Dansk Erhverv Politisk holdningskatalog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Erhverv 2008. Politisk holdningskatalog"

Transkript

1 Dansk Erhverv 2008 Politisk holdningskatalog 1

2 Forord Serviceerhvervene er fremtiden. Servicesektoren skaber de fleste arbejdspladser, og det er servicesektoren, der er den dominerende i Danmarks økonomi. Servicesektoren er fuld af vilje til vækst og global konkurrence og det skal udnyttes! Denne giver et indblik i en række centrale dele af Dansk Erhvervs politiske indsatsområder. Pjecen kan bruges som opslagværk til at se, hvad Dansk Erhverv detaljeret mener på de politiske områder, som netop nu har den største betydning for de danske servicevirksomheder. 2

3 Arbejdsmarkedspolitik...9 Andre aktører...9 Arbejdsmarkedspolitiske redskaber - herunder løntilskud...9 Branding af Danmark som arbejdsland...9 Dagpenge for ledige...9 Efterløn og tilbagetrækning...9 Flaskehalse...10 Fleksjob...10 Forslag om et vikardirektiv...10 G-dage...10 Jobkort...10 Jobcentre...10 Kontanthjælp...11 Kunde- og konkurrenceklausuler...11 Kønsopdelte lønstatistikker...11 Rummelighed på arbejdsmarkedet...11 Rådighed og sanktioner...11 Svensk socialsikringsbidrag...12 Sygedagpenge...12 Ungeindsats...12 Østaftalen...12 Arbejdsmiljø...12 Administrative byrder på arbejdsmiljøområdet...12 Arbejdsmarkedets erhvervssygdomsforsikring...13 Arbejdsmiljøcertifikat...13 Arbejdsmiljøuddannelsen...13 Arbejdspladsbrugsanvisning...13 Arbejdspladsvurdering (APV)...13 Arbejdsskader...13 Bindende forhåndsbesked...13 Branchearbejdsmiljørådene...14 Elektronisk base med Arbejdstilsynets opgaver...14 Forebyggelsesfond...14 Løft...14 Psykisk arbejdsmiljø...14 Røgfrit miljø...14 Screening...15 Sikkerhedsarbejdet...15 Smiley-ordning...15 Udmøntningen af reformen af arbejdsmiljøloven generelt...15 Energi- og klimapolitik...15 Anvendt teknologi...15 Biobrændsel...15 CO Det indre marked for energi...16 Energieffektivitet...16 Energipartnerskaber

4 Grønne afgifter...17 Vedvarende energi...17 Erhvervspolitik...17 Administrative byrder...17 Autorisationsordninger / Næringsbase...18 Bedre lovgivning - regelforenkling...18 Bevillingsnævn...18 Branding af Danmark...19 Brugerdreven innovation...19 Dankort - internationale betalingskort...19 Designpolitik med fokus på forretningsudvikling og service...20 E-business...20 Emballage...20 Erhvervshemmeligheder...20 Erhvervslejeloven...21 Eksport- og investeringsfremme...21 Fair play...21 Generationsskifte...21 Gruppesøgsmål...22 Grænsehandel...22 Initiativpakke til at styrke SMV konkurrenceevne (Small business Act)...22 Konkurrence...23 Lukkelov - lov om detailsalg...23 Planlov...23 Regionale vækstfora...23 Revisionspligt...23 Servicedirektivet - implementering...24 Standardisering af varer...24 Standardisering af tjenesteydelser...24 Statsstøtte...25 Særlig lav moms på visse serviceydelser...25 Turisme...26 Markedsføring...26 Produktudvikling...26 Helårsturisme...26 Innovation...26 Eksportfremme...26 Rammevilkår generelt...27 TV-overvågning på offentlige steder...27 Viden om væksterhvervene - statistik for servicesektoren...27 Virksomheders ansvarlighed (CSR)...28 Varemærkefalsk piratkopiering...28 Øresundsregionen...29 EU og globalisering...29 Den fælles mønt...29 EU s fremtidige indre marked...29 EU skal fokusere på servicebranchen...29 De danske EU forbehold

5 En femte frihed for viden...30 Handelspolitik - WTO...30 Lissabon-strategien...30 Lissabon traktaten...31 Protektionisme og antidumping...31 Udvidelse...31 Visumregler...31 Forbrugerpolitik...32 ForbrugerForum...32 Håndhævelse af forbrugerreglerne...32 Forbrugerombudsmanden...32 God klagebehandling...33 Effektivisering af Forbrugerklagenævnet...33 Private ankenævn...33 Forbedring af kendskabet til købeloven...33 Gode forbrugerforhold via information til erhvervslivet...34 Harmonisering af Forbrugerreglerne i EU...34 Markedsføring rettet mod børn og unge...34 Salg af tillægsforsikringer...34 Gennemsigtighed på de nye liberaliserede markeder...34 Produktansvar...35 Etiske krav til forbrugertest...35 Forskningspolitik...35 Danmark som global vidennation...35 Ny vækststrategi for investeringer i forskning og udvikling...35 Udvikling af service science...36 Farvel til tunnelsynet...36 Fordeling af universiteternes basismidler på baggrund af kvalitet...36 Samspil og videnspredning mellem forskning og serviceerhverv...36 EU s 7. rammeprogram for forskning og teknologi...36 Forskerskat...37 Fødevarepolitik...37 Fødevarekontrol og smiley-ordning...37 Importkontrol...38 Egenkontrol...38 Klageenhed skal være gennemsigtig...38 Kommissionens forslag om fødevareinformation til forbrugerne...39 Nordisk Ernæringsmærkning...40 Frivillig indsats mod fedme...40 Frivilligt stop for usunde fødevarer i børnereklamer...40 Forskning og innovation på fødevareområdet...41 Innovationspolitik...41 Bedre rammebetingelser for multidisciplinær innovation i service...41 Hurtigere fra idé til marked...41 Udmøntning af regeringens nye innovationspolitik...41 EU-innovationsplatform for videnservice...42 IT- og telepolitik...42 Digital forvaltning

6 Digitaliseringen af erhvervslivet...42 E-indkomstregistret...42 IKT-kompetencer...43 IT-sikkerhed...43 Logning...43 Medielicens...44 Iværksætterpolitik...44 Iværksætteri kræver kulturskift...44 Iværksætteri i folkeskolen...44 Iværksætteri skal have bedre adgang til kapital...44 Lettere adgang til rådgivning...44 Offentlig-privat samarbejde skal stimulere iværksætteri...45 Kulturpolitik...45 Kultur skal også stimulere erhvervslivet...45 Danmark har brug for en offensiv kulturpolitik...45 Kultur skal øge innovation og iværksætteri...45 Miljøpolitik...45 Affaldssektoren, erhvervsaffald og genanvendelse...45 Batterier...46 Elektronikskrot...46 Kemikaliepolitik - REACH...46 Miljømærkning...46 Miljøzoner...47 Pant- og retursystemet...47 Støj...47 Offentlige sektor...47 Afbureaukratiseringsreform...47 Digitalisering af den offentlige sektor...48 Effektivisering af den offentlige sektor...48 Kommunale udligningsordninger...48 Ledelsesreform i den offentlige sektor...48 Ombudsmand for offentlige forbrugere...48 OPS vejen til øget kvalitet i den offentlige sektor...49 OPS - Offentlig-privat samspil...49 Øget konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor...49 Lige konkurrencevilkår for offentlige og private...49 Sanktioner ved overtrædelse af udbudsregler...50 Gulerod til kommuner som samarbejder med private...50 Offentlig sektors indkøbspolitik...50 Offentligt privat samarbejde skal fremme innovation...50 Udbudsråd...51 Frit valg...51 OPP skal fremmes...51 Nye markeder for private...52 Skattepolitik...52 Afskrivningsregler...52 Arbejdsgiverbetalte sundhedsfremmende ydelser...52 Biobrændstof-afgifter - se under Energipolitik/biobrændsel

