Medicinens skyggeside: Under kniven uden grund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medicinens skyggeside: Under kniven uden grund"

Transkript

1 Medicinens skyggeside: Under kniven uden grund Tvivlsomme operationer i de tyske hospitaler og lægeklinikker Helt systematisk udsættes ryg-, hjerte- og knæpatienter for nytteløs behandling. Mange behandlingsforsøg beror på fejlskøn eller sker ud fra en økonomisk interesse. Det ses helt tydeligt, når læger bliver syge: De lader sig sjældent behandle på samme måde som resten af befolkningen Med en laserkanon skyder lægen Dierk Maass huller i det pumpende hjerte. Hvide røgskyer stiger op fra patientens bryst. For at lukke sårene lægger professoren blot fingeren på skudhullerne. Laserhullerne skal få de mindste blodårer til igen at spire frem i hjertepumpen og dermed forsyne det syge hjerte med frisk ilt. På et tidspunkt havde Maass, der var chef for hjertecentret ved hospitalet i den schweiziske by Kreuzlingen, stor succes som pioner for den spektakulære operation. Dengang for ca. 10 år siden forkyndte han, at der var tale om en ganske entydig succes. Af de behandlede patienter var 90% symptomfri eller i betydelig bedring - et budskab, som han blev hyldet for med stående ovationer på en kongres i Paris af patienter fattede nyt håb, og den faglige verden var ekstatisk. Den transmyokardiale laser-revaskularisation (TMLR) erobrede de tyske lægers hjerter med storm. I Marburg, Lübeck, Hamburg, Völklingen, Berlin og Freiburg anskaffede man apparater til Euro pr. stk. Med stor iver brændte lægerne huller i syge hjerter. Kun leveringsproblemer hos producenten af apparaterne satte midlertidigt en bremse for udbredelsen af TMLR. Men så en dag trykte fagbladet The Lancet en artikel om den rygende hjertelaser. I et klinisk forsøg havde britiske læger inddelt 188 hjertesyge forsøgspersoner i to grupper. Den ene halvdel udsatte de for TMLR og traditionel medicinbehandling; den anden behandlede de kun med medicin. Resultatet efter 12 måneders behandling: Hverken ved belastnings-ekg eller ved løbetests kunne man påvise nogen fordel ved laserbehandlingen. Tværtimod var der store komplikationer: 5% af personerne var døde under eller lige efter strålebeskydningen - og i alt overlevede kun 89% af laserpatienterne det første år. Blandt kontrolgruppe-patienterne var 96% derimod endnu i live efter det første år. Konklusionen på forsøget, der blev offentliggjort i 1999, var entydig: Anvendelsen af TMLR-behandlingen kan ikke anbefales. Undersøgelsen af de behandlede hjerter afslørede, at der ikke var opstået nye blodkar som følge af beskydningen - de var ren ønsketænkning fra laserkirurgens side. TMLR-apparaterne giver nu mange tyske sygehuse et affaldsproblem, fortæller Axel Laczkovics, leder af hjerte- og thoraxkirurgisk afdeling ved Klinik Bergmannsheil i Bochum: I dag står de dyre apparater i kælderen, for det er ikke så let at komme af med dem. Men brugt bliver de ikke. Desuagtet skyder man stadig på intetanende hjertepatienter i mange operationsstuer. Den tidligere pioner fra Kreuzlinger hjertecenter tilbyder stadig TMLR-behandling. Han sælger metoden som nyt håb til privatpatienter. Overflødige behandlinger er en af skyggesiderne ved medicinen. Og de er forbløffende hyppige.

2 Her kommer syge mennesker og overgiver sig i den moderne medicins varetægt. De ser kridhvide kitler, farvestrålende piller og kirurgiske redskaber, der lyner i neonlyset. Men hvad får de til gengæld for deres tillid? 20-40% af alle patienter - hedder det i det velrenommerede lægetidsskrift New England Journal of Medicine - bliver udsat for medicinske procedurer, som ikke har nogen virkning. Eller i hvert fald ikke nogen nævneværdig virkning. Det handler ikke om uheld, eller om amputation af det forkerte ben, eller om en sårklemme, der er glemt i bughulen. Det handler om forsøg på helbredelse, hvor det allerede fra starten er tydeligt for enhver, at det er meningsløst eller endog skadeligt. Det handler om svindel i systemet. Hvem mærker ikke fra tid til anden lidt prikken og stikken i knæet? Slidgigt (artrose) i knæet er en folkesygdom, og af tyskere bliver hvert år opereret for den. Knæled bliver skyllet, og knogler filet til. Men nytter det? Jeg er både patient og læge, erklærede William Tipton, som gennem længere tid var et af de førende medlemmer i det amerikanske akademi for ortopædkirurger: Mit knæ er bulet, men jeg vil ikke have foretaget en kikkertundersøgelse. Jeg ved jo, at det ikke nytter. Ingen bestrider medicinens nytteværdi. Ingen underkender dens fantastiske fremskridt, f.eks. inden for transplantations- og traumekirurgien. Lunge-, blod- og hjernehindebetændelse var tidligere sygdomme, som oftest medførte døden, mens de i dag næsten altid helbredes. Men trods alle de goder, som medicinen har givet os mennesker, er alt for mange behandlingsformer løgn og bedrag. Og lige netop, når det ikke drejer sig om liv eller død, er diagnoser, ordineringer og kirurgiske indgreb i mange tilfælde ikke en medicinsk nødvendighed. De beror langt oftere på vildfarelser, fejlskøn - og økonomiske interesser. Man skønner, at mindst mennesker årligt rammes af pludseligt høretab. Med en nervesønderslidende ringen og susen for øret går de til lægen. Tusindvis af disse patienter får dextran-opløsninger, glucokortikoider, bedøvelsesmidler, hydroxyetyl-stivelse, gingko-ekstrakt og mange andre gode sager indsprøjtet i blodbanen. I flere timer ligger den godtroende patient med drop, og dette gentager sig op til 10 gange. Men den tilsyneladende så udspekulerede infusionsbehandling er terapeutisk bedrag. Man har sammenlignet stofferne med andre behandlingsformer og med placebo: Man kunne ikke påvise nogen virkning ved enkeltstofferne - og langt mindre bevise noget. Tværtimod, faktisk: Infusionsbehandlingen kan være livsfarlig, advarer læge Johannes Köbberling fra Wuppertal, f.eks. når bakterier kommer ind i kroppen via infusionsslangen og udløser en dødbringende blodforgiftning. Og dette er ikke noget tænkt eksempel - det er allerede sket. Ganske vist findes der tilfælde, hvor infusionsbehandlingen har haft et godt forløb, men det er der en ganske banal grund til: I op til 90% af tilfældene går symptomerne på høretab væk af sig selv. Altså er det ikke noget mirakel, der sker, når lægerne sprøjter stoffer og kemikalier ind i andres kroppe og begrunder proceduren med traditionelt gode erfaringer. Den tyske sammenslutning af øre-/næse-/halslæger anbefaler infusionsbehandlingen, som hvert år indbringer ca. 500 mio. euro til deres medlemmer og andre læger, - og retfærdiggør den med intuition og personlig erfaring. Deutsche Ärzteblatt advarede allerede for flere år siden om, at som følge af den totale markedsføring af vores sundhedssystem har lægerne udviklet sig til helbredelsestekniknere og/eller erhvervsdrivende og købmænd. Et rolleskift fra helbreder til handlende kan for øjeblikket tydeligt aflæses

