Referat. TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

Transkript

1 Referat Side 1 af 8 Til: Mødedeltagere Dato: 25. februar 2016 Sted: Aarhus Kunsthal Intern workshop om Trafik- og Mobilitetsplanen for Aarhus Midtby I nærværende notat beskrives de emner, som blev diskuterede ved de 6 stande under workshoppen. Program: 1. Oplæg ved Rådmand Kristian Würtz 2. Oplæg ved projektleder Peter Søndergaard 3. Workshop del 1 4. Workshop del 2 5. Oplæg Stadsarkivar Søren Bitsch Christensen TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Mobilitet Kalkværksvej Aarhus C Telefon: Direkte telefon: byudviklingogmobilitet@aarhus.dk Direkte pso@aarhus.dk Sagsbehandler: Peter Søndergaard

2 Fokusområder 6 udfordringer: Side 2 af 8 Flere eller færre biler i byen? Hvad er muligt og ønskeligt? Den primære holdning ved denne stand var at spidbelastningen skal spredes ud kombineret med en restriktiv parkeringspolitik, der gør det attraktivt, at anvende andre transportmidler og som gør det muligt at prioritere hvilke trafikanter, som ønskes forskellige steder i midtbyen. Roadpricing afhængigt af tidspunkt. Måske kun i myldretiden for at sprede trafik Spærretider for varelevering og vejarbejder, så det ikke sker i morgenmyldretid Arbejde for at sprede arbejdstider. Opfordre skoler og uddannelsesinstitutioner til at have forskellige mødetider Luk flere sideveje langs indfaldsveje. Måske kun i myldretiden Bedre skiltning/information digitalt Kampagner Adfærd og holdninger til trængsel, eget ansvar for transport, kollektiv trafik og øvrige alternativer Fremme antallet af personer i bilerne. Fx ved roadpricing hvor det koster mere at færdes alene i bilen Delebiler bør favoriseres Plan skal signalere hvor vi kan forventes trængsel hvornår. Spil med åbne kort, om at der må forventes trængsel kl på Randersvej Politik i plan skal prioritere hvem der færdes hvor og hvornår. Altså en prioritering mellem borgere, pendlere, erhvervsliv, trafikantgrupper mv. Velplacerede parkeringsanlæg i periferien af city Parker og rejs anlæg. Shuttlebusser og letbane til at betjene disse anlæg.

3 Parkering Den primære holdning ved denne stand var at parkering i Midtbyen skulle gennemtænkes strategisk igen. I områderne uden for City skulle beboernes parkering prioriteres men beboere og deres gæster skulle i større grad være villig til at betale og betale mere for at parkere. Her var der mange forslag til løsninger som ses herunder. Herudover skulle der tænkes i P+R anlæg disse anlæg skulle placeres hvor der er gode muligheder for omstigning til kollektiv trafik og der skulle gøres noget ud af disse steder. Kombinere det med indkøb osv. Den alt over vejende holdning var at bilen var kommet for at blive den skulle parkeres et sted og det måtte meget gerne være i samlede anlæg således at byens gader kunne anvendes til andet end parkering. Side 3 af 8 Gratis P for elbiler og delebiler alternativt stor favorisering af denne type biler Dobbeltudnyttelse af private parkeringspladser beboerparkering om aftenen Universel P-fond Indtægter fra parkering + normal p-fond gik til at forbedre parkeringsmulighederne. Etablering af anlæg osv. Gader med flere niveauer Når man ombyggede gader kunne man så etablere parkering under dem? Øge prisen på beboerlicens + parkering generelt Stramme skruen for mulighederne for gratis parkering. Kan sikre bedre økonomi for eksisterende og fremtidige p-anlæg. Skabe muligheden for at der er en businesscase for etablering af p-anlæg i midtbyen. Parker og rejs. Kombinere det med handelsmuligheder. Kombinere det med gratis/billig kollektiv trafik P-norm. Bolig vs. Bilejerskab En undersøgelse af om vores normer til forskellige typer boliger stemmer overens med det bilejerskab der er i områderne. Det vil sige tilføjer vi parkeringsmuligheder til området eller gør vi situationen værre (når vi indarbejder parkering i vores lokalplaner) Digital info om frie pladser Kompakte cykel-p anlæg i midtbyen for at udnytte plads Etablering af parkeringsanlæg under de billige arealer. Det vil sige under græsarealer, boldbaner osv. Frem for under veje og befæstede pladser. Etablere beboerparkeringshuse i områderne hvor beboere tvinges ind i anlæggene ved at al gadeparkering fjernes på nær af- og pålæsningsmuligheder. Så kan gaderummene bruges til noget mere og andet. Introducere P+W anlæg som koncept. (Park+Walk) billigere parkering på disse anlæg med god skiltning om at der f.eks. kun er 7 minutters gang til rådhuset og så evt. skiltning undervejs eller andet information om hvordan man kommer ind til City til fods.

