal kommunerne opkræve deres byggesagsgebyrer på baggrund af, hvilken type byggerier, der er tale om. De fem kategorier er: 1 Simple konstruktioner som garager, carporte og udhuse. 2 Enfamilieshuse. 3 Ikke kompliceret industri og lagerbebyggelse samt jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger. 4 Andre faste konstruktioner som antenner, master, skiltning, minivindmøller, tribuner og legepladsredskaber. 5 Øvrigt erhvervs- og etagebyggeri, som ikke er omfattet af de øvrige kategorier.

5 1. December 2008 DI Business 5 Skatteoptimering inden årets udgang Deltag i seminar om skat i et turbulent finansielt marked De finansielle markeder har i 2008 udvist store svingninger både hvad angår aktier, obligationer og valuta. Særligt i en sådan periode hvor såvel gevinster som tab kan være betydelige, er det helt afgørende at optimere skatten, så gevinster ikke beskattes unødigt, og der opnås størst mulig skattemæssig værdi af eventuelle tab. Deloitte indbyder derfor til seminar med fokus på at optimere den skattemæssige situation ved gevinst og tab for derved at sikre opmærksomhed på mulighederne for at træffe de nødvendige beslutninger, der optimerer skatten. Seminarerne afholdes: Odense Mandag 8. december kl Tilmelding til Charlotte Hansen. chahansen@deloitte.dk Nykøbing F Mandag 8. december kl Tilmelding til Charlotte Schnack. cschnack@deloitte.dk Århus Tirsdag 9. december kl Tilmelding til Marianne Engholt. mengholt@deloitte.dk Kolding Tirsdag 9. december kl Tilmelding til Lone Secher. secher@deloitte.dk Slagelse Tirsdag 9. december kl Tilmelding til Helene Hasselstrøm. hhasselstroem@deloitte.dk Birkerød Onsdag 10. december kl Tilmelding til Maj-Britt Fjeldsted Nielsen. på mnielsen@deloitte.dk Silkeborg Onsdag 10. december kl Tilmelding til Marianne Rasmussen. mrasmussen@deloitte.dk Aalborg Torsdag 11. december kl Tilmelding til Lilli Larsen. llarsen@deloitte.dk Viborg Torsdag 11. december kl Tilmelding til Lis Jensen. lijensen@deloitte.dk Esbjerg Mandag 15. december kl Tilmelding til Marianne Jensen. marianjensen@deloitte.dk København Tirsdag 16. december kl Tilmelding til Rikke Væversted. rvaeversted@deloitte.dk Tilmelding kan ske på under Events, eller direkte på mailadressen under det enkelte seminar. Der er begrænset deltagerpladser, og tilmelding sker efter først til mølle princippet. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu

6 DI Business 10. november >> Gratis seminar: Kend dit online potentiale! Slaget skal slås online Online markedsføring er et stærkt redskab for virksomheder, der ønsker optimal effekt af deres marketingbudgetter. En topplacering på Google er derfor altafgørende i en tid, hvor det er kunderne, der kommunikerer med virksomhederne og ikke længere kun den anden vej rundt. Den placering kan opnås gennem forskellige tiltag såsom søgemaskineoptimering og Google Adwords, og det kan vi hjælpe dig med! Få en topplacering på Google! Med en Google-optimeret webløsning fra Nybroe får du et ideelt grundlag for at optimere din online markedsføring. Vores løsninger opbygges i et gratis content management system, TYPO3, hvor du kun betaler for design og opsætning. Og med den rette rådgivning og fleksible løsning får du uanede muligheder for at øge værdien af dine budgetkroner. Gratis seminar om Google-optimering Nybroe stiller sine erfaringer med Google-optimerede webløsninger til rådighed med et begrænset antal pladser på seminaret Kend dit online potentiale. Som beslutningstager for markedsføringen i din virksomhed har du mulighed for at deltage på det gratis webseminar på en af flere datoer i december 2008 og januar Tilmeld dig og få en quick-analyse Forud for seminaret tilbyder vi at lave en quick-analyse af dit website. Så tilmeld dig straks og få konkrete idéer til, hvordan du kan øge din synlighed online. Hvis du ikke når at tilmelde dig seminaret, men ønsker en quick-analyse