Bachelor Projekt Jetlag til søs Lisa Berndt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelor Projekt Jetlag til søs Lisa Berndt"

Transkript

1 1

2 Jetlag til søs Prof. Bach. projekt udarbejdet af Lisa Berndt Svendborg 2013 Eftertryk tilladt med tydelig kildehengivelse, jf. lov om dansk ophavsret Frontbillede: The flow of time, Gerald H. 2

3 BA projekt Projekt titel Jetlag til søs Vejleder Initialer SUS Antal tegn Hold betegnelse BJ8 Eksamens termin Okt.2013 Offentliggørelse af bachelorprojektet OLC X SIMAC s Intranet X SIMAC s hjemmeside X Må ikke offentliggøres (Sæt kryds) Nærværende projekt er udformet af undertegnede personligt eller ved gruppebesvarelse og væsentlige dele har ikke helt eller delvist været fremlagt til bedømmelse i anden sammenhæng. Den studerendes kvittering for ovenstående: Studienummer Navn i print eller blokbogstaver Underskrift Udfyldes af studieadministrationen: Kvittering for modtagelse Dato Underskrift 3

4 Abstract Background: Traveling Oceans means traveling through time zones. Seafarers are exposed to jet lag that leads to sleepiness and fatigue. This paper reviews in which way clock adjustment affects the body, and if there can be used a certain method of clock adjustment to reduce the dangerous effects that are caused by jetlag. Materials and methods: The following text came into being by using relevant articles and studies that show what clock adjustments does to the body and the human circadian rhythm. In addition to that a qualitative method of interviewing German sleep experts and Danish Masters and Chief Mates was conducted. A literature search was conducted using online databases such as bibliotek.dk and Springer Link. Several surveys on jetlag and fatigue were examined and provided relevant data to the project. Conclusion: The analysis showed that people react differently to the clock adjustment depending on their lifestyle and how much light they are exposed to. Daylight has a great impact of people s circadian rhythm. The effect of daylight can minimize jetlag symptoms, and therefore it is advised to get as much light as possible at the right time of the day, after clock adjustment. In theory the best way of adjusting the clock on board can be made by 30 minutes steps, for the body to get used to the new time zone in small steps. If 30- minutes steps are not possible, the best time of adjusting clocks at sea, is when crossing the exact zone where the most natural sunrise and sunset is measured. Also a decrease of jetlag symptoms and a change in sleep patterns can be gained by the intake of the sleep hormone melatonin. 4

5 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Problemstilling Afgrænsning Problemformulering Begrebsafklaring Formål Søgeproces Videnskabsteoretisk tilgang og metode Videnskabsteori Valg af teoretisk metode Valg af empirisk metode Valg af interview metode Læsevejledning Analyse og diskussion af teoretiske og empiriske data Hvad er Jetlag. Opsummering Faktorer der styrer vores døgnrytme Opsummering Forskelle mellem rejser mod øst og vest. Opsummering Jetlag, fatigue og ulykker Opsummering Metodekritik Konklusion Perspektivering Litteraturliste og kildeangivelse Bøger: Artikler/Tidsskrifter: Internet hjemmesider: Tv- udsendelser Bilagsliste og bilag Error! Bookmark not defined. 5

6 Forord Dette projekt er en del af professionsbacheloruddannelsen til den duale juniorofficer. Projektet handler om urindstilling til søs og henvender sig til kaptajner, søfartsstyrelsen og rederier. I forbindelse med projektet rettes en særlig tak til følgende personer, der ekstraordinært har bidraget med viden til projektet. - Heide Schröter, Overlæge Helios Klinik, Slesvig - Dr. Birgit Walther, Søvnforsker Helios Klinik, Slesvig - Jan Prüssing, Kaptajn Mærsk Line (Lica Mærsk) - Michael Jensen, Kaptajn Mærsk Line (Lica Mærsk) - Jogvan Petersen, Kaptajn Mærsk Line (Georg Mærsk) - Anders Vestermann, Overstyrmand Mærsk Line (Ebba Mærsk) - Jens Boysen, Overstyrmand Mærsk Line (Mary Mærsk) Svendborg, oktober 2013 Skibsofficersstuderende 6

7 Indledning Denne opgave har sat fokus på begrebet jetlag og den sundhedsforstyrrende risiko det har for søfarendes helbred. Vi lever i en global verden, hvor handel ikke kan ske hurtig nok og profit er det, det kommer an på i virksomhederne. Meget er automatiseret og planlagt således, at det økonomisk er mest rentabel. Skibe sejler ind og ud af havne, næsten uden ventetid, og millioner af containere bliver losset og lastet 24/7, 365 dage om året. Skibe sejler verden rundt med en besætning fra alle verdenshjørner. International transport kender ingen grænser, og den søfarendes arbejdsplads er havne i hele verden. Dét der er omdrejningspunktet for denne opgave, er, at hvor der er mennesker involveret sker der ulykker. Hvert år sker der skibsulykker og endnu flere nærved ulykker såkaldte near miss. Ifølge et studie lavet af Marine Accident Invenstigation Branch(MAIB) i 2004, fremgik det, at fatigue var årsagen til 82% af de grundstødninger der indgik i studiet. Ulykkerne skete mellem 00:00 og 06:00 1. Fatigue defineres som overophobet træthed i kroppen på grund af manglende søvn. Studiet konkluderer at fatigue er et stort problem til søs. Det er ikke kun skifteholdsarbejde og stress der medfører træthed, men også jetlag efter tidszoneskift gør det vanskeligt for den søfarende at udføre sit arbejde ligeså sikkert, som hvis han befandt sig i samme tidszone under hele sin udmønstring. Skift mellem tidszoner medfører jetlag, hvor symptomer kan være appetitløshed, maveproblemer og søvnbesvær, som kan udvikle sig til at blive et problem med ophobet træthed. Problemstilling Når der tages udgangspunkt i litteraturen, så beskrives jetlag som en forstyrrende lidelse, der påvirker piloter, stewardesser og andre rejsende efter at have krydset flere tidszoner. At søfarende, der sejler transmeridiant hen over oceaner, altså krydser tidszoner, også lider af jetlag, italesættes sjældent inden for branchen eller i litteraturen. Godt nok sejler skibe ikke lige så hurtigt som flyvemaskiner flyver - men at skibet passerer en ny tidzonegrænse hver anden dag er ikke usædvanligt, og udgør derved en lignende risiko som for flyrejsende der krydser tidszoner og skal tilpasse sig ankomststedets tidszone. 1 Houtman, Irene; Midema, Mathilde; Jettinghoff, Karin; Starren, Annick; Heinrich, Judith; Gort, Johan(TNO); Wulder, Johan (MSR); Wubbolts, Sander (Dynamar Consultancy BV (28. Dec. 2005). Fatigue in the shipping industry lokaliseret d. 23 sep på alert.org/documents/published/he00605.pdf 7

