Trafik i Aarhus Udfordringer og muligheder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trafik i Aarhus 2030. Udfordringer og muligheder"

Transkript

1 Trafik i Aarhus 2030 Udfordringer og muligheder DEBATOPLÆG

2 Trafik i Aarhus 2030 Debatoplæg Foto & grafik Aarhus Kommune COWI A/S Grundkort Aarhus Kommune Kort & Matrikelstyrelsen, reproduktionstilladelse G11-98 Luftfoto DDOland2010 COWI A/S Udgivet af Aarhus Kommune November 2011 Yderligere oplysninger Trafik & Veje Tlf: eller Civilingeniør Hans V. Tausen Tlf

3 DEBAT OM Trafik i aarhus 2030 BAGGRUND Byrådet besluttede i 2010 at sætte gang i en undersøgelse af de langsigtede udfordringer og større kommunale investeringsbehov på trafikinfrastrukturområdet. Baggrunden er, at der må forventes en betydelig vækst i trafikken og problemer med fremkommelighed på vejnettet frem mod Der er behov for at se udviklingen i et langsigtet perspektiv, fordi det er vigtigt at sikre sammenhæng og samtidighed mellem den ønskede byudvikling og udviklingen af trafikinfrastrukturen ligesom prioritering af anlægsinvesteringer på trafikområdet er nødvendig også i den aktuelle situation, hvor der må forventes begrænsede økonomiske ressourcer i årene fremover. Der foreligger nu en rapport, Trafik i Aarhus 2030, som beskriver de aktuelle muligheder og udfordringer. I nærværende debatoplæg fremlægges de væsentligste pointer fra rapporten, både de fremtidige udfordringer og mulighederne for fremtidige initiativer og investeringer. Det sker i første omgang med henblik på en offentlig debat. Når debatperioden er ovre, vil input fra debatten indgå i en revision af rapporten, som efterfølgende vil udgøre en del af grundlaget for Byrådets prioriteringer og beslutninger om, hvorledes trafikinfrastrukturen kan udvikles. FORTSAT VÆKST I AARHUS Aarhus er inde i en meget positiv udvikling. Både indbyggertal og arbejdspladser er i vækst. Det forventes, at Aarhus vil passere indbyggere omkring Aarhus får også en stærkere regional og national rolle. Flere vil pendle til job i Aarhus, fordi Aarhus bliver en stadig vigtigere drivkraft for erhvervsudviklingen, og Aarhus har meget at byde på, som trækker mange gæster til byen. Alle de positive tendenser betyder, at der vil blive behov for, at der kan afvikles væsentligt mere trafik end i dag. Det hører også med til billedet, at hele Østjylland har udsigt til fortsat vækst. Desuden må det påregnes, at der skal mere gods til og fra byen, og at byens betydning som knudepunkt for godstrafik fortsat vil udvikle sig positivt. Endelig er det ambitionen at fastholde Aarhus som en førende shoppingby og at sigte mod at være Europæisk Kulturhovedstad i MERE TRAFIK I 2030 Der vil blive væsentligt mere trafik i Aarhus i 2030 end i dag. Prognoserne for biltrafikken i Aarhus Kommune peger på, at antallet af bilture vil stige med ca. 60 % frem til 2030 forudsat at de eksisterende trafikmønstre ikke ændres. Også den kollektive trafik og cykel- og gangtrafikken vil opleve vækst frem til Trafik i Aarhus 2030

4 PLANER OG MÅL AT TAGE HØJDE FOR Udviklingen af fremtidens trafikløsninger i Aarhus må forholde sig til en række tidligere planer og politiske beslutninger. Staten har bl.a. som mål, at den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken, og at transportens CO 2 -udledning skal ned. I Aarhus Kommune lægger Kommuneplan 2009 de store linjer for byudviklingen i Aarhus frem mod Der er i kommuneplanen skabt mulighed for, at Aarhus kan vokse med indbyggere og arbejdspladser, og der regnes med ekstra studiepladser. Byvæksten skal dels ske i helt nye byer, og dels som omdannelse af eksisterende byområder. Der er tre vigtige mål for trafikken i kommuneplanen. 1. Aarhus skal kobles godt op på motorvejen, jernbanen og andre overordnede transportsystemer. 2. Byen og dens udvikling skal indrettes på en måde, så transportbehovene minimeres. 3. Trafikinfrastrukturen skal udvikles, så byvæksten understøttes, og så det matcher stigningerne i trafikken. Erhvervsplanen har som mål at udvikle Aarhus som nationalt vækstcenter med international gennemslagskraft gennem sammenspillet mellem erhvervslivet, myndigheder og vidensinstitutioner. Letbaner er på vej til Aarhus, med en første etape til Lisbjerg/Lystrup og samdrift mellem Grenåog Odderbanen. Desuden er planlægning af kommende etaper i gang. Trafikplanen for Aarhus Midtby har som mål, at det skal være let at komme til og fra Midtbyen for både biler, busser og cykler. Indsatsen handler især om at reducere den gennemkørende biltrafik uden ærinde i Midtbyen, til fordel for øvrige trafikanter. Cykelhandlingsplanen har som mål at få flere til at cykle på de korte ture og lægger bl.a. op til, at der skal etableres nye cykelruter fra centrum til alle større bydele. Den nye busplan, der trådte i kraft i august 2011, bygger på et nyt princip med færre men mere direkte og hyppige A-buslinjer, som hovedsageligt kører langs de store indfaldsveje og på Ringgaden og Ringvejen. A-buslinjerne suppleres bl.a. af almindelige bybuslinjer. Klimaplanen indeholder et ambitiøst mål om at Aarhus Kommune skal være CO 2 -neutral i Trafikken bidrog med 30 % af CO 2 -udledningen i Aarhus Kommune i Aarhus Kommune har i klimaplanen valgt at sætte fokus på letbanen, samt fremme af eldrevet transport og cykeltrafik, som midler til at reducere trafikkens udledning af CO 2. Miljøhandlingsplanen indeholder bl.a. mål om, at luftkvaliteten skal forbedres, at antallet af boliger, der er generet af støj fra trafikken, skal nedbringes, og at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken skal reduceres. OPLÆG TIL DEBAT Byrådet ønsker en debat om, hvorledes fremtidige trafikale udfordringer skal takles, og dermed hvordan trafikinfrastrukturen skal udvikles. Der tænkes i den sammenhæng på den kommunale del af infrastrukturen og på den langsigtede indsats, der ligger ud over de forbedringer, der er igangsat. Situationen er den, at trafikken i Aarhus efter alt at dømme vil vokse betydeligt i perioden frem mod 2030 og synspunktet er, at man, ved at tilgodese det øgede behov for mobilitet via trafikale initiativer og investeringer, kan fremme en fortsat gunstig udvikling med økonomisk, erhvervs- og befolkningsmæssig vækst. Det afgørende er hvordan og med hvilke tiltag, behovet for mobilitet kan tilgodeses under de til en hver tid gældende rammer. Derfor udgangspunktet er at fremtidens behov for transport bør tilgodeses, spørgsmålet er hvordan. Både udfordringerne og mulighederne er mange. 4 Trafik i Aarhus 2030

