Hvorfor organisk? Der er flere grunde til, at vi har valgt betegnelsen organisk til vores terapiform:
|
|
- Helena Søgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Organisk Psykoterapi Organisk psykoterapi ( herefter forkortet OP) er en klientcentreret, kroporienteret psykoterapiform udviklet gennem samarbejdet mellem psykoterapeuterne Tove Bjerg Hansen og Inge og Kresten Ravnkjær siden Med oprindelig basis i grunduddannelser i Gestaltterapi (F. Perls), Organismisk psykoterapi ( M.Brown), Coreenergetics (J. Pierrakos) og Psykodrama (J.L. Moreno) samt mange mindre kursusforløb i andre terapiformer, udkrystalliserede vi efterhånden en praksis, som i dag også indeholder inspiration fra bl.a. Jungiansk Analyse ( C.G. Jung og nyjungianere), Eksistentiel psykoterapi ( I.D.Yalom m.fl.) og Selv-psykologi ( Kohut m. fl.). I OP har vi et tvedelt fokus: 1) Vi betragter for det første klienten som et menneske, der har et bevidst forhold til det liv, han/hun lever, som både indeholder et forhold til sig selv (en selvopfattelse), et forhold til den omverden, vedkommende oplever sig omgivet af, og et forhold til de strømninger og den vitalitet (følelser, handleimpulser, ideer) der kommer tilblivende i klientens krop. OP har som psykoterapiform et eksistentielt fokus, ved at fastholde klientens ansvar i forhold til at træffe bevidste valg og stå inde for at administrere disse i sit eget liv. 2) For det andet betragter OP klienten som et stykke natur, der naturbundet udfolder sig gennem klientens krop ( inkl. hjerne), hvor kroppen tjener som organ for fastlagte, givne, fasebestemte udviklingsskemaer, med egne (organiske) hensigter i forhold til det omgivende miljø : Selvbevarelse og Selvudvikling. Udtrykt med andre ord er OP`s andet fokus på Selvets virke i Jungiansk betydning (mere herom senere): Det stadigt tilblivende, endnu ikke bevidste, men ikke desto mindre tilstedeværende drive i klienten. Med dette fokus er OP også i sin essens en dybdepsykologisk kropterapiform. 1
2 Hvorfor organisk? Der er flere grunde til, at vi har valgt betegnelsen organisk til vores terapiform: For det første ønsker vi, at vores psykoterapi skal beskæftige sig med livsudfoldelsen som et psykobiologisk fænomen, forankret i hele organismen-i-sitmiljø snarere end i erkendelsesstrukturer ( psyken ) alene. For det andet vil vi pege på, at kroppen per se ikke er objektet for vores terapi, ikke engang organismen, men derimod kroppen/organismen som organ for Selvudfoldelse og Selvbevarelse i organisk udveksling med sit miljø. Det miljø, organismen vokser i, må være tilpasset organismens fasebestemte vækstbetingelser, for at organismen som organ for Selvudfoldelse ( i dybeste mening) kommer til at fungere optimalt. Et vigtigt element i et OP-forløb er ofte at tilvejebringe de rette fasespecifikke, vækstfremkaldende forhold, hvis disse er blevet forpasset under opvæksten. For det tredje vil vi anføre, at en organisk form betyder, at form og indhold passer sammen. Det betyder, at den vækst, vi søger fremkaldt i OP, skal være i nøje overensstemmelse med klientens iboende kvaliteter og lægninger. Kun hvis den form, vi hjælper klienten med at organ-isere sit liv i, passer til indholdet af klientens (delvist ubevidste, tilblivende) iboende kerne, vil vi tale om en organisk udviklingsproces. Skulle klienten være forledt til at gå i for store eller for små sko i forhold til sine iboende muligheder og således leve uorganisk i splid mellem ydre fremtræden og indre fornemmelse, vil OP søge at hjælpe klienten med at finde den rette form. At etablere eller genoprette et individs organiske form betyder at finde (tilbage til) en helstøbt, personlig funktionsduelighed i livet, i kontakt og forening med en følt, autentisk kernekvalitet indeni. Det siger sig selv, at for at dette skal lykkes i et OP-forløb, må den terapeutiske atmosfære være præget af stor lydhørhed for de iboende, unikke kvaliteter hos den 2
3 terapisøgende, og være i overensstemmelse med den retning, disse kvaliteter ønsker at udvikle sig i. Klientens iboende homeostase i forening med den indefrakommende, iboende drift mod helhed vil - bevidst eller ubevidst for klienten - vise vejen for heling for den organisk orienterede psykoterapeut og dennes klient. Fire vigtige psykofysiske Aktører disse. Vi opererer med 4 psykofysiske aktører i OP, og jeg må ultrakort skitsere 1. SELVET. Det store Selv (herefter refereret til med stort begyndelsesbogstav) opfatter vi i tråd med C.G. Jungs opfattelse som et begreb, der strukturerer psyke og soma i mennesket. Genetiske udviklingsskemaer udfolder sig fasebestemt i et samspil mellem DNA-molekylets koder og specifikke forhold i det omgivende vækstmiljø til enhver tid. Hvordan denne opbygning styres i detaljer, er ikke forstået, men vi kender faserne i den, både somatisk og psykisk, ligesom vi kender konsekvenserne af både biologiske og psykiske miljø-mangler. At vi orienterer os efter elementer i miljøet, som vi mangler ( f.eks. ilt, mad hvad angår det fysiske, og kærlighed, anerkendelse, samhørighed hvad angår det psykiske) er velkendt: Selv-organiseret søger vi tilknytning til Mor-kroppens nærings-og beskyttelsesmuligheder. Selv-organiseret søger vi autonomi, når tiden er til det og gennem Selv-organisering forplanter vi os og dør. Unikt individuelle kvaliteter, såsom fysik, temperament, følsomhed, talenter er bestemt heraf, såvel som unikke handleinklinationer og iboende inter-esser ( Latin: mellem værender) i forhold til omverdenen. 3
