Supervision af tværfaglig behandling af børn og unge. v. Tine Heede, cand. psych et art Forstander for behandlingshjemmet Stutgården

Transkript

1 Supervision af tværfaglig behandling af børn og unge v. Tine Heede, cand. psych et art Forstander for behandlingshjemmet Stutgården

2 Behandlingshjemmet Stutgården

3 Supervision af tværfaglig behandling af Børn og unge Hvad karakteriserer behandling af børn? Hvad karakteriserer tværfaglig behandling af børn? Forskellige former for supervision Supervision i en miljøterapeutisk organisation Supervision i en ambulant behandlingsorganisation Særlige modoverføringsforhold i behandling af børn

4 Børns position i forhold til voksne Børn er hverken følelsesmæssigt, socialt eller julidisk er færdigudviklede som individer, hvorfor forældre altid er del af den samlede behandlingsplan. Af samme grund har barnets samfundsmæssige berøringsflade en særlig opmærksomhed på dets udvikling, hvorfor barnets skole eller andre kommunale instanser kan indgå i den samlede behandlingsplan. Som professionel ikke kan undsige sig sit ansvar for at underrette bekymring for et barns forhold til de sociale myndigheder

5 Udvikling eller behandling? Behandling af børn har et dobbelt sigte, idet den dels skal adressere fejludvikling og bearbejde forhindringerne for normal udvikling og dels stimulere den normale udvikling Særlig krav til rolleklarhed og fælles refleksiv forståelse, som igen stiller særlige krav til tydeligheden og rolleafklaringen i supervisionen

6 Intervention eller behandling Behandling (klinisk, lægelig) Foranstaltning (socialfaglig) Tilbud (skolevæsenet)

7 Koordinator eller ekspert? Koordinator Samler forskellige syn på barnet Faciliteter, at forskellige vinkler på barnet formuleres og får plads Bidrager med egne vinkler på lige fod med de øvrige Ekspert Besidder en specialviden om børns udvikling og fejludvikling Besidder en specialviden om behandling af børn og deres familier Formuler en præciseret forståelse af barnets vanskeligheder (evt. diagnose) og lægger en behandlingsplan (herunder en plan for supervision) på baggrund heraf, som formidles til barn, forældre revurderer systematisk denne

8 Sagssupervision/konsutlation Hvordan skal dette barn forstås? Fokus på beskrivelse, teori, kategorier eller diagnoser Behandlingsplanlægning Hjælp til systematisk sags arbejde Overordnet rådgivning om foranstaltning

9 Eksempel på konsultation/ sags supervision Få styr på anamnesen, hvad skal vi hæfte os ved Kigge efter træk i beskrivelserne, der giver os en dybere forståelse af problemstillingen, og pejlemærker i forhold til hvordan behandlingen skal tilrettelægges eller justeres Opregne, hvad ved vi, hvad mangler vi at vide, hvordan kan vi skaffe os den viden vi mangler?

10 Metodesupervision Hvordan skal dette barn håndteres, rummes og hjælpes? Fokus på redskaber, teknikker, metoder og kreative idéer Konkrete praktiske råd

11 Eksempel på metode supervision Jeg plejer at gøre.? Har du prøvet.? Husk at En anden gang..

12 Indsigtsgivende supervision Hvad fortæller relationen mellem barnet og os om barnets indre verden? F. eks forskellige oplevelser af barnet i gruppen kan vise tilbage til en indre splittelse i barnet Fokus på de ubevidste eller før-bevidste udvekslinger mellem barn og miljøterapeut Psykoanalytisk/obejktrelationsteoretisk udgangspunkt

13 Tværfaglig behandling af børn Faglig leder/akt-lærer specialfaglig vejledning/metodesup ervision Børne-psykiater/psykolog sagssupervision/konsultation psykoterapeut indsigtsgivende supervision specialpædagogik støttepædagogik-miljøterapi-forældrearbejde psykoanalytisk psykoterapi

14 Organisationens refleksive rum Supervision Behandlingskonference Husmøder Faglig koordinering (Morgenmødet)

15 Den miljøterapeutiske organisation Behandlingskonference Supervision Husmøder Eksternt samarbejde

16 Miljøterapeutiske nøgleord, gælder også for supervision Tid: fastlagt tidsramme Sted: Samme sted i egnede omgivelser Opgave: at fokusere på relationerne mellem miljøterapeuter og børnene Formålet er at øge miljøterapeuternes mulighed for varetage deres rolle (>< et personalegode )

17 Rum I organisationen (tid og sted og ramme) I gruppen til at føle sig tryg I supervisor (insistere, støtte og interessere sig for yderligere indsigter, nuancer og dybder) I miljøterapeuten til at reflektere over sin relation til barnet I barnet til at lære sig selv at kende og udvikle sig

18 Fortrolighed Forhold, tages kun ud af supervisionsrummet, efter aftale i supervisionen Viden genereret i rummet må og skal bringes videre til relevante fora

19 Introspektion som metode En særlig kilde til erkendelse, som forudsætter at man ikke kun beskriver et ydre hændelsesforløb eller dilemma, men at man også søger i sit eget indre efter fornemmelser og nuancer, der kan belyse relationen til barnet og tillader sig at reflektere over disse Forudsætter at man tillader sig selv at hensætte sig i en særlig tilstand

20 Bions kikkertperspektiv Et øje på det vi ikke ved om barnet Et øje på det vi ved om barnet Vi er ofte tilbøjelige til at reproducere det vi ved, frem for at hengive os i en tilstand af uvidenhed At modtage supervision er et fagligt og personlig arbejde