3 på de såkaldte individuelle sundhedsydelser. Det er på alle måder fuldstændigt overflødige procedurer, som man skal betale af egen lomme hos lægen. Hos mange læger er hele personalet gearet til at sælge tvivlsomme tilbud til den intetanende gæst. De venlige klinikassistenter har været på salgskursus og får direkte del i omsætningen på de omtalte sundhedsydelser - og derfor forsøger de at prakke det ældre publikum flest mulige vaccinationer og andre opbyggelige ting på ærmet. Praktiserende læger undervises på kongresser i alt fra kropssprog til ordvalg, der er bedst udnytter samtalen med patienten i salgsøjemed. Og det gør de med stor iver: Ca. hver fjerde person, der kommer ind i en lægepraksis, får tilbudt en individuel sundhedsydelse. Det giver en omsætning på over 1 mia. euro til selvbetaler-industrien hvert år. Men hovedparten af de individuelle sundhedsydelser, f.eks. subakvale tarmbade, lysterapi eller blodbestråling, er ikke andet end medicinske fiduser. De er blevet afprøvet af repræsentanter for sygekasserne og lægestanden og enstemmigt rubriceret som medicinsk ikke nødvendige. Humbug og farlige tiltag gennemsyrer også lægemiddelverdenen. WHO anså på et tidspunkt 306 forskellige aktive stoffer for at være uundværlige. Men i Tyskland er der på nuværende tidspunkt registreret mere end stoffer i flere end handelsvarer på markedet. I pilleslugernes land er forbruget af medicin pr. indbygger steget til mere end det 20-dobbelte siden 1950, og den årlige udgift for sygekasserne ligger på mere end 21 mia. euro. Ældre mennesker bliver i de værste tilfælde behandlet med op til 60 forskellige stoffer på samme tid. Polypragmatik kalder lægerne sådan noget - ordinering af en overflod af lægemidler uden noget samlet formål. Visse undersøgelser foretaget af bl.a. de amerikanske teknikvurderingsmyndigheder, har erkendt, at kun ca. 20% af de alment kendte lægemidler har en sikker virkning. Ifølge fagbladet The Lancet synes den kliniske medicin at bestå af nogle ting, vi ved noget om, nogle ting, vi tror, vi ved noget om (men formentlig ikke ved noget om), og nogle ting, vi overhovedet ikke ved noget om. Således er det standard på klinikkerne at fjerne lymfeknuder fra armhulerne på kvinder med brystkræft. Denne velmente tømning skal tjene til inddæmning af kræftsygdommen. Men som undersøgelser har vist, øger indgrebet ikke chancerne for at overleve. Tværtimod giver den ar og større smerter, end de fleste kirurger åbenbart er klar over. Efter indgrebet er kvinderne ofte ikke længere i stand til at bevæge armene rigtigt. Så i stedet for at hjælpe forringer operationen kvindernes livskvalitet, siger læger fra Klinikum Grosshadern ved Münchens Universitet. Netop inden for kirurgien ser man nytteløse metoder. Det at skære og save i kød og knogler er videnskabeligt set kun dårligt begrundet, beretter medarbejdere ved studiecentret i den tyske sammenslutning af kirurger i Heidelberg: Der findes kun data for mindre end 15% af de kirurgiske spørgsmål i randomiserede, kontrollerede forsøg. Det betyder på jævnt dansk, at der for 6 ud af 7 operationsmetoder mangler et solidt datagrundlag. Så måske var det mere tilrådeligt helt at undlade at foretage indgrebet. Manglen på videnskabelige beviser betyder naturligvis ikke nødvendigvis, at de mange, uprøvede metoder ikke dur eller er overflødige. Men det hjælper på forståelsen af, hvorfor der findes så mange metoder uden virkning. Drevet af ønsket om at hjælpe mennesker propaganderer kirurgerne for teknikker, som de ofte overhovedet ikke ved, om de kan opnå noget som helst med. Det gælder f.eks. den forebyggende operation af indsnævrede halspulsårer ( operationer årligt i Tysk-