5 sådan tegner trafikken SIG i 2030 TRAFIKALE UDFORDRINGER I 2030 Hvis der ikke sker ændringer i de eksisterende trafikmønstre, så forventes der en vækst i biltrafikken på ca. 60 %, samtidig med at der også bliver mere kollektiv trafik og cykel- og gangtrafik. Dette vil få mærkbare konsekvenser for fremkommeligheden i trafikken i Aarhus, hvis byens trafikinfrastruktur ikke udbygges ud over de projekter, der allerede er planlagt og fundet finansiering til. Billedet vil være, at de problemer med at afvikle trafikken, der opleves i dag, vil blive væsentligt større. Perioder med kødannelser vil brede sig til større dele af vejnettet, og vil strække sig ud over længere tidsrum end i dag. HVOR VIL PROBLEMERNE OPSTÅ? Biltrafikken er fremskrevet til 2030 og der er beregnet en situation, hvor den større mængde trafik afvikles på det eksisterende vejnet, suppleret af de allerede planlagte og finansierede projekter. Trafikprognosen giver ikke et præcist billede af, hvordan trafikken bliver, men den giver et fingerpeg, der kan sammenholdes med dagens situation. På baggrund af prognosen kan der peges på en række væsentlige trafikale udfordringer i KØDANNELSER PÅ E45 E45 vil blive hårdt belastet. Med mindre Staten sikrer mere kapacitet på E45 et projekt som aktuelt ikke er finansieret så vil en del af trafikken søge genveje ind gennem Aarhus. F.eks. vil en del af den syd fra kommende trafik vælge Ringvejen på ture mod Aarhus Nord i stedet for at køre frem til afkørslen ved Djurslandsmotorvejen. Det bygger trafikprognosen på! Trafikprognosen bygger på, at Staten har sikret tilstrækkelig kapacitet på E45 i 2030, og at Aarhus Kommune har gennemført de trafikprojekter, der på nuværende tidspunkt er planlagt og fundet finansiering til. Det gælder: Forlægning af Herredsvej. Udbygning af Åhavevej til fire spor. Trafikal infrastruktur i Lisbjergs første etape. Ombygning af Kystvejen og Havnegade. ITS (Intelligent Transport System) på Ringgaden og Ringvejen. 5 Trafik i Aarhus 2030

6 6 Trafik i Aarhus 2030

7 UDFORDRINGER PÅ BYENS OVERORDNEDE VEJE Indfaldsvejene og ringvejene i Aarhus vil få væsentligt mere trafik end i dag. Biltrafikken vil på dele af Ringgaden få ca. dobbelt så meget biltrafik i 2030 det vil sige under forudsætning af, at vejen er i stand til at imødekomme hele behovet. Viborgvej, som i dag med kun to kørespor er meget belastet, er et andet eksempel med en forventet vækst i biltrafikken på knap 50 %. Bilisterne vil opleve, at kødannelser breder sig til flere dele af indfaldsvejene og ringvejene, at køerne i de store kryds bliver længere og dermed også ventetiderne, og at perioderne med køtrafik vil strække sig over en længere periode i myldretiderne morgen og eftermiddag. På grund af kødannelserne på det overordnede vejnet, vil genvejskørsel tage til og føre til mere trafik på det øvrige vejnet. Bustrafikken vil, hvor der ikke er busbaner og busprioriterede kryds opleve samme problemer med fremkommeligheden som den øvrige biltrafik. NORD MERE BILTRAFIK I MIDTBYEN Også Midtbyen vil fremover opleve øget trafikalt pres. Dette skyldes især, at Midtbyen fortættes, ikke mindst i forbindelse med omfattende byomdannelse. Midtbyen forventes også i stigende omfang at være center for et stort opland. Samtidig er mulighederne for at udbygge infrastrukturen især i Midtbyen fysisk begrænsede, og det er her særligt nødvendigt at afveje hvorledes forskellige trafikantgrupper tilgodeses. KLIMA OG MILJØ Væksten i trafikken er også en stor udfordring, når det gælder om at opfylde målene om at reducere CO 2 -udslippet fra trafikken samt begrænse støjpåvirkninger og luftforurening fra trafikken. En langsigtet prioritering og planlægning giver dog mulighed for at udvikle trafikken, så den kan afvikles tilfredsstillende samtidig med, at der tages hensyn til klima og miljø. Udfordringen er, at biltrafik har mange fordele i forhold til at sikre en god mobilitet, men biltrafik kræver meget plads, både til veje og parkering, og biltrafikken giver på nuværende tidspunkt mere støj, luftforurening og CO 2 -udslip end kollektiv transport og især cykling og gang. Der er en forventning om et øget omfang af mere miljøvenlige køretøjer el-biler, m.fl. hvilket vil kunne mindske de miljømæssige gener fra biltrafikken. Kortet viser den forventede/beregnede vækst i biltrafikken fra 2008 til 2030 under forudsætning af, at udviklingen følger de valgte forudsætninger om vækst, og at vejnettet kun udbygges med de allerede planlagte og finansierede projekter. Udvalgte vejstrækninger med stor vækst i trafikken beregnet trafik Vej Strækning 2008 Biler pr. døgn 2030 Biler pr. døgn Vækst % Genvejen Nord for Møllebakken Silkeborgvej Vest for Byleddet Aarhus Syd Motorvejen Ringgaden Øst for Genvejen Mellem Viborgvej og Silkeborgvej Oddervej Syd for Beder/Malling Ringvejen Nord for Aarhus Syd Motorvejen Viborgvej Vest for Anelystvej Søren Frichs Vej Vest for Åbyvej Edwin Rahrs Vej Mellem Ringvejen og Hejredalsvej Chr. X s Vej Syd for Ringvej Syd Randersvej Nord for Skejbyvej Ringvej Syd Syd for Skanderborgvej Grenåvej Mellem Lystrupvej og Vejlby Centervej Oddervej Nord for Ringvej Syd Trafik i Aarhus 2030

