Årsmøde 2010 Dagplejeledere og dagplejepædagoger

Transkript

1 Årsmøde 2010 Dagplejeledere og dagplejepædagoger 40 års jubilæum Fortidens erfaringer - Fremtidens styrke F O A _ F A G O G A R B E J D E

2 Årsmøde for dagplejeledere og dagplejepædagoger års jubilæum Fortidens erfaringer - Fremtidens styrke Politisk ansvarlig: Jakob Sølvhøj, Pædagogisk Sektor Redaktion: Karen Halling-Illum Tekst: Jørgen Nielsen, Torben Levring og Karen Halling-Illum Forsidelayout: Torben Illum Tryk: FOAs trykkeri & Pjec1heden Jubilæumsskriftet kan downloades på 2

3 Indhold Indledning...3 Det første landsmøde og stiftelse af landsforeningen for ledere og medarbejdere ved dagplejeformidlinger...4 Kampen for at få vejledninger...4 Det første ledermøde i region Midt /Sydjylland Landsmøderne...5 Temaer/emner på landsmøderne i perioden fra 1988 til års jubilæum på Nyborg Strand Fagforening og organisering...7 Ny titel til dagplejeassistenter...8 Pædagogisk enhedsforbund...8 Forbundet af Offentligt Ansatte...8 Fagforeningsmedlemskab til debat...8 Kommunalreform Normering af dagplejepædagoger...10 Dagplejen længe leve!...10 Glimt fra den Kommunale Dagpleje i perioden Indledning Årsmødet har som et kært barn haft mange navne gennem tiden. I mange år kaldte vi det blot Nyborg Strand møderne, men afhængig af tiderne og indholdet blev de kaldt landskursus, landsmøde og senest årsmøde for ledere og pædagoger i dagplejen. Deltagerkredsen har i alle årene været dagplejepædagoger og dagplejeledere. De årlige landsmøder er det faglige forum, hvor dagplejepædagoger og dagplejeledere fra hele landet mødes med kollegaer og drøfter faglighed, udvikling og arbejdsforhold i dagplejen. Møderne har i 34 ud af de 40 år været afholdt på Hotel Nyborg Strand. Det stiftende møde blev afholdt på Hindsgavl Slot på Fyn, og derudover har møderne været afholdt på Hotel Ebeltoft Strand, Comwell og Scandic hoteller i Kolding og i Rebild Bakker. Formålet med dette jubilæumsskrift er at sammenfatte dagplejens tilblivelse og i glimt fortælle historien om organiseringen af dagplejepædagoger og dagplejeledere. 3

4 Det første landsmøde og stiftelse af landsforeningen for ledere og medarbejdere ved dagplejeformidlinger I 1966 blev de første dagplejeformidlinger oprettet i København, Odense og Århus, og i årene derefter blev der oprettet dagplejeformidlinger i mange kommuner. Dagplejen var en nødløsning på børnepasningsområdet, og der var stort set ingen retningslinjer eller vejledninger for de nye dagplejeledere, der selv måtte gå i gang med at etablere de nye dagplejeformidlinger. Først i marts 1970 lykkedes det dagplejelederne at få Socialstyrelsen til at afholde et kursus for dagplejeledere på Hindsgavl Slot. På programmet var der emner om bl.a. familievejledning og børneværn, men intet om dagpleje. Det fik dagplejelederne 1 til at gøre indsigelser; de havde brug for at drøfte dagpleje, og de udarbejdede derfor på stedet et helt nyt program, hvor dagplejen kom på dagsorden. Emnerne var: dagplejeordningens tilrettelæggelse, godkendelse af nye dagplejehjem, anbringelse af børn, tilsyn, betalingssystem, forældrebetaling, hvordan opbygges administrationen, personalenormering, arbejdsopgaver og lederens funktioner. Der blev udarbejdet en fælles arbejdsplan. Selvom ingen havde bemyndigelse til, at planen kunne vedtages, viste det sig at være en utrolig styrke for dagplejelederne, som nu havde et fælles grundlag til at forsøge at få så meget af planen gennemført som muligt i deres kommuner. På kurset blev grunden lagt til det faglige sammenhold mellem dagplejelederne og af de traditionelle Nyborg Strand kurser, som i år kan fejre 40 års jubilæum. Landsforeningen for ledere og medarbejdere ved dagplejeformidlinger blev stiftet med dagplejeleder Irma Bundtofte Pedersen, Rødovre, som formand. Kampen for at få vejledninger Et vigtigt resultat af mødet var, at Socialstyrelsen oplevede, hvor stort behovet var for at få retningslinjer og vejledninger for dagplejeordningerne i Danmark. Med det mål at få gennemført ensartede regler inden for dagplejeformidlingerne og få dem til at fungere bedst muligt blev det besluttet at afholde ledermøder i regionerne to gange årligt. Det første cirkulære, hvori dagplejen indgik, Cirkulære om dag- og døgnpleje efter bistandsloven blev udarbejdet af Socialministeriet i 1975 og trådte i kraft med bistandsloven 1976 samtidig med, at dagplejen fik status som et supplement til daginstitutionerne. Dagplejelederne fortsatte kampen for at få mere detaljerede vejledninger for arbejdet i dagplejeformidlingerne. LFS nyt skriver i sit juni nummer på baggrund af landsmødet i 1976: "Vejret var med dagplejeledere og -assistenter under tre dages mødet på Nyborg Strand 7., 8. og 9. maj 1976, hvor man bl.a. drøftede en ny vejledning til dagplejeformidling og en revideret udgave af optagelsesskemaer for dagplejemødre. I øvrigt besluttede man ved mødets evaluering at rette henvendelse til Socialstyrelsen om oprettelse af konsulentstillinger i forbindelse med dagplejeordninger. I 1981 lykkedes det endelig at få et cirkulære om dagpleje med detaljeret beskrivelse af dagplejeformidlingens opgaver samtidig med, at der blev givet en vejledning om normering af dagplejepædagoger. Dette cirkulære anvendes stadig som rettesnor for de kerne- 1 Dagplejen i Århus koordinerende dagplejeleder Inga Paarup Laursen s notater 4

