Høringssvar til Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi

Transkript

1 Høringssvar til Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi Faaborg-Midtfyn Kommune har afgivet følgende høringssvar til KL i forbindelse med høringen vedr. Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi : Overordnede bemærkninger til Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi KLs udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi har som hovedmålsætning at udvikle og skabe en effektiv og attraktiv kommunal sektor. Forudsætningen for at det kan lykkes er, at alle kommuner intensiverer det allerede eksisterende samarbejde og på sigt optræder som én sektor. For en kommune af Faaborg-Midtfyns størrelse giver det mening at samarbejde samt, at samarbejdet bliver så bredt som muligt, hvis det skal lykkes at høste frugterne og helst med størst mulig udbytte af de kommende års digitalisering. Digitalisering af de kommunale opgaver er en stor økonomisk udfordring for alle kommuner, især hvis digitaliseringen ikke sker i samarbejde kommunerne i mellem. Udvikling af standardiserede løsninger, fælles udbud og indkøb er derfor nødvendigt - f.eks. i regi af Kombit og Umbrella. Det vil også være ønskeligt, hvis KL påtager sig ansvaret for, at sikre bedre låneadgang til investeringer i digitale løsninger. Udvikling af standardiserede løsninger vil naturligt stille krav til samarbejde kommunerne i mellem med hensyn til standardisering af arbejdsprocesser, regelforenkling - ikke kun i forbindelse med udveksling af data, men også i forbindelse med arbejdsprocesser, der på grund af automatisering overflødiggøres. Ligeledes er kravet om anvendelse af offentlige standarder samt offentligt udviklede komponenter (eks. Dokument-komponenten i forbindelse med ESDH og NemID), nødvendige forudsætninger for en øget digitalisering. Faaborg-Midtfyn Kommune bakker derfor op om KLs fælleskommunale digitaliseringsstrategi. Vi bemærker dog, at KL i digitaliseringsstrategien kun forholder sig til det kommunale område. Den forholder sig ikke til staten og regionerne, hvorved vi ikke får nedbrudt i siloerne i det offentlige Danmark. FMK vil opfordre KL til at betragte staten og regionerne som mulige samarbejdspartnere i forhold digitaliseringen af det offentlige sektor i Danmark. Der kan være store økonomiske fordele i, at samarbejde med staten om nødvendige fælles projekter til gavn for hele den offentlige sektor. Herudover mener vi i øvrigt, at det giver god mening, at den kommunale sektor får større indflydelse på digitale løsninger udviklet af staten til brug i den offentlige sektor f.eks. NemID, NemRefusion, E-faktura osv. Hvis vi skal udnytte besparelsespotentialet og hente gevinsten hjem, skal vi sætte et tydeligere fokus på implementering. Kommunerne skal blive bedre til at implementere nye arbejdsgange og digitale værktøjer i yderste led. Det er FMKs vurdering, at strategioplægget generelt undervurderer betydningen af en veludført implementering. Det er endvidere vores opfattelse, at KL er alt for optimistiske i deres vurdering af besparelsespotentialet ved digitaliseringen. Kommunerne har hidtil haft svært ved at dokumentere besparelser i et større omfang ved den foreløbige digitaliseringsindsats. Det skyldes bl.a., at der stadig er mange barrierer i form af dels manglende fællesoffentlige standarder i forhold til teknik og arbejdsprocesser og dels alt for meget for regelrytteri og kompliceret bureaukrati. Side 1