8 MULIGHEDER FORSKELLIGE LØSNINGSMULIGHEDER De trafikale udfordringer i Aarhus i 2030 kan løses på forskellige måder. Samlet set handler udbygningen af trafikinfrastrukturen i Aarhus om, at opnå de fordele som en god adgang eller tilgængelighed til byen indebærer med begrænsede ulemper for befolkning, by, klima og miljø. Under alle omstændigheder vil en udbygning af trafikinfrastrukturen være nødvendig for at sikre en fortsat gunstig udvikling med økonomisk, erhvervsmæssig og befolkningsmæssig vækst. Som grundlag for debatten, er der i rapporten beskrevet et spænd af løsningsmuligheder. Udgangspunktet er et grundscenarie med en række projekter og initiativer, som i store træk er karakteristiske ved, at de er besluttede eller under planlægning, er lokaliseret udenfor det sammenhængende byområde, hvor der ikke vurderes at være alternative løsninger, eller omhandler ikke fysiske initiativer rettet mod bl.a. transportvaner samt er umiddelbart væsentlige for trafikafviklingen. Grundscenariet suppleres med projekter og initiativer fra et såkaldt bilscenarie og et kollektivog cykelscenarie. Sidstnævnte scenarier er opstillet, fordi de i et vist omfang byder på forskellige muligheder for at håndtere de samme trafikale udfordringer. Hensigten med de to scenarier er primært at belyse et spænd af forskellige muligheder og ikke at de skal danne grundlag for et simpelt og entydigt valg mellem disse. I virkeligheden må det forventes, at trafikinfrastrukturen skal udvikles med elementer fra begge scenarier. Fælles for projekter og initiativer i alle scenarier er, at der alene er medtaget større projekter af betydning for kapaciteten. Projekter i direkte tilknytning til byudvikling og trafikmiljøforhold indgår ikke. Generelt gælder også, at de opstillede løsningsmuligheder og scenarier skal ses i forhold til geografien altså er afhængige af om der er tale om centrale og kompakte byområder eller mere perifere og spredte bebyggelser. Bilen har sin mest oplagte styrke i betjening af mindre tætte byområder, mens kollektiv trafik er den mest effektive transportform til betjening af tætte byområder. GRUNDSCENARIET Grundscenariet indeholder projekter og initiativer, der forventes at have en umiddelbar god trafikal effekt de ligger så at sige lige for, når behovet er konstateret og finansieringen er til stede. Virkemidlerne og projekterne i grundscenariet er: Udvidelser af de ydre dele af vejnettet, der sikrer god opkobling af Aarhus på motorvejsnettet herunder forbedringer på Genvejen og Lystrupvej, tilslutning af Ravnsbjergvej til Aarhus Syd Motorvejen samt udbygning af Viborgvej udenfor Ringvejen. Tunnel under Marselis Boulevard, der sikrer god forbindelse mellem Aarhus Havn og motorvejen. Bering-Beder vejen, ny ringforbindelse. Overflytning af oplandstrafik til tog og bus, ved f.eks. at gøre det let at parkere ved stationerne og bruge cykel til videre transport. Bedre udnyttelse af kapaciteten i vejnettet, der f.eks. kan handle om bedre udnyttelse af grøntiden i signalregulerede kryds. Optimering af godstransport til centrale byområder. Bedre udnyttelse af kapaciteten i bilparken med eksempelvis udbredelse af delebil- og samkørselsordninger. Kampagner og rådgivning med sigte på at få flere til at vælge bus, cykling eller gang. Hertil kommer, at kørselsafgifter forudsat at der skabes lovhjemmel herfor på sigt kan blive et virkemiddel af betydning for regulering af også den lokale trafik. Hvorvidt der bliver tale om et rent statsligt virkemiddel eller om kommunen får mulighed for indflydelse er uafklaret. BILSCENARIET Bilscenariet indeholder projekter, der har til hensigt at skabe høj biltilgængelighed og god kapacitet frem til og med Ringgaden. Scenariet indeholder følgende: Udvidelse af Ringvejen til seks spor på hele strækningen fra Grenåvej til Aarhus Syd Motorvejen. Udvidelse af Nordre Ringgade til fire fulde spor samt udvidelse af Ringgaden til seks spor mellem Silkeborgvej og Værkmestergade og fire fulde spor syd herfor. 8 Trafik i Aarhus 2030