5 ydelser, der skal udføres i en dagplejeformidling. I 1990 blev dette cirkulære afløst af et rammecirkulære om dagtilbud. Det første ledermøde i region Midt /Sydjylland 1970 Koordinerende dagplejeleder i Århus Inga Paarup-Laursen skriver følgende fra et ledermøde i maj 1970: Engagementet blandt lederne for at få den nye dagpleje til at fungere godt var meget stort, det var så afgjort faglige møder og ikke fagpolitiske møder. Emnet for dette første møde var tilrettelæggelse af arbejdet med dagplejeformidlingen." På mødet fremgik det, at ikke alle deltagere mødte den ønskede goodwill fra deres kommunes side. Dagplejen blev mange steder betragtet som en besparelse og en nødløsning på børnepasningsområdet. I Århus kommune fik dagplejen dog megen goodwill måske som en modreaktion på den store modstand fra daginstitutionspædagogerne mod dagplejen. Forvaltningen i Århus gav dagplejen vide rammer for at opbygge en arbejdsmæssig og økonomisk god dagpleje. Forskellige emner blev drøftet på mødet, bl.a. om dagplejen skulle have fælles venteliste med vuggestuerne og aldersgrænsen i dagplejen. Nogle kommuner havde kun 5 børn fra 0-3 år, men en del kommuner havde 7 børn fra 0-7 år, hvoraf 2 kunne være skolebørn. Aldersgrænsen for dagplejemødre var i de fleste kommuner 50 år, men i Løgstør var grænsen 40 år. Ingen steder ansatte man dagplejemødre under 21 år. I Horsens dagpleje var der blevask i samtlige dagplejehjem, mens det i de andre kommuner kun var efter behov. I Horsens fik dagplejerne legetøj for kr. pr. barn pr. år, mens man fx i Århus nøjedes med 50 kr. pr. barn pr. år. Der var enighed om, at en dagplejemor med 5 børn kunne have hushjælp under en eller anden form, og at dagplejefaderen havde en meget positiv betydning for dagplejebørn, især for enlige mødres børn. Man var ligeledes enige i, at det var gavnligt at dagplejeassistenterne havde forskellig uddannelse og erfaringer, så de kunne supplere hinanden i arbejdet (fx børneforsorgspædagog, børnehavelærerinde, sygeplejerske med speciel uddannelse i pædiatri m.v.). Først med overenskomsten i 1993 blev der indført uddannelseskrav om pædagogisk uddannelse til pædagogstillingerne i dagplejeformidlingen. Nu var den faglige organisering virkelig ved at tage form. I første omgang blev der talt mest om dagplejens organisation og arbejde, mens man talte mindre om dagplejeledernes og dagplejeassistenternes løn- og ansættelsesvilkår. Det sker forsat ofte på kurser og møder for dagplejepædagoger, at der mere drøftes problematikker omkring dagplejernes arbejdsforhold end om pædagogernes egne forhold. Når dagplejerne fik en ny overenskomst, var det ligeledes deres overenskomst man drøftede, mens pædagogernes egen overenskomst ofte blev glemt. Den faglige bevidsthed om egne forhold vågnede dog efterhånden hos flere dagplejepædagoger og ledere. Landsmøderne Nyborg Strand møderne blev i en lang årrække afholdt som weekend kursus over 3 dage, med fagrelevant kursus fredag og lørdag og generalforsamling i den faglige klub om søndagen. Landskursus/møderne er blevet afholdt i 34 år ud af de 40 på Hotel Nyborg Strand. Landsmøderne blev fra 1970 til 1984 arrangeret af den faglige klubs bestyrelse. Fra 1984 til 1995 blev opgaven med at arrangere landsmødet overtaget af frivillige dagplejepædagoger og 5

6 ledere på skift mellem amterne. På grund af øget arbejdspres for dagplejepædagogerne blev det dog vanskeligere og vanskeligere at finde tid til arrangementerne, og derfor tilbød Pædagogisk Sektor i 1996 fremover at være garant for mødernes afholdelse. Årsmøderne arrangeres i dag af en planlægningsgruppe sammen med det faglige udvalg for dagplejepædagoger og med konsulentbistand fra Pædagogisk Sektor. Planlægningsgruppens medlemmer: dagplejepædagog Birgitte Nuchel Aalborg, dagplejepædagog Grethe Elgaard Viborg, dagplejepædagog Lola E. Møller Roskilde, dagplejeleder Torben Levring Næstved, pædagogisk konsulent Jørgen Nielsen Favrskov, Lene Andersen FOA-bureau og Karen Halling-Illum konsulent FOA. Deltagerantallet på landsmøderne har gennemsnitligt været på ca. 20 % af medlemstallet, nogle år har der været over 50 % deltagelse, fx var der 218 deltagere ud af fagforeningens 324 medlemmer til landsmøde i 1976 og i 1994 og til 25 år jubilæet var der 507 deltagere ud af ca medlemmer. Kun et år (2006) har det været nødvendigt at aflyse årsmødet p.a. manglende arrangører. Temaer/emner på landsmøderne i perioden fra 1988 til Hvad leder lederen efter? 1990 Kroppen fortæller historie, kan vi snakke os fra det? 1991 Dagplejen i dobbelt ild 1992 Hvordan får man glade dagplejepædagoger/hellere dø af grin end af en blodprop 1993 Europæisk/international dagpleje/dagplejepædagogik 1994 Dagplejepædagogens rolle som konsulent 1995 Livskvalitet og livsfilosofi på Nyborg Strand 1996 Terningen er kastet for personlig udvikling og livskvalitet 1998 Tarzan i damejunglen 1999 Kulturen i børnehøjde 2000 Sådan scorer du! Hvordan holder du fast i din faglighed 2001 Lederskab dagplejepædagogen som gruppeleder Du er kommunal mellemleder er du dressingen, der holder sammen på burgeren? 2002 Vi sætter fokus på livsglæde og energi i lederrollen 2003 Børn med særlige behov 2004 Det er muligt 2006 Årsmødet aflyst 2007 Nye arbejdsopgaver nyt arbejdsliv 6

