Dansk Erhverv Politisk holdningskatalog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Erhverv 2008. Politisk holdningskatalog"

Transkript

1 Dansk Erhverv 2008 Politisk holdningskatalog 1

2 Forord Serviceerhvervene er fremtiden. Servicesektoren skaber de fleste arbejdspladser, og det er servicesektoren, der er den dominerende i Danmarks økonomi. Servicesektoren er fuld af vilje til vækst og global konkurrence og det skal udnyttes! Denne giver et indblik i en række centrale dele af Dansk Erhvervs politiske indsatsområder. Pjecen kan bruges som opslagværk til at se, hvad Dansk Erhverv detaljeret mener på de politiske områder, som netop nu har den største betydning for de danske servicevirksomheder. 2

3 Arbejdsmarkedspolitik...9 Andre aktører...9 Arbejdsmarkedspolitiske redskaber - herunder løntilskud...9 Branding af Danmark som arbejdsland...9 Dagpenge for ledige...9 Efterløn og tilbagetrækning...9 Flaskehalse...10 Fleksjob...10 Forslag om et vikardirektiv...10 G-dage...10 Jobkort...10 Jobcentre...10 Kontanthjælp...11 Kunde- og konkurrenceklausuler...11 Kønsopdelte lønstatistikker...11 Rummelighed på arbejdsmarkedet...11 Rådighed og sanktioner...11 Svensk socialsikringsbidrag...12 Sygedagpenge...12 Ungeindsats...12 Østaftalen...12 Arbejdsmiljø...12 Administrative byrder på arbejdsmiljøområdet...12 Arbejdsmarkedets erhvervssygdomsforsikring...13 Arbejdsmiljøcertifikat...13 Arbejdsmiljøuddannelsen...13 Arbejdspladsbrugsanvisning...13 Arbejdspladsvurdering (APV)...13 Arbejdsskader...13 Bindende forhåndsbesked...13 Branchearbejdsmiljørådene...14 Elektronisk base med Arbejdstilsynets opgaver...14 Forebyggelsesfond...14 Løft...14 Psykisk arbejdsmiljø...14 Røgfrit miljø...14 Screening...15 Sikkerhedsarbejdet...15 Smiley-ordning...15 Udmøntningen af reformen af arbejdsmiljøloven generelt...15 Energi- og klimapolitik...15 Anvendt teknologi...15 Biobrændsel...15 CO Det indre marked for energi...16 Energieffektivitet...16 Energipartnerskaber

4 Grønne afgifter...17 Vedvarende energi...17 Erhvervspolitik...17 Administrative byrder...17 Autorisationsordninger / Næringsbase...18 Bedre lovgivning - regelforenkling...18 Bevillingsnævn...18 Branding af Danmark...19 Brugerdreven innovation...19 Dankort - internationale betalingskort...19 Designpolitik med fokus på forretningsudvikling og service...20 E-business...20 Emballage...20 Erhvervshemmeligheder...20 Erhvervslejeloven...21 Eksport- og investeringsfremme...21 Fair play...21 Generationsskifte...21 Gruppesøgsmål...22 Grænsehandel...22 Initiativpakke til at styrke SMV konkurrenceevne (Small business Act)...22 Konkurrence...23 Lukkelov - lov om detailsalg...23 Planlov...23 Regionale vækstfora...23 Revisionspligt...23 Servicedirektivet - implementering...24 Standardisering af varer...24 Standardisering af tjenesteydelser...24 Statsstøtte...25 Særlig lav moms på visse serviceydelser...25 Turisme...26 Markedsføring...26 Produktudvikling...26 Helårsturisme...26 Innovation...26 Eksportfremme...26 Rammevilkår generelt...27 TV-overvågning på offentlige steder...27 Viden om væksterhvervene - statistik for servicesektoren...27 Virksomheders ansvarlighed (CSR)...28 Varemærkefalsk piratkopiering...28 Øresundsregionen...29 EU og globalisering...29 Den fælles mønt...29 EU s fremtidige indre marked...29 EU skal fokusere på servicebranchen...29 De danske EU forbehold

5 En femte frihed for viden...30 Handelspolitik - WTO...30 Lissabon-strategien...30 Lissabon traktaten...31 Protektionisme og antidumping...31 Udvidelse...31 Visumregler...31 Forbrugerpolitik...32 ForbrugerForum...32 Håndhævelse af forbrugerreglerne...32 Forbrugerombudsmanden...32 God klagebehandling...33 Effektivisering af Forbrugerklagenævnet...33 Private ankenævn...33 Forbedring af kendskabet til købeloven...33 Gode forbrugerforhold via information til erhvervslivet...34 Harmonisering af Forbrugerreglerne i EU...34 Markedsføring rettet mod børn og unge...34 Salg af tillægsforsikringer...34 Gennemsigtighed på de nye liberaliserede markeder...34 Produktansvar...35 Etiske krav til forbrugertest...35 Forskningspolitik...35 Danmark som global vidennation...35 Ny vækststrategi for investeringer i forskning og udvikling...35 Udvikling af service science...36 Farvel til tunnelsynet...36 Fordeling af universiteternes basismidler på baggrund af kvalitet...36 Samspil og videnspredning mellem forskning og serviceerhverv...36 EU s 7. rammeprogram for forskning og teknologi...36 Forskerskat...37 Fødevarepolitik...37 Fødevarekontrol og smiley-ordning...37 Importkontrol...38 Egenkontrol...38 Klageenhed skal være gennemsigtig...38 Kommissionens forslag om fødevareinformation til forbrugerne...39 Nordisk Ernæringsmærkning...40 Frivillig indsats mod fedme...40 Frivilligt stop for usunde fødevarer i børnereklamer...40 Forskning og innovation på fødevareområdet...41 Innovationspolitik...41 Bedre rammebetingelser for multidisciplinær innovation i service...41 Hurtigere fra idé til marked...41 Udmøntning af regeringens nye innovationspolitik...41 EU-innovationsplatform for videnservice...42 IT- og telepolitik...42 Digital forvaltning

6 Digitaliseringen af erhvervslivet...42 E-indkomstregistret...42 IKT-kompetencer...43 IT-sikkerhed...43 Logning...43 Medielicens...44 Iværksætterpolitik...44 Iværksætteri kræver kulturskift...44 Iværksætteri i folkeskolen...44 Iværksætteri skal have bedre adgang til kapital...44 Lettere adgang til rådgivning...44 Offentlig-privat samarbejde skal stimulere iværksætteri...45 Kulturpolitik...45 Kultur skal også stimulere erhvervslivet...45 Danmark har brug for en offensiv kulturpolitik...45 Kultur skal øge innovation og iværksætteri...45 Miljøpolitik...45 Affaldssektoren, erhvervsaffald og genanvendelse...45 Batterier...46 Elektronikskrot...46 Kemikaliepolitik - REACH...46 Miljømærkning...46 Miljøzoner...47 Pant- og retursystemet...47 Støj...47 Offentlige sektor...47 Afbureaukratiseringsreform...47 Digitalisering af den offentlige sektor...48 Effektivisering af den offentlige sektor...48 Kommunale udligningsordninger...48 Ledelsesreform i den offentlige sektor...48 Ombudsmand for offentlige forbrugere...48 OPS vejen til øget kvalitet i den offentlige sektor...49 OPS - Offentlig-privat samspil...49 Øget konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor...49 Lige konkurrencevilkår for offentlige og private...49 Sanktioner ved overtrædelse af udbudsregler...50 Gulerod til kommuner som samarbejder med private...50 Offentlig sektors indkøbspolitik...50 Offentligt privat samarbejde skal fremme innovation...50 Udbudsråd...51 Frit valg...51 OPP skal fremmes...51 Nye markeder for private...52 Skattepolitik...52 Afskrivningsregler...52 Arbejdsgiverbetalte sundhedsfremmende ydelser...52 Biobrændstof-afgifter - se under Energipolitik/biobrændsel