9 Udvidelse af Silkeborgvej til fire spor fra rundkørslen ved Årslev til Ringvejen. Udvidelse af Viborgvej til fire spor mellem Ringvejen og Ringgaden. Udvidelse af Oddervej til fire spor mellem Hørretvej og Ringvej Syd. Udvidelse af Chr. X s Vej til fire spor mellem Grønløkke Allé og Sletvej. Udvidelse af Skanderborgvej til fire spor mellem Torshøjvej og Genvejen. Forlængelse af Værkmestergade fra Ringgaden til Åhavevej. Udvidelse af Søren Frichs Vej til fire spor mellem Ringvejen og Ringgaden. Opgradering af Anelystvej. Ny vejforbindelse mellem Herredsvej og Viborgvej. Bilscenariet vil skabe væsentlig bedre kapacitet på indfaldsveje og ringveje. Fremkommeligheden for biler (og busser) til og med Ringgaden vil blive bedre. KOLLEKTIV- OG CYKELSCENARIET Kollektiv- og cykelscenariet indeholder projekter, der i stort omfang ligesom det gælder for bilscenariet fordrer betydelige udbygninger af infrastrukturen. De udbyggede vejarealer prioriteres til busbaner og fremkommelighed for busser samt til etablering af yderligere letbaneetaper frem for mere plads til biler. Herudover anlægges nye cykelhovedruter fra centrum til de større bydele. Der er følgende projekter i scenariet: Nye letbanelinjer til Hinnerup, Brabrand, Hasselager, Skanderborg og Nordhavnen. Busbaner og busprioritering på indfaldsveje uden letbane og på Ringgaden og Ringvejen. Infrastruktur for kombinationsrejser og skift mellem transportmidler, f.eks. Parker og Rejs Anlæg Nye hovedcykelruter fra centrum til Lisbjerg, Tilst, Brabrand, Hasselager og Holme og mere plads til cykelparkering i Midtbyen. En kraftig prioritering af den kollektive trafik og cykeltrafikken i infrastrukturudbygningen vil øge disse trafikanters andele af den samlede trafik. Fordelen er, at især kollektiv trafik kan afvikle mere trafik på det samme vejareal end biltrafik. PRIORITERING AF PROJEKTER OG INITIATIVER Prioritering af alle projekter og initiativer for en periode helt frem til 2030 vil ikke kunne foretages én gang for alle, men vil i et vist omfang skulle ske løbende. De konkrete behov for investeringer vil ændre sig over tid og prioriteringer vil løbende nødvendiggøre mere detaljerede analyser af vejnettets kapacitet og af forhold omkring trængsel. Det langsigtede perspektiv på udfordringer og muligheder er alligevel relevant i forhold til et overblik over de samlede mulige behov og i forhold til at opnå en optimal sammenhæng og samtidighed mellem den ønskede byudvikling og udviklingen af trafikinfrastrukturen. 9 Trafik i Aarhus 2030

10 SYNSPUNKTER SOM GRUNDLAG FOR DEBAT De beskrevne initiativer og konkrete projekter udgør med baggrund i fremskrivninger af trafikken bud på større fremtidige investeringer i trafikinfrastrukturen. FYSISK UDBYGNING ER NØDVENDIG Det må forventes, at biltrafikken også fremover skal opfylde det meste af det samlede transportbehov. Derfor vil en fysisk udbygning af trafikinfrastrukturen under alle omstændigheder være nødvendig for at sikre fortsat vækst i Aarhus. BEGYNDEDE TRÆNGSELSPROBLEMER ALLEREDE I DAG Mere kapacitet og god fremkommelighed for biler på ringveje og indfaldsveje frem mod de centrale byområder vil være et centralt behov, uanset scenarie herunder på Ringgaden og Ringvejen. De helt konkrete behov kan dog variere ligesom de fysiske muligheder for at realisere udbygninger kan være meget forskellige. Der er i dag kapacitetsproblemer på flere strækninger på indfaldsveje og ringveje i spidsbelastningsperioder morgen og eftermiddag. Desuden er flere store kryds på det overordnede vejnet i længere perioder allerede udnyttet til kapacitetsgrænsen. KOLLEKTIV TRAFIK MÅ PÅ SIGT KLARE MERE AF TRANSPORTEN ISÆR PENDLING OG LOKAL BYTRAFIK Bedre fremkommelighed og ny infrastruktur for den kollektive trafik vurderes på lang sigt at være en nødvendighed i de mest kompakte byområder og i forhold til den daglige pendling. Der vil være situationer, hvor vejarealerne er meget begrænsede, og hvor der kan transporteres langt flest personer ved at benytte dele af vejarealet til busser eller letbanetog med høj frekvens. UDBYGNING FOR BILER ELLER KOLLEKTIV TRAFIK De skitserede udbygninger med flere kørespor på det overordnede vejnet kan som antydet anvendes forskelligt. De kan fuldt ud anvendes til biler eller delvist anvendes til busbaner eller spor til letbane. TRAFIKAL EFFEKT AF INVESTERINGER I forhold til konkret at opfylde transportbehovene med individuel eller kollektiv transport er det også et spørgsmål om samme investering i infrastruktur til biler eller kollektiv trafik giver den samme trafikale effekt. Det må forventes, at der i for hold til dagens niveau skal ske meget store investe ringer i kollektiv trafik for at kunne forøge den kollektive trafiks andel af transportarbejdet markant. DINE SYNSPUNKTER Uanset, at de konkrete valg af fremtidige løsninger erfaringsmæssigt bliver et miks af investeringer i både infrastruktur for biler og kollektiv trafik, så er det vigtigt nu og her at indhente borgeres og erhvervslivets synspunkter: Hvad er det for konkrete udfordringer vi står over for på trafikområdet i Aarhus? Hvilke projekter og initiativer mangler eventuelt? Hvordan skal investeringer i trafikinfrastrukturen prioriteres? og hvilke indsatser og projekter skønnes at være mest vigtige? 10 Trafik i Aarhus 2030