8 Den beskrevne problemstilling må siges at være særligt problematisk for søfolk, der tit oplever at de skal rejse langt for at påmønstre et skib, der allerede efter få dages sejlads passerer en ny tidszonegrænse. A.P. Møller Mærsk (APMM) har en procedure der forskriver at den søfarende er udhvilet efter en lang rejse, inden han overtager vagten på skibet (se bilag 1). Som regel indebærer dette, at den søfarende ankommer til byen én dag før skibet anløber havnen i den pågældende by med den anden tidszone. Ifølge en videnskabelig undersøgelse vist i Wissen macht Ah! 2 fremgår det som en tommelfinger regel at det tager 1 dag per time ændret ur indstilling for at det indre ur kan vænne sig til den nye tid. Om bord på skibene er det kaptajnerne, der er ansvarlige for at stille urene således, at de tilpasses de tidszoner, skibet befinder sig i. Igennem mine udmønstringer som kadet, har jeg oplevet en uenighed mellem kaptajnerne, som stiller urene forskelligt. Hvor den ene ændrer uret én time ad gangen, og den anden ændrer 3 timer ad gangen. Mit indtryk er, at kaptajner har rigeligt andet at se til end at tænke meget over, hvordan uret skal stilles til søs. Derfor har jeg med denne opgave sat fokus på at undersøge hvad der er den bedste løsning på tidsindstillings dilemmaet, så søfarende får færre gener af jetlag. Afgrænsning Jeg har valgt at afgrænse projektet til at: - omhandle alle skibstyper, der sejler hen over tidszonegrænser, med speciel fokus på containerskibe, der sejler i fastlagt rutefart og skal overholde en forholdsvis streng tidsplan - omhandle vagtmønstrer, der som minimum har en brobesætning på 1 kaptajn, 3 styrmænd, og en maskinbesætning på 1 maskinchef og 2 maskinmestre. Jeg vil ikke komme meget ind på hvilke sundhedsmæssige risici, der optræder ved skifteholdsarbejdet, og hvordan man burde indrette sine arbejdstider om bord. Dette er undersøgt grundigt og kan findes i diverse litteratur og tidsskrifter. De økonomiske aspekter er heller ikke medtaget, da det ville blive for vidt gående med udregninger af de logistiske aspekter. Af tidsmæssige årsager har jeg valgt at stoppe informationssøgningen den Dvs. at materiale udkommet efter denne dato og som kunne være 2 Wissen macht Ah! ( ) Loch und Löcher. Lokaliseret d. 8. Sep på: macht- ah loch- und- loecher?s=jetlag 8

9 relevant for mit projekt, ikke er blevet taget i betragtning. Problemformulering Hvordan påvirkes den søfarende fysisk og psykisk af urstilling efter tidszoneskift? Hvordan kan urstillingens tilpasning optimeres således at potentielle risici for nærved ulykker, såkaldte near miss og ulykker minimeres eller helt undgås som følge af træthed og fatigue? Jeg vil om muligt komme med en anbefaling vedr. sund og sikker urstilling ved tidszoneskift. Begrebsafklaring Fatigue i problemformuleringen forstås som en ophobet træthed over længere tid på grund af utilstrækkelig søvn over en længere periode. Formål Formålet med dette projekt er at undersøge, på hvilken måde jetlag har indflydelse på den søfarendes indre ur og dennes helbred. Gennem litteratur og interview med eksperter og specialister er formålet endvidere at give et indblik i de sundhedsvidenskabelig undersøgelser, der eksisterer omkring det indre ur, jetlag og fatigue. Søgeproces Jeg har søgt på databaser og på bibliotek.dk og fundet relevante rapporter og tidsskriftartikler, som danner udgangspunkt for et videns baseret grundlag for mit emne om jetlag, døgnrytme og fatigue. Søgeordene var jetlag, døgnrytme, circadian rhythm, indre ur og fatigue både med trunkering, maskering og frasesøgning, 3 på både engelsk, dansk og tysk førte mig til et stort udvalg af forskellige undersøgelser og artikler. Artiklerne til opgaven blev udvalgt på baggrund af følgende inklusions og eksklusionskriterier: artiklerne måtte maksimalt være ti år gamle, de skulle som udgangspunkt være peer- reviewed 4. Artiklerne skulle endvidere kunne relatere til søfarendes arbejdsvilkår. Artikler som udelukkende havde en sundhedsvidenskabelig tilgang med fokus på kemiske og biologiske processer blev ekskluderet. 3 Toft, Trine (2012) ; Informationssøgning til bachelorprojektet (1.udg. S. 32) 4 Toft, Trine (2012); Informationssøgning til bachelorprojektet (1. Udg. S. 34) 9

10 Desuden søgte jeg artikler på springerlink.com, bibliotek.dk, sciencedirect.com og ing.dk. Enkelte videnskabslige artikler, samt tv udsendelser er fremskaffet af mine interviewpersoner, som har en stor viden om emnet, og derfor har jeg anset disse artikler som pålidelige. Jeg vægtede de artikler højest, der var peer- reviewed, fordi disse artikler er blevet læst og vurderet af eksperter inden for området. Disse artikler blev gennemlæst nøje og vurderet i forhold til mine inklusionskriterier. For at få en baggrundsforståelse af min problemstilling, søgte jeg på hjemmesider som bl.a. sundhed.dk og CNN.com, hvor jeg fandt artikler, der var let forståelige og relevante for mit emne. De blev overvejende brugt til min egen forforståelse og jeg var opmærksom på, at artiklerne kunne være forældet eller misfortolket. Videnskabsteoretisk tilgang og metode For at får svar på min problemformulering har jeg valgt et litteratur studie suppleret med syv interview. To interview med læger, tre e- mailinterview med kaptajner og to e- mailinterview med overstyrmænd. De søfarende sejler udelukkende med containerskibe. Data bearbejdes med den hermeneutiske tilgang Videnskabsteori Hermeneutik er studiet af tekstfortolkning. Formålet med hermeneutisk fortolkning er at nå frem til en gyldig og almen forståelse af en teksts betydning. I denne opgave er tekst både litteratur og interviewtekst. Hermeneutikken bygger på den hermeneutiske cirkel, hvilket betyder at forståelsen af en tekst sker gennem en proces hvori betydningen af de enkelte dele bestemmes af tekstens universelle betydning. I princippet er en hermeneutisk fortolkning af en tekst en uendelig proces (den hermeneutiske cirkel), men i praksis standser den, når man er nået frem til en fornuftig mening, en gyldig, enhedspræget mening uden indre modsigelser. 5 Valg af teoretisk metode Jeg har valgt artiklen Fatigue in the shipping industry, da den artikel er en af de få der videnskabeligt beskriver de helbredsmæssige risici ved søfarende og fatigue og de arbejdsulykker de kunne medføre. Artiklen er skrevet af bl.a. Johan Gort, der er 5 Kvale & Brinkman (2009); Interview Introduktion til et håndværk. (2. Udg) Gyldendal Akademisk 10