7 Boligbeskatning...53 Dækningsafgift...53 Grænsehandel - se under Erhvervspolitik/grænsehandel...53 Grønne afgifter se under energi- og klimapolitik...53 Gulpladebiler...53 Moms...53 Moms - differentieret moms...54 Moms - særlig lav moms på serviceydelser - se under EU/særlig lav moms...54 Momsafløftning...54 Momskompensation til almenvelgørende foreninger...54 Momskredittid...54 Personbeskatning...54 Selskabsskat...55 Skattestop...55 Sort økonomi...55 Told...55 Socialpolitik...56 Behov for ankemulighed for private socialpædagogiske tilbud...56 Forsinkelser og manglende godkendelser fra kommunerne...56 Kommunal dobbeltrolle...56 Kommunal kontrol med private socialpædagogiske tilbuds kontering...56 Manglende rettidig betaling fra kommunerne...56 Meget kort opsigelsesvarsel...56 Offentlig kontrol med private budgetter...57 Problematisk godkendelsesprocedure og urimelige krav til private bo- og opholdssteder...57 Sundhedspolitik...58 Arbejdsgiverbetalte sundhedsfremmende ydelser - se under Skat/arbejdsgiverbetalte sundhedsfremmende ydelser...58 Bedre sammenhæng i sundhedsforløb for patienter med kronisk sygdom...58 Bedre vejledning og oplysning til patienter om frit sygehusvalg i sundhedsvæsenet...58 Brugerbetaling...58 Det udvidede frie sygehusvalg...58 Fedme og ernæring...58 Finansiering af udgifter til kvalitetsudvikling og akkreditering i sundhedsvæsenet...59 Forebyggelseskommissionens arbejde...59 Forhandling af takster...59 Indførelse af billedlegitimation for unges køb af alkohol...60 Information og markedsføring af sundhedsydelser...60 Offentlige sygehuses opkrævning af betaling for laboratorieundersøgelser m.m Råd for bedre hygiejne...60 Samarbejde mellem den offentlige og private sundhedssektor...61 Samarbejde mellem frivillige organisationer og kommunerne...61 Sundhedsydelser i EU...61 Tilskud til behandling...61 Transportpolitik...61 Liberalisering af postmarkedet...62 BaneDanmark...62 Bjærgningskøretøjer og tilladelse til særtransport ved transport af tunge køretøjer

8 CMR-lov skal gælde nationale transporter i Danmark...62 Det objektive ansvar i Færdselsloven børe være et præsumptionsansvar som ved arbejdsmiljø..62 Fast forbindelse over Femern Bælt...62 Forhøjet vægt og akseltryk...62 Forskellen i den faktiske køretid på henholdsvis en digital tachograf og en analog fartskriver...63 Fri adgang til korttidsleje af lastbiler...63 Følgebiler til særtransporter...63 Havnetunneller under Københavns Havn og Århus Havn...63 Infrastrukturkommissionen...63 Intermodal transport...63 Internationalt akseltryk - national totalvægt...63 Jernbaneområdet...64 Kollektiv trafik og trængsel...64 Kombiterminaler...64 Kørselsafgifter...64 Logistik...64 Modulvogntog (lange lastbiler)...65 Parkeringsafgifter...65 Partikelfiltertilskud...65 Politiets statistikker skal være mere præcise, hvis de skal anvendes fremadrettet...65 Proces ved lovgivning på transportområdet...65 Returgods på særtransporter...66 Sanktioner i forhold til forseelsen...66 Serviceeftersyn af køre- og hviletidssanktioner...66 Terrorsikring, herunder Strategi for terrorsikring af transportkæden. Sikring af europæisk infrastruktur...66 Tilskud til mere miljøvenlige lastbiler - Euro Vejgodsstrategi og analyse af vejgodstransport...66 Vikarregler fjernes fra godskørselsloven...66 Uddannelsespolitik...67 Værdier og kultur...67 Kørekort i flerfaglig forretningsforståelse...67 Rammestyring af bæredygtige institutioner...67 Effektivitet og tid til fordybelse...67 Folkeskolen...67 Gymnasieuddannelser...68 Erhvervsuddannelser...68 Videregående uddannelser...69 Voksen- og efteruddannelse

9 Arbejdsmarkedspolitik Arbejdsmarkedspolitikken skal sikre, at virksomhederne kan få tilstrækkelig med velkvalificeret arbejdskraft, både på kort og på langt sigt. For virksomhederne er det afgørende, at arbejdsmarkedssystemet kan servicere virksomhederne hurtigt og ubureaukratisk, og at den lokale og regionale arbejdsmarkedspolitik har fokus på, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, som de har behov for. Lovene skal indrettes således, at det altid bedre skal kunne betale sig at arbejde frem for at modtage overførselsindkomster, og lovmæssige barrierer for udbuddet af arbejdskraft skal fjernes. Når virksomhederne opererer på et globalt marked, er adgangen til et globalt arbejdsmarked vigtigt. Derfor må udenlandske kvalificerede arbejdstagere have fri adgang til det danske arbejdsmarked. Andre aktører Dansk Erhverv ønsker konkurrence i beskæftigelsesindsatsen, som medfører en bedre service til virksomhederne. Derfor skal private aktører indgå i den samlede offentlige beskæftigelsesindsats. Dansk Erhverv vil arbejde for, at private aktører i forbindelse med udviklingen af Jobcentrene indgår som samarbejdspartnere lokalt i de nye kommuner. Arbejdsmarkedspolitiske redskaber - herunder løntilskud Arbejdsmarkedspolitiske redskaber som trappemodellen, der kombinerer virksomhedspraktik, mentorordninger og ansættelse med løntilskud i en periode, er værktøjer, som skal føre til ansættelse på ordinære vilkår. For at få flere personer på overførselsindkomst ind på arbejdsmarkedet støtter Dansk Erhverv anvendelsen af løntilskud m.v., som et skridt til ansættelse på ordinære vilkår. Branding af Danmark som arbejdsland For at Danmark skal kunne vinde i skønhedskonkurrencen om at tiltrække den kvalificerede arbejdskraft og de bedste hjerner til arbejdsmarked, uddannelse og forskning er det nødvendigt at kunne tilbyde ikke bare arbejdstilladelser, den rigtige løn og en attraktiv beskatning, men også et velfungerende og trygt samfund med et åbent og rigt kulturliv, en velfungerende infrastruktur og et moderne og levende oplevelsesudbud. Dagpenge for ledige Dagpenge til personer, som bliver ramt af ledighed, medvirker til at understøtte et fleksibelt arbejdsmarked. Dagpengesystemet bør være en forsikring mod ledighed i en periode, men samtidig sikre et incitament til at få arbejde hurtigst muligt. Dansk Erhverv mener, at den gældende periode på 4 år, hvori man kan modtage dagpenge, er for lang. For at fremme incitamentet til at få arbejde skal dagpengeperioden nedsættes til 2 år, og ydelsen nedsættes degressivt gennem ledighedsperioden. Dagpengeydelsen er på et niveau, som ikke sikrer højere lønnede en reel forsikring ved ledighed. Derfor skal ydelsen forhøjes i begyndelsen af ledighedsperioden. Efterløn og tilbagetrækning Velfærdsforliget betyder, at efterlønnen bibeholdes. Dog således at efterlønnen udsættes til 62 år samtidig med, at efterlønsalderen vil blive justeret i takt med den gennemsnitlige levealder. En udskydelse af efterlønsalderen - og først begyndende fra år er utilstrækkeligt. Efterlønnen 9