11 OM debatten PROCESSEN IND TIL NU Rapporten: Trafik i Aarhus 2030 er blevet til under en bred dialog med interessenter i fremtidens trafik i Aarhus. Arbejdet blev indledt med en konference med over 100 deltagere fra det lokale erhvervsliv, interesseorganisationer, myndigheder mv. Konferencen satte bl.a. fokus på de større trafikale sammenhænge, som Aarhus indgår i, herunder Kattegatforbindelsen, letbanens betydning for byen og Aarhus rolle som knudepunkt for godstransport. Trafik i Aarhus 2030 har herudover i den indledende fase fået input til udfordringer og løsningsmuligheder gennem interviews med en række lokale nøglepersoner og fra en bredt sammensat følgegruppe. DINE MULIGHEDER I DEBATPERIODEN Debatoplæg og hovedrapport: Trafik i Aarhus 2030 udfordringer og muligheder fremlægges til offentlig debat i perioden fra den xx.xxxxxxxx til den xx.xxxxx Forslag, ideer og synspunkter kan fremsendes til: Trafik og Veje Grøndalsvej Viby J Fristen for fremsendelse er den xx.xxxx EFTER DEBATPERIODEN I umiddelbar forlængelse af den offentlige debat afholdes primo februar 2012 en anlægskonference, hvor der som led i budgetlægningen for 2013 drøftes en tværgående prioritering af kommunens samlede anlægsmidler. Det aktuelle materiale og debatten vil således være kendt i denne sammenhæng. Efterfølgende forelægges hovedpointer fra debatten samt en revideret rapport for Byrådet til en endelig behandling, forventelig inden sommerferien Til denne behandling vil materialet blive suppleret med økonomiske overslag på de initiativer og projekter som indgår, opfølgning på resultater af anlægskonferencen samt anbefalinger vedrørende prioritering af initiativer. Input fra interviews og følgegruppen Synspunkterne fra en række indledende interviews med lokale interessenter i trafikken og møderne i følgegruppen kan i de store linjer sammenfattes til to hovedsynspunkter og en række synspunkter om godstransport. Det ene hovedsynspunkt er at der er betydelige trafikproblemer allerede nu, at vejnettet ikke er fulgt med byens udvikling, at høj biltilgængelighed til Midtbyen skal prioriteres højt af hensyn til handel, virksomheder mv., at de trafikale behov i 2030 skal sikres gennem vejudbygning og optimering af biltrafikken. Det andet hovedsynspunkt er at Aarhus grundlæggende har et godt overordnet vejnet, at kapaciteten i vejnettet og i biler, busser mv. kan udnyttes bedre, at store gadegennembrud og vejudvidelser ikke matcher hensyn til byens rum, at behovene i 2030 skal sikres gennem bedre kapacitetsudnyttelse og større fleksibilitet. Hovedsynspunkterne om godstransport er at forbedring af Marselis Boulevard er nødvendig, at Genvejen skal udbygges for at sikre sammenhæng mellem havn og transportcenter, at køer på vejnettet giver ventetider og omvejskørsel for godstrafik til Midtbyen, at muligheder for varekørsel aften, nat og tidlig morgen skal fremmes, at en kombiterminal i transportcentret i Årslev vil være en vigtig del af fremtidens transportløsning. LÆS MERE Information om debatten findes på Aarhus Kommunes hjemmeside: Her findes bl.a. debatoplæg samt rapporten Trafik Aarhus Trykte udgaver af debatoplægget foreligger også på. og kan i begrænset omfang rekvireres hos Trafik og Veje. For yderligere information, kontakt: civilingeniør Hans V. Tausen tlf eller 11 Trafik i Aarhus 2030

12 Aarhus Kommune Rådhuset 8000 Aarhus C

TRAFIK I AARHUS Vejchef Michael Kirkfeldt Infrastrukturkonference 16. januar Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune

TRAFIK I AARHUS Vejchef Michael Kirkfeldt Infrastrukturkonference 16. januar Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune Vejchef Michael Kirkfeldt Infrastrukturkonference 16. januar 2012 Formål med og indhold i udredningen De trafikale udfordringer Et spænd af muligheder Processen - formål og indhold Formål Klarlægge de

Læs mere

Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter

Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter Vejchef Michael Kirkfeldt Brabrand Erhvervsforening 13. marts 2014 Udredningens formål er at klarlægge: kommende udfordringer

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

Udfordringer og muligheder

Udfordringer og muligheder Trafik i Aarhus 2030 FORSLAG Udfordringer og muligheder Trafik i Aarhus 2030 Udfordringer og muligheder Foto & grafik Aarhus Kommune COWI A/S Grundkort Aarhus Kommune Kort & Matrikelstyrelsen, reproduktionstilladelse

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1. Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne

Læs mere

Trafik i Aarhus 2030. Udfordringer og muligheder

Trafik i Aarhus 2030. Udfordringer og muligheder Trafik i Aarhus 2030 Udfordringer og muligheder Trafik i Aarhus 2030 Udfordringer og muligheder Foto & grafik Aarhus Kommune COWI A/S Grundkort Aarhus Kommune Kort & Matrikelstyrelsen, reproduktionstilladelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape. Midttrafik. Teknisk notat. 1 Indledning

Indholdsfortegnelse. Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape. Midttrafik. Teknisk notat. 1 Indledning Midttrafik Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

PRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN

PRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN DEN 13. JANUAR 2012 PRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN Med Aarhus Havns bidrag til Marselistunnelen kan der nu sættes fuld skrue på arbejdet med at sikre trafikfremkommeligheden

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. Side 1 af 7 Indledning Der er siden 1999 arbejdet med løsninger til at opbygge et højklasset kollektivt trafiksystem i Aarhusområdet. De forskellige

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE Udviklings- og forsøgsprojekt: SMART MOBILITET Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Vejkontoret.Kalkværksvej 10. 8100 Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Vejkontoret.Kalkværksvej 10. 8100 Århus C ÅRHS KOM MN E. Magistratens 2. Afdeling Vejkontoret.Kalkværksvej 10. 8100 Århus C NDSTLLNG Til Århus Byråd 16. april 2004 via Magistraten J.nr. 05.01.02P15/03/00524 Den Ref.: Tlf.nr. Hans V. Tausen / Bi/