11 forsker indenfor sikkerheds og helbreds business og ansat på Delft University of Technology i Amsterdam. Til at beskrive jetlag har jeg valgt Daniel Aeschbachs artikel: Jetlag Grundlagen und Behandlungsansätze. Artiklen beskæftiger sig med jetlag, set i forhold til de biokemiske processer, her forstået som det indre ur. Jeg har kun valgt at beskæftige mig med de personer, der rejser over tidszoner i denne artikel. Dr. Daniel Aeschbach er ansat i afdeling for Flugphysiologie, Institut für Luft- und Raumfahrtmedizin i Køln. Jeg har endvidere valgt Karen Wrights artikel Zeit unseres Lebens. Wrights er videnskabsjournalist, og har til sin artikel udarbejdet et litteraturstudie over sundhedsvidenskabslige artikler. Artiklen omhandler, hvordan lyset og afkortelsen af de lyse timer påvirker menneskets biokemiske processer, forstået på den måde, hvordan lyset igangsætter kemiske processer i kroppen, som derfor giver forstyrrelser når de lyse timer afkortes. For at få en forståelse af genernes takt (forstået som A- og B- mennesker i forhold til biorytmer), har jeg valgt Der takt der Gene, af Ulla Hanselmann, hun er videnskabsreporter og har lavet et litteraturstudie over videnskabslige artikler. For at beskrive problemstillingerne ved tidszoneskift og de efterfølgende near miss har jeg valgt Richard Philips artikel Sleep, watchkeeping and accidents: a content analysis of incident at se areports. Philips har udarbejdet et litteraturstudie over søulykkerapporter, og har ud fra dette materiale analyseret omfanget af ulykker forårsaget af fatigue. Bjørn Bjorvatn har skrevet om sammenhænget mellem dødsfald og træthed i tidskriftet for den norske lægeforening. Han tager fat i nyere studier som peger på at træthed er en vigtig årsag til trafikulykker. Selvom den omhandler bilulykker har jeg medtaget den, fordi jeg mener at de fund han gør også kan være relevante for søfarende. Valg af empirisk metode Jeg har valgt en empirisk tilgang i form af interview som skal ses som et supplement for den teoretiske tilgang. Mine respondenter er følgende: Overlæge Heide Schröter har læst medicin på universitet i Kiel. Hun har taget faglige videreuddannelser i børn- og unge psykiatri og epilepsi, samt kurser i kronobiologi. Siden 2006 er hun ledende overlæge i epilepsiafdelingen i Helios klinikken i Slesvig, hvor hun selv holder kurser om søvnproblemer, med speciel fokus på indtagen af 11

12 kunstig melatonin. Schröter har bidraget med den lægevidenskabelig tilgang til anvendelse af medikamentet melatonin. Heide Schröter vurderes som en valid og pålidelig kilde, da hun har mange års praktisk erfaring, der giver hende et godt indblik i problematikken om søvnproblemer. Dr. Birgit Walther er læge for børn og unge, med speciale i epilepsi og søvnmedicin, og fik i starten af 2013 et Bundes Verdienstorden for sit specielle arrangement i den medicinske og sociale pleje af epilepsiramte børn og unge. Den nu 70 år gamle læge har arbejdet som overlæge på forskellige klinikker i Tyskland, herunder Mainz, Bremerhaven og Berlin, og har været med til at bygge søvnlaboratoriet i Rendsborg. Walther har bidraget med erfaringer af kroppens biomekanismer i forhold til tidszoneskift. Dr. Birgit Walther vurderes med sine mange års erfaring i kronobiologien og søvnforskningen som pålidelig kilde til mit projekt. Kaptajnerne Jan Prüssing, Michael Jensen og Jogvan Pedersen er blevet valgt som interview personer på grund af deres mange års erfaring i containerfarten. Som kaptajner i Mærsk Line har de været ansvarlige for indstillingen af uret ved tidszoneskift om bord. På grund af deres stillinger i containerflåden anses deres erfaringer og meninger relevante i forbindelse med refleksionerne ved at være søfarende. Overstyrmændene Jens Boysen og Anders Verstermann sejler på langfart på nogle af Mærsk Lines største skibe i E og Triple- E klassen. Som overstyrmand er de ansvarlige for matrosernes arbejdstidsplanlægning, som kan betyde at søvnperioderne afkortes efter tidszoneskift. Overstyrmanden har ansvaret for hospitalet og sygdomsbehandlingen og bliver derfor informeret om ulykker og near miss som en af de første om bord. Derfor ser jeg det som meget relevante at medinddrage dem med i mit projekt. Inden jeg sammensatte mine e- mailinterviews, tjekkede jeg ruterne for de skibe hvor mine interview personer var påmønstret. Jeg sendte mine informanter en liste med spørgsmål, der interesserede mig ved emnet, og hvad jeg kunne komme ind på, for at give mine interview personer en mulighed for at forberede sig til interviewet (se bilag 2). Spørgsmålene til de to læger er udarbejdet som et semistruktureret interview med afsæt i den teoretiske viden jeg har tilegnet mig om emnet og formålet for opgaven. Et semistruktureret interview er struktureret sådan, at man har en interviewguide med en liste over de spørgeområder, man vil have afdækket, og måske enkelte færdigformulerede spørgsmål. Som i det åbne interview forfølger intervieweren de svar, interviewpersonen giver, men har dog en overordnet ramme at forholde sig og 12