10 bør afskaffes hurtigt muligt. Derudover skal de incitamenter til tidlig tilbagetrækning, som stadig findes i lovgivningen, fjernes. Flaskehalse Det er nødvendigt, at den regionale arbejdsmarkedspolitik prioriterer indsatsen mod flaskehalse højt. Mangel på en bestemt type arbejdskraft skal indebære, at fagområdet bliver optaget på positivlisten i Jobkortordningen. Derudover skal flaskehalsindsatsen sikre opkvalificering af personer til at varetage jobfunktioner på flaskehalsområder, gennem tilskud til at ansætte voksenlærlinge. Fleksjob Personer, som ikke har den fulde arbejdsevne i behold, kan t i fleksjob. Ansættelse på fleksjobvilkår skal dog først finde sted, når alle andre muligheder er afprøvet. Fleksjobordningen skal ikke være en mulighed for tidlig aftrapning/tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og træde i stedet for efterlønsordningen. Forslag om et vikardirektiv Direktivforslaget er unødvendigt og kan være skadeligt for den danske aftalemodel. Dansk Erhverv ønsker derfor, at direktivforslaget trækkes tilbage. Vi er tilfredse med, at den danske regering er del af det blokerende mindretal i Rådet, der gennem længere tid har hindret direktivforslagets vedtagelse. Danske bureauvikarers løn- og ansættelsesforhold fastsættes mest hensigtsmæssigt nationalt i forhandling med vikarernes faglige organisationer. Dansk Erhverv er tilfreds med de elementer i direktivforslaget, der vil sikre en øget liberalisering af vikarbranchens erhvervsvilkår i EU. Det vil dog ikke få den store betydning i Danmark, da det danske vikarmarked i forvejen er fuldt liberaliseret med undtagelse af vilkårene for udlejning af chaufførvikarer. G-dage Dansk Erhverv mener, at G-dagsordningen er en skat på brugen af arbejdskraft, og at ordningen modvirker mobiliteten på arbejdsmarkedet. Dansk Erhverv vil derfor have G-dagsordningen afskaffet fuldstændig. Jobkort Dansk Erhverv støtter alle initiativer, der kan modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet. Derfor skal jobkortordningen løbende udvides til at omfatte flere faggrupper, og ordningen skal justeres afhængig af aktuelle flaskehalse og virksomhedernes behov for udenlandske kompetencer. Jobcentre De kommunale jobcentre skal have fokus på at servicere virksomhederne. Det er vigtigt, at jobcentrene har kendskab til virksomhederne i området, således at ledige visiteres til virksomhederne på baggrund af de personlige og faglige kompetencer, som virksomhederne efterspørger. 10

11 Kontanthjælp Alle kontanthjælpsmodtagere, som alene har ledighed som problem, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og omfattes af samme sanktionsregler som forsikrede ledige. Kontanthjælpsydelsen skal bruttoficeres og være på et niveau, som fremmer incitamentet til at få et arbejde. Kunde- og konkurrenceklausuler Der er ikke behov for at stramme reglerne omkring kunde- og konkurrenceklausuler, for eksempel i form af højere kompensationer. Derimod er der behov for en opstramning af reglerne i markedsføringsloven om beskyttelse af erhvervshemmeligheder. De nuværende regler virker ikke efter hensigten, idet retspraksis er meget restriktiv. Det er pt. yderst vanskeligt for virksomhederne at overbevise domstolene og fogedretterne om, at der er sket en overtrædelse af reglerne, og endnu vanskeligere at bevise at man overhovedet har lidt et tab. Kønsopdelte lønstatistikker Virksomheder med mindst 35 ansatte er som udgangspunkt hvert år forpligtet til at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik for en bestemt medarbejdergruppe opgjort efter den såkaldte 6-cifrede DISCO-kode, hvis der på virksomheden inden for en bestemt medarbejdergruppe er ansat mindst 10 kvinder og mindst 10 mænd. Statistikken skal udarbejdes første gang på baggrund af lønoplysningerne for Denne første statistik skal derfor være færdig sidst i Forpligtelsen til at udarbejde lønstatistik bortfalder, hvis arbejdsgiveren i stedet indgår aftale med de ansatte om at udarbejde en redegørelse. Dansk Erhverv har arbejdet kraftigt imod at indføre kønsopdelt lønstatistik, der er en betydelig administrativ byrde for virksomhederne. Lønstatistik er en uhensigtsmæssig måde at begrænse lønforskelle mellem mænd og kvinder. Løndannelsen på arbejdsmarkedet er individualiseret og bestemmes af en lang række faktorer, som statistikken ikke tager højde for. Reglerne er dog betydelig bedre for virksomhederne end den tidligere regerings ligelønslov, der aldrig trådte i kraft. Rummelighed på arbejdsmarkedet Initiativer, som fremmer integration på arbejdsmarkedet af indvandrere/efterkommere og flygtninge, langtidsledige, personer med nedsat arbejdsevne, handicappede samt personer, der risikerer varig udstødelse af arbejdsmarkedet, støttes af Dansk Erhverv. I forvejen er Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder længst fremme med at ansætte indvandrere/flygtninge. Selv om vi har en rekordlav ledighed, befinder alt for mange danskere sig dog stadig uden for arbejdsmarkedet. Derfor medvirker Dansk Erhverv gerne i arbejdet med yderligere integration og med at få andre udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet. Konkret lancerer Dansk Erhverv en række konkrete initiativer under projektet "Sidste chance for de sidste". Rådighed og sanktioner Både forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere, som alene har ledighed som problem, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Dansk Erhverv mener, at ledige skal stå til rådighed for alt arbejde, som den ledige kan udføre. Også inden for brancher, hvor den ledige ikke tidligere har været beskæftiget. Ledige, som begrunder manglende rådighed med for eksempel børnepasningsproblemer, skal have dokumentation herfor fra kommunen. Både AF og kommunerne skal i højere grad anvende de sanktionsmuligheder, som findes, for at sikre virksomhederne arbejdskraft. 11