4 land). Man kan godt nok forebygge slagtilfælde, men opererer man patienter uden problemer, kan selve arbejdet med halsen udløse præcis den lidelse, som den egentlig skulle afværge: et slagtilfælde. Et andet eksempel er robot-kirurgien: Igennem 10 år fik tusinder og atter tusinder af tyskere indsat kunstige hofteled af de såkaldte Robodocs. Man var allerede i USA i gang med videnskabelige undersøgelser af, om maskinerne nu også er bedre til at operere end kirurger af kød og blod. Men de tyske læger ville ikke vente på resultaterne. Ca. 90 tyske klinikker anskaffede sig en Robodoc til en stykpris af ca. ½ mio. euro. For et år siden blev apparaterne så standset på grund af protester og klager fra patienterne: Robotterne havde i usædvanligt mange tilfælde beskadiget nerver og muskler - eller endog ødelagt dem helt. I USA havde man imidlertid ikke på noget tidspunkt tilladt brugen af robotterne på grund af sikkerhedsproblemer. Behandlingsbølger udløses altid af nye teknikker, som både læger og patienter i lige mål er fascinerede af. Således fjerner man f.eks. ca galdeblærer pr. år i Tyskland. I starten af 1990 erne blev det så populært at fjerne dette ikke livsnødvendige organ med såkaldt nøglehulskirurgi (laparoskopi). Derved undgår man store ar, og patienterne kan forlade hospitalet allerede efter få dage. Laparoskopi blev efterhånden så udbredt, at nogle kritiske læger fik mistanke om, at man i stigende grad fjernede galdeblæren også fra raske mennesker. Kirurgen Hans Troidl fra Köln sagde f.eks. i efteråret 1992, at han ikke var overbevist om, at man kun opererede de personer, hvor indgrebet var nødvendigt. To år senere redegjorde kirurgen Jörg Siewert på den tyske kirurg-kongres i München for, at antallet af indgreb var steget med 30% i løbet af to år. I USA var der heller ingen kontrol med operationerne. Her var målgruppen primært unge, symptomfrie mennesker med en god sygeforsikring. Man gjorde den forebyggende fjernelse af galdeblæren spiselig for denne gruppe med argumentet om, at de i så fald var beskyttet mod kolik ved rejser i udlandet. Det er mannequin-kirurgi, tordner Siewert. Han ser to primære årsager til boomet: På den ene side har producenterne af apparaterne markedsført metoden meget målrettet, og på den anden side roser medierne uforbeholdent fjernelsen af galdeblæren via nøglehulskirurgi. Da britiske læger ville finde videnskabeligt belæg for metodens fortrin, så det imidlertid noget anderledes ud. Forsøgsgruppen omfattede i alt 200 personer, som tilfældigt blev inddelt i to grupper. Den ene gruppe blev opereret med laparoskopi, mens den anden blev opereret på traditionel vis med åbning af bughulen (en metode, som man i mellemtiden også var blevet i stand til at foretage med forholdsvis små ar til følge). Alle forsøgsdeltagere fik samme forbinding på, så man ikke var i stand til at afgøre, hvem der havde fået hvilken type behandling ud fra sårets udseende. Resultatet var, at laparoskopi tager væsentligt længere tid (i gennemsnit 65 minutter) end den traditionelle metode (40 minutter). Hvad hospitalsopholdets længde (3 dage) og rekonvalscens-periodens længde (3 uger) angik, kunne man ikke fastslå nogen forskel. Det har dog ikke betydet noget afbræk i laparoskopiens sejrstog - kirurgerne bekymrer sig nemlig ikke synderligt om de videnskabelige resultater, der blev offentliggjort i Tværtimod: Der er kommet endnu større efterspørgsel på den nye teknik, så nu er det ikke længere galdeblærer, der fjernes pr. år - tallet er helt oppe på , hvoraf de 90% fjernes laparoskopisk.

5 Kirurgerne Markus Büchler og Christoph Seiler opsummerer: Dermed omfatter det almindelige behandlingsudbud i dag en operativ metode, hvis omkostninger i dag belaster systemet, men hvis reelle nytteværdi aldrig er tilfredsstillende belyst. Med deres medarbejdere fra Studienzentrum der Deutschen Gesellschaft für Chirurgie i Heidelberg vil Büchler og Seiler nu udforske nytteværdien ved de systematiske indgreb. De plæderer endog for, at patienter under visse omstændigheder kun opereres som en skinmanøvre for at undersøge den reelle værdi ved ikke blot nye, men også allerede etablerede metoder. Den form for placebo-kirurgi, som de to kirurger foreslår, synes ved første øjekast at være en smule vanskelig: Patienterne tilføres små sår for at fingere et indgreb. På den anden side er det den bedste mulighed for at afsløre overflødige operationer - det viser historien med kikkertundersøgelserne... Kikkertundersøgelser af knæled (også kaldet knæartroskopi) anvendes, når knæleddet er plaget af slidgigt, dvs. knoglerne er slidt op eller beskadigede. Lægerne skyller 10 liter væske gennem knæet, om nødvendigt fjerner de løst knoglemateriale med deres instrumenter og udglatter ru overflader - og dermed er der gjort hovedrent i knæleddet. Det har udviklet sig til en ekstremt hyppig procedure. I alt foretages der ca kikkertundersøgelser af knæ på de tyske hospitaler hvert år, og dertil kommer flere hundredtusinder af indgreb, der foretages hos praktiserende læger. Også i USA har indgrebet udviklet sig til en hel industri. Det er udført mere end gange og står for en omsætning på 3,25 mio. dollars. En af dem, der længe har haft en hånd med i spillet, er Bruce Moseley. Som læge for det amerikanske basketball-landshold har han plejet dyrebare sportsknogler, og som ortopæd ved Houston Veterans Affairs Medical Center i Texas behandlede han gigtplagede knæled. Hans (ofte ældre) patienter havde som regel gigt, og brusken i deres knæled var slidt af. Moseley skyllede leddet, polerede de indvendige kanter - og hans patienter fik det bedre. Ærgerrig som han var, ville Moseley vide, om det nu også var nok at gennemskylle knæet, eller om det ikke var endnu bedre også at polere brusken. En af hans kvindelige kolleger foreslog imidlertid, at man ved samme lejlighed også skulle sammenligne med en skin-operation. For måske er det sådan, tænkte hun, at det kun er selve ritualet, der har en virkning ved artroskopi. Jeg er ked af at sige det, men jeg er ikke sikker på andet, end at den største placebo-effekt opnås ved kirurgi. Det var startskuddet til en af de hidtil største undersøgelser af skinoperationer. 180 patienter med middelsvær gigt i knæleddet blev tilfældigt inddelt i forskellige grupper. Hvem der var i hvilken gruppe, fik Bruce Moseley først besked om via forseglede kuverter, som han åbnede umiddelbart før operationen. Nogle patienter blev lagt i fuld narkose og intuberet, og derefter blev de behandlet artroskopisk. Hvordan det skulle gøres, fik han også besked om i kuverterne. Enten skulle knæet skylles igennem, eller også skulle det både skylles og poleres. Den anden gruppe patienter - placebogruppen - fik en indsprøjtning, som bragte dem i en halvsovende tilstand. De fik et stærkt smertestillende middel og ilt via maske. Moseley skar tre små snit i knæet med en skalpel og bevægede benet på samme måde, som han gjorde ved den rigtige opera-

