Grundejerforeningen. Korsvejens Villaby. 75 år FEBRUAR 2001

Transkript

1 Grundejerforeningen Korsvejens Villaby 75 år FEBRUAR 2001 Historisk beskrivelse af Grundejerforeningen Korsvejens Villaby s tilblivelse, udgivet ved 75 Års Jubilæet den 24. februar 2001 Korsvejskrydset anno 1900

2 Indledning Grundejerforeningen Korsvejens Villaby omfatter i dag 103 parceller beliggende på østsiden af Amager Landevej, Poppelvang, Bøgevang, Sirgræsvej, Saltværksvej, Birkevang og Klitrose Alle med ydergrænser, der svarer til de nævnte vejes naturlige sammenføringer. Det er en servitutforening, hvor medlemspligt er tinglyst på hver enkelt ejendom. Kildehenvisning Kildematerialet er fremskaffet ved gennemlæsning af Grundejerforenings arkivmateriale, de originale protokoller, og meget af billedmaterialet er stillet til rådighed gennem Tårnby lokalhistoriske samling. Bestyrelse Grundejerforeningens bestyrelse: Formand: Anders Grønbech Kasserer: Mette Marie Jensen Næstformand: Curt Corneliussen Sekretær: Jeanette Milling Best. Medlem: Connie Kofoed Festudvalg Udover bestyrelsen deltog: Heide & Hans Larsen med gode ideer til jubilæumsfesten Vibeke Black med eftersøgning af billedmaterialet Lonny Nilsson med musik og korrekturlæsning af nærværende skrift. Forsidefoto Et kik ned ad Byvejen til Tårnby ( nu Tårnbyvej ) med Amager Landevej i forgrunden. Foto: Carl Flensburg ca. år Udlånt af: Tårnby Lokalhistorisk Samling 2

3 Forord Lad os udbringe et leve for parcelforeningen, var den spontane reaktion, dengang for mange år siden, da en række personligheder fra det bedre borgerskab i København tog det første skridt til etablering af et boligområde herude mellem markerne, køerne, grøfterne og gartnerierne. I anledning af Grundejerforeningens 75 års jubilæum har vi gransket foreningens arkiver og historie, og det er med stor fornøjelse, at vi her præsenterer resultatet. Når vi fejrer 75 års jubilæum i år 2001, er det med afsæt i den formelle stiftelse af Grundejerforeningen Korsvejens Villaby, der fandt sted den 24. februar Forud for denne dato gik ca. 7 år med en gradvis overtagelse af jordstykket. I denne historiske beretning har vi koncentreret os om årene fra 1917 til ca. 1935, da det er i denne periode, grundlaget for mange af vore boliger blev skabt. Det er i denne periode, jordstykket bliver opdelt, vandforsyning, kloak, gas og elforsyning blev etableret, som vi kender det i dag. Det er ikke nemt at give et fuldstændigt billede af fortidens bestræbelser på at få området til at fungere, etablere infrastrukturen eller blot kommunikationen med medlemmerne. Vi har gjort vort bedste og fundet mange afgørende og betydningsfulde episoder i perioden 1917 til 1935, og i de enkelte citater, billeder og beskrivelser har vi forsøgt at give læseren et indblik i de forhold, der var gældende dengang. Mange af husene er bygget før 1935, så vi kan med god grund sige, at i denne periode skiftede området karakter fra åbent landbrugsland til villabebyggelse. Ja, selv transporten til og fra det øvrige Amager og København blev skabt ved tidligere bestyrelsers grundige samarbejde, bearbejdning og forhandling med Amager Omnibusselskab. Det er dette skift i områdets karakter vi har koncentreret os om i denne historiske beretning. Vi håber da, at der senere bliver tid til en fortsættelse, eller måske, at andre grundejere fortsætter historieskrivningen hvor denne beretning slutter. Grundlæggerne havde visse intentioner med denne forening. Det er vor opfattelse at de alle blev indfriet, og det er vort håb, at de gode intentioner må fortsætte i de kommende år. Tillykke med de 75 år! Anders Grønbech Formand 3

