Oplæg om lektier. Data og overvejelser
|
|
|
- Johan Damgaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Oplæg om lektier Data og overvejelser
2 Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placere udenfor skoletiden og for hvilket den lærende har det primære ansvar. (Hallam 2004: 5)
3 Hvordan er det at lave lektier? Det kommer an på Læremiddel/stof Elevernes erfaringer med lektielæsning Forholdet mellem lektie, og aktiviteterne i skolen Elevernes anvendelse af lærebogen i lektiearbejdet. Arbejdsform Lektier ir
4 Konklusion i min ph.d afhandling Den didaktiske forståelse af elevernes lektiearbejde er ikke i overensstemmelse med den didaktiske forståelse af undervisningen. Arbejdsformerne i skolen er varierede, mere differentierede og mere fantasirige end lektiearbejdet Lektier underminerer frem for støtter interessen for skolen. (Warton 2004)
5 Lektiers effekt Den tid, eleven bruger på lektier, har ikke direkte indflydelse på elevens faglige udbytte af lektiearbejdet Elever har mest fagligt udbytte af lektieopgaver, der indeholder udfordrende problemstillinger Lærerfeedback på elevens lektier har stor indflydelse på elevens udbytte af lektiearbejdet
6 Lektiernes mængde vs. Lektiernes form Lektier, der engagerer eleverne i aktiv læring er en effektiv metode til at øge elevernes præstationer derfor handler det mere om arten af elevens indsats og ikke mængden af lektier eller tiden anvendt til lektier, der øger elevens præstation. (Review fra Canadian Council on Learning 2009)
7 Manglende lektier Lektier tynger i hverdagen lektiearbejdet er kedeligt sammenlignet med undervisningen eleverne er getting lost i læsningen elevernes lektiearbejde afhænger af deres opfattelse af, og syn på en opgave, og elevernes lektiearbejde afhænger af deres forventninger om succes ved at løse en opgave.
8 Hvorfor laver elever lektier og hvorfor gør de ikke? Grunde til ikke at lave lektier? træthed kedeligt fag eller lektie Grunde til at lave lektier? mere ud af uv pligt og samvittighed tage sig sammen ansvar overfor gruppen
9 Manglende lektier Lektier tynger i hverdagen lektiearbejdet er kedeligt sammenlignet med undervisningen eleverne er getting lost i læsningen elevernes lektiearbejde afhænger af deres opfattelse af, og syn på en opgave, og elevernes lektiearbejde afhænger af deres forventninger om succes ved at løse en opgave.
10 Hvad betyder mening for eleverne? Relevans, brugbar, nødvendig forudsigelse af arbejdsform forudsigelse af lærerens forventninger Forudsigelse af egen aktivitet afgørende for prioritering af lektier
11 Vidensformer Reproduktionsorienterede Lære udenad Manglende tid Svært ved at danne overordnede billeder af detaljer Følger lærers eller lærebogs rækkefølge Forholder sig ukritisk Overfladisk eller undladt lektiearbejde Overfladestrategi Meningsorienterede Overføring af viden Undersøger meningen i teksten Perspektiverer teksten Nysgerrig for at få større viden om emnet Grundigt lektiearbejde Dybdestrategi
12 For og imod lektier
13 Samfundsmoral Økonomisk rationalitet Elevernes medansvar Metodetræning Læringssyn. Hvorfor lektier? (Kilde: Professionshøjskolen Metropol: Lektier i en moderne gymnasieskole, maj 2010)
14 Hvorfor lektier? Hvad siger Uni? En væsentlig del af gymnasiets opgave er at gøre eleverne parate til at tage en videregående uddannelse. Det kan jeg tvivle på, om man gør på den her måde, De risikerer at mangle evnen til selvstændigt at tilegne sig store mængder stof. Det er en utrolig vigtig kompetence at have, når man går på universitetet. Desuden vænner man dem til, at andre tager ansvaret for dem,. (Hanne Leth Andersen, prorektor på Roskilde Universitet)
15 Hvorfor ikke lektier? John Hattie Det generelle budskab fra den samlede d=0,29 er, at effekterne af hjemmearbejde er små og endda mindre (næsten nul) i grundskolen På den anden side burde denne opdagelse være en invitation til at ændre den måde, vi bruger hjemmearbejde i grundskolerne på, fordi hjemmearbejde, som det traditionelt er blevet anvendt (og således rapporteret i de 161 studier), ikke har været særlig effektivt i grundskolerne. Det kan være en oplagt mulighed for skolerne til at prøve noget andet (John Hattie, 2012 s. 37)
16 Hvorfor ikke lektier? Rapport fra Norge Rapport viser, at elever med mange lektier og prøver i skolen, får dårligere karakterer. (Nordisk Institut for studier af Innovation, Forskning og Uddannelse i Norge 1/7 2013) Hvis lektier og andre typer af vurderinger skal have en positiv effekt på præstationen, skal de integreres i undervisningen, og de skal følges op med tilbagemeldinger til eleverne.
