BREXIT: HVAD MED EUROPOL OG SIKKERHED?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BREXIT: HVAD MED EUROPOL OG SIKKERHED?"

Transkript

1 BREXIT: HVAD MED EUROPOL OG SIKKERHED? Kontakt: Vicedirektør, Catharina Sørensen RESUME Brexit-forhandlingerne er mere end frihandel, fisk og fri bevægelighed. Sikkerhed er også på dagsordenen og handler om tunge spørgsmål såsom Storbritanniens tilknytning til politisamarbejdet Europol, udveksling af informationer om forsvundne asylansøgere og deltagelse i fælles forsvarsmissioner. Sikkerhedssamarbejdet har været anset som det nemme område i forhandlingerne, men i disse dage daler forventningen til, om der overhovedet kommer en aftale. I stedet stiger udsigten til, at Storbritannien distancerer sig fra tidligere aftaler for at opnå uafhængighed fra EU s regler, standarder og værdier. Langt fra den nytænkning af forholdet mellem medlemmer og ikke-medlemmer, som den tidligere premierminister Theresa May lagde op til, forventes forhandlingerne på sikkerhedsområdet nu at tage udgangspunkt i EU s eksisterende tredjelandsaftaler. Givetvis vil begge parter arbejde for et så ambitiøst tredjelandsregime som muligt. Det ændrer dog ikke ved, at det kommende sikkerhedspartnerskab ser ud til at blive væsentlig mindre tæt end i dag. Det betyder sandsynligvis adskilte kriminalitetsdatabaser og langsommere informationsudveksling på retsområdet og flere biog minilaterale aftaler mellem Storbritannien og centrale medlemslande på forsvars- og udenrigspolitikken. Med rets- og forsvarsforbehold har Danmark den særlige position selv at være et tredjeland inden for store dele af EU s sikkerhedssamarbejde. Derfor kommer de kommende forhandlinger med to konkrete problemstillinger for Danmark: Vil det lykkes briterne at få flere og bedre aftaler end de særaftaler, Danmark har kunnet indgå? Og vil Storbritannien på forbeholdsområderne fremover være tættere knyttet Tænketanken EUROPA 2020 thinkeuropa.dk

2 til EU end Danmark? Derudover påvirkes et lille medlemsland som Danmark også, hvis fraværet af et tæt sikkerhedspartnerskab mellem EU og Storbritannien fører til flere adhoc-samarbejder uden om EU-traktaterne, hvor der ikke er nogen traktatmæssig garanti for, at små landes interesser bliver hørt. HOVEDKONKLUSIONER: Det kommende sikkerhedspartnerskab mellem EU og Storbritannien har haft lav bevågenhed i medierne, der har fokuseret på handelsforhold. Men udsigten til et tæt sikkerhedssamarbejde er blevet markant mere usikker med premierminister Boris Johnson ved roret. I dag er forventningen, at Storbritannien trækker i land og distancerer sig fra den fælles politiske erklæring, som Theresa May indgik med EU, og som Boris Johnson i lettere revideret form underskrev i oktober Mens EU over for Theresa May-regeringen var nødt til at mane til besindighed ift., hvor tæt sikkerhedssamarbejdet kunne blive, kan EU ikke længere tage for givet, at briterne ønsker at indgå i et sådant samarbejde. Et hårdt Brexit på sikkerhedsområdet vil have betydning for en lang række områder. Det gælder primært ift. de retlige og indre anliggender, hvor Storbritanniens adgang til kriminalitetsdatabaser, tilknytning til politisamarbejdet Europol og mulighed for hurtigt at få udleveret mistænkte personer bl.a. kan blive svækket. På det forsvars- og udenrigspolitiske område kan de umiddelbare konsekvenser af et hårdt Brexit være mindre synlige. Der er nemlig tale om mellemstatsligt samarbejde med færre EU-regler. To af de største udfordringer for sikkerhedspartnerskabet handler om fraværet af den fri bevægelighed i Storbritannien, der er præmissen for flere af EU s samarbejder på området, samt EU s krav om sammenlignelige regler og standarder, f.eks. ift. databeskyttelse. EU vil være nødt til at tage Boris Johnson på ordet og gøre op med sig selv, i hvor høj grad man ønsker en forpligtende sikkerhedsaftale. Her kan enigheden blandt EU27 hurtigt blive udfordret bl.a. ift. dataadgang og forsvarsindustrielt samarbejde. Netop på forsvarsområdet kan Danmark måske opnå fordele ved, at samarbejdet sker udenom EU, hvor Danmark alligevel ikke kan deltage. Brexit har allerede ført til en bilateraliseringstendens på det sikkerhedspolitiske område, med gryende planer om f.eks. en tysk-britisk venskabsaftale og en genoplivning af det fransk-britiske forsvarssamarbejde. Det kan rykke ved balancen mellem små og store lande i Europa. 2

3 Betyder Brexit, at Storbritannien forlader EU s samarbejde om organiseret kriminalitet og terrorisme? Er det slut med smidig adgang til hinandens straffeattester og flypassagerdata, og britisk deltagelse i den europæiske arrestordre? Med et hårdt Brexit er svaret ja. Derfor er det faktisk overraskende, at det kommende sikkerhedspartnerskab har haft relativ lav bevågenhed i debatten. Det kan skyldes, at der på begge sider af den engelske kanal har været fuldstændig enighed om, at samarbejdet bør fortsætte. Borgernes sikkerhed er for vigtig til at afhænge af paragraffer. Men som altid findes djævelen i detaljen. Og hvad vil Boris Johnson egentlig? I næste uge skal udenrigsminister Jeppe Kofod og hans EU-kolleger give mandat til EU's forhandlinger med Storbritannien. Tidligere på måneden udgav Kommissionens chefforhandler Michel Barnier et mandatforslag, hvor Sikkerhed er titlen på ét ud af i alt tre kapitler de to øvrige er økonomiske forhold og generelle anliggender. Sikkerhedskapitlet lægger sig tæt op ad den reviderede politiske erklæring, som EU og Storbritannien underskrev i oktober Det handler om alt fra deltagelse i EU s militære operationer og fælles tilgang til sanktioner, over tilknytning til politisamarbejdet Europol og adgang til kriminalitetsdatabaser, til automatisk udveksling af oplysninger om flypassagerer og fælles registre over straffeattester. De seneste ugers intense drøftelser om mandatudspillet har bekræftet, at EU27 i bemærkelsesværdig grad står sammen om EU s tilgang til sikkerhedspartnerskabet. Indtil videre har der derimod været larmende tavshed fra Johnson-regeringen om britiske sikkerhedspolitiske ønsker. Det står i skarp kontrast til Theresa Mayregeringen, der i en hvidbog fra gav udtryk for, at Brexit stort set ikke skulle betyde Brexit, når det kom til sikkerhed. Johnsons udgangspunkt som leder af en et-parti-regering med en stor valgsejr i ryggen er da også markant anderledes, end May s var. Johnson tolker formentlig sin sejr som udtryk for, at en hård Brexitlinje er succesfuld. I hvert fald udadtil er det afgørende ikke at blive set som en rule-taker. I dag er forventningen, at Storbritannien ombestemmer sig og distancerer sig fra den politiske erklæring. Mens EU over for May var nødt til at mane til besindighed ift., hvor tæt sikkerhedssamarbejdet kunne blive, kan EU i dag end ikke tage for givet, at der kommer et samarbejde. Signalerne fra Storbritannien afslører i hvert 1 The future relationship between the UK and the EU, juli 2018, tilgået 14. februar