4 Oversigtskort Tårnby og Kastrup omkring 1907 Kortudsnit fra 1811, med angivelse af marker og hvilke gårde de tilhører. Grundejerforeningen omfatter i dag matr. Nr 9, 19 og 20 ved Korsvejskrydset. 4

5 Forhistorien Forud for Grundejerforeningens etablering lå der mange års arbejde for initiativtagerne til det, vi i dag kender som en Grundejerforening med 103 parceller. Med sirlig og letlæselig skrift kan man læse i forhandlingsprotokollen om den sammenkomst, der var starten på det hele. Lørdag, den 14. April [1917] Kl. 7½ Aften afholdtes et Møde i Citys Selskabslokaler. Indbydere var D hr. J. Jepsen og P. Rasmussen. P. Rasmussen redegjorde for formålet med mødet - at danne en parcelforening, der kunne købe et stykke af handelsgartner H. Suhrs jord på begge sider af Byvejen til Kastrup og ud til Amager Landevej, og i den gamle protokol: fremhævede Taleren ganske kort Fordelen ved, at en Kreds af Mennesker sluttede sig sammen til Køb af et Stykke Jord, fremfor der gik Spekulation i den. Man blev gennem rimelige Afdrag selv Ejer af sin Jord - samtidig med at man havde Brugsretten - foruden at det Hele var den bedste af alle Sparekasser. Den anden af initiativtagerne, Hr. Jepsen fik ordet, og: omtalte de Fordele der var ved i disse tider at have sit eget stykke Jord og selv frembringe sine Havesager. Forsamlingen konstituerede sig som generalforsamling. Dirigenten, fabriksbestyrer Johs. P. Søtorp, oplæste love fra en anden parcelforening som foreløbig grundlag for foreningen, som efter grundig gennemgang blev vedtaget. Foreningens navn: Korsvejens Villaby blev enstemmigt vedtaget. Til formand valgtes hr. fabriksbestyrer Johs. P. Søtorp. Medlemmer af bestyrelsen: D hr. Repræsentant Gustav Christensen, Guide E.A. Christensen, politibetjent C. Berg og Andreas Hansen. Området var præget af landbrug og gartneri som her på billedet fra Stedet er ukendt, men der lå flere landbrug langs Amager Landevej. Foto: Tårnby Lokalhistorisk samling. 5

