Opgørelse af skader i landbrugsafgrøder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opgørelse af skader i landbrugsafgrøder"

Transkript

1 Opgørelse af skader i landbrugsafgrøder Vejledning udgave 1999

2

3 Forord Det er hensigtsmæssigt, at der arbejdes efter så ensartede principper som muligt, når skader og tab opgøres. Formålet med denne vejledning er at udstikke nogle generelle retningslinier til hjælp for de, som skal vurdere og opgøre skader af meget forskellig art. Vejledningen omhandler både sager, hvor forsikringsselskaber er den ene part og sager, hvor dette ikke er tilfældet. Indholdet i vejledningen er opdelt efter skadetyper, og afsnittet om haglskader er det største. Ved vurdering af tab ved én skadetype kan i flere tilfælde anvendes, hvad der er anført i omtalen af andre skader. Man forudså ved udsendelsen af første udgave i juli 1987, at vejledningen ville blive justeret og forbedret med passende mellemrum. Dette er sket ved en revision i 1989 og senest i 1998/1999. Ved denne revision er beskrivelsen af frilandsgrøntsager udgået i vejledningens titel, fordi den hidtidige titel kunne give indtryk af, at der var tale om en meget detaljeret beskrivelse af skadeopgørelse på frilandsgrøntsager. Vejledningen indeholder dog stadig et generelt afsnit (afsnit 8.1.8) om skadeopgørelse på såvel frilandsgrøntsager som andre specialafgrøder. Vejledningen er udarbejdet af et udvalg med repræsentanter fra landbruget og fra forsikringsselskaberne. Landbrugets Rådgivningscenter Forsikring og Pension 1

4 2

5 Indholdsfortegnelse Forord...1 Indholdsfortegnelse Sagkyndig medvirken Hvor et forsikringsselskab er den ene part Hvor et forsikringsselskab ikke er part Erstatningsmuligheder Situationer, hvor skadelidte har tegnet forsikring Situationer, hvor der findes en ansvarlig skadevolder Situationer, hvor skadevolder har tegnet en ansvarsforsikring Situationer, hvor skadevolder selv må erstatte skaden Erstatningsregler for sædekorn og markfrø samt for køreskader Skadebegrænsning Sagsbehandling Reklamation, herunder frister og bestemmelser, som skal overholdes Dokumentation og rapport Prisfastsættelse, beregning af erstatning Udbetaling af erstatning Opgørelse af skadens omfang Optælling af spildte kerner og frø Skønsmæssig fastsættelse af tabet i procent

6 7.3 Opgørelse på grundlag af udbyttebestemmelse Skadetyper Haglskade Kornafgrøder Bælgsæd Industriafgrøder Frøafgrøder Roer Majs Kartofler Frilandsgrøntsager og andre specialafgrøder Sprøjteskader Opgørelse af skade Økologiske brug Køreskader Opgørelse af andre skader Mangler ved udsæd af korn Litteratur...41 Bilag

7 1. Sagkyndig medvirken 1.1 Hvor et forsikringsselskab er den ene part Det er vigtigt, at der hurtigst muligt sker anmeldelse til forsikringsselskabet og indenfor de tidsfrister, der er nævnt i forsikringsbetingelserne. Er der ved en given skadeopgørelse ønske om, at en sagkyndig fra begge parter deltager, vil det være hensigtsmæssigt, at besigtigelsen i marken koordineres parterne imellem. Tvivlstilfælde Er der tvivl om omfanget af skaden, kan selskabet sammen med skadelidte og dennes rådgiver finde frem til en uvildig sagkyndig, der kan fremsætte forslag til afgørelse af tvivlen. En sådan fremgangsmåde, der er tænkt som en praktisk hjælp i opgørelsesarbejdet, afskærer hverken skadelidte eller selskab fra en egentlig voldgift. Den her nævnte mulighed for bistand fra en uvildig sagkyndig forudsætter enighed mellem parterne, og i så fald betales udgifterne af selskabet. Voldgift Det er almindeligt, at forsikringsbetingelserne indeholder bestemmelser om voldgift. Ifølge disse bestemmelser kan forsikringstageren og undertiden også forsikringsselskabet forlange, at uoverensstemmelser om opgørelsen af skadens størrelse afgøres ved voldgift. I nogle forsikringsbetingelser er der fastsat en frist for at forlange en uoverensstemmelse afgjort ved voldgift. 1.2 Hvor et forsikringsselskab ikke er part Hvis den indklagede part ikke reagerer på henvendelser fra klageren, eller man ikke kan enes om at vælge en sagkyndig, må det være hen- 5

8 sigtsmæssigt at overlade det til det stedlige familielandbrug eller landboforeningen at udpege den sagkyndige. Når en landbrugskonsulent er involveret, er det ønskeligt, at der er en tæt kontakt mellem konsulenten og Landbrugets Rådgivningscenter, så der sikres en ensartet sagsbehandling. 2. Erstatningsmuligheder Hvor der opstår skader i landbrugsafgrøder, er det ikke i alle tilfælde muligt for skadelidte at få erstatning for det økonomiske tab som følge af skaden. Eksempelvis må skadelidte selv bære tab ved tørke-, storm- og skybrudsskade, fordi der normalt ikke kan tegnes tørke-, storm- og skybrudsskadeforsikring for afgrøder på rod. Det samme er tilfældet for fugleskader. Det er heller ikke i alle tilfælde muligt at gøre nogen ansvarlig for skaden. 2.1 Situationer, hvor skadelidte har tegnet forsikring Der kan tegnes forsikring mod tab som følge af haglskade, brandskade og tyveri. Grundlaget for skadeopgørelsen er den for forsikringen gældende police med betingelser og eventuelle klausuler. 2.2 Situationer, hvor der findes en ansvarlig skadevolder Før nogen kan drages til ansvar for en opstået afgrødeskade, skal en række betingelser normalt være opfyldt. Skadelidte har bevisbyrden for, at disse betingelser er opfyldt. Skadevolder skal have forvoldt skaden ved en uagtsom eller forsætlig handling eller undladelse. Hvis skaden er en følge af et hændeligt uheld for skadevolderen, bliver denne således ikke erstatningsansvarlig for det deraf følgende tab. Når der foreligger et såkaldt objektivt ansvar, kan man dog blive erstatningsansvarlig, selv om skaden er en følge af et hændeligt uheld. 6