13 vende tilbage til. Under interviewet er det vigtigt at starte med helt specifikke spørgsmål og derfra brede spørgsmålene ud. 6 De semistrukturerede interview blev optaget på lydfiler, så jeg kunne fokusere på selve interviewet, således at interview personerne oplevede at have min fulde opmærksomhed. Lægernes meninger holdt jeg op imod teorien fra det indhentede empiri. Spørgsmålene til kaptajnerne og overstyrmændene blev udarbejdet som et struktureret interview via e- mail, da de befandt sig om bord på skibene. I et struktureret interview er strukturen på forhånd lagt fast. Intervieweren følger et givent skema og ikke interviewpersonen, hvis denne bevæger sig væk fra de givne spørgsmål. Denne interviewform har således mange lighedstræk med brug af spørgeskemaer, men adskiller sig dog fra denne ved at fastholde, at interviewet foregår som en samtale mellem to mennesker, enten ved et personligt møde, pr. telefon eller chat. For at få et overblik over om der er en ensartet holdning hos kaptajnerne og overensstemmelse i deres måder at stille ur på, blev kaptajnerne, hhv. overstyrmændene stillet enslydende spørgsmål over e- mail. E- mailinterviewene kan ses i bilag 3-7. Jeg er opmærksom på, at jeg via denne metode ikke umiddelbart havde mulighed for at stille uddybende spørgsmål, men dette problem kunne løses ved at skrive tilbage og få svar på uklarheder og detaljer. Frem for den kvantitative metode med uddeling af spørgeskemaer til en større gruppe personer har jeg valgt den kvalitative metode ved brug af interview. I mit valg i at bruge interview, kunne jeg kontakte ikke- tilfældige, specifikke personer, der har erfaring til søs og med indstilling af ur. Jeg kunne dog haft uddelt spørgeskemaer til besætninger på transmeridiant sejlende skibe, omkring sovemønstre og sammenligne deres svar med søfarende, der befinder sig i samme tidszone gennem hele deres udmønstring. Jeg vurderede dog at omfanget af projektet ikke tillod en så omfangsrig undersøgelse. Undersøgelser af de økonomiske aspekter kunne haft givet en anden vinkel på projektet, men som nævnt i min afgrænsning valgte jeg ikke at komme ind på hverken økonomien eller logistikken. Valg af interview metode Interviewene bliver benyttet i samspil med det teoretiske grundlag. Dermed vælger jeg en triangulering mellem de kvantitative og nu kvalitative indhentede stimulidata 7. 6 Bodil Nielsen, Niels Grønbæk Nielsen og Niels Mølgaard (red.) (2010): Professionsbachelor - uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis. 7 Andersen, Ib (2008); Den Skinbarlige Virkelighed (4.udg S. 151) 13

14 Der vil til sidst i projektet blive draget en konklusion på grundlag af indhentet data, interview samt analyse af disse. I min indhentning af empiri ved hjælp af interview med læger og medicinske fagfolk, har jeg forsøgt at kontakte forskellige modtagere per e- mail, men mange svarede ikke. Til trods for vedholdenhed, har der kun været svar fra dem, der havde interesse i emnet og tid og lyst til at hjælpe mig. Dette gav ikke et lige så stort spektrum af meninger og holdninger til emnet, som jeg havde håbet på. De læger og søvnforsker der har givet respons på mine mails, arbejder i en stor klinik der arbejder med børn og unge, der har adfærdsmæssige forstyrrelser eller lider af autisme. De læger havde en mening omkring jetlag og arbejde mod det naturlige indre ur, men kunne hovedsageligt kun forholde sig til erfaringer med børn og unge, og deres søvn forstyrrelser. En fagkyndig læge, der beskæftiger sig med skibs- eller luftfart, ville muligvis haft givet et andet synspunkt på problematikken. For at sikre mig at jeg får indblik i skibsfarten og jetlag, har jeg fundet forskellige artikler, der er skrevet af fagfolk i branchen, og holdt deres holdninger op mod dem af mine interview personer. De e- mailinterview jeg holdt med de søfarende, ville jeg hellere have holdt personligt for at få semistrukturerede interview, hvor der var bedre mulighed for en dialog, samt uddybning af forskellige emner i løbet af dialogen. Læsevejledning Jeg har nu præsenteret min metodiske tilgang og i det følgende vil jeg beskrive den teoretiske tilgang til jetlag, faktorer der styrer vores døgnrytme, samt forskellene mellem rejser mod øst og vest og afslutningsvis beskrive fatigue og ulykker. Undervejs i fremstillingen vil jeg analysere og diskutere såvel mit empiriske som mit teoretiske grundlag for en fortolkning og besvarelse af min problemformulering. Opgaven afsluttes med en metodekritik, konklusion og en perspektivering. Analyse og diskussion af teoretiske og empiriske data Hvad er Jetlag. Første gang ordet jetlag blev brugt, regnes med at være den 13. Februar 1966 i en Los Angeles Times avis artikel. Her skrev Horace Sutton: "If you're going to be a member of the Jet Set and fly off to Katmandu for coffee with King Mahendra, you can count on contracting Jet Lag, a debility not unakin to a hangover. Jet Lag derives from the simple fact that jets travel so 14

15 fast they leave your body rhythms behind." 8 Allerede siden 1952 kunne man flyve som passager, men først i 1965 begyndte FAA (Federal Aviation Agency, nu Administration) at lave tests og forske i, hvordan det hurtige skift mellem tidszonerne påvirkede menneskets døgnrytme. Ved hjælp af diverse tests på fire piloter, der gennemførte rejser mellem øst- vest, vest- øst og nord- syd kom man frem til, at rejser fra øst til vest var dem, der havde den største påvirkning på fatigue og psykologisk ydeevne. Når man sammenligner dette resultat med nyere studier, så har det åbenbart ikke været nok med kun fire testpersoner, da efterfølgende studier viser, at rejser fra vest mod øst er hårdest for kroppen. Ordet Jet- Lag er sammensat af flyvemaskine og tidsdifference. Efterhånden er jetlag blevet til en almen kendt tilstand efter rejser over tidszonegrænser i løbet af kort tid(se figur 1). Folk lider for eksempel af problemer som at falde i søvn, kortere søvnperiode, træthed om dagen, nedsat præstationsniveau og maveproblemer. 9 Hvis man rejser hen over mange tidszoner, eller akkumuleret krydser tidszonegrænser, så kan det ske, at det bliver vanskeligere og vanskeligere for kroppen at tilpasse sig den nye tidszone. Så hvad der i starten kun blev oplevet som almindelig træthed, kan med tiden blive til fatigue. Dette er især alvorligt for piloter, officerer, eller andre der skal fungere optimalt efter tidszoneskift. Efter en rejse fra én tidszone til en anden sker der en desynkronisation, dvs. en ulighed mellem kroppens biologiske ur og omgivelsernes ur. Som hovedregel kan man sige, at for hver. 0,5 til 1 times tidszoneændring at det tager et døgn for kroppen at tilpasse sig til den nye tid. Der er dog individuelle forskelle, afhængig af faktorer som bl.a. livstil og antal timer i dagslys. Et studie, gennemført af Ph.D. professor Till Roenneberg fra Münchens Institut for medicinsk psykologi, viser at personer, der bruger weekender til at gå sent i seng og sove længe næste dag, får ændret deres biologiske ur, som kan sammenlignes med tidszoneskift. Han beskriver at folk flyver fra Paris til New York om fredagen, og flyve tilbage igen mandag morgen, som jeg mener er sammenlignelig med de søfarendes vilkår for ind- og udmønstring. Studiet viser også, at folk der lever efter dette søvnmønster, har en større tendens til at blive overvægtige, end dem der 8 Maksel, Rebecca (18. Juni 2008); AirSpaceMag.com. Lokaliseret Overlæge Dr Jennum, Poul (27. Sep. 2011); Jetlag. Lokaliseret den på 15

