ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG

Transkript

1 ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG - nedkog

2 Alpha i luthersk sammenhæng - Nedkog v/ Kristoffer Kruse Originaludgave: Vejledning i at bruge Alpha i en almindelig luthersk sammenhæng, v/ Jens Linderoth, Helge Pahus, Søren Skovenborg HISTORIE Alpha-materialet stammer fra London-kirken Holy Trinity Brompton, som hører hjemme i den engelske statskirke. Kurset begyndte for alvor at tage form omkring 1990, hvor nabosognet spurgte, om de måtte låne materialet. Med præsten Nicky Gumbel i førersædet har Alpha siden spredt sig og bruges nu i over 160 lande i stort set alle kirkeretninger. Alpha-materialet er en bred kristendomsindføring, som kan bruges af de fleste kirkesamfund, på tværs af både dogmatiske og regionale forskelle. Der er flere fordele ved dette: 1: Alpha fænomenet bliver et bredt kendt fænomen. Hvis vi står bredt sammen om et fænomen, vil ikke-kristne have en større mulighed for at høre om fænomenet. 2: Man ved hvad man får, uanset hvor i verden man befinder sig. Uanset om du deltager på et Alpha-forløb i Beijing eller Bredballe, vil de store linjer være de samme, hvilket for mange mennesker giver en tryghed. Målet med denne skrivelse er at give konkrete råd til, hvordan et Alpha-forløb kan se ud i en luthersk sammenhæng. Det er klart, at man med sin kirkelige orientering vil have visse forbehold, og der vil være nogle områder af den kristne tro, man synes bliver underprioriteret. Forfatterne af dette hæfte mener dog, at gevinsten ved Alpha er større end problematikkerne. Vi ønsker ikke at negligere udfordringerne, men vil gerne være med til at dele vores tanker omkring udfordringerne og forhåbentlig hjælpe jer til at finde en måde at gribe Alpha an på.

3 HVAD MÅ ÆNDRES? Alpha, kristendommens svar på McDonalds? Forløbet: Alpha består af tre faste bestanddele: Mad, oplæg og samtale i grupper. Disse tre elementer er Alphakonceptets grundsøjler og er vigtige at bibeholde. Hvordan man derefter vælger, at lovsangen og bønnen omkring selve kurset skal være, er op til den enkelte menighed. Her vil det give mening at bibeholde ens kirkesamfunds måde at gribe tingene an på. Hvordan strukturen ift. aftenerne og weekenderne lægges an, er der også stor frihed i. Hvis I ønsker at holde aftenerne hver 14. dag eller ønsker at afholde Alphaweekenden på en lørdag, er der også frihed til det. Alpha er et ophavsretsligt beskyttet produkt, hvilket selvfølgelig stiller krav til brugen af materialet: 1:Man må ikke kopiere dele fra Alpha manualen, supplere det med sit eget, og på denne måde lave et revideret Alpha. Forløbet i materialet skal bruges som det er. 2:Man må ikke radikalt ændre forløbets struktur og stadig kalde det Alpha. 3:Man må ikke bruge Alpha-navnet for et forløb, der ikke er Alpha. 4:Man må ikke bruge Alpha-materialet og samtidig kalde sit forløb noget helt andet. 5:Man må ikke putte nye og specielle aftener ind i Alpha. Disse forbehold tages, for at Alpha kan have en universel appel, og for at man verden over har en fornemmelse for, hvad Alpha er. Råd, vejledning og kritik af Alpha Som allerede nævnt, er Alpha skabt til at blive brugt i mange kirkelige sammenhænge. Derfor er der selvfølgelig ikke meget plads til ens kirkesamfunds karakteristika. Dette skal ikke forstås sådan, at sakramenter og kirkelige forskelle er ligegyldige. Alpha er udelukkende et grundkursus. Hvordan I som kirke vil gøre efter Alpha er op til jer selv. Vores erfaring er, at et efterfølgende forløb, eller en efterfølgende måde at invitere deltagerne ind i kirken, er utrolig vigtig. Man kan f.eks. have et Beta-forløb, hvori ens kirkes sakramentale forståelse bliver udfoldet, og hvor der er bedre mulighed for at vise hvilken kirke man er. I løbet af forløbet er der ikke en selvstændig aften dedikeret til Faderen, modsat Helligånden og Jesus. Dette kritiseres ofte som en skævvridning af treenigheden, og nogle mener, at der er en klar underfokusering på Faderen. Her skal man huske, at Faderen indgår i mange af emnerne, bl.a. kan fremhæves aftenerne om bøn og om bibelen. Når det er sagt, så er erfaringen fra vores side dog også, at deltagerne har mere forudgående forståelse for hvem faderen er, og at det er nemmere at forstå. Alpha er endvidere blevet kritiseret for at have for stor fokus på Helligånden. Erfaringen er her, at Helligånden har været underprioriteret i mange år, og derfor er det vigtigt at give Helligånden mere plads. Derudover vil de fleste mennesker have en forholdsvis god forståelse af, hvem Faderen og Sønnen er, mens Helligånden ofte vil være et mere ukendt fænomen for den almindelige dansker. For de fleste kirkevante danskere er det også helligåndensdimension, der er sværest helt at forstå.

