Fra utopi til virkelighed Tekstsamling til belysning af utopibegrebet

Transkript

1

2 uto pi -en, -er [- pi ] (efter titlen på englænderen Thomas Mores bog Utopia fra 1516 hvori der skildres en idealstat; af gr. u ikke + topos sted + -i; egl.: intet sted) uigennemførlig tanke el. plan; idealistisk drømmeri; u topisk som ikke eksisterer; uopnåelig; fantastisk [...] uto pist -en, -er drømmer, fantast. Gyldendals Fremmedordbog, 1993

3 Fra utopi til virkelighed Tekstsamling til belysning af utopibegrebet ved Karen Conrad Frydenlund

4 Fra utopi til virkelighed tekstsamling til belysning af utopibegrebet 2. udgave, 1. oplag, 2008 Forfatteren og Bogforlaget Frydenlund ISBN: Forlagsredaktion: Vibe Skytte Grafisk opsætning: PHi Business Solutions Ltd., India Grafisk produktion: Pozkal, Polen Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Bogforlaget Frydenlund Hyskenstræde 10 DK-1207 København K. Tlf Fax post@frydenlund.dk

5 Indhold Hvad er en utopi? Ole Thyssen: Utopisk dialektik Charles Fourier: Stammefællesskabet Herbert Marcuse: Frigørelsen Samfund og individ Platon: Staten Thomas More: Utopia Ludvig Holberg: Niels Klim Friedrich Engels: Kommunismens grundsætninger Jevgenij Samjatin: Vi Aldoux Huxley: Fagre nye Verden Hans Scherfig: År Per Stig Møller: Utopi og virkelighed Niels I. Meyer, K. Helveg Petersen og Villy Sørensen: Oprør fra midten Christiania. En hvidbog i farver Samliv Thomas More: Utopia Friedrich Engels og Karl Marx: Det kommunistiske manifest Niels I. Meyer, K. Helveg Petersen, Villy Sørensen: Oprør fra midten Per Stig Møller: Utopi og virkelighed Aldous Huxley: Fagre nye Verden Børn Platon: af Staten. Femte Bog Aldous Huxley: Ø Peter Hesseldahl: Genetisk forbedrede børn Ludvig Holberg: Niels Klim Aldous Huxley: Fagre nye Verden Aldous Huxley: Ø Uddannelse Thomas More: Utopia

6 FRA UTOPI TIL VIRKELIGHED 26. Ludvig Holberg: Niels Klim Charles Fourier: Stammefællesskabet Aldous Huxley: Fagre nye Verden Aldous Huxley: Ø Hans Scherfig: År Per Stig Møller: Utopi og virkelighed Niels I. Meyer, K. Helveg Petersen og Villy Sørensen: Oprør fra midten Arbejde Thomas More: Utopia Charles Fourier: Stammefællesskabet Ted Howard og Jeremy Rifkin: Job for genotyper: Arbejdere tilpasses nu arbejdsmiljøet Karl Marx og Friedrich Engels: Det kommunistiske Manifest V.I. Lenin: Staten og revolutionen Menneske teknologi natur Peter Hesseldahl: Min computer elsker mig Epilog Claus Engstrøm: Min sidste ørred (i to versioner) Jesper Jensen: Drøm om et sted Tekstintroduktioner Ordforklaringer og noter Forslag til arbejdsopgaver Kildeangivelser

7 Forord, 1979 Fra utopi til virkelighed er en temabog, der tænkes anvendt til forskellige former for voksenundervisning, studiegrupper og selvstudium, ligesom den også vil være velegnet til danskundervisning på undervisningstrin. Den brede målgruppe har bevirket, at der ikke er benyttet et større begrebsapparat, som udelukker grupper uden længere teoretisk uddannelse. Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for det nuværende samfund, dets indretning og funktion eller mangel på samme idet ideen om et alternativt samfundssystem må udspringe af følelsen af, at der er noget galt og af ønsket om at ændre misforholdene. Vi lever i en krisetid, hvor mange føler, at der må ske nogle fundamentale ændringer i vores holdning til energi- og ressourceproblemer, produktion, forbrug osv., ændringer, som vil være vanskeligt gennemførlige under det nuværende økonomiske og politiske system. Derfor må man starte med at ændre de fundamentale områder såsom styreformer, samlivsformer, forholdet til ejendomsretten osv. Men hvorfor læse utopier og oven i købet i et historisk perspektiv? Det er bemærkelsesværdigt, at der i de fleste positive utopier uanset store tidsmæssige forskelle er nogle fællestræk i de løsningsmodeller, de opstiller. Hvorfor har man f.eks. fra Platon til Oprør fra midten slået ned på den private ejendomsret, som en af de væsentligste årsager til misforhold i samfundet? Hvorfor mener så mange utopikere, at nærdemokrati må danne basis for det ideelle styre? Da enhver utopi er opstået som en re- 7