2 Endelig vil vi opfordre KL til at sætte større fokus på digitalisering af kerneområder som sundhed og handicap. Digitaliseringsstrategien fokuserer fortrinsvis på det administrative niveau og adresserer ikke besparelsespotentialet ved ny teknologi, som kan lette arbejdet for hjemmehjælpere, plejere og pædagoger og yde tryghed, sikkerhed og øget mobilitet for den ældre borger eller borgere med kroniske sygdomme eller handicap. Sundheds- og handicapområdet er allerede i dag særdeles omkostningstungt for kommunerne og de ressourcemæssige udfordringer vil kun vokse fremover. Det er oplagt, at kommunerne, regionerne og staten samarbejder om udvikling af ny teknologi for at sikre en bedre ressourceudnyttelse. Kommentarer og bemærkninger til Digitaliseringsstrategierne for de tværgående indsatsområder Fagsekretariaterne har afgivet følgende høringssvar til de tværgående indsatsområder. Digitaliseringsstrategi for beskæftigelsesområdet Generelt finder vi at visionen er OK, men vi savner en realistisk tilgang. Vi vil vel altid have en del borgere, som ikke er i stand til at bruge digitale løsninger af den ene eller anden årsag. Vi er sikre på at sociale problemer ikke løses ved digital selvbetjening. Samtidig må vi på vores område regne med 7 afskedigelser, hvor de sidste folk ikke har forladt os endnu og en virkelighed, hvor sagsbehandleren max bruger 12 min. af en time på borgeren, meddele at vi har svært ved at se, hvordan vi skal stille med ressourcer til et nødvendigt IT projekt (vi kan og skal ikke stoppe udviklingen), der i sidste ende reducerer de 12 minutter vi har til borgeren yderligere. Kommentar til fagområde: Det er desværre besvaret ud fra en jubel optimistisk tilgang. Realpolitisk er det vist utænkeligt, at områdets regel og kontrolliderlighed mindskes. Forenklet betyder det, at der ikke er nogen leverandører af det nødvendige isenkram, der skal til for at indfri visionen, der har en jordisk chance for at følge med den uafladelige strøm af ændringer m.v. fra Christiansborg og djøfferne i hovedstaden. Vi vil altid være 2 skridt bagefter, det er jo også det store problem i dag. Digitaliseringsstrategi for social- og sundhedsområdet Fra Sundhedsområdet: Strategioplægget synes generelt ikke at tage nok hensyn til implementeringen i yderste led, hvilket er nødvendigt for at gevinsten kan hentes. Strategioplægget bør konkret indeholde et afsnit om hvor strategiens fokusområder på social- og sundhedsområdet kan implementeres gennem Sundhedsaftalerne der fungerer som styringsværktøj på sundhedsområdet og Rammeaftalerne der fungerer som styringsværktøj på det specialiserede socialområde med andre ord bør strategien indeholde specifikke strategi for, hvordan digitaliseringsstrategien integreres i de arbejder der i øvrigt foregår på IT området gennem Sundhedsaftalerne (hvor der i Region Syddanmark er et afsnit om IT strategi) og gennem Rammeaftalerne, hvor styringsmodeller også drøftes. Side 2

3 Indsatsområde 1 indenfor social- og sundhedsområdet: Det potentiale der skønnes til 185 mio kr. på side 61 er alt for højt. Samtidig er en tidshorisont frem til 2013 urealistisk kort således synes strategien ikke at tage hensyn til den menneskelige faktor og herved hensyn til, at området er forholdsvist ukendt for personalegrupper der arbejder på området implementering vil tage længere tid. Indsatsområde 2 indenfor social- og sundhedsområdet: Bør indeholde en yderligere præcisering dels af vigtigheden i udvikling af den elektroniske korrespondance mellem kommuner og praktiserende læger/det Regionale Sundhedsvæsen med borgeren i centrum og som direktør for egen sygdom - eksempelvis gennem en elektronisk kronikerjournal patientens plan og brug af Sundhed DK. Indsatsområde 5 Anvendt borgernær teknologi Det bør præciseres at der sideløbende skal arbejdes med lovgivningen i forhold til borgerens Retssikkerhed og brug af Magtanvendelse (overvågning). Fra Pleje og omsorg: Det er yderst positivt med en fælles kommunal digitaliseringsstrategi, med fokus på samarbejdet i den enkelte kommune, samarbejdet kommunerne imellem og samarbejdet mellem kommuner og region. Strategioplægget tager ikke tilstrækkeligt højde for implementering af nye IT-systemer i det yderste led, idet det kræver væsentlige ressourcer for at få et fælles kompetenceløft. I afsnittet om velfærdsteknologi bør der indtænkes gevinsten i forhold til borgernes uafhængighed. Generelt mangler der beskrivelse af, at en del af målgruppen inden for ældreområdet er svage IT-brugere, der ikke uden videre kan benytte selvbetjeningsløsninger. Digitaliseringsstrategi for teknik- og miljøområdet Fra Plan- og Kultur: Strategien har meget fokus på de tekniske løsninger og for lidt på kompetencesiden i forhold til at få udbredt og udnyttet de digitale løsninger. En digitaliseringsstrategi må have fokus på den menneskelige side også. Ofte får man ikke den fulde effekt af tiltagene fordi man glemte/overså ressourceforbruget til en ordentlig implementering af systemerne. Det gælder både fokus på uddannelse af medarbejdere og borgere/kunder. Digitaliseringsstrategi for børne- og kulturområdet Fra Plan- og Kultur: Til pkt. 4.4 Det digitale folkebibliotek (input fra vores bibliotek) Side 3