4 Det Selvinitierede, psykofysiske drive mod den enkeltes særlige fysiske og psykiske udvikling kan ikke ændres, men miljøet og den enkelte selv kan forholde sig til den, umiddelbart anerkendende, formende eller fornægtende. 2. selvet. ( herefter refereret til med lille s) Et af de vigtige psykofysike organer Selvet danner kort efter fødslen, hvor hjernestrukturer og netværkskoordinationer i kroppen er klar til det, er det individuelle selv. 1 Begyndende som en anelsesfuld fornemmelse af tilblivelse, dannes efter ca. 3 måneder en fornemmelse i barnet af at være en sammenhængende psykofysisk enhed, et kerneselv, og efter yderligere ca. 3 måneder tilkommer fornemmelsen af at være en subjektiv enhed ( Det subjektive selv ). Yderligere ½ år efter er vi i gang med at manifestere os som et Det verbalt selv ( Meget mere information om selvets udvikling kan hentes hos Daniel Stern). Miljøet (ikke mindst tilknytningspersonerne) udøver i dette første år en afgørende indflydelse på, hvordan barnets individuelle inklinationer og interesser fremmes, formes eller hæmmes, og på hvordan barnet oplever sig selv i samspil med omverdenen. Et aktivt, begejstret barn af natur kan f.eks. ikke blot dæmpes i sit udtryk af en deprimeret mor, men kan miste sin egen følte kontakt med et livsvigtigt aspekt af sig selv. Naturen i barnet stræber Selv-følgelig efter aktivitet og begejstret engagement, men denne mulighed slukkes af miljøet depression. Barnets subjektive selvfornemmelse bliver præget af denne konflikt, måske som uro, rastløshed indeni, måske som en flugt fra kroppen, en spacing out. 1 Betegnelsen psykobiologisk organ understreger, at vi ikke blot har at gøre med et psykisk organ, men at neurale og biokemiske mønstre med en vis konservativ, stabil sammenhængskraft aktiveres. At sammenhængskraften ikke er større, end at den er åben for inklusion og eksklusion af yderligere neural og biokemisk information svarer blot til, at organet er afgrænset af en slags membran. Jeg vil yderligere påpege, at selvom hoved-kvarteret for de neural/ kemiske netværksforbindelser er i hjernen, så kommer informationslinierne fra hele kroppen, neuralt transmitteret og biokemisk via kroppens væsker (blod, lymfe, cerebrospinalvæske..). Ovenstående argumentation gælder også andre såkaldt psykiske komplekser. 4
5 Grunden er lagt for en senere falsk selvopfattelse (Winnicott). Omvendt vil en fint afstemt opmærksomhed og indgriben over for det spæde barn grundfæste et sundt og sandt selv, som resten af livet igennem vil vitalisere personligheden indefra. I et optimalt, roligt og inspirerende miljø afstemt efter barnets egenart, vil de energetiske udtryk, hvad enten de er kærlighedsfulde, selvkontemplerende, begejstret erobrende eller nysgerrigt undersøgende, strømme fra dybe, indre centre, helt ud til organismens hudoverflade og op igennem kroppen. Barnets indre, sjæleligt værende kvaliteter vil betage os med sin åbenhed og skønhed, og dets uforbeholdne, engagerede erobring af færdigheder og kundskaber vil glæde og begejstre os. I bedste fald bevares og udvikles disse sjælelige og mod-ånd-stræbende kvaliteter og relationsformer i det voksne liv, på trods af vor kulturs enorme krav til mental, faktuel viden og kunnen. Jeg`et. Først et års tid efter fødslen, når barnet begynder det verbale selvs periode, kan barnet danne sig et begreb om sig selv som objekt, og langsomt begynde at gøre sig tanker herom. I OP har vi bibeholdt Jeg`et som betegnelse for bevidsthedens center ( ikke livsenergiens, som har sin grund i Selvet). Fornemmelsen af selv bliver nu ved sprogets frembryden sat på (mentalt) begreb, og betegnet som et jeg selv el. mig. Jeg`et kan jonglere med mentale repræsentationer af afgrænsede objekter ( billeder/ symboler, lyde/sprog, tegn/tegnkombinationer), og øger hurtigt sin evne til mentalt at håndtere objekter og relationer mellem disse ( af større og større kompleksitet og abstraktionsgrad). Jeg`et manifesterer sig kognitivt som en selvstændig del af selvet en delvis uafhængighed på godt og ondt. Jeg`ets evne til bevidst at styre opmærksomhed og krop henimod begivenheder i Nu`et og væk fra begivenheder i Nu`et, at bremse spontant opståede tilskyndelser, eller gennemtvinge mentalt fabrikerede projekter uden hensyn til indre modsigelser, 5