12 Svensk socialsikringsbidrag Dansk Erhverv mener, at integrationen i Øresundsregionen skal fremmes. Danske arbejdsgivere, der har medarbejdere, der er bosat i Sverige, risikerer i dag at blive pålagt at betale socialsikringsbidrag til de svenske myndigheder på cirka 30 % af lønnen, såfremt lønmodtageren samtidig har påtaget sig arbejde i Sverige. Selv arbejde i Sverige af meget begrænset karakter vil kunne udløse afgiften. Myndighederne i Danmark og Sverige bør få etableret en aftale, der hindrer, at de danske arbejdsgivere risikerer at blive pålagt denne ekstra afgift ved at ansætte arbejdskraft bosat i Sverige. Sygedagpenge Regeringen har prioriteret ændringer af sygedagpengeloven højt med henblik på at nedbringe sygefraværet og fastholde flere langtidssyge på arbejdsmarkedet. Herudover har man forsøgt at nedbringe de administrative byrder i forbindelse med dagpengerefusion. Dansk Erhverv er positiv over for de gennemførte ændringer. Men der er stadig bestemmelser i loven, der bevirker, at virksomheder, der udviser social ansvarlighed, straffes. For eksempel risikerer virksomhederne stadig at miste refusionen fra den ene dag til den anden, hvis den langtidssyge visiteres til fleksjob eller tilkendes førtidspension. Sygedagpengeloven skal justeres, således at virksomhederne ikke straffes for at udvise social ansvarlighed i stedet for at opsige medarbejderen, når dette er muligt. Herudover bør der indføres en tilbagefaldsregel, således at der ikke begynder en ny arbejdsgiverperiode, hvis en medarbejder forsøger at gå på arbejde men sygemeldes igen på grund af den samme sygdom. Endelig bør der indføres en pligt for kommunerne til at orientere virksomheden, inden refusionen kan standses som følge af, at medarbejderen ikke deltager i kommunens opfølgning. I dag er reglerne således, at hvis medarbejderen for eksempel udebliver fra et møde med kommunen eller undlader at returnere et såkaldt oplysningsskema, kan kommunen standse refusionen. Der bør gives virksomheden en kort frist til at rette henvendelse til medarbejderen og give denne en advarsel, hvis vedkommende ikke straks deltager i kommunens opfølgning. Først hvis dette ikke virker, bør refusionen kunne standses. Ungeindsats Dansk Erhverv mener, at ungeindsatsen for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere bør udvides til også at gælde de årige, således at de omfattes af samme regelsæt, som gælder for de årige. Det særlige regelsæt for de årige har betydet, at flere unge får en uddannelse, og at ledigheden i gruppen er faldet. De gode erfaringer skal udvides til de årige. Østaftalen Dansk Erhverv finder, at Østaftalen skal ophæves uden betingelser. Arbejdskraften har fri bevægelighed i EU, og der er ikke behov for administrative besværlige ordninger, når virksomhederne ønsker at ansætte en person fra de nye EU-lande. Erfaringerne viser, at borgere fra de nye EU lande ansættes på vilkår, der gælder på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmiljø Administrative byrder på arbejdsmiljøområdet Dansk Erhverv mener, at der er behov for en gennemgang og revision af de meget omfattende, og for virksomhederne omkostningstunge, regelsæt inden for arbejdsmiljøområdet for at leve op til målsætningerne om at lempe erhvervslivets administrative byrder. 12

13 Arbejdsmarkedets erhvervssygdomsforsikring Dansk Erhverv imødeser med tilfredshed, at reformen af AES-systemet gennemføres i overensstemmelse med arbejdsmarkedets parters indstilling, med et mere overskueligt og retfærdigt system til følge, et begrænset antal branchegrupper, en nedsat præmiebetaling for mange brancher, en mere stabil bidragssats og en mulighed for nedsat bidrag ved dokumenteret godt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøcertifikat Det skal være enklere for de små og mellemstore virksomheder at dokumentere et godt arbejdsmiljø og derved opnår et særligt anerkendt symbol for arbejdsmiljøet, at Arbejdstilsynet ikke screener virksomheden og et lavere AES-bidrag. Arbejdsmiljøuddannelsen Den generelle arbejdsmiljøuddannelse på 37 timer bør differentieres efter behov, henset til forskelle i kursisternes forudgående kendskab til arbejdsmiljøområdet. En generel timemæssig reducering af uddannelsen vurderes at kunne føre til en større tilfredshed. Endvidere oplever mange kursister, at det samme resultat kan nås på kortere tid, hvorfor en generel reducering af timeantal bør gennemføres. Herved vil unødigt fravær fra virksomhederne kunne nedsættes. Arbejdspladsbrugsanvisning Den bør afskaffes, da der udelukkende er tale om et dansk krav. Virksomhederne oplever det som unødigt tungt at skulle afgive stort set de samme oplysninger, som allerede findes i leverandørbrugsanvisningen. Det må være tilstrækkeligt, at oplysningerne findes i leverandørbrugsanvisningen og de særlige APV er. Arbejdsgiverens almindelige pligt til at oplære og instruere de ansatte i at udføre arbejdet på farefri måde er endvidere en sikkerhed for ansvarlig omgang med kemiske stoffer. Arbejdspladsvurdering (APV) APV en er virksomhedens og medarbejdernes eget redskab ved vurdering af arbejdsmiljøet. På denne baggrund har formkravene til APV en taget overhånd. At APV en ved ændringen af arbejdsmiljøloven bliver gjort til genstand for kontrol fra Arbejdstilsynets side vil være ødelæggende for APV-arbejdet i virksomheden. Kravet om, at APV en skal revideres mindst hvert tredje år er overflødigt, da der i forvejen er krav om revision ved ændringer i arbejdet, der har betydning for de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold i virksomheden. Små og mindre virksomheder bør gives mulighed for at udarbejde en mindre omfattende APV, der svarer til behovet. Arbejdsskader Arbejdsgiveren skal have adgang til relevante oplysninger i sager om anerkendelse af anmeldte arbejdsskader under fornøden hensyntagen til arbejdstagerens krav på fortrolighed, således at det er muligt på kvalificeret vis at tage stilling til en eventuel anke af afgørelsen. Det vil styrke virksomhedens retssikkerhed. Bindende forhåndsbesked Virksomhedernes mulighed for at opnå en bindende forhåndsbesked fra Arbejdstilsynet vedrørende opfyldelse af arbejdsmiljølovens krav ved udførelsen af arbejdet skal udvides, da en fejltolkning af reglerne fra virksomhedens side kan være særdeles bekostelig. 13