9 Eksempelvis er det bestemt i Mark- og vejfredsloven, at skader, som husdyr forvolder ved at nedtræde, afbide eller fortære anden mands afgrøder, skal erstattes af dyrets besidder, uanset om denne har handlet uagtsomt eller forsætligt, jf. bilag 10, side 55. Det er endvidere en betingelse, at der er årsagsforbindelse mellem handlingen og skaden, og at skaden har været en påregnelig følge af handlingen. Der kan undertiden foreligge omstændigheder, som gør det tvivlsomt, om skadevolderen har pådraget sig et erstatningsansvar. Som eksempler kan nævnes samtykke fra skadelidtes side og nødværge Situationer, hvor skadevolder har tegnet en ansvarsforsikring Såfremt en erstatningsansvarlig skadevolder har tegnet en ansvarsforsikring, kan forsikringsselskabet træde i skadevolders sted og betale erstatning til skadelidte, medmindre der er forbehold i ansvarsforsikringen. Typiske eksempler på skader, som omfattes af en ansvarsforsikring, er skader forvoldt af dyr, jf. Mark- og vejfredsloven og sprøjteskader på naboens arealer Situationer, hvor skadevolder selv må erstatte skaden I en række situationer har skadevolder normalt ikke en ansvarsforsikring til at dække skaden. Dette er almindeligvis tilfældet i kontraktforhold (aftaleforhold). En maskinstation kan således normalt ikke tegne en ansvarsforsikring, der dækker fejlagtigt udført arbejde, eksempelvis sprøjtning med forkerte midler eller fejl ved skårlægning eller mejetærskning. 2.3 Erstatningsregler for sædekorn og markfrø samt for køreskader Der findes regler under Plantedirektoratet om erstatning for kvalitetsmangler ved handel med certificeret sædekorn, foder-, olie- og spind- 7

10 planter. Vedrørende køreskader forvoldt af el-, tele- og naturgasselskaberne henvises til side Skadebegrænsning Det gælder generelt, at skadelidte har pligt til at afværge eller begrænse en skade. Såfremt skaden er dækket af en forsikring, vil rimelige udgifter til afværgeforanstaltninger samt skadebegrænsning (f.eks. forebyggende svampesprøjtning) blive dækket af forsikringsselskabet. Forinden en skadebegrænsende foranstaltning sættes i værk, skal forsikringsselskabet eller en eventuel skadevolder eller dennes forsikringsselskab kontaktes. 4. Sagsbehandling 4.1 Reklamation, herunder frister og bestemmelser, som skal overholdes Grundlaget for enhver sag er en henvendelse/anmeldelse fra den, der påstår at have lidt et tab. Generelt skal en henvendelse/anmeldelse ske uden unødigt ophold, dvs. umiddelbart efter skadens indtræden, jf. i øvrigt reglerne i forsikringsbetingelserne. I lovgivningen er der fastsat frister og bestemmelser, som skal overholdes for ikke i visse situationer at miste retten til at opnå erstatning. Der henvises til Mark- og vejfredsloven (bilag 10), og erstatningsordningen under Plantedirektoratet for henholdsvis sædekorn og markfrø. 4.2 Dokumentation og rapport Generelt bør der altid gøres notater om afgrøden, arealet og jordtypen, dvs. de forhold som har betydning for vurdering af skaden. Notater om skadeårsag og -opgørelse bør være detaljerede. Mellemregninger og enheder bør altid anføres, så der ikke senere opstår tvivl. 8

11 Dokumentation i form af markplaner, hektarstøtteskemaer med tilhørende markkort og lignende bør forevises. Fotografering kan anvendes som supplerende dokumentation. Afgrøden Art, sort, såtid, eventuelle sygdomsangreb og ukrudtsproblemer, skadetidspunkt og bedømmelsestidspunkt noteres. Det søges endvidere oplyst, om der er kontrakt på avlen med et kontraherende firma. Areal Det er vigtigt, at der er enighed mellem sagens parter om, hvor stor en del af arealet, der er skadet. Om nødvendigt opmåles ved afskridtning eller med målebånd. Jordtype Jordtypen noteres af hensyn til indflydelse på det forventede udbytte. 5. Prisfastsættelse, beregning af erstatning Udgangspunktet for opgørelsen af det lidte tab er, at skadelidte skal stilles økonomisk, som om skaden ikke var sket. Prisfastsættelsen skal ske under hensyn hertil. Afgrøder beregnet til salg skal således ansættes til salgsprisen på det forventede salgstidspunkt. Afgrøder beregnet til eget brug må værdisættes til prisen for indkøb af tilsvarende afgrøder. Der skal fradrages for sparede omkostninger, f.eks. tørring og rensning. For en række afgrøder svinger udbytte kvalitet og pris meget fra mark til mark, ejendom til ejendom, egn til egn, år til år og forskellige tider på året. Det er derfor vigtigt, at der tages udgangspunkt i så aktuelle tal som muligt (afregninger fra salgsforeninger o.lign.). For nogle afgrøder kan det være nødvendigt at vente med prisfastsættelsen til det planlagte leverings-/afregningstidspunkt. Ved kontraktavl fremgår afregningsbetingelserne af kontrakten. Ved en 9

12 endelig opgørelse umiddelbart efter skadens opståen, kan prisen evt. fastlægges ved at rette henvendelse til det firma, avleren har indgået en kontrakt med. Når avlen er på kontrakt, vil det være naturligt, at skadelidte fremlægger kontrakten. Ved en haglskade dækkes kun den værdiforringelse af de forsikrede afgrøder, som skyldes selve haglnedslaget. En skade kan føre til et ændret dyrkningsforløb og dermed også til en ændring af de med dyrkningen forbundne omkostninger. Disse omkostninger opgøres for såvel en normal afgrøde som for den skadede afgrøde, og der beregnes dækningsbidrag for de to afgrøder. Skadeopgørelsen vil herefter normalt kunne opgøres som forskellen mellem dækningsbidraget for normalafgrøden og dækningsbidraget for den skadede afgrøde. 6. Udbetaling af erstatning Erstatning kan først kræves udbetalt på det normale afregningstidspunkt for den skaderamte afgrøde. Sædvanligvis udbetales mindre erstatninger umiddelbart efter skadeopgørelsen. 7. Opgørelse af skadens omfang Der kan ved en skadesopgørelse lægges forskellige principper til grund, og ofte vil de faktiske forhold sætte begrænsningerne. I det følgende er nogle opgørelsesprincipper nærmere beskrevet. 7.1 Optælling af spildte kerner og frø Spildte kerner og frø optælles og omregnes til et vægttab pr. arealenhed. Metoden anvendes, når høsten af frø- og kernebærende afgrøder er nært forestående. Der foretages korrektioner for naturligt spild (drysse- og kernespild). 10

13 Et nyttigt hjælpemiddel ved optællingen er en ramme på 10 x 25 cm = 250 cm 2 = 1/40 m 2. Rammen lægges mellem to sårækker for at give så ensartet en baggrund som muligt. Det kan være nødvendigt med mindst 20 optællinger/bedømmelser forskellige steder på det skadede areal for at opnå tilstrækkelig sikkerhed og for at konstatere eventuelle forskelle i spildet over arealet. Ved optælling i skårlagte afgrøder bør rammen overdækkes, når den indføres under skåret. Direkte tælling er mulig ved større frø og mindre spildmængder. Ved mindre frø og store spildmængder vil man almindeligvis ikke kunne komme nærmere end et overslag på antal hundrede frø pr. 250 cm 2. Til hjælp i disse situationer er der fremstillet en serie lamineringer, dvs. frø indstøbt i plastik, der ved sammenligning med spildet i rammen muliggør en rubricering af skadens størrelse. Lamineringerne er udarbejdet på grundlag af en nøjagtig bestemt frømængde, henholdsvis 100, 200 og 400 kg frø pr. ha. fordelt over et areal af rammens størrelse. Andre spildmængder kan konstrueres ved at lægge lamineringerne over hinanden, f.eks = 300. Ramme og lamineringer kan købes ved henvendelse til Landskontoret for Planteavl. I afsnit og findes omregningstabeller fra antal frø/kerner i rammen til hkg eller kg pr. ha. Hvor tabellerne ikke benyttes, anvendes formlen: Frøvægt (mg) x frø/kerner pr. m 2 x m x 1000 = kg pr. ha Korrektion for efterfølgende forringelse af udbyttet Ved haglskader kan størrelsen af det opgjorte tab korrigeres, hvis høsten reduceres som følge af dårligt vejr eller anden skade i tidsrummet mellem haglskadens indtræden og høstens afslutning. Stribevis spild Ved stribevis spild, f.eks. i skårlagt afgrøde, kan der være væsentlig forskel på spildet i forskellige områder af arbejdsbredden. 11