17 Lektieintegreret undervisning Forsøg og udviklingsprojekter Anvendelsesorienteret undervisning (projekt i Region Syd) Lektiefri årgang (forsøg på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing) Randers HF og VUC (afsluttet juni 2011) Udviklingsprojekt: Næsten lektiefri undervisning (Region Midtjylland) Skrivefængsel (fynske gymnasier) Lektiepolitik (folkeskoler) Lektiefri skole (Søhusskolen på Fyn) Københavnsk folkeskole VUC Sønderjylland (lektieintegreret undervisning)
18 Hvorfor lektieintegreret undervisning? Frafaldet bliver mindre og karakteren højere Eleverne møder undervisningen med større glæde og lyst: En bedre klasserumskultur. Man sparer tid i undervisningen idet eleverne er mere aktive og bedre kan vidensdele Undervisningen er lighedsskabende Undervisningen ændrer lærerens rolle fra formidler til konsulent Undervisningen øger lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs læring Undervisningen øger den didaktiske refleksion
19 Læringsteoretisk argumentation Eksempler på kontekst analyse: Eleverne læser koncentreret større tekstmængder Eleverne læser tekster og arbejder med teksterne, svarende til eksamen Eleverne læser og arbejder med tekster i sammenhæng med anvendelsen Eleverne læser og arbejder med tekster under vejledning af mesterlæreren
20 Fraværs- og gennemførelsesprocent VUC/AVU Midtjylland Fraværsprocent Projektklasser 16,4 16,9 18,9 Referenceklasser 20,3 21,1 19,0 Gennemførselsprocent Projektklasser 85,1 80,0 80,6 Referenceklasser 77,5 67,2 74,6
21 Karaktergennemsnit ved prøven 2012 VUC/AVU Midtjylland Projekt klasser Referenc eklasser Dansk mundt Dansk skr Engelsk mundt Engelsk skr Mat mundt Mat skr 7,2 5,4 8,1 5,6 5,6 4,4 6,1 3,3 6,1 4,9 6,0 3,3
22 Hvordan oplever du forskel mellem undervisning med og uden lektieintegreret undervisning? Der er væsentlig større entusiasme fra eleverne med lektieintegreret undervisning. Det faglige niveau er nogle gange lidt højere når vi læser derhjemme. til gengæld er der en tendens til at det altid er de samme der læser lektierne som de eneste. Hvilket gør at de får al undervisningen da de "trækker" den. det er meget mere seriøst i de timer hvor vi har integreret lektie læsning I den undervisning hvor lektien er integreret har alle en chance for at være med, da alle har fået tiden til at læse stoffet igennem. Chancen for at folk er med i undervisningen er større, og der bliver en bedre stemning i klassen da der ikke på samme måde er nogen som bare sidder og laver uro. Der er ikke nær så meget læsestof i undervisningen uden integrering af lektier
Forsøg og udviklingsprojekter
Forsøg og udviklingsprojekter Anvendelsesorienteret undervisning (projekt i Region Syd) Lektiefri årgang (forsøg på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing) Randers HF og VUC (afsluttet juni 2011) Udviklingsprojekt:
Af ph.d. og gymnasielektor Flemming B. Olsen
LEKTIER ELLER EJ Af ph.d. og gymnasielektor Flemming B. Olsen Lektier kan ses som et tandhjul i den store undervisningsmaskine. De er et element blandt mange andre elementer og spiller til stadighed sammen
Oplæg om lektieintegreret undervisning. Data og overvejelser
Oplæg om lektieintegreret undervisning Data og overvejelser Indledende bemærkninger Forbehold Formål med oplæg Generelle indtryk Hvad siger andre data? Teoretisk begrundelse for fokuspunkter Fokuspunkter
Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.
Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. januar 2014 Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes
Lektier. - unødvendige eller kompetenceudviklende? flemmingbolsen.dk. Flemming B. Olsen 22/
Lektier - unødvendige eller kompetenceudviklende? flemmingbolsen.dk Flemming B. Olsen 22/2 2008 1 Hvorfor lektiedebat nu? Globalisering og videnssamfund Skole i verdensklasse Læringsopfattelser Børn og
Rapport for. Næsten lektiefri læringsrum. på fem VUC er i Region Midtjylland
Rapport for Næsten lektiefri læringsrum på fem VUC er i Region Midtjylland Indhold Indledning - Lektiespørgsmålet i en didaktisk belysning... 1 Fakta om projektet... 3 Baggrund for projektet... 3 Ansøgning...
Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse?
LBR Prisen 2011: Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? Bidrag fra klasse 2c hhx Rådmands Boulevard Analyse blandt unge i Randers Holdninger til uddannelse HHX
Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed?
1 Lektieinkluderende undervisning Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed? Af lektor Knud Rønn Lektieinkluderende undervisning er et led i en omfattende ændring af undervisningen på VUC
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig
1.0 Indledning! 2. 2.0 Formål! 4. 3.0 Vidensgrundlag og antagelser! 4. 4.0 Beskrivelse af det konkrete forløb! 5. 5.0 Evalueringsdesign!
1.0 Indledning! 2 1.1 Lektieinkluderende undervisning! 2 1.2 Alternative tilrettelæggelses- og undervisningsformer! 3 2.0 Formål! 4 3.0 Vidensgrundlag og antagelser! 4 4.0 Beskrivelse af det konkrete forløb!
www.eva.dk Karakterer og optagelse.
www.eva.dk Karakterer og optagelse. Mikkel Haarder, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 17. marts 2015 Kort om EVA Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig statslig organisation. EVA s formål
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Elevforudsætninger og faglig progression
Forskningsprojektet: Elevforudsætninger og faglig progression Arbejdsseminar 30. marts 2016 Helle Mathiasen Professor Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Forskningsgruppe Gitte Ingerslev, lektor,
Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg
Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/
Læringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Velkommen. Fagdidaktisk kursus i matematik for erfarne lærere, marts 2015. Matematiklærerforeningen & Bodil Bruun, Fagkonsulent
Velkommen Fagdidaktisk kursus i matematik for erfarne lærere, marts 2015 Matematiklærerforeningen & Bodil Bruun, Fagkonsulent Possibilityisnowhere! Possibilityisnowhere! Matematikfagets status digitalisering
Tidligere elever fortæller:
Tidligere elever fortæller: Hej! Så skriver Anna Andersen igen. Nu er 2. g ved at være forbi. Mange mener, at 2. g er det hårdeste år på gymnasiet, men jeg synes det har været til at overkomme. Der har
Princip for Undervisningens organisering
Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Tysk og fransk fra grundskole til universitet
hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne
Hvad siger eleverne?
Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...
Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen
Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen På Dyssegårdsskolen er lektier en integreret del af undervisningen og bidrager til den samlede læring. Den enkelte lærer vurderer, hvilke lektier og hvilken mængde af
Unge, motivation og uddannelse
Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, [email protected] 1 Arnt
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Strategi Greve Gymnasium
Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014. Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014 Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet,
Elevtrivselsundersøgelse
Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel
Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx
Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx Engelskfaget i stx udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og
Lektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed
Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader
Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf
Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Engelskfaget udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og globaliserede
Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen [email protected]
Undervisningsdifferentiering og læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen [email protected] Undervisningsdifferentiering - et princip Fælles undervisning med grundlæggende fælles læringsmål En obligatorisk bestræbelse:
Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15
Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat
Referat fra bestyrelsesmøde, mandag d 18.1.16
Referat fra bestyrelsesmøde, mandag d 18.1.16 Til stede: Bent Engelbrecht (BE), Lars Bluhme (BL), Jette Navntofte (JN), Erik Hygum (EH), Karsten Geertsen (KG), Hans Kjeldsen (HK), Mathias Egholm (ME),
Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet
Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt
Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense
Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen
Fagligt samspil og innovation. FIP 3 Odense d september Htx/hhx
Fagligt samspil og innovation FIP 3 Odense d. 29.- 30. september Htx/hhx Hvem er vi? Anne Øhrstrøm Maybrit Christensen Vi er begge fra Knord i Lyngby Deltaget i Gymnasiet tænkt forfra Udviklet kurser for
Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag
Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00
Almen studieforberedelse
Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk [email protected] tlf. 97923488
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt
Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir
Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE
Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Oplægget 1. Projektets interesse 2. Begrebsafklaring 3. Baggrunden: Regering Fonden for Entreprenørskab curriculum læreruddannelsen
Undervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?
Ledelsesrapport 2009-10
Århus Statsgymnasium Ledelsesrapport 2009-10 Keld Larsen 2!! " $% & ' ' ''() * + % ', & -). ' / *. +01+ ' ')' *. 2 3 4% 5, ) *5 3 2% 66 430 62 " 21 10 + ' 3 " 7 5 8 09 : 4 ; 2 Frafald på Århus Statsgymnasium
Trivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 12. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Systematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter
Systematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter Praksisnær innovation I 2013 fik professionshøjskolerne, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og erhvervsakademierne midler til at igangsætte
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
I dette hæfte kan du læse om introperioden og de første måneder på gymnasiet. På bagsiden kan du læse rektors velkomst.
Velkomsthæfte 2011 Første skoledag skal du blandt andet lære din klasse at kende på en gåtur til Mosede Fort - men inden fotograferer vi alle de nye klasser foran skolen. I dette hæfte kan du læse om introperioden
Vision og strategi SVENDBORG GYMNASIUM & HF 2014-17
Vision og strategi 2014-17 A.P. Møllersvej 35 DK-5700 Svendborg Tel. +45 6321 3141 [email protected] svendborg-gym.dk På Svendborg Gymnasium & HF tager vi udgangspunkt i, at de enkelte elever opnår
www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation
www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation Oplæg for ESB-netværket og Uddannelsebenchmark 20. maj 2015 Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Informationsmøde om ph.d. i uddannelsesforskning
Informationsmøde om ph.d. i uddannelsesforskning Samarbejde mellem UNI og UC er Udvikling af tværgående miljøer for forskning og udvikling fokus på relevans og videnomsætning Styrkelse af den nationale
Hornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX
Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Esben Nedenskov Petersen og Caroline Schaffalitzky de Muckadell Der er gode grunde til at introducere Den
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet...
Skolebladet. Efterår og vinter er lygtetid
Skolebladet Efterår og vinter er lygtetid Målrettet efteruddannelse betyder, at lærerne er væk fra skolen i perioder I forbindelse med folkeskolereformen får lærerne i Frederikshavn Kommune rigtig meget
Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.
FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med
Adam Valeur Hansen 1
Adam Valeur Hansen 1 Bog om lektier og forældrestøtte Bogen Lektier og forældrestøtte handler om hvordan forældre kan hjælpe deres barn med lektiearbejdet. Bogen koster kr. 98, og kan købes på nettet.
HVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