6 at erstatte realiteter med forestillinger, at kunne forestille sig sammenhænge uden at skulle afprøve dem konkret, at planlægge og at mestre komplicerede sammenhænge mentalt, gør Jeg`ets udvikling til et fascinerende projekt resten af livet. Jeget`s defensive potentiale, hele repertoiret af velkendte forsvarsmekanismer, spiller en stor rolle i enhver psykoterapi. Jeg`et kan blive en mester i at undgå og skulke, at se bort fra, drømme sig væk, vende følelser til det modsatte, deflektere, projicere, glemme, danne falske selvopfattelser osv. Som undgåelses/afværge-mekanisme kan det defensivt organiserede Jeg være en hindring for en sundere og sandere livsudfoldelse. Jeg`et kan mentalt bypass`e følsomheden for, hvad der foregår i de dybere strømninger indeni ( følelsesmæssigt, tilskyndelsesmæssigt, kreativt ideationelt), og selvom det nok er muligt, at skabe sig en funktionsdygtig individualitet udadtil, vil det indre liv stagnere, og reel kontakt med selvtillid og selvfølelse bliver erstattet af stolthed over jeg`ets iscenesættelser. Man fortaber sit dybere selv til fordel for et mere mentalt domineret liv. Hvis Jeg`et derimod formår at repræsentere selvet på en sand måde, og tage højde herfor i dets planlægning, kan der opstå et smukt samarbejde, hvor jeg`et baner vejen for en individueret selvudfoldelse. Med Jungs ord: Ego-Selv aksen er åben og intakt. Over-Jeg. Barnets grundbegreb om hvordan det skal opføre sig, dannes i samspillet med den nære familie som repræsentant for den kultur og/eller subkultur, familien lever i. Disse normers modulerende indflydelse mærkes allerede i den måde, barnets selvudfoldelse bekræftes og afkræftes på, endnu inden barnet har dannet et jeg. 2 I det omfang individets overjeg er antilibidinøst ( for at bruge Malcolm Browns udtryk) og Jeg`et er føjeligt (Winnicott) i forhold hertil, vil overjeg`et fungere 2 Betegnelsen over-jeg er så velkendt som betegnelse for vort indkorporerede normsæt, at jeg har valgt at beholde den her. 6
7 undertrykkende på vitale dele af selvets spontane udfoldelsestendenser eller hindre behov for selvfordybelse og uforpligtende hvile. Det vil kompromittere indefrakommende relationsformer (det kunne være kærlig hengivelse, nysgerrighed, videbegær, kampevne, seksuelt engagement.) I den voksnes selvransagelse i dybere psykoterapi vil erkendelse af uerkendte antilibidinøse dele af det introjicerede normsæt ( over-jeget), og modifikation heraf, ofte indgå som et vigtig element. Aspekter af den organiske psykoterapeutiske proces. OP-terapeuten (herefter OPT) som potentielt Selv-objekt OPT møder klienten med klientcentreret interesse, opsat på at hjælpe klienten med at finde den nødvendige selvstøtte til håndtering af den givne problemstilling. I et længerevarende, terapeutisk forløb, som jeg her har valgt at fokusere på, vil den fundne selvstøtte også generelt styrke klientens selv. I barndommen vil barnet naturgivent og Selv-følgeligt søge tilknytning til omsorgspersoner som tilfredsstillelser dets behov, herunder at blive set og spejlet. Tilknytningspersonen vil, ligeledes naturligt og Selv-følgeligt, faseafstemt søge at varetage barnets selvudvikling, og vil, i det omfang det lykkes, fungere som selv-objekt (Kohut) for barnet. At have en anden person som spejl, kontainer og resonansbund er åbenlyst nødvendigt for det lille barn. Men også i dybere psykoterapi ( OP) er disse funktioner nødvendige for en sand selvopbygning. 7
8 De fleste klienter, som søger dybere psykoterapi, tvunget af nød eller drevet af længsel og nysgerrighed, vil have huller i selvudviklingen, mere eller mindre kamuflerede af jeg`ets kompenserende forsvarsmekanismer. For nogle klienter er disse huller pinagtigt følte, for andre er de fortrængt, og årsagen til at søge terapi bliver begrundet af afledte vanskeligheder. Længslen efter sig selv (som motivation for at søge terapi.) Det sunde selv er organisk forankret i kroppens liv, idet indefrakommende strømninger, impulser og tilskyndelser manifesterer sig i levende nærkontakt med det aktuelt omgivende miljø. En sådan udvikling, hvor man naturligt svinger mellem perioder af hvilende, tillidsfuld selvcontainment ( vandret grounding ) og selvtillidsfuld, fokuseret udadrettethed ( lodret grounding ) er kun mulig, hvis det omsorgsgivende miljø i de første leveår har været tilstrækkelig kropsligt groundet og resonerende, og håndteringsmæssigt afstemt efter barnets behov. Negligering af eller overgreb på dele af barnets selv vil opleves som tab og lidelse ( psykisk smerte ), somme tider også som fysisk smerte, og dele af kroppens energi låses i muskulær knyttethed, og/eller lukker ned for blodgennemstrømningen til sårbare kropsområder og dermed for kroppens sensibilitet i dette område. Sensibiliteten vedrører ikke kun registrering af kroppen som krop (med tyngde og afgrænsning) men også de umådelige mængder af biokemisk information, som gennem blodstrømmen cirkulerer gennem hele kroppens væv. Hvis blod og lymfestrømmen kun gennemtrænger kroppen delvis, vil selvfornemmelsen reduceres i overensstemmelse hermed. Fortsætter negligering eller overgreb gennem længere tid vil denne muskulære knyttethed og den nedsatte vaskulære mobilitet og føling med kropslandskabet ( Damasio) og ens selv blive et vedvarende psykofysisk mønster. Nogle mennesker er som voksne pinagtigt i kontakt med uudfoldede føle- og handlestrømme i sig selv og vil lide herunder, uden dog ved egen hjælp at kunne 8