14 Branchearbejdsmiljørådene Branchearbejdsmiljørådene bør effektiviseres og frigøres fra de bureaukratiske arbejdsgange, de nu er pålagt. Rådene skal have adgang til at udarbejde generelle retningsliner, som sætter standarden for arbejdsmiljøet i branchen, og som skal respekteres af tilsynsmyndighederne. Elektronisk base med Arbejdstilsynets opgaver De fleste påbudssager afgøres endeligt af Arbejdstilsynet og danner i stort omfang grundlaget for Arbejdstilsynet praksis. Da afgørelserne ikke er offentligt tilgængelige, og ukendskab til konkrete afgørelser umuliggør aktindsigt, er denne praksis stort set ukendt for andre end Arbejdstilsynet. En offentliggørelse vil være med til at kvalitetssikre afgørelserne, forbedre retssikkerheden og lette forebyggelsestiltag. Forebyggelsesfond En forebyggelsesfond kan være et godt instrument ved udvikling af forebyggelsestiltag på arbejdsmiljøområdet. Fondsmidlerne bør imidlertid prioriteres til den lange seje indsats og ikke anvendes som et politisk instrument med kort tidshorisont. Arbejdsmarkedets parter burde have haft tildelt et større antal pladser i fondsbestyrelsen, som er domineret af politikere. Udmøntningen af fondsmidlerne følges. Løft Halvdelen af Danmarks befolkning har rygproblemer. Arbejdet kan således ikke entydigt anføres som årsagen. Den biodynamiske model, som i dag ligger til grund for Arbejdstilsynets vurdering af løft, er forældet og problematiseres i stigende grad fra videnskabelig side. Arbejdstilsynets praksis medfører alt for stramme og meget uensartede grænser for løft ude på virksomhederne, som ulovliggør helt almindelige og udbredte arbejdssituationer. Dansk Erhverv arbejder for at få sat en mere reel og tidssvarende vurdering af løft og arbejde på dagsordenen. Psykisk arbejdsmiljø Dansk Erhverv mener, at psykisk arbejdsmiljø alene er et anliggende for virksomhedens ledelse i samarbejde med de ansatte og ikke for Arbejdstilsynet. Nødvendigheden af at tvinge virksomhederne til fremover at bruge arbejdsmiljørådgiver i forbindelse med undersøgelser af det psykiske arbejdsmiljø, hvis Arbejdstilsynet får mistanke om problemer i det psykiske arbejdsmiljø på virksomheden, er udokumenteret og pålægger virksomheden en unødvendig økonomisk byrde. Det er samtidig stærkt betænkeligt, at arbejdsmarkedets parter ikke bliver inddraget i udformningen af de tilsynsmetoder, som Arbejdstilsynet vil anvende i relation til psykisk arbejdsmiljø. Dansk Erhverv vil nøje overvåge, at Arbejdstilsynets praksis ikke anfægter virksomhedens ledelsesret. Røgfrit miljø Dansk Erhverv er positiv over for indsatsen for at udbrede røgfri miljøer. Det er imidlertid helt afgørende, at reglerne bliver præcise og dermed entydige og administrerbare for virksomhederne og andre, der bliver omfattet. For at hindre ulige konkurrencevilkår skal det tillige sikres, at virksomheder, der agerer på samme marked, behandles ens. Passiv rygning bør være forbudt for alle også ansatte på værtshuse under 40 kvadratmeter. Arbejdstilsynet bør have fokus på, om rygeforbudet rent faktisk overholdes og ikke alene på, om virksomhederne har udarbejdet en skriftlig rygepolitik. Dansk Erhverv er af den opfattelse, at der 14

15 senest ved revisionen af loven i 2009/10 bør ske en ligestilling af alle restaurationsvirksomheder, uanset størrelse. Screening Screeningbesøg bør varsles af Arbejdstilsynet, så virksomhederne har mulighed for sikre, at relevante personer er til stede ved screeningen. Det vil medvirke til at mindske virksomhedens gener ved besøget og i højere grad sikre, at Arbejdstilsynet ikke går forgæves med et større ressourcespild til følge. Sikkerhedsarbejdet Der er behov for mere fleksible muligheder for organisering af sikkerhedsarbejdet. I en moderne globaliseret og teknologisk verden er stive krav til mødefrekvens og geografiske strukturer en hæmsko for sikkerhedsarbejdet og for virksomhedens fleksibilitet. Dansk Erhverv arbejder for ændringer af reglerne, der giver mulighed for organisering af sikkerhedsarbejdet i overensstemmelse med virksomhedernes individuelle behov. Smiley-ordning En smiley bør afspejle de aktuelle forhold i virksomheden. Det er derfor særdeles kritisabelt, at forligspartierne bag revisionen af arbejdsmiljøloven har bestemt, at en negativ smiley skal lyse på virksomheden ½ år, uanset at forholdene er udbedret forinden. Det er udtryk for ren straf og har ingen forebyggelsesintentioner. Udmøntningen af reformen af arbejdsmiljøloven generelt Det er politisk udmeldt, at der skal gives flere rådgivningspåbud til virksomhederne, og udmøntningen følges af et hold politikere kvartalsvis. Dansk Erhverv skal være med til at sikre, at Arbejdstilsynet holder sig inden for de aftalte rammer, og at grænsen mellem lovgivende og udøvende magt ikke overskrides. Energi- og klimapolitik Anvendt teknologi Forskning og udvikling er nøgleord, når det gælder om at finde en holdbar løsning på klimaudfordringerne. Men forskning og udvikling fører til morgendagens løsninger og vi høster ikke tilstrækkelig fordele af eksisterende løsninger. Dansk Erhverv opfordrer derfor til større fokus på anvendt teknologi.med sin store forbrugerberøringsflade er servicesektoren en nøglespiller til implementering af tilgængelig teknologi. Samarbejdet imellem leverandører af energi effektiviserings teknologier skal arbejde tæt sammen med virksomheder i servicesektoren omkring demonstrationsprojekter. Der skal afsættes offentlige midler til at støtte disse demonstrationsprojekter. Biobrændsel Dansk Erhverv støtter indførelse af biobrændsel nu for at udvikle et marked, der kan øge investering i forskning og udvikling og dermed virke som ét stort demonstrationsprojekt.. Virksomhederne vil derigennem få indtægtsmæssige incitamenter til at forske videre. Dansk Erhverv understreger dog, 15