4 Lektionerne Denne skrivelse vil ikke kommentere på alle lektioner. Fokus vil i stedet ligge på de lektioner der i en luthersk sammenhæng kan være udfordrende. 3) Hvordan kan jeg tro? Der er to oplagte udfordringer i Luthersk sammenhæng ved denne lektion: 1: Overskriften antyder at jeg kan gøre til eller fra ift. troen. I en Luthersk forståelse af, at troen gives af Gud, kan det godt give en falsk forståelse af, hvad tro på Gud er. Det er her vigtigt at pointere, at man endelig skal være eksplicit omkring, at troen gives af Gud, men at fokus denne aften også skal være på, at det handler om, at vi tager imod. Troen er båret af Gud, villet af Gud og gjort mulig af Gud, og det eneste jeg skal gøre er faktisk at tage imod. Dette ses bl.a. i Romerbrevet kap. 3, Men nu er Guds retfærdighed åbenbaret uden lov, bevidnet af loven og profeterne, Guds retfærdighed ved tro på Jesus Kristus for alle, som tror. Der er ingen forskel; for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus. Denne aften kan gå i mange retninger, og det vil være en aften hvor det er vigtigt i kan stå inde for underviseren. Det er vanskeligt emne, og det er en vanskelig balancegang imellem, at Gud giver troen, og at vi alligevel skal tage imod. 2: Den anden udfordring kan være, at dette emne ligger så tidligt. I grundbogen Livsvigtige Spørgsmål slutter lektionen af med, at der bedes for alle deltagerne. Det er vigtigt i denne sammenhæng at have fokus på, hvilken gruppe man har med at gøre. Nogle vil udelukkende have brug for, at der bliver bedt en generel bøn for forsamlingen, mens man i andre sammenhænge kan gøre mere udi forbøn. Som nævnt før, så ser deltagernes udvikling altid forskellig ud, og det vil her være vigtigt at gennemskue deltagernes udvikling. 6) Hvordan leder Gud os? Gud kan lede os generelt, og han kan have en særlig ledelse for os. Det er vigtigt at have en skelnen imellem den mere generelle ledelse og Guds særlige ledelse til enkeltpersoner. Guds generelle ledelse er i Bibelen. Bibelen er vores sikre kilde til, hvem Gud er og hvad vi ved om ham. Det skal stå helt fast i dette tema. Guds særlige ledelse vil så forekomme (feks. i ord, billeder osv.) til den enkelte. Denne ledelse må aldrig overbetones, men den skal altid være i tråd med Bibelen, da det er vores eneste sikre kilde. Alphaweekenden Hvordan weekenden helt konkret ser ud, kan I selv definere, men vi beder om, at I ikke ændrer indholdet alt for meget. Mange oplever at blive mødt af Helligånden for første gang, og det er fantastisk. Det er dog vigtigt at gøre dem opmærksomme på, at mødet med Helligånden er en del af en længere proces. Paulus skriver i 2. Kor. 5,17 Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til Fokus her må altså gerne være på, at Gud ønsker at ændre ens liv på længere sigt. Ens kristenliv er begyndt nu, men man vil stadig opleve, at man skal vokse som discipel. Dette giver sig til udtryk på to måder i ens liv. 1: Mennesket er nu under Guds nåde, mennesket kan leve med en vished om, at Gud ønsker at frelse det. Mennesket

