Bachelor Projekt Jetlag til søs Lisa Berndt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelor Projekt Jetlag til søs Lisa Berndt"

Transkript

1 1

2 Jetlag til søs Prof. Bach. projekt udarbejdet af Lisa Berndt Svendborg 2013 Eftertryk tilladt med tydelig kildehengivelse, jf. lov om dansk ophavsret Frontbillede: The flow of time, Gerald H. 2

3 BA projekt Projekt titel Jetlag til søs Vejleder Initialer SUS Antal tegn Hold betegnelse BJ8 Eksamens termin Okt.2013 Offentliggørelse af bachelorprojektet OLC X SIMAC s Intranet X SIMAC s hjemmeside X Må ikke offentliggøres (Sæt kryds) Nærværende projekt er udformet af undertegnede personligt eller ved gruppebesvarelse og væsentlige dele har ikke helt eller delvist været fremlagt til bedømmelse i anden sammenhæng. Den studerendes kvittering for ovenstående: Studienummer Navn i print eller blokbogstaver Underskrift Udfyldes af studieadministrationen: Kvittering for modtagelse Dato Underskrift 3

4 Abstract Background: Traveling Oceans means traveling through time zones. Seafarers are exposed to jet lag that leads to sleepiness and fatigue. This paper reviews in which way clock adjustment affects the body, and if there can be used a certain method of clock adjustment to reduce the dangerous effects that are caused by jetlag. Materials and methods: The following text came into being by using relevant articles and studies that show what clock adjustments does to the body and the human circadian rhythm. In addition to that a qualitative method of interviewing German sleep experts and Danish Masters and Chief Mates was conducted. A literature search was conducted using online databases such as bibliotek.dk and Springer Link. Several surveys on jetlag and fatigue were examined and provided relevant data to the project. Conclusion: The analysis showed that people react differently to the clock adjustment depending on their lifestyle and how much light they are exposed to. Daylight has a great impact of people s circadian rhythm. The effect of daylight can minimize jetlag symptoms, and therefore it is advised to get as much light as possible at the right time of the day, after clock adjustment. In theory the best way of adjusting the clock on board can be made by 30 minutes steps, for the body to get used to the new time zone in small steps. If 30- minutes steps are not possible, the best time of adjusting clocks at sea, is when crossing the exact zone where the most natural sunrise and sunset is measured. Also a decrease of jetlag symptoms and a change in sleep patterns can be gained by the intake of the sleep hormone melatonin. 4

5 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Problemstilling Afgrænsning Problemformulering Begrebsafklaring Formål Søgeproces Videnskabsteoretisk tilgang og metode Videnskabsteori Valg af teoretisk metode Valg af empirisk metode Valg af interview metode Læsevejledning Analyse og diskussion af teoretiske og empiriske data Hvad er Jetlag. Opsummering Faktorer der styrer vores døgnrytme Opsummering Forskelle mellem rejser mod øst og vest. Opsummering Jetlag, fatigue og ulykker Opsummering Metodekritik Konklusion Perspektivering Litteraturliste og kildeangivelse Bøger: Artikler/Tidsskrifter: Internet hjemmesider: Tv- udsendelser Bilagsliste og bilag Error! Bookmark not defined. 5

6 Forord Dette projekt er en del af professionsbacheloruddannelsen til den duale juniorofficer. Projektet handler om urindstilling til søs og henvender sig til kaptajner, søfartsstyrelsen og rederier. I forbindelse med projektet rettes en særlig tak til følgende personer, der ekstraordinært har bidraget med viden til projektet. - Heide Schröter, Overlæge Helios Klinik, Slesvig - Dr. Birgit Walther, Søvnforsker Helios Klinik, Slesvig - Jan Prüssing, Kaptajn Mærsk Line (Lica Mærsk) - Michael Jensen, Kaptajn Mærsk Line (Lica Mærsk) - Jogvan Petersen, Kaptajn Mærsk Line (Georg Mærsk) - Anders Vestermann, Overstyrmand Mærsk Line (Ebba Mærsk) - Jens Boysen, Overstyrmand Mærsk Line (Mary Mærsk) Svendborg, oktober 2013 Skibsofficersstuderende 6