6 tion. En assistent sprøjtede vand i en spand for at simulere plaskelyde. Også selv forsøgsdeltagerne sov - alt skulle være så virkelighedstro som muligt. Samtlige patienter blev en ekstra nat på hospitalet og derefter udskrevet. Ingen fik at vide, hvad der var blevet gjort med deres knæ. Men det var også ligegyldigt: To år efter forsøget var næsten alle patienter tilfreds med deres indgreb og i mange tilfælde meget glade over, at de havde færre smerter, uanset om de var blevet opereret eller ej. Det var altså ikke indgrebet til dollars, der havde hjulpet - det var snarere kirurgens overbevisende evner. Ifølge forskerne er placeboeffekten (placebo er latin for Jeg vil behage ) en meget stor del af medicinens virkeprincip. Forberedelserne til en operation, lægernes interesse, indtagelsen af piller: Det giver alt sammen en vis for form for fortrøstning, og alene det er ofte nok til at forbedre den syges tilstand ganske betydeligt. Hjertepatienter, som man gav forebyggende tabletter uden virkning, har ifølge en undersøgelse en lavere dødelighed sammenlignet med patienter, som ikke får forebyggende medicinsk behandling. Ud over placeboeffekten og de økonomiske incitamenter har sundhedsforskerne fundet flere grunde til, at fejlagtige og endog farlige procedurer introduceres og af og til får lov til at forblive i årtier, uden at man opdager dem: Mennesker er modtagelige for behandlingsidéer af enhver form, så længe de blot lyder troværdige: Hjertelaseren får blodkarrene til at spire frem, Robodoc ryster ikke på hænderne, skylninger renser leddene. Sådanne øjensynligt indlysende forklaringer foregøgler ikke blot patienterne, men også lægerne, at de forstår sygdommen og dens behandling. Når man har det dårligt, længes man efter at kunne gøre noget. Ut aliquid fiat lyder princippet: Så sker der noget, for der er ikke noget, der er ret meget værre end uvirksomhed. Som en af de første beskrev psykiateren Eugen Bleuler fra Zürich i klassikeren Das autistisch-undisziplinierte Denken in der Medizin und seine Überwindung, som udkom i 1919 og stadig er aktuel, hvorfor lægerne anstrenger sig for at helbrede patienterne mod bedre vidende: Patientens tvingende, øjeblikkelige behov gør det svært for lægen at sige, at her rækker videnskaben ikke, og at man blot ville bruge en masse tid og penge på at nå et mål, der ikke kan nås. Det er let at komme til fejlagtigt at tilskrive spontan helbredelse et forsøg på behandling. Mange sygdomme har nemlig en tendens til at blive bedre at sig selv. Uvægerligt vil både patient og læge gå ud fra, at det positive forløb skyldes behandlingen. Et eksempel er ledegigt-patienter, der har haft held med vidt forskellige behandlingsformer: kobberarmbånd, flytning til Mallorca, mindre sukker, salt eller kød - eller læsning af opbyggelig litteratur. Skal man vurdere disse behandlingsformer, skriver den amerikanske læge Lewis Thomas, støder man på problemer: Ca. 35% af alle patienter med diagnosen ledegigt bliver bedre, uanset hvad de gør. Selv hvis tvivlsomme behandlingsforsøg overhovedet ikke har nogen positiv indvirkning på patienten, kan de overleve længe. Tilbagefald i sygdomsforløbet bliver ubevidst tilsløret. Hvis patienten ikke får det bedre efter operationen, spørger kirurgen ofte mindre eller overhovedet ikke - eller i værste fald om der ikke skal skæres lidt mere.

7 Virkningsløs medicin virkning bliver ofte først opdaget på afstand, f.eks. når forskere undersøger den geografiske fordeling af medicinske procedurer. Om en patient opereres, afhænger i høj grad af, hvor vedkommende bor. I Basel foretages der tre gange så mange øre-/næse-/halsoperationer som i kantonen Graubünden regnet ud fra befolkningstallet. Som følge heraf lever 40% af alle voksne i Basel, men kun 25% af indbyggerne i Graubünden, uden mandler. Antallet af kvinder uden livmoder er dobbelt så højt i Schweiz som i Frankrig - en forskel uden nogen lægefaglig grund. Når det gælder hjerteoperationer, ligger Tyskland i front. I forhold til indbyggertallet bliver der ingen steder foretaget så mange kateter-undersøgelser som i Tyskland. Lægerne stikker en kanyle ind i pulsåren i lysken. Herigennem skubber de en tynd, fleksibel slange (kateter) op til hjertet, sprøjter en kontrastvæske i blodbanen og røntgenfotograferer derefter hjertet. På denne måde kan man gøre mulige indsnævringer tydelige gange blev denne procedure udført i Tyskland i Dette tal var i 2003 steget til over gange så mange. Det tyske firma Herzkatheter-AG har en årsomsætning på ca. 530 mio. euro på dén konto. Er det utænkeligt, at mange af disse undersøgelser planlægges noget overilet? Hver anden kateterundersøgelse i Tyskland fører ikke til nogen form for behandling. Og i en tredjedel af alle tilfælde viser det sig endog, at de undersøgte har helt sunde og raske hjerter. Med kateter-undersøgelser pr. år kan det ikke betale sig at måle, indrømmede Eckart Fleck fra det tyske Herzzentrum Berlin allerede for nogle år siden, derfor bliver vi i Guds navn ved med at foretage undersøgelserne, så længe der er penge i det. En lignende stigning kan man iagttage i antallet af ballonudvidelser i Tyskland. Som ved kateterundersøgelserne føres en bøjelig gummislange ind i kranspulsårerne. Der, hvor slangespidsen støder på indskrænkninger, pumper man en lille oppustelig ballon op. På denne måde kan man udvide karret indefra. Oftest sætter kardiologerne i forbindelse med udvidelsen også et lille, fintmasket stålrør ind, en såkaldt stente. Den bliver siddende i karret og skal holde det åbent indefra. I 1990 udførte kardiologerne i Tyskland ballonudvidelser. I 2003 lå tallet på At puste en ballon op koster i gennemsnit euro. På et år bliver det til mere end 800 mio. euro. Næsten 10% af disse indgreb bliver foretaget med den fyndige begrundelse, at de forbedrer prognosen. Men i virkeligheden er karudvidelserne overhovedet ikke i stand til at reducere risikoen for fremtidige hjerteinfarkter. Sammenslutningen af ledende hospitalskardiologer har offentligt advaret om, at der ved mange ballonudvidelser mangler en klar, medicinsk begrundelse. På de private hjerteklinikker er der tale om regulær knopskydning, lød det fra Michael Böhm, som dengang var professor ved universitetsklinikken i Köln. Jeg vurderer, at vi, når det gælder ballonudvidelser, ligger ca. 20% over det antal, vi rent faktisk burde udføre. Det var i siden da er antallet af indgreb i Tyskland steget med 60%. Alligevel er større operationer som ballonudvidelser og bypass-operationer åbenbart ikke bedre våben i kampen mod åreforkalkning end klassiske hjertepræparater. Det er konklusionen på 4 undersøgelser med deltagelse af mere end mennesker. Hvis man passer på kost og livsstil, får motion regelmæssigt, holder op med at ryge og tager den medicin, man får ordineret, kan man gøre mere for sit hjerte, end der kan gøres med alskens maskiner og operationsredskaber.