Læs mere

Mobilitetsstrategi 2013-2025. mod en bæredygtig kommune UDKAST

Mobilitetsstrategi 2013-2025. mod en bæredygtig kommune UDKAST Mobilitetsstrategi 2013-2025 mod en bæredygtig kommune UDKAST Mobilitet handler om mennesker med mere... Forord Aalborg kommunes Trafik- og Miljøhandlingsplaner har i en årrække været med til at sætte

Læs mere

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Indlæg ved Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for Infrastrukturkommissionen 1 års konference for Infrastrukturkommissionens rapport 1 Visionen

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

En bæredygtig transportplan for Danmark

En bæredygtig transportplan for Danmark En bæredygtig transportplan for Danmark - et idékatalog fra Danmarks Naturfredningsforening En bæredygtig transportplan der omsættes til handling! Trafikarbejdet i Danmark er støt stigende og forårsager

Læs mere

DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP

DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP ETAPE 2 AF LETBANER I ØSTJYLLAND Februar 2016 Byværksted 17. april 2016 Favrskov Kommune INDHOLD INDHOLD... 2 INVITATION TIL DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP... 3 DET ØSTJYSKE

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Ny Færgeterminal i Østhavnen Der er fuld gang i at omdanne Nordhavnen til den nye bydel Aarhus Ø. For at omdannelsen kan fortsætte, er

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

TRAFIK- OG MOBILITETSPLAN FOR AARHUS MIDTBY DEBATOPLÆG VORESTRAFIK.DK

TRAFIK- OG MOBILITETSPLAN FOR AARHUS MIDTBY DEBATOPLÆG VORESTRAFIK.DK TRAFIK- OG MOBILITETSPLAN FOR AARHUS MIDTBY DEBATOPLÆG VORESTRAFIK.DK 2 AARHUS KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET 2015 3 FORORD Aarhus er på vej ind i en ny tid. Byen udgør ikke

Læs mere

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020 Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 Trafikken i Esbjerg hvordan i 2020? Biltrafikken i Esbjerg er steget gennem mange år, og særligt i en række store vejkryds opleves

Læs mere

Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby

Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 16. juni 2015 Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby En ny Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby skal understøtte byens

Læs mere

BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION. Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune

BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION. Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune BUSINESS REGION AARHUS DANMARKS VÆKSTCENTER NUMMER 2 ET POLITISK INTERESSEFÆLLESSKAB:

Læs mere

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen By- og Kulturforvaltningen Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen Byudvikling Byrum og Mobilitet By- og Kulturudvalget har på udvalgsmøde 12. januar 2016 bedt By- og Kulturforvaltningen

Læs mere

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk

Læs mere

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune MØDEREFERAT TITEL Workshop om Esbjerg Trafik- og Mobilitetsplan DATO 20. juni 2012 STED Esbjerg Vandrerhjem, Gl. Vardevej 80, 6700 Esbjerg REFERENT Nikolaj Berg Petersen, COWI (nbpt@cowi.dk) 29. juni 2012

Læs mere

transportplaner I NTN-korridoren

transportplaner I NTN-korridoren Sammenhænge mellem nationale transportplaner I NTN-korridoren Nordisk Transportpolitisk Netværk Seminar 29. september 2009 COWI Thomas Thume Majken Kobbelgaard Andersen 1 Præsentation Gennemgang af landenes

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

STATUS PÅ OPFYLDELSE AF MÅLSÆTNINGER OG GENNEMFØRTE PROJEKTER FRA TRAFIKPLAN FOR AARHUS MIDTBY FRA 2005

STATUS PÅ OPFYLDELSE AF MÅLSÆTNINGER OG GENNEMFØRTE PROJEKTER FRA TRAFIKPLAN FOR AARHUS MIDTBY FRA 2005 Vestre Ringgade Botanisk Have Den Gamle By Rådhuset Kunstmuseum Musikhuset Scandinavian Congress Center Universitetet Ny Munkegade Domkirken Randersvej Banegården Kommunehospitalet Hovedbiblioteket Nordre

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere

DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk

DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk 20. maj 2008 DN PGPAK 08002-004 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød. Bemærkninger

Læs mere

Investeringer i fremtiden

Investeringer i fremtiden Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN

Læs mere

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt.

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt. i:\november 99\kbh-hovedbane-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 25. november 1999 RESUMÈ KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD HELHEDSLØSNING Allerede i dag er kapaciteten på Københavns Hovedbanegård

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

Indstilling. Supercykelsti mellem Midtbyen og Lisbjerg. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

Indstilling. Supercykelsti mellem Midtbyen og Lisbjerg. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 22. oktober 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Godkendelse af projekt og indtægtsbevilling for en supercykelsti mellem Midtbyen og Lisbjerg.

Læs mere

ØKonoMi. Århus Amt www.aaa.dk Tlf. 8944 6914. Århus Kommune www.aarhuskommune.dk/letbaner Tlf. 8940 1040

ØKonoMi. Århus Amt www.aaa.dk Tlf. 8944 6914. Århus Kommune www.aarhuskommune.dk/letbaner Tlf. 8940 1040 ØKonoMi anlægsøkonomi: Der er udarbejdet et skøn over anlægsøkonomien for letbanen. Overslaget omfatter etablering af det nye letbanenet inkl. elektrificering i byområderne, ændring af vejarealer mm. Etablering

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),

Læs mere

Det overordnede mål er at fredeliggøre

Det overordnede mål er at fredeliggøre KOLDING KOMMUNE BYMIDTEN SKAL FREDELIGGØRES TRAFIKALT Det overordnede mål er at fredeliggøre bymidten i trafikal henseende og højne sikkerheden for de»bløde«trafikanter samt forbedre de handicappedes forhold.