9 åbne op for sig selv. Mange af disse vil kompensere med trøsteforanstaltninger. Nogle vil søge psykoterapi. I OP vil terapeuten bestræbe sig på at møde en sådan klient i dennes lidelse og vil gennem indfølt spejling og kropsligt forankret resonans forsøge at etablere sig i en funktion som selv-objekt for klienten, på dette område af klientens liv. At have funktion som selv-objekt for en klient er pr. definition kun muligt, hvis klienten registrerer terapeuten som en partner i helingen af det sårbare område, og det kræver stor personlig tillid reelt at kunne hengive sig til et andet menneske og samtidig være i kontakt med sin sårethed. Skam og skyld og angst i forbindelse med at føle sig lille og hjælpeløs vil kunne stå i vejen for en reel åbning til den sårede tilstand, selvom ønsket måtte være der, og uden åbning, ingen heling af selvet. Klienten må kunne mærke terapeutens samvær gennem kropslig resonans, d.v.s. terapeuten må i egen krop fornemme klientens lidelse. Hvis OPT intet mærker, men kun forstår intellektuelt, er indfølingen ikke dyb nok, enten fordi klienten ikke er kropsligt åben i forhold til sit sårbare sted, eller fordi terapeuten i sin krop har lukket af for resonans med en sådan smerte. Er der imidlertid samklang, ændrer situationen sig til en følelse af nærhed, som muliggør en også kropslig tilnærmelse til klientens sårede del. OPT vil i denne situation kunne række klienten sin hånd, kunne lægge sin hånd på den del af klientens krop som føles såret, kunne give rygstøtte til klientens selvudtryk, eller gennem omsorgsfuld containment befordre klientens evne til at gå indad og dybere. Helingen kan også være at holde en meget præcis og respektfuld nærværende afstand, mens såret processes (ikke mindst hvis såret har at gøre med invasion eller omklamring, osv.). 9
10 Da såretheden på det sjælelige eller mod-rejsning-stræbende 3 område næsten altid er påbegyndt i barndomsmiljøet, vil barnlige behov ofte være fremtrædende i dette område af terapien, og OPT vil behandle disse med indfølt komplementaritet, og vil autentisk og naturligt gøre brug af de i terapeuten naturligt opståede, komplementære moromsorgsfølelser, faromsorgsfølelser, mentorfølelser osv., som vækkes i nærkontakten med klientens behøvende barn. Forudsætningen for at en sådan samarbejdskonstellation bør effektueres, er dog, at OPT ikke lader sig forføre af klientens barnlige behov, hvis disse ( ubevidst for klienten) tjener som en afledning fra og forsvar imod at tage et angstfyldt skridt ud af barndommens kuvøse. OPT må her skelne skarpt (supervision er en hjælp hertil), så klienten ikke fastholdes i barnlighed. At arbejde i regressive lag har kun til formål at styrke og udvikle klientens selvkapaciteter. I kropsligt og psykisk nærvær og følelsesmæssig afstemthed i forhold til det sårede område, vil klientens sande følelsesbehov og oprindelige inklinationer indefra styrkes, og vil med tiden kunne komme i spil og modnes i klientens liv uden for det beskyttende terapirum. Klientens liv vil i så fald fremover kunne reguleres udfra en dybere kropsligt energetisk fornemmelsen af egen kerne, og det sårede område af selvet vil være integreret som en følsomhed, snarere end en kronisk lidelse. Forknythed vil afløses af åbenhed, og en omorganiseret blodstrøm vil energetisere tidligere forladte områder af kroppen (f.eks. hjertet, de seksuelle organer, arme, ben..). Jeg`et vil opfatte sig selv på en anden måde og indgå i samspil med andre på nye måder. Hvorvidt klienten vælger at bruge disse nye selvaspekter og denne nye jeg-selvopfattelse, til at implementere ændringer i sin hidtidige tilpasning til sit sædvanlige miljø, er op til klienten og kan kræve dybe, eksistentielle beslutninger. Yderligere terapeutisk støtte kræves ofte hertil. 3 Her hentydes både til den fysiske oprejsthed og den spirituelle begejstring hvormed større vidder indtages. For den voksne betyder det åndsrettet stræben i vid betydning. Yderligere konnotationer til fallisk rejsning og Fallos, som numinøst symbol for skaberkraft. 10
11 Tilgang til klientens huller gennem dennes forsvar. I det omfang klienten har fortrængt sin indre lidelse og dermed også sin sjælelige sensitivitet og/eller sin begejstring og søgen-mod-ånd, og har tilpasset sig en halvdepressiv rutinetilværelse, eller en mere eller mindre manisk jagt på stimulanser (underholdning, rollespil i forskellige mere eller mindre spændende jeg iscenesættelser ), er det nødvendigt først at hjælpe klienten med at erkende egne flugtmekanismer, og med at nedbryde falske selvopfattelser. Der er utallige måder, klienten kan komme i kontakt med sine ubevidste flugtmekanismer og sin falske selvopfattelse. Mens klassisk psykoanalytisk og senere også jeg-psykoanalytisk behandling og gestaltterapi for en stor del beskæftiger sig med forsvarsanalyse gennem konfrontation af rationalisering, projicering, fornægten mm., når angstfyldte eller sårbare områder berøres, har kroppsykoterapeutiske tilgange til forståelsen af forsvar siden Wilhelm Reich kunnet påpege mønstre af kropslige spændinger, blokeringer og energetisk forladte områder af kroppen som udtryk for forsvar imod subjektivt oplevede, potentielt farlige selvudtryk eller værentilstande. 4 Både de adfærdsmæssigt /kommunikative og de kropslige spor efter Jeg`ets virke som forsvar mod selvudfoldelse ( i gøren eller væren) er relevante for OP. Af pladshensyn må jeg lade mig nøje med at beskrive nogle af de kropslige: I det omfang klientens Jeg ( i konfluens med et antilibidinøst Overjeg-aspekt) fortrænger dennes dybere sjælelige og åndrettede længsler og behov, taler vi ( i tråd med Malcolm Brown) om, at klienten bevidsthedsmæssigt og kropenergetisk befinder sig i et lukket cerebrospinalt system. Centralt i denne dynamik er klientens falske selvopfattelse, afskåret fra egne dybere personlige selvfornemmelser, som fra 4 Den systemsatte sammenhæng mellem kropslige spændingsmønstre (holdningsmønstre/karakterstrukturer) og fasebestemte Selvudviklingstemaer er overbevisende kortlagt i megen kropterapeutisk litteratur (Reich, Lowen, Pierrakos, Hvid, Lauridsen-Katborg m.fl.), og skal at pladshensyn forbigås her. 11