6 Af de øvrige deltagere på mødet var mange fremtrædende forretningsfolk, bosiddende i indre by, Østerbro, Nørrebro m.v. Af de originale protokoller er det interessant at bemærke, at de toneangivende personligheder alle tituleres med stillingsbetegnelser; grosserer, fabriksbestyrer, repræsentant, kommunelærer og så videre. Resultatet af dette møde blev en aftale om køb af et jordstykke af Handelsgartner H. Suhr, beliggende på begge sider af Byvejen til Kastrup, nærmere betegnet martr. Nr. 9k, 19b og 20a. ( Byvejen, nu Saltværksvej ) Jordstykket var opmålt til Alen, og købsprisen blev aftalt til Kr ,- Der blev udarbejdet en udstykningsplan, hvor området var opdelt i 111 parceller. Senere bliver udstykningen reduceret til 106 parceller, der på nær nogle få ændringer svarer til områdets nuværende omfang og udseende. Bestyrelsen har kontraheret Hr. Overretssagfører Valdemar Petersen som foreningens juridiske rådgiver, og i løbet af 1917 afholdtes yderligere 18 Bestyrelsesmøder og 1 Generalforsamling, der alle havde til formål at sikre erhvervelsen af dette jordstykke. Den egentlige formalisering af købet skete på et møde d. 25. maj 1917, hvor en salgskontrakt med Handelsgartner H. Suhr blev underskrevet af bestyrelsen. Princippet i parcelforeningen var, at man på kontrakt rådede over hele arealet i fællesskab og som følge deraf havde brugsret til et nærmere angivet jordstykke (parcel). Der blev indbetalt et ugentligt kontingent, der førtes i en medlemsbog opbevaret af kassereren, og nye medlemmer skulle betale et passende indskud. Kontingent deltes til administration og til en opsparing. Ud af den opsparede kapital forrentede og afdrog man købesummen overfor sælgeren, Handelsgartner H. Suhr. Allerede ved aftalen med Hr. Handelsgartner H. Suhr blev det bestemt, at de enkelte medlemmer kunne tage skøde på deres ejendom så snart 2/5 af deres andel af købesummen var indbetalt. Handelen med de udstykkede parceller skete direkte mellem Handelsgartner H. Suhr og køber dog med parcelforeningens medvirken, idet det enkelte medlems opsparede kapital jf. medlemsbogen skulle modregnes i parcelforeningens hidtidige afdrag til sælger og medregnes i medlemmernes egen udbetaling til sælger. Restkøbesummen blev erlagt kontant eller ved udstedelse af obligationer til sælgeren. Prisen for de enkelte parceller blev udmålt efter hartkorn og beliggenhed. I efterforskningen har vi ikke kunnet finde nogle af disse originale skøder, men har alene kunnet finde genparter i tingbøgerne. Dog er der i vort arkiv en standard formular, som vi antager er anvendt af overretssagfører Vald. Petersen ved udfærdigelse af skøderne til de enkelte medlemmer. Den servitutstiftende del, som i øvrigt stadig er gældende, indeholdt betingelser om medlemskab af og bidragspligt til Parcelforeningen Korsvejens Villaby, forskellige retningslinier for anvendelsen af grundene samt retningslinier for evt. bebyggelser og placering af møddinger med videre. Hovedparten af disse betingelser er i øvrigt optrykt på bagsiden af de nuværende vedtægter. I årene der gik, kom flere til, alle med det formål at benytte jordstykket som en form for kolonihave, men ikke at forglemme, at der her var tale om en opsparing i et jordstykke, man senere kunne bebygge. 6

7 Grundejerforeningen Ved generalforsamlingen d. 22. februar 1922, på Havnekafeen, Knippelsgade 1, blev de første tanker om etablering af en Grundejerforening drøftet. En af forudsætningerne for at være medlem i Parcelforeningen var jo oprindelig, at så snart 2/5 af den enkeltes andel af købesummen var betalt kunne der tages skøde på parcellen. I en erkendelse af, at flere af medlemmerne allerede havde taget skøde på deres respektive jordstykker og forventningen om, at flere fulgte, var det en naturlig udvikling at ændre foreningen til en egentlig Grundejerforening. På en generalforsamling i 1922 konstateres det, at 25 medlemmer havde taget skøder på deres jordstykker, og på generalforsamlingen i 1924 havde alle medlemmer på nær 20 har taget skøde på deres eget jordstykke. I 1925 indkaldes de få, der endnu ikke havde taget skøde til et møde med bestyrelsen, og de blev orienteret om, at nu var det på tide at tage skøde således at en Grundejerforening kunne dannes. Bestyrelsen blev pålagt at udfærdige vedtægter for den kommende Grundejerforening. Flere år gik - og fra at være en forening, hvis medlemmer boede længere inde i byen, var det ved at blive et sted, man ville bo! På en ekstraordinær Generalforsamling d. 14. september 1925 blev det besluttet, at den hidtidige Parcelforening skulle ophøre og erstattes af en Grundejerforening. Dog kom forslaget om de fremtidige vedtægter for en Grundejerforening under hård behandling; det diskuteres indgående, og det bliver nødvendigt med en gennemgang, tilpasning og afstemning af hver enkel paragraf. Til den endelige og konstituerende generalforsamling - Onsdag d. 24. februar 1926 kl 8 eftermiddag i Havnekafeen, Knippelsgade 1, forelå følgende forklarende indkaldelse: I henhold til Lovene og til Vedtagelse paa en den afholdt Ekstraordinær Generalforsamling, hvorefter Parcelforeningen Korsvejens Villaby, paa den ordinære Generalforsamling i Februar 1926 skal ophøre, og overgaa til en Grundejerforening paa Grundlag af de Love, som blev forelagt og gennemgaaet paa Generalforsamlingen den , indkalder bestyrelsen hermed Foreningens Medlemmer til ordinær halvaarlig Generalforsamling med følgende Dagsorden: (Dagsorden gengivet ) Generalforsamlingen vedtager at afvikle Parcelforeningen og danner herefter Grundejerforeningen. Bestyrelsen får denne sammensætning, Formand: Hr. P. Schjer, Kasserer: Hr. A. Nielsen, Bestyrelse: Hr. Sofus Jensen, Hr. Thv. Sørensen og Hr. A. Magnussen, Suppleanter. Hr. C Broby, Hr. H.V.L. Lyngby og Chr. Froholm Revisorer: Hr. Børge Madsen og Hr. Gustav Christensen. Revisorsuppleanter: Hr. værkfører Christensen og Hr. J Pedersen. 7