4 fald ingen nervøsitet over for det klippekantsscenarie, som et no-deal-resultat (eller sågar en såkaldt Australiensmodel ) udgør. Selvom der kan være en god portions forhandlingstaktik i den britiske tilgang og selvom Storbritannien i princippet helt frem mod december har mulighed for at vende på en tallerken og bede EU om en forlængelse af forhandlingerne vil EU være nødt til at tage Boris Johnson på ordet og gøre op med sig selv, i hvor høj grad man ønsker en forpligtende sikkerhedsaftale. Her kan enigheden blandt EU27 hurtigt blive udfordret. Dette notat ser nærmere på de vigtigste elementer af og udfordringer for sikkerhedspartnerskabet, samt hvad det betyder for Danmark. Storbritannien har brug for EU og omvendt I takt med, at Brexit blev en realitet den 1. februar 2020, er diskussionerne om frihandel, fisk og fri bevægelighed taget til. Man kan ikke fortænke kommentatorer i at opsummere situationen som at det, det nu handler om, er at få en handelsaftale på plads mellem EU og Storbritannien. Lige så vigtig bliver imidlertid en sikkerhedsaftale. Den britiske hvidbog fra juli 2018 viste, at Storbritannien anså et tæt sikkerhedspartnerskab som vigtigt for borgernes sikkerhed. 2 Man var yderst bevidst om, at en tilbagevenden til at afhænge af konventioner fra 1950 erne for udveksling af informationer og kriminelle personer ville være et markant tilbageskridt for kriminalitetsbekæmpelsen og besværliggøre arbejdet for britiske myndigheder. Det var også tydeligt i 2015, hvor briterne valgte at bruge deres opt-in ordning på det EU-retlige område til at tilvælge 35 EU-tiltag på sikkerhedsområdet. Af det materiale, man baserede den beslutning på, samt af hvidbogen og dens referencer, fremgår en lang række konkrete eksempler på, hvordan EU s sikkerhedsredskaber har ført til opklaring af grov kriminalitet, herunder mord, pædofili og narkokriminalitet, samt anholdelse og retsforfølgelse af de skyldige, der ikke kunne have fundet sted uden fælles, automatiserede værktøjer. 3 2 Introduktionen til sikkerhedskapitlet i hvidbogen fremhæver bl.a.: It is necessary to have a single, coherent security partnership between the UK and the EU to address: the roots of terrorism and prevent attacks; identification of terrorists and efforts to bring them to justice; instability in the neighbourhood and work to prevent offering a haven for organised crime; migration challenges affecting Europe; the provision of development funding across the world; and the use of data in a range of contexts. op.cit., s Britisk beslutning fra 2014 om at tilvælge 35 RIA-tiltag: For flere eksempler, se f.eks. også Prüm Business and Implementation Case, Annex I, November 2015, 4

5 Storbritanniens geografiske nærhed, størrelse og kompetencer på det efterretningsmæssige område betyder, at EU også har en klar interesse i et fortsat tæt samarbejde. Storbritannien er Europas eneste medlem af den såkaldte Five Eyes efterretningsalliance med bl.a. USA, og ikke mindst EU s østeuropæiske lande har en geopolitisk interesse i fortsat adgang til britisk efterretningsdata. Gennem årtier har Storbritannien været EU s fremmeste sikkerhedsrådgiver og drivkraften bag arbejdet med at designe flere af de nuværende databaser og værktøjer. Briterne har typisk også været blandt de lande, der har delt mest kriminalitetsdata i databaserne. Begge parter taber, hvis ikke dette samarbejde kan fastholdes og udvikles ikke mindst i en verden, der bliver stadigt mere uforudsigelig. Men den fælles målsætning om et omfattende sikkerhedspartnerskab kolliderer med den famøse præmis om, at Brexit betyder Brexit og dermed handler om, at briterne vil distancere sig fra EU og take back control. EU s sikkerhedssamarbejde eksisterer på baggrund af fælles værdier, regler og standarder, og akkurat som på det handelsmæssige område smuldrer præmissen for samarbejdet, hvis Storbritannien og EU s regler og standarder kommer til at divergere for meget. Ikke mindst Storbritanniens fravalg af princippet om den fri bevægelighed er med til at vanskeliggøre et tæt sikkerhedssamarbejde. F.eks. er hele præmissen bag den store Schengen-sikkerhedsdatabase, SIS II, som den britiske hvidbog beskriver som et afgørende element i bekæmpelsen af ulovlig indvandring og organiseret kriminalitet, 4 at der er fri bevægelighed, medlemslandene i mellem. Hvis man hverken er medlem af Schengen eller en del af den fri bevægelighed, hvad er det så, der skal give Storbritannien og ikke, eksempelvis, USA og andre tredjelande privilegeret dataadgang? Mandatudspillets krav EU s mandatudspil kommer på sikkerhedsområdet med tre generelle krav til Storbritannien: 1. For at sikre et fælles værdigrundlag skal briterne forblive en del af Den Europæiske Menneskerettighedsskonvention, som blev vedtaget af Europarådet i 1950, og som bl.a. fastsætter Den Europæiske Menneskerettighedssdomstol. 4 The Independent, EU-wide information system threatened by Brexit, 2. maj 2018, tilgået 14. februar

6 2. For at kunne udveksle data skal Storbritanniens egne, nye regler yde passende beskyttelse i lyset af EU s GDPR-regler det betyder, at Storbritannien skal kunne bevise, at nye regler er mindst på samme beskyttelsesniveau. Og: 3. For at opfylde EU s traktater skal EU-Domstolen fortsat have enekompetence til at fortolke EU-lov. Der er tale om en ganske vanskelig opgave for EU S chefforhandler Michel Barnier og briterne: De skal opfinde et sikkerhedspartnerskab, hvor Storbritannien har rum til at udvikle anderledes love og standarder der alligevel er kompatible med EU s meget detaljerede lovgivning. De skal sikre, at eventuelle tvister kan afgøres uden, at Storbritannien skal acceptere EU-Domstolen som øverste instans men også uden at gå på kompromis med EU-Domstolens enekompetence som fortolker af EU-lov. Og de skal sikre så komplette migrations- og kriminalitetsdatabaser som muligt, samtidig med at Storbritannien hverken er EU-medlem, deltager i den fri bevægelighed eller har de samme regler for f.eks. databeskyttelse. Derimod gik man fra EU s side uden om eksplicit at koble sikkerhedspartnerskabet op på hele debatten om en level playing field, som er afgørende for det fremtidige handelspartnerskab. Men i praksis er det urealistisk at forestille sig, at EU vil kunne indgå et tæt sikkerhedspartnerskab med Storbritannien, såfremt der ikke kommer et godt økonomisk partnerskab. Iagttagere har frygtet, at Storbritannien vil forsøge at bruge sin styrkeposition på det forsvars- og sikkerhedspolitiske område som en forhandlingsbrik i spillet om handelsaftalen. 5 Som den tidligere britiske udenrigsminister, Jeremy Hunt, sagde sidste år: Vi bør lære af historien: handelsrelationer er altid det første bånd mellem lande. De tjener som basis for alle andre former for samarbejder. 6 Under alle omstændigheder er der også på sikkerhedsområdet tale om så store knaster, at det fremtidige partnerskab trods den fælles målsætning om, at sikkerhed er vigtigere end paragraffer får meget svært ved at blive lige så tæt som i dag. 5 Storbritanniens militære magt er jokeren i Brexit-forhandlingerne, Information, 9. februar 2017,