8 Det har læger fra hjerteafdelingen på universitetet i Leipzig med al ønskelig tydelighed påvist: De inddelte 100 mænd med 75% indsnævring i kranspulsårerne i to grupper. Den ene blev fik indsat en stente, den anden blev ordineret motion - 20 minutter dagligt på en motionscykel. Resultatet efter et år var, at i motionsgruppen var 88% af mændene symptomfrie. I gruppen af patienter, der havde fået indopereret en stente, var dette tal kun 70%, enkelte havde været nødt til at få indopereret mere end én stente, og de havde flere hospitalsindlæggelser på grund af faretruende brystsmerter. Sportsprogrammet var ikke blot bedre - det var også langt billigere: Hver cyklist kostede i alt ca euro, mens omkostningerne til indoperation af stenter beløb sig til euro. Men for mange mennesker er den noget blidere løsning ikke sagen, kunne lægerne konstatere. De fleste af deres patienter ville ikke ændre livsstil og krævede at få en stente sat ind. I en teknologiorienteret verden synes folk åbenbart bedre om komplicered indgreb end et lav-teknologisk motionsprogram, lyder det fra professor Rainer Hambrecht fra Leipzig. Patienternes krævementalitet kan således spille en vigtig rolle. Under alle omstændigheder er omfanget af den medicinske overflod ikke nok til at forklare fænomenet. Ødselhed inden for sundhedsvæsnet sker netop, når forsikrede efterspørger metoder, som ikke har nogen virkning på dem. Men hvordan skulle alle vi lægfolk kunne spotte en kvaksalver, når lægen råder én til noget andet? Hvis en patient opsøger forskellige læger, får hun ofte at vide, at hun lider af helt forskellige sygdomme og får helt forskellig medicin ordineret - efter princippet Hvem du spørger, afgør, hvad du får. Ofrene for dette fænomen er f.eks. mennesker, som går til lægen med mavesmerter og tarmstøj, skriver fagbladet Gastroenterology. Disse patienter med irriteret tyktarm får gerne fjernet organer fra kroppen - og mærkværdigvis er det altid andre organer end tarmen. De får dobbelt så ofte blindtarm og livmoder fjernet som resten af befolkningen, og galdeblæren ryger tre gange så ofte. Det er endog set, at man har skåret i rygsøjlen. Operationerne er under ingen omstændigheder berettigede - patienter med irriteret tyktarm hører overhovedet ikke hjemme på et operationsbord. En forskergruppe under ledelse af Richard Deyo fra University of Washington i Seattle har undersøgt, hvor vilkårligt der bliver opereret for folkesygdommen rygsmerter. Forskerne forelagde flere lægegrupper de entydige, standardiserede diagnoser og spurgte, hvordan de ville behandle sådanne tilfælde. Hver lægegruppe tydede tilfældene forskelligt: Rheumatologer ville dobbelt så ofte som andre læger gennemføre bestemte laboratorietests, fordi de regnede med, at patienterne led af en gigtsygdom. Neurokirurgerne ville dobbelt så ofte scanne ryggen, fordi de gik ud fra, at ødelagte ryghvirvler var årsagen. Neurologerne plæderede desuden tre gange så hyppigt for elektromyografi for at finde frem til defekte nerver eller muskler ved hjælp af nåleelektroder. Deyos kommentar: Hvis patienten bliver forvirret, er hun ikke alene om det. I Tyskland viser tal fra sygesikringen, at man i 1998 foretog 82 operationer for diskusprolaps pr forsikrede. Fem år senere var tallet en stigning på mere end 50%. Og der er al mulig grund til at være tilbageholdende. Ingen anden gren af medicinen har frembragt flere menneskelige vrag end ryg-kirurgien. Man har foretaget disse operationer i 70 år efterhånden. I begyndelsen foretog man et snit på 15 cm, og da røntgenteknikken endnu ikke var særlig raffine-