7 Boligbeskatning...53 Dækningsafgift...53 Grænsehandel - se under Erhvervspolitik/grænsehandel...53 Grønne afgifter se under energi- og klimapolitik...53 Gulpladebiler...53 Moms...53 Moms - differentieret moms...54 Moms - særlig lav moms på serviceydelser - se under EU/særlig lav moms...54 Momsafløftning...54 Momskompensation til almenvelgørende foreninger...54 Momskredittid...54 Personbeskatning...54 Selskabsskat...55 Skattestop...55 Sort økonomi...55 Told...55 Socialpolitik...56 Behov for ankemulighed for private socialpædagogiske tilbud...56 Forsinkelser og manglende godkendelser fra kommunerne...56 Kommunal dobbeltrolle...56 Kommunal kontrol med private socialpædagogiske tilbuds kontering...56 Manglende rettidig betaling fra kommunerne...56 Meget kort opsigelsesvarsel...56 Offentlig kontrol med private budgetter...57 Problematisk godkendelsesprocedure og urimelige krav til private bo- og opholdssteder...57 Sundhedspolitik...58 Arbejdsgiverbetalte sundhedsfremmende ydelser - se under Skat/arbejdsgiverbetalte sundhedsfremmende ydelser...58 Bedre sammenhæng i sundhedsforløb for patienter med kronisk sygdom...58 Bedre vejledning og oplysning til patienter om frit sygehusvalg i sundhedsvæsenet...58 Brugerbetaling...58 Det udvidede frie sygehusvalg...58 Fedme og ernæring...58 Finansiering af udgifter til kvalitetsudvikling og akkreditering i sundhedsvæsenet...59 Forebyggelseskommissionens arbejde...59 Forhandling af takster...59 Indførelse af billedlegitimation for unges køb af alkohol...60 Information og markedsføring af sundhedsydelser...60 Offentlige sygehuses opkrævning af betaling for laboratorieundersøgelser m.m Råd for bedre hygiejne...60 Samarbejde mellem den offentlige og private sundhedssektor...61 Samarbejde mellem frivillige organisationer og kommunerne...61 Sundhedsydelser i EU...61 Tilskud til behandling...61 Transportpolitik...61 Liberalisering af postmarkedet...62 BaneDanmark...62 Bjærgningskøretøjer og tilladelse til særtransport ved transport af tunge køretøjer

8 CMR-lov skal gælde nationale transporter i Danmark...62 Det objektive ansvar i Færdselsloven børe være et præsumptionsansvar som ved arbejdsmiljø..62 Fast forbindelse over Femern Bælt...62 Forhøjet vægt og akseltryk...62 Forskellen i den faktiske køretid på henholdsvis en digital tachograf og en analog fartskriver...63 Fri adgang til korttidsleje af lastbiler...63 Følgebiler til særtransporter...63 Havnetunneller under Københavns Havn og Århus Havn...63 Infrastrukturkommissionen...63 Intermodal transport...63 Internationalt akseltryk - national totalvægt...63 Jernbaneområdet...64 Kollektiv trafik og trængsel...64 Kombiterminaler...64 Kørselsafgifter...64 Logistik...64 Modulvogntog (lange lastbiler)...65 Parkeringsafgifter...65 Partikelfiltertilskud...65 Politiets statistikker skal være mere præcise, hvis de skal anvendes fremadrettet...65 Proces ved lovgivning på transportområdet...65 Returgods på særtransporter...66 Sanktioner i forhold til forseelsen...66 Serviceeftersyn af køre- og hviletidssanktioner...66 Terrorsikring, herunder Strategi for terrorsikring af transportkæden. Sikring af europæisk infrastruktur...66 Tilskud til mere miljøvenlige lastbiler - Euro Vejgodsstrategi og analyse af vejgodstransport...66 Vikarregler fjernes fra godskørselsloven...66 Uddannelsespolitik...67 Værdier og kultur...67 Kørekort i flerfaglig forretningsforståelse...67 Rammestyring af bæredygtige institutioner...67 Effektivitet og tid til fordybelse...67 Folkeskolen...67 Gymnasieuddannelser...68 Erhvervsuddannelser...68 Videregående uddannelser...69 Voksen- og efteruddannelse

9 Arbejdsmarkedspolitik Arbejdsmarkedspolitikken skal sikre, at virksomhederne kan få tilstrækkelig med velkvalificeret arbejdskraft, både på kort og på langt sigt. For virksomhederne er det afgørende, at arbejdsmarkedssystemet kan servicere virksomhederne hurtigt og ubureaukratisk, og at den lokale og regionale arbejdsmarkedspolitik har fokus på, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, som de har behov for. Lovene skal indrettes således, at det altid bedre skal kunne betale sig at arbejde frem for at modtage overførselsindkomster, og lovmæssige barrierer for udbuddet af arbejdskraft skal fjernes. Når virksomhederne opererer på et globalt marked, er adgangen til et globalt arbejdsmarked vigtigt. Derfor må udenlandske kvalificerede arbejdstagere have fri adgang til det danske arbejdsmarked. Andre aktører Dansk Erhverv ønsker konkurrence i beskæftigelsesindsatsen, som medfører en bedre service til virksomhederne. Derfor skal private aktører indgå i den samlede offentlige beskæftigelsesindsats. Dansk Erhverv vil arbejde for, at private aktører i forbindelse med udviklingen af Jobcentrene indgår som samarbejdspartnere lokalt i de nye kommuner. Arbejdsmarkedspolitiske redskaber - herunder løntilskud Arbejdsmarkedspolitiske redskaber som trappemodellen, der kombinerer virksomhedspraktik, mentorordninger og ansættelse med løntilskud i en periode, er værktøjer, som skal føre til ansættelse på ordinære vilkår. For at få flere personer på overførselsindkomst ind på arbejdsmarkedet støtter Dansk Erhverv anvendelsen af løntilskud m.v., som et skridt til ansættelse på ordinære vilkår. Branding af Danmark som arbejdsland For at Danmark skal kunne vinde i skønhedskonkurrencen om at tiltrække den kvalificerede arbejdskraft og de bedste hjerner til arbejdsmarked, uddannelse og forskning er det nødvendigt at kunne tilbyde ikke bare arbejdstilladelser, den rigtige løn og en attraktiv beskatning, men også et velfungerende og trygt samfund med et åbent og rigt kulturliv, en velfungerende infrastruktur og et moderne og levende oplevelsesudbud. Dagpenge for ledige Dagpenge til personer, som bliver ramt af ledighed, medvirker til at understøtte et fleksibelt arbejdsmarked. Dagpengesystemet bør være en forsikring mod ledighed i en periode, men samtidig sikre et incitament til at få arbejde hurtigst muligt. Dansk Erhverv mener, at den gældende periode på 4 år, hvori man kan modtage dagpenge, er for lang. For at fremme incitamentet til at få arbejde skal dagpengeperioden nedsættes til 2 år, og ydelsen nedsættes degressivt gennem ledighedsperioden. Dagpengeydelsen er på et niveau, som ikke sikrer højere lønnede en reel forsikring ved ledighed. Derfor skal ydelsen forhøjes i begyndelsen af ledighedsperioden. Efterløn og tilbagetrækning Velfærdsforliget betyder, at efterlønnen bibeholdes. Dog således at efterlønnen udsættes til 62 år samtidig med, at efterlønsalderen vil blive justeret i takt med den gennemsnitlige levealder. En udskydelse af efterlønsalderen - og først begyndende fra år er utilstrækkeligt. Efterlønnen 9