Læs mere

STRATEGI FOR ANLÆG TIL KOMBINATIONSREJSER

STRATEGI FOR ANLÆG TIL KOMBINATIONSREJSER BILAG 1 STRATEGI FOR ANLÆG TIL KOMBINATIONSREJSER Center for Byudvikling og Mobilitet Teknik og Miljø Aarhus Kommune VISUALISERING LYSTRUP STATION 1 INDLEDNING Aarhus Kommune er i en udvikling, hvor både

Læs mere

Indspil til kollektiv trafikplan for det østjyske bybånd

Indspil til kollektiv trafikplan for det østjyske bybånd Indspil til kollektiv trafikplan for det østjyske bybånd Trafikkonference 08, Kollektiv Trafik Forum Ole Sørensen, projektleder, Letbanesekretariatet i Midttrafik Det østjyske bybånd To sammenhængende

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN 2 KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti til Lisbjerg og supercykelsti til Tilst.

Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti til Lisbjerg og supercykelsti til Tilst. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 25. oktober 2016 Cykelparkering ved cykelrute og Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti

Læs mere

Referat. TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

Referat. TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Referat Side 1 af 8 Til: Mødedeltagere Dato: 25. februar 2016 Sted: Aarhus Kunsthal Intern workshop om Trafik- og Mobilitetsplanen for Aarhus Midtby I nærværende notat beskrives de emner, som blev diskuterede

Læs mere

Notat. Supercykelstiens delprojekter og finansiering. Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt. Aarhus Kommune. De 11.

Notat. Supercykelstiens delprojekter og finansiering. Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt. Aarhus Kommune. De 11. Notat Emne: Til: Kopi: til: Supercykelstiens delprojekter og finansiering Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt De 11. september 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Supercykelstiens delprojekter

Læs mere

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Formål... 3 3 Forudsætninger for vejinfrastrukturen... 3 3.1 Overordnet

Læs mere

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland. Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafik- og Miljøplan 2003. Problemer og hovedindsatser - debatten fortsætter

Trafik- og Miljøplan 2003. Problemer og hovedindsatser - debatten fortsætter Trafik- og Miljøplan 2003 Problemer og hovedindsatser - debatten fortsætter Debat indtil 31. december 2002 1 Indledning Baggrund For at sikre en bæredygtig udvikling må vi lære at tænke og handle anderledes.

Læs mere

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TØF KONFERENCE 8. MARTS 2004 TRAFIKKENS ORGANISERING I KØBENHAVN Søren Elle, trafikplanlægger, Københavns Kommune OVERORDNET MÅLSÆTNING EN STÆRK, KONKURRENCEDYGTIG REGION MED EN

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

Fremtidens Region Sjælland: Infrastruktur

Fremtidens Region Sjælland: Infrastruktur Dato: 3. november 2014 Brevid: 2424525 Fremtidens Region Sjælland: Infrastruktur Formål Formålet med dette debatoplæg er, at region, kommuner og uddannelsesinstitutioner på baggrund af et fælles billede

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

AARHUS LETBANE. NVF-udvalg 19. juni 2014

AARHUS LETBANE. NVF-udvalg 19. juni 2014 AARHUS LETBANE NVF-udvalg 19. juni 2014 Indhold: Hvad er en letbane? Hvorfor skal Østjylland have en letbane? Hvordan integreres letbanen i by og land? Hvornår udrulles letbanen? Hvem står bag arbejdet

Læs mere

EKSEMPLER PÅ BYOMDANNELSE I ÅRHUS

EKSEMPLER PÅ BYOMDANNELSE I ÅRHUS EKSEMPLER PÅ BYOMDANNELSE I ÅRHUS ANTON IVERSEN ÅRHUS KOMMUNE DANMARK ÅRHUS Verdens mindste storby smilets by Århus Kommune: 300.000 indbyggere 170.000 arbejdspladser ÅRHUS VESTDANMARKS HOVEDBY EMNE: To

Læs mere

3. Giver de nuværende trafikmængder grund til at revurdere prognoserne for trafikmængden fremadrettet på Marselis Boulevard og en evt. tunnel?

3. Giver de nuværende trafikmængder grund til at revurdere prognoserne for trafikmængden fremadrettet på Marselis Boulevard og en evt. tunnel? Udtalelse Til Byrådsservice Den 28. marts 2012 Udtalelse til forespørgsel fra SF vedr.: Forbedret vejforbindelse til Aarhus Havn - trafikprognose og dimensioner for Marselistunnelen. SF har sendt en skriftlig

Læs mere

Fremkommelighedspuljen 7. runde

Fremkommelighedspuljen 7. runde Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 7. runde 25. november 2013 3 Tilsagnsnotat Der er i 7. runde udmøntet for 93,1 mio. kr. til 23 projekter. Dermed Fremkommelighedspuljen udmøntet i 2013. Følgende projekter

Læs mere

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K Mrk. Fremkommelighedspuljen By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks

Læs mere

Trafik- og Mobilitetsplan for Esbjerg 2013-2030 ESBJERG TRAFIK OG MOBILITETSPLAN

Trafik- og Mobilitetsplan for Esbjerg 2013-2030 ESBJERG TRAFIK OG MOBILITETSPLAN Trafik- og Mobilitetsplan for Esbjerg 2013-2030 1 ESBJERG TRAFIK OG MOBILITETSPLAN Formål Formålet med Trafik- og Mobilitetsplanen er bl.a. at: Sikre mobiliteten i Esbjerg frem mod 2030 Gøre transporten

Læs mere

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe

Læs mere

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen.

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen. Udkast DEPARTEMENTET Dato 15. marts 2010 Linjeføringsscreening for en ny midtjysk motorvejskorridor Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk

Læs mere

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt

Læs mere

Århus Miljøgruppe M97: Hovedsynspunkter om et letbanesystem i Århus-området. Herunder sammenligning ml. Vision om letbane og Ren luft i Århus

Århus Miljøgruppe M97: Hovedsynspunkter om et letbanesystem i Århus-området. Herunder sammenligning ml. Vision om letbane og Ren luft i Århus 1 REN LUFT I ÅRHUS Århus Miljøgruppe M97: Hovedsynspunkter om et letbanesystem i Århus-området Miljøet både byens og det globale skal i højsædet. Passagerernes komfort skal i højsædet. Hensynet til den