14 Spildmængden i de forskellige områder opgøres, og områdernes areal udregnes efter opmålinger. Korrektion for drysse- og tærskespild Almindeligt drysse- og tærskespild, som er en skade uvedkommende, skal modregnes i opgørelsen. Størrelsen af de to typer spild afhænger af en lang række faktorer, f.eks. art, lejesæd, driftsledelse og maskiner, hvilket indebærer, at det aldrig vil være muligt at bestemme det naturlige spild nøjagtigt. En sagkyndig skal efter bedste evne fastsætte spildets størrelse, og følgende principper kan anvendes: I figur 1 er spildkurvernes principielle forløb for industriafgrøder og frøgræsser angivet. Størrelsen af en skade udregnes på følgende måde: Tab ifølge optælling dryssespild*) tærskespild**) *) Den del af tabet, som ville være spildt naturligt uden skadevolders påvirkning. **) Den del af tabet, som ville være spildt ved tærskning. Figur 1. Principskitse af spildkurven for frøgræsser og industriafgrøder ved direkte tærskning og ved skårlægning. S=skårlægningstidspunkt, T=høsttidspunkt 12

15 Optælling før tærskning Ved optælling før tærskning korrigeres for eventuelt dryssespild og for den procentdel af det samlede tab, som ville gå tabt ved tærskning. Korrektionens størrelse afhænger, som det ses af figur 1, af tidspunktet for opgørelsen. Optælling efter høst Ved opgørelse efter høst korrigeres for både drysse- og tærskespild. Hvor det har været muligt, er der i afsnit 8 angivet en størrelsesorden for spild i de enkelte afgrøder. Det er den/de sagkyndiges opgave ud fra konkrete optællinger, spildkurverne i figur 1, de i afsnit 8 nævnte undersøgelser og kendskab til lokale produktionsforhold at fastsætte spildets størrelse. Eksempler på beregning af skade ved direkte optælling 1. En alm. rajgræsafgrøde er ramt af hagl en uge før direkte tærskning. Optælling ved brug af en ramme viser, at der ligger 300 kg frø pr. ha på jorden. Ifølge figur 1 må det antages, at dryssespildet på skadetidspunktet er minimalt. Skønnes det, at tærskespildet udgør 2-3% af de 300 kg frø pr. ha, vil tabet som følge af hagl være: 300 (2,5 x 300) 100 kg/ha = 292,5 kg/ha 2. I en rapsmark på skår er der sket en haglskade 5 dage efter skårlægning. P.g.a. terrænforhold er kun halvdelen af arealet skadet. På det skadede areal er optalt et spild på 300 kg/ha, på det ubeskadigede 50 kg/ha. Skaden som følge af hagl er derfor (300 50) kg/ha = 250 kg/ha. 2-3% af disse 250 kg/ha ville spildes ved tærskning. Det endelige tab er derefter på det skadede areal: 250 2,5 x kg/ha = 243,5 kg/ha 7.2 Skønsmæssig fastsættelse af tabet i procent Ved opgørelse af skader i grønne afgrøder, d.v.s. i bredbladede afgrøder 13

16 eller frøbærende afgrøder, inden de er modne, må der i de fleste tilfælde anvendes et skøn ved fastsættelse af tabet. Til støtte kan anvendes de resultater af forsøg og undersøgelser, som er omtalt i afsnit 8. Et skøn kan endvidere anvendes i stedet for en direkte optælling til opgørelse af et frøspild, såfremt parterne i en sag er enige herom. I så fald vurderes og fastsættes tabet ved en besigtigelse til en procentvis andel af a. det forventede skønnede udbytte (er hensigtmæssigt, hvor der er enighed om en afgørelse her og nu) eller b. et senere indvejet udbytte. Eksempel Tabet ved en haglskade vurderes til 15% forårsaget af hagl. Det leverede kvantum frø udgør således 85% (100 15) af udbyttet uden haglskade. Der leveres f.eks kg pr. ha. Udbytte uden skade = 100 x 100 : 85 = 1176 kg og tabet = 176 kg. 7.3 Opgørelse på grundlag af udbyttebestemmelse Hvor der sker en skade tidligt i vækstsæsonen, kan det være formålstjenligt at udsætte den endelige opgørelse til høsttidspunktet. Det forekommer dog, at sagens parter for at spare omkostninger ved sagsbehandlingen er interesseret i, at sagen afsluttes straks. Når opgørelsestidspunktet udsættes, er det vigtigt at foretage en beskrivelse af skaden på skadestidspunktet, jfr. afsnit 4.2. Parceller, som i givet fald anvendes ved høstopgørelsen, afmærkes allerede på skadestidspunktet af planteavlskyndige, der har teoretisk baggrund og teknisk udstyr. Hvis hele arealet er skadet, bestemmes udbyttet enten ved høst af parceller eller ved indvejning af hele høsten. Det forventede normaludbytte fastsættes ud fra ejendommens/markens udbytteniveau. En sammenligning med en anden mark, som ikke er skadet, er ikke relevant, med mindre parterne gennem en skriftlig aftale erklærer sig enige om, hvordan det forventede udbytte er fastsat eller skal fastsættes. Er kun dele af arealet skadet, afmærkes der høstparceller i både skadede 14

17 og ikke skadede områder, der høstes separat for at kunne sammenligne udbytterne, og på dette grundlag fastsættes tabet. 8. Skadetyper 8.1. Haglskade Hvis hagl- og stormskade sker samtidig, findes der ikke et entydigt svar på, hvordan man kan adskille en haglskade fra en stormskade. Nogle af de kriterier, der sædvanligvis anvendes, er følgende: Det må konstateres, om der kan være tale om en haglskade. Hvis det er tilfældet, vil der også være skader og tab i lejesædspartier, som normalt ikke skades af storm. Desuden skal der kunne konstateres skader i stående korn, på roeblade og lignende i nærheden af lægivere. Ved haglskade i korn vil der slås både aks og enkeltkerner af. Ved stormskade blæses normalt kun hele aks af. Hvis der er skader og tab overalt, kan det være umuligt at afgøre, om det skyldes haglvejr eller storm. En sagkyndig skal efter bedste faglige overbevisning stille forslag til erstatning for haglskaden alene. Parterne skal naturligvis være enige om den sagkyndiges medvirken og beføjelser. Bunkeskader Bunkeskader defineres som haglskader opstået på samme tid og i betydeligt omfang i et område. Sådanne skader medfører ofte problemer med vurdering og opgørelse inden for et rimeligt kort tidsrum. Det anbefales, at landbrugskonsulenter og forsikringsselskabernes taksatorer i sådanne tilfælde arbejder tæt sammen. Hurtigt efter skadens opståen afholdes der indledningsvis et møde mellem taksatorer og konsulenter i det pågældende område for at skaffe et overblik over skadernes geografiske udstrækning. Ved fælles besøg foretages bedømmelse af skader i forskellige afgrøder, for at parterne kan enes om opgørelsesmetoder og skadeniveau. Herefter arbejder de enkelte planteavlskonsulen 15