10 bør afskaffes hurtigt muligt. Derudover skal de incitamenter til tidlig tilbagetrækning, som stadig findes i lovgivningen, fjernes. Flaskehalse Det er nødvendigt, at den regionale arbejdsmarkedspolitik prioriterer indsatsen mod flaskehalse højt. Mangel på en bestemt type arbejdskraft skal indebære, at fagområdet bliver optaget på positivlisten i Jobkortordningen. Derudover skal flaskehalsindsatsen sikre opkvalificering af personer til at varetage jobfunktioner på flaskehalsområder, gennem tilskud til at ansætte voksenlærlinge. Fleksjob Personer, som ikke har den fulde arbejdsevne i behold, kan t i fleksjob. Ansættelse på fleksjobvilkår skal dog først finde sted, når alle andre muligheder er afprøvet. Fleksjobordningen skal ikke være en mulighed for tidlig aftrapning/tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og træde i stedet for efterlønsordningen. Forslag om et vikardirektiv Direktivforslaget er unødvendigt og kan være skadeligt for den danske aftalemodel. Dansk Erhverv ønsker derfor, at direktivforslaget trækkes tilbage. Vi er tilfredse med, at den danske regering er del af det blokerende mindretal i Rådet, der gennem længere tid har hindret direktivforslagets vedtagelse. Danske bureauvikarers løn- og ansættelsesforhold fastsættes mest hensigtsmæssigt nationalt i forhandling med vikarernes faglige organisationer. Dansk Erhverv er tilfreds med de elementer i direktivforslaget, der vil sikre en øget liberalisering af vikarbranchens erhvervsvilkår i EU. Det vil dog ikke få den store betydning i Danmark, da det danske vikarmarked i forvejen er fuldt liberaliseret med undtagelse af vilkårene for udlejning af chaufførvikarer. G-dage Dansk Erhverv mener, at G-dagsordningen er en skat på brugen af arbejdskraft, og at ordningen modvirker mobiliteten på arbejdsmarkedet. Dansk Erhverv vil derfor have G-dagsordningen afskaffet fuldstændig. Jobkort Dansk Erhverv støtter alle initiativer, der kan modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet. Derfor skal jobkortordningen løbende udvides til at omfatte flere faggrupper, og ordningen skal justeres afhængig af aktuelle flaskehalse og virksomhedernes behov for udenlandske kompetencer. Jobcentre De kommunale jobcentre skal have fokus på at servicere virksomhederne. Det er vigtigt, at jobcentrene har kendskab til virksomhederne i området, således at ledige visiteres til virksomhederne på baggrund af de personlige og faglige kompetencer, som virksomhederne efterspørger. 10

11 Kontanthjælp Alle kontanthjælpsmodtagere, som alene har ledighed som problem, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og omfattes af samme sanktionsregler som forsikrede ledige. Kontanthjælpsydelsen skal bruttoficeres og være på et niveau, som fremmer incitamentet til at få et arbejde. Kunde- og konkurrenceklausuler Der er ikke behov for at stramme reglerne omkring kunde- og konkurrenceklausuler, for eksempel i form af højere kompensationer. Derimod er der behov for en opstramning af reglerne i markedsføringsloven om beskyttelse af erhvervshemmeligheder. De nuværende regler virker ikke efter hensigten, idet retspraksis er meget restriktiv. Det er pt. yderst vanskeligt for virksomhederne at overbevise domstolene og fogedretterne om, at der er sket en overtrædelse af reglerne, og endnu vanskeligere at bevise at man overhovedet har lidt et tab. Kønsopdelte lønstatistikker Virksomheder med mindst 35 ansatte er som udgangspunkt hvert år forpligtet til at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik for en bestemt medarbejdergruppe opgjort efter den såkaldte 6-cifrede DISCO-kode, hvis der på virksomheden inden for en bestemt medarbejdergruppe er ansat mindst 10 kvinder og mindst 10 mænd. Statistikken skal udarbejdes første gang på baggrund af lønoplysningerne for Denne første statistik skal derfor være færdig sidst i Forpligtelsen til at udarbejde lønstatistik bortfalder, hvis arbejdsgiveren i stedet indgår aftale med de ansatte om at udarbejde en redegørelse. Dansk Erhverv har arbejdet kraftigt imod at indføre kønsopdelt lønstatistik, der er en betydelig administrativ byrde for virksomhederne. Lønstatistik er en uhensigtsmæssig måde at begrænse lønforskelle mellem mænd og kvinder. Løndannelsen på arbejdsmarkedet er individualiseret og bestemmes af en lang række faktorer, som statistikken ikke tager højde for. Reglerne er dog betydelig bedre for virksomhederne end den tidligere regerings ligelønslov, der aldrig trådte i kraft. Rummelighed på arbejdsmarkedet Initiativer, som fremmer integration på arbejdsmarkedet af indvandrere/efterkommere og flygtninge, langtidsledige, personer med nedsat arbejdsevne, handicappede samt personer, der risikerer varig udstødelse af arbejdsmarkedet, støttes af Dansk Erhverv. I forvejen er Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder længst fremme med at ansætte indvandrere/flygtninge. Selv om vi har en rekordlav ledighed, befinder alt for mange danskere sig dog stadig uden for arbejdsmarkedet. Derfor medvirker Dansk Erhverv gerne i arbejdet med yderligere integration og med at få andre udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet. Konkret lancerer Dansk Erhverv en række konkrete initiativer under projektet "Sidste chance for de sidste". Rådighed og sanktioner Både forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere, som alene har ledighed som problem, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Dansk Erhverv mener, at ledige skal stå til rådighed for alt arbejde, som den ledige kan udføre. Også inden for brancher, hvor den ledige ikke tidligere har været beskæftiget. Ledige, som begrunder manglende rådighed med for eksempel børnepasningsproblemer, skal have dokumentation herfor fra kommunen. Både AF og kommunerne skal i højere grad anvende de sanktionsmuligheder, som findes, for at sikre virksomhederne arbejdskraft. 11