4 Faaborg-Midtfyn Kommune støtter anbefalingen om en fælles digital formidling af e-ressourcer til borgerne gennem "Danskernes Digitale Bibliotek". KL opfordres til aktivt at tage initiativer til sikring af brugsrettigheder til digitalt indhold som e-bøger, netmusik, digitale film, netlydbøger, artikler og databaser. Det bør sikres at alle borgere har fri og lige adgang til digitale ressourcer i det digitale bibliotek, med mulighed for distribution og eksponering både i det landsdækkende digitale bibliotek og i de lokale folkebibliotekers webløsninger. Bemærkninger. i øvrigt vedr. kultur- og fritidsområder: Strategien fokuserer lidt ensidigt på biblioteksområdet ift. Kultur og Fritid. Faaborg-Midtfyn Kommune er langt fremme med etablering af både fritids- og aftenskoleportaler samt onlinebookninger til fx. sportsfaciliteter. Det er digitale løsninger, der både letter foreningers og aftenskolers administration samt kommunens administrative ressourceforbrug knyttet til opgaverne. Samtidig øger det borgernes tilgængelighed til tilbud - både de foreningsbaserede og de mere individuelle. Større udbredelse af fælles kommunale IT-løsninger forekommer oplagt. Fra Fagsektretariatet Dagtilbud Børn: Bemærkninger til høringsmaterialet Høringsmaterialet fra KL (spørgeskemaet) udgør en meget smal platform for kommunernes tænkning på digitaliseringsområdet. For det første er spørgeskemaet snævert fokuseret på de tiltag, der allerede indgår i materialet, og incitamentet til at tænke ud over det allerede skitserede understøttes i meget lav grad af materialet. For det andet afspejler materialet en udpræget sektortænkning. Der er behov for i langt højere grad at tænke i digitale løsninger på tværs af f.eks. arbejdsmarkeds- og børneområdet, sådan at de sårbare familier opdages og understøttes i en tidlig fase, hvor indsatsen kan være helhedsorienteret, forebyggende og konsultativ. Denne tænkning accentueres yderligere af den interne koordinering afhøringssvar i FMK. Som dagtilbudschef bliver jeg bedt om bemærkninger til afsnittet vedr. børne- og kulturområdet samt de generelle afsnit vedr. udfordringer og indsatsområder. Der er behov for internt i FMK såvel som i kommunerne generelt at forlade silotænkningen og give plads til helhedsorientering, afsøgning af nye snitflader. Først når det sker, vil gevinsterne ved digitaliseringen for alvor komme borgerne til gode som en oplevelse af sammenhæng i den kommunale service. Bemærkninger til forslaget til fælleskommunal digitaliseringsstrategi De fælles udfordringer, der er skitseret i materialet er jeg overordnet enig i. Jeg mener dog, at der skal lægges særlig vægt på dilemmaet mellem på den ene side behovet for at opkvalificere på kommunernes evne til at kravspecificere, indkøbe og leverandørstyre OG på den anden side organiseringen heraf. I den nuværende økonomiske situation er det yderst vanskeligt at skabe politisk legitimitet omkring opbygning af nye digitaliseringsenheder i kommunerne, så det bør overvejes, hvordan der kan ska- Side 4