5 kan leve i det forhold til sin Far, som det er skabt til, hvilket frisætter mennesker. Derudover har personen også fået et nyt netværk i kirken. Mange mennesker hungrer efter dette fællesskab og vil derfor opleve det som en stor velsignelse. Det er derfor også vigtigt at hjælpe deltagerne til at kunne tage bønnen med videre. Hvis deltagerne ikke får en oplevelse af, hvor centralt bønnen er i et levet kristenliv, så vil de fremadrettet opleve svære udfordringer. 2: Kristenlivet er ikke altid en dans på roser. Hvis vi ikke er opmærksomme på at få det udtrykt klart i vores helligånds prædiken, så risikerer vi, at mennesket her vil opleve et stort nederlag senere hen. Jesus siger i Matt. 16, 24b-25»Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig. Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det. Vores liv her på jorden vil ikke altid være let, og Jesus kalder os faktisk til at tage vores kors op. Det gør nogle gange ondt, og det bliver vi nødt til at være ærlige omkring overfor deltagerne. Alt andet vil være uærligt - og ikke særlig luthersk. Lektionen omkring Hvordan kan jeg blive fyldt med Helligånden kan for mange Lutheranere være yderst udfordrende. Det bunder i, at mange vil opleve, at mennesket nu skal have Helligånden, og stille spørgsmål ved, om Helligånden ikke allerede har været til stede i Bibelen og bønnen, der har været fokus på tidligere. Det er vigtigt her at huske på, at det ikke handler om, at man nu kan få Helligånden, men at fokus er på at realisere endnu en side af Helligånden. Når et menneske tror på Jesus, bor Helligånden i dets hjerte, og Helligånden kan herfra virke igennem Ordet, sakramenterne, bønnen, livets begivenheder osv. Dette sker for, at vores hjerter kan fastholdes ved Jesus og et helligt liv. Hvis man fastholder, at Helligånden rører os på mange måder, vil der ikke komme en diskussion om, hvorvidt man har Helligånden eller ej. Det er også vigtigt ikke at lægge fokus på, hvorvidt der kommer fysiske manifestationer eller ej. Kun den enkelte og Gud ved, hvornår man bliver mødt af Helligånden, og det kan se ud på mange forskellige måder. Under weekendens tredje lektion er der også undervisning om tungetalen. Det er selvfølgelig forskelligt, hvordan man vil berøre dette emne, og det vil naturligvis også afhænge af, hvorvidt nogle af kursusafholderne har erfaring med tungetalen. Noget af det vigtige i forhold til tungetale er brugen af denne gave. Hvis brugen af tungetalens gave ikke sættes i den rette kontekst, kan det blive problematisk. Vi ser Paulus omtale gaven i 1. Kor. 14, hvilket vil være et udmærket kapitel at læse, inden man underviser om tungetalen. Især er det vigtigt at have fokus på tungetalens oversættelse, Paulus skriver i 1. Kor. 14,28 Hvis der ikke er nogen til at tolke det, skal den, der kan tale i tunger, tie stille i menigheden. Han kan tale til sig selv og til Gud. Tungetalens gave er også et luthersk fænomen. Det afgørende i en Luthersk sammenhæng vil selvfølgelig være præsentationen af gaven. Undervisningen bør ske i en rolig atmosfære, og det er vigtigt at lægge stor vægt på, at Gud giver gaven, og at vi selv er uden mulighed for at gøre fra eller til. Efter lektionen er der fokus på forbøn. Under denne forbøns-del er det vigtigt at have fokus på deltagerne - det må ikke overskride deltagernes grænser. Hvordan man vælger at udføre forbønnen vil selvfølgelig afhænge af, hvor langt deltagerne er i deres vandring. I nogle tilfælde er forbøn for den enkelte oplagt, mens det i andre tilfælde vil være en fælles bøn med mulighed for stilhed. Hvordan I vælger at have forbønsdelen, vil også afhænge af,