21 Psykoanalyse som metode En særlig lytten, Freuds svævende opmærksomhed Evnen til at udholde uvidenhed negative capability at kunne tåle uvidenhed Struktureret ramme, inden for hvilken man associerer frit

22 Metoden Semistruktureret form Fremmer fordybelsen i indre tilstande Procesorienteret Angst og usikkerhedsvækkende Åbner for ubehagelige følelsesmæssige tilstande og processer Anskueliggør begrebet containment Reflekterende teams og andre mere strukturerede metoder Fremmer kreativitet Målrettet Legende og nemt at gå til Velegnet til løsrevne supervisioner Åbner for idéer Uforpligtende Overfladisk? Forvirrende

23 Den indre supervisor Registrerer, hvad der sker i kontakten Overvejer, hvordan barnet/den unge oplever miljøterapeuten Overvejer mulige interventioner Er omsorgsfuld og opbakkende

24 Gruppen Supervision i gruppen En i gruppen fremlægger i de andres påhør Supervision ved gruppen De øvrige bidrager med deres refleksioner Supervision af gruppen Forhold i gruppen talesættes

25 Gruppen Gruppeterapi: Gruppedynamikken udgør genstandsområdet for processen, derfor er der fokus på den Gruppesupervision: Gruppedynamikken faciliteter processen, derfor er der bevidsthed om den

26 Materialet En særlig situation med et barn, der forbliver uforløst i miljøterapeutens indre fylder En bestemt følelse, der opleves overvældende eller uudholdelig i relation til et barn Et barn, der vækker særlige følelser eller indre tilstande

27 Eksempel på fremgangsmåden En eller højst problemstillinger identificeres En miljøterapeut fremlægger problemstillinger og resten af gruppen lytter både til det fortalte og til hvilke følelser og evt tanker fremstillingen vækker Supervisor stiller uddybede spørgsmål Gruppen inddrages Supervisor spørger til slut den, der fremlagte hvilke nye vinkler, denne har fået med.

28 Jan Nielsen Bære udholde, rumme Bære oppe associere og reflektere Bære frem intervenere give tilbage

29 Supervision af tværfaglig ambulant behandling Supervision af forældrebehandling Supervision af støttepædagoger Supervision af lærere Supervision af lærere

30 Individuel psykoterapi Formål: At fremme den personlighedsmæssige udvikling, ved at bearbejde de forhold, der forhindrer eller fordrejer udviklingen (dissociative tilstande), for eksempel omsorgssvigt og traumatiske begivenheder i den tidlige barndom Resultat: Bedre personlighedsmæssig integration

31 Børneterapi hvornår? I tilfælde, hvor barnets patologi er af en sådan grad og art, at selv meget indfølende voksne ikke vil kunne opleves som hjælpsomme, er det nødvendigt at bearbejde det, der hæmmer udviklingen (f. eks. kontaktængstelse), før barnet kan internalisere forestillinger om gode omsorgspersoner i sin psykiske struktur.

32 Formål med sideløbende forældrearbejde Forbedre barnets generelle forhold Øge forståelsen for barnets behov for omsorg og opdragelse Støtte op om den individuelle terapi Øge følsomheden i forhold til barnets signaler, så barnet oplever en afstemt kontakt Information til børneterapeuten om barnets udvikling

33 Behandlingsorganisation Hvis barnet er svært forstyrret er det påkrævet at tilvejebringe en behandlingsorganisation, så barnet kan opleve sig forstået og bakket op i alle sammenhænge ud fra en fælles tænkning og forståelse af barnet og dets problematik

34 Hvorfor behandlingsorganisation? Børns tilbøjelighed til at handle frem for at tænke Udleven af indre konflikter i omgivelserne i stedet for i terapien Tilknytningsforstyrrede børn har tendens til at benytte sig af forsvarsmekanismen splitting, som kan medføre store uenigheder og samarbejdsvanskeligheder omkring barnet

35 Ambulant behandlingsorganisation (Børnepsykologisk supervisor) Indsigtsgivende supervision (Forældreterapeut) Konsultation/supervision/case management (Sagsbehandler/ PPR psykolog) Kommunal koordinering (Børneterapeut) Terapi (Forældreterapeut) Forældrearbejde Støtte/opmærksomhed i fritiden Særligt tilrettelagt undervisning

36 Behandlingsorganisation Supervisor børneterapeut kommunen forældreterapeut skole fritidshjem psykoterapi barn forældre forældreterapi

37 De psykologiske omgivelser Når barnet kommer i kontakt med sit tilknytningsbehov og kan mærke at det har brug for andre, bliver det i stand til at relatere sig til andre på en bedre måde. Det vigtigt at barnets omgivelser så også er til rådighed følelsesmæssigt ser, hører, mærker signalerne fra barnet og reagerer hensigtsmæssigt.

38 Modoverføring skyldbetynget overansvarlighed undervurdering af ens egen betydning for barnet forældrelignende redningsfantasier skam- og skyldfølelser over ens negative følelser for barnet uerkendt søskendejalousi, grådighed og misundelse narcissistisk sårbarhed

39 Litteratur Beck, Ulla Charlotte: Supervision og personaletræning i miljøterapien i Schjødt, T og Heinskou T: Miljøterapi på dynamisk grundlag Rose, Heidi: Overvejelser om supervision af miljøterapeuter i Matrix nr Grünbaum, Liselotte: Supervision af psykoterapi med børn og unge i Haugaard Jacobsen, C og Mortensen, K V: Supervision af psykoterapi, Akademisk forlag 2007