4 Betaling som regulerende middel i hele Midtbyen. Etablere fuldautomatiske anlæg idet de fylder mindre. Eksempel. Etablering af 50 nye gadeparkeringspladser i F. Vestergaards Gade til 1. mio kr. Side 4 af 8

5 Kollektiv trafik Den primære holdning ved denne stand var gratis/billigere kollektiv trafik, højere frekvens samt at der skabes et bedre billede af den kollektive trafik. Side 5 af 8 I kommunikationen omkring busnettet skal der skrues op for visuelle kort (farvekodede ligesom undergrundsbaner) så planlægning onsite kunne blive mere overskuelig, intuitiv og tydelig for den enkelte Inddrag virksomheder i kommunikationstiltag, så man som medarbejder inden døre nemt og hurtigt igennem dagen kan orientere sig i den kollektive trafik (afgange, linjer, forsinkelser, ruter mv) Mange ønskede et multimodalt rejsekort så man på parker og rejs terminalen kunne købe en alt-i-en billet (parkering, bus/tog mv) Små shuttlebusser indenfor ringgaden og shuttlebusser til og fra de store p-huse. Alle grupper var enige om, at Aarhus skal sætte fokus på store transitzoner / skiftezoner ; der skal rummer alt fra tryg parkering, belysning, mange muligheder for skift, indkøb mv Der blev peget på, at man måske med fordel kunne bruge bussernes GPS systemer mere aktivt i prioriteringen, så en bus fx kun fik prioritering i et kryds hvis den var forsinket for at mindske genen for bilister Der blev foreslået, at man når alt var el-drevet kunne lave store indendørs stoppesteder for at øge komforten ved at vente; særligt blev der peget på den nye busterminal Flere dynamiske skilte med info blev også nævnt Bycykler/pendler cykler som bindeled; især mellem virksomheder og stoppesteder Mange pegede på at man med forhold kunne synliggøre ventetiden ved hvert enkelt busstoppested ligesom i København for at imødekomme det faktum at tiden føles lang og uoverskuelig for kunden når der ikke er realtidsinformation på stedet En enkelt foreslog at man sammen med erhvervslivet burde lave en ordning hvor man når man fremviste sin bus- eller togbillet i en butik kunne få bragt varerne gratis ud Vi talte ved bordene overordnet om målgrupper; hvem skal vi satse på i busserne? Er der måske en fordel i at prøve at gøre produktet bedre for de lavt hængende frugter i stedet for at satse på at få alle slipsemænd med i en fyldt bybus. Vi diskuterede, hvordan bussen som produkt skulle se ud hvis dem i store lækre biler skulle hoppe over i dem og kom desværre ikke frem til en endelig løsning andet end skinner har en større status og komfort end hjul.

6 Cykler og fodgængere Den primære holdning ved denne stand var hastighedszoner i midtbyen for at fremme sikkerhed og tryghed for cyklister og fodgængere. Hastighedszoner på 40 eller 30 km/t. På primærveje fastholdes 50 km/t, hvor der er gode forhold for cyklister og fodgængere. Side 6 af 8 Alt i midtbyen er cykelruter. I midtbyen er så mange mål, at det skal være attraktivt at cykle alle steder Kombinationsrejser med cykel. Startende helt nede på niveauet med hvordan man stiller cykeltraileren ved børnehaven til de store anlæg ved letbane og park and bike Cykling på gågader, busgader ol. Større krav til byggeri for at sikre tilstrækkeligt med cykelparkering Bedre og mere cykelparkering. Belyst, luftpumper og nogle steder overvåget (særligt ved parker og rejsanlæg) Udbygning af infrastrukturen til cyklister inden for Ringgaden. Nørre Allé, MP Bruunsgade, Banegårdspladsen, Rådhuspladsen Flere pendlercykler. Fordelt mere i byen Fokus på børn og cykler. Både transporten til skole men også undervisning i skolen Fokus på ældre og cykler Parkering af ladcykler skal indarbejdes i byens anlæg Belysning af stier. Særligt udenfor midtbyen men det har stadig sammenhæng med hvordan man kommer til midtbyen Øget fokus på drift og vedligehold Sanering af bomanlæg på stier. Med flere ladcykler og cykeltrailere er de eksisterende ikke hensigtsmæssige Understøt cykling til arbejde og i arbejdstiden Grønne bølger for cyklister Cykelmedtagning i bybusser (og letbane) Flere flexgader og sivegader med hensyn til fodgængere og cyklister.

7 En grønnere by, mindre støj og forurening Den primære holdning ved denne stand var ønsket om en grønnere by med flere træer og beplantning. Side 7 af 8 Strategi for begrønning af hver enkelt vej Der skal være en begrundelse for hvorfor en vej IKKE skal begrønnes såfremt det er tilfældet i et projekt Tænk det grønne ind fra starten 360 graders værktøj Lokalplaner kan medvirke til en grønnere by: o Ryk bebyggelse lidt ind fra skel for at skabe plads til beplantning o Lav udbygningsaftaler med bygherre indeholdende beplantning o Biofaktor i lokalplaner Understøt elbiler (og brint). Evt. med gratis parkering Udnyt midlertidighed til at skabe grønt Flere forsøg Risikovillighed til at prøve noget samt at investere.

8 Adfærd, forsøg og analyser Den primære holdning ved denne stand var ønsket flere langvarige forsøg, som er mulige at måle på. Korte forsøg er blot events. Side 8 af 8 Brug skiltning til nudging Slå på sundhed i forhold til at der er positive ting ved at parkere lidt længere væk. Kalorier, skridttælling ol. P-analyse. Gennemføre interviews, spørgeskema, tællinger. Brug af byen Forsøg med at inddrage bil-p til cykelparkering hvor der mangler cykelparkeringspladser Park and bike lån/lej elcykler fra pladsen Forsøg med logistik. Fx med levering med el Fremme differentierede mødetider. Fx med MTM som case Lave testzoner med særlige vilkår Der skal så vidt muligt arbejdes med store grupper. Disse bruges som ambassadører Forsøg med flexgader. Fleksibel indretning over døgnet, året, ugen mv. Have et lager af elementer, som kan anvendes til pop-up events eller midlertidig udnyttelser. Beplantning, skating elementer, pavilloner ol.