5 bes tværkommunale indsatser, herunder hvordan de eksisterende tværkommunale indkøbsorganiseringer kan anvendes/inddrages. I den forbindelse mener jeg, at KL med Den fælleskommunale Digitaliseringsstrategi tager de nødvendige skridt til at dagsordensætte en nødvendig politisk diskussion om balancen mellem det kommunale selvstyre og (frivillig) afgivelse af suverænitet for at sikre effektiv drift via oplagte stordriftsfordele på tværs af kommuner. I forhold til de tværgående indsatsområder (afsnit 4) vurderer jeg, at der er generelt behov for at sætte et tydeligere fokus på implementering. Jeg er således enig i, at digital ledelse (afsnit 4.1.) og kompetenceudvikling for medarbejdere (afsnit ) er vigtige elementer, men der bør endvidere være fokus på behovet for tilpasning af arbejdsgange, dvs. et egentligt redesign af administrative arbejdsgange og aflæring af gamle vaner og procedurer. Det er med andre ord ikke nok at bits and bytes fungerer, og at medarbejderne kan trykke på de rigtige knapper på det rigtige tidspunkt. De bagvedliggende administrative arbejdsgange skal tilpasses og forenkles ellers kan gevinsten ikke høstes uden at der samtidig sker en kvalitetsforringelse. Mange kommuner har endnu ikke tilstrækkeligt fokus på tilpasning og redesign af arbejdsgange, og der mangler generelt kompetencer i kommunerne til at understøtte de udviklingsprocesser, der skal gennemføres for at arbejdsgangene tilpasses nye værktøjer og muligheder. I forhold til spørgsmålet om, at medarbejdere kan henvise borgerne til den digitale kanal, der ligger i umiddelbar forlængelse af deres serviceområde mener jeg, at der er brug for en yderligere præcisering af forventninger. Med de eksisterende normeringsmæssige rammer for f.eks. pædagoger i daginstitutioner er det vanskeligt at forestille sig, at pædagoger i fremtiden skal hjælpe familien til at skrive en lillesøster eller bror op til en plads via digital pladsanvisning. Der skal ske en tydelig forventningsafstemning overfor frontpersonalet omkring deres kernekompetencer og prioriteringen i den samlede opgavemængde. Bemærkninger til Børne- og kulturområdet Når der på dagtilbudsområdet sættes fokus på de pædagogiske læreplaner mener jeg, det er vigtigt at skelne mellem de processer, der omhandler børnenes læring og udvikling og de processer, der understøtter de voksnes læring og refleksion. Sammenholder jeg forslagene på dagtilbudsområdet med skoleområdet savner jeg en vision for de 0-6 årige børns læring og udvikling og den understøttelse, som digitale medier kan tilvejebringe på dette område. Når fokus rettes på de voksnes læring og refleksion mener jeg, at der igen skal skeles til de normeringsmæssige og arbejdstidsmæssige vilkår på området. Pædagoger har generelt ikke afsat særlig tid til forberedelse, og mulighederne for i praksis at gå fra og sidde og shoppe rundt på digitale løsninger, der fremmer den voksnes individuelle refleksion og læring er yderst begrænsede. I stedet mener jeg, at der skal fokuseres på de digitaliseringsløsninger, der fremmer produktionen af strategisk ledelsesinformation, så- Side 5

6 dan at der gives nye redskaber til styring og benchmarking af kommunernes produktivitet på børneområdet. Det undrer mig i den forbindelse, at projektet vedrørende faglige kvalitetsoplysninger overhovedet ikke er indtænkt. Projektet rummer potentialet til såfremt der indgås et forpligtende tværkommunalt partnerskab at danne platform for målrettet benchmarking og kvalitetsudvikling af dagtilbudsområdet ud fra nogle på forhånd definerede parametre og opgørelsesmetoder/dokumentationsformer. Generelt kan man sige, at digitaliseringsgevinster på dagtilbudsområdet primært skal hentes i den administrative organisering, herunder indenfor visitation, kapacitetsstyring og dokumentation/ledelsesinformation. Når der i høringsmaterialet nævnes Børneintra, mener jeg dette udelukkende skal betragtes som en kvalitetsforbedring. Det vil således være helt urimeligt at kapitalisere effektiviseringsgevinsterne af Børneintra decentralt, og jeg er sikker på, at en nærmere business case af projektet vil understøtte dette synspunkt. Fra Fagsekretaritet Undervisning IT-MILJØ FOR ELEVER OG LÆRERE betyder: 1. Et professionelt it-miljø i folkeskolen. Et professionelt it-miljø med driftsstabilitet, internetdækning og support. 2. IT-udstyr er tilgængeligt og dækkende. Oprettelse af Elevens og lærernes digitale arbejdsplads med egen digital(e) enhed(er) (eks. Bærbar computer). Let at gå til mobile enheder: computere, e-bøger, pda er etc., Interaktive tavler eller tilsvarende enheder i alle undervisningslokaler. 3. En øget digitalisering af undervisningsmidler. 4. Efter- og videreuddannelse af pædagoger og lærere. 1. De basale it-færdigheder i forbindelse med brug af itudstyr, 2. De pædagogiske og didaktiske evner til at integrere it og nye medier, som en integreret del af undervisningen i de enkelte fag. 5. Seminarierne: Lærer- og pædagoguddannelserne opkvalificeres til at uddanne dem i brug af digitale lærermidler i undervisningen. Side 6