6 hvordan I er trygge ved at bede i jeres kirke. I skal lede deltagerne i bønnen, så det er meget vigtigt, at I føler jer på hjemmebane i den bønsform I vælger. 9) Helbreder Gud i dag? I mange Lutherske kirkesamfund er der tendens til en berøringsangst ift. dette spørgsmål. Det er ærgerligt, da vi faktisk mener der er belæg i bibelen for at skulle bede for de syge. Jakob skriver i Jak. 5, Lider nogen blandt jer ondt, skal han bede; er nogen glad, skal han synge lovsange; er nogen blandt jer syg, skal han tilkalde menighedens ældste, og de skal salve ham med olie i Herrens navn og bede over ham. Dette er et klart kald til at bede for syge, og vi mener, at det er vigtigt at have fokus på i et Alpha kursus. En måde at gribe det an på, kan være ved at fortælle om de erfaringer i har haft i jeres kirke, eller ved at fokusere på hvordan helbredelse ser ud i bibelen og kirkehistorien. Der ligges efterfølgende op til forbøn, og i denne situation er det vigtigt, at give plads til at folk faktisk kan takke nej til forbønnen. Nogle mennesker vil endnu ikke føle sig trygge nok til at ville modtage forbøn. I kan evt. overveje at tage forbønnen i mindre grupper, for at fjerne noget af presset fra situationen. Det kan også være, at der ikke er nogle deltagere der faktisk er syge. I sådan et tilfælde vil det være oplagt at bede for syg familie, venner eller kolleger. Hvis i skal bede for nogle, er det vigtigt at i ikke skaber en stemning. Des mere stille og roligt situationen kan foregå, des mere tryg vil deltagerne også føle sig. Derudover undgår man også at adrenalinen eller andre omstændigheder ender med at snyde en. Hvis helbredelsen skulle indtræffe, er det vigtigt at fortælle deltageren om hvilke andre parametre der kan spille ind. Til tider kan man føle sig helbredt i sekundet, men omstændighederne kan skabe en stemning eller fremkalde adrenalin. Det er vigtig man sikre sig at deltageren er klar på at smerten måske er tilbage i morgen. Ved større sygdom er det vigtigt at bede deltageren om at søge læge, simpelthen for at få bekræftet om vedkommende virkelig er helbredt. Man må aldrig tage medicin eller lignende medikamenter fra deltageren før det er lægeligt bekræftet. 10) Hvad med kirken? Giver god mulighed for at fremhæve hvordan i tænker kirke. Brug gerne denne gang på at begynde at skabe bro mellem Alpha kurset og jeres lokale kirke. Efter Alpha (Beta) HTB har endnu ikke fundet en kursus form der er god nok til at dele, og måske er det faktisk bedst sådan. Det gør nemlig at i skal være mere kreative ude i kirkerne, og finde en måde der matcher jeres kirke godt. Dette giver mulighed for at fortælle mere om hvem i er som kirke, og man kan med fordel sammentænke nogle af kirkens andre aktiviteter med et efterfølgende kursus. Det er vigtigt at forholde sig til, hvordan man kan gøre dette. Hvis der ikke kommer nogen opfølgning, vil det være få der er parat til at træde ind i kirken. Opfølgningen kan både være i mindre grupper, hvor man kan studere bibelen, eller også kan man, som allerede nævnt, tænke i et Beta eller et Alpha 2 kursus. Kontakt endelig Alpha kontoret hvis du har brug for sparing.