16 holder sig til et mere ensidet sovemønster. 10 Umiddelbart har jeg ikke fundet artikler der viser sammenhænge mellem tidszoneskift og overvægt. Men mine personlige erfaringer er at jeg på en udmønstring, der varede to måneder tog 6 kg på, samtidig med at jeg følte en konstant træthed. Kaptajnerne og styrmændene udtaler i interviewene at de på sin vis er klar over de helbredsmæssige effekter, men oplever at arbejdsplanlægning og biokemiske rytmer ikke er et issue som diskuteres, hverken om bord, eller i søfartsstyrelsens anbefalinger som sådan. Der er stadig ikke fundet en behandling til at eliminere følgevirkningerne af jetlag helt, men i nogle lande anbefales indtagelse af melatonin 1-2 timer før sengetid. The American Academy of Sleep Medicine anbefaler melatonin til behandling af jetlag. 11 Hvis denne behandlingsform ikke vælges, kan man bruge kontrolleret lysterapi til at justere sit indre ur efter jetlag, og dermed mindske symptomerne. Andre anbefaler at forberede sig grundigt på et tidszoneskift, allerede før man kommer ind i den nye tidszone, og en forsker på Quilmes National University i Buenos Aires har påvist at små doser Viagra kan mindske jetlag symptomerne ved rejser østover. 12 Nedenstående figur viser en meget forenklet opdeling af tidszonerne: Figur1.Kilde:http://www.picstopin.com/514/zeitzonen/http:%7C%7Czueri*ch%7Cd%7Cimag es%7czeitzone*gif/ 10 Gardener, Amanda (11. Maj 2012) is social jetlag harming your health?. Lokalisreet den på jet- lag- obesity/index.html 11 Dr. Aeschbach, Daniel (2013). Jetlag Grundlagen und Behandlungsansätze. Schlaf 12 Maksel, Rebecca (18. Juni 2008); AirSpaceMag.com. Lokaliseret

17 Opsummering Jetlag er en desynkronisation mellem det indre ur og omgivelserne. Der skelnes mellem jetlag efter rejser og det sociale jetlag. Begge typer har symptomerne som bl.a. søvnbesvær, nedsat præstations niveau og maveproblemer tilfælles. Disse følgevirkninger er især et problem for folk, der er på arbejde og skal fungere optimalt, også efter tidszoneskift; herunder piloter, skibsofficerer og andre rejsende. Faktorer der styrer vores døgnrytme Man skal ikke længere end ca. 50 år tilbage før de første undersøgelser omkring det indre ur er blevet lavet. Mellem 1964 og 1989 har der været omkring 450 frivillige, der valgte at blive spærret inde i et underjordisk laboratorium, den såkaldte Andechser Bunker, som befinder sig i Bayern, Tyskland. Her fandt forskere for første gang ud af, at mennesket har en sove- vågencyklus, der gennemsnitlig varede 1 time længere end det af jordklodens omdrejninger bestemte 24- timers døgn 13. Som Hanselmann beskriver er lyset og det naturlige skift mellem lys og mørke en Zeitgeber, der sørger for at vores indre ur bliver justeret til 24- timers døgnet på ny hver dag. Begrebet Zeitgeber er en international betegnelse som også bruges i det engelske sprog. Læren omhandlende det indre ur kaldes for kronobiologi. Undersøgelser har vist at det er genetisk afhængigt, om man enten bliver et A- eller B- menneske, set i forhold til hvilket tidspunkt på døgnet man fungerer bedst på 14. Det betyder at nogle mennesker vil være gode til at gå i seng tidligt, for igen at vågne tidligt næste morgen, mens andre hellere vil være oppe til langt ud på natten og sove længe dagen derpå. Man antog længe, at de som var i stand til at stå tidligt op om morgenen, var langt mere disciplineret end de, der sov længe 15. På baggrund af den sundhedsvidenskabelige forskning, har nogle arbejdspladser nu indrettet sig efter A- og B- menneskernes døgnrytme, således at B- menneskerne kan møde og gå senere end A- menneskerne. Roenneberg beskriver at A- menneskernes indre ur er kortere end B- menneskernes, og at de derfor bliver trætte tidligere end B- menneskerne. På en arbejdsplads til søs tages der i arbejdstidsplanlægning ikke hensyn til A- og B- mennesker. Officerernes arbejdsmønster er kontinuerligt 4 timers vagt og 8 timers hvile 24/7. Jeg må derfor antage at søfarende er mere udsat for helbreds risici med denne døgnrytme. 13 Hanselmann, Ulla (2009); Der Takt der Gene, Spiegel Wissen s Roenneberg, Till; (2012) Chronobiologie TV udsendelse ARTE 15 Roenneberg, Till; (2012) Chronobiologie TV udsendelse ARTE 17