12 Svensk socialsikringsbidrag Dansk Erhverv mener, at integrationen i Øresundsregionen skal fremmes. Danske arbejdsgivere, der har medarbejdere, der er bosat i Sverige, risikerer i dag at blive pålagt at betale socialsikringsbidrag til de svenske myndigheder på cirka 30 % af lønnen, såfremt lønmodtageren samtidig har påtaget sig arbejde i Sverige. Selv arbejde i Sverige af meget begrænset karakter vil kunne udløse afgiften. Myndighederne i Danmark og Sverige bør få etableret en aftale, der hindrer, at de danske arbejdsgivere risikerer at blive pålagt denne ekstra afgift ved at ansætte arbejdskraft bosat i Sverige. Sygedagpenge Regeringen har prioriteret ændringer af sygedagpengeloven højt med henblik på at nedbringe sygefraværet og fastholde flere langtidssyge på arbejdsmarkedet. Herudover har man forsøgt at nedbringe de administrative byrder i forbindelse med dagpengerefusion. Dansk Erhverv er positiv over for de gennemførte ændringer. Men der er stadig bestemmelser i loven, der bevirker, at virksomheder, der udviser social ansvarlighed, straffes. For eksempel risikerer virksomhederne stadig at miste refusionen fra den ene dag til den anden, hvis den langtidssyge visiteres til fleksjob eller tilkendes førtidspension. Sygedagpengeloven skal justeres, således at virksomhederne ikke straffes for at udvise social ansvarlighed i stedet for at opsige medarbejderen, når dette er muligt. Herudover bør der indføres en tilbagefaldsregel, således at der ikke begynder en ny arbejdsgiverperiode, hvis en medarbejder forsøger at gå på arbejde men sygemeldes igen på grund af den samme sygdom. Endelig bør der indføres en pligt for kommunerne til at orientere virksomheden, inden refusionen kan standses som følge af, at medarbejderen ikke deltager i kommunens opfølgning. I dag er reglerne således, at hvis medarbejderen for eksempel udebliver fra et møde med kommunen eller undlader at returnere et såkaldt oplysningsskema, kan kommunen standse refusionen. Der bør gives virksomheden en kort frist til at rette henvendelse til medarbejderen og give denne en advarsel, hvis vedkommende ikke straks deltager i kommunens opfølgning. Først hvis dette ikke virker, bør refusionen kunne standses. Ungeindsats Dansk Erhverv mener, at ungeindsatsen for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere bør udvides til også at gælde de årige, således at de omfattes af samme regelsæt, som gælder for de årige. Det særlige regelsæt for de årige har betydet, at flere unge får en uddannelse, og at ledigheden i gruppen er faldet. De gode erfaringer skal udvides til de årige. Østaftalen Dansk Erhverv finder, at Østaftalen skal ophæves uden betingelser. Arbejdskraften har fri bevægelighed i EU, og der er ikke behov for administrative besværlige ordninger, når virksomhederne ønsker at ansætte en person fra de nye EU-lande. Erfaringerne viser, at borgere fra de nye EU lande ansættes på vilkår, der gælder på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmiljø Administrative byrder på arbejdsmiljøområdet Dansk Erhverv mener, at der er behov for en gennemgang og revision af de meget omfattende, og for virksomhederne omkostningstunge, regelsæt inden for arbejdsmiljøområdet for at leve op til målsætningerne om at lempe erhvervslivets administrative byrder. 12

13 Arbejdsmarkedets erhvervssygdomsforsikring Dansk Erhverv imødeser med tilfredshed, at reformen af AES-systemet gennemføres i overensstemmelse med arbejdsmarkedets parters indstilling, med et mere overskueligt og retfærdigt system til følge, et begrænset antal branchegrupper, en nedsat præmiebetaling for mange brancher, en mere stabil bidragssats og en mulighed for nedsat bidrag ved dokumenteret godt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøcertifikat Det skal være enklere for de små og mellemstore virksomheder at dokumentere et godt arbejdsmiljø og derved opnår et særligt anerkendt symbol for arbejdsmiljøet, at Arbejdstilsynet ikke screener virksomheden og et lavere AES-bidrag. Arbejdsmiljøuddannelsen Den generelle arbejdsmiljøuddannelse på 37 timer bør differentieres efter behov, henset til forskelle i kursisternes forudgående kendskab til arbejdsmiljøområdet. En generel timemæssig reducering af uddannelsen vurderes at kunne føre til en større tilfredshed. Endvidere oplever mange kursister, at det samme resultat kan nås på kortere tid, hvorfor en generel reducering af timeantal bør gennemføres. Herved vil unødigt fravær fra virksomhederne kunne nedsættes. Arbejdspladsbrugsanvisning Den bør afskaffes, da der udelukkende er tale om et dansk krav. Virksomhederne oplever det som unødigt tungt at skulle afgive stort set de samme oplysninger, som allerede findes i leverandørbrugsanvisningen. Det må være tilstrækkeligt, at oplysningerne findes i leverandørbrugsanvisningen og de særlige APV er. Arbejdsgiverens almindelige pligt til at oplære og instruere de ansatte i at udføre arbejdet på farefri måde er endvidere en sikkerhed for ansvarlig omgang med kemiske stoffer. Arbejdspladsvurdering (APV) APV en er virksomhedens og medarbejdernes eget redskab ved vurdering af arbejdsmiljøet. På denne baggrund har formkravene til APV en taget overhånd. At APV en ved ændringen af arbejdsmiljøloven bliver gjort til genstand for kontrol fra Arbejdstilsynets side vil være ødelæggende for APV-arbejdet i virksomheden. Kravet om, at APV en skal revideres mindst hvert tredje år er overflødigt, da der i forvejen er krav om revision ved ændringer i arbejdet, der har betydning for de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold i virksomheden. Små og mindre virksomheder bør gives mulighed for at udarbejde en mindre omfattende APV, der svarer til behovet. Arbejdsskader Arbejdsgiveren skal have adgang til relevante oplysninger i sager om anerkendelse af anmeldte arbejdsskader under fornøden hensyntagen til arbejdstagerens krav på fortrolighed, således at det er muligt på kvalificeret vis at tage stilling til en eventuel anke af afgørelsen. Det vil styrke virksomhedens retssikkerhed. Bindende forhåndsbesked Virksomhedernes mulighed for at opnå en bindende forhåndsbesked fra Arbejdstilsynet vedrørende opfyldelse af arbejdsmiljølovens krav ved udførelsen af arbejdet skal udvides, da en fejltolkning af reglerne fra virksomhedens side kan være særdeles bekostelig. 13

14 Branchearbejdsmiljørådene Branchearbejdsmiljørådene bør effektiviseres og frigøres fra de bureaukratiske arbejdsgange, de nu er pålagt. Rådene skal have adgang til at udarbejde generelle retningsliner, som sætter standarden for arbejdsmiljøet i branchen, og som skal respekteres af tilsynsmyndighederne. Elektronisk base med Arbejdstilsynets opgaver De fleste påbudssager afgøres endeligt af Arbejdstilsynet og danner i stort omfang grundlaget for Arbejdstilsynet praksis. Da afgørelserne ikke er offentligt tilgængelige, og ukendskab til konkrete afgørelser umuliggør aktindsigt, er denne praksis stort set ukendt for andre end Arbejdstilsynet. En offentliggørelse vil være med til at kvalitetssikre afgørelserne, forbedre retssikkerheden og lette forebyggelsestiltag. Forebyggelsesfond En forebyggelsesfond kan være et godt instrument ved udvikling af forebyggelsestiltag på arbejdsmiljøområdet. Fondsmidlerne bør imidlertid prioriteres til den lange seje indsats og ikke anvendes som et politisk instrument med kort tidshorisont. Arbejdsmarkedets parter burde have haft tildelt et større antal pladser i fondsbestyrelsen, som er domineret af politikere. Udmøntningen af fondsmidlerne følges. Løft Halvdelen af Danmarks befolkning har rygproblemer. Arbejdet kan således ikke entydigt anføres som årsagen. Den biodynamiske model, som i dag ligger til grund for Arbejdstilsynets vurdering af løft, er forældet og problematiseres i stigende grad fra videnskabelig side. Arbejdstilsynets praksis medfører alt for stramme og meget uensartede grænser for løft ude på virksomhederne, som ulovliggør helt almindelige og udbredte arbejdssituationer. Dansk Erhverv arbejder for at få sat en mere reel og tidssvarende vurdering af løft og arbejde på dagsordenen. Psykisk arbejdsmiljø Dansk Erhverv mener, at psykisk arbejdsmiljø alene er et anliggende for virksomhedens ledelse i samarbejde med de ansatte og ikke for Arbejdstilsynet. Nødvendigheden af at tvinge virksomhederne til fremover at bruge arbejdsmiljørådgiver i forbindelse med undersøgelser af det psykiske arbejdsmiljø, hvis Arbejdstilsynet får mistanke om problemer i det psykiske arbejdsmiljø på virksomheden, er udokumenteret og pålægger virksomheden en unødvendig økonomisk byrde. Det er samtidig stærkt betænkeligt, at arbejdsmarkedets parter ikke bliver inddraget i udformningen af de tilsynsmetoder, som Arbejdstilsynet vil anvende i relation til psykisk arbejdsmiljø. Dansk Erhverv vil nøje overvåge, at Arbejdstilsynets praksis ikke anfægter virksomhedens ledelsesret. Røgfrit miljø Dansk Erhverv er positiv over for indsatsen for at udbrede røgfri miljøer. Det er imidlertid helt afgørende, at reglerne bliver præcise og dermed entydige og administrerbare for virksomhederne og andre, der bliver omfattet. For at hindre ulige konkurrencevilkår skal det tillige sikres, at virksomheder, der agerer på samme marked, behandles ens. Passiv rygning bør være forbudt for alle også ansatte på værtshuse under 40 kvadratmeter. Arbejdstilsynet bør have fokus på, om rygeforbudet rent faktisk overholdes og ikke alene på, om virksomhederne har udarbejdet en skriftlig rygepolitik. Dansk Erhverv er af den opfattelse, at der 14