12 hjernen ( cerebrum) og centralnervesystemet ( spinalis: rygrad) kontrollerer og styrer både indre og ydre begivenheder. Som en konsekvens af kroppens opdelthed i en undertrykt selvudfoldelsesdel og en selvmodsigende jeg-funktionsdel, vil kroppen være i energetisk borgerkrig. Ofte vil borgerkrigen foregå i kroppens dyb, hvor blodstrømmen mod hudperiferien vil blive standset, allerede inden den kommer til hudens overflade, og således blokere for, at den kan manifestere sig i en livfuld udveksling med omgivelserne. Kontaktfladen mod omgivelserne vil alene varetages af et (ofte) udadtil funktionsdygtigt Jeg uden tilgang til den dybere blodenergetiske ( endoderme ) strøm. Det kropterapeutiske arbejde med at åbne den lukkede skal, Jeg`et mentalt OG krospligt/energetisk har lukket sig inde i, inkluderer iscenesat kropenergetisk selvmobilisering, nærende berøring og katalytiske tiltag. Lader den ubevidst selvfornægtende klient sig overtale til at foretage eksperimenter med sin kropsenergi, f.eks. gennem kropslige belastningsøvelser (selvmobilisering), designet til at bringe den indre blodstrøm længere ud mod kontaktoverfladen, eller ved, fra berøringsfladen mellem klient og terapeut ( fysisk, energetisk eller følelsesmæssigt) at stille sig åben overfor en næring af klientens dybere blodflow (nærende berøring), og derved erobre terræn fra de besatte områder af kroppen, kan klienten mærke hvad der foregår i dybet af ham/hende, og det videre arbejde med at integrere disse tilstande / tilskyndelser kan begynde ( som beskrevet i afsnittet længslen mod selv ). Det kan også lade sig gøre at afenergetisere den ofte overopladede del af kroppen, som udadtil og indadtil holder skansen mod dybere autentiske følelsestilstande eller handleimpulser, ved direkte katalyserende tryk på disse områder af klientens krop. Efter en sådan afladning vil underliggende kropslige følelsestilstande blive tilgængelige, og det følsomme selvudviklingsarbejde kan begynde. 12
13 Afrundende bemærkninger. Det er OP`s overbevisning, at dybere tilfredsstillelse og mening i et menneskeliv, må tage udgangspunkt i det enkelte menneskes indre føling med egne unikke inklinationer ( inter-esser), talenter, rytmer, bestemmelser ( kald). Det menneske, som har kunnet danne et tilstrækkeligt sammenhængende selv, rodfæstet ( groundet ) og inkarneret ( udfoldende sig i kød og blod) i egen krop, vil naturligt kunne gennemløbe livets forudbestemte faser, og gennem dette vinde livskompetencer, som vil give mening og fylde i tilværelsen. Jeg`et vil have udviklet sig i overensstemmelse med selvet, som vil have føling med det større Selvs retning (intakt Jeg-Selv-akse), og over-jegèt vil være vist og libidinøst. Det er OP`s ambition at bidrage til det enkelte menneskes udfoldelse i hht. dette ideal. Vi håber også herved at kunne bidrage vor kultur med større sjælfuldhed og autentisk åndrighed. Rørvig d. 1. dec. 08. Skrevet af cand. psyk. Kresten Ravnkjær Litteraturliste: Brown, Malcolm: Den helende berøring (hos Cayleo Philipsen: Tlf.: ) Stern, Daniel: Barnets interperonelle univers Damasion, Antonio R.: Fornemelsen af det, der sker Karterud, Sigmund: Fra Narcissime til Selvpsykologi Tønnes Hansen, Jan: Selvet som rettethed Stevens; Anthony: Archetypes Singer, June: Boundarys of the soul Pers, Hefferline, Goodwin: Gestalt Therapy Rørvig d. 1. dec. 08. Skrevet af cand. psyk. Kresten Ravnkjær Cand. psych fra Københavns Universitet. Klinisk psykolog i voksenpsykiatrien indtil freelance Medstifter af Gestaltintituttet i Norrland, Sverige 1981 og Dansk Institut for Organisk Psykoterapi (D.I.G.) Arbejder nu kun med enkelte supervisionsopgaver for organiske psykoterapeuter. Udgivet i temanummer 1 / 2009 i Psykoterapeuten. 13
Organisk Psykoterapi er en terapiform, som viderefører en lang tradition.
Organisk Psykoterapi er en terapiform, som viderefører en lang tradition. I de 100 år der er gået, siden Freud begyndte sine epokegørende analyser af sjælelivet, er mange hypoteser fremsat og afkræftet,
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereKapitel 1: Begyndelsen
Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen
Læs mere6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.
6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk
Læs mereNÅR VÆREN BLIVER TERAPIENS FUNDAMENT
NÅR VÆREN BLIVER TERAPIENS FUNDAMENT Tekst: Anne Kamille Ahlefeldt Denne artikel handler om et radikalt skift i den terapeutiske tilgang fra at fokusere på personlighedens begrænsninger til at fokusere
Læs mereAut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.
Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.
Læs mereNår væren bliver terapiens fundament
Når væren bliver terapiens fundament I dag har vi en dyb viden om og mange erfaringer med menneskets psykiske og spirituelle udvikling, som terapeuter og spirituelle lærere over hele verden har samlet
Læs mereErogi Manifestet. Erogi Manifestet
Erogi Manifestet Erogi Manifestet Vi oplever erogi som livskraft Vi har modet til at sige ja Vi er tro overfor os selv Vi elsker, når vi dyrker sex Vi er tilgængelige Vi gør os umage Vi har hemmeligheder
Læs mereNår du undertrykker din kreativitet, dør noget i dig
Når du undertrykker din kreativitet, dør noget i dig Kender du det, du har en rigtig god idé, til noget du gerne vil lave, men får det aldrig rigtigt gjort? Sandsynligheden for at du svarer JA til spørgsmålet,
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereLisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform
1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges
Læs mereCitater fra: Af Jes Dietrich
Citater fra: Hjertet og Solar Plexus Erindringens Tale Balancepunktet Af Jes Dietrich Dit liv er en stor proces af valg med det formål at udvikle dig selv og elske dig selv mere. Den dag du ikke behøver
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereDet deltagende/ handlende jeg er den del af personligheden, der gør ting.
Det observerende jeg Det observerende jeg har den funktion, at det kan sanse, iagtage, opfatte, begribe, hvad alle de andre dele af personligheden gør, med undtagelse af det trancenderende jeg. Kan heller
Læs mereFølelser og mentaliserende samspil
Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs mereKunstterapeutisk udviklingsforløb
Institut for kunstterapi Engelsholmvej 10, 7182 Bredsten tlf:26 14 95 44 E-mail: kunstterapi@kunstterapi.dk Kunstterapeutisk udviklingsforløb Sammenlagt 7 kurser á 4 dage Dette kursusforløb henvender sig
Læs mereEt samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!
Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereInklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00
Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer 10.15-10.30 Pause 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen 11.45-12.15 Frokost 12.15-13.30
Læs mereEr vi ikke alle som fluen i vinduet, det meste af vores liv. Vi bliver ved med at gøre de samme ting og forventer et andet resultat.
1 I min vindueskarm ligger en død flue. I dens evige kamp for at flyve mod lyset har den slået sin jordiske krop så slemt, at den nu ligger livløs hen. Det får mine tanker til at vandre. Er det mon det
Læs mereMENNESKE KEND DIG SELV
1 MENNESKE KEND DIG SELV 09 INTEGRERING AF PERSONLIGHEDEN Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Menneske kend dig selv 09 INTEGRERING AF PERSONLIGHEDEN Af Erik Ansvang Personlighedens integration I de lemuriske
Læs mereogså med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse
COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereMåden du tænker på baner vejen for din personlige vækst
SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du
Læs mereKærlighed og selvbeskyttelse
At lægge afstand til virkeligheden Kærlighed og selvbeskyttelse Eget indre Andre mennesker Realiteterne i sin egen aktuelle livssituation 1 Jens på vej i skolen Selvbeskyttelsesstrategier mod det indefra
Læs mereakupunktur & balance - om at holde den normale fødsel normal
akupunktur & balance - om at holde den normale fødsel normal INDLEDNING Det er nu anden gang, vi står her til dette forrygende arrangement, som vi kan takke Sara for eller hendes betragtelige organisationstalent
Læs mereFølelser i arbejdet. Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med.
Følelser i arbejdet Annette Groot Aut. Psyk. Specialist & supervisor Institut for Relationspsykologi Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med.
Læs mereSeksuelle krænkeres barrierer
Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb
Læs mereSnak om det... med børn i pleje. Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup
Snak om det... med børn i pleje Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup Om min faglige bagrund: FØR: Socialrådgiver i kommunal familiebehandling Socialrådgiver og behandler i psykiatrien Projektleder
Læs mereSELVORGANISERING Awareness og kontakt
Henriette Boysen i samarbejde med Hanne Bloch Gregersen SELVORGANISERING Awareness og kontakt Menneskets grundlæggende behov er at overleve og trives. Vores færden i verden er kontinuerligt rettet mod
Læs mereDecember serie med Plejaderne, Kryon Metatron og Det galaktiske Råd. Episode 1
01.12.2016 December serie med Plejaderne, Kryon Metatron og Det galaktiske Råd. Episode 1 Godaften og velkommen til december meditation. Det er dejligt, at så mange af jer har glæde af serierne og får
Læs mereAUTENTISK LEDERSKAB. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske
AUTENTISK Et intensivt udviklingsforløb for ledere, der ønsker at fordybe og forstærke deres autentiske lederskab. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske
Læs mereDet er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.
(Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mereNår selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen.
Selvtillid og selvværd Selvværd og selvtillid I denne artikel (4 sider) kan du læse om selvværd og selvtillid. Du kan også læse om assertion, der kan oversættes med sund selvhævdelse, og du kan læse om
Læs mereIver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut
Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede
Læs mereTryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.
Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige
Læs mereFra Maslow til Barrett
Fra Maslow til Barrett Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen Overblik over Richard Barrett s 7 trins Bevidsthedsmodel Grunden til at Barrett skabte bevidsthedsmodellen,
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereKROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling
8 si brochure kropsterapiny:layout 1 19/09/13 13.27 Page 2 KROPSTERAPI I KKUC s traumebehandling Helhed og forskellighed KKUC s traumebehandling tager udgangspunkt i det hele menneske. At mennesket er
Læs merePsykolog Grethe Bruun, Jernbanegade 14A st. tv, 4700 Næstved 21 65 42 94
Footprints og hypnose 1 Det fælles tredje i en session Hvilken farve fodaftryk vil du have? spørger terapeuten. Scenen er Masterclass i New York med Jeff Zeig 2, og det er min tur til at være klient i
Læs mereVelkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.
UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore
Læs mereDe tre principper. 1. Princip: Indbyrdes forbundenhed. - Verden og jeg er inden i hinanden. 2. Princip: Eksistentiel uvished
Ernesto Spinelli Ernesto Spinelli De tre principper 1. Princip: Indbyrdes forbundenhed - Verden og jeg er inden i hinanden 2. Princip: Eksistentiel uvished - Alle vore refleksioner er nødvendigvis og uundgåeligt
Læs mereModul 1 - Din håndtering af dine egne processer (4 kursus dage) Fremtidens udfordring: At kunne svømme i en malstrøm af forandringsprocesser
Fremtidens udfordring: At kunne svømme i en malstrøm af forandringsprocesser Modul 1 - Din håndtering af dine egne processer (4 kursus dage) For mange mennesker opleves det som om den ydre verden vi lever
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereOrdene er også lyd, så ordenes lydvibration vil påvirke dig og hjælpe dig til at finde en balance, som er sand for dig.
15.09.2016 September meditation Episode 3 Velkommen til den tredje episode af september meditations serien. Jeg hedder Merethe Bonnesen, og de syv ærkeengle fra første episode er netop trådt ind i feltet
Læs mereHvad er holistisk medicin? Sundhed gennem livskvalitet og personlig vækst
Sundhed gennem livskvalitet og personlig vækst Hvad er holistisk medicin? Forbedring af livsfilosofi og livspraksis gennem mødet sjæl til sjæl med et kærligt, respektfuldt og omsorgsfuldt menneske Inspiration
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mere4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus
4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og
Læs mereBedre Balance testen:
Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert
Læs merePå vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele
Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet
Læs mereMed sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv
Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som
Læs mereUdviklingssamtale førskolebarnet
Udviklingssamtale førskolebarnet Vejledning: Udviklingssamtalen afholdes i perioden september til november året forud for skolestart. I samtalen skal alle punkter indgå. Brug underpunkterne som inspiration
Læs mereLæs også videre, hvis du har lyst til at tage enkelte kurser du behøver ikke at binde dig til hele forløbet.
Læs også videre, hvis du har lyst til at tage enkelte kurser du behøver ikke at binde dig til hele forløbet. Hvert kursus koster kun kr. 2000,- uanset om det er på to, fire eller seks dage. Der er 21 kurser
Læs mereSanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup
Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte
Læs mereGendai Reiki-kursus - aftenforløb med reiki og selvudvikling over et halvt år
Amager d. 11.02.2011 Gendai Reiki-kursus - aftenforløb med reiki og selvudvikling over et halvt år En unik mulighed for at kombinere Gendai Reiki-Trin 1 med intens personlig udvikling i en fast gruppe
Læs mereVågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne
Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop
Læs mereINTRO MINDFULNESS. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og supervisor. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og Supervisor
INTRO MINDFULNESS Parterapeut og supervisor Mindfulness: hvad er det? BEVIDST NÆRVÆR At blive nærværende i det nu, hvor du befinder dig lige der hvor livet sker At være, frem for at gøre At være med det
Læs mereMedfølende brevskrivning Noter til terapeuten
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereMålet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.
Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede
Læs mere8 temaer for godt samspil. Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling.
8 temaer for godt samspil Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling. Samspilstema 1 Vis positive følelser vis at du kan lide barnet Smil til barnet. Hold øjenkontakt
Læs mereEFT. Emotions-fokuseret terapi-eft. Det eksistentielle tilværelsesperspektiv. Emotionsteori. Klientcentreret terapi. Kognitionsforskning
Emotions-fokuseret terapi-eft Emotionsteori Kognitionsforskning Klientcentreret terapi Fokusering EFT Neuro-affektiv forskning Fænomenologi Gestaltterapi Empatisk kommunikation Det eksistentielle tilværelsesperspektiv
Læs mereLivets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen
Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens
Læs mereAnastasis. 4 årig psykoterapeutuddannelse
Anastasis 4 årig psykoterapeutuddannelse ANASTASIS PSYKOTERAPEUTUDDANNELSE Anastasis Psykoterapi bygger på en syntese af elementer fra forskellige selvudviklings-traditioner og terapeutiske retninger,
Læs mereSOLEN. Hvis Positive kvaliteter er Frygtløshed - Sundhed - Beherskelse. Hvad aktiverer/stimulerer Sol energien, når du kanaliserer
SOLEN Hvis Positive kvaliteter er Frygtløshed - Sundhed - Beherskelse Hvad aktiverer/stimulerer Sol energien, når du kanaliserer Den forstærker dit æteriske legeme, og giver derved energi og forøger din
Læs mereOverordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber
Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i
Læs mereMirakel Kernebegrebers ABC
Mirakel Kernebegrebers ABC - en gave til dig fra Mirakelskolen A Ansvar: I Mirakelskolen arbejder vi med det perspektiv, at vi selv er ansvarlige for hvad end vi oplever i vores liv. Mange ting tiltrækker
Læs mereKursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi
Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske
Læs mereForældre Loungen Juli 2015
Forældre Loungen Juli 2015 De fleste af os ar et meget hektisk liv med mange ansvarsområder: børn, arbejde, familie, venner og andre aktiviteter. Det kræver en konstant udadrettet opmærksomhed, og derfor
Læs mereAlle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra
TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.