7 2008 Balance i arbejdslivet/kommunikation med overskud 2009 Kvalificering af det pædagogiske arbejde Viljen til sejr skab en vinderkultur 2010 Dagplejens fremtid med fokus dagplejepædagogernes rolle, funktion og synlighed 25 års jubilæum på Nyborg Strand 1994 Dagplejepædagog og næstformand i Pædagogisk Sektor, Karen Halling-Illum, holdt jubilæumstalen, hvor hun bl.a. fortalte, at landsmøderne næsten altid var blevet holdt på Nyborg Strand på nær én gang, hvor jyderne blev patriotiske og lagde landsmødet i Ebeltoft. Først i slutningen af 60`erne begyndte man at søge efter pædagoger til jobbene i dagplejen. De var svære at få fat i, for dagplejen var "ikke et sted for rigtige pædagoger, og vovede man det ene øje og blev ansat i dagplejen, blev man ugleset i pædagogverdenen. I 1970 erne var det opbygning af og kampen for anerkendelse af dagplejen, som prægede det faglige arbejde. Op gennem 1980 erne skete der en stor udvikling af den pædagogiske kvalitet i dagplejen. Der blev indført pædagogiske aktiviteter, legestuer og dagplejegrupper, og dagplejepædagogikken blev ivrigt drøftet. I starten af 1990 erne var vilkårene på arbejdsmarkedet præget af arbejdsløshed, omstilling, integration, kvalitetskontrol, sammenlægning af lederstillinger, sammenlægning af forvaltninger og opløsning af faggrænser. Vi kunne ikke mere selv bestemme så meget i dagplejen, og politikerne stillede krav til fleksibilitet, udnyttelse af ressourcer, omstilling og udvikling uden at det måtte koste noget. Mange nye arbejdsopgaver blev nu henlagt til dagplejen, hvis det blot havde det mindste at gøre med børnepasning. Stillingsannoncer vrimlede med nye jobbeskrivelser for dagplejepædagoger, og særligt for dagplejeledere blev ansvarsområderne indenfor forvaltningernes børneområde udvidet. Fagforening og organisering Landsforeningen for ledere og medarbejdere i dagplejeformidlingerne søgte i første omgang at blive optaget som medlemmer i BUPL, som imidlertid ikke ønskede at organisere pædagoger, som arbejdede i dagplejen. I 1971 blev landsforeningen for ledere og medarbejdere i dagplejeformidlingen derfor optaget i Dansk Kommunal Arbejderforbund (DKA) i afdelingen for børneforsorgspædagoger. Dagplejerne blev organiseret samme sted i Med optagelsen af dagplejeledere og medarbejdere fra hele landet blev afdelingen for børneforsorgspædagoger landsdækkende og fik navnet Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS). Den 1. januar 1973 blev dagplejerne medlemmer i de lokale DKA afdelinger, mens ledere og medarbejdere i dagplejeformidlingen fortsatte med at være samlet i LFS på landsplan indtil Den faglige klub for dagplejeledere og -assistenter i LFS blev stiftet i 1972 med formand dagplejeleder Irma Bundtofte Pedersen ( ), Rødovre kommune, og de første bestyrelsesmedlemmer var dagplejeleder Vibs Neesen, Fladså Kommune, dagplejeleder Else Braad, Frederiksberg Kommune, dagplejepædagog Vibeke Lind, Aarhus Kommune, dagplejeleder Randi Blønd, Søllerød Kommune, dagplejeleder Randi Nielsen, Neksø Kommune og dagplejeleder Hasse Svendsen, Lemvig Kommune. I 1979 blev en ny struktur vedtaget i LFS. Der blev foruden de faglige klubber oprettet kredse til varetagelse af tværfaglige forhold. Medlemmer i Kreds 8 var dagplejeledere og assistenter, ledere af centrale pladsanvisninger og pædagogiske konsulenter. Formand blev dagplejepædagog Karen Halling-Illum, Hinnerup kommune. 7

8 Ny titel til dagplejeassistenter På landsmødet i 1984 blev det efter forslag fra dagplejeleder Vibs Neesen, Fladså Kommune, besluttet at ændre stillingsbenævnelsen medarbejdere til dagplejepædagoger for at synliggøre og sætte fokus på arbejdet som pædagog i dagplejen. Det var dog ikke muligt at få Kommunernes Landsforening (KL) til at anerkende titlen overenskomstmæssigt før ved overenskomstforhandlingen i Pædagogisk enhedsforbund I 1984 var der en afstemning om etablering af et fremtidigt pædagogisk enhedsforbund, hvor dagplejepædagogerne stemte ja til enhedsforbundet med 60 %. Enhedsforbundet blev dog ikke til noget på grund af divergerende holdninger vedrørende uddannelse i PMF og BUPL. Dagplejepædagogerne forblev derfor organiseret i DKA, hvor der skete en strukturændring, der betød, at dagplejepædagogerne blev medlemmer i de lokale DKA-afdelinger, og ikke længere var samlet i LFS. Der blev i stedet dannet en komite for dagplejepædagoger på landsplan bestående af én dagplejepædagog fra hvert amt samt dagplejepædagog Karen Halling-Illum som formand. Forbundet af Offentligt Ansatte I oktober 1992 besluttede Husligt Arbejder Forbund og Dansk Kommunal Arbejderforbund på deres kongresser at sammenlægge de to forbund til et nyt forbund: FOA, Forbundet for Offentligt Ansatte, med fire sektorer: Social- og Sundhedssektoren, Køkken- og Rengøringssektoren (nu Kost- og Servicesektoren), Teknik- og Servicesektoren samt Pædagogisk Sektor. Fagforeningsmedlemskab til debat Omstruktureringen i 1992 førte til, at spørgsmålet om medlemskabet af FOA blev rejst flere steder i landet. Et af spørgsmålene var, om dagplejerne som den største faggruppe ville sætte sig på "magten" i Pædagogisk Sektor. I lokalafdelingerne var det ofte en dagplejer, der blev valgt som formand. Ikke fordi dagplejerne var de fleste, men fordi mange af dagplejepædagogerne ikke var aktive i det faglige arbejde. For at sikre en tværfaglig repræsentation blev der i en række afdelinger indgået aftale om, at dagplejepædagogerne eller en pladsanviser/konsulent skulle have næstformandsposten, hvis det var en dagplejer, som blev formand. Nogle dagplejepædagoger ønskede medlemskab af BUPL for at være organiseret sammen med uddannede pædagoger og andre ønskede medlemskab af FOA for at være sammen omkring dagplejen. Efter megen medlemsdebat og en afstemning besluttede dagplejepædagogerne at blive i FOA. Resultatet blev, at dagplejere, dagplejeledere og dagplejepædagoger, pædagogiske konsulenter, ledere af centrale pladsanvisninger og ansatte på de pædagogiske ledede legepladser i København og Århus blev samlet i først i et børnepolitisk udvalg og senere i Pædagogisk Sektor. 8

9 Ruth Nielsen, komiteformand for dagplejerne i DKA, blev valgt som formand, næstformand blev komiteformand for dagplejepædagogerne i DKA Karen Halling-Illum. Gitte Taglioni, daginstitutionsleder fra LFS, blev frikøbt sektorsekretær. I 2005 fusionerede Forbundet af Offentligt Ansatte og Pædagogisk Medhjælper Forbund og dannede en ny fagforening FOA - Fag og Arbejde. Formand for Pædagogisk Sektor, Ruth Nielsen, gik på pension, og Jakob Sølvhøj blev valgt som ny formand for Pædagogisk Sektor i oktober Birgitte Rasmussen blev valgt som ny næstformand efter Karen Halling-Illum, som fik ansættelse som faglig konsulent i FOA. Kommunalreform 2007 Den 1. januar 2007 trådte sammenlægningen af kommunerne i kraft. I efteråret 2006 gennemførte Pædagogisk Sektor og dagplejelederudvalget en undersøgelse af dagplejens fremtidige organisation. Den viste at ved overgangen til de nye kommuner, blev dagtilbudsområdet i stor udstrækning organiseret traditionelt. Kommunalreformen blev ikke i første omgang brugt til at skabe nye former for dagtilbud ej heller til at sammenlægge dagplejen med daginstitutionerne, som vi har frygtet. Ændringerne på dagtilbudsområdet ligger derimod i organisationsstrukturen og ledelsen. Der bliver færre og større daginstitutioner, og der bliver færre og større dagplejeordninger med nye lederniveauer og nye lederstillinger. Flere Kommuner har ændret deres struktur mod en mere centralt styret organisationsform og enkelte arbejder hen mod en områdestruktur i samarbejde med andre dagtilbud. 2 ud af 3 dagplejeledere fik nyt arbejde. Stillingsindholdet var meget varieret og gjorde det vanskeligt at sammenligne stillingsniveauet fra kommune til kommune. Mange kommuner benyttede lejligheden til at foretage ændringer i strukturen. Således blev nogle gamle kommuner samlet på en fælles adresse og skulle til at samordne en pædagogisk linje og fordele opgaverne. Gamle ledere skulle finde sammen og finde ind i et nyt ledelses hierarki. Især de mindre kommuner oplevede et tab i den korte vej til fx anvisning af pladser og kontakten til politikere, der ofte var mere synlige i dagligdagen. Andre fastholdt i store træk den samme organisering og dermed mærkedes forandringen for den enkelte dagplejeafdeling mindre. Nogle kommuner etablerede nye organisationsformer inden for hele dagtilbudsområdet, så dagplejen blev en del af et område, og dagplejepædagogerne fordeltes ud på områdekontorer, og mistede således sin fagfaglighed i samarbejdet med andre dagplejepædagoger. For medarbejderne har konsekvenserne, uanset hvilket model man har arbejdet med, givet anledning til refleksion over egen praksis, men også medført personlige konsekvenser med hensyn til bevarelse af sit job. Enten som et eget valg, fordi man ikke kunne se sig i en ny organisation, eller fordi man ikke magtede forandringen og de nye krav. Det er erfaringen, at med så store strukturændringer, som mange dagplejeordninger har været igennem, er det helt almindeligt, at 25 % af medarbejderne skiftes ud i løbet af en kortere periode. Det er også sket i mange kommuner. 9