8 Juraen årgang 1926 Det juridiske udgangspunkt for Grundejerforeningen kan sammenstilles som følger: Servitutterne, tinglyst i de oprindelige skøder i perioden , bestemmer medlemspligt og bidragspligt til foreningen, råderet over grundene, herunder benyttelse, bebyggelse og forhold til naboer, samt omfanget af foreningens virkefelt. Lovene bestemmer forhold vedr. foreningens administration, afholdelse af udgifter, opkrævning af kontingent og generalforsamling alt indenfor servitutternes rammer. Generalforsamlingen kan fastlægge aktivitetsniveauet indenfor servitutternes og lovenes rammer og dermed kontingentets størrelse. Ovennævnte bestemmelser er fortsat gældende. Økonomien årgang 1926 Indtægt: Udgift: Kontingent 636,- Porto og tryksager 40,- Overført 200,- Generalforsamling 35,- Best. Diæter 100,- Kasserer 100,- Vejenes vedligeholdelse 150,- Eventuelle udgifter 200,- Overskud 211,- Balance 836 kr. 836,- Medlemskontingent: Kr. 6,- pr. medlem. Efterhånden som området blev etableret, flyttede flere medlemmer ud i deres lystog sommerhuse. Mange bestyrelsesmøder blev afholdt i området, eller, når der var tale om større samlinger, lejede man sig ind i Ny kro, der lå på Amager Landevej 89. Billedet her er fra 1917 og viser Ny Kro med Amager Landevej i forgrunden. Foto: Taarnby Lokalhistorisk Samling 8

9 Vejene Ved områdets etablering var der kun et beskedent vejnet. Området var præget af landbrug og gartnerier. Amager Landevej, der var den primære forbindelsesvej fra København til Maglebylille, Store Magleby og Dragør, var en grusvej omgivet af grøfter. Byvejen er beskrevet som en skærvevej med grusbelægning og på sydsiden en grøft der førte til en større afvandingskanal, der krydsede Byvejen længere nede mod Kastrup ( omtrent ved Terosevej i dag ). Adgangsforholdene til de 106 parceller i udstykningen blev sikret gennem et vejnet, der tidligt blev befæstet med slagger. Der skulle ikke gå lang tid før de første beklagelser over vejene blev fremført. En af mødedeltagerne: indtaler en beklagelse over at det tilkørte slagger ikke var spredt på vejene men lå i stakke. På en ekstraordinær Generalforsamling i 1918 blev der stillet forslag til og nedsat et vejudvalg bestående af 3 medlemmer. Udvalget skulle fremkomme med forslag til bl. a. vejnavne. Efter en lang og kompliceret drøftelse og afstemning på en generalforsamling i 1919 fremkom den viste skitse til fordeling af vejnavne. Ellevang ender blindt ved Parcelforeningens grænse mod øst. Jordene øst og syd for området tilhører Handelsgartner Oluf Christensen, Ny Kastrupgaard og skellet er markeret ved åbne grøfter. Saltværksvej, der oprindelig løb fra stranden til Kastrup by, er nu forlænget, hvorefter hele vejstrækningen til Amager Landevej har fået dette navn. De øvrige vejnavne i parcelforeningen ændres af Tårnby Sogneråd, i efteråret 1926 til Rønnevang (tidl. Ellevang), Poppelvang (tidl. Egevang) og Klitrose Alle (tidl. Pilevang). Bestyrelsen protesterede i lang tid over de nye vejnavne: Angaaende Vejnavnene overdroges det til Overretssagføreren at ordne dette Spørgsmaal med Sogneraadet, dog maatte han særlig gøre opmærksom paa hvor nødig man vilde have Navnet Klitrose Allé Udsnit af Forhandlingsprotokollen fra den 27. februar