15 senest ved revisionen af loven i 2009/10 bør ske en ligestilling af alle restaurationsvirksomheder, uanset størrelse. Screening Screeningbesøg bør varsles af Arbejdstilsynet, så virksomhederne har mulighed for sikre, at relevante personer er til stede ved screeningen. Det vil medvirke til at mindske virksomhedens gener ved besøget og i højere grad sikre, at Arbejdstilsynet ikke går forgæves med et større ressourcespild til følge. Sikkerhedsarbejdet Der er behov for mere fleksible muligheder for organisering af sikkerhedsarbejdet. I en moderne globaliseret og teknologisk verden er stive krav til mødefrekvens og geografiske strukturer en hæmsko for sikkerhedsarbejdet og for virksomhedens fleksibilitet. Dansk Erhverv arbejder for ændringer af reglerne, der giver mulighed for organisering af sikkerhedsarbejdet i overensstemmelse med virksomhedernes individuelle behov. Smiley-ordning En smiley bør afspejle de aktuelle forhold i virksomheden. Det er derfor særdeles kritisabelt, at forligspartierne bag revisionen af arbejdsmiljøloven har bestemt, at en negativ smiley skal lyse på virksomheden ½ år, uanset at forholdene er udbedret forinden. Det er udtryk for ren straf og har ingen forebyggelsesintentioner. Udmøntningen af reformen af arbejdsmiljøloven generelt Det er politisk udmeldt, at der skal gives flere rådgivningspåbud til virksomhederne, og udmøntningen følges af et hold politikere kvartalsvis. Dansk Erhverv skal være med til at sikre, at Arbejdstilsynet holder sig inden for de aftalte rammer, og at grænsen mellem lovgivende og udøvende magt ikke overskrides. Energi- og klimapolitik Anvendt teknologi Forskning og udvikling er nøgleord, når det gælder om at finde en holdbar løsning på klimaudfordringerne. Men forskning og udvikling fører til morgendagens løsninger og vi høster ikke tilstrækkelig fordele af eksisterende løsninger. Dansk Erhverv opfordrer derfor til større fokus på anvendt teknologi.med sin store forbrugerberøringsflade er servicesektoren en nøglespiller til implementering af tilgængelig teknologi. Samarbejdet imellem leverandører af energi effektiviserings teknologier skal arbejde tæt sammen med virksomheder i servicesektoren omkring demonstrationsprojekter. Der skal afsættes offentlige midler til at støtte disse demonstrationsprojekter. Biobrændsel Dansk Erhverv støtter indførelse af biobrændsel nu for at udvikle et marked, der kan øge investering i forskning og udvikling og dermed virke som ét stort demonstrationsprojekt.. Virksomhederne vil derigennem få indtægtsmæssige incitamenter til at forske videre. Dansk Erhverv understreger dog, 15

16 at det vil have samfundsøkonomiske konsekvenser og negativ effekt på dansk konkurrenceevne, hvis øgede omkostninger ved brug af biobrændstof blot overvæltes på forbrugere eller virksomheder, hvorfor Dansk Erhverv anbefaler, at afgiftspolitikken bruges til at skabe markedet. Med den rette regulering omkring produktion og bæredygtighed kan biobrændstoffer også i Europa blive et værdifuldt bidrag til at mindske udledning af drivhusgasser, øge forsyningsikkerheden for energi og skabe nye økonomiske muligheder. 10% biobrændstof i 2020 er at passende og opnåeligt mål, som kan nås uden at man behøver at gå på kompromis med kravene om bæredygtighed. CO2 Reduktion af CO2 udledningen skal være helt i fokus i alle diskussioner om energi og kima. I det forsatte arbejde med CO2 reduktioner ser Dansk Erhverv gerne at følgende elementer indgår: Større fokus på effektive virkemidler, der stimulerer til et aktivt arbejde med energieffektiviseringer og hjælpe med at overkomme investeringsbarrierer ikke mindst for små og mellemstore virksomheder Fremme den teknologisk udvikling på transportområdet, så der kan opnås en reduktion af miljøbelastning. Det kan også ske ved at vurdere hele transportsektoren samlet og udnytte de miljø og energimæssige fordele bl.a. gennem modulvogntog. Etablering af et videncenter om energieffektivitet ikke mindst med fokus på anvendt teknologi, der er lettilgængeligt for virksomheder. Det indre marked for energi For Dansk Erhverv er adgangen til energi og stabile energipriser en helt grundlæggende erhvervsbetingelse for virksomhederne. Dansk Erhverv er positiv over for den igangværende liberalisering af markedet for el og gas, men efterlyser et helt frit marked for energi i EU. Her er en effektiv adskillelse af energiproduktion og distribution af afgørende betydning. Et indre marked for energi er samtidigt af stor betydning for energiforsyningssikkerheden, idet det sikrer, at underskud af energi ét sted i Europa kan modsvares af overskud et andet sted i Europa. Samtidigt er et frit marked for energi afgørende for at sikre, at vedvarende energiformer får den rette markedsadgang. Energieffektivitet Danmark skal både nationalt og i EU positivt bidrage til at styrke tiltag, der forbedrer energiudnyttelsen, eksempelvis via bygningsreglementer, emissionsstandarder for motorer og kraftværker, effektivisering af energiinfrastrukturen med videre. Samfundet kan høste store gevinster ved at promovere energieffektive foranstaltninger. Der er mange penge at spare for energiforbrugere ved at benytte de mest energibesparende produkter, der samtidig belaster miljø og klima mindst muligt. Det er dog vigtigt at fastholde at vi ikke kan spare os ud problemerne i energiforsyningen. Løsningen er udvikling og ikke afvikling. Dansk Erhverv er enig i, at den kortsigtede gevinst er størst inden for energibesparende foranstaltninger. Fortsat fokus herpå skal dog lede hen imod på en teknologiudvikling, der vil være med til at fastholde Danmarks førende globale position. Energipartnerskaber Energipartnerskaber imellem offentlige institutioner og private virksomheder er en af måderne hvor de offentlige institutioner kan opnå en betydelig reduktion af deres energiforbrug uden at der kræver investeringer ud over de normale driftsbudgetter. Der har dog været rejst tvivl om hvorvidt udbredelsen af det offentlig private samarbejde i energipartnerskaber rummer juridiske 16