10 Normering af dagplejepædagoger LFS nyt skriver i sin juni 1976 udgave (citat) "Ved formidlingen af dagpleje er der to meget væsentlige ting, der nøje må iagttages: udvælgelsen af dagplejehjem og det primære tilsyn. Begge dele stiller store krav til de ansatte i formidlingen, og det er derfor af stor betydning, at der ansættes, veluddannede personer i disse stillinger det er en alvorlig mangel, at det endnu ikke er lykkedes i overenskomsten for dagplejeledere, afdelingsledere og -assistenter at få indført et fast uddannelseskriterium. Dette lykkes forhåbentlig ved senere overenskomstfornyelser, men en anden og lige så vigtig ting er, at kommunerne holdes fast i de godt nok vejledende regler, der er for, hvor mange tilsynsførende, der bør sættes til udøvelse af det primære tilsyn, nemlig 1 fuldtidsansat pr. 50 børn. Dagplejepædagognormeringen i dagplejen har altid været et omdiskuteret emne. Ved alle overenskomstforhandlinger er kommunernes forskellige normeringer blevet drøftet, og der har kontinuerligt været fremsat krav om en ensartet normering. KL har altid afvist at forhandle normeringsspørgsmål og henholdt sig til kommunernes selvbestemmelse på dette område. Endvidere har man altid sammenlignet med normeringerne i daginstitutionerne, der heller ikke var til diskussion med henvisning til, at kommunerne selv sætter normen for deres servicetilbud. Blandt pædagoger var det tidligere en udbredt opfattelse, at det var centralt, at man forhandlede dette. På dagplejeområdet har serviceharmoniseringen i forbindelse med Kommunalreformen 2007 bevirket, at man fra kommunal side har tilstræbt en harmonisering af de lokale regelsæt, arbejdsgange, standarder, organisering m.v. I nogle kommuner har dette resulteret i en ny fælles politik eller et nyt fælles serviceniveau, andre steder har der kun været behov for justeringer og tilpasninger af det eksisterende. Normering af det pædagogiske personale i dagplejeformidlingerne varierer meget fra kommune til kommune, og det vil derfor være afhængigt af de lokale forhold, hvordan man vælger at gribe de lokale normeringsforhandlinger an. Pædagogisk Sektor har derfor igen fundet det hensigtsmæssigt at udarbejde et notat med sektorens anbefalinger til afdelingernes brug ved forhandlinger om pædagog normering i dagplejen. Formål med notatet er at give de lokale afdelinger inspiration og mulige redskaber, der kan anvendes til normeringsforhandlinger lokalt. Formålet er også, at man kan udvælge de elementer, der passer bedst til forhandlinger i lokalområdet. Dagplejen længe leve! Dagplejen har bevist sin overlevelseskraft gennem 40 år og det under vanskelige vilkår. Der er kæmpet seje pædagogiske kampe, hvor man måtte kæmpe sig til en plads i det pædagogiske landskab. Det kan vi glæde os over at dagplejen har fået, men samtidig være ydmyge nok til at fokusere på en fortsat udvikling, så der også i fremtiden stadig er behov for dagplejen. Her er et unikt tilbud til børn og forældre, som ingen andre pasningsordninger kan matche. Med disse ord ønskes endnu engang tillykke med jubilæet og ønsket om fortsat god fremtid for dagplejen. 10

11 Glimt fra den Kommunale Dagpleje i perioden Mødrehjælp Mødrehjælpen starter som hjælp til familier med uhensigtsmæssige arbejdstider, eller hvis børn ikke kan fungere i et kollektivt miljø i en børnehave, hjælp til privat pasning. Der oprettes ca. 100 hjem årligt Det første lovforslag Det første lovforslag om, at kommunal dagpleje anerkendes som pasningstilbud til alle forældre, fremsættes i Folketinget Nødløsning Lovforslaget vedtages i Lov 193 af 4. juni Der gives tilskud fra stat og kommune til kommunale dagplejere, og der indføres kommunalt tilsyn. Loven gøres tidsbegrænset og betegnes som en nødløsning, som skal fungere, indtil behovet for daginstitutionspladser kan opfyldes Det første cirkulære Cirkulære om dagpleje af 21. december 1965 udsendes af Direktoratet for dagplejeformidlinger De første dagplejeformidlinger Aldersgruppen Tilsynsførende 1968 Den første økonomiske vejledning 1969 Kommunal dagpleje De første dagplejeformidlinger etableres i København i marts 1966, i Odense maj 1966 og i Århus august Dagplejevederlaget er 80 kr. pr. barn pr. uge. Der er børn i aldersgruppen 0-12 år indskrevet i dagplejen. På landsplan er der 150 børn i kommunal dagpleje. Den tilsynsførende aflægger besøg så ofte som omstændighederne i det enkelte tilfælde tilsiger og mindst 4 gange årligt (cirkulære af 1965). De Tilsynsførende er hovedsageligt uddannede sygeplejersker og barneplejersker. I små landkommuner er der eksempler på, at der ansættes forvaltningspersonale, som fører tilsyn i dagplejen. Der udsendes økonomisk vejledning om dagplejen den 17. oktober 1968 fra Direktoratet for dagplejeformidlinger. Dagplejevederlaget stiger til 100,00 kr. pr. uge pr. barn. Arbejdstiden er 45 timer pr. uge pr. barn for dagplejere, og rådighedstiden er 60 timer pr. uge. Dagplejelederen får en timeløn på 5 kr. (ca. 900 kr. pr. måned.) samt et honorartillæg på 15,72 kr. pr. måned. 91 kommuner har oprettet kommunale dagplejeformidlinger, og børn passes i kommunal dagpleje. 11