18 Undersøgelsen viser også at skifteholdsarbejde er endvidere en stor belastning for de fleste mennesker. Arbejde om natten udsætter mennesket for særlige risici på grund af mangel på naturlig lys, eller lys med en høj lysintensitet. Det vil så sige at styrmanden som starter sit arbejde klokken 12 middag efter en otte timers soveperiode, kun oplever 6 timers dagslys ud af døgnets 24 timer, hvis skibet sejler i ækvatorområdet. Forskningen viser endvidere at lys er den største Zeitgeber, altså den største af de påvirkninger, der regulerer vores døgnrytme. Studiet viser endvidere at folk, der bor i byen, og bliver påvirket af kunstigt lys dag og nat, har en større tendens til at være B- mennesker, end de der bor på landet, med naturligt lys og mørke. Ved spørgsmålet til mine respondenter om, hvorledes tidsindstillingen bør foretages om bord, var eksperterne enige om, at det ville være bedst at stille urene ved den nøjagtige overgang fra den ene tidszone til den anden, og ikke en dag før eller efter. Overstyrmand Jens Boysen skriver i e- mailinterviewet: I min tid som Juniorstyrmand [ ] var det mig der stod for annonceringen og dermed var det et praktisk led i arbejdet. Jeg udarbejdede en plan hvor, jeg tog solens meridianpassage som udgangspunkt og prøvede at holde sol op- og nedgange i samme tidsrum som inden urstillingen. (Bilag 7) Sammenholdt med teorien, er det en god idé at gør det på Jens måde, for at give kroppen ensartet lyspåvirkning og dermed få kroppens indre ur justeret til det ydre ur. Der findes forskellige Zeitgeber. Udover ydre påvirkninger som lyset, findes der en række celler i kroppens organer, der arbejder i en rytme på ca. 24 timer. Herunder kan der blandt andet nævnes kortisolproduktion, mavesyreproduktion og urinproduktion. I 1999 opdagede man de såkaldte clock genes, som er lokaliseret dybt inde i hjernen, i Nucleus suprachiasmaticus, forkortet SCN, som er en del af hypothalamus. Disse clock genes er uafhængig af ydre påvirkninger, og styrer blandt andet kropstemperaturens svingninger, således at kroppen når sit højeste punkt om eftermiddagen/aftenen og sit laveste punkt om morgenen, ca. 2 timer før vores normale opvågning. Blodtrykket har normalt sin største stigning mellem klokken 6 og 7 om morgenen, og trangen til vandladning er normalt hormonelt undertrykt om natten og kan først mærkes igen om morgenen. De påvirkningsfrie celler er forbundet med hypothalamus, ligesom koglekirtlen også er forbundet med hypothalamus. I artiklen af Ulla Hanselmann beskriver hun at forskere i 2002 fandt ud af, at koglekirtlen er forbundet med specielle synsnerver på nethinden, som giver information om lysmængden i vores omgivelser. Når det er mørkt starter koglekirtlen med at danne hormonet melatonin, som er kendt som 18

19 sovehormonet. Disse synsnerver har ikke noget med selve synet at gøre, og derfor har også blinde mennesker et indre ur. I interviewet fortæller Walther at melatoninproduktion sker om natten og når sit højdepunkt hos de fleste mennesker omkring klokken fire om morgenen. Det er her, at kropstemperaturen hos de fleste er på sit laveste. Melatoninproduktionen er individuel fra person til person, men ved hjælp af målinger, kan man finde ud af hvornår på natten, man selv når sit højdepunkt i dannelsen af melatonin. Se figur 2. Figur 2. Kilde: Smolensky, Michael; Lamberg, Lynne; Holte, Henry (2000) The body clock guide to better health Walther nævner at med alderen bliver dannelsen af hormonet mindre. Det er en af de grunde til, at ældre mennesker ikke sover lige så længe som unge. Man kunne derfor tro, at de ikke længere har behov for så meget søvn, men det er ikke korrekt. Ældre mennesker har behov for lige så meget søvn som unge mennesker. Men grundet deres lave melatoninproduktion sover de kortere og bliver dermed ikke lige så udhvilede om morgenen som unge mennesker. Derfor er der gode grunde til, at ældre mennesker tager sig en middagslur. Det vil så sige at ældre søfarende, på grund af den lavere melatonin produktion har større helbredsmæssige risici. 19

20 Min interviewperson Heide Schröter fortæller at man i Tyskland er begyndt at udskrive recepter på melatonin til ældre mennesker, der har vanskeligheder med at falde i søvn om natten, i stedet for sovemedicin. Hun fortæller at små doser på 0,5 5 mg giver et godt resultat på en bedre søvn. Ved en telefonisk henvendelse til Løve Apoteket i Svendborg siger Sofie Hansen melatonin fås på recept i Danmark. Opsummering I kronobiologien har man fundet ud af at der findes clock genes i kroppens indre, der hos de fleste mennesker arbejder i en 25 timers cyklus og som bl.a. styrer produktionen af forskellige hormoner til forskellige tidspunkter på døgnet. Derudover findes der forskellige Zeitgeber, hvor lyset er den Zeitgeber, der har størst indflydelse på justeringen af kroppens indre ur, til det ydre ur. Kroppen har sine præstationsmæssige højdepunkter, når det er lyst, mens melatonindannelsen starter når mørket indtræffer og andre organer minimerer dannelsen af hormoner, eller stopper helt. Forskelle mellem rejser mod øst og vest. En undersøgelse, der blev offentliggjort i marts 2012, udført af forskere på Uppsala Universitet i Sverige, har vist at det er hyppigere hjertetilfælde de første 3 dage efter tidsændring fra vinter- til sommertid, end alle andre dage på året 16. Fordelt over en årrække, er der målt 10% flere hjertetilfælde lige netop den sidste mandag i marts. 17 Eksperter begrunder dette med at folk efter tilpasning til sommertid, bliver vækket en time før deres normale tid. Det betyder at folk vækkes, mens deres krop er i den fase, hvor kernetemperaturen er lavest, og blodtrykket har sin stejleste stigning, som forskerne kalder den kritiske fase. Som tidligere nævnt, er det nøjagtige tidspunkt for denne fase individuel fra person til person, men som regel befinder man sig i den kritiske fase ca. 2 timer, inden man normalt vågner. Heide Schröter fortæller at forskellige studier desuden viser, at de fleste hjertetilfælde, sker i morgentimerne, som hun mener ubalance i det indre ur er årsagen til. Ved tidsændring fra sommer- til vintertid forekommer den samme problematik ikke. Her forlænges døgnet med én time. Folk kan sove længere og oplever derved ikke at skulle vågne i den kritiske fase. 16 Janszky, Imre; Ljung, Rikard (30.okt 2008) Shifts to and from Daylight Savig Time and Incidence of Myocardical Infarction. Lokaliseret på 16 Lollar, Jennifer (7.marts 2012), Heart Attacks Rise Following Daylight Saving Time. Lokaliseret på 20

MODUL 1. Fatigue generelt. Dette modul indeholder generel information om fatigue definitioner, årsager, virkninger osv. Forord

MODUL 1. Fatigue generelt. Dette modul indeholder generel information om fatigue definitioner, årsager, virkninger osv. Forord MODUL 1 Fatigue generelt Dette modul indeholder generel information om fatigue definitioner, årsager, virkninger osv. Forord Vejledningerne om fatigue indeholder praktisk information, som kan hjælpe interesserede

Læs mere

Søvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer

Søvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer ADHD og søvn Forord 04 Formål med brochuren 05 ADHD og Søvnproblemer 07 Søvn og trivsel 09 Behandling 12 Søvndagbog 18 Forord ADHD er en såkaldt neuropsykiatrisk forstyrrelse, der oftest præsenterer sig

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Natarbejde og søvnhormon

Natarbejde og søvnhormon Natarbejde og søvnhormon Formålet med projektet var: At undersøge om personer, der arbejder om aftenen, natten, eller med skiftende vagter udskiller mindre 6-sulfatoxymelatonin i urin i forhold til arbejde

Læs mere

Guide: Sov godt - og undgå overvægt

Guide: Sov godt - og undgå overvægt Guide: Sov godt - og undgå overvægt Motion og slankekure er ikke nok. Vil du have styr på vægten, skal du sove nok. Dårlig søvn giver nemlig overvægt, siger eksperterne. Af Line Feltholt, januar 2012 03

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

MODUL 2. Fatigue og den menige søfarende. Dette modul indeholder praktiske oplysninger rettet til den menige søfarende om bord.