17 forhindringer. Dansk Erhverv vil arbejde for at få disse problemstillinger afklaret, så energipartnerskaberne kommer til at indgå som en aktiv del af bestræbelserne på at opnå energieffektiviseringer i bygningsmassen. Grønne afgifter Et effektivt marked og energimix nås ikke i tilstrækkelig grad ved at understøtte dele af erhvervslivet på bekostning af andre sektorer. Indretningen af det danske system for CO2-afgifter har hidtil bygget på det paradoks, at de virksomheder, som forbruger mest el og derved forurener mest, slipper relativt billigst. Dansk Erhverv understreger, at grønne afgifter skal være adfærdsregulerende og ikke fungere som pengemaskine for staten. Provenuet skal tilbageføres til erhvervslivet, ordningerne skal være gennemskuelige og administrative omkostninger mindst mulige. Energiområdet er spundet ind et uigennemsigtigt net af særlige ordninger, tilbageføringer, kompensationer, støtte og tilskud for specielle grupper af erhvervsdrivende. Afgiftssystemet skal designes, så vi opnår en ensartet afgiftsbelægning, og ikke opretholder en forvridende subsidiering af særlige dele af erhvervslivet. Provenuet fra grønne afgifter skal anvendes til at finansiere energioptimerede løsninger i små og mellemstore virksomheder. Det er nødvendigt med en reform og Dansk Erhverv efterlyser en afklaring af området. En samlet analyse er ikke foretaget siden Vedvarende energi Hidtil har vindenergi har været altoverskyggende i Danmarks energipolitik og naturgasnettet har fået prioritet. Det rækker ikke når andelen af vedvarende energi i det samlede energiforbrug skal øges. Vi skal i langt højere grad medtænke andre teknologier som varmepumper, biomasse i kraftvarmeanlæg, geotermisk energi, bølgeenergi samt brintteknologi og bedre udnyttelse af affald. Politikken skal understøtte udvikling og implementering af en række bæredygtige og gensidigt supplerende energiformer. Nye teknologier skal bringes i spil i demonstrationsprojekterne så der skabes rum for at få indpasset de nye løsninger i synergi med de kendte teknologier. Erhvervspolitik I mange år har hensynet til de eksisterende arbejdspladser været en grundpille i udformningen af erhvervspolitikken. I en globaliseret verden er viden blevet en af de vigtigste ressourcer. De ikkekonkurrencedygtige dele af produktionen bliver outsourcet til udlandet. Erhvervspolitikken skal indrettes således, at fokuseringen ikke nødvendigvis er på de traditionelle politiske indsatsområder, men i højere grad på at skabe gode vækstbetingelser for de erhverv, som skaber den største værditilvækst i Danmark. Administrative byrder Det er positivt, at regeringen har det ambitiøse mål, at virksomhedernes administrative byrder skal reduceres med 25 % inden år Imidlertid går arbejdet trægt i mange ministerier, og samlet var byrderne kun reduceret med cirka 10 pct. i Der skal derfor sættes yderligere fart i regelforenklingsarbejdet. Det kan tillige medføre, at der skal gennemføres forenklinger, der kan påføre staten et provenutab. 17

18 For at nå videre og reducere de administrative byrder så det kan mærkes i virksomhederne, kræver det, at man sætter fokus på de små og mellemstore virksomheder. Regeringen har taget SMV'ernes administrative byrder med i deres handlingsprogram og det finder Dansk Erhverv særdeles positivt men vil dog opfordre til, at regeringen inkluderer de almenvelgørende foreninger også. Europa-Kommissionen har sat gang i et arbejde for at reducere de administrative byrder i EU s lovgivning med 25 % inden udgangen af Det er yderst positivt og nødvendigt, eftersom de administrative byrder, der påføres danske virksomheder, for mere end 40 % vedkommende stammer fra EU-regulering. Derudover har også EU bebudet en særskilt fokus på SMV ernes byrder i forbindelse med udrulningen af Small Business Act. Dansk Erhverv peger i den forbindelse på, at EU skal lancere helt konkrete mål og initiativer i den forbindelse. Dansk Erhverv ønsker tillige, at blandt andet skatte- og afgiftspolitiske indgreb ikke alene bliver vurderet af relevante brancheorganisationer men også af de relevante fagministerier. Derved kunne mange utilsigtede konsekvenser rettes op langt tidligere i processen. Autorisationsordninger / Næringsbase Alle, der driver en fødevarevirksomhed skal have et næringsbrev og registreres i Næringsbasen. For at dette instrument skal kunne fungere optimalt, skal det sikres, at alle personer, der har ansvar for drift af en fødevarevirksomhed er registreret. Det skal alle indberettende myndigheder: Arbejdsmarkedsdirektoratet, Fødevarekontrollen, Arbejdstilsynet, Skat m.fl. sikre. Ligeledes skal Næringsbasen overvåges, således at den kommer til at fungere efter hensigten og sager rejses mod lovovertræderne, således at man effektivt kan straffe de brodne kar i de brancher, som er omfattet af basen. Bedre lovgivning - regelforenkling Dansk Erhverv støtter Europa-Kommissionens initiativ om bedre lovgivning med fokus på simplificering, konsekvensanalyser samt overordnet reduktion af de administrative byrder for erhvervslivet. Dansk Erhverv mener, at Kommissionens mål om at reducere de administrative byrder med 25 % inden 2012 er et skridt på vejen for at skabe vækst og nye arbejdspladser. Emnet er af horisontal betydning for både EU-lovgivningen og national lovgivning. På EU-plan må tilpasning af ældre lovgivning dog ikke medføre, at Kommissionen bruger sine ressourcer på regelforenkling i stedet for nye initiativer. Fokus skal være på, at ny lovgivning indrettes bedst muligt i forhold til virksomhedernes administration og virkelighed. Bevillingsnævn Der bør arbejdes for, at samtlige af landets kommuner efter strukturreformens kommunesammenlægninger har oprettet bevillingsnævn med anvendelse af branchekyndig bistand. Baggrunden herfor er, at alene mængden af udskænkningssteder i selv nogle af de mindste kommunale enheder fordrer oprettelsen af bevillingsnævn. Det er vigtigt at holde sig den meget klare sammenhæng, der er mellem kommunens indstilling til bevillingsspørgsmålet, sundhedspolitik, erhvervspolitik og rusmiddelpolitik for øje. Set ud fra disse kommunalpolitiske synspunkter har nogle kommuner særdeles gode erfaringer med brede og professionelle bevillingsnævn. Netop den alkoholpolitiske synsvinkel er årsagen til, at udskænkningsområdet er et lovreguleret erhverv, og varetagelsen af de overordnede samfundsmæssige, ordensmæssige og ædruelighedsmæssige hensyn er henlagt til den kommunale bevillingsmyndighed. 18