9 ret, måtte kirurgerne i de første mange år rode rundt i det blodige sår for at finde den ryghvirvel, der var noget i vejen med. Ofte blev man nødt til at save både hvirvler og torntappe af undervejs. Teknikken er senere blevet forfinet, men princippet er forblevet det samme: Efter et snit i ryggen bliver muskulaturen manøvreret til side, indtil man kan se rygkammen. I den mikro-kirurgiske variant er snittet kun tre cm. Lægerne kigger gennem et mikroskop (8-10 gange forstørrelse), når de fjerner den ledvæske, der er flydt ud ved diskusprolapsen. Dermed fjernes trykket på de nerver, der går ud fra rygsøjlen. Der er ingen tvivl om, at der i nogle tilfælde skal opereres omgående for en diskusprolaps - f.eks. når patienten ikke længere har kontrol over blære- og lukkemusklerne. Oftest er der sket et masseprolaps, som giver et faretruende pres på nerverne i bækkenregionen. Også i tilfælde, hvor musklerne ikke fungerer, så patienten f.eks. ikke kan løfte foden, eller der indtræffer lammelser, er lægerne nødt til at gribe ind omgående. Og får en rygpatient feberrystelser, er der også tale om højeste alarmberedskab, siger Jürgen Krämer fra den ortopædiske universitetshospital i Bochum. I disse tilfælde kan der rasere en betændelse i rygsøjlen, eller en kræftsvulst i ryggen klemmer nerverne. Men generelt advarer Krämer mod at give patienter ar efter overflødige operationer. Han mener ikke, at føleforstyrrelser i låret, manglende reflekser, iskiassmerter og mindre lammelser (pareser) i tæerne er indikationer, der taler for en operation. At skære i den skrøbelige rygsøjle er nemlig en svær operation. Det muskelvæv, som er vokset fast til rygkammen, skal løsnes, og rygmuskulaturen, som i forvejen er belastet, bliver yderligere svækket. Desuden omdannes det opererede væv til arvæv, som kan trykke på nerveenderne med store smerter til følge. Når man fjerner væv fra en bruskskive (diskus), forstyrrer man også dens funktion. Den mister tryk, bliver fladere og fungerer ikke længere som stabilisator for de berørte ryghvirvler. Og så er man inde i en ond cirkel, hvor operationen i sig selv fremmer yderligere degeneration. Skønsmæssigt 3-14% af alle de opererede klager over så stærke smerter, at de ret hurtigt igen skal opereres i ryggen. Ofte bliver hvirvlerne i det smertende stykke sat sammen med skruer og plader. Ved 15 britiske centre har man for nylig undersøgt, hvad dette voldsomme indgreb egentlig bibringer patienterne. Knap 350 mennesker, som i over et år havde klaget over kroniske rygsmerter, deltog. Halvdelen af patienterne blev behandlet med en operation, der gjorde leddene stive. Den anden halvdel fik kun muskeltræning og fysioterapi. Desuden fik sidstnævnte gruppe også psykologhjælp til sjælelig opbygning. Efter to år blev deltagerne undersøgt, og man spurgte ind til deres generelle helbredstilstand. Resultatet af undersøgelsen blev offentliggjort i maj: Det gik ikke bedre for de patienter, som var blevet opereret i forhold til dem, der ikke var blevet opereret. Tværtimod førte operationen i 19 tilfælde til komplikationer, og 11 af patienterne måtte opereres igen. Diskusprolaps-operationer (diskektomi) er nu så ofte gået skævt, at lægerne har set sig nødsaget til at opkalde et sygdomsbillede efter det: Postdiskektomi-syndrom. Jan Brüns fra Bremen fik i en alder af 66 år gjort lændehvirvlerne stive. Hans smerter blev blot værre af operationen, så lægerne tog alle skruer og plader ud af ryggen på ham igen og sendte ham hjem fra hospitalet. Nu havde han så brug for plastickorset og gangstøtte.

10 Sådanne gyserhistorier er den bedste reklame for dem, der tilbyder såkaldt minimal-invasive metoder. Frem for alt private klinikker fremhæver denne form for behandling som et blidt alternativ til den traditionelle kirurgi og lokker målrettet også de rygpatienter, som kun har milde symptomer. Ambulant operation af næsten enhver form for diskusprolaps. Under dette slogan har Klinik am Ring i Köln udvidet indikationen. Aldrig mere rygsmerter takket være en skånsom behandling lover dr. Schneiderhan i München. Der er udarbejdet et smart katalog over diskusprolapsoperationer (Münchner Medizinische Wochenschrift). Det bliver løbende forbedret og udvidet. Man kan både dampe prolapsen, suge den ud eller knuse den. Alt dette foregøgler patienterne et fremskridt inden for behandlingen, som rent faktisk ikke er der. Hertil kommer en mere end 200 sider lang rapport om de minimal-invasive diskusprolaps-operationer, som Dagmar Lühmann fra Institut for Sozialmedizin ved universitetshospitalet i Lübeck offentliggjorde i april. Sammen med tre kolleger analyserede hun hundredvis af undersøgelser og patientberetninger. Resultatet er forfærdende. Et hav af forskellige behandlingsmetoder har holdt deres indtog i medicinindustrien, siger Lühmann. Men der findes ikke solide beviser for, at de virker. Forskergruppen fra Lübeck er på ingen måde modstandere af nye behandlingsmetoder. Naturligvis skal man undersøge nye ideer, siger Lühmann. Under alle omstændigheder bør man ikke teste innovative metoder på må og få, men i grundige, sammenlignende undersøgelser. Det ville være en god ide, siger Lühmann, hvis sygekasserne kun dækker eksperimentel rygterapi, når den foregår i et klinisk forsøg. For størsteparten af rygpatienterne er den bedste behandling også den mest enkle: At lade være med at gøre noget. I 1980 erne tilbød det ortopædiske universitetshospital i Bochum kemonukleolyse - en metode, man i dag er gået væk fra at bruge, men hvis virkemåde lød så indlysende: Indsprøjtet fordøjelsesenzym fjernede det materiale, som var flydt ud af diskusprolapsen. På grund af den enorme tilstrømning måtte mange patienter stå på venteliste. Da ortopæderne i Bochum efter 3-4 måneder endelig kunne tilbyde behandlingen til de i begyndelsen så fortvivlede patienter, havde mange af dem ikke længere behov for det - smerterne var forsvundet af sig selv. I lyset af dette ventelistefænomen anbefalede Krämer sine medborgere - efter aftale med lægen - så vidt muligt at leve et normalt liv og satse på kroppens evne til at hele sig selv. Allerede efter to måneder havde 90% af patienterne det betydeligt bedre, og efter et år lå tallet på 99%. Er der så noget at sige til, at ryglægerne forlader sig på varme og en fysioterapeuts hænder, når de selv får en diskusprolaps - i stedet for at lægge sig under en kollegas kniv? En undersøgelse blandt 220 neurokirurger og ortopæder, som var samlet til en rygsøjle-kongres i England, viste, at ingen af de tilstedeværende læger havde ladet sig operere på grund af rygsmerter. Resultatet af denne spontane undersøgelse overrasker ikke dem, der er inde i tingene. Ved hjælp af adskillige spørgeskemaer har sundhedsforskere fundet ud af, at mange af de piller, operationer og forebyggende metoder, som borgerne bliver præsenteret for som det nyeste nye inden for forskningen, bliver forkastet af flertallet af lægerne og deres pårørende. Ortopæder fra universitetet i Heidelberg har spurgt kolleger fra hele Tyskland, hvordan de forholdt sig til 11 standardoperationer. De i alt 169 svar var ret overraskende. I gennemsnit bifaldt kun 41%