12 1970 Fagforening Den 11. november 1970 stiftes dagplejemødrenes fagforening i Dansk Kommunal Arbejderforbund. Dagplejemødrene organiseres i afdelingen for børneforsorgspædagoger (senere LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger), som er en afdeling i DKA. Første landsmøde for dagplejeledere og -assistenter Fordobling af børnetallet Modstand mod dagplejen 1971 De første overenskomster 1972 De første overenskomster Dagplejeledere og -assistenter afholder første landsmøde i Hindsgavl den marts 1970 med 60 deltagere. Irma Bundtofte Pedersen, dagplejeleder Rødovre Kommune, vælges som formand for Landsforeningen for ledere og medarbejdere ved dagplejeformidlinger Børnetallet i dagplejen fordobles til (vuggestue 9.132). Socialdemokratiet advarer om, at nødløsningen kan gå hen og blive permanent, og at den med tiden vil udkonkurrere de offentlige daginstitutioner i kampen om de kommunale penge. Daginstitutioner anklager familier for med vilje at bygge deres stuer i nye huse så store, at der er plads til flere dagplejebørn: For at hjælpe på økonomien tager de 5 6 børn i dagpleje, og så er huset ved at være betalt, uden at mødrene har behøvet at gå hjemme fra (1970). Den første overenskomst for ledere og medarbejdere ved dagplejeformidlinger underskrives 28. oktober Den første overenskomst for dagplejere underskrives i september Arbejdstid - rådighed Børnetal Kursus Supplement Grundkursus i fritiden Kommunal dagpleje vokser 1974 Dagpleje cirkulære Dagplejernes arbejdstid udgør 45 timer ugentligt inden for tidsrummet kl. 6:00-18:00. Antallet af børn i dagpleje (16.097) overstiger nu antallet af børn i vuggestue (12.396). Dagplejemødrene ansøger om at få et erhvervsmæssigt kursus under fritidsloven. Dette anerkendes af staten, men gøres ikke obligatorisk. I oktober 1973 får dagplejen ændret status fra nødløsning til at være et supplement til daginstitutioner. Grundkursus for dagplejere på 69 timer (aftenskole) etableres. 144 kommuner har tilsluttet sig overenskomsten for dagplejere. Der er børn i dagpleje (vuggestue ). Cirkulære om dag- og døgnpleje udsendes af Socialministeriet. Der fastsættes en hovedregel om, at 12

13 der maksimum kan modtages 5 børn i et dagplejehjem, dog kan det - hvis forholdene er til det - tillades at modtage 6 børn eller flere. De eksisterende plejetilladelser på 6 og 7 børn skal justeres i henhold til loven Arbejdstid Dagplejeren skal være til rådighed 43 ¼ time ugentligt pr. barn mellem kl. 6:00 og 18:00. Det betød, at den ugentlige arbejdstid kunne blive på op til 60 timer. Weekend kurser Weekend kurser med forskellige emner i relation til børn og voksne indføres som frivilligt tilbud i nogle dagplejeformidlinger Bistandslov Den 1. april 1976 træder bistandsloven i kraft. Det er bistandslovens 64, der er udgangspunktet for etablering af kommunal dagpleje. I bistandsloven fastsættes det, at en dagplejer max. må passe 5 børn Supplement til daginstitutioner Normering Antal dagpleje formidlinger Dagplejen får med bistandsloven status fra at være en nødløsning til at blive en varig løsning som supplement til øvrige daginstitutioner. Dagplejere har gennemsnitligt 2,6 barn i dagpleje. Der er ansat dagplejere, som passer børn. 67 % af børnene er mellem 0-2 år, 29 % er 3 6 år og 4 % er mellem 7 13 år. Der er 71 børn pr. fuldtidsansat tilsynsførende. 148 kommuner har tilsluttet sig overenskomsten, og der er dagplejeordning i 265 kommuner. 20 timers pleje 20 timers plejen blev indført den 1. oktober 1977 og bortfaldt den 1. oktober I 1981-overenskomsten blev mindste indtægt for dagplejerne indført. Den første litteratur om dagpleje Dagpleje, stat og arbejdsvilkår, en undersøgelse af dagplejens samfundsmæssige funktion og arbejdet som dagplejemor (afløsningsopgave i arbejdspsykologi og pædagogisk psykologi, juni 1977) Ann Jacobi Bogudgivelse Vejledning om dagpleje 1979 Antal dagplejeformidlinger Gyldendals pædagogiske bibliotek udgiver bogen Børn i dagpleje af Puk Stryhn (1978). Socialministeriet udsender Vejledning om formidlet dagpleje den 15. juni Heri anbefales det bl.a., at der afholdes 2 årlige forældremøder. Der er dagplejeformidlinger i 273 ud af 274* kommuner med børn. Der er gennemsnitligt 2,8 børn pr. dagplejer. Normeringen for dagplejepædagoger spænder fra 50 børn til 200 børn pr. fuldtidspædagog. Landsgennemsnittet er 72 børn pr. pædagog. *Egvad kommune har ikke dagplejeformidling 13

14 børn i dagpleje Indtil 1979 var det i nogle kommuner muligt at have op til 7 børn i dagpleje, hvis nogle af børnene var skolesøgende. Det ændres til maksimalt 5 børn. Grænseaftale Der indgås en grænseaftale mellem DKA og BUPL den 26. oktober DKA s forhandlingsområde omfatter uddannede pædagoger ansat i kommunens social- og sundhedsforvaltninger med administrative og tilsynsførende funktioner samt pædagoger ansat i kommunale institutioner i Københavns kommune. Indtægtsgaranti Der blev indført indtægtsgaranti, som i store træk betød, at lønnen ikke ved udmeldelser af børn kunne gå længere ned, end hvad der svarede til en 20 timers pleje. I den forbindelse blev det aftalt, at dagplejere, der selv ønskede at bevare indtægtsgarantien, havde den mulighed frem til 1. april På grund af problemer blev det dog senere aftalt at forlænge overgangen til overenskomstens udløb. Ligestilling med daginstitutioner Der indgås politisk forlig i maj måned, hvor dagplejen anerkendes som dagpasningstilbud for 0 2-årige børn på lige fod med daginstitutioner for 0 2-årige. Grundkursus i arbejdstiden Ny titel til dagplejemødre Lønniveau 1981 Dagpleje i hele landet Nyt dagplejecirkulære Forældre-indflydelse I november udsender Socialstyrelsen undervisningsvejledning om introduktions- og grundkursus for dagplejere. Vejledningerne er udarbejdet i samarbejde med DKA og repræsentanter for dagplejerne og dagplejelederne. Dagplejemødre får ny titel: dagplejere. Baggrunden for ændringen er en indstilling fra Socialstyrelsen under hensyn til ligestillingslovens bestemmelser. 178 kr. pr. uge for et 20 timers barn, 228 kr. om ugen for et 32 timers barn og 321 kr. pr. ugen for et 43 timers barn. Gennemsnit for 4 børn pr. uge kr ,04 (Odense). Der er nu kommunal dagpleje i alle 275 kommuner. Der er børn og ca dagplejere. Cirkulæret om formidlet dagpleje af 31. marts 1981 udsendes. Den formidlede dagpleje for aldersgruppen 0-2-årige betragtes på lige fod med de øvrige dagtilbud til børn i denne aldersgruppe. Dagpleje for børn 3-14 år betragtes fortsat som et supplement. Cirkulæret indeholder også retningslinjer for dagplejeformidlingens personale- og lokaleforhold og arbejdsopgaver og struktur. Som vejledende regel bør der ansættes en fuldtidspædagog pr. 50 børn, medmindre forholdene taler for et lavere antal børn. Forældrene til børn i dagpleje får med cirkulæret mulighed for at vælge forældreråd og får medindflydelse på overordnede principper for budget 14

