REFERAT AF STYRINGSDIALOGMØDE MED BOLIGSELSKABET HARESKOVGÅRD REPRÆSENTERET VED BOLIGKONTORET DANMARK DEN 14. NOVEMBER 2011

Transkript

1 1 Deltagere Boligselskabet Hareskovgård v/ Boligkontoret Danmark Bent Gail Kalashnyk (Boligkontoret Danmark) Charlotte Heitmann (Boligkontoret Danmark) Torben Eriksen (Boligkontoret Danmark) Mogens Lund (Formand for Boligselskabet Hareskovgård) Københavns Kommune Pia Nielsen (Teknik og Miljøforvaltningen) Jannik Egelund (Teknik og Miljøforvaltningen) Rina Sandberg (Teknik og Miljøforvaltningen) Mehmet Adanir (Socialforvaltningen) Karen Høgenhaven (Socialforvaltningen) 1. Boligselskabet Hareskovgård a. Drøftelse af målopfyldelse og resultater på baggrund af styringsrapporten. Mogens Lund indledte med at informere om Hareskovgård, Hareskovgårds historie og om beboerne, som overvejende består af ældre mennesker. Torben Eriksen fortalte om Boligkontorets fokus på god selskabsskik, som har udmøntet sig i vejledningen God selskabsskik følg eller forklar, der vha. tjekskemaer giver overblik over vigtige forhold i selskabet. Charlotte Heitmann oplyste, at der var planer om at gennemføre samlet seminar om god selskabsskik, men at det desværre ikke havde været muligt at samle alle til en fælles dag. Til gengæld foregik der en løbende drøftelse om regelsættet samt dialog om, hvor man er på vej hen. Pia Nielsen udtrykte opbakning til anvendelse af Boligkontorets koncept og vejledning om god selskabsskik. b. Økonomi/drift og den fremtidige udvikling i organisationens dispositionsfond herunder tilbagemelding på kommunens regnskabsgennemgang. Pia Nielsen informerede om kommunens regnskabsgennemgang. Tilbagemeldingen på denne gennemgang sker på det årlige styringsdialogmøde. Regnskabet viser et opsamlet underskud på kr. Torben Eriksen forklarede, at organisationen tager hånd om underskuddet, som skyldes dårlig

2 2 budgetlægning for driftsåret 2009/2010. Pia Nielsen pointerede, at kommunen har stort fokus på henlæggelsespolitik, og opfordrede til øgede henlæggelser. I årsberetningen skønner revisor ligeledes, at der er for få henlæggelser til tab ved fraflytninger. Organisationen har ikke en egentlig henlæggelsespolitik, men der henlægges mere og mere i takt med forbedret økonomi. Torben Eriksen kunne fortælle, at organisationen arbejder med en 10 årig henlæggelsesperiode. Målsætningen er, at de opsparede henlæggelser skal være 3 4 gange et års vedligeholdelsesforbrug. Torben Eriksen oplyste, at bygningens stand er god, og Mogens Lund pointerede, at der ikke er udsigt til større fremtidige vedligeholdelsesudgifter. Torben Eriksen forsikrede, at de følger anbefalingerne fra revisor, og at der foreligger en opdateret drifts og vedligeholdelsesplan (DVplan). c. Ledelse og Beboerdemokrati Mogens Lund forklarede, at Hareskovgård er en mindre afdeling, hvor de fleste kender hinanden. Bestyrelsen fungerer godt, men at det er vanskeligt at rekruttere yngre beboere til bestyrelsen. Charlotte Heitmann var ikke helt enig. Hun mente, at der var flere unge beboere i bestyrelsen. Hun betegnede beboermøderne som klassiske velbesøgte beboermøder med gode debatter. d. Afvikling af underskud Der henvises til punkt b. e. Status på overvejelser om sammenlægning På sidste års styringsdialogmøde blev der talt om sammenlægning med naboejendommen, som ejes af Foreningen for Alderdomsfriboligers Byggeselskab. Mogens Lund meldte ud, at Hareskovgård ikke er interesseret i at lægges sammen med en anden afdeling. Pia Nielsen pointerede, at en sammenlægning skaber mere robuste afdelinger i forhold til at opfylde nye krav omkring drift og god selskabsskik. Charlotte Heitmann sagde, at det var en proces der skal modnes, eksempelvis via et eventuelt