16 at det vil have samfundsøkonomiske konsekvenser og negativ effekt på dansk konkurrenceevne, hvis øgede omkostninger ved brug af biobrændstof blot overvæltes på forbrugere eller virksomheder, hvorfor Dansk Erhverv anbefaler, at afgiftspolitikken bruges til at skabe markedet. Med den rette regulering omkring produktion og bæredygtighed kan biobrændstoffer også i Europa blive et værdifuldt bidrag til at mindske udledning af drivhusgasser, øge forsyningsikkerheden for energi og skabe nye økonomiske muligheder. 10% biobrændstof i 2020 er at passende og opnåeligt mål, som kan nås uden at man behøver at gå på kompromis med kravene om bæredygtighed. CO2 Reduktion af CO2 udledningen skal være helt i fokus i alle diskussioner om energi og kima. I det forsatte arbejde med CO2 reduktioner ser Dansk Erhverv gerne at følgende elementer indgår: Større fokus på effektive virkemidler, der stimulerer til et aktivt arbejde med energieffektiviseringer og hjælpe med at overkomme investeringsbarrierer ikke mindst for små og mellemstore virksomheder Fremme den teknologisk udvikling på transportområdet, så der kan opnås en reduktion af miljøbelastning. Det kan også ske ved at vurdere hele transportsektoren samlet og udnytte de miljø og energimæssige fordele bl.a. gennem modulvogntog. Etablering af et videncenter om energieffektivitet ikke mindst med fokus på anvendt teknologi, der er lettilgængeligt for virksomheder. Det indre marked for energi For Dansk Erhverv er adgangen til energi og stabile energipriser en helt grundlæggende erhvervsbetingelse for virksomhederne. Dansk Erhverv er positiv over for den igangværende liberalisering af markedet for el og gas, men efterlyser et helt frit marked for energi i EU. Her er en effektiv adskillelse af energiproduktion og distribution af afgørende betydning. Et indre marked for energi er samtidigt af stor betydning for energiforsyningssikkerheden, idet det sikrer, at underskud af energi ét sted i Europa kan modsvares af overskud et andet sted i Europa. Samtidigt er et frit marked for energi afgørende for at sikre, at vedvarende energiformer får den rette markedsadgang. Energieffektivitet Danmark skal både nationalt og i EU positivt bidrage til at styrke tiltag, der forbedrer energiudnyttelsen, eksempelvis via bygningsreglementer, emissionsstandarder for motorer og kraftværker, effektivisering af energiinfrastrukturen med videre. Samfundet kan høste store gevinster ved at promovere energieffektive foranstaltninger. Der er mange penge at spare for energiforbrugere ved at benytte de mest energibesparende produkter, der samtidig belaster miljø og klima mindst muligt. Det er dog vigtigt at fastholde at vi ikke kan spare os ud problemerne i energiforsyningen. Løsningen er udvikling og ikke afvikling. Dansk Erhverv er enig i, at den kortsigtede gevinst er størst inden for energibesparende foranstaltninger. Fortsat fokus herpå skal dog lede hen imod på en teknologiudvikling, der vil være med til at fastholde Danmarks førende globale position. Energipartnerskaber Energipartnerskaber imellem offentlige institutioner og private virksomheder er en af måderne hvor de offentlige institutioner kan opnå en betydelig reduktion af deres energiforbrug uden at der kræver investeringer ud over de normale driftsbudgetter. Der har dog været rejst tvivl om hvorvidt udbredelsen af det offentlig private samarbejde i energipartnerskaber rummer juridiske 16

17 forhindringer. Dansk Erhverv vil arbejde for at få disse problemstillinger afklaret, så energipartnerskaberne kommer til at indgå som en aktiv del af bestræbelserne på at opnå energieffektiviseringer i bygningsmassen. Grønne afgifter Et effektivt marked og energimix nås ikke i tilstrækkelig grad ved at understøtte dele af erhvervslivet på bekostning af andre sektorer. Indretningen af det danske system for CO2-afgifter har hidtil bygget på det paradoks, at de virksomheder, som forbruger mest el og derved forurener mest, slipper relativt billigst. Dansk Erhverv understreger, at grønne afgifter skal være adfærdsregulerende og ikke fungere som pengemaskine for staten. Provenuet skal tilbageføres til erhvervslivet, ordningerne skal være gennemskuelige og administrative omkostninger mindst mulige. Energiområdet er spundet ind et uigennemsigtigt net af særlige ordninger, tilbageføringer, kompensationer, støtte og tilskud for specielle grupper af erhvervsdrivende. Afgiftssystemet skal designes, så vi opnår en ensartet afgiftsbelægning, og ikke opretholder en forvridende subsidiering af særlige dele af erhvervslivet. Provenuet fra grønne afgifter skal anvendes til at finansiere energioptimerede løsninger i små og mellemstore virksomheder. Det er nødvendigt med en reform og Dansk Erhverv efterlyser en afklaring af området. En samlet analyse er ikke foretaget siden Vedvarende energi Hidtil har vindenergi har været altoverskyggende i Danmarks energipolitik og naturgasnettet har fået prioritet. Det rækker ikke når andelen af vedvarende energi i det samlede energiforbrug skal øges. Vi skal i langt højere grad medtænke andre teknologier som varmepumper, biomasse i kraftvarmeanlæg, geotermisk energi, bølgeenergi samt brintteknologi og bedre udnyttelse af affald. Politikken skal understøtte udvikling og implementering af en række bæredygtige og gensidigt supplerende energiformer. Nye teknologier skal bringes i spil i demonstrationsprojekterne så der skabes rum for at få indpasset de nye løsninger i synergi med de kendte teknologier. Erhvervspolitik I mange år har hensynet til de eksisterende arbejdspladser været en grundpille i udformningen af erhvervspolitikken. I en globaliseret verden er viden blevet en af de vigtigste ressourcer. De ikkekonkurrencedygtige dele af produktionen bliver outsourcet til udlandet. Erhvervspolitikken skal indrettes således, at fokuseringen ikke nødvendigvis er på de traditionelle politiske indsatsområder, men i højere grad på at skabe gode vækstbetingelser for de erhverv, som skaber den største værditilvækst i Danmark. Administrative byrder Det er positivt, at regeringen har det ambitiøse mål, at virksomhedernes administrative byrder skal reduceres med 25 % inden år Imidlertid går arbejdet trægt i mange ministerier, og samlet var byrderne kun reduceret med cirka 10 pct. i Der skal derfor sættes yderligere fart i regelforenklingsarbejdet. Det kan tillige medføre, at der skal gennemføres forenklinger, der kan påføre staten et provenutab. 17

18 For at nå videre og reducere de administrative byrder så det kan mærkes i virksomhederne, kræver det, at man sætter fokus på de små og mellemstore virksomheder. Regeringen har taget SMV'ernes administrative byrder med i deres handlingsprogram og det finder Dansk Erhverv særdeles positivt men vil dog opfordre til, at regeringen inkluderer de almenvelgørende foreninger også. Europa-Kommissionen har sat gang i et arbejde for at reducere de administrative byrder i EU s lovgivning med 25 % inden udgangen af Det er yderst positivt og nødvendigt, eftersom de administrative byrder, der påføres danske virksomheder, for mere end 40 % vedkommende stammer fra EU-regulering. Derudover har også EU bebudet en særskilt fokus på SMV ernes byrder i forbindelse med udrulningen af Small Business Act. Dansk Erhverv peger i den forbindelse på, at EU skal lancere helt konkrete mål og initiativer i den forbindelse. Dansk Erhverv ønsker tillige, at blandt andet skatte- og afgiftspolitiske indgreb ikke alene bliver vurderet af relevante brancheorganisationer men også af de relevante fagministerier. Derved kunne mange utilsigtede konsekvenser rettes op langt tidligere i processen. Autorisationsordninger / Næringsbase Alle, der driver en fødevarevirksomhed skal have et næringsbrev og registreres i Næringsbasen. For at dette instrument skal kunne fungere optimalt, skal det sikres, at alle personer, der har ansvar for drift af en fødevarevirksomhed er registreret. Det skal alle indberettende myndigheder: Arbejdsmarkedsdirektoratet, Fødevarekontrollen, Arbejdstilsynet, Skat m.fl. sikre. Ligeledes skal Næringsbasen overvåges, således at den kommer til at fungere efter hensigten og sager rejses mod lovovertræderne, således at man effektivt kan straffe de brodne kar i de brancher, som er omfattet af basen. Bedre lovgivning - regelforenkling Dansk Erhverv støtter Europa-Kommissionens initiativ om bedre lovgivning med fokus på simplificering, konsekvensanalyser samt overordnet reduktion af de administrative byrder for erhvervslivet. Dansk Erhverv mener, at Kommissionens mål om at reducere de administrative byrder med 25 % inden 2012 er et skridt på vejen for at skabe vækst og nye arbejdspladser. Emnet er af horisontal betydning for både EU-lovgivningen og national lovgivning. På EU-plan må tilpasning af ældre lovgivning dog ikke medføre, at Kommissionen bruger sine ressourcer på regelforenkling i stedet for nye initiativer. Fokus skal være på, at ny lovgivning indrettes bedst muligt i forhold til virksomhedernes administration og virkelighed. Bevillingsnævn Der bør arbejdes for, at samtlige af landets kommuner efter strukturreformens kommunesammenlægninger har oprettet bevillingsnævn med anvendelse af branchekyndig bistand. Baggrunden herfor er, at alene mængden af udskænkningssteder i selv nogle af de mindste kommunale enheder fordrer oprettelsen af bevillingsnævn. Det er vigtigt at holde sig den meget klare sammenhæng, der er mellem kommunens indstilling til bevillingsspørgsmålet, sundhedspolitik, erhvervspolitik og rusmiddelpolitik for øje. Set ud fra disse kommunalpolitiske synspunkter har nogle kommuner særdeles gode erfaringer med brede og professionelle bevillingsnævn. Netop den alkoholpolitiske synsvinkel er årsagen til, at udskænkningsområdet er et lovreguleret erhverv, og varetagelsen af de overordnede samfundsmæssige, ordensmæssige og ædruelighedsmæssige hensyn er henlagt til den kommunale bevillingsmyndighed. 18