15 og det pædagogiske arbejde i dagplejen. Der skal afholdes 2 forældremøder årligt Debatbog Dansk Kommunal Arbejdsforbund udgiver et fagpolitisk debatoplæg om holdning til dagplejen. DKAinformation Dagplejen i udvikling. Lønniveau 4 fuldtidsbørn pr. uge kr ,95 (Odense) Forskning Mindste indtægt 1984 Pædagogisk enhedsforbund - afstemning Professor i børnepsykologi ved Århus Universitet Birthe Kyng præsenterer et projekt med titlen Dagplejen psykologisk set på en Nordisk konference, arrangeret af DKA. Der indgås overenskomst for dagplejere med mindste indtægt. I 1984 var der en afstemning om et fremtidigt Pædagogisk Forbund (Pædagogisk Kartel), hvor dagplejepædagogerne stemte for en fælles pædagogisk forbund med 60 % for og 40 % imod. PMF og BUPL stemte imod. Det pædagogiske kartel blev ikke til noget på grund af uoverensstemmelser vedrørende uddannelse mellem PMF og BUPL. Dagplejepædagogerne forblev således i DKA og blev organiseret i de lokale DKA-afdelinger med Komiteen for dagplejepædagoger på landsplan Anciennitet Dagplejere får aftale om anciennitet i forbindelse med opsigelse Ny titel til dagplejeledere m.fl. Normering 1987 Arbejdstidsnedsættelse På landsmødet for dagplejeledere/-assistenter blev det besluttet at ændre titlen til dagplejepædagoger for at synliggøre arbejdet som pædagog i dagplejen. Titlen dagplejepædagog kunne ikke anerkendes i juridisk forstand af KL, da den ikke var dækkende for de forskellige stillingskategorier: dagplejeleder, afdelingsleder (senere souschef), stedfortræder og dagplejeassistent, som er omfattet af samme overenskomst. Der er på landsplan gennemsnitligt 3,7 børn pr. dagplejer og 64,2 børn pr. fuldtidspædagog. Den ugentlige arbejdstid for fuldtidsansatte dagplejere er 48 timer. I forbindelse med arbejdstidsnedsættelsen i 1987 skulle den ugentlige arbejdstid nedsættes til 47 timer. I den forbindelse blev det aftalt, at arbejdstiden blev fastsat til 48 timer, og at den sidste time anvendes til opsparing af ½ fridag pr. måned = i alt 6 dages afspadsering årligt. Afspadseringsordningen gælder for alle dagplejere uanset ansættelsesform og plejetid Suppleringskurser Der udbydes 11 forskellige suppleringskurser af kortere varighed. 15

16 Efteruddannelse Antal leder og assistenter Der laves 6 ugers efteruddannelse på Social Pædagogisk Højskole for dagplejepædagoger og assistenter. Der er på landsplan 1286 dagplejeleder og assistenter Løn anciennitet Løn anciennitet ved 4 års ansættelse indføres i overenskomsten for dagplejere. Forsøgsordninger Der indføres ny 138 b i bistandsloven, som giver adgang til at lave forsøgsordninger i dagplejen efter godkendelse af Socialstyrelsen. Normering Der er 3,5 børn pr. dagplejer og 59,9 børn pr. fuldtidsansat dagplejepædagog. Der er ansat dagplejere, og der er børn Integration af dagpleje Point for dagpleje Nyt cirkulære Stordagpleje Byrådet i Odense beslutter, at dagplejen skal underlægges daginstitutionerne, og der udarbejdes en rapport om, hvorledes dagplejen indarbejdes i nye 0-6 års institutioner. Det lykkedes efter langvarige forhandlinger at bevare en selvstændig, men stærkt økonomisk beskåret dagpleje. BUPL fik ved overenskomstforhandlingerne en aftale om, at der kunne gives lønpoint til ledere af daginstitutioner for ledelse og tilsyn med dagplejen. Dette blev starten på senere problemstillinger vedrørende underlægning af dagplejen i daginstitutioner. Rammecirkulære for Børn og unge efter bistandsloven, som kommunerne skal selv udfylde indenfor rammerne. Cirkulæreanbefalingen af, at normerings tallet er 50 børn pr. fuldtidsansat pædagog i dagplejen, bortfalder. Lov om puljeordninger vedtages. Loven giver bl.a. mulighed for oprettelse af stordagpleje og dagpleje udenfor eget hjem i et hjemligt miljø. Point for dagpleje Integration af dagpleje Pointsystemet for dagplejen blev udvidet til også at gælde for afdelingsledere og stedfortrædere i daginstitutioner. BUPL og FOA godkender et mødereferat vedrørende udviklingen indenfor daginstitutions- og dagplejeområdet. Man giver udtryk for, at evt. integration bør etableres som forsøg og henstiller til, at de enkelte lokalafdelinger ikke indgår aftaler med arbejdsgiverne, før begge organisationer har haft mulighed for at forhandle med arbejdsgiveren Normering Der er dagplejere og børn, timersbørn og fuldtidsbørn. 16

17 Puljeordninger Dagplejedag Dagplejens tilknytning til daginstitutioner Der vedtages en ny lov (L61) om oprettelse af puljeordninger, som giver mulighed for at etablere stordagpleje, puljeordninger og dagpleje uden for eget hjem i et hjemligt miljø. Dagplejerne besluttede på det årlige landsmøde, at der fremover skal afholdes en landsdækkende dagplejedag hvert år i maj måned. Sektorinformation nr. 3 udkommer med et notat vedrørende dagplejens tilknytning til daginstitutioner Fleksibel dagpleje En ny lov (L291) lemper de hidsige regler i bistandsloven og giver muligheder for mere fleksibel ansættelse af dagplejere, betaling for eget barn i dagpleje, dagpleje udenfor eget hjem og tilskud til etablering af dagpleje. Forældrebestyrelse i dagplejen Forskning Dagplejedagen 1993 FOA Forbundet af Offentlige Ansatte Organisatoriske forhold Internationalt samarbejde Skattefradrag truet Overenskomstens mindste indtægt ændres Der vedtages lov om forældreindflydelse i dagplejen. Hvis mindst 50 % af forældrene ønsker det, skal der oprettes forældrebestyrelse. Dansk Kommunal Arbejderforbund og Socialforskningsinstituttet udgiver en forskningsundersøgelse: Den kommunale dagpleje og forældrene. Den første landsdækkende dagplejedag afholdes den 21. maj 1992 under sloganet Dagpleje - tryghed for børn. Dagplejedagen er en dag, hvor der sættes fokus på dagplejen som et sted, hvor børn og voksne trives med hinanden. DKA og HAF fusionerer, og den 1. januar 1993 starter det nye forbund FOA. Forbundet etableres med 4 sektorer. Dagplejere og dagplejepædagoger organiseres i Pædagogisk Sektor. I forbindelse med sammenlægningen af DKA/HAF er der røster fremme om, at dagplejeleder og -assistenter fremover organiseres i andre pædagogiske fagforbund. Der træffes en fælles beslutning om at forblive i DKA. International dagplejekonference i Uppsala med emnet Quality and Competence. Der etableres kontakter til dagplejen i Canada, Australien og USA. En skattereform med bl.a. grønne afgifter truede med at nedsætte dagplejernes skattefradrag væsentligt. Efter flere forhandlingsrunder lykkedes det at få vedtaget et ændringsforslag til loven, som betyder, at skattefradraget opretholdes som før. Dagplejernes overenskomst ændres radikalt. Ansættelsesformen uden mindste indtægt afskaffes pr. 1. april 1994, og dagplejere med 3 børn overgår til ansættelse med mindste indtægt for 3 børn. Der gives 17