7 Sikkerhed til forhandling I EU-mandatudspillet er sikkerhedspartnerskabet opdelt i tre afsnit: i. Retshåndhævelse og retligt samarbejde, ii. Udenrigspolitik, sikkerhed og forsvar, og iii. Tematisk samarbejde. Den bemærkelsesværdige enighed, der har tegnet sig på tværs af EU27 omkring Brexit, har indtil videre gjort sig gældende på alle disse områder. Det udelukker dog ikke, at medlemslandene vil have særlige nationale problemstillinger, som kan vanskeliggøre sikkerhedsforhandlingerne, når først de når til detaljen. For eksempel vil de baltiske lande formentlig have en anden indstilling end Spanien til spørgsmålet om at dele data med Storbritannien, Frankrig vil formentlig have en stærk holdning til, om den britiske forsvarsindustri skal have adgang til EU s forsvars- og rumforskningsprogrammer, og Danmark vil på forbeholdsramte områder være særlig opmærksom på, at Storbritannien ikke får bedre tilknytningsaftaler end de danske særaftaler. Retshåndhævelse og retligt samarbejde om kriminalitet Dataudveksling, arrestordre og medlemskab af Europol udgør de centrale omdrejningspunkter i mandatudspillets afsnit om kriminalitetsbekæmpelse efter Brexit. Forhandlingsmandatet refererer til tre dataudvekslingsværktøjer, nemlig PNR, Prüm og ECRIS: PNR står for passagernavneregister, og EU s samarbejde her handler om udveksling af informationer om flypassagerer til efterretningsbrug, f.eks. til at afdække terrormistænktes rejsemønstre. EU s regler gør PNR-udveksling mere automatiseret end noget internationalt samarbejde tidligere har gjort. Prüm-samarbejdet giver politiet adgang til at søge direkte i de øvrige medlemslandes registre efter DNA-profiler og motorkøretøjer. Det kan f.eks. hjælpe med at fange gerningsmænd, der har begået alvorlig kriminalitet i flere lande. Det var et af de samarbejder, som Storbritannien i 2015 tilvalgte under sin opt-in ordning på det EU-retlige område. Som en del af begrundelsen hed det, at uden Prüm tager det gennemsnitligt 143 dage at få et DNA-match retur gennem Interpol. Med Prüm tager det 15 minutter. 7 ECRIS European Criminal Records Information System er en database fra 2012, som medlemslandene kan søge i for at finde ud af, om udenlandske borgere, der opholder sig på deres territorium, tidligere har været straffet i et andet EU-land. Det bruges f.eks. ved ansættelser af personale til 7 Government sets out case for joining Prüm, Gov.UK, 26. november 2015, tilgået 18. februar

8 følsomme stillinger, herunder dem, der arbejder med børn. Der er i dag ingen præcedens for samarbejde med tredjelande om ECRIS, og mandatudspillet refererer heller ikke direkte til databasen, men til at man, afhængigt af Storbritanniens fremtidige status, kan udvikle et partnerskab om straffeattester, der minder om det, der eksisterer på baggrund af EU s regler. EU s arrestordre etablerer regler og tidsfrister for udlevering af personer, der efterlyses af et andet EU-land for at kunne blive stillet for en domstol eller afsone en fængselsstraf. I Mays hvidbog fremgik det, at Storbritannien, der det seneste årti fik arresteret mere end personer på basis af arrestordren, nødigt ser en tilbagevenden til de internationale konventioner under Europarådet dette ville være et uhåndterligt, langsomt og markant dyrere 8 arrangement mellem briterne og EU, som vil forsinke retsprocessen og reducere den fælles evne til at beskytte borgerne. 9 Et konkret eksempel på arrestordrens værdi, der har været fremhævet af Storbritannien, er udleveringen af en af de terrorister, der var involveret i London-bombeattentaterne i juli Det tog under to måneder, mens det uden arrestordren kunne have taget år. 10 I mandatudspillet åbnes for muligheden for et fast-track samarbejde med strømlinede processer og tidsfrister mellem Storbritannien og medlemslande af EU men helt som i dag bliver det ikke. F.eks. har nogle EU-landes forfatninger en klausul, der forbyder udlevering af egne statsborgere til lande uden for EU. Derudover åbner mandatudspillet for, at der indgås tredjelandsaftaler om Europol, samt om Eurojust der er EU s anklagemyndighedssamarbejde. Adgang til Europols kriminalitetsdatabase EIS nævnes ikke og i andre informationspapirer fra EU om forhandlingsmandatet fremgår det, at hverken direkte eller indirekte EISadgang er på tapetet Storbritannien har vurderet den gennemsnitlige besparelse mellem EU s arrestordre og en tilbagevenden til internationale konventioner til at være 49K pund: tilgået 19. februar The future relationship between the UK and the EU, juli 2018, tilgået 14. februar Storbritannien beslutning om tilvalg på RIA-området fra 2014, tilgået 19. februar Internal EU27 preparatory discussions on the future relationship: "Law enforcement and judicial cooperation in criminal matters", lawenf_en.pdf, tilgået 14. februar