18 ter og taksatorer hver for sig med at gøre skaderne op, men naturligvis gerne med en indbyrdes kontakt undervejs. Er der sket såvel hagl- som stormskade, og det vurderes, at der som grundlag for en fordeling i de enkelte sager bør fastlægges en generel fordeling for det skadede område, fastsættes denne fordeling først, når der er foretaget optælling og vurdering af skader i et større antal tilfælde. Hvis skadelidte er utilfreds med en foretagen opgørelse og derfor efterfølgende tilkalder en anden person, normalt planteavlskonsulenten, bør denne straks kontakte den person, der foretog den første opgørelse, som skadelidte er utilfreds med, således at begge parter kan vurdere skaden sammen Kornafgrøder Vævsskader i korn Byg Der kan hentes nogen oplysning om udbyttetabets størrelse i byg fra et amerikansk forsøg (Deckard 1978). Tre års forsøg blev udført tre steder i North Dakota med to seksradede vårbygsorter, hvor haglskade blev simuleret ved nedknækning af strå i tre vækststadier, 50, 59 og 75 efter BBCHs skala (bilag 4 side 49). Stråene blev knækket, dels under akset og dels under fanebladet i stadium 50 og 75. Deckard fandt, at tabet var uafhængigt af sort og lokalitet. Der kunne derfor opstilles de tabsfaktorer, som er vist i tabel 1. Tabsfaktoren angiver % udbyttenedgang pr. % nedknækning. I tabsfaktoren indgår en faktor for bladbeskadigelse. 16

19 Tabel 1. Tabsfaktorer ved simuleret haglskade i byg (% udbyttenedgang pr. % strånedknækning). Efter Deckard 1978 Stadium og behandling Tabsfaktor 50 Stak netop synlig 0,26 59 Aks fuldt gennemskredet-knækket under aks 0,45 59 Aks fuldt gennemskredet-knækket under faneblad 0,27 75 Kernernes indhold mælket-knækket under aks 0,40 75 Kernes indhold mælket-knækket under faneblad 0,18 Er f.eks. 10% strå knækket under akset og 20% knækket under fanebladet i stadium 59, kan skaden ud fra de amerikanske tal beregnes til (10 x 0,45)+(20 x 0,27)=10%. Forsøget viste, at der ved haglskade sker en kvalitetsforringelse i de pågældende stadier, således at kvalitetskravene for maltbyg ikke kan opfyldes. Det største tab findes, hvis skaden sker under og efter skridning. Indtræder skaden før skridning, sker der en delvis regeneration ved buskning. Jo tidligere skaden sker, des større er kompensationsevnen (Gilbertson 1979). Gilbertson illustrerer problemet ved skadeopgørelse med, at en erfaren vurderingsmand opgjorde en haglskade i 66 parceller til mellem 90 og 100 % tab, mens høstresultatet kun viste mellem 26 og 84% tab. Dette taler for, at skader tidligt i vækstperioden beskrives, men opgøres endeligt efter fornyet besigtigelse nær høst. Hvede Et forsøg med simuleret haglskade på hvede (Busch 1975) viser noget om skadebilledet for hvede fra stadium 49 til 87 på BBCHs skala. Forsøget blev udført i årene med 3 vårhvedesorter 3 forskellige steder i North Dakota. Forsøgsbehandlingen bestod i knækning af stænglerne: a. under fanebladet, b. halvvejs mellem faneblad og aks og c. 3/4 af afstanden mellem faneblad og aks. Der blev påvist en lineær sammenhæng 17

20 mellem % nedknækning og % udbyttetab. 18

21 Forsøgets resultater er vist i tabel 2, side 19. Det ses af tabellen, at den største skade sker ved mælkemodenhed. Den lineære sammenhæng mellem nedknækning og udbyttenedgang kan give nogen vejledning ved skadeopgørelse, men da udbyttenedgangen var afhængig af både år, sort og lokalitet skal tallene bruges med forsigtighed. Beregningseksempel Eksempelvis kan udbyttetabet ved 25% strånedknækning efter en haglskade ved mælkemodenhed bestemmes til mellem 12,5 % og 14,5 % (50 x 0,25 og 58 x 0,25). Herudover kan der være tab ved helt afslåede aks og tab som følge af bladbeskadigelse. Kun hvor man ønsker en hurtig opgørelse og mod at accepterer en stor usikkerhed, kan denne fremgangsmåde anbefales. 19

22 Tabel 2. Procent reduktion af kerneudbytte i relation til procent stængelnedknækning ved simuleret haglskade i vårhvede 10 (akset mærkbart) Udviklingstrin 10.5 (blomstring) 11.1 (mælkemode nhed) 11.3 (kerner hårde) 11.2 (gulmoden) Behandlingsgns. Behandling* Fargo, 1969, 1970 og 1972 a b c Gns Carrington, a b c Gns Dickinson, a b c Gns * a = Knækning under fanebladet b = Knækning halvvejs mellem fanebladet og aks c = Knækning 3/4 af afstanden mellem fanebladet og aks 20

23 Kernespild i korn Kerner Opgørelsesmetoden er beskrevet i afsnit 7. I tabel 3 er vist det antal kerner i rammen, som giver et tab på 100 kg/ha. Tabel 3. Tabet er 100 kg pr. ha ved det anførte antal afslåede/spildte kerner Afgrøde Byg Havre Hvede Rug Kornvægt, mg Antal afslåede kerner i rammen Antal kerner pr. m Aks Ved spild af hele bygaks foretages bedømmelsen af aksspild pr. m 2 for sig. Dette tab lægges til evt. kernespild. Et aks vejer ca. 1 g, d.v.s. ved 10 aks pr. m 2 er tabet ca. 1 hkg pr. ha. Stormskader giver sig ofte udtryk i tab af hele aks. Tab kan også være forårsaget af haglskade på strået, der efterfølgende knækkes på grund af stormvejr. Korrektion for spild Høstspildet er normalt på 1% for en kornafgrøde høstet under almindelige betingelser (SjF). I kornafgrøder forekommer der nomalt ikke dryssespild af betydning Bælgsæd I litteraturen findes der ingen forsøg med haglskade i bælgsædarter. Ud fra erfaringer og forsøgsresultater fra andre afgrøder kan følgende regler opstilles: 21