Læs mereDen Indre mand og kvinde
Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,
Læs mereDen Forløsende Konflikthåndtering
Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig
Læs mereLær at bruge dig selv på en ny måde
Lær at bruge dig selv på en ny måde i din professionelle arbejdsproces Denne uddannelse vil give dig professionelle værktøjer, faglig viden og personlig forankring til at bruge dig selv med større indsigt,
Læs mereMaj-juni serien Episode 4
15-06-17 Maj-juni serien Episode 4 Velkommen til denne 4 og sidste episode af maj-juni serien hvor vi har arbejdet med hjertet og sjælen, med vores udtryk og finde vores balance i alle de forandringer
Læs mereSplit mellem tanker og følelser!
Split mellem tanker og følelser Et menneske kan beskrives som bestående af tanker, følelser, krop og handling. Disse fire aspekter udgør en organisk enhed og påvirker indbyrdes hinanden. Som f.eks. når
Læs mereMod et overordnet begreb for sang uafhængigt af tid og kultur:
Mod et overordnet begreb for sang uafhængigt af tid og kultur: Sang æstetisk set Stemmens lyde sat i æstetisk form - med eller uden ord Malene Bichel, sanger og proceskonsulent Sang eksistentielt set:
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mereRejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller
Rejseholdet Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Den blinde plet Hvad der tæller, er ikke kun hvad ledere gør eller hvordan de gør det, men den indre tilstand, det indre sted, hvorfra
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereEgholt miljøterapeutisk behandling
Egholt miljøterapeutisk behandling På Egholt praktiseres en miljøterapeutisk behandling. Miljøterapi er en gennemtænkt opbygning af et givent miljø fysisk, psykologisk og kulturelt så det fremmer synliggørelsen
Læs mereEt nyt perspektiv. Rasmus Theede, 36 år, IT-chef hos Mærsk. Bor sammen med sin kæreste og hendes børn
Et nyt perspektiv Når du er kommet godt i gang med meditation, er du trådt ind på en sti, som kan føre dig til ny udvikling igennem hele livet. Der er mange måder at meditere på. Alle har som mål at skabe
Læs mereRelationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.
Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles
Læs mereJørgen Groth DRØMMEARBEJDE. Om at anvende det ubevidstes symboler FRYDENLUND
DRØMMEARBEJDE 1 Jørgen Groth DRØMMEARBEJDE Om at anvende det ubevidstes symboler FRYDENLUND 3 Drømmearbejde Om at anvende det ubevidstes symboler, 1994 2. udgave 2. oplag 2007 Jørgen Groth og Frydenlund
Læs mereDen svære samtale - ér svær
Conny Hjelm 18. november 2017 www.diakoni.dk cohj@filadelfia.dk Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm, Filadelfia Uddannelse cohj@filadelfia.dk Den svære samtale ér svær Nogle gange er samtalen svær,
Læs mereKursuskatalog Peer-Undervisning Forår Undervisning for alle. Recovery-skolen Center for Mestring Søndersøparken 16 Viborg
Kursuskatalog Peer-Undervisning Forår 2017 - Undervisning for alle Recovery-skolen Center for Mestring Søndersøparken 16 Viborg Om Recovery-skolen og peer-undervisning Recovery er et ord venligst udlånt
Læs mereGuide til mindfulness
Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04
Læs mereLivskvalitetssamtalen. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates. Lægen er den bedste medicin.
Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates Lægen er den bedste medicin. I sin konsultation møder den holistiske læge sin patient sjæl til sjæl. Din holistiske læge vil spørge dig: Hvad ønsker
Læs merePSYKOLOGI 1. FORELÆSNING
PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING Introduktion af jer og mig Introduktion til bogen Pas på dig selv Grundbegreber i praktisk psykologi Begrebsafklaring om psykologi Socialpsykologi 1. del Litteratur er udvalgt
Læs merekroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen
Nietzsche kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Merleau-Ponty Den levende krop er vi. Vores bevidshed er ikke uafhængig af vores krop. Vi er nød til at vende tilbage til de fænomener og den kropslige
Læs mereNORDAHL COACHING HAR FOKUS PÅ MØNSTERBRUD MED OPSTILLINGSMETODEN
NORDAHL COACHING HAR FOKUS PÅ MØNSTERBRUD MED OPSTILLINGSMETODEN Opstillingsmetoden er et unikt redskab, der er blevet integreret i Nordahl Coaching ApS til mønsterbrud for unge og voksne dels ved individuelle
Læs mereEmotion. Motorik. Kognition
Emotion c Motorik Kognition Teoretisk forståelse c Selvagens Metode/re dskaber Forståelse af hvorfor barnet gør, som det gør c Min indflydelse på at det går, som det går Hvilken vej skal jeg gå, og hvad
Læs mereHvad mon. m ø r k e t. gemmer
Hvad mon m ø r k e t gemmer? Inspireret af Eva Matjekas seneste bog Hvad mon mørket gemmer? satte jeg mig ned og begyndte at formulere nogle betragtninger om et af de mest spændende aspekter i mit liv
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle
Læs merePSYKOLOGI 2. FORELÆSNING
PSYKOLOGI 2. FORELÆSNING Modul 2 Om grupper Milgrams forsøg Lidt om terpiformer 1 SOCIALPSYKOLOGI Handler om psykologiske processer i forhold til andre mennesker f. eks. Grupper Undervisningen skal bruges:
Læs mereE-guide. 4 tips... til hvordan du undgå at din personlighed bremser din maleproces. Emelia Regitse Edelsøe Kunstbloggen og malerinde
E-guide 4 tips... til hvordan du undgå at din personlighed bremser din maleproces Emelia Regitse Edelsøe Kunstbloggen og malerinde Indhold 1) Indledning 2) Personligheden De 4 bremsere 3) Mindreværd 4)
Læs mere