19 Hvis den kommunale bevillingsmyndighed er for løs med bevillingerne, vil der, som det alt for ofte ses, opstå problemer med useriøs udskænkning - Happy hour, double up, after school m.v. - og der ses ofte hyppige åbninger og lukninger af udskænkningssteder. En anden effekt af at indføre professionelle bevillingsnævn er, at man får et glimrende instrument til at sætte ind over for sort økonomi. Sort økonomi gavner ingen, og derfor skal alle de instrumenter, man har mulighed for, bruges, med henblik på at komme problemet til livs. Det er til gavn for samfundet helt uafhængigt af, hvor opgaven er forankret. Koblingen er den, at sort økonomi ofte medfører skævvreden konkurrence med for lave priser, hvilket så igen rammer rusmiddelpolitikken hårdt. Netop derfor er området reguleret. Branding af Danmark Markedsføring og brandingbegreber skal baseres på en forståelse af Danmarks konkurrenceevne og markedsplacering. Det er vigtigt, at vi i markedsføringen af Danmark har en tilbundsgående forståelse for Danmarks styrkeposition i den globale konkurrence. Erhvervssituationen betinger, at det vil være forkert traditionelt at tænke på vareeksporten i markedsføringen af Danmark. Udover vor betydelige landbrugssektor og industrifremstillingssektor har Danmark et væsentligt potentiale inden for en lang række af værdikædens grundelementer baseret på den brugerdrevne innovation og service. Ligeledes er det væsentligt, at Danmark fremstår som et attraktivt besøgsmål, hvad enten det drejer sig om Danmark som mødeland, som sted for afholdelse af store, internationale begivenheder, messer, kongresser eller som destination for ferie- og fritidsophold. Brugerdreven innovation Serviceerhvervene præges i disse år af øget segmentering blandt forbrugere og øget efterspørgsel efter innovative, kundetilpassede og værdiskabende services på B2B-markedet, som øger behovet for differentiering gennem handlinger, mening, historier, følelser, drømme og oplevelser. Som følge heraf efterspørger serviceerhvervene i stigende grad forskningsbaseret viden og rådgivning om brugerdrevne innovationsprocesser i hele værdikæden og på tværs af brancher. Et eksempel er forskningsprojekter om brugerdreven innovation i turisme- og oplevelsesproducerende virksomheder grupper af virksomheder, der udgør en destination. Dankort - internationale betalingskort Det er afgørende, at Dankortsystemet er velfungerende og sikkert, da det udgør en væsentlig del af den danske betalingsinfrastruktur. Ved udarbejdelsen af de nye fælles europæiske regler for betalingstjenester i det indre marked arbejder Dansk Erhverv for, at det fortsat skal være muligt at opretholde Dankortsystemet. Direktivet skal implementeres korrekt i forhold til de muligheder det giver for at skabe øget konkurrence mellem de finansielle virksomheder. Dansk Erhverv arbejder for, at gebyret for brug af Dankort på internettet skal nedbringes. Butikkernes omkostninger ved brug af internationale betalingskort skal reduceres. Gebyrerne for internationale betalingskort afspejler ikke de omkostninger, der er forbundet med den leverede betalingsydelse. For at sikre en velfungerende konkurrence på betalingskortområdet er det vigtigt, at forbrugerne har fuld gennemsigtighed i forhold til gebyrer og øvrige omkostninger. Udstederne af betalingskort skal 19

20 derfor opkræve gebyrerne direkte hos forbrugeren, der selv vælger betalingsmiddel. Alternativt skal butikkerne have mulighed for at synliggøre gebyrerne for forbrugerne i forbindelse med betalingen. Designpolitik med fokus på forretningsudvikling og service Det danske designerhverv skal klædes på til at håndtere forretningsudvikling i hele værdikæden - fra produkt-, proces- og serviceinnovation til strategisk design. Danske designuddannelser skal tilføre nye generationer af designere langt bedre forretningsforståelse og branchekendskab, så de blandt andet kan tage del i udviklingen af immaterielle designydelser inden for handel og service, herunder omsorgssektoren i krydsfeltet mellem offentlig og privat sektor og den spirende oplevelsesøkonomi. Professionalisering, brugerorientering og tværfaglighed skal i fokus, hvis designbranchen skal udbygge sin eksistensberettigelse som værdiskaber i samfundet. På den ene side skal designerne udvikle bæredygtige forretningsmodeller med professionel ledelseskompetence, ambitiøse vækstmål og intelligent kapital. På den anden side skal de etablerede virksomheder erkende deres behov for designydelser. Som led i professionalisering af designerhvervet skal designerne repræsenteres i langt flere bestyrelser i det etablerede erhvervsliv. E-business IKT-anvendelse i danske virksomhed skal øges, fordi det skærper effektivitet, innovation og arbejdsprocesser. Således kan, ifølge Danmarks Statistik, godt 1/3 af virksomhedernes samlede produktivitetsstigning tilskrives anvendelse af IKT. E-business er, når forretningen og dens værdikæde integreres med IKT. Det skal derfor gøres mere attraktivt for den enkelte virksomhed at forretningsudvikle ved brug af IKT hardware, software og services. Dansk Erhverv er positiv over for regeringens forslag om at etablere et e-business center, som kan assistere særligt de små og mellemstore virksomheder med at øge deres anvendelse af IKT. Det er afgørende, at modellen for centret bygger på et offentlig/privat samarbejde. Der findes allerede i dag mange kvalificerede IT-servicerådgivere på markedet, som skal indtænkes i konstruktionen, således at der ikke opstår en unødvendig offentlig konkurrent på markedet. Emballage Dansk Erhverv er modstander af overemballering, der belaster miljøet. Miljøhensynet skal balanceres over for en række andre hensyn til blandt andet holdbarhed, sikker og effektiv transport, hygiejne samt mulighed for at give informationer om produktet. Enkelte aktører, som for eksempel detailhandlen, kan ikke generelt holdes ansvarlig for, hvordan producenterne emballerer deres produkter. Dansk Erhverv mener ikke, at detailhandelen omdannes til en slags genbrugsstationer, der skal tage imod brugt emballage. Det vil være utroligt omkostningsfuldt og bøvlet for detailhandlen - for ikke at nævne hygiejne- og pladsproblemer. Samtidig vil det være besværligt for forbrugerne at skulle bære brugt emballage tilbage i butikken. I stedet skal der satses på en god affaldssortering tæt på forbrugeren, så forbrugeren kun skal aflevere sit affald ét sted. Erhvervshemmeligheder Markedsføringslovens mere end 30 år gamle bestemmelse om erhvervshemmeligheder er forældet. Den tager ikke hensyn til den tekniske udvikling og vidensamfundet. Samtidig er beskyttelsen langt ringere, end virksomhederne med rette forventer. Dansk Erhverv ønsker derfor en modernisering af reglerne. 20

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 12. august 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Høring vedrørende forpligtelse til indsamling af småt WEEE i detailhandlen

Høring vedrørende forpligtelse til indsamling af småt WEEE i detailhandlen Att.: Lasse Sehested Jensen Miljøministeriet / Miljøstyrelsen Strandgade 29, 1401 København K Email: lasje@mst.dk 29. april 2011 Høring vedrørende forpligtelse til indsamling af småt WEEE i detailhandlen

Læs mere

Regeringens nye arbejdsprogram

Regeringens nye arbejdsprogram DI Nyhedsbrev Den 24. februar 2010 Regeringens nye arbejdsprogram Nyt regeringsprogram 1. Indledning I går gennemførte statsminister Lars Løkke Rasmussen en omfattende regeringsrokade, og i dag blev regeringens

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere

- hvordan styrkes produktiviteten i de internationale godstransporter?