9 Mandatudspillet end ikke antyder fremtidig britisk adgang til Eurodac-databasen med asylansøgeres fingeraftryk, eller til den førnævnte Schengen-database SIS II, der er et register over efterlyste kriminelle, missing persons, terrormistænkte, forsvundne flygtninge og stjålne varer. Som EU-medlem har Storbritannien, trods fravalg af Schengen-medlemskab, hidtil haft Eurodac- og SIS-adgang gennem sin tilvalgsordning for EU s retlige og indre anliggender. Men det er svært at tolke mandatudspillet som andet end, at et ikke-eu-land, der heller ikke er Schengenmedlem, og som ikke accepterer fri bevægelighed, ikke kan få adgang til Schengeninterne oplysninger. Overordnet set lægger mandatudspillet op til et samarbejde om retlige og indre anliggender, der tager udgangspunkt i eksisterende praksisser omkring tredjelandssamarbejde, snarere end til at der skal opfindes en helt ny form for partnerskab. Godt nok er Storbritannien Storbritannien, men uden garanti for fælles standarder, efterlevelse af domme, og respekt af den fri bevægelighed, ville det formentlig involvere en hidtil uset kreativitet og gradbøjning af juraen at give briterne medlemskabsvilkår og det kunne vække stor kritik fra ikke-eu-lande som Norge, der i vid udstrækning accepterer EU-lovgivning for at kunne tage del i samarbejdet (eller anmodninger fra andre tredjelande, herunder USA, om samme adgang til databaserne). Derimod er der rum i mandatudspillet til, at man strækker sig så langt som overhovedet muligt inden for tredjelandsregimet. Udenrigspolitik, sikkerhed og forsvar Selvom Brexit-forhandlingerne i høj grad handler om samarbejde om interne forhold i Europa, er den eksterne dimension også i fokus og dens betydning er vokset i takt med svækkelsen af den orden, der opstod i kølvandet på afslutningen af den kolde krig med USA som den altdominerede magt. Med Donald Trumps America First-kurs, et styrket Kina og Rusland, og globale spillere, der sætter spørgsmålstegn ved internationale institutioner og frihandel, står Europa som kontinent over for fælles udfordringer om f.eks. globale handelskrige, NATO s fremtid, cyber-trusler og klimaforandringer. Brexit betyder, at EU mister sin stærkeste militære magt og én ud af blot to medlemmer, der også er en del af FN s sikkerhedsråd, og som er en atommagt. Mandatudspillets kapitel om udenrigspolitik, sikkerhed og forsvar handler om bidrag til civile- og militære operationer og fælles tilgang til bl.a. sanktioner over for andre lande. I kontrast til samarbejdet om retlige og indre anliggender er langt størstedelen af EU s udenrigs- og forsvarspolitik baseret på mellemstatslige principper så hvis der er tale om et nemt område i forhandlingerne, er det trods alt 9

10 nok her. Her er der kort og godt færre EU-love og begrænset EU-Domstolsinvolvering. I forhold til udenrigspolitikken betyder fraværet af briterne i EU-fora, som Rådet for Generelle Anliggender (GAC) og Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC), at man fremover vil mangle et regelmæssigt og naturligt forum for at diskutere løbende holdninger til f.eks. Iran, Rusland og Kina. Derfor lægger mandatudspillet op til at etablere strukturerede konsultationer om geopolitiske forhold samt til at muliggøre britisk tilpasning til EU s sanktionspolitik. Der lægges også op til samt samarbejde om konsulære opgaver i tredjelande. På forsvarsområdet er en række konsekvenser af Brexit allerede indtruffet. Én drejer sig om forsvarsfonden og det forstærkede samarbejde PESCO om fælles udvikling af forsvarskapaciteter, som Storbritannien var imod og som dermed først lod sig realisere efter Brexit-afstemningen. En anden er manifesteringen af flere alliancer uden om EU s traktater, ikke mindst det fransk-ledede E2I, der inkluderer briterne i et samarbejde om tættere forsvarskoordination, samt E3 adhoc-formationen mellem Frankrig, Tyskland og Storbritannien om højpolitiske spørgsmål såsom Iran. Derudover er der tysk-franske planer om et europæisk sikkerhedsråd med rotationsdeltagelse af EU-medlemslande og med britisk deltagelse. Igen har der været radiotavshed fra Boris Johnson om den britiske indgang til forhandlingerne. Men tonerne fra London peger i retning af, at den nuværende regering generelt accepterer, og sågar insisterer på, at være tredjeland ift. forsvarsog udenrigspolitikken. I lyset af EU s eksisterende tredjelandssamarbejde på forsvarsområdet er et sandsynligt resultat af de kommende forhandlinger, at man indgår en aftale (en såkaldt Framework Partnership Agreement), der muliggør britisk deltagelse i relevante civile og militære operationer og missioner, måske endda med mulighed for at lade Storbritannien bidrage til udformningen af aktionerne noget, som tredjelande i dag ikke har mulighed for. Storbritannien vil formentlig også indgå en samarbejdsaftale med forsvarsagenturet EDA, som kan give muligheder for samspil om den forsvarspolitiske udvikling. Her vil det dog ligge EU på sinde ikke at give briterne nogen form for vetoret over for EU s forsvarspolitiske ambitioner, sådan som Storbritannien de facto har haft som EU-medlem. Ift. forsvarsfonden, der bl.a. handler om virksomhedssamarbejde, er EU pt. ved at færdiggøre forhandlinger om adgang for tredjelande, der skelner mellem lande som Norge, der er EØS-medlem, og menige tredjelande. Her er der 10

11 ikke udsigt til, at briterne vil forsøge at få status som andet end menigt tredjeland, hvilket ellers ganske betragteligt kan begrænse den britiske forsvarsindustris mulighed for deltagelse i fælleseuropæiske projekter. Tematisk samarbejde Under et kort afsnit om tematisk samarbejde omhandler mandatudspillet emnerne cybersikkerhed og bekæmpelse af ulovlig migration. Dermed forsøger man at tage højde for, at indsatsen mod cyberkriminalitet intensiveres stærkt i disse år, bl.a. i form af en mere effektiviseret udveksling af informationer om hackerangreb og tendenser medlemslandene imellem. Mandatudspillet er ganske ukonkret på området, men lægger op til gensidig udveksling samt til britisk deltagelse i relevante aktiviteter under EU s agentur for cybersikkerhed, ENISA. I lyset af, at ulovlig indvandring længe har været højt på Europas dagsorden, er det slående om end ikke så overraskende at dette emne blot omhandles med én enkelt paragraf (ud af i alt 167) i mandatudspillet. Men migration var et af de mest betændte temaer op mod selve Brexit-afstemningen, og det ses fra britisk side som afgørende at holde en armslængde her (take back control). Mandatudspillet lægger op til et løst og bredt samarbejde om at bekæmpe årsager til ulovlig migration og organiseret kriminalitet. Et relateret emne, der overhovedet ikke nævnes i hverken den politiske erklæring eller i mandatudspillet, er asyl. Selv om det heller ikke er overraskende Storbritannien ønsker uden tvivl at stå uden for EU s asylpolitik, som landet heller ikke var en del af som EU-medlem er der muligvis ét EU-samarbejde på området, der alligevel vil blive forhandlet om. Det er det såkaldte Dublin-system, der bestemmer, at migranter, der vil søge om asyl i Europa, skal have deres ansøgning behandlet i første EU-ankomstland. Mens briterne formentlig er klar til at acceptere, at man ikke kan sende asylansøgere tilbage til et andet EU-land, er spørgsmålet, hvordan man vil forholde sig, hvis Storbritanniens manglende deltagelse får mange flere migranter til at forsøge at komme illegalt til Storbritannien i visheden om, at de så er sikret at få deres asylansøgning behandlet der. Det kan skabe pres på det britiske asylsystem og flere ulovlige sekundære bevægelser af migranter gennem Europa. 11