10 Efterhånden, som flere byggede huse på parcellerne, krævede Tårnby Sogneråd, at der blev anlagt faste veje. Derfor gik man i gang med planlægningen af et større vejprojekt selvom det efter kloakeringen i 1924 kneb med økonomien. Men den 12. november 1925 havde Tårnby Sogneråd kaldt alle kloakerede Villabyer i Tårnby sogn til møde på Ny Kro. Hr. Sogneraadsformand N. P. Nielsen aabnede mødet og bød Velkommen. Oplyste at begrundet paa den store Arbejdsløshed for tiden kunde Vejene nu anlægges som Nødhjælpsarbejde. Kommunen vilde beskæftige sine Arbejdsløse med at fiske Sten og slaa Skærver, som saa kunde benyttes til Vejene. Vi vilde faa refunderet 3 Kr. pr arbejder pr Arbejdsdag, og Kommunen vilde skaffe Penge til en billig Rente såfremt man ikke selv kunde skaffe Penge. En ekstraordinær generalforsamling i 1925 gav bestyrelsen bemyndigelse til at lade vejanlægget udføre. Et tilbud fra en entreprenør blev antaget; pris Kr ,00 Originaltegningerne findes endnu, og viser en 12,5 m vejtrache, med en 7 m bred kørebane bestående af 10 cm bundsten af flint, herpå 10 cm granitskærver, og i rendestenene 2 skifter 2 sorterings brosten. På hver side af kørebanen lagdes fortove med 10 cm slagger; heri stod de nu 5 6 år gamle vejtræer. En større diskussion udspandt sig, da nogen opdagede, at flere af de benyttede kantsten ikke overholdt de aftalte mål. Der blev talt med store ord, og entreprenøren måtte indgå forlig om en prisreduktion på 25 øre pr løbende meter kantsten. Efter afslutningen lød der rosende ord om dette stærke vejanlæg, og nu skulle der passes godt på det, og det skulle holdes rent og pænt. Eksempelvis ved generalforsamlingen 26. februar 1930, hvor et af punkterne (4b) var strængere regler om renholdelse af veje og fortove. Man enedes endog enstemmigt om følgende Resolution: Generalforsamlingen pålægger Foreningens Bestyrelse at foranledige, at Medlemmernes Pligt med Hensyn til Renholdelse af Vej og Fortoug udfor deres Grunde nøje overholdes. Endvidere bemyndiges Bestyrelsen til i Dagene fra d. 25. i Månederne April til Oktober incl. og Måneden ud at lade Vej og Fortoug renholde for de Medlemmers Vedkommende, som ikke overholder disse Pligter, uden at der gennem skriftlig Henvendelse til vedkommende Medlem er givet Advarsel i så Henseende. Udgifterne hertil afholdes af det pågældende Medlem. Det er forbudt at anvende ukrudtdræbende Midler på Fortougene Ved et senere bestyrelsesmøde var snerydningen på dagsordenen: Formanden mente man maatte træffe Bestemmelse om hvorledes der skulde gaas frem med de, især Københavnere, som slet ikke sørgede for Rydning af Sneen ved de ubebyggede Grunde. Fortovene blev flisebelagt i 1937 og derefter var var der nogle år, hvor en overfladebehandling af vejene ofte var på dagsordenen. Den endelige beslutning om asfaltering af områdets veje blev truffet i 1939, og arbejdet blev udbudt i licitation. Prisen for hele arbejdet blev anslået til Kr svarende til 1,- m 2 Der kom 3 tilbud på arbejdet; det billigste tilbud lød på Kr , hvilket så accepteredes. 10