8 FRA UTOPI TIL VIRKELIGHED aktion på og en protest imod det bestående samfund, kan vi som det fremgår af denne bog finde megen inspiration i tidligere tiders tanker om alternative samfundssystemer. Der er en tæt sammenhæng mellem styreform og værdinormer, og ved at blive præsenteret for andre værdinormer end de for tiden herskende kan vi måske bringes til en indsigt i, hvordan vi kan forbedre den nuværende styreform. Hvordan denne ændring kan komme til at foregå, findes der mange beskrivelser af i de positive utopier. Der findes dog også fremtidsvisioner, der kan betegnes som negative, såkaldte dystopier, idet de beskriver udviklingen af nogle uheldige tendenser i samfundet. Hvordan udviklingen imidlertid kommer til at forløbe, er vi selv med til at bestemme i den udstrækning, vi selv vil, kan og får lov! Det fremgår heraf, at bogens primære sigte ikke er at belyse utopigenren som sådan. I så fald ville den fremtræde ret mangelfuld, da flere typer som f.eks. den rent eventyrlige utopi ikke er repræsenteret. Det gælder også de religiøse utopier. Der er en tæt forbindelse mellem den litterære satire og den litterære utopi, hvilket i den enkelte utopi resulterer i, at hovedvægten er lagt enten på en satire over (kritik af) det bestående samfund eller på en beskrivelse af det positive alternativ. Det har ifølge denne bogs mål været naturligt at lægge hovedvægten på sidstnævnte gruppe. For perspektiveringens skyld er imidlertid medtaget et par negative utopier. Den egentlige science fiction er udeladt, fordi det ikke er hensigten at fokusere på den rent videnskabelige, tekniske udvikling, men derimod på den menneskeopfattelse og de værdinormer, der afspejles i de forskellige samfundssystemer. Som det fremgår af indholdsfortegnelsen er bogen inddelt i en række temaer, der behandler nogle fundamentale områder i ethvert samfundssystem. Energi- og ressourceproblematikken er så indlysende, at den ikke er medtaget som et særskilt tema, men indgår i de øvrige. Denne tematiske opdeling muliggør, at et enkelt tema kan pilles ud og sættes ind i en anden (tematisk) sam- 8

9 FORORD menhæng. Dette har medført, at de enkelte tekstuddrag er blevet yderligere opdelt, hvilket kan betragtes som vold mod tekstens autonomi. Men hvis dette skulle undgås, ville denne bog være umuliggjort, da der ikke findes ret mange korte utopier. De rent pragmatiske hensyn har altså været overordnede. At det samme værk er repræsenteret ved flere uddrag skyldes dels, at teksten anses for central og dels, at det vil lette tilegnelsen, at man er bekendt med tekstens historiske og ideologiske placering. Den tematiske opdeling har yderligere bevirket, at teksterne ikke er placeret efter sværhedsgrad med det resultat, at nogle af de første tekster (Marcuse, Platon) er lidt vanskelige i forhold til de efterfølgende. En introduktion til den enkelte forfatter er anbragt bag i bogen, ordnet alfabetisk efter forfatter. Her er også realkommentarer og ordforklaringer. Til de enkelte tekster er knyttet arbejdsopgaver, der dels er tænkt som hjælp til forståelsen af teksterne, dels er af perspektiverende art. Spørgsmålene fokuserer sjældent på teksternes litterære særpræg, men mere på deres holdning til temaet. Efter hvert tema findes en række sammenlignende og sammenfattende opgaver. Overalt er teksternes problematik sat i relation til vores egen virkelighed, og der er mange forslag til selvstændig (alternativ, utopisk) tænkning. Teksterne kan naturligvis også ses ud fra deres specifikke historiske situation og kan således gennem deres kritiske briller fungere som et supplement til vores historiske forståelse. Der er kun undtagelsesvist angivet konkrete arbejdsformer, da det delvis er afhængigt af den undervisningssammenhæng, bogen indgår i, men den rummer naturligvis mange muligheder for diskussioner og gruppearbejder, ligesom der er oplagte muligheder for tværfagligt samarbejde med f. eks. historie, oldtidskundskab, filosofi, samfundsfag, fremmedsprog og biologi. 9