19 Hvis den kommunale bevillingsmyndighed er for løs med bevillingerne, vil der, som det alt for ofte ses, opstå problemer med useriøs udskænkning - Happy hour, double up, after school m.v. - og der ses ofte hyppige åbninger og lukninger af udskænkningssteder. En anden effekt af at indføre professionelle bevillingsnævn er, at man får et glimrende instrument til at sætte ind over for sort økonomi. Sort økonomi gavner ingen, og derfor skal alle de instrumenter, man har mulighed for, bruges, med henblik på at komme problemet til livs. Det er til gavn for samfundet helt uafhængigt af, hvor opgaven er forankret. Koblingen er den, at sort økonomi ofte medfører skævvreden konkurrence med for lave priser, hvilket så igen rammer rusmiddelpolitikken hårdt. Netop derfor er området reguleret. Branding af Danmark Markedsføring og brandingbegreber skal baseres på en forståelse af Danmarks konkurrenceevne og markedsplacering. Det er vigtigt, at vi i markedsføringen af Danmark har en tilbundsgående forståelse for Danmarks styrkeposition i den globale konkurrence. Erhvervssituationen betinger, at det vil være forkert traditionelt at tænke på vareeksporten i markedsføringen af Danmark. Udover vor betydelige landbrugssektor og industrifremstillingssektor har Danmark et væsentligt potentiale inden for en lang række af værdikædens grundelementer baseret på den brugerdrevne innovation og service. Ligeledes er det væsentligt, at Danmark fremstår som et attraktivt besøgsmål, hvad enten det drejer sig om Danmark som mødeland, som sted for afholdelse af store, internationale begivenheder, messer, kongresser eller som destination for ferie- og fritidsophold. Brugerdreven innovation Serviceerhvervene præges i disse år af øget segmentering blandt forbrugere og øget efterspørgsel efter innovative, kundetilpassede og værdiskabende services på B2B-markedet, som øger behovet for differentiering gennem handlinger, mening, historier, følelser, drømme og oplevelser. Som følge heraf efterspørger serviceerhvervene i stigende grad forskningsbaseret viden og rådgivning om brugerdrevne innovationsprocesser i hele værdikæden og på tværs af brancher. Et eksempel er forskningsprojekter om brugerdreven innovation i turisme- og oplevelsesproducerende virksomheder grupper af virksomheder, der udgør en destination. Dankort - internationale betalingskort Det er afgørende, at Dankortsystemet er velfungerende og sikkert, da det udgør en væsentlig del af den danske betalingsinfrastruktur. Ved udarbejdelsen af de nye fælles europæiske regler for betalingstjenester i det indre marked arbejder Dansk Erhverv for, at det fortsat skal være muligt at opretholde Dankortsystemet. Direktivet skal implementeres korrekt i forhold til de muligheder det giver for at skabe øget konkurrence mellem de finansielle virksomheder. Dansk Erhverv arbejder for, at gebyret for brug af Dankort på internettet skal nedbringes. Butikkernes omkostninger ved brug af internationale betalingskort skal reduceres. Gebyrerne for internationale betalingskort afspejler ikke de omkostninger, der er forbundet med den leverede betalingsydelse. For at sikre en velfungerende konkurrence på betalingskortområdet er det vigtigt, at forbrugerne har fuld gennemsigtighed i forhold til gebyrer og øvrige omkostninger. Udstederne af betalingskort skal 19

20 derfor opkræve gebyrerne direkte hos forbrugeren, der selv vælger betalingsmiddel. Alternativt skal butikkerne have mulighed for at synliggøre gebyrerne for forbrugerne i forbindelse med betalingen. Designpolitik med fokus på forretningsudvikling og service Det danske designerhverv skal klædes på til at håndtere forretningsudvikling i hele værdikæden - fra produkt-, proces- og serviceinnovation til strategisk design. Danske designuddannelser skal tilføre nye generationer af designere langt bedre forretningsforståelse og branchekendskab, så de blandt andet kan tage del i udviklingen af immaterielle designydelser inden for handel og service, herunder omsorgssektoren i krydsfeltet mellem offentlig og privat sektor og den spirende oplevelsesøkonomi. Professionalisering, brugerorientering og tværfaglighed skal i fokus, hvis designbranchen skal udbygge sin eksistensberettigelse som værdiskaber i samfundet. På den ene side skal designerne udvikle bæredygtige forretningsmodeller med professionel ledelseskompetence, ambitiøse vækstmål og intelligent kapital. På den anden side skal de etablerede virksomheder erkende deres behov for designydelser. Som led i professionalisering af designerhvervet skal designerne repræsenteres i langt flere bestyrelser i det etablerede erhvervsliv. E-business IKT-anvendelse i danske virksomhed skal øges, fordi det skærper effektivitet, innovation og arbejdsprocesser. Således kan, ifølge Danmarks Statistik, godt 1/3 af virksomhedernes samlede produktivitetsstigning tilskrives anvendelse af IKT. E-business er, når forretningen og dens værdikæde integreres med IKT. Det skal derfor gøres mere attraktivt for den enkelte virksomhed at forretningsudvikle ved brug af IKT hardware, software og services. Dansk Erhverv er positiv over for regeringens forslag om at etablere et e-business center, som kan assistere særligt de små og mellemstore virksomheder med at øge deres anvendelse af IKT. Det er afgørende, at modellen for centret bygger på et offentlig/privat samarbejde. Der findes allerede i dag mange kvalificerede IT-servicerådgivere på markedet, som skal indtænkes i konstruktionen, således at der ikke opstår en unødvendig offentlig konkurrent på markedet. Emballage Dansk Erhverv er modstander af overemballering, der belaster miljøet. Miljøhensynet skal balanceres over for en række andre hensyn til blandt andet holdbarhed, sikker og effektiv transport, hygiejne samt mulighed for at give informationer om produktet. Enkelte aktører, som for eksempel detailhandlen, kan ikke generelt holdes ansvarlig for, hvordan producenterne emballerer deres produkter. Dansk Erhverv mener ikke, at detailhandelen omdannes til en slags genbrugsstationer, der skal tage imod brugt emballage. Det vil være utroligt omkostningsfuldt og bøvlet for detailhandlen - for ikke at nævne hygiejne- og pladsproblemer. Samtidig vil det være besværligt for forbrugerne at skulle bære brugt emballage tilbage i butikken. I stedet skal der satses på en god affaldssortering tæt på forbrugeren, så forbrugeren kun skal aflevere sit affald ét sted. Erhvervshemmeligheder Markedsføringslovens mere end 30 år gamle bestemmelse om erhvervshemmeligheder er forældet. Den tager ikke hensyn til den tekniske udvikling og vidensamfundet. Samtidig er beskyttelsen langt ringere, end virksomhederne med rette forventer. Dansk Erhverv ønsker derfor en modernisering af reglerne. 20