7 Indledning Denne opgave har sat fokus på begrebet jetlag og den sundhedsforstyrrende risiko det har for søfarendes helbred. Vi lever i en global verden, hvor handel ikke kan ske hurtig nok og profit er det, det kommer an på i virksomhederne. Meget er automatiseret og planlagt således, at det økonomisk er mest rentabel. Skibe sejler ind og ud af havne, næsten uden ventetid, og millioner af containere bliver losset og lastet 24/7, 365 dage om året. Skibe sejler verden rundt med en besætning fra alle verdenshjørner. International transport kender ingen grænser, og den søfarendes arbejdsplads er havne i hele verden. Dét der er omdrejningspunktet for denne opgave, er, at hvor der er mennesker involveret sker der ulykker. Hvert år sker der skibsulykker og endnu flere nærved ulykker såkaldte near miss. Ifølge et studie lavet af Marine Accident Invenstigation Branch(MAIB) i 2004, fremgik det, at fatigue var årsagen til 82% af de grundstødninger der indgik i studiet. Ulykkerne skete mellem 00:00 og 06:00 1. Fatigue defineres som overophobet træthed i kroppen på grund af manglende søvn. Studiet konkluderer at fatigue er et stort problem til søs. Det er ikke kun skifteholdsarbejde og stress der medfører træthed, men også jetlag efter tidszoneskift gør det vanskeligt for den søfarende at udføre sit arbejde ligeså sikkert, som hvis han befandt sig i samme tidszone under hele sin udmønstring. Skift mellem tidszoner medfører jetlag, hvor symptomer kan være appetitløshed, maveproblemer og søvnbesvær, som kan udvikle sig til at blive et problem med ophobet træthed. Problemstilling Når der tages udgangspunkt i litteraturen, så beskrives jetlag som en forstyrrende lidelse, der påvirker piloter, stewardesser og andre rejsende efter at have krydset flere tidszoner. At søfarende, der sejler transmeridiant hen over oceaner, altså krydser tidszoner, også lider af jetlag, italesættes sjældent inden for branchen eller i litteraturen. Godt nok sejler skibe ikke lige så hurtigt som flyvemaskiner flyver - men at skibet passerer en ny tidzonegrænse hver anden dag er ikke usædvanligt, og udgør derved en lignende risiko som for flyrejsende der krydser tidszoner og skal tilpasse sig ankomststedets tidszone. 1 Houtman, Irene; Midema, Mathilde; Jettinghoff, Karin; Starren, Annick; Heinrich, Judith; Gort, Johan(TNO); Wulder, Johan (MSR); Wubbolts, Sander (Dynamar Consultancy BV (28. Dec. 2005). Fatigue in the shipping industry lokaliseret d. 23 sep på alert.org/documents/published/he00605.pdf 7

8 Den beskrevne problemstilling må siges at være særligt problematisk for søfolk, der tit oplever at de skal rejse langt for at påmønstre et skib, der allerede efter få dages sejlads passerer en ny tidszonegrænse. A.P. Møller Mærsk (APMM) har en procedure der forskriver at den søfarende er udhvilet efter en lang rejse, inden han overtager vagten på skibet (se bilag 1). Som regel indebærer dette, at den søfarende ankommer til byen én dag før skibet anløber havnen i den pågældende by med den anden tidszone. Ifølge en videnskabelig undersøgelse vist i Wissen macht Ah! 2 fremgår det som en tommelfinger regel at det tager 1 dag per time ændret ur indstilling for at det indre ur kan vænne sig til den nye tid. Om bord på skibene er det kaptajnerne, der er ansvarlige for at stille urene således, at de tilpasses de tidszoner, skibet befinder sig i. Igennem mine udmønstringer som kadet, har jeg oplevet en uenighed mellem kaptajnerne, som stiller urene forskelligt. Hvor den ene ændrer uret én time ad gangen, og den anden ændrer 3 timer ad gangen. Mit indtryk er, at kaptajner har rigeligt andet at se til end at tænke meget over, hvordan uret skal stilles til søs. Derfor har jeg med denne opgave sat fokus på at undersøge hvad der er den bedste løsning på tidsindstillings dilemmaet, så søfarende får færre gener af jetlag. Afgrænsning Jeg har valgt at afgrænse projektet til at: - omhandle alle skibstyper, der sejler hen over tidszonegrænser, med speciel fokus på containerskibe, der sejler i fastlagt rutefart og skal overholde en forholdsvis streng tidsplan - omhandle vagtmønstrer, der som minimum har en brobesætning på 1 kaptajn, 3 styrmænd, og en maskinbesætning på 1 maskinchef og 2 maskinmestre. Jeg vil ikke komme meget ind på hvilke sundhedsmæssige risici, der optræder ved skifteholdsarbejdet, og hvordan man burde indrette sine arbejdstider om bord. Dette er undersøgt grundigt og kan findes i diverse litteratur og tidsskrifter. De økonomiske aspekter er heller ikke medtaget, da det ville blive for vidt gående med udregninger af de logistiske aspekter. Af tidsmæssige årsager har jeg valgt at stoppe informationssøgningen den Dvs. at materiale udkommet efter denne dato og som kunne være 2 Wissen macht Ah! ( ) Loch und Löcher. Lokaliseret d. 8. Sep på: macht- ah loch- und- loecher?s=jetlag 8