24 Jo tidligere i vækstsæsonen skader sker, desto større mulighed er der for, at planterne kan kompensere for skaderne. Skaden vil formentlig være størst i blomstrings-, bælgsætnings- og frøfyldningsperioden, fordi regenerationsevnen bliver stadig mindre, når frøene endnu ikke er så udviklede, at de kan tvangsmodne. Nærmere modenhed vil tabet være reduceret til de frø og bælge, som slås af planterne. En haglskade, der beskadiger bælgene, kan ofte medføre angreb af skadelige svampe, der forringer kvaliteten og nedsætter udbyttet. En endelig opgørelse må i så fald vente til umiddelbart før høst. Optælling og beregning af frøspild foretages som nævnt i afsnit 7. Frøvægten og dens variation for aktuelle arter findes i bilag 1 side 46. Man må være opmærksom på, at der er stor forskel på bælgplantesorternes frøvægt. En aktuel bestemmelse af frøvægt omtales i afsnit om frøafgrøder. Korrektion for spild i ærter Svenske undersøgelser har vist, at dryssespildet under normale forhold er beskedent (7-20 kg/ha). I disse undersøgelser er tærskespildet under gode høstbetingelser målt til mellem 2 og 7 % af udbyttet (Ekström 1977). Under ugunstige forhold kan spildet blive betydeligt større. Jf. s. 25, tabel 5 (nederst) vedrørende markærters spild i forhold til vægt mv. Det samlede spild kan endvidere være påvirket af såvel blæst som slagregn Industriafgrøder Haglskade på raps i de grønne vækststadier Rosetstadium Tyske forsøg (Stoltenberg 1985) med påført skade ved fjernelse af endeknoppen på vinterraps viser, at raps har en stor regenerationsevne. D.v.s. at der skal ske en omfattende ødelæggelse af plantevæv i rosetstadiet, før det får væsentlig konsekvens for udbyttet. 22

25 Tabel 4. Sideskuddenes betydning for udbyttet i vinterraps. (Futterkamp 1984) Behandling Knop fjernet hkg/ ha Udbytte Forh. tal g TKV Forh. tal Uskadet - 27, ,3 100 Endeknop fjernet 31/3 24,4 90 6,9 93 Knopstadium Slagskader på blade og stængler samt bladtab har ringe betydning for udbyttet. Ved beskadigelse af stængler kan der skelnes mellem stængelnedknækning, hvor indtil halvdelen af stængelvævet er ødelagt, og stængelbrud, hvor mere end halvdelen af vævet er ødelagt. Stængelnedknækning har i lighed med slagskader ikke den store betydning, både fordi de nedknækkede stængler kan rejse sig igen, og fordi planterne har en stor kompensationsevne, d.v.s. bedre udvikling af ikke beskadigede plantedele. Heller ikke stængelbrud har som følge af kompensationsevnen nogen særlig betydning for udbyttet. Blomsteringsstadium Stænglerne har også i blomsteringsstadiet en evne til at rejse sig efter stængelnedknækning, og planterne har stor kompensationsevne. Udbyttenedgangen ved stængelnedknækning er størst indtil afblomstring. Hen mod frøfyldningens afslutning får stængelnedknækning stadig mindre betydning. Stængelbrud må ved blomstringens afslutning betragtes som et totalt tab, fordi planterne på dette tidspunkt ikke længere kan kompensere ved bedre udvikling af andre skud. Modningsstadium I slutningen af modningsstadiet opgøres frøspild ved optælling af frø på 23

26 jorden. Opgørelsesmetoder er beskrevet i afsnit 7. Når rapsen er moden, kan skulperne springe op både ved hagl, i blæst og ved regnslag. En haglskade adskiller sig fra de andre former ved at medføre huller eller brud på endnu grønne plantedele af afgrøden og på andre planter i marken. Korrektion for spild Tærskespild i raps på skår udgør 2-3 % (SjF). Tærskespildet ved direkte høst er registreret til mellem 4 og 5 % (Flengmark 1983). Spildet ved direkte tærskning er mindre ved brug af sideknive og forlænget skærebord (Maskintjenesten 1986). Frøspild ved høst af raps, gns (drysse- + tærskespild) kg rent frø/ha min. max. gns Svenske undersøgelser giver et billede af spildet før tærskning (Helleberg 1981): Skårlagt raps Dryssespild ved skårlægning 100 kg/ha Kantspild ved skårlægning 10 kg/ha Dryssespild på skår 10 kg/ha Direkte høst Dryssespild 35 kg/ha Frøafgrøder Tidlige vækststadier P.g.a. græssernes store regenerationsevne sker der sjædent skade ved haglvejr i de tidlige vækststadier. Det væsentligste tab vil altid være et direkte afslag af frø, som falder på jorden. 24

27 Opgørelse af frøspild Opgørelsesmetoden er beskrevet i afsnit 7. Når optællingen af spildte frø er foretaget, kan spildmængden aflæses i tabel 5. Tabellen viser, hvilken frøvægt der er benyttet ved beregningerne for de enkelte frøarter og antal frø ved forskellige spildmængder på 250 cm 2 (rammen). Tabel 5. Frøspild som funktion af antal frø i rammen (250 cm 2 ) Frøart Ital. rajgræs, 2n Ital. rajgræs, 4n Alm. rajgræs, 2n Alm. rajgræs, 4n Frøvægt Spild, kg frø pr. ha mg Antal frø i rammen 2, , , , , , , Timothe 0, Eng-svingel Rød-svingel Hundegræs Eng-rapgræs Alm. rapgræs Rødkløver Hvidkløver Gul sennep Vinterraps 0, , , , , , Vårraps 3, Markært 275 0,91 1,82 2,73 3,64 4,54 5,45 6,36 7,27 8,18 9,

Vejledning til lov om mark- og vejfred

Vejledning til lov om mark- og vejfred Vejledning til lov om mark- og vejfred Mark og Vejfredsloven (Husdyransvar og grundejerfred) (Se mark og vejfredsloven indsat under Love) Ifølge Mark og Vejfredsloven er det således, at en ejer skal erstatte

Læs mere

Formler til brug i marken

Formler til brug i marken HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

ERSTATNINGSREGLER FOR MARKFRØ

ERSTATNINGSREGLER FOR MARKFRØ ERSTATNINGSREGLER FOR MARKFRØ Reglerne er godkendt af Erstatningsfondens bestyrelse og træder i kraft den 25. august 1998. Erstatningsfonden for markfrø c/o Brancheudvalget for Frø Axeltorv 3 1609 København

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

Nye afgrøder fra mark til stald?

Nye afgrøder fra mark til stald? Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi

Læs mere

MINIMER DRYSSESPILD MED SPODNAM I RAPS OG GRÆSFRØ

MINIMER DRYSSESPILD MED SPODNAM I RAPS OG GRÆSFRØ MINIMER DRYSSESPILD MED SPODNAM I RAPS OG GRÆSFRØ Spodnam forsi SÅDAN FUNGERER SPODNAM Spodnam er et vegetabilsk produkt, der skaber en halvgennemtrængelig overflade, som påvirker fugtvandringen i afgrøden,

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

Codan Care Forsikringsbetingelser

Codan Care Forsikringsbetingelser Fællesbetingelser for Codan Care - gruppeforsikringer i Codan Forsikring A/S (i det følgende kaldet Codan) i tilslutning til lovbekendtgørelse nr. 726 af 24. oktober 1986 om forsikringsaftaler med senere

Læs mere

I det følgende beskrives nærmere de principper, der gælder for erstatning efter stormflodsloven.