af dit website, så kontakt Tom Nybroe på tlf. nr Læs mere og tilmeld dig seminaret i Google-optimering på Synergi med gennemført designlinie Online markedsføring er blot en af vores mange kompetencer. Nybroe er et full-house bureau med alsidige og kreative kræfter på idé og koncept, web, fotostudie, trykkeri og projektledelse. Og siden fusionen med Rydberg Skilte & Reklame i januar 2008 har vi tilført denne fusionsenergi til vores kunder. Vi sikrer en gennemført designlinie i Cooperate Identity og implementerer nu efter fusionen også de kreative løsninger på skiltning og dekoration af bygninger, udstillinger, firmabiler mv. Vi tænker hele vejen rundt for at sammensætte den helt rette aktivitetsplan for din virksomhed og skaber øget og målbar værdi! Nybroe ApS Tonsbakken Skovlunde Tlf.:

7 1. December 2008 DI Business 7 DI's Initiativpris uddeles en gang om året til en mindre virksomhed, der har skabt grundlag for vækst gennem særligt initiativ og virkelyst inden for afsætning, teknologi, uddannelse eller andre områder over en kortere årrække. Der bliver også lagt vægt på udviklingen i omsætningen (bruttoavancen), egenkapitalen og/eller antal ansatte de seneste år. Den regionale initiativpris blev uddelt i hver af DI's 18 regionalforeninger i løbet af efteråret Prisvinderne fik overrakt et kunstværk og et diplom. De regionale prismodtagere er dermed nominerede til DI's landsdækkende initiativpris, der uddeles i forbindelse med DI s Konference for Mindre og Mellemstore Virksomheder torsdag den 22. januar Her i indstikket bliver de regionale initiativprisvindere præsenteret / gth // Hans Søndergaard DI Thy/Mors Hurup Møbelfabrik A/S: Stort spektrum af sofaer En million forskellige sofaer produceret i Danmark giver Hurup Møbelfabrik A/S DI Thy/Mors Initiativpris 2008 Design din egen sofa og køb den "uden dyre omveje". Det koncept har givet Hurup Møbelfabrik A/S solid indtjening. Møbelmarkedet er præget af benhård konkurrence, men Hurup Møbelfabrik har med nytænkning formået at få flotte vækstrater år efter år. De producerer først møblet, når kunden har besøgt butikken og bestilt sofaen eller bordet, der passer præcist til deres indretningsstil. Møblerne sælges direkte fra fabrikken, og det minimerer den endelige pris. I en tid, hvor møbelproducenter får syet deres møbler i Ukraine eller Kina, går det så godt på Hurup Møbelfabrik, at de er ved at udvide fabrikken til kvadratmeter. DI Vendsyssel Fynbo fra Vendsyssel Tre virksomhedsudvidelser på fire år vidner om, at der er markedspotentiale i marmelade og guf til den gammeldaws vaffelis. Fynbo Foods A/S, med adm. direktør Richard Fynbo i spidsen, vinder DI Vendsyssels Initiativpris I dag producerer Fynbo Foods A/S tons om året og skal snart til at udvide for tredje gang, siden virksomheden blev stiftet i Det er gået stærkt på marmeladefabrikken. Siden 2002 er der blevet ansat 31 medarbejdere på virksomheden. Virksomheden har ry for at producere levnedsmidler af høj kvalitet til en god pris, som har givet bonus hos forbrugerne. Virksomheden har også iført sig den gule førertrøje for at være miljøbevidste og skabe et godt arbejdsmiljø. DI Fyn 3 millioner mursten pr. mand Vedstaarup Teglværk A/S har ry for høj effektivitet og dygtig energiledelse, hvilket viser sig i og med, at 12 mand kan producere 40 millioner mursten om året. Det er lykkes at omdanne det traditionelle teglværk til en global spiller med tyskere, briter og japanere i kundekartoteket. Virksomheden er ikke bare en spiller på det globale marked. Vedstaarup Teglværk A/S har lavet energirigtige løsninger i produktionen. Derfor er værket fremtidssikret til den øgede fokus på energieffektivitet. Adm. direktør Jørgen Strøjer Hansen, gør mere for lokalområdet end at tilføre vækst og arbejdspladser. Ved siden af teglværket har han mange hestekræfter udstillet, bl.a. flere kronebiler og en James Bond bil.