18 Forsøg i dagplejen Souschefer i dagplejen Pladsanvisere mulighed for deltidsansættelse på 36 timer til 4 x 32 timers børn. Mulighed for forsøgsordninger - bl.a. indføres der en årsnorm i overenskomsten. Afdelingsledertitlen bortfalder, og der bliver mulighed for oprettelse af souschefstillinger i dagplejeformidlingen. Overenskomst for ledere af central pladsanvisning og dagplejepædagogernes overenskomst sammenskrives. Grænseaftale med PMF og BUPL Der indgås en aftale mellem FOA og henholdsvis BUPL og PMF om afgrænsning af organisationsområdet i forhold til nye dagtilbud i form af en grænsedragning mellem dagpleje og institution Orlov Arbejdsmarkedsreform giver mulighed for forældreorlov, uddannelsesorlov og sabbatorlov. Dette medførte nedgang i børnetallet og et fald i antallet af dagplejere på (9 %) i perioden januar 1994 til januar Introkurser Ifølge sektorens undersøgelser er kommunerne ophørt med at tilbyde introduktionskurser til dagplejerne. Antal på mindste indtægt 1995 Organisatoriske forhold Decentral løn EU-direktiv om arbejdstid Dagpleje og daginstitutioner i bistandsloven Virksomhedsplaner i dagplejen dagplejere var ansat på mindste indtægt pr. december 1994, medens dagplejere var på månedsløn. I perioden fra har der været en løbende debat vedrørende dagplejelederes og assistenters organisationsforhold. BUPL har været på banen og lavet en normeringsaftale under forudsætning af, at BUPL fik forhandlingsretten. Dette var fra BUPL s side tomme løfter. På faggruppelandsmødet i august 1995 var der blandt dagplejeledere og -assistenter en klar positiv holdning til et forsat tilhørsforhold FOA. Lokallønnen omlægges til decentral løn. Puljer til chefog mellemledere og papirløse drøftelser indføres uden egentlige overenskomstforhandlinger. Direktivet indførte grænser om højeste arbejdstid på max. 48 timer pr. uge over en vis periode. Dette medførte fortolkningsproblemer, da dagplejernes arbejdstid var på 48 timer med mulighed for op til 52 timer pr. uge. Regler om adskillelse af privat og kommunalpasning i bistandsloven. Dagplejen og daginstitutionerne henføres under samme kapitel i bistandsloven. Lov om ændring af lov om social bistand maj

19 1996 Normering Rygepolitik Mindste indtægt afskaffet Forældrebestyrelser obligatorisk Første bogudgivelse Dagplejens dag PGU 3,5 barn pr. dagplejer. 63,8 børn pr. fuldtidspædagog. Der var børn indmeldt i dagplejen, og der var dagplejere og dagplejepædagoger på landsplan. Lov om røgfri miljøer i offentlige lokaler vedtages. Der fastsættes inden 1. januar 1996 bestemmelser omkring rygning på kommunale arbejdspladser. Bestemmelserne indføres i dagtilbudscirkulæret. Ansættelse på mindste indtægt afskaffes, og alle dagplejere ansættes pr. 1. januar 1996 på månedsløn. Der blev aftalt særlige regler for deltidsbørn (32 timer), og der kan frivilligt indskrives et 5. barn. Pr. 1. januar 1996 blev oprettelse af forældrebestyrelser i alle dagplejeformidlinger obligatorisk. Ligestilling af dagpleje og daginstitutioner på dette område. Pædagogisk Sektor udgiver sammen med DPU: Kan vi bygge bro? forældrebestyrelser i den kommunale dagpleje. For at sætte fokus på dagplejens dag udskrev sektoren en idekonkurrence, 50 kommuner deltog. Lov om Pædagogisk Grunduddannelse blev vedtaget i september Pædagogisk Sektors landskonference 1998 Forskning i dagplejen Ny løn Løntrin Oprettelse af Aftenmøder Den første landskonference Kvalitet i dagplejen afholdes 15. og 16. januar 1997 på Nyborg Strand med 700 deltagere. Dagplejen i dag og i morgen - en kvalitativ undersøgelse af forskeren Lis Nielsen fra Danmarks Pædagog Højskole lavet ud fra en række interview og observationer i forskellige dagplejemiljøer. Dagplejepædagoger og dagplejere bliver omfattet af ny løn som indføres den 1.april Ny løn afviger fra det gamle lønsystem ved, at lønnen indeholder grundløn, funktionsløn og kvalifikationsløn. Det gamle lønsystem var baseret på løntrin og automatisk lønstigning ud fra anciennitet. Dagplejerne overgik til aflønning på løntrin pr. 1. april Grundløn for 4 fuldtidsbørn blev løntrin 14. Den 1. august 1998 blev der oprettet en hjemmeside for dagplejepædagoger. Denne har været drevet og vedligeholdt af initiativtagerne, dagplejeleder Torben Levring, Næstved, og dagplejeleder Jørgen Nielsen, Hvorslev. Betaling for 4 aftenmøder bortfalder, aflønning for aftenmøder er nu indeholdt i grundlønnen. Der opstår 19