I det følgende beskrives nærmere de principper, der gælder for erstatning efter stormflodsloven. Regler pr. 24. februar 2011 Stormrådet Regler om erstatning i stormflods- og oversvømmelsessager 1 Indledning Ifølge 22, stk. 1, i lov nr. 349 af 17. maj 2000 om stormflod og stormfald, 2 stk. 4, i lov

Læs mere

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler 3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel

Læs mere

ERSTATNINGSREGLER FOR SÆDEKORN. København, den 1. juli 1997

ERSTATNINGSREGLER FOR SÆDEKORN. København, den 1. juli 1997 ERSTATNINGSREGLER FOR SÆDEKORN København, den 1. juli 1997 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Erstatningsreglernesområde... 3 2. Anmeldelse af erstatningskrav (anmeldelsesfrist)... 4 3. Garanterede

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Almindelige leveringsbetingelser

Almindelige leveringsbetingelser Såfremt der ikke er aftalt andet gælder følgende leveringsbetingelser for produkter, der bliver leveret af HAGENS FJEDRE A/S: Almindelige leveringsbetingelser Anvendelse 1.Nedenstående, almindelige leveringsbetingelser

Læs mere

Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring

Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring Foreninger, ikke-erhvervsdrivende fonde, selvejende institutioner, stiftelser mv. Almindelige betingelser DFO99-01 Indholdsfortegnelse Definitioner Pkt. Side hvem

Læs mere

Landbrugs- og gartneritællingen Vejledning

Landbrugs- og gartneritællingen Vejledning Landbrugs- og gartneritællingen 2006 Vejledning Landbrugs- og gartneritælling 2006 Til brug for den årlige statistik over landbrugs- og gartneribedrifternes struktur mv. bedes De give de ønskede oplysninger

Læs mere

vårsæd og efterafgrøder

vårsæd og efterafgrøder vårsæd og efterafgrøder økologi produktinformation 2015 Stærkt sortiment af økologisk vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014

Læs mere

Forsikringsbetingelser

Forsikringsbetingelser Forsikringsbetingelser MOTORCYKELFORSIKRING VERSION 20-201 Thisted Forsikring A/S Thyparken 16 7700 Thisted Telefon: 96 19 45 00 E-mail: post@thistedforsikring.dk www.thistedforsikring.dk Motorcykelforsikring

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Timothe til frøavl. Etablering

Timothe til frøavl. Etablering Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø

AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø 12 JANUAR, 2010 AARHUS DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET græsfrø Udbyttepotentiale Etablering Frøanlæg (frøstængler og blomster) Udnyttelse Frøsætning Realisering Frøvægt og begrænsning af spild Konklusion

Læs mere

Hvede. Ingen regulering Fradrag: kr. 0,45 pr. 0,1% under 11,5% Afregnes som foderhvede Faldtal 250 225 250 og derover 249 225: 224 og derunder

Hvede. Ingen regulering Fradrag: kr. 0,45 pr. 0,1% under 11,5% Afregnes som foderhvede Faldtal 250 225 250 og derover 249 225: 224 og derunder HØSTINFO 2015 Hvede Brødhvede/vårhvede Handles individuelt mellem køber og sælger og på individuelle kontraktkrav til kvalitet og er derfor ikke omfattet af nærværende afregningsaftale. Eksporthvede Protein,

Læs mere

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Mejetærskerspild?? Dryssespild Skærebordsspild Tærskespild rystere/rotor/solde - Hvad kan accepteres? - Betyder det noget?

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

TRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen "Vejledning i Planteværn 2015" udgivet af Landbrugsforlaget

TRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen Vejledning i Planteværn 2015 udgivet af Landbrugsforlaget TRIBEURO-METHYL Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma Express ST, reg.nr. 3-164, 1x10 tabletter á 7,5 g, Du Pont Express SX, reg.nr. 3-177, 100 g, Du Pont Danmark ApS uance WG, reg.nr.

Læs mere

KONTRAKTBETINGELSER. for avl af kløver- og græsfrø til DLF AmbA

KONTRAKTBETINGELSER. for avl af kløver- og græsfrø til DLF AmbA Januar 2010 KONTRAKTBETINGELSER for avl af kløver- og græsfrø til DLF AmbA Alle bestemmelser vedrørende basisfrø samt gennemførelse og certificering af avlen er godkendt af Plantedirektoratet. DLF AmbA

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Helsinge, tlf. 4879 5000 Dønnevælde, tlf. 4839 1461 Borup, tlf. 4828 9058 www.nag.dk HØSTINFORMATION

Helsinge, tlf. 4879 5000 Dønnevælde, tlf. 4839 1461 Borup, tlf. 4828 9058 www.nag.dk HØSTINFORMATION Helsinge, tlf. 4879 5000 Dønnevælde, tlf. 4839 1461 Borup, tlf. 4828 9058 www.nag.dk HØSTINFORMATION 2015 Hvede Brødhvede/vårhvede Handles individuelt mellem køber og sælger og på individuelle kontraktkrav

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr. Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske

VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske Pesticidafprøvning 2010 VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske Der er i 2010 gennemført 9 forsøg med insektmidler til landbrugsafgrøder og de afprøvede midler, afgrøder og skadegørere er vist i

Læs mere

Vilkår for Olieforureningsforsikring. i tilknytning til lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4.12.2009, Lov om forurenet jord 48 og 49.

Vilkår for Olieforureningsforsikring. i tilknytning til lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4.12.2009, Lov om forurenet jord 48 og 49. Vilkår for Olieforureningsforsikring i tilknytning til lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4.12.2009, Lov om forurenet jord 48 og 49. Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning....3 2. Hvem er sikret....3 3. Hvad

Læs mere

Renter af forsikringsydelsen erstattes dog, selvom dækningssummen derved overskrides.