8 DI Business 1. December DI Hovedstaden Succes på et benhårdt marked Bryggeriet Skands A/S er et levende bevis på, at man med idérigdom, innovationslyst og gå-på-mod kan få succes på et benhårdt marked præget af pengestærke internationale koncerner. Bryggeriet Skands A/S blev stiftet i 2003 af brygmester Birthe Skands og hendes mand Morten Skands. Birthe Skands havde i en årrække været brygmester på Carlsberg, men ønskede at få foden under ejet bord. Siden starten har bryggeriet haft stor økonomisk og produktmæssig succes. Bryggeriet Skands har gennem alle år har satset på konstant udvikling af nye spændende øl-typer. Gennemsnitligt er det blevet til fire nye øl hvert eneste år. I år har denne innovationslyst bl.a. resulteret i udviklingen af en ny øl til Det Kongelige Teater kaldet "Tæppefald". DI Bornholm Bryghus med flotte nøgletal Flot vækst giver Svaneke Bryghus A/S DI Bornholms Initiativpris Svaneke Bryghus producerer produkter af en høj og ensartet kvalitet til en konkurrencedygtig pris. Den slags belønner markedet, og det forklarer bryghusets flotte nøgletal. Bryghuset er også fremme i skoene, når det kommer til miljø- og energirigtig produktion. Direktør Tim Kofoed Stender og hans folk har aftaler med flere landsdækkende supermarkedskæder og eksporterer også bryggeriets mange øl. DI Trekantområdet fileter om dagen Fra år 2000 til i dag har Danforel A/S i Vejle seksdoblet deres produktion til 30 tons ørred om dagen svarende til fileter. Fra at være en virksomhed i stampe har Danforel A/S i dag de fleste europæiske lande i deres kundekartotek. Dagen efter fisken fanges i Vejle kan den blive serveret i Verona. Og vokseværket er ikke forbi. Danforel har sammen med søstervirksomheden Vejle Seafood A/S opkøbt det lukkede Danish Crown slagteri i Grindsted. Det er ikke kun fordi, at 95 procent af produktionen ryger til udlandet, at Danforel A/S kan kalde sig en international spiller. 80 procent af medarbejderne er udlændinge fordelt på seks til syv forskellige nationaliteter. DI Sydsjælland Fra vindmøller til seks tons tunge dæk P.K. Jeppesen og Søn A/S i Næstved formår at kombinere stolte traditioner med moderne forretningsdrift. Virksomhedens erfaring går tilbage til P.K. Jeppesen og Søn A/S lavede brugerdreven innovation før det var på alles læber, og deres skræddersyede produkter og høje serviceniveau giver pote. Virksomheden fremstiller specialmaskiner til virksomheder i hele verden. De tumler med alt fra dæk på seks tons til forfinet udstyr til glasværker og porcelænsfabrikker. Virksomhedens specialmaskiner er nøjagtigt tilpasset kunderne, der i øvrigt kan regne med hurtig og effektiv service, hvis der skulle opstå problemer. Det har kunderne ikke bare opdaget i Danmark, for i Kina, Mellemøsten og Europa kan man også finde P.K. Jeppesens produkter. DI Lolland-Falster Studielån førte til millionvirksomhed Et studielån på kroner i 1977 førte til det transporteventyr, der hedder Sax- Trans ApS, og som har 37 ansatte og omsætter for millioner. Sax-Trans har i dag 60 last- og varebiler og har efterhånden opkøbt alle matriklerne på Teglvej, hvor virksomheden har til huse. Sax-Trans har købt Teglvej 1 til 5 i Sakskøbing. Nu arbejder de også på at få etableret en fragtterminal ved motorvejen, der har plads til de nye modulvogntog, der kan laste mere end almindelige lastbiler. De nye biler betyder, at virksomheden kan spare kørte km.