10 FRA UTOPI TIL VIRKELIGHED Bogens ultimative mål er naturligvis, at diskussionen ikke isoleres til dennes snævre rammer, men at den må føre til et ønske om at gribe aktivt ind i samfundsudviklingen. Karen Conrad 10

11 Forord, 2008 Førsteudgaven af bogen holdt sig til u- og dystopien, dvs. de positive og negative fremtidsvisioner. I den nye er medtaget to vigtige utopier: kommunismen og Christiania, som begge er forsøgt realiseret for at fokusere på, hvad der sker, når man ikke bare drømmer sig til det perfekte samfund eller udmaler, hvor galt det kan gå. Kommunismens/marxismens grundlæggere, Marx og Engels, tilbageviste ganske vist, at deres fremtidsvision var en utopi, men derimod led i en samfundsudvikling, der var nødvendiggjort af den historiske udvikling, en udvikling, som de førte videnskabeligt bevis for. Den historiske udvikling har imidlertid vist, at det var en utopi, idet realiseringen ikke førte til proletariatets diktatur for at ende med det klasseløse samfund, men kun til diktatur og undertrykkelse. Forsøget på realisering i Rusland efter oktoberrevolutionen i 1917 nåede aldrig frem til det frihedens rige, som Marx forestillede sig. Ideen om fællesskabet i det socialistiske samfund lever imidlertid videre og var en vigtig baggrund for den kritiske samfundstænkning i 1960 erne, der kulminerede i ungdomsoprøret. Christiania kan ses som en udløber af denne samfundskritik. Dette forsøg på at skabe et alternativt samfund midt i storbyen er medtaget som et eksempel på, hvordan man i dag stadig prøver at realisere utopiske ideer, der på mange måder går tilbage både til Mores Utopia (1516) og til de socialistiske utopikere fra 1800-tallet, specielt Fourier og Owen, men også til Marx, hvis kritik af det kapitalistiske samfund, domineret af konkurrence og 11

12 FRA UTOPI TIL VIRKELIGHED profithensyn, stadig er relevant, hvis man ønsker at ændre dette samfund. Alle sociale utopier rummer forestillinger om magt og frihed, men fordelingen af disse begreber er meget forskellig. I nogle utopier, som f.eks. Platons Staten, er statens magt via filosofferne altafgørende, hvorimod Fourier prøvede at forene begreberne. Siden den amerikanske frihedskrig, der resulterede i Uafhængighedserklæringen i 1776 og den borgerlige franske revolution i 1789, har frihedsbegreberne: frihed, lighed og broderskab, spillet en vigtigt rolle i den kritiske samfundstænkning og dermed også i ideerne om det utopiske samfund. Forvaltningen af de tre begreber er vigtig at inddrage i diskussionen af ovennævnte utopier. Nogle vil måske mene, at det demokratiske velfærdssamfund er den realiserede utopi, og her kunne diskussionen så ende. Men er vi tilfredse, har vi etableret det bedste samfund, eller har vi stadig brug for kritisk, utopisk nytænkning, inspireret af tidligere utopier? Nyudgivelsen af bogen er blevet endnu mere relevant efter gymnasiereformen af 2005, der på STX indførte faget almen studieforberedelse (AT), hvor tværfagligt samarbejde blev obligatorisk også på tværs af humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab. Fagene dansk, historie, samfundsfag, oldtidskundskab, filosofi, mediefag, religion, biologi og engelsk (f.eks. med inddragelse af Huxleys Brave New World og Orwells 1984) er oplagte samarbejdspartnere, men kun fantasien sætter grænser. På HF er den også oplagt til det nye kulturfag, der består af historie, religion og samfundsfag. Men som nævnt i det oprindelige forord er bogen anvendelig i alle ungdomsuddannelserne og i studiekredse, hvor man beskæftiger sig med samfundet ikke blot som det er, men også som det kunne være. Karen Conrad 12