11 Vejtræerne Vejtræerne er et kapitel for sig selv. På den bare mark, der i sin var erhvervet og nu var under tilpasning til et have- og kommende villaområde, ville det forskønne området med nogle allètræer. Fra en gartner var der i vinteren 1919 indhentet tilbud om plantning af Rønnebærtræer, som blev plantet så snart frosten var gået af jorden. Træerne kostede 6 kr. pr stk., blev plantet med 12 alens mellemrum, hvilket i alt medførte 112 rønnebærtræer *) i området. De havde svært ved at gro eller også havde man glemt at vande dem. Granrafterne, de skulle støtte sig til, var heller ikke stabile; de knækkede eller jorden var for sumpet, som nogle mente *) Et andet sted er allètræerne beskrevet som Ahorn Nå, men her havde Gamle Andersen hvert år sit faste job med at pleje og ombinde træerne, og formanden havde fået bestyrelsens tilladelse til at investere i et nøgle bindegarn. Udover at give fast beskæftigelse for gartneren, kostede det også noget at få den årlige beskæring udført, Kr. 175 for hele området - i Det skete også, at træerne stod i vejen for et planlagt byggeri, og i 1939 havde en grundejer fældet det træ, der stod ud for hans indkørsel for at sikre fri passage. Resultatet blev såvel politianmeldelse for hærværk som møde i retten. Grundejeren blev dog kun idømt erstatningsansvar. Husene I referaterne fra bestyrelsesmøder og Generalforsamlinger i benævnes meget af bebyggelserne som lysthuse eller sommerhuse. Byggeriet af rigtige huse var også i gang og på Generalforsamlingen 31. august 1925 konstateres det, at der på Bøgevang, Ellevang og Egevang er bygget 10 Villaer. I 1935 konstateredes det, at der var bygget 71 huse i området. Der er kun et meget sparsomt billedmateriale til rådighed for en gennemgang af husene Vi er overbeviste om, at der findes mange private fotos som vi gerne vil låne til affotografering. Billedet her viser udsigten fra Amager Landevej 63 mod øst. Lysthuset i baggrunden er Egevang 14 (nu Poppelvang 14) Foto: Tårnby Lokalhistorisk Samling 11

12 Bommene Da det var et privat område, og vejene i starten på ingen måde var egnet til tung trafik, var der 5 steder etableret bomme. I starten blot med et skilt om, at nøglen kunne lånes i Ishuset på Bøgevang 2. Senere blev antallet af bomme reduceret til 3, og der blev aftalt en egentlig vagtordning, hvor bommene skulle åbnes om natten for at hindre påkørsel. Gamle Andersen fik på et tidspunkt 1 kr. om dagen for at åbne og lukke bommene. Skiftende pasning og varierende kvalitet af pasningen af bommene er fast emne på mange Generalforsamlinger. Politimesteren blandede sig også og gav forskrifter for bommene, der nu enten skulle åbnes om natten eller forsynes med en lygte med rødt glas ved mørke. Alligevel lykkedes det Hr. Marskandiser K.M. Jacobsen, Snebær Alle 9, Kastrup at påkøre den lukkede bom i februar 1933; og han beskadigede sit automobil. Sagen endte i retten, og selvom grundejerforeningens formand og Overretssagfører Vald. Petersen ihærdigt forklarede, at det var et privat område, og at Hr. Marskandiseren sikkert havde kørt for stærkt, blev formanden idømt erstatningsansvar såvel som bøde på kr. 25,- med forvandlingsstraf på 4 dages hæfte. Erstatningen for skaden på det automobil, der tilhørte Marskandiseren beløb sig til Kr. 130,24. Herefter tegnede bestyrelsen en ansvarsforsikring for vejene og vejbommene Bommene var et dyrt bekendtskab, i 1936 kostede de Kr. 200,- ud af et samlet budget på Kr. 800,-. De blev nedlagt i 1941 af andre årsager. Bommene skulle godkendes af Politimesteren, så derfor blev der udarbejdet tegninger til bommene og deres placering, som denne fra vort eget arkiv. 12