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere

Politiske holdninger, der peger fremad

Politiske holdninger, der peger fremad 1 Politiske holdninger, der peger fremad For Dansk Erhverv ligger en moderne erhvervsorganisations værdi i at være konstruktiv og løsningsorienteret. Politisk indflydelse og forandringer kræver, at udfordringerne

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm.

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. Social-, børne- og integrationsministeriet Att.: Tina Hansen Holmens Kanal 22 1060 København k Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. 20. januar 2014 Høringsbrevet

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering For at styrke Danmarks produktivitet gennem konkurrence, internationalisering og bedre

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Forslag til direktiv om elektronisk fakturering i offentlige indkøb

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til lovprogrammets forslag på Erhvervs- og Vækstministerens område.

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til lovprogrammets forslag på Erhvervs- og Vækstministerens område. Orientering Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til lovprogrammets forslag på Erhvervs- og Vækstministerens område. 8. oktober 2014 Regeringen præsenterede i forbindelse med Folketingets åbning tirsdag

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Styrket indsats mod social dumping

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Styrket indsats mod social dumping Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Styrket indsats mod social dumping Social dumping er en udfordring på det danske arbejdsmarked.

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier Sendt pr. e-mail til ncb@produktivitetskommissionen.dk Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven NOTAT 1. december 2014 14/06943-2 Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven Baggrund Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for virksomhederne og forbrugerne. Den skal således medvirke

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Erhvervspolitisk holdningskatalog 2012-2013

Erhvervspolitisk holdningskatalog 2012-2013 Erhvervspolitisk holdningskatalog 2012-2013 1 Indledning Dansk økonomi blev sammen med resten af verdensøkonomien hårdt ramt af den finansielle krise i 2007. På få måneder gik vi fra et historisk langt

Læs mere

VELKOMMEN. I Grakom får medlemmerne konkret rådgivning og servicetilbud, ny viden og værdifulde netværk.

VELKOMMEN. I Grakom får medlemmerne konkret rådgivning og servicetilbud, ny viden og værdifulde netværk. 2 VELKOMMEN Virksomheder, der arbejder i værdikæden indenfor kommunikation står overfor et foranderligt marked med teknologisk og digital udvikling, global konkurrence, nye markedsmuligheder og udfordringer.

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Fremtidens rygeregler regeringens forslag

Fremtidens rygeregler regeringens forslag Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 382 Offentligt Nye rygeregler regeringens udspil Marts 2006 Fremtidens rygeregler regeringens forslag Regeringen vil forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

22 forslag til forbedret produktivitet i detailhandelen

22 forslag til forbedret produktivitet i detailhandelen 22 forslag til forbedret produktivitet i detailhandelen Konkrete forslag fra Produktivitetskommissionen 2014 DSK kan med undtagelse af Produktivitetskommissionens forslag om liberalisering af planlovens

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge INDHOLD Arbejdsgiverperioden 3 Betingelser 4 Beskæftigelseskravet over for kommunen 4 Kommunens opfølgning, herunder 4 oplysningsskema Uarbejdsdygtig,

Læs mere

Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne

Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne IP/04/37 Bruxelles, den 13. januar 2004 Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne Europa-Kommissionen har fremlagt

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Lettere at være frivillig

Lettere at være frivillig Lettere at være frivillig Oktober 2014 Lettere at være frivillig 3 LETTERE AT VÆRE FRIVILLIG I DANMARK Frivillige gør en stor og betydningsfuld indsats i det danske samfund. Regeringen anerkender den

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

fremtiden starter her... ARBEJDS- GIVER Medlemskab

fremtiden starter her... ARBEJDS- GIVER Medlemskab fremtiden starter her... ARBEJDS- GIVER Medlemskab VELKOMMEN TIL DANSK ERHVERV» Dansk Erhverv er landets hurtigst voksende erhvervsorganisation. Det er vi blandt andet, fordi vi leverer værdiskabende rådgivning

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg

Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg DI Den 23. februar 2011 Nyhedsbrev Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg Vismændene har i dag fremlagt deres årlige diskussionsoplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd. Rapporten indeholder 3 kapitler:

Læs mere

Genforhandling af energisparaftalen

Genforhandling af energisparaftalen Genforhandling af energisparaftalen Overordnede fra evalueringen konklusioner Deloittes evaluering af energispareindsatsen viser samlet at set, at de(energiselskaberne) i betydelig det er en velfungerende

Læs mere

Refusion af sygedagpenge

Refusion af sygedagpenge GODE RÅD OM Refusion af sygedagpenge 2007 REFUSION AF SYGEDAGPENGE Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse 1. Arbejdsgiverperioden 3 2. Betingelser 3 2.1 Beskæftigelseskrav 4 2.2 Kommunens opfølgning,

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler Öresundskomiteen - et led mellem regler og virkelighed En integreret Øresundsregion giver øget vækst

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier. Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk

Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier. Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk Tre budskaber 1. Vi skal kunne forestille os verden og fremtiden for at kunne navigere

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning 2013 Formål Det overordnede mål med Roskilde Forsynings A/S indkøbs- og udbudspolitik er at skabe rammerne for, hvordan Roskilde Forsyning A/S og underliggende

Læs mere

Bilag 1: Oversigt over de enkelte initiativer i fælles forståelse mellem Regeringen og Venstre 17. juni 2014

Bilag 1: Oversigt over de enkelte initiativer i fælles forståelse mellem Regeringen og Venstre 17. juni 2014 Bilag 1: Oversigt over de enkelte initiativer i fælles forståelse mellem Regeringen og Venstre 17. juni 2014 Regeringen har i Vækstplan 2014 fremlagt 89 initiativer til styrkelse af vækst og konkurrence

Læs mere