Renter af forsikringsydelsen erstattes dog, selvom dækningssummen derved overskrides. Side 1 af 6 PROFESSIONEL ANSVARSFORSIKRING Almindelige forsikringsbetingelser MI-95-02 i tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler 1.0 Forsikringens omfang Forsikringen dækker det erstatningsansvar,

Læs mere

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK

Læs mere

det stærkeste svampemiddel til byg

det stærkeste svampemiddel til byg 2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det

Læs mere

Køle- og/eller dybfrostforsikring Forsikrings betingelser 1981 Nr. 63-1

Køle- og/eller dybfrostforsikring Forsikrings betingelser 1981 Nr. 63-1 Køle- og/eller dybfrostforsikring Forsikrings betingelser 1981 Nr. 63-1 Hovedkontor: Engelholm Allé 1, Høje Taastrup, 2630 Taastrup, Telefon 43 58 55 73 Forsikrings-Aktieselskabet Alka CVR-nr. 31 45 23

Læs mere

Velkommen til Maskinstationsdag 2014

Velkommen til Maskinstationsdag 2014 Velkommen til Maskinstationsdag 2014 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 græs? Hvordan laver vi topudbytte- og kvalitet i Hvordan opnås optimal fremspiring

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

9913-1 Maj 2013. Vilkår for Patientforsikring

9913-1 Maj 2013. Vilkår for Patientforsikring 9913-1 Maj 2013 Vilkår for Patientforsikring Topdanmark Forsikring A/S Vilkår for Patientforsikring 9913-1 Maj 2013 2 Generelle oplysninger Aftalen er indgået med Topdanmark Forsikring A/S, i det følgende

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Varmluftsaggregat og styring, kr. 25.000 30.000 34.000 - - - 25.000 30.000 34.000

Varmluftsaggregat og styring, kr. 25.000 30.000 34.000 - - - 25.000 30.000 34.000 Bilag 1. Priser på lager og tørringskapacitet på bedriften I tabel 1.1 er opgivet priser for etablering af planlager i eksisterende bygning samt priser for gastæt silo eller stålsilo. I planlager og stålsilo

Læs mere

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Notat vedrørende ikke saftgivende ensilage

Notat vedrørende ikke saftgivende ensilage Notat vedrørende ikke saftgivende ensilage LK-meddelelse Landskontoret for Kvæg Nr.: 745 Genudgivelse af nr.131-1991 7.september 2000 K-arkiv 4233 Notat vedrørende ikke saftgivende ensilage Herværende

Læs mere

Forsøgsresultater 2013

Forsøgsresultater 2013 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Forsøgsresultater 2013 Jordløsning i kartofler Jordløsning ved lægning Bejdsemetoder Jordløsningsforsøg i Nordjylland 8 forsøg i 2011-13 Gns. udbytte i forsøgene 576 hkg med

Læs mere

Trailerforsikring. Forsikringsbetingelser. Version 20-601

Trailerforsikring. Forsikringsbetingelser. Version 20-601 Forsikringsbetingelser Trailerforsikring Version 20-601 Thisted Forsikring Thyparken 16 7700 Thisted Tlf: 96 19 45 00 post@thistedforsikring.dk www.thistedforsikring.dk CVR: 31 00 75 18 Bank: Sparekassen

Læs mere

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Forsikringsbetingelser for Dansk Tandforsikring A/S (herefter DT)

Forsikringsbetingelser for Dansk Tandforsikring A/S (herefter DT) Forsikringsbetingelser for Dansk Tandforsikring A/S (herefter DT) Forsikringsaftalen Forsikringsaftalen mellem DT og forsikringstageren består af: En police Et sæt forsikringsbetingelser Et tandstatusskema

Læs mere

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

Forsikringsbetingelser for ERHVERVSANSVARSFORSIKRING

Forsikringsbetingelser for ERHVERVSANSVARSFORSIKRING Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68 50 98 15 www.lokal.dk Forsikringsbetingelser for ERHVERVSANSVARSFORSIKRING i tilslutning til dansk lovgivning om forsikringsaftaler m.v. Indholdsfortegnelse: 10 Hvem er

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014 Sortben og nedvisningsmetoder Endelig Rapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5 Gennemførelse af forsøg...

Læs mere

Forsikringsbetingelser for MASKINKASKOFORSIKRING

Forsikringsbetingelser for MASKINKASKOFORSIKRING Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68 50 98 15 www.lokal.dk Forsikringsbetingelser for MASKINKASKOFORSIKRING i tilslutning til dansk lovgivning om forsikringsaftaler og lov om forsikringsvirksomhed. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Knallertforsikring. Forsikringsbetingelser. Version 20-301

Knallertforsikring. Forsikringsbetingelser. Version 20-301 Forsikringsbetingelser Knallertforsikring Version 20-301 Thisted Forsikring Thyparken 16 7700 Thisted Tlf: 96 19 45 00 post@thistedforsikring.dk www.thistedforsikring.dk CVR: 31 00 75 18 Bank: Sparekassen

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har.

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har. Hundegræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hundegræs er en varig, hårdfør, tuedannende og tørkeresistent græsart, som tåler store mængder gylle både efterår og forår. Hundegræs udvikler

Læs mere

Knallertforsikring. Ansvarsdækning. Hvad omfatter ansvarsdækningen. ikke? Hvor dækkes ansvaret? Hvordan dækkes ansvaret? Forsikringsbetingelser

Knallertforsikring. Ansvarsdækning. Hvad omfatter ansvarsdækningen. ikke? Hvor dækkes ansvaret? Hvordan dækkes ansvaret? Forsikringsbetingelser Ansvarsdækning i tilknytning til gældende lov om forsikringsaftaler. For ansvarsdækningen gælder nedenstående betingelser samt fællesbestemmelser for Codan Knallertforsikring. Hvad omfatter ansvarsdækningen?

Læs mere

Forsikringsbetingelser for Transportforsikring. (udgave per. 1.12.2008)

Forsikringsbetingelser for Transportforsikring. (udgave per. 1.12.2008) Forsikringsbetingelser for Transportforsikring (udgave per. 1.12.2008) Indholdsfortegnelse 1 Anvendelsesområde 2 Dækkede risici og skader 3 Dækkede omkostninger 4 Undtagelsesbestemmelser 5 Undtagne varer

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde.

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde. Engsvingel Dyrkningsvejledning Jordbund Engsvingel bør avles på gode lermuldede jorde med en god vandforsyning. Endvidere vil lidt lave og noget humusholdige jorde være egnede til frøavl af engsvingel.

Læs mere

Kombineret landbrug Entreprise forsikring

Kombineret landbrug Entreprise forsikring Vilkår for Kombineret landbrug Entreprise forsikring 5888-2 April 1990 Topdanmark Forsikring A/S Vilkår for Kombineret landbrug Entrepriseforsikring 5888-2 April 1990 NemKonto Topdanmark benytter NemKonto-systemet

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Vereinigte Hagelversicherung VVaG

Vereinigte Hagelversicherung VVaG Vereinigte Hagelversicherung VVaG C h r istine Preis, U lrich H o r n & Claus J e r r a m C h r istensen Ve r e inigte H a g e lversicherung VVa G Februar 2 0 1 5 www.vereinigte-hagel.de 24./25.02.2015

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Monsanto Company. Agriculture is our business. Monsanto is focused 100% in agriculture. We are only successful, if the farmer is successful

Monsanto Company. Agriculture is our business. Monsanto is focused 100% in agriculture. We are only successful, if the farmer is successful Monsanto Company Agriculture is our business Monsanto is focused 100% in agriculture We are only successful, if the farmer is successful -Hugh Grant, Monsanto CEO 1 Indlejring af olie i vinterraps Ditte

Læs mere

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen Nyt fra Landsforsøgene 2016 Brian Kure Hansen Disposition Vinterraps Vinterhvede Vinterbyg Vårbyg Lysbladplet i vinterraps hvad kostede det? Bekæmpelse af lysbladplet i vinterraps Landsforsøg ved Labing

Læs mere

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og leveringsbestemmelser for Compfitt A/S 1. Indledning. Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og

Læs mere

TotalErhverv Driftstabsforsikring. Forsikringsvilkår TE-DR-01

TotalErhverv Driftstabsforsikring. Forsikringsvilkår TE-DR-01 TotalErhverv Driftstabsforsikring Forsikringsvilkår TE-DR-01 Indholdsfortegnelse Hvad dækkes 1. Hvad dækkes ikke 2. Hvornår dækker forsikringen 3. Karenstid 4. Begrænsning af tab 5. Oplysninger 6. Forsikringssum

Læs mere

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Danske risikorådgiveres temadag 2015 Fakta om hvordan tingene hænger sammen, forsikrings- og erstatningsretligt.