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

2. Kampagne for øget valgdeltagelse v/ Lene Hartig Danielsen, Borgerservice

2. Kampagne for øget valgdeltagelse v/ Lene Hartig Danielsen, Borgerservice 2. Kampagne for øget valgdeltagelse v/ Lene Hartig Danielsen, Borgerservice Der var følgende spørgsmål efter oplæget: Lystrup har en internet portal, hvor plakater og andet oplysningsmateriale kunne sættes

Læs mere

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport Susanne Krawack Trekantområdet Drivkræfterne bag. Trafikstigning Større forbrug Flere biler DK: 360 biler/1000 indb. S og D: 550 575 biler/ 1000

Læs mere

Bredt politisk ønske om udvikling af den kollektive trafik

Bredt politisk ønske om udvikling af den kollektive trafik VEJFORUM BIDRAG 2014 Fremtidens bustrafik vinder indpas i vejreglerne Nye vejregelhåndbøger beskriver, hvordan man skaber højklasset kollektiv trafik og terminaler 24. oktober 2014 Forfattere: Mogens Møller,

Læs mere

TRAFIKVURDERING ÅKIRKEBYVEJ, RØNNE INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1

TRAFIKVURDERING ÅKIRKEBYVEJ, RØNNE INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1 REITAN EJENDOMME TRAFIKVURDERING ÅKIRKEBYVEJ, RØNNE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Eksisterende forhold 1 3 Vurdering

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Aarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef

Aarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef Aarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef AARHUS FREIBURG ZÜRICH MÜNSTER KØBENHAVN ODENSE PCT. Generelle mobilitetsudfordringer Biltrafikken stiger! Danskerne

Læs mere

Repræsentantskabsmøde i Skødstrup Fællesråd. Torsdag den 13. november kl. 19.30 i Multisalen, Midtpunktet

Repræsentantskabsmøde i Skødstrup Fællesråd. Torsdag den 13. november kl. 19.30 i Multisalen, Midtpunktet Repræsentantskabsmøde i Skødstrup Fællesråd Torsdag den 13. november kl. 19.30 i Multisalen, Midtpunktet Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Forretningsudvalgets beretning. 3. Behandling af indkomne forslag:

Læs mere

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING

Læs mere

Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien

Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien Samlet af Trekantområdet Danmark sekretariatet. Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien Afsender Resumé Bemærkninger Vejle Amts Historiske Samfund (Billund og Vejle) Historisk Samfund bakker

Læs mere

BYOMDANNELSE PÅ ÅRHUS HAVN

BYOMDANNELSE PÅ ÅRHUS HAVN BYOMDANNELSE PÅ ÅRHUS HAVN Baggrund Helhedsplan for bynære havnearealer Dispositionsplan Nordhavnen Trafikale udfordringer BAGGRUND Omdannelse af en aktiv havn Godsomsætning: 11 mio. tons/år Stor containerhavn:

Læs mere

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen Glostrup Station Forslag til strategiproces Plan Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk Tlf: 4323 6100 Strategiprocessen 25. august 2015 Dette notat beskriver et forslag til en strategiproces, hvor

Læs mere

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Fælles mål og udfordringer - Transportens CO 2 -udledning skal ned - Kollektiv

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter

Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter Program Kl. 18.30 Kl. 19.00 Kl. 19.10 Kl. 19.30 Åben café med fagfolk Velkomst og introduktion v. Nils Borring, borgmester Oplæg

Læs mere

Udbygning af den trafikale infrastruktur i København Movia, 11. maj 2012 Per Als Center for Byudvikling Økonomiforvaltningen Københavns Kommune.

Udbygning af den trafikale infrastruktur i København Movia, 11. maj 2012 Per Als Center for Byudvikling Økonomiforvaltningen Københavns Kommune. Udbygning af den trafikale infrastruktur i København Movia, 11. maj 2012 Per Als Center for Byudvikling Økonomiforvaltningen Københavns Kommune. De første Metro strækninger kører med stor succes. Cityringen

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd TRAFIKPLAN FOR region midtjylland Den regionale trafikplan herunder X bus og privatbaner Visioner og principper for det regionale rutenet Den regionale udviklingsplan sammenfatter Regionsrådets visioner

Læs mere

Aalborg i bevægelse Mobilitet i Aalborg 2040

Aalborg i bevægelse Mobilitet i Aalborg 2040 Aalborg i bevægelse Mobilitet i Aalborg 2040 Mette Skamris Aalborg Kommune Vejforum 2016 Mobilitetsstrategi vedtaget i 2013 - også en del af Hovedstrukturen Fysisk Vision 2025 Mobilitetsplan 2040 Mobilitetsstrategien

Læs mere

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Aarhus Kommune Att. Teknisk Udvalg Rådhuset 8100 Århus C Skåde, den 12. juni 2016 Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Fremlæggelse mandag den 13. juni kl.

Læs mere

Kommuner Region Midtjylland. Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018

Kommuner Region Midtjylland. Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Kommuner Region Midtjylland Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Dato 23. juni 2008 Journalnummer 1-30-75-16-08 Kontaktperson Grethe Hassing Midttrafiks bestyrelse har den 20. juni 2008

Læs mere

1. Resume Indstillingen har til formål at sikre muligheden for at kunne etablere ramper fra Ormslevvej/Ravnsbjergvej til Aarhus Syd Motorvejen.

1. Resume Indstillingen har til formål at sikre muligheden for at kunne etablere ramper fra Ormslevvej/Ravnsbjergvej til Aarhus Syd Motorvejen. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 7. oktober 2014 Tilslutning til Aarhus Syd Motorvejen For at sikre muligheden for at kunne etablere ramper fra Ormslevvej/Ravnsbjergvej

Læs mere

Indstilling. Trafikplan for den statslige jernbane. Høring. 1. Resume. Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 29.

Indstilling. Trafikplan for den statslige jernbane. Høring. 1. Resume. Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 29. Indstilling Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 29. november 2012 Borgmesterens Afdeling Teknik og Miljø Aarhus Kommune 1. Resume Trafikstyrelsen har fremsendt: Trafikplan for den statslige

Læs mere