12 Hvad betyder det for Danmark? På grund af det danske forbehold over for retlige og indre anliggender samt forsvarsforbeholdet kommer de kommende forhandlinger om sikkerhedspartnerskabet med to særlige problemstillinger for Danmark: Vil det lykkes Storbritannien at få flere og bedre aftaler end de særaftaler, Danmark har kunnet indgå? Og kommer Storbritannien til at blive tættere knyttet til EU end Danmark på forbeholdsområderne? Derudover påvirkes et lille medlemsland som Danmark også, hvis Brexit fører til flere adhoc-samarbejder uden om EU-traktaterne, hvor der ikke er nogen traktatmæssig garanti for, at små landes interesser bliver hørt. Det gælder f.eks. E3-samarbejdet. På det EU-retlige område har Danmark indgået en række parallel- og/eller særaftaler med EU om samarbejder, hvor Danmark, trods forbeholdet, har haft en stærk interesse i at deltage. Ift. sikkerhedssamarbejdet gælder det Dublin-systemet, Eurodac-samarbejdet, Europol og Eurojust. På andre områder har Danmark ikke fået grønt lys til særaftaler. Det gælder f.eks. anmodningen om tilknytning til PNRsamarbejdet, som syv af Folketingets partier bakkede op om tilbage i Derfor er det interessant at bemærke, at mandatudspillet om det fremtidige samarbejde med Storbritannien specifikt refererer til PNR-samarbejde. Fra officiel dansk side må tilgangen til forhandlingerne med Storbritannien være, at et ikke-medlemsland som udgangspunkt ikke kan få bedre vilkår end et medlemsland med forbehold. Men hvis det alligevel lykkes briterne at få bedre vilkår, skal Danmark kunne få det samme. På denne måde kan det ikke udelukkes, at briterne indirekte kan hjælpe Danmark til at få mere ud af sine særaftaler. På forsvarsområdet ser det derimod ud som om, at Storbritannien som ikke-medlem kommer til at opretholde en tættere tilknytning til EU-samarbejdet end Danmark. Storbritannien forventes at være åben over for deltagelse i flere af EU s militære operationer og missioner, hvor forbeholdet udelukker dansk deltagelse. Her får Danmark altså næppe en fælles outsiderven i Storbritannien. Samtidig vil Danmark være særlig opmærksom på den administrative aftale, der lægges op til mellem Storbritannien og forsvarsagenturet EDA. Danmark har nemlig søgt om observatørstatus i EDA, en anmodning EU endnu ikke har imødekommet. 12

13 Hvis det ikke lykkes Såvel EU som Storbritannien har af indlysende årsager en stærk interesse i et tæt sikkerhedspartnerskab, men vejen dertil er brolagt med vanskeligheder. Hvis et tæt sikkerhedspartnerskab af den ene eller den anden grund ikke etableres, vil det fremtidige forhold område for område tage udgangspunkt i et patchwork af løse tredjelandsaftaler og internationale konventioner med et mere besværligt, langsommere, dyrere og mindre omfattende samarbejde end i dag. Tilbageskridtet vil formentlig først og fremmest kunne mærkes af EU s små lande. Brexit og især udsigten til et no-deal et af slagsen har allerede medført en bilateraliseringstendens i Europa, og her har de store lande mest vægt. Fordi EU s udenrigs- og forsvarspolitiske samarbejde fortsat er mellemstatsligt, er der her masser af urørt territorium og dermed råderum for, at individuelle medlemslande kan lave deres egne arrangementer. Det kan være alt fra en aftale om offentlige indkøb på forsvarsområdet til bredere, formaliserede aftaler såsom den tysk-britisk venskabsaftale om forsvars- og udenrigspolitik, der har været flere referencer til i medierne. 12 Endnu et eksempel på bilateraliseringstendensen er Frankrigs planer om igen at mødes med Storbritannien om forsvarssamarbejde i det såkaldte Lancaster House format. Netop på forsvarsområdet kan Danmark måske opnå fordele ved, at samarbejdet sker udenom EU, hvor Danmark alligevel ikke kan deltage. Men generelt må udsigten til en udvikling, hvor de store lande nok skal sørge for at sikre deres egeninteresser, tale for forsøg på at forankre Storbritannien i en så tæt partnerskabsaftale med EU som muligt. I en repræsentativ meningsmåling blandt 2000 respondenter foretaget af Voxmeter for Tænketanken EUROPA i januar 2020 var danskernes holdning til de kommende forhandlinger med Storbritannien ganske klar: EU bør være imødekommende over for Storbritannien. Det mener 43 pct. Dertil kommer 30 pct., der mener, at EU bør være imødekommende, men kun hvis det ikke går ud over danske interesser, og 16 pct., der ikke støtter en imødekommende tilgang. Man fristes til at sige, at flertallet af danskernes holdning her svarer meget godt overens med det, der også på papiret forekommer som Danmarks stærkeste egeninteresse i de kommende forhandlinger: Dét, at der overhovedet kommer en omfattende aftale med Storbritannien, er vigtigere end små nationale sejre på de enkelte områder. 12 F.eks. eller 13

BRITERNE VIL BLIVE I EU DÈR, HVOR DANMARK STÅR TIL AT RYGE UD

BRITERNE VIL BLIVE I EU DÈR, HVOR DANMARK STÅR TIL AT RYGE UD BRITERNE VIL BLIVE I EU DÈR, HVOR DANMARK STÅR TIL AT RYGE UD Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Trods den britiske premierministers forsikringer om,

Læs mere

FØR FOLKEAFSTEMNING: EUROPOL STYRKER KAMP MOD MENNESKESMUGLERE

FØR FOLKEAFSTEMNING: EUROPOL STYRKER KAMP MOD MENNESKESMUGLERE NOTAT FØR FOLKEAFSTEMNING: EUROPOL STYRKER KAMP MOD MENNESKESMUGLERE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME I takt med at antallet af flygtninge og migranter,

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen

SPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen SPØRGSMÅL OG SVAR Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen Hvorfor har Danmark et retsforbehold? Baggrunden for det danske retsforbehold er den danske folkeafstemning om den såkaldte Maastricht-Traktat

Læs mere

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12?