3 3 driftsfællesskab. De to afdelinger deler allerede varmemester, og der er i øjeblikket en god dialog omkring mulighed for trafiksanering af Gemmet. Herefter blev eventuel trafiksanering af Gemmet drøftet. Mogens Lund informerede om generne ved tung bustrafik gennem Gemmet fx ødelagte fliser og kantstene. Parterne har søgt kommunen om trafiksanering, men har fået afslag, fordi det, ifølge Mogens Lund, er en privat intern vej. Jannik Egelund havde inden mødet talt med Center for Trafik i Teknik og Miljøforvaltningen, som har Gemmet noteret som en privat fællesvej. Kommunen går normalt ikke ind og regulerer private fællesveje, medmindre det er en skolevej eller i særlige tilfælde ved institutioner. Det betyder, at boligafdelingen skal være enig med de øvrige grundejere, samt at grundejerne selv skal betale for projektet og vedligeholde de foranstaltninger der laves. De skal også selv udfærdige materialet til ansøgningen. Dette blev der udtrykt forståelse for. Charlotte Heitmann tilføjede, at man allerede havde kontaktet kommunen, som ikke var villig til at gå ind i et konkret projekt, på trods af at alle grundejere og boligorganisationer i området er enige om at etablere trafiksanering. Pia Nielsen oplyste, at Center for Trafik står for at myndighedsgodkende et evt. projekt sammen med politiet. Hun opfordrede til genoptagelse af dialog med Center for Trafik. f. Opfølgning på udlejningsaftalen og beboersammensætning Boligorganisationen har i samarbejde med kommunen etableret aftale om fleksibel udlejning. Mogens Lund var bekymret for indførelsen af fleksibel udlejning i Hareskovgård. Ifølge Mogens Lund har man oplevet flere tilfælde med anviste psykisk syge beboere, som ikke magter at varetage deres lejlighed, hvilket betyder, at omkostningerne til reparation af lejlighederne stiger. Han efterlyste større involvering fra kommunen, så boligorganisationen ikke stod alene med ansvaret for at tage hånd om de anviste beboere. Pia Nielsen anbefalede Hareskovgård at kontakte Socialcenter København for at høre mere om fx boligrådgiver, kontaktperson eller hjemmevejlederordningen. Ordningerne er desuden fremhævet på kommunens hjemmeside. Mehmet Adanir informerede om kontaktpersonordningen, som er et samarbejde mellem Københavns Kommune og boligorganisationerne. Han understregede, at Socialforvaltningen har forpligtigelse til at hjælpe anviste beboere. Samtidig gjorde han opmærksom på strategien om, at beboerne skal socialiseres i afdelingen.

4 4 Aftalen blev, at boligorganisationen v/ Boligkontoret Danmark kontakter Socialcenter København for at høre mere om de forskellige samarbejdsmuligheder. 2. Næste styringsdialogmøde Kommunen udsender invitation til Boligkontoret Danmark. Mødet afholdes hos kommunen.

5 Aftaleoversigt for styringsdialogmødet Aftale mellem Boligselskabet Hareskovgård og Københavns Kommune for driftsåret Aftalen er udarbejdet i forlængelse af styringsdialogmødet den 14. november Aftaler på boligorganisationsniveau 1. Boligkontoret Danmark og Boligselskabet Hareskovgård kontakter Socialcenter København for rådgivning omkring anviste beboere. Ansvarlig for aftalen: Boligkontoret Danmark og Boligselskabet Hareskovgård. Deadline for aftalen: Parterne aftaler selv nærmere herom. 2. Boligkontoret Danmark og Boligselskabet Hareskovgård kontakter Center for Trafik i Teknik og Miljøforvaltningen om mulighed for trafiksanering af Gemmet. Ansvarlig for aftalen: Boligkontoret Danmark og Boligselskabet Hareskovgård. Deadline for aftalen: Parterne aftaler selv nærmere herom.