9 relevant for mit projekt, ikke er blevet taget i betragtning. Problemformulering Hvordan påvirkes den søfarende fysisk og psykisk af urstilling efter tidszoneskift? Hvordan kan urstillingens tilpasning optimeres således at potentielle risici for nærved ulykker, såkaldte near miss og ulykker minimeres eller helt undgås som følge af træthed og fatigue? Jeg vil om muligt komme med en anbefaling vedr. sund og sikker urstilling ved tidszoneskift. Begrebsafklaring Fatigue i problemformuleringen forstås som en ophobet træthed over længere tid på grund af utilstrækkelig søvn over en længere periode. Formål Formålet med dette projekt er at undersøge, på hvilken måde jetlag har indflydelse på den søfarendes indre ur og dennes helbred. Gennem litteratur og interview med eksperter og specialister er formålet endvidere at give et indblik i de sundhedsvidenskabelig undersøgelser, der eksisterer omkring det indre ur, jetlag og fatigue. Søgeproces Jeg har søgt på databaser og på bibliotek.dk og fundet relevante rapporter og tidsskriftartikler, som danner udgangspunkt for et videns baseret grundlag for mit emne om jetlag, døgnrytme og fatigue. Søgeordene var jetlag, døgnrytme, circadian rhythm, indre ur og fatigue både med trunkering, maskering og frasesøgning, 3 på både engelsk, dansk og tysk førte mig til et stort udvalg af forskellige undersøgelser og artikler. Artiklerne til opgaven blev udvalgt på baggrund af følgende inklusions og eksklusionskriterier: artiklerne måtte maksimalt være ti år gamle, de skulle som udgangspunkt være peer- reviewed 4. Artiklerne skulle endvidere kunne relatere til søfarendes arbejdsvilkår. Artikler som udelukkende havde en sundhedsvidenskabelig tilgang med fokus på kemiske og biologiske processer blev ekskluderet. 3 Toft, Trine (2012) ; Informationssøgning til bachelorprojektet (1.udg. S. 32) 4 Toft, Trine (2012); Informationssøgning til bachelorprojektet (1. Udg. S. 34) 9

10 Desuden søgte jeg artikler på springerlink.com, bibliotek.dk, sciencedirect.com og ing.dk. Enkelte videnskabslige artikler, samt tv udsendelser er fremskaffet af mine interviewpersoner, som har en stor viden om emnet, og derfor har jeg anset disse artikler som pålidelige. Jeg vægtede de artikler højest, der var peer- reviewed, fordi disse artikler er blevet læst og vurderet af eksperter inden for området. Disse artikler blev gennemlæst nøje og vurderet i forhold til mine inklusionskriterier. For at få en baggrundsforståelse af min problemstilling, søgte jeg på hjemmesider som bl.a. sundhed.dk og CNN.com, hvor jeg fandt artikler, der var let forståelige og relevante for mit emne. De blev overvejende brugt til min egen forforståelse og jeg var opmærksom på, at artiklerne kunne være forældet eller misfortolket. Videnskabsteoretisk tilgang og metode For at får svar på min problemformulering har jeg valgt et litteratur studie suppleret med syv interview. To interview med læger, tre e- mailinterview med kaptajner og to e- mailinterview med overstyrmænd. De søfarende sejler udelukkende med containerskibe. Data bearbejdes med den hermeneutiske tilgang Videnskabsteori Hermeneutik er studiet af tekstfortolkning. Formålet med hermeneutisk fortolkning er at nå frem til en gyldig og almen forståelse af en teksts betydning. I denne opgave er tekst både litteratur og interviewtekst. Hermeneutikken bygger på den hermeneutiske cirkel, hvilket betyder at forståelsen af en tekst sker gennem en proces hvori betydningen af de enkelte dele bestemmes af tekstens universelle betydning. I princippet er en hermeneutisk fortolkning af en tekst en uendelig proces (den hermeneutiske cirkel), men i praksis standser den, når man er nået frem til en fornuftig mening, en gyldig, enhedspræget mening uden indre modsigelser. 5 Valg af teoretisk metode Jeg har valgt artiklen Fatigue in the shipping industry, da den artikel er en af de få der videnskabeligt beskriver de helbredsmæssige risici ved søfarende og fatigue og de arbejdsulykker de kunne medføre. Artiklen er skrevet af bl.a. Johan Gort, der er 5 Kvale & Brinkman (2009); Interview Introduktion til et håndværk. (2. Udg) Gyldendal Akademisk 10