11 alle metoderne - og for enkelte operationers vedkommende var forkastelsen meget iøjnefaldende. F.eks. ville kun 17% af de adspurgte ortopæder lade sig operere for en diskusprolaps med vedvarende smerter. Lægerne fra Heidelberg opfordrede deres kolleger til at lægge sig den store kirurg Theodor Billroths ord på sinde: Operér kun, hvis du selv ville lade dig operere for det samme. Er det nu så tåbeligt at mene, at det burde være en selvfølge? Gianfranco Domenighetti, leder af sundhedsvæsnet i det schweiziske kanton Tessin, har i flere år offentliggjort de unødvendige behandlinger, der bliver prakket på alle dem, der søger hjælp fra medicinindustrien. Hvis alle patienter er lige så velinformerede som lægerne, må det nødvendigvis føre til den bedst mulige sundhedsvæsen, mener han. Hvis der fandtes behandlingsformer, som læger i et antal over gennemsnittet ville lade udføre på sig selv, ville det være et tegn på underforsyning - nemlig at de effektive behandlingsmetoder ville være forholdt den almindelige patient. Hvis der omvendt fandtes indgreb, som læger ikke så hyppigt ville anvende på sig selv, var det et tegn på dårlige procedurer. Sammen med kolleger fra Zürich sammenlignede Domenighetti, hvor ofte 7 almindelige indgreb blev foretaget blandt mennesker med et sammenligneligt helbred. Det drejede sig om fjernelse af mandler og blindtarm, udskrabning samt amputation af livmoder, galdeblære, behandling af lyske- eller navlebrok og operation af hæmorroider. Resultatet: Med undtagelse af fjernelse af blindtarmen var befolkningen generelt langt oftere under kniven end læger og deres familiemedlemmer. Ved fjernelse af mandlerne lå tallet for hele befolkningen på 46% flere operationer, ved lyskebrok 53% flere og ved fjernelse af galdeblæren endog helt op til 84% flere operationer. Alt i alt lå hyppigheden af indgreb på befolkningen generelt 33% højere. Så kan man jo spekulere på, om en tredjedel af disse operationer er overflødige Ud over læger var der interessant nok en anden gruppe, som også blev opereret sjældnere end den almindelige borger, nemlig advokater. Over for disse risikopatienter holder lægerne sig helt bevidst tilbage, mener Domenighetti, fordi jurister bedre end andre borgere kan forsvare sig, hvis en overflødig operation får et dårligt resultat. At stormen af protester mod den almindelige tendens til overbehandling indtil nu er udeblevet, skyldes, at tendensen ikke er kendt. Hvis man oplever, at man ikke får det bedre efter en operation, men snarere dårligere, så indhenter man som regel ikke en anden læges vurdering af, om operationen overhovedet var nødvendig. Man affinder sig intetanende med arrene. Og hvis man tager noget medicin, der ikke virker, lader man oftest resten af pillerne ligge i medicinskabet frem for at tage dem med til læge og klage over dem. Og hvor astronomiske prisen for overflødig behandling indimellem er, finder sygekassernes medlemmer ikke ud af, for pengene bliver jo bare overført til deres konto. De fleste ubegrundede operationer og ordineringer sker uden graverende komplikationer (eller komplikationerne ikke sættes i forbindelse med operationen), så det er umuligt at finde frem til omfanget af denne form for skyggemedicin. Dertil kommer patienternes ønske om at tro på, at de har underkastet sig den rigtige form for behandling. Det ligger i vores natur at tro på, at vi har truffet den rigtige beslutning, siger Lucian Leape fra Harvard School of Public Health i Boston. Kun når noget går skævt, kommer patienten eller hans advokat i tanke om, at det måske var overflødigt.

12 Det viser sagen om en 55-årig kvinde, som døde efter en hjerteoperation på Straubinger Südklinik. Her var man kommet til at beskadige hendes nyrepulsåre, men overførte hende først 6 timer senere til et større hospital, hvor man ikke længere var i stand til at redde hende. Ved retten i Regensburg idømte man den pågældende læge, som samtidig var ejer af privatklinikken, 3 års fængsel for legemsbeskadigelse og drab. Den tyske patientforening i Marburg frygter, at ca hvert år bliver behandlet forkert, og at af dem dør af iatrogene årsager (dvs. forårsaget af lægen). Den mindste del skyldes fejl, mens hovedparten skyldes konsekvenserne af overflødige og uberettigede operationer. Disse bivirkninger forklarer medicinens paradoksale udvikling. Trods den uhørte vækst bliver folk ikke sundere. I USA, der er verdensmestre i sundhedsomkostninger, ordineres der 7 gange så mange bypass-operationer som i nabolandet Canada, og sundhedsudgifterne pr. indbygger er 75% højere. Men amerikanerne har en lavere forventet levealder end canadierne, og de amerikanske læger tjener næsten dobbelt så meget som deres canadiske kolleger. Tyskland ligger lige efter USA og Schweiz, når det gælder udgifter til medicinindustrien i bredeste forstand - men sammenlignet med andre industrilande er de tyske borgere på ingen måde sundere end andre, men ligger cirka midt i feltet. Sundhed kan man ikke købe ved at pumpe flere penge ind i systemet. Her gælder loven om den faldende grænseværdi: Større og større investeringer giver mindre og mindre resultater. Og når man rammer til et vist punkt, kan yderligere vækst endog skade. Så ville det til syvende og sidst være så forfærdeligt, hvis medicinindustrien skrumpede, og hospitalerne engang imellem holdt lukket? I foråret 2000 strejkede sygehuslægerne i Israel i flere uger. Hundredtusinder af undersøgelser blev aflyst, og titusindvis af operationer blev udsat eller aflyst. Modtagelse, dialyse-, kræft- og fødeafdelinger og afdelinger for for tidligt fødte børn forblev åbne - alle andre tilfælde blev afvist. Folk gik igen oftere til deres praktiserende læge eller blev simpelt hen hjemme. En rundspørge blandt Israels bedemænd viste, at strejken havde følger: Der var betragteligt færre dødsfald i stort set hele landet. Health News 2005

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

- STABILISERENDE RYGOPERATION

- STABILISERENDE RYGOPERATION Rygklinikken - STABILISERENDE RYGOPERATION Rygsøjlen Rygsøjlen består af 24 hvirvler samt korsbenet og halebenet. Ryghvirvlerne er bagtil forbundet ved små led (bueleddene). Fortil er de forbundet med

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

Perifer karsygdom Patientinformation

Perifer karsygdom Patientinformation Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PATIENTINFORMATION BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde

Læs mere

OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN

OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN Diskus er betegnelsen for den elastiske

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag.