13 Som en af de første aktiviteter, blev der anlagt brønde, bl. a. en på Birkevang 16 som kan være den Brøndborer Frederiksen ( med høj hat ) her er i gang med. Foto: Carl Flensburg Udlånt af: Tårnby Lokalhistoriske Samling Brøndene Som en af de første aktiviteter efter overtagelsen af det samlede jordstykke i 1917 blev der udvalgt 2 parceller, hvorpå der kunne etableres brønde og evt. senere et egentligt vandværk. Parcellerne der blev udvalgt var Parcel nr. 18 (Birkevang 16) og Parcel nr. 109 (Ellevang, nu Sirgræsvej 99) I 1917 blev der indgået overenskomst med brøndborer J. Frederiksen, St. Magleby om etablering af de 2 brønde, som skulle være 3 fod i diamenter, og for dybden blev prisen aftalt til 22,- Kr. pr Alen. Dertil kom pumper, som foreningen betalte efter faktura. Brøndborer J. Frederiksen fik næsten 3 uger til at fuldføre arbejdet. Han blev vist ikke helt færdig med arbejdet, og Brøndborer Jakobsen måtte færdiggøre brøndene Brøndene var til fælles afbenyttelse for hele området, men alligevel gik flere i gang med at grave egne brønde i takt med opførelsen af sommer- og lysthuse. I 1924 var der udarbejdet et fuldt projekt til et større vandværk ved brønden på parcel nr. 18, med vandforsyning i hele området til en samlet pris af Kr , men en protestskrivelse og en deraf følgende ekstraordinær Generalforsamling forpurrede projektet. Brøndene blev ophævet som fællesanlæg i 1929 og overdraget parcellerne 18 og

14 Marketenderiet Bestyrelsen gav tilladelse til drift af et marketenderi på en grund i området. Vi er ikke sikre på placeringen, og navnet marketenderen nævnes tit ved bestyrelsesmøder og generalforsamlinger. Han hed enten Knud Jensen eller S. Jensen. Bestyrelsen kontrollerede Marketenderens butik med hård hånd; de bestemte både åbningstiderne og priserne. Der var som bekendt gårde i området, og det skete, at karlene fra gårdene frekventerede marketenderiet og drak øl! For dette modtog bestyrelsen klager fra bønderne, der beklagede sig over, at der serveredes øl for deres karle. Sammenslutningen Vi er medlem af Sammenslutningen af Grundejer- og Parcelforeninger i Tårnby Kommune. Ved bestyrelsesmøde i 1927 og ekstraordinær generalforsamling den 29. august 1927 drøftede og besluttede man indmeldelse i Sammenslutningen af Grundejer- og Parcelforeninger i Tårnby Kommune - ved afstemning samme aften meldte man sig ind! Gas: Efterhånden som et behov for gas til madlavning opstår, begyndte bestyrelsen også at interessere sig for kollektiv gasforsyning. Første gang enmet diskuteres, er den 30. januar 1929, og allerede i 1930 er der lagt gasrør i de fleste veje; dog blev Bøgevang først tilsluttet i Det var ikke alle, der var lige interesseret i gasforsyningen, og der udspandt sig ofte diskussioner mellem dem, der aftog gas fra starten og dem, der først ville tilslutte sig senere. Diskussionene drejede sig mest om omkostningsfordelingen, og de af bestyrelsen opkrævede bidrag til fællesanlægget blev returneret sammen med skriftlige protester som et eksempel her viser. 14

15 Luftfoto ca 1935 Tårnby Lokalhistorisk Arkiv 15

16