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12? Afstemning om retsforbeholdet Hvad stemmer vi om den 3/12? Det Konservative Folkeparti Oktober 2015 Baggrunden for afstemningen Danmark har, siden vi i 1992 stemte nej til Maastricht-traktaten, haft fire

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Det Udenrigspolitiske Nævn EU-konsulenten EU-note Dato: 10. februar 2017 Britiske målsætninger for Brexit Brexit rejser mange

Læs mere

Spørgsmål om PNR/Terror

Spørgsmål om PNR/Terror Spørgsmål om PNR/Terror Spørgsmål om PNR/Terror Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 108 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen

Læs mere

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017 Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad

Læs mere

BRITER RISIKERER FARVEL TIL EUROPOL MEN DET FYLDER IKKE I DEBATTEN OM BREXIT

BRITER RISIKERER FARVEL TIL EUROPOL MEN DET FYLDER IKKE I DEBATTEN OM BREXIT BRITER RISIKERER FARVEL TIL EUROPOL MEN DET FYLDER IKKE I DEBATTEN OM BREXIT Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 24 cas@thinkeuropa.dk RESUME Selv om Storbritannien risikerer at skulle

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

DANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET

DANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET NOTAT DANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

NORSK MODEL VIL VÆRE EN HÆMSKO FOR DANSK POLITI

NORSK MODEL VIL VÆRE EN HÆMSKO FOR DANSK POLITI NOTAT NORSK MODEL VIL VÆRE EN HÆMSKO FOR DANSK POLITI Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Euroskeptiske politikere fremhæver ofte Norge som et forbillede

Læs mere

BREXIT: BRITISK UDSPIL LADER VENTE PÅ SIG

BREXIT: BRITISK UDSPIL LADER VENTE PÅ SIG BREXIT: BRITISK UDSPIL LADER VENTE PÅ SIG Kontakt: Seniorrådgiver, Niels Pultz +45 24 26 36 80 npu@thinkeuropa.dk RESUME Trods et mindre gennembrud i december, er de væsentligste knuder i forhandlingerne

Læs mere

TRUMP, PUTIN OG TERROR FÅR DANSKERNE TIL AT ØNSKE MERE EU

TRUMP, PUTIN OG TERROR FÅR DANSKERNE TIL AT ØNSKE MERE EU TRUMP, PUTIN OG TERROR FÅR DANSKERNE TIL AT ØNSKE MERE EU Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME En række globale usikkerheder som valget af Trump og hans

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 77 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 77 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del Bilag 77 Offentligt Lovafdelingen Dato: 28. november 2016 Kontor: EU-retskontoret Sagsbeh: Christian Andersen- Mølgaard Sagsnr.: 2016-3051/01-0043 Dok.: 2145187 Supplerende

Læs mere

Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015

Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015 Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015 Oversigt over spørgsmålene: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Kan vi ikke bare

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 488 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 488 Offentligt Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del Bilag 488 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 19. september 2007 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2007-3060-0062 Dok.: CHA41406 G R U N D N O T A T

Læs mere

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3560 - almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2017-12981 Center for Europa og Nordamerika Den 5. september 2017 Rådsmøde (almindelige anliggender)

Læs mere

01 Nov - 07 Nov Poll results

01 Nov - 07 Nov Poll results Folkehøring om fremtidens EU 01 Nov - 07 Nov 2018 Poll results Afstemning Table of contents Afstemning (1/12) Klima og miljø: Hvilket af følgende udsagn er vigtigst for dig? Du må kun vælge et udsagn.

Læs mere

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN Kontakt: Analytiker, Sarah Vormsby +4 21 81 6 sav@thinkeuropa.dk RESUME Danske gymnasieelever ønsker fælles, europæiske løsninger på flygtningesituationen,

Læs mere

Nyhedsbrev. UK Update

Nyhedsbrev. UK Update Nyhedsbrev UK Update 29.03.2017 BREXIT: STORBRITANNIEN HAR I DAG BESTEMT SIG FOR ENDELIGT AT FORLADE EU 29.3.2017 Storbritannien har i dag den 29. marts 2017 bestemt sig for endeligt at forlade EU. Den

Læs mere

KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD

KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Markante geografiske skillelinjer gennemløber EU, når det

Læs mere

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet BRIEF Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 191 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Et stigende flertal af vælgerne ønsker enten at afskaffe

Læs mere

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE Europaudvalget 2018 KOM (2018) 0835 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.12.2018 COM(2018) 835 final 2018/0423 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af en protokol til aftalen mellem

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Supplerende samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

DANSKE KVINDER ELSKER EU MERE END MÆND

DANSKE KVINDER ELSKER EU MERE END MÆND DANSKE KVINDER ELSKER EU MERE END MÆND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME På flere afgørende spørgsmål er danske kvinder mere positive over for EUsamarbejdet

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

DANSKERNE VIL HAVE GRÆNSEKONTROL OG SCHENGEN

DANSKERNE VIL HAVE GRÆNSEKONTROL OG SCHENGEN DANSKERNE VIL HAVE GRÆNSEKONTROL OG SCHENGEN Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Grænsekontrol er populært hos mange danskere, og kontrollen ved grænsen

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-214 FORSVARSMINISTERET Den 4. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender, inkl. forsvar) den

Læs mere

PARALLELAFTALE OM EUROPOL ER EN DÅRLIG LØSNING FOR DANMARK

PARALLELAFTALE OM EUROPOL ER EN DÅRLIG LØSNING FOR DANMARK NOTAT PARALLELAFTALE OM EUROPOL ER EN DÅRLIG LØSNING FOR DANMARK Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Dansk Folkeparti og Enhedslisten mener, at EU s politisamarbejde,

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne 1 de retningslinjer, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd (artikel 50) på ovennævnte møde.

Vedlagt følger til delegationerne 1 de retningslinjer, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd (artikel 50) på ovennævnte møde. Det Europæiske Råd Bruxelles, den 23. marts 2018 (OR. en) EUCO XT 20001/18 BXT 25 CO EUR 5 CONCL 2 NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Vedr.: Det Europæiske Råd (artikel 50) (23.

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Storbritanniens beslutning om forbeholdet

Læs mere

DECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR

DECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR DECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR Folkeafstemning om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning 3. december 2015 3. FOLKE AFSTEMNING HVAD SKAL VI STEMME OM? HVORFOR SKAL VI STEMME? Den 3. december 2015

Læs mere

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Indledning Du læser hermed Radikal Ungdoms bud på EU s fremtidige fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU skal være en civil supermagt. EU s udenrigs- og sikkerhedspolitik

Læs mere

VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE

VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Danske vælgere er over en bred politisk kam særdeles

Læs mere

Aftale om Danmark i Europol

Aftale om Danmark i Europol Aftale om Danmark i Europol Vi er enige om, at Danmarks interesser og værdier varetages bedst gennem et stærkt europæisk samarbejde. Det er gennem medlemskabet af EU, at Danmark får den indflydelse, som

Læs mere

REKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB

REKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB REKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Ifølge en ny måling fra Parlamentets Eurobarometer mener en rekordhøj andel

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

BRITERNE HAR ERKENDT AT EUROPOL IKKE ER NOK

BRITERNE HAR ERKENDT AT EUROPOL IKKE ER NOK NOTAT BRITERNE HAR ERKENDT AT EUROPOL IKKE ER NOK Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Hvordan skal en dansk tilvalgsordning for de retlige og indre anliggender i