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Danske risikorådgiveres temadag 2015 Fakta om hvordan tingene hænger sammen, forsikrings- og erstatningsretligt. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Danske risikorådgiveres temadag 2015 Fakta om hvordan tingene hænger sammen, forsikrings- og erstatningsretligt. Karin Hornbøll og Dorthe Albertsen Agenda Kommunens forsikringer

Læs mere

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Dyrkning tidlig kartoffel i DK Finde de bedste arealer Stenstreng lægge eller stenfræsning Sædskifte (ingen) Tidlig

Læs mere

Erstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven for reparation af briller

Erstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven for reparation af briller Erstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven for reparation af briller Udtalt over for sikringsstyrelsen og den sociale ankestyrelse, at en sag om erstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven til reparation

Læs mere

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko

Læs mere

Forsikringsbetingelser FÆLLESBETINGELSER ERHVERV

Forsikringsbetingelser FÆLLESBETINGELSER ERHVERV Forsikringsbetingelser FÆLLESBETINGELSER ERHVERV VERSION 30-501 Thisted Forsikring A/S Thyparken 16 7700 Thisted Telefon: 96 19 45 00 E-mail: post@thistedforsikring.dk www.thistedforsikring.dk Fællesbetingelser

Læs mere

Forsikringsbetingelser EJERSKIFTEFORSIKRING

Forsikringsbetingelser EJERSKIFTEFORSIKRING EJERSKIFTEFORSIKRING Pkt. 4 5 6 7 8 9 0 4 5 Tekst Sikret Forsikringens dækningsomfang Hvilke forhold er dækket Undtagelser fra dækningen Ulovlighedsdækning Hvorledes beregnes erstatningen Selvrisiko Regres

Læs mere

Forsikringsbetingelser for EJERSKIFTEFORSIKRING

Forsikringsbetingelser for EJERSKIFTEFORSIKRING Forsikringsbetingelser for EJERSKIFTEFORSIKRING Ejerskifteforsikringen er udarbejdet i relation til lov nr. 437 af 31.05.2000 om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom og i tilslutning til

Læs mere

Tidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta

Tidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta Tidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer 2015 Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta 250 g/l Trinexapac Må anvendes tidligt fra BBCH 25 i korn og fra stadie 30 i frøgræs Påvirker planters

Læs mere

TotalErhverv Medarbejderkriminalitetsforsikring. Forsikringsvilkår TE-KRI-01

TotalErhverv Medarbejderkriminalitetsforsikring. Forsikringsvilkår TE-KRI-01 TotalErhverv Medarbejderkriminalitetsforsikring Forsikringsvilkår TE-KRI-01 Indholdsfortegnelse Hvem er forsikringstager og sikrede 1. Hvad dækkes 2. Hvad dækkes ikke 3. Hvornår dækker forsikringen 4.

Læs mere

Teleledninger i landbrugsjord

Teleledninger i landbrugsjord Teleledninger i landbrugsjord 2009 Foto på forsiden: Frits Halvorsen A/S Indhold side Aftalens omfang... 3 Servituterstatning... 3 Afgrødeerstatning... 3 Erstatning for strukturskader... 4 Erstatning for

Læs mere

Miljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler

Miljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler Miljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler Måske husker man nellikerevolutionen i Portugal og den orange ditto i Ukraine? Indenfor rapsdyrkning er nu en helt ny

Læs mere

Dyrkning af frø og industriafgrøder ved landskonsulenterne Christian Haldrup og Ghita Cordsen Nielsen

Dyrkning af frø og industriafgrøder ved landskonsulenterne Christian Haldrup og Ghita Cordsen Nielsen Dyrkning af frø og industriafgrøder ved landskonsulenterne Christian Haldrup og Ghita Cordsen Nielsen Dias 1 Se på frø og raps Chr: Gødning Græsukrudt Vækstregulering Ghita Cordens Nielsen Rapsjordlopper

Læs mere

Ledelsens Basis Forsikring Foreninger LBFF-I-09-01 - en HDI-Gerling on-line forsikring

Ledelsens Basis Forsikring Foreninger LBFF-I-09-01 - en HDI-Gerling on-line forsikring Almindelige forsikringsbetingelser i tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler 1.0 Sikrede 1.1 Sikrede er alle nuværende, tidligere og fremtidige; - bestyrelsesmedlemmer, herunder suppleanter,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om mark- og vejfred

Bekendtgørelse af lov om mark- og vejfred Bekendtgørelse af lov om mark- og vejfred Bekendtgørelse af lov om mark og vejfred (Mark og vejfredsloven) Herved bekendtgøres lov om mark og vejfred, jf. lovbekendtgørelse nr. 818 af 11. december 1987

Læs mere

Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S

Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S Vedsted Mølle A/S Tøndervej 31, Vedsted 6500 Vojens 74545106 Vedstedmoelle@post.tele.dk 1 Maltbyg Når der skal vælges maltbygsort, er det vigtigt at vælge en sort som både

Læs mere

Hundegræs til frø. Alm. rajgræs. Strandsvingel. Vinterraps

Hundegræs til frø. Alm. rajgræs. Strandsvingel. Vinterraps Spinat Fabriksroer 40 km fabrik Fabriksroer 100 km fabrik Engrapgræs Hvidkløver Rødsvingel Alm. rajgræs Strandsvingel Hundegræs til frø Vinterraps Markært, konsum/fremavl 1.års vinterhvede Maltbyg 1. års

Læs mere

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord Betydningen af kvalitetsarbejde Martin Ringsing Agri Nord Disposition Etablering af majs Etablering af græs Etablering af korn Betydningen af rettidighed og omhu Kløvergræs skal nedvisnes om efteråret

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D

Ukrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D Ukrudtsbekæmpelse Lidt, effektivt og alternativt Landskonsulent Hans Kristensen Afsnit B, C og D Lidt 1999 bød på! Lavere afgrødepriser! Højere pesticidafgift! Lavere nettomerudbytter Lidt! Færre behandlinger!

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Lille knallertforsikring

Lille knallertforsikring Lille knallertforsikring Forsikringsbetingelser Ansvarsdækning (Gælder kun, hvis det fremgår af Deres police.) For Ansvarsdækningen gælder følgende betingelser samt fællesbestemmelserne for Privatsikring

Læs mere