MODUL 2. Fatigue og den menige søfarende. Dette modul indeholder praktiske oplysninger rettet til den menige søfarende om bord. MODUL 2 Fatigue og den menige søfarende Dette modul indeholder praktiske oplysninger rettet til den menige søfarende om bord. Forord Vejledningerne om fatigue indeholder praktisk information, som kan hjælpe

Læs mere

God Søvn. - om det mindre barns søvn. En vejledning fra sundhedsplejen

God Søvn. - om det mindre barns søvn. En vejledning fra sundhedsplejen God Søvn - om det mindre barns søvn En vejledning fra sundhedsplejen Oktober 2013 Børn og søvn Søvnen er vigtig, og det er derfor nødvendigt, at dit barn får tilstrækkeligt med søvn i løbet af dagen og

Læs mere

Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR

Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR 1 Tilbud om helbredskontrol Alle ansatte i Region Sjælland

Læs mere

Chris MacDonald: Få en perfekt powernap. Læs her, hvordan du opnår den perfekte powernap

Chris MacDonald: Få en perfekt powernap. Læs her, hvordan du opnår den perfekte powernap Chris MacDonald: Få en perfekt powernap Læs her, hvordan du opnår den perfekte powernap Af Chris MacDonal,september 2012 03 Powerfulde powernap 05 Ugens udfordring - Udforsk powernappen 06 Syv stærke fra

Læs mere

Projekt Døgnrytme. v/ kinesiologistuderende Anne Mette Jensen. Vejleder: Kinesiolog Birgit Nielsen Medejer af Kinesiologi Akademiet

Projekt Døgnrytme. v/ kinesiologistuderende Anne Mette Jensen. Vejleder: Kinesiolog Birgit Nielsen Medejer af Kinesiologi Akademiet Projekt Døgnrytme En kinesiologisk metode der støtter kroppen til at vende tilbage i en normal døgnrytme og reducere generne i forbindelse med nattevagter. v/ kinesiologistuderende Anne Mette Jensen Vejleder:

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

Det er livsfarligt at få for lidt søvn

Det er livsfarligt at få for lidt søvn Det er livsfarligt at få for lidt søvn En god nats søvn betyder meget for, hvordan man har det både hjemme og på arbejde. Det viser den viden, vi i dag har om søvnens betydning. For lidt og for dårlig

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Syv tegn på at du får for lidt søvn

Syv tegn på at du får for lidt søvn Syv tegn på at du får for lidt søvn 1. Du er afhængig af et vækkeur. 2. Du bliver døsig og træt når du kører bil. 3. Du er afhængig af kaffe. 4. Du laver fejl. 5. Du er glemsom. 6. Du er i dårligt humør

Læs mere

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15 Baggrund Psykolog fra Århus Universitet Specialist i neuropsykologi Sundhedschef Vejlefjord Ledende neuropsykolog, Hammel Neurocenter Psykologisk Institut, Århus Universitet Århus Amt Neuroteamet Aalborg

Læs mere

OM ØJET hvorfor og hvordan påvirker lyset os? Birgit Sander, Ph.D Øjenafdelingen, Glostrup Hospital, Denmark.

OM ØJET hvorfor og hvordan påvirker lyset os? Birgit Sander, Ph.D Øjenafdelingen, Glostrup Hospital, Denmark. OM ØJET hvorfor og hvordan påvirker lyset os? Birgit Sander, Ph.D Øjenafdelingen, Glostrup Hospital, Denmark. Energirigtigt og helbredsfremmende lys i ældresektoren Albertslund Lysprojekt Beboere i Albertslund

Læs mere

Lys, sundhed og velvære - Bedre lys til ældre mennesker

Lys, sundhed og velvære - Bedre lys til ældre mennesker Lys, sundhed og velvære - Bedre lys til ældre mennesker Kjeld Johnsen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet, København Bedre lys til fremtidens ældreboliger 12. december 2012 Oversigt Synssansen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Vælg farve. Pas godt på dig selv! HR-afdelingen, Arbejdsmiljøfunktionen

Information til ansatte om. Natarbejde. Vælg farve. Pas godt på dig selv! HR-afdelingen, Arbejdsmiljøfunktionen Information til ansatte om Natarbejde Vælg farve Pas godt på dig selv! HR-afdelingen, Arbejdsmiljøfunktionen 2 Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Vi har alle brug for søvn

Vi har alle brug for søvn Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab HDBuzz Tema-artikel: Huntingtons Sygdom og søvn Hvorfor har mange patienter med Huntingtons Sygdom

Læs mere

Generel viden om søvn 6 12 år

Generel viden om søvn 6 12 år Generel viden om søvn 6 12 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Arbejdstid og arbejdsmiljø

Arbejdstid og arbejdsmiljø Arbejdstid og arbejdsmiljø Temadag 21. marts 2012 for TR og AMR i FOA Århus Inger-Marie Wiegman, imw@teamarbejdsliv.dk, 29 84 01 64 MIN BAGGRUND OG MINE PLANER FOR FORMIDDAGEN 25 år som konsulent (og forsker)

Læs mere

Øjet. Birgit Sander, Ph.D, Cand.Scient. Forskningsleder Øjenafdelingen Glostrup Hospital

Øjet. Birgit Sander, Ph.D, Cand.Scient. Forskningsleder Øjenafdelingen Glostrup Hospital Øjet Birgit Sander, Ph.D, Cand.Scient. Forskningsleder Øjenafdelingen Glostrup Hospital 1 Øjenafdelingen Glostrup Hospital Region Hovedstaden Billeddannelsen sker i hjernen senehinde hornhinde årehinde

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Søvnpolitik I Hørning Dagtilbud