Læs mere

DANSKE SØGNINGER I SCHENGEN-DATABASE TIDOBLET PÅ FIRE ÅR

DANSKE SØGNINGER I SCHENGEN-DATABASE TIDOBLET PÅ FIRE ÅR DANSKE SØGNINGER I SCHENGEN-DATABASE TIDOBLET PÅ FIRE ÅR Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME På

Læs mere

Retsudvalget L 23 endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt

Retsudvalget L 23 endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt Retsudvalget 2015-16 L 23 endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 16. november 2015 Kontor: Sikkerhedskontoret

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om styrkelse af Atlasnetværket der blev vedtaget af Rådet på samling den 7. december 2017.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om styrkelse af Atlasnetværket der blev vedtaget af Rådet på samling den 7. december 2017. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15627/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 7. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

AFTALE OM EUROPOL VIL IKKE FREMTIDSIKRE DANMARK

AFTALE OM EUROPOL VIL IKKE FREMTIDSIKRE DANMARK AFTALE OM EUROPOL VIL IKKE FREMTIDSIKRE DANMARK Kontakt: Jurist, Nadja Schou Lauridsen +45 21 54 87 97 nsl@thinkeuropa.dk RESUME Selvom Danmark skulle få en særaftale om Europol, er Danmarks problemer

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

STÆRKT EUROPÆISK FORSVARSSAMARBEJDE ER POPULÆRT I DANMARK

STÆRKT EUROPÆISK FORSVARSSAMARBEJDE ER POPULÆRT I DANMARK STÆRKT EUROPÆISK FORSVARSSAMARBEJDE ER POPULÆRT I DANMARK Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME The New York Times afslørede i sidste uge, at den amerikanske

Læs mere

DANSKE SØGNINGER I SCHENGEN-DATABASEN SIS TREDOBLET PÅ TO ÅR

DANSKE SØGNINGER I SCHENGEN-DATABASEN SIS TREDOBLET PÅ TO ÅR DANSKE SØGNINGER I SCHENGEN-DATABASEN SIS TREDOBLET PÅ TO ÅR Kontakt: Projektmedarbejder, Lea Louise Motzfeldt +45 33 13 07 30 llm@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk

Læs mere

NYT FRA INTERNATIONAL HANDEL OG INVESTERINGER

NYT FRA INTERNATIONAL HANDEL OG INVESTERINGER NYT FRA INTERNATIONAL HANDEL OG INVESTERINGER Per Vestergaard Pedersen, Nina Wedsted og Karina Sandager Mikkelsen Meget har allerede været skrevet og sagt om Brexit, men hvad betyder Storbritanniens udmeldelse

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 21. maj 2019 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 21. maj 2019 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 21. maj 2019 (OR. en) 9116/19 JAI 490 COPEN 200 CYBER 153 DROIPEN 79 JAIEX 75 ENFOPOL 229 PIX 177 EJUSTICE 63 MI 420 TELECOM 211 TAPROTECT 142 USA 33 RELEX

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R 10 9 8 7 5 2 Andet Finland Sverige Norge Holland Tyskland Frankrig Storbritannien USA 2017 2018 I meget lav

Læs mere

DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN

DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN NOTAT DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Indvandring og integration var et af valgkampens store temaer, og en afklaring

Læs mere

MIGRATIONSREFORM KAN BLIVE ALT ELLER INTET FOR DANMARK

MIGRATIONSREFORM KAN BLIVE ALT ELLER INTET FOR DANMARK MIGRATIONSREFORM KAN BLIVE ALT ELLER INTET FOR DANMARK Kontakt: Projektmedarbejder, Emma Dencker Steenberg +45 33 13 07 30 eds@thinkeuropa.dk RESUME 21 ud af 23 initiativer, som udgør Kommissionen udspil

Læs mere

Q: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning?

Q: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Q&A: Oversigt: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Kan vi ikke bare få en parallelaftale om Europol, hvis vi stemmer nej? Hvorfor

Læs mere

12650/17 lma/js/clf 1 DGD 1C

12650/17 lma/js/clf 1 DGD 1C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en) 12650/17 COSI 215 JAI 845 NOTE fra: til: Vedr.: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Udkast til Rådets konklusioner

Læs mere

15615/17 hm 1 DGD 1C

15615/17 hm 1 DGD 1C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15615/17 COSI 325 JAI 1191 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 7. december 2017 til: delegationerne

Læs mere

It s the final countdown.

It s the final countdown. It s the final countdown. Sådan sang Europe i midten af 80 erne. Det er jo i virkeligheden meget rammende for den situation vi står i nu. Brexit-forhandlingerne spidser i dén grad til. Nu ved jeg ikke

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0267 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0267 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0267 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2007-3069-0005 Dok.: MJO40608 G R U N D N O T A T vedrørende meddelelse fra

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

DANSKERNE VIL GODT BETALE MERE TIL EU HVIS UDVALTE OMRÅDER PRIORITERES

DANSKERNE VIL GODT BETALE MERE TIL EU HVIS UDVALTE OMRÅDER PRIORITERES DANSKERNE VIL GODT BETALE MERE TIL EU HVIS UDVALTE OMRÅDER PRIORITERES Kontakt: Seniorrådgiver Jan Høst Schmidt +45 53 76 27 08 jhs@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

OVERBLIK over opnåede resultater på Justitsministeriets område under det danske EU-formandskab. pr. 26. juni 2012

OVERBLIK over opnåede resultater på Justitsministeriets område under det danske EU-formandskab. pr. 26. juni 2012 OVERBLIK over opnåede resultater på Justitsministeriets område under det danske EU-formandskab pr. 26. juni 2012 ASYL- OG MIGRATIONSOMRÅDET Ulovlig indvandring og styrket Schengen-samarbejde Ny handleplan

Læs mere

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU NOTAT DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk

Læs mere

Lovgivningsmæssige forhandlinger (Offentlig forhandling i henhold til artikel 16, stk. 8, i traktaten om Den Europæiske Union)

Lovgivningsmæssige forhandlinger (Offentlig forhandling i henhold til artikel 16, stk. 8, i traktaten om Den Europæiske Union) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. december 2016 (OR. en) 15123/16 OJ CONS 66 JAI 1032 COMIX 796 FORELØBIG GSORDEN Vedr.: 3508. samling i RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION (retlige og indre

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 358 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 12. juli 2005 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2005-3061/1-0009 Dok.: CDH40325

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Mødedokument 4.3.2015 B8-0218/2015 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om bekæmpelse af seksuelt misbrug

Læs mere

RETSFORBEHOLD KOLLIDERER MED DANSKE SIKKERHEDSINTERESSER

RETSFORBEHOLD KOLLIDERER MED DANSKE SIKKERHEDSINTERESSER RETSFORBEHOLD KOLLIDERER MED DANSKE SIKKERHEDSINTERESSER Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Retsforbeholdet vil i nær fremtid få en række konkrete konsekvenser

Læs mere

[Indledning] 1. Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om regeringens syn på internationale konventioner.