13 Hvad er en utopi? 1. Ole Thyssen (1944-) Af Utopisk dialektik Et utopia bliver regelmæssigt defineret som et intetsted om end Lewis Mumford gør opmærksom på, at der i Mores oprindelige brug af ordet skjuler sig et ordspil mellem eutopia = det gode sted, og outopia = intet sted. Og denne tvetydige bestemmelse af utopia er stort set blevet fastholdt: en utopi er en drøm om et godt sted, som ikke findes, og som kun har en særdeles tynd forbindelse med den håndgribelige virkelighed; den er drømmen om mennesker, sådan som de ikke er, og om samfundet, sådan som det aldrig bliver. Intet under at praktiske mennesker resolut afviser at have noget med uto pier at gøre; alt det, som ikke følger de gængse kanaler eller de gængse forandringers kanaler, afvises overbærende som rent uto pisk : det er den mest knusende dom, de råder over Charles Fourier ( ) Af Stammefællesskabet Hvad er en utopi? Det er drømmen om det gode, som man intet mid del, ingen effektiv metode har til at virkeliggøre. Altså er 13

14 FRA UTOPI TIL VIRKELIGHED alle de humane videnskaber utopier, for de har hidtil ført folkene til det mod satte af de goder, som de lovede. I Frankrig er resultatet af økono mernes prægtige teorier, at 22 millioner arbejdere og bønder må leve for 6½ sous om dagen. Politikerne drømmer ikke om andet end garantier, men jo mere de forsøger sig med administrative og fiskale reformer, jo mere vokser skatterne. Og Hvad kommer der ud af disse to videnskaber? At man overalt forlader agerbruget for at drage til byerne og anbringe sine penge i statsobligationer, spekulere på bør sen, mens købmændenes vrimmel, nu tyve gange større end før, ind tager alle hovedstæderne. Deres falske konkurrence giver bedrageriet et sådant opsving, at selv brødet forgiftes med sulfater, mens de utopiske filosoffer lovpriser oplysningens fremskridt. Moralisterne vil give folket gode manerer, før de giver det brød; de vil have menneskene til at praktisere sandheden, før de har fundet et middel til at gøre sandheden mere lukrativ end løgnen; de forventer, at dyden hersker i det civiliserede samfund, hvor den individuelle in teresse, som altid er i konflikt med den kollektive interesse, tilskynder den enkelte til at bedrage massen; de forlanger, at mennesket skal sætte næstens interesser højere end sine egne, at det skal være i splid med sig selv; de kræver, at det med glæde skal give afkald på fornøjel ser, foragte rigdommen og kun elske sandheden. Er det mon hvad man forstår ved en utopi? Herbert Marcuse ( ) Af Frigørelsen Hidtil har det været et af de vigtigste dogmer i den kritiske sam fundsteori (og specielt i marxsk teori) at afholde sig fra, hvad man med rimelighed kunne kalde utopisk spekulation. Det er 14

15 HVAD ER EN UTOPI? meningen, at samfundsteorien skal analysere de bestående samfund ud fra deres egne funktioner og muligheder og skal finde de påviselige tendenser (om de findes), som kan føre ud over den bestående tingenes tilstand. Ved logisk følgeslutning ud fra de herskende forhold og institutioner kan den kritiske teori altså bestemme de grundlæggende institutio nelle forandringer, som er forudsætningerne for overgangen til et højere udviklingstrin, højere forstået som en mere rationel og ret færdig udnyttelse af ressourcerne, en begrænsning af de destruktive konflikter til det mindst mulige og en udvidelse af frihedens område. Men ud over disse grænser vovede den kritiske teori sig ikke af frygt for at miste sin videnskabelige karakter. Jeg tror, at denne snævre opfattelse må revideres, og at revisionen antydes, ja, ligefrem nødvendiggøres, af den faktiske udvikling i de moderne samfund. Den dynamik, hvormed produktiviteten udvikler sig i disse lande, fratager forestillingen om utopia dens traditionelle uvirkelige indhold: det utopiske er ikke længere det, som har intet sted, og som ikke kan have noget sted i det historiske univers, men snarere det, som bliver forhindret i at komme til stede af de bestående samfunds magt. De utopiske muligheder ligger latent i den moderne kapitalismes og socialismes tekniske og teknologiske kræfter: En rationel udnyt telse af disse kræfter i verdensmålestok ville gøre en ende på fattig dom og knaphed inden for en ganske overskuelig fremtid. Men vi ved, at hverken rationel brug af dem eller og dette er afgørende kollektiv kontrol med dem af de umiddelbare producenter (arbej derne) i sig selv ville fjerne beherskelse og udbytning: en social vel færdsstat ville stadig være en undertrykkelsesstat, som fortsat ville bestå selv ind i den anden fase, hvor enhver skal modtage efter behov. Det, det drejer sig om, er selve behovene. På dette stadium er spørgsmålet ikke længere: hvordan kan den enkelte tilfredsstille sine egne behov uden at skade andre, men snarere, hvordan kan han tilfredsstille sine 15