20 uenighed mellem KL og FOA om dette i forhold til, om aftenmøderne er normal arbejdstid Overenskomster Overenskomsterne bliver 3-årige. Normering PGU permanent Kursuskoncept Hjemmedagpleje Litteratur om dagpleje 3,5 børn pr. dagplejer. 62,6 børn pr. fuldtidspædagog børn er indskrevet i dagplejen. Undervisningsministeriets positive evaluering af Pædagogisk GrundUddannelse (PGU) medfører, at Folketinget gør PGU permanent. KL udgiver nyt kursuskoncept for dagplejernes introduktions- og grundkurser. KL opfordrer kommunerne til at gennemføre introduktionskurser. Det anbefales, at introduktionskurset afvikles umiddelbart efter ansættelsen, og at grundkurset gennemføres inden for det første års ansættelse. Der indgås aftale om tiltrædelsesoverenskomst for hjemmedagpleje i KL's område. Bogen dagplejeren om arbejdet i dagplejen, del 1, af Jytte Høj Hammer, udgives Brugertilfredshed Dagplejen er det dagtilbud, der scorer højst i Finansministeriets undersøgelse af brugernes tilfredshed med den offentlige sektor. DPU Danmarks Pædagogiske Universitet oprettes ved fusion af Danmarks pædagogiske institut, Danmarks lærerhøjskole og Danmarks pædagoghøjskole. Overtid ved gæstepleje Pædagogisk branche Sikkerheds repræsentant Virksomhedsplaner Litteratur Dagplejerne får ret til at vælge sikkerhedsrepræsentant, jf. Arbejdsmiljølovens regler om virksomheders sikkerheds- og sundhedsarbejde. Det aftales mellem FOA og KL, at en dagplejer er forpligtet til at modtage et gæstebarn i det tidsrum kommunen meddeler også selvom den planlagte arbejdstid overskrides. Der etableres et formelt samarbejde mellem PMF, FOA, KAD, SID og SL i regi af det Kommunale Kartel i den pædagogiske branche. For at styrke arbejdet med virksomhedsplaner i dagplejen udgiver Pædagogisk Sektor en håndbog om, hvordan arbejdet konkret kan gribes an i det enkelte dagplejehjem og i dagplejen som helhed. Udgivelse af bøgerne om dagplejeren 2, dagplejepædagogerne og dagplejelederen af Jytte Høj Hammer Normering 3,5 børn pr. dagplejer. 59,3 børn pr. fuldtidspædagog. Der er børn indskrevet i dagpleje. Rapport om tilsynet Socialforskningsinstituttet laver undersøgelse af tilsynet i dagplejen. Rapporten fastslår, at der er behov 20

21 for en styrket indsats for uddannelse til dagplejere og dagplejepædagoger. Ph.d. i dagplejen 2 forskere - Betina Dybbroe og Lis Nielsen forsvarer Ph.d.-afhandling med udgangspunkt i dagplejen Normering 3,4 barn pr. dagplejer. 58,3 børn pr. fuldtidspædagog. Der er dagplejere og dagplejepædagoger m.fl børn passes i kommunal dagpleje. Doktor i dagpleje Malene Karlsson forsvarede sin doktordisputats Perspektiv på familiedaghem i Stockholm i april 2002, den bygger på undersøgelse af dagplejen i Sverige. Ny formand i FOA På ekstraordinær kongres den 16. maj 2002 bliver Dennis Kristensen formand for FOA, og afløser Poul Winckler Grænseaftale Grænseaftalen mellem PMF og FOA vedr. stordagpleje og gæstehuse blev ikke fornyet, men det er aftalt, at de to forbund løbende drøfter enkelt sager. FOA s udgangspunkt for grænsedragning er, at alle former for dagtilbud, der er godkendt efter servicelovens 10, er dagpleje. Overenskomst Procentaflønnede dagplejere med færre end 4 børn stiger 1 %. Tillæg for arbejde i forskudt tid hæves satsen for gennemført PGU hæves. Det aftales, at der i overenskomstperioden forhandles videre for at få en aftale om ansættelsesvilkår i gæstedagplejehuse. Dagplejelederes obligatoriske funktionstillæg (tidl. rådighedstillæg) omlægges til grundløn. Pædagogerne stiger fra løntrin 21 til løntrin 22 i grundløn. Kurser for dagplejere Rådighedstillæg Videreudvikling af introduktions- og grundkurserne. Uddannelsen er baseret på alle de gode erfaringer, som er opsamlet i hele landet igennem mange år. Center for offentlig kompetenceudvikling - COK s dagplejeruddannelse bygger på det koncept, som KL og FOA udviklede i Det obligatoriske funktionstillæg, som dagplejeledere har fået for at stå til rådighed udenfor normal arbejdstid, konverteres til grundløn. Bruger tilfredshed PMF og FOA Leder overenskomst KL s rapport brugerne har ordet viser, at brugerne er yderst tilfredse med dagplejen, 9 af 10 forældre er tilfredse, og mere end 50 % er yderst tilfredse. En evt. fusion mellem FOA og PMF er til drøftelse første gang på Pædagogisk Sektors bestyrelsesmøde i juni Arbejdsgiverne stiller krav om indførelse af en fælles lederoverenskomst på det pædagogiske arbejdsområde. 21

22 Læreplaner Diplom uddannelse Kommunalreform Dannelse af FOA - Fag og Arbejde Den 1. august 2004 træder lov om pædagogiske læreplaner i dagtilbud til børn i kraft. I dagplejen udarbejdes læreplanen samlet for alle dagplejehjem tilknyttet den kommunale dagpleje. Læreplanen skal indeholde mål for det pædagogiske arbejde og overordnede beskrivelser af pædagogiske aktiviteter og metoder. Der arbejdes på at få godkendt 2 nye moduler i Diplomuddannelsen for pædagoger med henblik på videreuddannelse af dagplejepædagoger. Strukturkommissionen konkluderer i januar 2004, at der er behov for en reform af den offentlige sektors struktur. Den konklusion begrundes med, at amter og kommuner ikke er store nok til at varetage deres opgaver, og at opgavefordelingen i den offentlige sektor på flere områder er uhensigtsmæssig. Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) fremlægger i april 2004 sit udspil til en reform af den offentlige sektors struktur: Det nye Danmark en enkel offentlig sektor tæt på borgeren. Den 25. januar 2005 blev FOA Fag og Arbejde etableret ved en fusion mellem Forbundet af Offentligt Ansatte og Pædagogisk Medhjælper Forbund. Jakob Sølvhøj (PMF) bliver på kongressen i oktober 2005 formand for Pædagogisk Sektor og afløser Ruth Nielsen, der går på pension Pædagogisk Sektors dagplejelederudvalg For at sikre et øget fokus på dagplejeledernes særlige forhold i forbindelse med kommunalreformen har Pædagogisk Sektor nedsat et dagplejelederudvalg. Udvalgets væsentligste opgave er at bidrage til at sikre de bedst mulige vilkår for dagplejelederne i forbindelse med de omstruktureringer, der kan forventes besluttet i løbet af 2006 bl.a. som en følge af de mange kommunesammenlægninger. Udvalget skal endvidere mere bredt drøfte idéer til sektorinitiativer på dagplejelederområdet og fremsætte forslag herom til sektorbestyrelsen. Det første lederudvalg består af dagplejelederne: Vibeke Njor, Rødovre kommune, Lisbeth Brunse, Holm Årslev kommune, Bodil Vetter, Vejen kommune, Jørgen Nielsen, Hvorslev kommune, Pia Kampmann, Trehøje kommune, Torben Levring, Næstved kommune, og Inge Birthe Thomsen, Hals kommune Dagtilbudsloven Al lovgivning vedrørende børne- og ungeområdet bliver i foråret 2007 samlet i Dagtilbudsloven. 22