- hvordan styrkes produktiviteten i de internationale godstransporter? Produktiviteten i det danske samfund skal øges REGERINGEN Februar 2010 - hvordan styrkes produktiviteten i de internationale godstransporter? /underdirektør Poul Bruun Produktiviteten i logistik og godstransport

Læs mere

Politiske holdninger, der peger fremad

Politiske holdninger, der peger fremad 1 Politiske holdninger, der peger fremad For Dansk Erhverv ligger en moderne erhvervsorganisations værdi i at være konstruktiv og løsningsorienteret. Politisk indflydelse og forandringer kræver, at udfordringerne

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Grundnotat. Skatteudvalget. SAU alm. del - Bilag 193 Offentligt. Notat. Skatteudvalget

Grundnotat. Skatteudvalget. SAU alm. del - Bilag 193 Offentligt. Notat. Skatteudvalget Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 193 Offentligt Notat Skatteudvalget 29. juni 2007 J.nr. 2007-241-0041 Grundnotat Vedrørende forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/96/EF for så vidt

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige 18. april, 2011 DI s høringssvar til Grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige (KOM(2011) 15 endelig) Evaluering gennemføres frem mod

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 Kbh. K Høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov

Læs mere

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER En styrket arkitektbranche Perspektiver i et strategisk samarbejde med Dansk Erhverv DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER FORSLAG TIL FÆLLES LØSNINGER PÅ 4 INDSATSOMRÅDER INDHOLD Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot udsigt til Danmark!

Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot udsigt til Danmark! Embargo: Det talte ord gælder TALE AF NORDISK MINISTER MANU SAREEN TIL ØRESUNDSSEMINAR DEN 29. NOVEMBER 2012 Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

fremtiden starter her... Medlemskab

fremtiden starter her... Medlemskab fremtiden starter her... Medlemskab VELKOMMEN TIL DANSK ERHVERV» Dansk Erhverv er landets hurtigst voksende erhvervsorganisation. Det er vi blandt andet, fordi vi leverer værdiskabende rådgivning og politisk

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Vækstlaget i Syddanmark

Vækstlaget i Syddanmark Tænk Stort 22. sep. 08 Vækstlaget i Syddanmark Undersøgelse af mindre og mellemstore virksomheders rammevilkår og vejen til innovation Organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver- og erhvervsorganisation,

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer

Læs mere

Regeringen har fremsat lovforslag vedrørende vækstplanen

Regeringen har fremsat lovforslag vedrørende vækstplanen Regeringen har fremsat lovforslag vedrørende vækstplanen Aftalerne om en vækstplan, der skal sikre øget vækst og beskæftigelse i Danmark, er nu fremsat i Folketinget. Aftalerne indeholder en lang række

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Høringsudkastet giver os anledning til at komme med følgende kommentar.

Høringsudkastet giver os anledning til at komme med følgende kommentar. Miljøstyrelsen Att. Marianne Moth Strandgade 29 1401 København K joaff@mst.dk København, den 15. marts 2007 Høring om regeringens udspil den nye affaldssektor GenvindingsIndustrien (GI) har modtaget ovennævnte

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. april 2011 Single Euro Payments Area (SEPA) Forslag til forordning om tekniske krav til kreditoverførsler

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen Att.: Josephine Them Parnas Langelinie Allé 17 2100 København Ø

Erhvervs- og Byggestyrelsen Att.: Josephine Them Parnas Langelinie Allé 17 2100 København Ø = 5. december 2008 HSR Erhvervs- og Byggestyrelsen Att.: Josephine Them Parnas Langelinie Allé 17 2100 København Ø e êáåöëëî~ê= îéçêk= äçîñçêëä~ö= çã= åçêáåö= ~Ñ= ÑçêëâÉääáÖÉ= äçîé= é = ÕâçåçãáJ= çö= bêüîéêîëãáåëáíéêáéíë=

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær 08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser

Læs mere

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Danmark i fremgang nye arbejdspladser

Danmark i fremgang nye arbejdspladser Se dette nyhedsbrev i en browser Danmark i fremgang nye arbejdspladser Kære medlem I dag offentliggør vi en ambitiøs plan "Danmark i fremgang nye arbejdspladser" for en styrket dansk konkurrenceevne og

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering For at styrke Danmarks produktivitet gennem konkurrence, internationalisering og bedre

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper 6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper Med en universel velfærdsmodel er Danmark mere udsat end mange andre lande i forhold til globaliseringen og migration. Ind- og

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

fremtiden starter her... FULL-SERVICE Medlemskab

fremtiden starter her... FULL-SERVICE Medlemskab fremtiden starter her... Medlemskab VELKOMMEN TIL DANSK ERHVERV» Dansk Erhverv er landets hurtigst voksende erhvervsorganisation. Det er vi blandt andet, fordi vi leverer værdiskabende rådgivning og politisk

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

Folketingets Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalgshøring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark

Folketingets Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalgshøring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 370 Offentligt Folketingets Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalgshøring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark 7. september, 2016 Niels B. Christiansen,

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt N O T AT T I L FOLKE TI NGE TS EUROP AU D V AL G Klima-, Energi- og Bygnings ministeriet 31. oktober 2014 Kommissionens forslag til Rådets direktiv

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 371 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Meddelelse fra Kommissionen om digitalisering

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget 1.7 1.7.1 49. Beskrivelse af sindsatsen omfatter budgetområdet vedr. indkomstoverførsler som f.eks., arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge samt arbejdsmarkedsforanstaltninger

Læs mere

Aftale om justering af fleksjobordningen

Aftale om justering af fleksjobordningen 7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:

Læs mere

SEKTORNEUTRALE ENERGIAFGIFTER DANSK ERHVERVS ØNSKER TIL ENERGIPOLITIKKEN

SEKTORNEUTRALE ENERGIAFGIFTER DANSK ERHVERVS ØNSKER TIL ENERGIPOLITIKKEN fremtiden starter her... SEKTORNEUTRALE ENERGIAFGIFTER DANSK ERHVERVS ØNSKER TIL ENERGIPOLITIKKEN Afgiftssystemet i den nuværende klima- og energipolitik beskytter traditionelle fremstillingserhverv ud

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Samrådet i dag handler om østeuropæisk arbejdskraft, og de udfordringer det kan give for det danske arbejdsmarked.

Samrådet i dag handler om østeuropæisk arbejdskraft, og de udfordringer det kan give for det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 441 Offentligt T A L E 20. maj 2016 Samrådstale om østeuropæisk arbejdskraft den 10. juni 2016 J.nr. 2016-3268 Center for Arbejdsmarkedspolitik

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Oprettelse af BrancheArbejdsmiljøRåd (BAR) Mål- og rammestyring for partsindsatsen. Skriftlige ArbejdsPladsVurderinger (APV)

Oprettelse af BrancheArbejdsmiljøRåd (BAR) Mål- og rammestyring for partsindsatsen. Skriftlige ArbejdsPladsVurderinger (APV) Arbejdsmiljøet - hvad har regeringen gennemført? Det dårlige arbejdsmiljø er stadig udbredt på mange arbejdspladser - arbejdsskadestatistikker og en lang række undersøgelser viser, at rigtigt mange lønmodtagerne

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543

Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543 Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0543 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543 Resumé Kommissionen

Læs mere

PFA S CR-STRATEGI Investering i et bæredygtigt samfund

PFA S CR-STRATEGI Investering i et bæredygtigt samfund PFA S CR-STRATEGI 2017-2020 Investering i et bæredygtigt samfund PFA S CR-STRATEGI 2017-2020 INVESTERING I ET BÆREDYGTIGT SAMFUND For PFA er det en grundlæggende del af forretningsmodellen at tage et medansvar

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Dansk Erhverv har modtaget ovenstående forslag i høring og har følgende bemærkninger:

Dansk Erhverv har modtaget ovenstående forslag i høring og har følgende bemærkninger: Erhvervs- og Vækstministeriet samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Sendt pr. mail til: lva@kfst.dk; tma@kfst.dk; lhm@evm.dk; intsekr@evm.dk 21. december 2011 Høring over EU-kommissionens forslag til

Læs mere