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag. Kikkertoperation af underlivet gennem maveskindet (laparoskopi) Ved hjælp af en kikkertoperation kan man foretage forskellige indgreb, for eksempel åbning af æggeleder og fjernelse af æggeleder og æggestokke,

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Ansigtsløft. - information til patienter

Ansigtsløft. - information til patienter Ansigtsløft - information til patienter Ansigtsløft Ved et ansigtsløft opstrammes løs hud på siden af munden, langs kæben og under hagen. Samtidig opstrammes underliggende bindevæv og overflødigt fedt

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter) Patientvejledning Meniskskade fiksering af løs menisk (Ved syning eller med stifter) Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse.

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Information om brystforstørrelse med fedtceller

Information om brystforstørrelse med fedtceller Information om brystforstørrelse med fedtceller Kort om fedttransplantation Brystforstørrende operationer har i mange år været den mest populære kosmetiske operation. Og uanset om baggrunden er en medfødt

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi)

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) 2 Indholdsfortegnelse 1. Kikkertundersøgelse af knæ...4 2. Medicin...6 3. Undersøgelsesdagen...7 3.1 Forberedelse...7 3.2 Kikkertundersøgelsen/operationen...7 4.

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse Ved forvridning af knæleddet ses hyppigst beskadigelse af indvendige sideledbånd. Beskadigelsen kan være ledsaget af meniskskade eller læsion af øvrige ledbånd eller korsbånd. Skaden vil dog ofte være

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere

N R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling

N R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling N R. 2 3 Rodbehandling Før og efter rodbehandling Rodbehandling Hvorfor og hvornår skal en tand rodbehandles? Behov for rodbehandling opstår oftest i forbindelse med, at et hul i en tand (caries) når igennem

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om stivgørende operation i ryg (deseoperation)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om stivgørende operation i ryg (deseoperation) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om stivgørende operation i ryg (deseoperation) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Operation for discusprolaps i nakken

Operation for discusprolaps i nakken Operation for discusprolaps i nakken 2 Sidst revideret d. 14. januar 2013 Indholdsfortegnelse 1. Discusprolaps i nakken... 4 2. Årsag... 5 3. Debut... 5 4. Symptomer... 5 5. Udredning og diagnose... 5

Læs mere

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information

Læs mere

Tænderskæren gør dig syg

Tænderskæren gør dig syg Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:

Læs mere

Guide: Er du syg eller bare hypokonder?

Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Alt for mange danskere er overdrevent bange for at fejle noget alvorligt. Af Line Felholt, 7. november 2012 03 Er du dødssyg - igen? 04 Tjekliste - har du helbredsangst?

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

Drikke Aloe Vera. Efter 10 år med gigtsmerter i begge knæ og podagra i storetåen.

Drikke Aloe Vera. Efter 10 år med gigtsmerter i begge knæ og podagra i storetåen. Drikke Aloe Vera Efter 10 år med gigtsmerter i begge knæ og podagra i storetåen. Da jeg er så heldig at arbejde med LR og vi i juli 2002 fik nyt vare sortiment indeholdende Aloe Vera gel. Havde jeg selvfølgelig

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm Patientvejledning Koloskopi samt udrensningsvejledning Kikkertundersøgelse af tyktarm En koloskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer i

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

PRP (Platelet Rich Plasma)

PRP (Platelet Rich Plasma) Patientinformation PRP (Platelet Rich Plasma) Behandling af kroniske seneskader med kroppens egne væksthormoner Velkommen til Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Idrætsklinikken - Middelfart Middelfart

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed

MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed MR-skanning Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed S P E C I A L I S T E R I B E V Æ G E L S E MR-skanning giver en sikker og hurtig udredning af sygdomme i kroppen Privathospitalet

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om Kontinensforeningen Vester Farimagsgade 6, 1. 1029 1606 København V Tlf. 33 32 52 74 info@kontinens.dk www.kontinens.dk Tekst: Kontinensforeningen Redigering: Aase Randstoft,

Læs mere

OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I NAKKEN

OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I NAKKEN OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I NAKKEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM DISKUSPROLAPS I NAKKEN Diskus er betegnelsen for den elastiske båndskive

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information

Læs mere

STABILISERENDE RYGOPERATION

STABILISERENDE RYGOPERATION STABILISERENDE RYGOPERATION Du er blevet tilbudt en operation i din ryg og har i den forbindelse sikkert en del spørgsmål, som vi vil prøve at besvare i denne folder. I de første 3 måneder er der en række

Læs mere

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ Patientvejledning HemiCAP Miniprotese i knæ Beskadigelse af brusken i knæet sker typisk i forbindelse med udøvelse af sport eller ved ekstreme fysiske belastninger af knæet under arbejde. Oftest opstår

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

kikkertundersøgelse af tyktarmen

kikkertundersøgelse af tyktarmen Patientinformation om kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) Regionshospitalet Randers Kirurgisk afdeling Hvad er en koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyktarmen. Ved undersøgelsen

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation for ledskred af knæskallen (MPFL-rekonstruktion)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation for ledskred af knæskallen (MPFL-rekonstruktion) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om operation for ledskred af knæskallen (MPFL-rekonstruktion) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information

Læs mere

sundhedsforsikring Jeg ønsker at blive tilmeldt Kost & Ernæringsforbundets frivillige sundhedsforsikring. Adresse Dato og underskrift Navn Medlemsnr.

sundhedsforsikring Jeg ønsker at blive tilmeldt Kost & Ernæringsforbundets frivillige sundhedsforsikring. Adresse Dato og underskrift Navn Medlemsnr. Blanketten skal indsendes til Kost & Ernæringsforbundet, Holmbladsgade 70, 2300 København S. Hvis Kost & Ernæringsforbundet har modtaget blanketten inden den 15. i måneden, træder sundhedsforsikringen

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere