Opgørelse af skader i landbrugsafgrøder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opgørelse af skader i landbrugsafgrøder"

Transkript

1 Opgørelse af skader i landbrugsafgrøder Vejledning udgave 1999

2

3 Forord Det er hensigtsmæssigt, at der arbejdes efter så ensartede principper som muligt, når skader og tab opgøres. Formålet med denne vejledning er at udstikke nogle generelle retningslinier til hjælp for de, som skal vurdere og opgøre skader af meget forskellig art. Vejledningen omhandler både sager, hvor forsikringsselskaber er den ene part og sager, hvor dette ikke er tilfældet. Indholdet i vejledningen er opdelt efter skadetyper, og afsnittet om haglskader er det største. Ved vurdering af tab ved én skadetype kan i flere tilfælde anvendes, hvad der er anført i omtalen af andre skader. Man forudså ved udsendelsen af første udgave i juli 1987, at vejledningen ville blive justeret og forbedret med passende mellemrum. Dette er sket ved en revision i 1989 og senest i 1998/1999. Ved denne revision er beskrivelsen af frilandsgrøntsager udgået i vejledningens titel, fordi den hidtidige titel kunne give indtryk af, at der var tale om en meget detaljeret beskrivelse af skadeopgørelse på frilandsgrøntsager. Vejledningen indeholder dog stadig et generelt afsnit (afsnit 8.1.8) om skadeopgørelse på såvel frilandsgrøntsager som andre specialafgrøder. Vejledningen er udarbejdet af et udvalg med repræsentanter fra landbruget og fra forsikringsselskaberne. Landbrugets Rådgivningscenter Forsikring og Pension 1

4 2

5 Indholdsfortegnelse Forord...1 Indholdsfortegnelse Sagkyndig medvirken Hvor et forsikringsselskab er den ene part Hvor et forsikringsselskab ikke er part Erstatningsmuligheder Situationer, hvor skadelidte har tegnet forsikring Situationer, hvor der findes en ansvarlig skadevolder Situationer, hvor skadevolder har tegnet en ansvarsforsikring Situationer, hvor skadevolder selv må erstatte skaden Erstatningsregler for sædekorn og markfrø samt for køreskader Skadebegrænsning Sagsbehandling Reklamation, herunder frister og bestemmelser, som skal overholdes Dokumentation og rapport Prisfastsættelse, beregning af erstatning Udbetaling af erstatning Opgørelse af skadens omfang Optælling af spildte kerner og frø Skønsmæssig fastsættelse af tabet i procent

6 7.3 Opgørelse på grundlag af udbyttebestemmelse Skadetyper Haglskade Kornafgrøder Bælgsæd Industriafgrøder Frøafgrøder Roer Majs Kartofler Frilandsgrøntsager og andre specialafgrøder Sprøjteskader Opgørelse af skade Økologiske brug Køreskader Opgørelse af andre skader Mangler ved udsæd af korn Litteratur...41 Bilag

7 1. Sagkyndig medvirken 1.1 Hvor et forsikringsselskab er den ene part Det er vigtigt, at der hurtigst muligt sker anmeldelse til forsikringsselskabet og indenfor de tidsfrister, der er nævnt i forsikringsbetingelserne. Er der ved en given skadeopgørelse ønske om, at en sagkyndig fra begge parter deltager, vil det være hensigtsmæssigt, at besigtigelsen i marken koordineres parterne imellem. Tvivlstilfælde Er der tvivl om omfanget af skaden, kan selskabet sammen med skadelidte og dennes rådgiver finde frem til en uvildig sagkyndig, der kan fremsætte forslag til afgørelse af tvivlen. En sådan fremgangsmåde, der er tænkt som en praktisk hjælp i opgørelsesarbejdet, afskærer hverken skadelidte eller selskab fra en egentlig voldgift. Den her nævnte mulighed for bistand fra en uvildig sagkyndig forudsætter enighed mellem parterne, og i så fald betales udgifterne af selskabet. Voldgift Det er almindeligt, at forsikringsbetingelserne indeholder bestemmelser om voldgift. Ifølge disse bestemmelser kan forsikringstageren og undertiden også forsikringsselskabet forlange, at uoverensstemmelser om opgørelsen af skadens størrelse afgøres ved voldgift. I nogle forsikringsbetingelser er der fastsat en frist for at forlange en uoverensstemmelse afgjort ved voldgift. 1.2 Hvor et forsikringsselskab ikke er part Hvis den indklagede part ikke reagerer på henvendelser fra klageren, eller man ikke kan enes om at vælge en sagkyndig, må det være hen- 5

8 sigtsmæssigt at overlade det til det stedlige familielandbrug eller landboforeningen at udpege den sagkyndige. Når en landbrugskonsulent er involveret, er det ønskeligt, at der er en tæt kontakt mellem konsulenten og Landbrugets Rådgivningscenter, så der sikres en ensartet sagsbehandling. 2. Erstatningsmuligheder Hvor der opstår skader i landbrugsafgrøder, er det ikke i alle tilfælde muligt for skadelidte at få erstatning for det økonomiske tab som følge af skaden. Eksempelvis må skadelidte selv bære tab ved tørke-, storm- og skybrudsskade, fordi der normalt ikke kan tegnes tørke-, storm- og skybrudsskadeforsikring for afgrøder på rod. Det samme er tilfældet for fugleskader. Det er heller ikke i alle tilfælde muligt at gøre nogen ansvarlig for skaden. 2.1 Situationer, hvor skadelidte har tegnet forsikring Der kan tegnes forsikring mod tab som følge af haglskade, brandskade og tyveri. Grundlaget for skadeopgørelsen er den for forsikringen gældende police med betingelser og eventuelle klausuler. 2.2 Situationer, hvor der findes en ansvarlig skadevolder Før nogen kan drages til ansvar for en opstået afgrødeskade, skal en række betingelser normalt være opfyldt. Skadelidte har bevisbyrden for, at disse betingelser er opfyldt. Skadevolder skal have forvoldt skaden ved en uagtsom eller forsætlig handling eller undladelse. Hvis skaden er en følge af et hændeligt uheld for skadevolderen, bliver denne således ikke erstatningsansvarlig for det deraf følgende tab. Når der foreligger et såkaldt objektivt ansvar, kan man dog blive erstatningsansvarlig, selv om skaden er en følge af et hændeligt uheld. 6

9 Eksempelvis er det bestemt i Mark- og vejfredsloven, at skader, som husdyr forvolder ved at nedtræde, afbide eller fortære anden mands afgrøder, skal erstattes af dyrets besidder, uanset om denne har handlet uagtsomt eller forsætligt, jf. bilag 10, side 55. Det er endvidere en betingelse, at der er årsagsforbindelse mellem handlingen og skaden, og at skaden har været en påregnelig følge af handlingen. Der kan undertiden foreligge omstændigheder, som gør det tvivlsomt, om skadevolderen har pådraget sig et erstatningsansvar. Som eksempler kan nævnes samtykke fra skadelidtes side og nødværge Situationer, hvor skadevolder har tegnet en ansvarsforsikring Såfremt en erstatningsansvarlig skadevolder har tegnet en ansvarsforsikring, kan forsikringsselskabet træde i skadevolders sted og betale erstatning til skadelidte, medmindre der er forbehold i ansvarsforsikringen. Typiske eksempler på skader, som omfattes af en ansvarsforsikring, er skader forvoldt af dyr, jf. Mark- og vejfredsloven og sprøjteskader på naboens arealer Situationer, hvor skadevolder selv må erstatte skaden I en række situationer har skadevolder normalt ikke en ansvarsforsikring til at dække skaden. Dette er almindeligvis tilfældet i kontraktforhold (aftaleforhold). En maskinstation kan således normalt ikke tegne en ansvarsforsikring, der dækker fejlagtigt udført arbejde, eksempelvis sprøjtning med forkerte midler eller fejl ved skårlægning eller mejetærskning. 2.3 Erstatningsregler for sædekorn og markfrø samt for køreskader Der findes regler under Plantedirektoratet om erstatning for kvalitetsmangler ved handel med certificeret sædekorn, foder-, olie- og spind- 7

10 planter. Vedrørende køreskader forvoldt af el-, tele- og naturgasselskaberne henvises til side Skadebegrænsning Det gælder generelt, at skadelidte har pligt til at afværge eller begrænse en skade. Såfremt skaden er dækket af en forsikring, vil rimelige udgifter til afværgeforanstaltninger samt skadebegrænsning (f.eks. forebyggende svampesprøjtning) blive dækket af forsikringsselskabet. Forinden en skadebegrænsende foranstaltning sættes i værk, skal forsikringsselskabet eller en eventuel skadevolder eller dennes forsikringsselskab kontaktes. 4. Sagsbehandling 4.1 Reklamation, herunder frister og bestemmelser, som skal overholdes Grundlaget for enhver sag er en henvendelse/anmeldelse fra den, der påstår at have lidt et tab. Generelt skal en henvendelse/anmeldelse ske uden unødigt ophold, dvs. umiddelbart efter skadens indtræden, jf. i øvrigt reglerne i forsikringsbetingelserne. I lovgivningen er der fastsat frister og bestemmelser, som skal overholdes for ikke i visse situationer at miste retten til at opnå erstatning. Der henvises til Mark- og vejfredsloven (bilag 10), og erstatningsordningen under Plantedirektoratet for henholdsvis sædekorn og markfrø. 4.2 Dokumentation og rapport Generelt bør der altid gøres notater om afgrøden, arealet og jordtypen, dvs. de forhold som har betydning for vurdering af skaden. Notater om skadeårsag og -opgørelse bør være detaljerede. Mellemregninger og enheder bør altid anføres, så der ikke senere opstår tvivl. 8

11 Dokumentation i form af markplaner, hektarstøtteskemaer med tilhørende markkort og lignende bør forevises. Fotografering kan anvendes som supplerende dokumentation. Afgrøden Art, sort, såtid, eventuelle sygdomsangreb og ukrudtsproblemer, skadetidspunkt og bedømmelsestidspunkt noteres. Det søges endvidere oplyst, om der er kontrakt på avlen med et kontraherende firma. Areal Det er vigtigt, at der er enighed mellem sagens parter om, hvor stor en del af arealet, der er skadet. Om nødvendigt opmåles ved afskridtning eller med målebånd. Jordtype Jordtypen noteres af hensyn til indflydelse på det forventede udbytte. 5. Prisfastsættelse, beregning af erstatning Udgangspunktet for opgørelsen af det lidte tab er, at skadelidte skal stilles økonomisk, som om skaden ikke var sket. Prisfastsættelsen skal ske under hensyn hertil. Afgrøder beregnet til salg skal således ansættes til salgsprisen på det forventede salgstidspunkt. Afgrøder beregnet til eget brug må værdisættes til prisen for indkøb af tilsvarende afgrøder. Der skal fradrages for sparede omkostninger, f.eks. tørring og rensning. For en række afgrøder svinger udbytte kvalitet og pris meget fra mark til mark, ejendom til ejendom, egn til egn, år til år og forskellige tider på året. Det er derfor vigtigt, at der tages udgangspunkt i så aktuelle tal som muligt (afregninger fra salgsforeninger o.lign.). For nogle afgrøder kan det være nødvendigt at vente med prisfastsættelsen til det planlagte leverings-/afregningstidspunkt. Ved kontraktavl fremgår afregningsbetingelserne af kontrakten. Ved en 9

12 endelig opgørelse umiddelbart efter skadens opståen, kan prisen evt. fastlægges ved at rette henvendelse til det firma, avleren har indgået en kontrakt med. Når avlen er på kontrakt, vil det være naturligt, at skadelidte fremlægger kontrakten. Ved en haglskade dækkes kun den værdiforringelse af de forsikrede afgrøder, som skyldes selve haglnedslaget. En skade kan føre til et ændret dyrkningsforløb og dermed også til en ændring af de med dyrkningen forbundne omkostninger. Disse omkostninger opgøres for såvel en normal afgrøde som for den skadede afgrøde, og der beregnes dækningsbidrag for de to afgrøder. Skadeopgørelsen vil herefter normalt kunne opgøres som forskellen mellem dækningsbidraget for normalafgrøden og dækningsbidraget for den skadede afgrøde. 6. Udbetaling af erstatning Erstatning kan først kræves udbetalt på det normale afregningstidspunkt for den skaderamte afgrøde. Sædvanligvis udbetales mindre erstatninger umiddelbart efter skadeopgørelsen. 7. Opgørelse af skadens omfang Der kan ved en skadesopgørelse lægges forskellige principper til grund, og ofte vil de faktiske forhold sætte begrænsningerne. I det følgende er nogle opgørelsesprincipper nærmere beskrevet. 7.1 Optælling af spildte kerner og frø Spildte kerner og frø optælles og omregnes til et vægttab pr. arealenhed. Metoden anvendes, når høsten af frø- og kernebærende afgrøder er nært forestående. Der foretages korrektioner for naturligt spild (drysse- og kernespild). 10

13 Et nyttigt hjælpemiddel ved optællingen er en ramme på 10 x 25 cm = 250 cm 2 = 1/40 m 2. Rammen lægges mellem to sårækker for at give så ensartet en baggrund som muligt. Det kan være nødvendigt med mindst 20 optællinger/bedømmelser forskellige steder på det skadede areal for at opnå tilstrækkelig sikkerhed og for at konstatere eventuelle forskelle i spildet over arealet. Ved optælling i skårlagte afgrøder bør rammen overdækkes, når den indføres under skåret. Direkte tælling er mulig ved større frø og mindre spildmængder. Ved mindre frø og store spildmængder vil man almindeligvis ikke kunne komme nærmere end et overslag på antal hundrede frø pr. 250 cm 2. Til hjælp i disse situationer er der fremstillet en serie lamineringer, dvs. frø indstøbt i plastik, der ved sammenligning med spildet i rammen muliggør en rubricering af skadens størrelse. Lamineringerne er udarbejdet på grundlag af en nøjagtig bestemt frømængde, henholdsvis 100, 200 og 400 kg frø pr. ha. fordelt over et areal af rammens størrelse. Andre spildmængder kan konstrueres ved at lægge lamineringerne over hinanden, f.eks = 300. Ramme og lamineringer kan købes ved henvendelse til Landskontoret for Planteavl. I afsnit og findes omregningstabeller fra antal frø/kerner i rammen til hkg eller kg pr. ha. Hvor tabellerne ikke benyttes, anvendes formlen: Frøvægt (mg) x frø/kerner pr. m 2 x m x 1000 = kg pr. ha Korrektion for efterfølgende forringelse af udbyttet Ved haglskader kan størrelsen af det opgjorte tab korrigeres, hvis høsten reduceres som følge af dårligt vejr eller anden skade i tidsrummet mellem haglskadens indtræden og høstens afslutning. Stribevis spild Ved stribevis spild, f.eks. i skårlagt afgrøde, kan der være væsentlig forskel på spildet i forskellige områder af arbejdsbredden. 11

14 Spildmængden i de forskellige områder opgøres, og områdernes areal udregnes efter opmålinger. Korrektion for drysse- og tærskespild Almindeligt drysse- og tærskespild, som er en skade uvedkommende, skal modregnes i opgørelsen. Størrelsen af de to typer spild afhænger af en lang række faktorer, f.eks. art, lejesæd, driftsledelse og maskiner, hvilket indebærer, at det aldrig vil være muligt at bestemme det naturlige spild nøjagtigt. En sagkyndig skal efter bedste evne fastsætte spildets størrelse, og følgende principper kan anvendes: I figur 1 er spildkurvernes principielle forløb for industriafgrøder og frøgræsser angivet. Størrelsen af en skade udregnes på følgende måde: Tab ifølge optælling dryssespild*) tærskespild**) *) Den del af tabet, som ville være spildt naturligt uden skadevolders påvirkning. **) Den del af tabet, som ville være spildt ved tærskning. Figur 1. Principskitse af spildkurven for frøgræsser og industriafgrøder ved direkte tærskning og ved skårlægning. S=skårlægningstidspunkt, T=høsttidspunkt 12

15 Optælling før tærskning Ved optælling før tærskning korrigeres for eventuelt dryssespild og for den procentdel af det samlede tab, som ville gå tabt ved tærskning. Korrektionens størrelse afhænger, som det ses af figur 1, af tidspunktet for opgørelsen. Optælling efter høst Ved opgørelse efter høst korrigeres for både drysse- og tærskespild. Hvor det har været muligt, er der i afsnit 8 angivet en størrelsesorden for spild i de enkelte afgrøder. Det er den/de sagkyndiges opgave ud fra konkrete optællinger, spildkurverne i figur 1, de i afsnit 8 nævnte undersøgelser og kendskab til lokale produktionsforhold at fastsætte spildets størrelse. Eksempler på beregning af skade ved direkte optælling 1. En alm. rajgræsafgrøde er ramt af hagl en uge før direkte tærskning. Optælling ved brug af en ramme viser, at der ligger 300 kg frø pr. ha på jorden. Ifølge figur 1 må det antages, at dryssespildet på skadetidspunktet er minimalt. Skønnes det, at tærskespildet udgør 2-3% af de 300 kg frø pr. ha, vil tabet som følge af hagl være: 300 (2,5 x 300) 100 kg/ha = 292,5 kg/ha 2. I en rapsmark på skår er der sket en haglskade 5 dage efter skårlægning. P.g.a. terrænforhold er kun halvdelen af arealet skadet. På det skadede areal er optalt et spild på 300 kg/ha, på det ubeskadigede 50 kg/ha. Skaden som følge af hagl er derfor (300 50) kg/ha = 250 kg/ha. 2-3% af disse 250 kg/ha ville spildes ved tærskning. Det endelige tab er derefter på det skadede areal: 250 2,5 x kg/ha = 243,5 kg/ha 7.2 Skønsmæssig fastsættelse af tabet i procent Ved opgørelse af skader i grønne afgrøder, d.v.s. i bredbladede afgrøder 13

16 eller frøbærende afgrøder, inden de er modne, må der i de fleste tilfælde anvendes et skøn ved fastsættelse af tabet. Til støtte kan anvendes de resultater af forsøg og undersøgelser, som er omtalt i afsnit 8. Et skøn kan endvidere anvendes i stedet for en direkte optælling til opgørelse af et frøspild, såfremt parterne i en sag er enige herom. I så fald vurderes og fastsættes tabet ved en besigtigelse til en procentvis andel af a. det forventede skønnede udbytte (er hensigtmæssigt, hvor der er enighed om en afgørelse her og nu) eller b. et senere indvejet udbytte. Eksempel Tabet ved en haglskade vurderes til 15% forårsaget af hagl. Det leverede kvantum frø udgør således 85% (100 15) af udbyttet uden haglskade. Der leveres f.eks kg pr. ha. Udbytte uden skade = 100 x 100 : 85 = 1176 kg og tabet = 176 kg. 7.3 Opgørelse på grundlag af udbyttebestemmelse Hvor der sker en skade tidligt i vækstsæsonen, kan det være formålstjenligt at udsætte den endelige opgørelse til høsttidspunktet. Det forekommer dog, at sagens parter for at spare omkostninger ved sagsbehandlingen er interesseret i, at sagen afsluttes straks. Når opgørelsestidspunktet udsættes, er det vigtigt at foretage en beskrivelse af skaden på skadestidspunktet, jfr. afsnit 4.2. Parceller, som i givet fald anvendes ved høstopgørelsen, afmærkes allerede på skadestidspunktet af planteavlskyndige, der har teoretisk baggrund og teknisk udstyr. Hvis hele arealet er skadet, bestemmes udbyttet enten ved høst af parceller eller ved indvejning af hele høsten. Det forventede normaludbytte fastsættes ud fra ejendommens/markens udbytteniveau. En sammenligning med en anden mark, som ikke er skadet, er ikke relevant, med mindre parterne gennem en skriftlig aftale erklærer sig enige om, hvordan det forventede udbytte er fastsat eller skal fastsættes. Er kun dele af arealet skadet, afmærkes der høstparceller i både skadede 14

17 og ikke skadede områder, der høstes separat for at kunne sammenligne udbytterne, og på dette grundlag fastsættes tabet. 8. Skadetyper 8.1. Haglskade Hvis hagl- og stormskade sker samtidig, findes der ikke et entydigt svar på, hvordan man kan adskille en haglskade fra en stormskade. Nogle af de kriterier, der sædvanligvis anvendes, er følgende: Det må konstateres, om der kan være tale om en haglskade. Hvis det er tilfældet, vil der også være skader og tab i lejesædspartier, som normalt ikke skades af storm. Desuden skal der kunne konstateres skader i stående korn, på roeblade og lignende i nærheden af lægivere. Ved haglskade i korn vil der slås både aks og enkeltkerner af. Ved stormskade blæses normalt kun hele aks af. Hvis der er skader og tab overalt, kan det være umuligt at afgøre, om det skyldes haglvejr eller storm. En sagkyndig skal efter bedste faglige overbevisning stille forslag til erstatning for haglskaden alene. Parterne skal naturligvis være enige om den sagkyndiges medvirken og beføjelser. Bunkeskader Bunkeskader defineres som haglskader opstået på samme tid og i betydeligt omfang i et område. Sådanne skader medfører ofte problemer med vurdering og opgørelse inden for et rimeligt kort tidsrum. Det anbefales, at landbrugskonsulenter og forsikringsselskabernes taksatorer i sådanne tilfælde arbejder tæt sammen. Hurtigt efter skadens opståen afholdes der indledningsvis et møde mellem taksatorer og konsulenter i det pågældende område for at skaffe et overblik over skadernes geografiske udstrækning. Ved fælles besøg foretages bedømmelse af skader i forskellige afgrøder, for at parterne kan enes om opgørelsesmetoder og skadeniveau. Herefter arbejder de enkelte planteavlskonsulen 15

18 ter og taksatorer hver for sig med at gøre skaderne op, men naturligvis gerne med en indbyrdes kontakt undervejs. Er der sket såvel hagl- som stormskade, og det vurderes, at der som grundlag for en fordeling i de enkelte sager bør fastlægges en generel fordeling for det skadede område, fastsættes denne fordeling først, når der er foretaget optælling og vurdering af skader i et større antal tilfælde. Hvis skadelidte er utilfreds med en foretagen opgørelse og derfor efterfølgende tilkalder en anden person, normalt planteavlskonsulenten, bør denne straks kontakte den person, der foretog den første opgørelse, som skadelidte er utilfreds med, således at begge parter kan vurdere skaden sammen Kornafgrøder Vævsskader i korn Byg Der kan hentes nogen oplysning om udbyttetabets størrelse i byg fra et amerikansk forsøg (Deckard 1978). Tre års forsøg blev udført tre steder i North Dakota med to seksradede vårbygsorter, hvor haglskade blev simuleret ved nedknækning af strå i tre vækststadier, 50, 59 og 75 efter BBCHs skala (bilag 4 side 49). Stråene blev knækket, dels under akset og dels under fanebladet i stadium 50 og 75. Deckard fandt, at tabet var uafhængigt af sort og lokalitet. Der kunne derfor opstilles de tabsfaktorer, som er vist i tabel 1. Tabsfaktoren angiver % udbyttenedgang pr. % nedknækning. I tabsfaktoren indgår en faktor for bladbeskadigelse. 16

19 Tabel 1. Tabsfaktorer ved simuleret haglskade i byg (% udbyttenedgang pr. % strånedknækning). Efter Deckard 1978 Stadium og behandling Tabsfaktor 50 Stak netop synlig 0,26 59 Aks fuldt gennemskredet-knækket under aks 0,45 59 Aks fuldt gennemskredet-knækket under faneblad 0,27 75 Kernernes indhold mælket-knækket under aks 0,40 75 Kernes indhold mælket-knækket under faneblad 0,18 Er f.eks. 10% strå knækket under akset og 20% knækket under fanebladet i stadium 59, kan skaden ud fra de amerikanske tal beregnes til (10 x 0,45)+(20 x 0,27)=10%. Forsøget viste, at der ved haglskade sker en kvalitetsforringelse i de pågældende stadier, således at kvalitetskravene for maltbyg ikke kan opfyldes. Det største tab findes, hvis skaden sker under og efter skridning. Indtræder skaden før skridning, sker der en delvis regeneration ved buskning. Jo tidligere skaden sker, des større er kompensationsevnen (Gilbertson 1979). Gilbertson illustrerer problemet ved skadeopgørelse med, at en erfaren vurderingsmand opgjorde en haglskade i 66 parceller til mellem 90 og 100 % tab, mens høstresultatet kun viste mellem 26 og 84% tab. Dette taler for, at skader tidligt i vækstperioden beskrives, men opgøres endeligt efter fornyet besigtigelse nær høst. Hvede Et forsøg med simuleret haglskade på hvede (Busch 1975) viser noget om skadebilledet for hvede fra stadium 49 til 87 på BBCHs skala. Forsøget blev udført i årene med 3 vårhvedesorter 3 forskellige steder i North Dakota. Forsøgsbehandlingen bestod i knækning af stænglerne: a. under fanebladet, b. halvvejs mellem faneblad og aks og c. 3/4 af afstanden mellem faneblad og aks. Der blev påvist en lineær sammenhæng 17

20 mellem % nedknækning og % udbyttetab. 18

21 Forsøgets resultater er vist i tabel 2, side 19. Det ses af tabellen, at den største skade sker ved mælkemodenhed. Den lineære sammenhæng mellem nedknækning og udbyttenedgang kan give nogen vejledning ved skadeopgørelse, men da udbyttenedgangen var afhængig af både år, sort og lokalitet skal tallene bruges med forsigtighed. Beregningseksempel Eksempelvis kan udbyttetabet ved 25% strånedknækning efter en haglskade ved mælkemodenhed bestemmes til mellem 12,5 % og 14,5 % (50 x 0,25 og 58 x 0,25). Herudover kan der være tab ved helt afslåede aks og tab som følge af bladbeskadigelse. Kun hvor man ønsker en hurtig opgørelse og mod at accepterer en stor usikkerhed, kan denne fremgangsmåde anbefales. 19

22 Tabel 2. Procent reduktion af kerneudbytte i relation til procent stængelnedknækning ved simuleret haglskade i vårhvede 10 (akset mærkbart) Udviklingstrin 10.5 (blomstring) 11.1 (mælkemode nhed) 11.3 (kerner hårde) 11.2 (gulmoden) Behandlingsgns. Behandling* Fargo, 1969, 1970 og 1972 a b c Gns Carrington, a b c Gns Dickinson, a b c Gns * a = Knækning under fanebladet b = Knækning halvvejs mellem fanebladet og aks c = Knækning 3/4 af afstanden mellem fanebladet og aks 20

23 Kernespild i korn Kerner Opgørelsesmetoden er beskrevet i afsnit 7. I tabel 3 er vist det antal kerner i rammen, som giver et tab på 100 kg/ha. Tabel 3. Tabet er 100 kg pr. ha ved det anførte antal afslåede/spildte kerner Afgrøde Byg Havre Hvede Rug Kornvægt, mg Antal afslåede kerner i rammen Antal kerner pr. m Aks Ved spild af hele bygaks foretages bedømmelsen af aksspild pr. m 2 for sig. Dette tab lægges til evt. kernespild. Et aks vejer ca. 1 g, d.v.s. ved 10 aks pr. m 2 er tabet ca. 1 hkg pr. ha. Stormskader giver sig ofte udtryk i tab af hele aks. Tab kan også være forårsaget af haglskade på strået, der efterfølgende knækkes på grund af stormvejr. Korrektion for spild Høstspildet er normalt på 1% for en kornafgrøde høstet under almindelige betingelser (SjF). I kornafgrøder forekommer der nomalt ikke dryssespild af betydning Bælgsæd I litteraturen findes der ingen forsøg med haglskade i bælgsædarter. Ud fra erfaringer og forsøgsresultater fra andre afgrøder kan følgende regler opstilles: 21

24 Jo tidligere i vækstsæsonen skader sker, desto større mulighed er der for, at planterne kan kompensere for skaderne. Skaden vil formentlig være størst i blomstrings-, bælgsætnings- og frøfyldningsperioden, fordi regenerationsevnen bliver stadig mindre, når frøene endnu ikke er så udviklede, at de kan tvangsmodne. Nærmere modenhed vil tabet være reduceret til de frø og bælge, som slås af planterne. En haglskade, der beskadiger bælgene, kan ofte medføre angreb af skadelige svampe, der forringer kvaliteten og nedsætter udbyttet. En endelig opgørelse må i så fald vente til umiddelbart før høst. Optælling og beregning af frøspild foretages som nævnt i afsnit 7. Frøvægten og dens variation for aktuelle arter findes i bilag 1 side 46. Man må være opmærksom på, at der er stor forskel på bælgplantesorternes frøvægt. En aktuel bestemmelse af frøvægt omtales i afsnit om frøafgrøder. Korrektion for spild i ærter Svenske undersøgelser har vist, at dryssespildet under normale forhold er beskedent (7-20 kg/ha). I disse undersøgelser er tærskespildet under gode høstbetingelser målt til mellem 2 og 7 % af udbyttet (Ekström 1977). Under ugunstige forhold kan spildet blive betydeligt større. Jf. s. 25, tabel 5 (nederst) vedrørende markærters spild i forhold til vægt mv. Det samlede spild kan endvidere være påvirket af såvel blæst som slagregn Industriafgrøder Haglskade på raps i de grønne vækststadier Rosetstadium Tyske forsøg (Stoltenberg 1985) med påført skade ved fjernelse af endeknoppen på vinterraps viser, at raps har en stor regenerationsevne. D.v.s. at der skal ske en omfattende ødelæggelse af plantevæv i rosetstadiet, før det får væsentlig konsekvens for udbyttet. 22

25 Tabel 4. Sideskuddenes betydning for udbyttet i vinterraps. (Futterkamp 1984) Behandling Knop fjernet hkg/ ha Udbytte Forh. tal g TKV Forh. tal Uskadet - 27, ,3 100 Endeknop fjernet 31/3 24,4 90 6,9 93 Knopstadium Slagskader på blade og stængler samt bladtab har ringe betydning for udbyttet. Ved beskadigelse af stængler kan der skelnes mellem stængelnedknækning, hvor indtil halvdelen af stængelvævet er ødelagt, og stængelbrud, hvor mere end halvdelen af vævet er ødelagt. Stængelnedknækning har i lighed med slagskader ikke den store betydning, både fordi de nedknækkede stængler kan rejse sig igen, og fordi planterne har en stor kompensationsevne, d.v.s. bedre udvikling af ikke beskadigede plantedele. Heller ikke stængelbrud har som følge af kompensationsevnen nogen særlig betydning for udbyttet. Blomsteringsstadium Stænglerne har også i blomsteringsstadiet en evne til at rejse sig efter stængelnedknækning, og planterne har stor kompensationsevne. Udbyttenedgangen ved stængelnedknækning er størst indtil afblomstring. Hen mod frøfyldningens afslutning får stængelnedknækning stadig mindre betydning. Stængelbrud må ved blomstringens afslutning betragtes som et totalt tab, fordi planterne på dette tidspunkt ikke længere kan kompensere ved bedre udvikling af andre skud. Modningsstadium I slutningen af modningsstadiet opgøres frøspild ved optælling af frø på 23

26 jorden. Opgørelsesmetoder er beskrevet i afsnit 7. Når rapsen er moden, kan skulperne springe op både ved hagl, i blæst og ved regnslag. En haglskade adskiller sig fra de andre former ved at medføre huller eller brud på endnu grønne plantedele af afgrøden og på andre planter i marken. Korrektion for spild Tærskespild i raps på skår udgør 2-3 % (SjF). Tærskespildet ved direkte høst er registreret til mellem 4 og 5 % (Flengmark 1983). Spildet ved direkte tærskning er mindre ved brug af sideknive og forlænget skærebord (Maskintjenesten 1986). Frøspild ved høst af raps, gns (drysse- + tærskespild) kg rent frø/ha min. max. gns Svenske undersøgelser giver et billede af spildet før tærskning (Helleberg 1981): Skårlagt raps Dryssespild ved skårlægning 100 kg/ha Kantspild ved skårlægning 10 kg/ha Dryssespild på skår 10 kg/ha Direkte høst Dryssespild 35 kg/ha Frøafgrøder Tidlige vækststadier P.g.a. græssernes store regenerationsevne sker der sjædent skade ved haglvejr i de tidlige vækststadier. Det væsentligste tab vil altid være et direkte afslag af frø, som falder på jorden. 24

27 Opgørelse af frøspild Opgørelsesmetoden er beskrevet i afsnit 7. Når optællingen af spildte frø er foretaget, kan spildmængden aflæses i tabel 5. Tabellen viser, hvilken frøvægt der er benyttet ved beregningerne for de enkelte frøarter og antal frø ved forskellige spildmængder på 250 cm 2 (rammen). Tabel 5. Frøspild som funktion af antal frø i rammen (250 cm 2 ) Frøart Ital. rajgræs, 2n Ital. rajgræs, 4n Alm. rajgræs, 2n Alm. rajgræs, 4n Frøvægt Spild, kg frø pr. ha mg Antal frø i rammen 2, , , , , , , Timothe 0, Eng-svingel Rød-svingel Hundegræs Eng-rapgræs Alm. rapgræs Rødkløver Hvidkløver Gul sennep Vinterraps 0, , , , , , Vårraps 3, Markært 275 0,91 1,82 2,73 3,64 4,54 5,45 6,36 7,27 8,18 9,

Vejledning til lov om mark- og vejfred

Vejledning til lov om mark- og vejfred Vejledning til lov om mark- og vejfred Mark og Vejfredsloven (Husdyransvar og grundejerfred) (Se mark og vejfredsloven indsat under Love) Ifølge Mark og Vejfredsloven er det således, at en ejer skal erstatte

Læs mere

MINIMER DRYSSESPILD MED SPODNAM I RAPS OG GRÆSFRØ

MINIMER DRYSSESPILD MED SPODNAM I RAPS OG GRÆSFRØ MINIMER DRYSSESPILD MED SPODNAM I RAPS OG GRÆSFRØ Spodnam forsi SÅDAN FUNGERER SPODNAM Spodnam er et vegetabilsk produkt, der skaber en halvgennemtrængelig overflade, som påvirker fugtvandringen i afgrøden,

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

I det følgende beskrives nærmere de principper, der gælder for erstatning efter stormflodsloven.

I det følgende beskrives nærmere de principper, der gælder for erstatning efter stormflodsloven. Regler pr. 24. februar 2011 Stormrådet Regler om erstatning i stormflods- og oversvømmelsessager 1 Indledning Ifølge 22, stk. 1, i lov nr. 349 af 17. maj 2000 om stormflod og stormfald, 2 stk. 4, i lov

Læs mere

ERSTATNINGSREGLER FOR SÆDEKORN. København, den 1. juli 1997

ERSTATNINGSREGLER FOR SÆDEKORN. København, den 1. juli 1997 ERSTATNINGSREGLER FOR SÆDEKORN København, den 1. juli 1997 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Erstatningsreglernesområde... 3 2. Anmeldelse af erstatningskrav (anmeldelsesfrist)... 4 3. Garanterede

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

KONTRAKTBETINGELSER. for avl af kløver- og græsfrø til DLF AmbA

KONTRAKTBETINGELSER. for avl af kløver- og græsfrø til DLF AmbA Januar 2010 KONTRAKTBETINGELSER for avl af kløver- og græsfrø til DLF AmbA Alle bestemmelser vedrørende basisfrø samt gennemførelse og certificering af avlen er godkendt af Plantedirektoratet. DLF AmbA

Læs mere

Codan Care Forsikringsbetingelser

Codan Care Forsikringsbetingelser Fællesbetingelser for Codan Care - gruppeforsikringer i Codan Forsikring A/S (i det følgende kaldet Codan) i tilslutning til lovbekendtgørelse nr. 726 af 24. oktober 1986 om forsikringsaftaler med senere

Læs mere

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Mejetærskerspild?? Dryssespild Skærebordsspild Tærskespild rystere/rotor/solde - Hvad kan accepteres? - Betyder det noget?

Læs mere

Teleledninger i landbrugsjord

Teleledninger i landbrugsjord Teleledninger i landbrugsjord 2009 Foto på forsiden: Frits Halvorsen A/S Indhold side Aftalens omfang... 3 Servituterstatning... 3 Afgrødeerstatning... 3 Erstatning for strukturskader... 4 Erstatning for

Læs mere

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord Betydningen af kvalitetsarbejde Martin Ringsing Agri Nord Disposition Etablering af majs Etablering af græs Etablering af korn Betydningen af rettidighed og omhu Kløvergræs skal nedvisnes om efteråret

Læs mere

Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring

Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring Foreninger, ikke-erhvervsdrivende fonde, selvejende institutioner, stiftelser mv. Almindelige betingelser DFO99-01 Indholdsfortegnelse Definitioner Pkt. Side hvem

Læs mere

Knallertforsikring. Forsikringsbetingelser. Version 20-301

Knallertforsikring. Forsikringsbetingelser. Version 20-301 Forsikringsbetingelser Knallertforsikring Version 20-301 Thisted Forsikring Thyparken 16 7700 Thisted Tlf: 96 19 45 00 post@thistedforsikring.dk www.thistedforsikring.dk CVR: 31 00 75 18 Bank: Sparekassen

Læs mere

Renter af forsikringsydelsen erstattes dog, selvom dækningssummen derved overskrides.

Renter af forsikringsydelsen erstattes dog, selvom dækningssummen derved overskrides. Side 1 af 6 PROFESSIONEL ANSVARSFORSIKRING Almindelige forsikringsbetingelser MI-95-02 i tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler 1.0 Forsikringens omfang Forsikringen dækker det erstatningsansvar,

Læs mere

Kombineret landbrug Entreprise forsikring

Kombineret landbrug Entreprise forsikring Vilkår for Kombineret landbrug Entreprise forsikring 5888-2 April 1990 Topdanmark Forsikring A/S Vilkår for Kombineret landbrug Entrepriseforsikring 5888-2 April 1990 NemKonto Topdanmark benytter NemKonto-systemet

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

Forsikringsbetingelser for Dansk Tandforsikring A/S (herefter DT)

Forsikringsbetingelser for Dansk Tandforsikring A/S (herefter DT) Forsikringsbetingelser for Dansk Tandforsikring A/S (herefter DT) Forsikringsaftalen Forsikringsaftalen mellem DT og forsikringstageren består af: En police Et sæt forsikringsbetingelser Et tandstatusskema

Læs mere

DF20309-1 Maj 2013. Vilkår for Patientforsikring

DF20309-1 Maj 2013. Vilkår for Patientforsikring DF20309-1 Maj 2013 Vilkår for Patientforsikring Danske Forsikring A/S Vilkår for Patientforsikring DF20309-1 Maj 2013 2 Generelle oplysninger Aftalen er indgået med Danske Forsikring A/S, i det følgende

Læs mere

Køle- og/eller dybfrostforsikring Forsikrings betingelser 1981 Nr. 63-1

Køle- og/eller dybfrostforsikring Forsikrings betingelser 1981 Nr. 63-1 Køle- og/eller dybfrostforsikring Forsikrings betingelser 1981 Nr. 63-1 Hovedkontor: Engelholm Allé 1, Høje Taastrup, 2630 Taastrup, Telefon 43 58 55 73 Forsikrings-Aktieselskabet Alka CVR-nr. 31 45 23

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Forsikringsbetingelser EJERSKIFTEFORSIKRING

Forsikringsbetingelser EJERSKIFTEFORSIKRING EJERSKIFTEFORSIKRING Pkt. 4 5 6 7 8 9 0 4 5 Tekst Sikret Forsikringens dækningsomfang Hvilke forhold er dækket Undtagelser fra dækningen Ulovlighedsdækning Hvorledes beregnes erstatningen Selvrisiko Regres

Læs mere

Forsikringsbetingelser for MASKINKASKOFORSIKRING

Forsikringsbetingelser for MASKINKASKOFORSIKRING Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68 50 98 15 www.lokal.dk Forsikringsbetingelser for MASKINKASKOFORSIKRING i tilslutning til dansk lovgivning om forsikringsaftaler og lov om forsikringsvirksomhed. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte Tabel 1: Landbrugsafgrøder og grønsager på friland, kvælstof-, fos- og kaliumnormer er og retningsgivende normer fos og kalium i kg pr. ha 2007/08 Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis. For

Læs mere

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og leveringsbestemmelser for Compfitt A/S 1. Indledning. Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og

Læs mere

1.0 De sikrede Forsikringen dækker forsikringstageren og de i forsikringstagerens tjeneste værende personer.

1.0 De sikrede Forsikringen dækker forsikringstageren og de i forsikringstagerens tjeneste værende personer. ERHVERVSANSVARSFORSIKRING Almindelige forsikringsbetingelser EA-05-01 i tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler 1.0 De sikrede Forsikringen dækker forsikringstageren og de i forsikringstagerens

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for erhvervsansvar

Almindelige forsikringsbetingelser for erhvervsansvar Almindelige forsikringsbetingelser for erhvervsansvar Indholdsfortegnelse 1.0 De sikrede... 2 2.0 Erhvervsansvar/dækningsomfand... 2 4.0 Afværgelse af skade... 3 5.0 Aftaler om ansvar og erstatning...

Læs mere

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 329 Offentligt Lovafdelingen Udkast til Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: DBJ40356 Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Tidspunktet

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det!

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! Spark til dosen 1 - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! 2 Du kan bestille flere eksemplarer af denne pjece til uddeling ved markvandringer, erfagruppemøder og lignende. Pjecen er

Læs mere

Kontraktbetingelser for avl af græs- og kløverfrø til DSV Frø Danmark A/S

Kontraktbetingelser for avl af græs- og kløverfrø til DSV Frø Danmark A/S Kontraktbetingelser for avl af græs- og kløverfrø til DSV Frø Danmark A/S Oktober 2013 A. Levering, anvendelse og betaling af basisfrø 1. Det leverede basisfrø skal kvalitetsmæssigt mindst svare til de

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser Kriminalitetsforsikring, KR-05-01. 1.0 Sikrede

Almindelige forsikringsbetingelser Kriminalitetsforsikring, KR-05-01. 1.0 Sikrede Almindelige forsikringsbetingelser Kriminalitetsforsikring, KR-05-01 1.0 Sikrede Sikrede på denne police er forsikringstager og forsikringstagers datterselskaber, hvorved forstås de juridiske personer,

Læs mere

Vilkår for Olieforureningsforsikring. i tilknytning til lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4.12.2009, Lov om forurenet jord 48 og 49.

Vilkår for Olieforureningsforsikring. i tilknytning til lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4.12.2009, Lov om forurenet jord 48 og 49. Vilkår for Olieforureningsforsikring i tilknytning til lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4.12.2009, Lov om forurenet jord 48 og 49. Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning....3 2. Hvem er sikret....3 3. Hvad

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Trailerforsikring. Forsikringsbetingelser. Version 20-601

Trailerforsikring. Forsikringsbetingelser. Version 20-601 Forsikringsbetingelser Trailerforsikring Version 20-601 Thisted Forsikring Thyparken 16 7700 Thisted Tlf: 96 19 45 00 post@thistedforsikring.dk www.thistedforsikring.dk CVR: 31 00 75 18 Bank: Sparekassen

Læs mere

TotalErhverv Medarbejderkriminalitetsforsikring. Forsikringsvilkår TE-KRI-01

TotalErhverv Medarbejderkriminalitetsforsikring. Forsikringsvilkår TE-KRI-01 TotalErhverv Medarbejderkriminalitetsforsikring Forsikringsvilkår TE-KRI-01 Indholdsfortegnelse Hvem er forsikringstager og sikrede 1. Hvad dækkes 2. Hvad dækkes ikke 3. Hvornår dækker forsikringen 4.

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

FORSIKRINGS BETINGELSER

FORSIKRINGS BETINGELSER FORSIKRINGS BETINGELSER Rådhuspladsen 4-1550 København V (Hovedkontor) Web: www.icareforsikring.dk - Email: mail@icareforsikring.dk Tlf: 70 30 22 88 Cvr. Nr. 36028513 Bank: Handelsbanken: Reg nr 7636 Konto

Læs mere

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Danske risikorådgiveres temadag 2015 Fakta om hvordan tingene hænger sammen, forsikrings- og erstatningsretligt.

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Danske risikorådgiveres temadag 2015 Fakta om hvordan tingene hænger sammen, forsikrings- og erstatningsretligt. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Danske risikorådgiveres temadag 2015 Fakta om hvordan tingene hænger sammen, forsikrings- og erstatningsretligt. Karin Hornbøll og Dorthe Albertsen Agenda Kommunens forsikringer

Læs mere

Monsanto Company. Agriculture is our business. Monsanto is focused 100% in agriculture. We are only successful, if the farmer is successful

Monsanto Company. Agriculture is our business. Monsanto is focused 100% in agriculture. We are only successful, if the farmer is successful Monsanto Company Agriculture is our business Monsanto is focused 100% in agriculture We are only successful, if the farmer is successful -Hugh Grant, Monsanto CEO 1 Indlejring af olie i vinterraps Ditte

Læs mere

Forsøgsplan fra Landscenter...Bilag. Reverering af FS. Kan det gøre Anderledes.. Tjek liste eller yderligere punkt opdeling hvor afkrydsning er mulig

Forsøgsplan fra Landscenter...Bilag. Reverering af FS. Kan det gøre Anderledes.. Tjek liste eller yderligere punkt opdeling hvor afkrydsning er mulig Indholdsliste VPnr. V20130011B... 3 VPnr. V20130030, NFTS-nr. 01-102-13-13... 4 VPnr. V20130041, NFTS-nr. 01-103-13-13... 5 VPnr. V20130021, NFTS-nr. 01-101-13-13... 6 Vinterraps Linier... Fejl! Bogmærke

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Motorcykelforsikring. Forsikringsbetingelser. Version 20-201

Motorcykelforsikring. Forsikringsbetingelser. Version 20-201 Forsikringsbetingelser Motorcykelforsikring Version 20-201 Thisted Forsikring Thyparken 16 7700 Thisted Tlf: 96 19 45 00 post@thistedforsikring.dk www.thistedforsikring.dk CVR: 31 00 75 18 Bank: Sparekassen

Læs mere

Forsikringsbetingelser for. Lystfartøjsansvarsforsikring. Betingelser nr. 950110

Forsikringsbetingelser for. Lystfartøjsansvarsforsikring. Betingelser nr. 950110 Gjensidige Forsikring Nyropsgade 45 DK-1602 København V Tlf. +45 70 10 90 09 Fax +45 70 10 10 09 CVR-nr. 32 45 02 02 info@gjensidige.dk www.gjensidige.dk dansk filial af Gjensidige Forsikring BA, Norge

Læs mere

Forretningsbetingelser for oplagring og håndtering

Forretningsbetingelser for oplagring og håndtering Forretningsbetingelser for oplagring og håndtering 1. Opbevaring og håndtering K. Hansen Transport AS opbevarer og håndterer indleverede varer for kunden i henhold til almindelig god opbevaringsskik, samt

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

TotalErhverv Direktions- og bestyrelsesansvarsforsikring. Forsikringsvilkår TE-BYS-01

TotalErhverv Direktions- og bestyrelsesansvarsforsikring. Forsikringsvilkår TE-BYS-01 TotalErhverv Direktions- og bestyrelsesansvarsforsikring Forsikringsvilkår TE-BYS-01 Indholdsfortegnelse Hvem er forsikringstager og sikrede 1. Hvad dækkes 2. Hvad dækkes ikke 3. Hvor dækker forsikringen

Læs mere

Konsulenttræf Fredericia

Konsulenttræf Fredericia Konsulenttræf Fredericia 20. August - 2015 Martin Clausen Henrik Ryberg Mogens Mogensen Mobil: 24 47 84 02 Mobil: 30 47 05 64 Mobil: 20 12 01 82 Den milde vinter har givet græsukrudtet optimale vilkår!..

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Klager. J.nr. 2010-0089 aq. København, den 8. marts 2011 KENDELSE. ctr.

Klager. J.nr. 2010-0089 aq. København, den 8. marts 2011 KENDELSE. ctr. 1 København, den 8. marts 2011 KENDELSE Klager ctr. EDC Mæglerne Åløkken ApS v/ advokat Lars Høj Andersson Hunderupvej 71, Boks 1311 5100 Odense C Nævnet har modtaget klagen den 14. april 2010. Klagen

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Spindhør. Etablering. Blomstrende hørmark Foto: Bodil E. Pallesen, AgroTech

Spindhør. Etablering. Blomstrende hørmark Foto: Bodil E. Pallesen, AgroTech Side 1 af 5 Spindhør Spindhør dyrkes først og fremmest for at udnytte fibrene til tekstilprodukter. Blår fra tekstilproduktionen kan også indgå i en række industrielle anvendelser, såsom isolering, papir

Læs mere

Forsikringsbetingelser for Knallert-forsikring

Forsikringsbetingelser for Knallert-forsikring Forsikringsbetingelser for Knallert-forsikring 14.09.2011 Indholdsfortegnelse for Knallert-forsikring 1. Fællesbestemmelser 1.1. Hvem er dækket? 1.2. Hvad skal du gøre, hvis du kommer ud for en skade?

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Vejledning om hegn og hegnssyn.

Vejledning om hegn og hegnssyn. Hegnsynet for Egedal Kommune Hegnsynssekretariatet Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 72 66 e-post: hegnssyn@egekom.dk Revideret den. 15. marts 2013 Vejledning om hegn og hegnssyn. Her kan du læse

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

FORSIKRINGS BETINGELSER

FORSIKRINGS BETINGELSER FORSIKRINGS BETINGELSER Rådhuspladsen 4-1550 København V (Hovedkontor) Web: www.icareforsikring.dk - Email: mail@icareforsikring.dk Tlf: 70 30 22 88 Cvr. Nr. 36028513 Bank: Handelsbanken: Reg nr 7636 Konto

Læs mere

Notat om. Skoleledernes

Notat om. Skoleledernes Notat om Skoleledernes tilsyns ansvar 2013 tilsynsansvar Skolelederforeningen har udarbejdet et notat som en hjælp for medlemmerne til at få afklaret skoleledernes tilsynsansvar over for eleverne ved skolerejser

Læs mere

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering

Læs mere

Vilkår for professionel ansvarsforsikring (06/05)

Vilkår for professionel ansvarsforsikring (06/05) Vilkår for professionel ansvarsforsikring (06/05) 1. HVEM ER SIKRET Forsikringen dækker forsikringstageren og de personer, der er i forsikringstagerens tjeneste. 2. DEFINITIONER 2.1. Forsikringssum Policens

Læs mere

Værd at vide om. Frøtærskning. Ny Østergade 9 4000 Roskilde Tlf.: 4633 0300 www.dlf.d

Værd at vide om. Frøtærskning. Ny Østergade 9 4000 Roskilde Tlf.: 4633 0300 www.dlf.d Do dipsum xx volutat Værd at vide om Frøtærskning Ny Østergade 9 4000 Roskilde Tlf.: 4633 0300 www.dlf.d 2 Indholdsfor tegnelse Side Forord...3 Valg af høst tidspunkt og høstmetode...4 Generelle anvisninger

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser Kriminalitetsforsikring, KR-12-07

Almindelige forsikringsbetingelser Kriminalitetsforsikring, KR-12-07 Almindelige forsikringsbetingelser Kriminalitetsforsikring, KR-12-07 1.0 Sikrede Sikrede på denne police er forsikringstager og forsikringstagers datterselskaber, hvorved forstås de juridiske personer,

Læs mere

UDKAST 7. oktober 2004

UDKAST 7. oktober 2004 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 39 O UDKAST 7. oktober 2004 Bekendtgørelse om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder I medfør af 3, stk. 1-3, 4-6, 7, stk. 1-2,

Læs mere

ALMINDELIGE LEVERINGSBETINGELSER

ALMINDELIGE LEVERINGSBETINGELSER ALMINDELIGE LEVERINGSBETINGELSER NL92 for leverancer af maskiner og andet mekanisk, elektrisk og elektronisk udstyr mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige samt inden for disse lande. Udgivet 1992 af

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

DLG VækstForum 2015. Program: Vækstregulering. Nyhed: Moddus Start Skadedyrsbekæmpelse. Karate / Plenum. Henrik Ryberg Tel: 30 47 05 64

DLG VækstForum 2015. Program: Vækstregulering. Nyhed: Moddus Start Skadedyrsbekæmpelse. Karate / Plenum. Henrik Ryberg Tel: 30 47 05 64 DLG VækstForum 2015 Henrik Ryberg Tel: 30 47 05 64 Mogens Steenholt Mogensen Tel: 20 12 01 82 Martin Clausen Tel: 24 47 84 02 Program: Vækstregulering. Nyhed: Moddus Start Skadedyrsbekæmpelse. Karate /

Læs mere

Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst

Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst Markbrug nr. 284a 2003 1 Markbrug nr. 284a Oktober 2003 Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst Solvejg K. Mathiassen og Per Kudsk, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter

Læs mere

Procedurer for sekretariatets behandling af sager om stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer samt stormfald

Procedurer for sekretariatets behandling af sager om stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer samt stormfald Procedurer pr. 24. februar 2011 Stormrådet Procedurer for sekretariatets behandling af sager om stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer samt stormfald Ifølge 22, stk. 1, i lov nr. 349 af 17. maj 2000

Læs mere

2 Beskrivelse af dækningen. 3 Supplerende erstatninger. 4 Dækning i nærheden af bygningen. 5 Erstatninger udover forsikringssummen

2 Beskrivelse af dækningen. 3 Supplerende erstatninger. 4 Dækning i nærheden af bygningen. 5 Erstatninger udover forsikringssummen Særlige betingelser Sektion 2 Erhvervsudstyr, inventar og lejerinteresser Indholdsfortegnelse 1 Supplerende definitioner 2 Beskrivelse af dækningen 3 Supplerende erstatninger 4 Dækning i nærheden af bygningen

Læs mere

Hus- og grundejeransvarsforsikring

Hus- og grundejeransvarsforsikring Betingelser nr. Forsikringsbetingelser for Hus- og grundejeransvarsforsikring KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, 2500 Valby Tlf. 77 32 50 00, CVR-nr. 25 79 25 64 Forsikringsbetingelser for hus- og grundejeransvarsforsikring

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Telefon 70 12 24 24, Fax 70 12 24 25 Telefon 88 13 96 00, Fax 88 13 96 01 Dir. 88 13 97 17 Henrik Mortensen

Telefon 70 12 24 24, Fax 70 12 24 25 Telefon 88 13 96 00, Fax 88 13 96 01 Dir. 88 13 97 17 Henrik Mortensen Skadeanmeldelse Bygnings- og løsøreforsikring Ejendommens navn: E/F Øresund Strandpark Etape 2 v/datea A/S Lyngby Hovedgade 4, 2800 Lyngby Telefon 45 26 01 02, Fax 45 26 01 23 Policenr. 25-036012 Skadedato

Læs mere

Licensaftale. Overdragelse til brug (ikke-eksklusiv licens) Der er d.d mellem. Agrogruppen Danmark Nygade 6 4672 Klippinge.

Licensaftale. Overdragelse til brug (ikke-eksklusiv licens) Der er d.d mellem. Agrogruppen Danmark Nygade 6 4672 Klippinge. J. nr. 670-37406 CLJ/TL Licensaftale Overdragelse til brug (ikke-eksklusiv licens) Der er d.d mellem E-mail: Agrogruppen Danmark Nygade 6 4672 Klippinge agro@lokalrevision.dk Tlf: 5657 9400 CPR/CVR. nr.:

Læs mere

Totalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø

Totalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø Totalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø 60 års erfaring i hele Europa - 40 faste medarbejdere inkl. service i Hedensted Nymontage via eksterne firmaer i sæsonen (40-60 personer) - Omsætning

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

Forsikrings- og erstatningsspørgsmål

Forsikrings- og erstatningsspørgsmål Forsikrings- og erstatningsspørgsmål Dette notat skal afdække de problemstillinger, som findes vedrørende universitetets erstatningsansvar og forsikringsforhold. Der er tre overordnede problemstillinger.

Læs mere

Betingelser for professionel ansvarsforsikring. for bilsyn

Betingelser for professionel ansvarsforsikring. for bilsyn Betingelser for professionel ansvarsforsikring for bilsyn Indholdsfortegnelse 1 Hvem er sikret...2 2 Definitioner...2 2.1 Forsikringssum...2 2.2 Erstatningskrav rejst...2 3 Hvem er dækket...2 4 Hvad er

Læs mere

4244 - E/F Øresundsparken. Bygnings- og løsøreforsikring. Telefon 70 12 14 16 Telefon 88 13 96 00, Fax 88 13 96 01.

4244 - E/F Øresundsparken. Bygnings- og løsøreforsikring. Telefon 70 12 14 16 Telefon 88 13 96 00, Fax 88 13 96 01. Skadeanmeldelse Bygnings- og løsøreforsikring Policenr. 4244 - E/F Øresundsparken c/o Vest Administration A/S Gammel Vartov Vej 20, 2900 Hellerup Telefon 33 24 61 26 Afd.nr. Skadedato Skadeadresse 1. Brand

Læs mere

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed

Læs mere

Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel

Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel Høj biologisk effekt Regnfast let at bruge fri for at blande Beskytter bladenes nytilvækst

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for Skandia Bonuspension

Almindelige forsikringsbetingelser for Skandia Bonuspension Almindelige forsikringsbetingelser for Skandia Bonuspension Nr. 94 14 Indhold 1. Aftalegrundlag... 2 2. Antagelse og ikrafttræden... 2 3. Præmiebetaling... 2 4. Pristalsregulering... 3 5. Dækning ved død...

Læs mere

Forsikringsbetingelser. for. Kriminalitetsforsikring. KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, 2500 Valby Tlf. 77 32 50 00, CVR-nr.

Forsikringsbetingelser. for. Kriminalitetsforsikring. KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, 2500 Valby Tlf. 77 32 50 00, CVR-nr. Betingelser nr. 701001 Forsikringsbetingelser for Kriminalitetsforsikring KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, 2500 Valby Tlf. 77 32 50 00, CVR-nr. 25 79 25 64 Forsikringsbetingelser for kriminalitetsforsikring

Læs mere

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Tillægskontrakter Timing af handlen Råvareafdækning Køb af varer (færdigfoder, korn, soja

Læs mere

Professionel ansvarsforsikring for kommuner

Professionel ansvarsforsikring for kommuner Betingelser nr. 508506 Forsikringsbetingelser for Professionel ansvarsforsikring for kommuner KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, 2500 Valby Tlf. 77 32 50 00, CVR-nr. 25 79 25 64 Forsikringsbetingelser

Læs mere

Ekstra dækninger til motorkøretøj

Ekstra dækninger til motorkøretøj Ekstra dækninger til motorkøretøj Udvidet bildækning Det dækker Udvidet bildækning: Friskadeforsikring. Dækningen sikrer dig erstatning, hvis bilen beskadiges ved blandt andet tyveri, nedstyrtning af genstande,

Læs mere

TotalErhverv Erhvervs- og produktansvarsforsikring. Forsikringsvilkår TE-EPA-01

TotalErhverv Erhvervs- og produktansvarsforsikring. Forsikringsvilkår TE-EPA-01 TotalErhverv Erhvervs- og produktansvarsforsikring Forsikringsvilkår TE-EPA-01 Indholdsfortegnelse Hvem dækkes 1. Erhvervsansvar 2. Produktansvar 3. Afværgelse af skade 4. Aftaler om ansvar og erstatning

Læs mere

Stødmærker i Kartofler 2003

Stødmærker i Kartofler 2003 Stødmærker i Kartofler 3 Poul Erik Lærke (DJF-Foulum), Fin Trosborg (Estrella) og Ingolf Sørensen (Flensted) Korrespondance til PoulE.Laerke@agrsci.dk Stødfølsomhed (%) 26 24 22 18 16 14 12 8 3 6 9 1 15

Læs mere

SØNDERJYSK WEEKENDKURER

SØNDERJYSK WEEKENDKURER Indledning Sønderjysk Weekendkurers (herefter SW) almindelige forretningsbetingelser for transporter gælder for alle transporter, der udføres af SW s, uanset om disse udføres af SW s eller af en tredjepart

Læs mere

16. Individuelle vilkår mellem køber og sælger, herunder evt. ændringer til Standardvilkår

16. Individuelle vilkår mellem køber og sælger, herunder evt. ændringer til Standardvilkår 1 København, den 26. oktober 2009 KENDELSE Klagerne ctr. Boligtilbolig A/S Asylgade 13 5000 Odense C Sagen angår spørgsmålet, om indklagede er erstatningsansvarlig over for klagerne som følge af, at klagerne

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. CNA Insurance Company Limited Hammerensgade 6, 1. sal, 1267 København K CVR nr. 24256375

Samarbejdsaftale. mellem. CNA Insurance Company Limited Hammerensgade 6, 1. sal, 1267 København K CVR nr. 24256375 Samarbejdsaftale mellem CNA Insurance Company Limited Hammerensgade 6, 1. sal, 1267 København K CVR nr. 24256375 og [Forsikringsmæglerens navn og adresse] (Herefter Forsikringsmægleren ) 1. Indledning

Læs mere

TotalErhverv Driftstabsforsikring. Forsikringsvilkår TE-DR-01

TotalErhverv Driftstabsforsikring. Forsikringsvilkår TE-DR-01 TotalErhverv Driftstabsforsikring Forsikringsvilkår TE-DR-01 Indholdsfortegnelse Hvad dækkes 1. Hvad dækkes ikke 2. Hvornår dækker forsikringen 3. Karenstid 4. Begrænsning af tab 5. Oplysninger 6. Forsikringssum

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Fællesbetingelser for ERHVERV. Indholdsfortegnelse: Betingelsesnr. 2200.00.01

Fællesbetingelser for ERHVERV. Indholdsfortegnelse: Betingelsesnr. 2200.00.01 Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68 50 98 15 www.lokal.dk Fællesbetingelser for ERHVERV Indholdsfortegnelse: 1 Lovgivning m.v. 2 Ved skadetilfælde 2.1 Anmeldelse af skade 2.2 Afværgelse af skade 2.3 Udbedring

Læs mere