[Indledning] 1. Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om regeringens syn på internationale konventioner. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181 Offentligt Dato: 7. november 2016 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0378 Dok.:

Læs mere

Danmark og UK. Danmark trådte ind i Fællesmarkedet i 1973 pga. det britiske marked. 65 mio købedygtige briter

Danmark og UK. Danmark trådte ind i Fællesmarkedet i 1973 pga. det britiske marked. 65 mio købedygtige briter BREXIT OG DANMARK Danmark og UK Politiske og militære allierede gennem årtier i NATO, EU etc. Danmark trådte ind i Fællesmarkedet i 1973 pga. det britiske marked. 65 mio købedygtige briter Danmarks 4.

Læs mere

REKORDHØJ TILLID TIL EU BLANDT DANSKERNE

REKORDHØJ TILLID TIL EU BLANDT DANSKERNE REKORDHØJ TILLID TIL EU BLANDT DANSKERNE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME: Danskernes tillid til EU har aldrig været stærkere. Det viser en sammenligning,

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave. Beskyttelse af EU's finansielle interesser - Inddrivelse af penge og aktiver fra tredjelande i tilfælde af svig

VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave. Beskyttelse af EU's finansielle interesser - Inddrivelse af penge og aktiver fra tredjelande i tilfælde af svig Europa-Parlamentet 204-209 VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave P8_TA-PROV(208)049 Beskyttelse af EU's finansielle interesser - Inddrivelse af penge og aktiver fra tredjelande i tilfælde af svig Europa-Parlamentets

Læs mere

To ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting.

To ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting. EUROPA-FLØJE Danskernes EU-skepsis falder undtagen på den yderste højrefløj Af Gitte Redder @GitteRedder Tirsdag den 31. oktober 2017 De mest højreorienterede danskere bliver stadig mere skeptiske over

Læs mere

DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET

DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET BRIEF DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME EU har taget kampen

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 5. december 2011 (12.12) (OR. en) 17762/11 JAI 892 DAPIX 163 CRIMORG 233 ENFOPOL 441 ENFOCUSTOM 160

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 5. december 2011 (12.12) (OR. en) 17762/11 JAI 892 DAPIX 163 CRIMORG 233 ENFOPOL 441 ENFOCUSTOM 160 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 5. december 2011 (12.12) (OR. en) 17762/11 JAI 892 PIX 163 CRIMORG 233 ENFOPOL 441 ENFOCUSTOM 160 I/A-PUNKTS-NOTE fra: generalsekretariatet til: Coreper/Rådet

Læs mere

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT VI I EU-TRAKTATEN

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT VI I EU-TRAKTATEN L 348/130 Den Europæiske Unions Tidende 24.12.2008 III (Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union) RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT VI I EU-TRAKTATEN RÅDETS AFGØRELSE 2008/976/RIA

Læs mere

Brexit konsekvenser for UK og EU

Brexit konsekvenser for UK og EU Center for Europæisk Politik Brexit konsekvenser for UK og EU Marlene Wind, Professor, centerleder Center for Europæisk Politik & Professor, icourts Juridisk Fakultet begge Københavns Universitet Dias

Læs mere

10106/19 ADD 1 1 JAI LIMITE DA

10106/19 ADD 1 1 JAI LIMITE DA Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. juni 2019 (OR. en) 10106/19 ADD 1 LIMITE PV CONS 31 JAI 665 COMIX 303 UDKAST TIL PROTOKOL RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION (retlige og indre anliggender)

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3536 - almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2017-33 Center for Europa og Nordamerika Den 26. april 2017 Rådsmøde (almindelige anliggender)

Læs mere

Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt

Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsbeh: Christina Hjeresen Sagsnr.: 2007-3061/1-0035 Dok.: CDH43474 R E D E G Ø R E L S E

Læs mere

BLÅ VÆLGERE ER MEST SKEPTISKE OVER FOR EU

BLÅ VÆLGERE ER MEST SKEPTISKE OVER FOR EU NOTAT BLÅ VÆLGERE ER MEST SKEPTISKE OVER FOR EU Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME De danske vælgere positionerer sig ud fra samme højre- venstre akse

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 1. november 2004 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2004-1670-0138 Dok.: LSJ20498 G R U N D N O T A T forslag til Rådets fælles holdning vedrørende

Læs mere

Lovgivningsmæssige forhandlinger (Offentlig forhandling i henhold til artikel 16, stk. 8, i traktaten om Den Europæiske Union)

Lovgivningsmæssige forhandlinger (Offentlig forhandling i henhold til artikel 16, stk. 8, i traktaten om Den Europæiske Union) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. juni 2017 (OR. en) 9814/17 OJ CONS 33 JAI 556 COMIX 405 FORELØBIG GSORDEN Vedr.: Dato: 8. og 9. juni 2017 Kl.: 10.00, 10.00 Sted: 3546. samling i RÅDET

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. januar 2018 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. januar 2018 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. januar 2018 (OR. en) 5038/18 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 20. december 2017 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: ENFOPOL 9 CT 6 RELEX 14 JAI 10 Jordi AYET PUIGARNAU,

Læs mere

TNS Gallup til Berlingske. EU-retsforbehold og asyl. TNS Gallup til Berlingske. TNS Dato: 21. august 2015 Projekt: 62121

TNS Gallup til Berlingske. EU-retsforbehold og asyl. TNS Gallup til Berlingske. TNS Dato: 21. august 2015 Projekt: 62121 EU-retsforbehold og asyl Feltperiode: Den 20. - 21. august 2015 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.025

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer

Læs mere

Anden udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om forslaget til Rådets (2007/C 91/02)

Anden udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om forslaget til Rådets (2007/C 91/02) 26.4.2007 C 91/9 Anden udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om forslaget til Rådets rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med det politimæssige og

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. november 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. november 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. november 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0367 (NLE) 14996/16 FORSLAG fra: modtaget: 28. november 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: COASI 218

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200 Offentligt Lovafdelingen OVERSIGT over vedtagne RIA-retsakter på Justitsministeriets område Dato: 20. oktober 2014 Kontor: Statsrets- og

Læs mere

Ambitiøs plan for fremtidens retspolitik i EU

Ambitiøs plan for fremtidens retspolitik i EU Executive summary EU-Kommissionen er kommet med et udspil til det politiske program for EU s retspolitik de næste fem år. Det såkaldte Stokholm-program er ambitiøst og sigter grundlæggende mod at normalisere

Læs mere

DANSK OPBAKNING TIL EU INDE I HISTORISK HØJKONJUNKTUR

DANSK OPBAKNING TIL EU INDE I HISTORISK HØJKONJUNKTUR DANSK OPBAKNING TIL EU INDE I HISTORISK HØJKONJUNKTUR Kontakt: Malte Kjems, Kommunikationschef +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Når danskerne om en måned skal stemme til Europa-Parlamentsvalget,

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-245 Center for Europa og Nordamerika Den 12. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling)

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 25 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 25 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 25 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU-forslag sender Danmark ud af Europol Sammenfatning

Læs mere