Søvnpolitik I Hørning Dagtilbud Søvnpolitik I Hørning Dagtilbud Hørning Dagtilbud AT SOVE I HØRNING DAGTILBUD Al forskning viser, at længden af middagsluren ingen indvirkning har på nattesøvnen for børn indtil ca. 4 år. Barnets biologiske

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

lev bedre med natarbejde tips til dig med natarbejde

lev bedre med natarbejde tips til dig med natarbejde lev bedre med natarbejde tips til dig med natarbejde 1 Lev bedre med 2 natarbejde Fremstillet af: SID s holddriftudvalg Kampmannsgade 4 1790 København V Produktion: NKN Grafisk a/s Fotos: Harry Nielsen

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan rydder du op i dårlige aftenvaner Styrk dit liv med Chris MacDonald

guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan rydder du op i dårlige aftenvaner Styrk dit liv med Chris MacDonald guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan rydder du op i dårlige aftenvaner Styrk dit liv med Chris MacDonald Sådan rydder du op i PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde

Læs mere

SIG til! ved kvalme og opkastning

SIG til! ved kvalme og opkastning SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Symptomregistreringsskema (ugeskema)

Symptomregistreringsskema (ugeskema) Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser Søvnløshed Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv Hvad er insomni? Indsovnings- og/eller gennemsovningsbesvær, som medfører en betydelig nedsættelse i vores daglige funktionsevne. Alle mennesker

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

FENG SHUI - Forebygge eller helbrede?

FENG SHUI - Forebygge eller helbrede? Af Feng Shui Master Torben Hecksher http://www.fengshuimaster.dk FENG SHUI - Forebygge eller helbrede? De færreste boliger og kontorer er fra starten opført efter feng shui principperne, og derfor bliver

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Projekt Power Napping. For nattevagter. på Dronning Ingrids Hjem

Projekt Power Napping. For nattevagter. på Dronning Ingrids Hjem Projekt Power Napping For nattevagter på Dronning Ingrids Hjem Projekt Power Napping for nattevagter på Dronning Ingrids Hjem Dato Bemærkninger Ansvarlig Projektbeskrivelse 100605 Lise Sommer Godkendt

Læs mere

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner Helbredskontrol af natarbejdere Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner 2003 1 Helbredskontrol af natarbejdere Formålet med spørgeskemaet Natarbejde kan være forbundet med helbredsproblemer. De

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview BILAGSOVERSIGT Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning Bilag 2. Deltager information Bilag 3. Oplæg til interview Bilag 4. Samtykkeerklæring Bilag 5. Interviewguide Bilag 1. Søgeprotokol

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Eksempel på Interviewguide plejefamilier

Eksempel på Interviewguide plejefamilier Eksempel på Interviewguide plejefamilier Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 6 i kvalitetsmodellen på plejefamilieområdet.

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Vi er vågne, fordi vi skal spise og formere os. Vi sover, fordi vi skal huske vores erfaringer og genopbygge kroppen

Vi er vågne, fordi vi skal spise og formere os. Vi sover, fordi vi skal huske vores erfaringer og genopbygge kroppen Brüel og Kjær Søvn Vi er vågne, fordi vi skal spise og formere os. Vi sover, fordi vi skal huske vores erfaringer og genopbygge kroppen Citat: Søvnspecialist Jan Ovesen Søvnproblemer 10 15 % lider af

Læs mere

NYE TIDER PÅ FREDERIKSBERG NY SKOLE. En evaluering af mødetid kl. 8 og kl. 9 og mødetidens betydning for børns søvn og familiernes livskvalitet.

NYE TIDER PÅ FREDERIKSBERG NY SKOLE. En evaluering af mødetid kl. 8 og kl. 9 og mødetidens betydning for børns søvn og familiernes livskvalitet. NYE TIDER PÅ FREDERIKSBERG NY SKOLE En evaluering af mødetid kl. 8 og kl. 9 og mødetidens betydning for børns søvn og familiernes livskvalitet. Det er så smart, at skolen først starter, når man rigtig

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Sådan undgår du, at stress forstyrrer din søvn

Sådan undgår du, at stress forstyrrer din søvn Sådan undgår du, at stress forstyrrer din søvn Stress og bekymringer forhindrer søvnen. Få råd til at redde din nattesøvn her. November 2012 03 Sov godt uden stress 06 7 stærke fra Chris 2 Sov godt uden

Læs mere

Dagslys. Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S

Dagslys. Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S Dagslys Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S Title/Department/Archive/Author 1 Visual aspects of light M. Knoop

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Brugen af bleer i ældreplejen

Brugen af bleer i ældreplejen 11. december 2015 Brugen af bleer i ældreplejen 31 procent af FOAs medlemmer på plejecentre oplever én gang om ugen eller oftere, at en beboer må bruge bleen, fordi der ikke er tid til at hjælpe vedkommende

Læs mere

Syv tegn på at du får for lidt søvn

Syv tegn på at du får for lidt søvn Syv tegn på at du får for lidt søvn 1. Du er afhængig af et vækkeur. 2. Du bliver døsig og træt når du kører bil. 3. Du er afhængig af kaffe. 4. Du laver fejl. 5. Du er glemsom. 6. Du er i dårligt humør

Læs mere

NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER

NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER NATARBEJDE OG HELBRED Regler og råd til virksomheder og arbejdsmiljørepræsentanter Denne pjece er udarbejdet i 2013 af

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151 Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2014 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Center for stress og trivsel

Center for stress og trivsel Center for stress og trivsel Mikael Rasmussen www.center-for-stress.dk Telefonnummer: 33 14 40 20 mr@cfs.dk 1 1 MIKAEL RASMUSSEN WWW.CENTER-FOR-STRESS.DK 2 MIKAEL RASMUSSEN WWW.CENTER-FOR-STRESS.DK Syv

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Tænk hvis du kunne flytte dit liv en time!

Tænk hvis du kunne flytte dit liv en time! Tænk hvis du kunne flytte dit liv en time! Nutidens samfund: 8-16 samfundet B-samfundet blev stiftet d. 27. december 2006 og har medlemmer i 50 lande. Vi arbejder for et fleksibelt samfund, der understøtter

Læs mere

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

Arbejdsmiljøcertificat og audits af psykisk arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøcertificat og audits af psykisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljøcertificat og audits af psykisk arbejdsmiljø IDA Arbejdsmiljø 29. April 2016 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Diskussionen om arbejdsmiljøcertifikatet

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede)

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 2010 Kræft Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 1 Cancer cells. Densley, Ross. Set: http://www.ngpharma.com/ news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 10/1/2010 Titelblad Skolens navn: Euc-Syd

Læs mere