11 forsker indenfor sikkerheds og helbreds business og ansat på Delft University of Technology i Amsterdam. Til at beskrive jetlag har jeg valgt Daniel Aeschbachs artikel: Jetlag Grundlagen und Behandlungsansätze. Artiklen beskæftiger sig med jetlag, set i forhold til de biokemiske processer, her forstået som det indre ur. Jeg har kun valgt at beskæftige mig med de personer, der rejser over tidszoner i denne artikel. Dr. Daniel Aeschbach er ansat i afdeling for Flugphysiologie, Institut für Luft- und Raumfahrtmedizin i Køln. Jeg har endvidere valgt Karen Wrights artikel Zeit unseres Lebens. Wrights er videnskabsjournalist, og har til sin artikel udarbejdet et litteraturstudie over sundhedsvidenskabslige artikler. Artiklen omhandler, hvordan lyset og afkortelsen af de lyse timer påvirker menneskets biokemiske processer, forstået på den måde, hvordan lyset igangsætter kemiske processer i kroppen, som derfor giver forstyrrelser når de lyse timer afkortes. For at få en forståelse af genernes takt (forstået som A- og B- mennesker i forhold til biorytmer), har jeg valgt Der takt der Gene, af Ulla Hanselmann, hun er videnskabsreporter og har lavet et litteraturstudie over videnskabslige artikler. For at beskrive problemstillingerne ved tidszoneskift og de efterfølgende near miss har jeg valgt Richard Philips artikel Sleep, watchkeeping and accidents: a content analysis of incident at se areports. Philips har udarbejdet et litteraturstudie over søulykkerapporter, og har ud fra dette materiale analyseret omfanget af ulykker forårsaget af fatigue. Bjørn Bjorvatn har skrevet om sammenhænget mellem dødsfald og træthed i tidskriftet for den norske lægeforening. Han tager fat i nyere studier som peger på at træthed er en vigtig årsag til trafikulykker. Selvom den omhandler bilulykker har jeg medtaget den, fordi jeg mener at de fund han gør også kan være relevante for søfarende. Valg af empirisk metode Jeg har valgt en empirisk tilgang i form af interview som skal ses som et supplement for den teoretiske tilgang. Mine respondenter er følgende: Overlæge Heide Schröter har læst medicin på universitet i Kiel. Hun har taget faglige videreuddannelser i børn- og unge psykiatri og epilepsi, samt kurser i kronobiologi. Siden 2006 er hun ledende overlæge i epilepsiafdelingen i Helios klinikken i Slesvig, hvor hun selv holder kurser om søvnproblemer, med speciel fokus på indtagen af 11

12 kunstig melatonin. Schröter har bidraget med den lægevidenskabelig tilgang til anvendelse af medikamentet melatonin. Heide Schröter vurderes som en valid og pålidelig kilde, da hun har mange års praktisk erfaring, der giver hende et godt indblik i problematikken om søvnproblemer. Dr. Birgit Walther er læge for børn og unge, med speciale i epilepsi og søvnmedicin, og fik i starten af 2013 et Bundes Verdienstorden for sit specielle arrangement i den medicinske og sociale pleje af epilepsiramte børn og unge. Den nu 70 år gamle læge har arbejdet som overlæge på forskellige klinikker i Tyskland, herunder Mainz, Bremerhaven og Berlin, og har været med til at bygge søvnlaboratoriet i Rendsborg. Walther har bidraget med erfaringer af kroppens biomekanismer i forhold til tidszoneskift. Dr. Birgit Walther vurderes med sine mange års erfaring i kronobiologien og søvnforskningen som pålidelig kilde til mit projekt. Kaptajnerne Jan Prüssing, Michael Jensen og Jogvan Pedersen er blevet valgt som interview personer på grund af deres mange års erfaring i containerfarten. Som kaptajner i Mærsk Line har de været ansvarlige for indstillingen af uret ved tidszoneskift om bord. På grund af deres stillinger i containerflåden anses deres erfaringer og meninger relevante i forbindelse med refleksionerne ved at være søfarende. Overstyrmændene Jens Boysen og Anders Verstermann sejler på langfart på nogle af Mærsk Lines største skibe i E og Triple- E klassen. Som overstyrmand er de ansvarlige for matrosernes arbejdstidsplanlægning, som kan betyde at søvnperioderne afkortes efter tidszoneskift. Overstyrmanden har ansvaret for hospitalet og sygdomsbehandlingen og bliver derfor informeret om ulykker og near miss som en af de første om bord. Derfor ser jeg det som meget relevante at medinddrage dem med i mit projekt. Inden jeg sammensatte mine e- mailinterviews, tjekkede jeg ruterne for de skibe hvor mine interview personer var påmønstret. Jeg sendte mine informanter en liste med spørgsmål, der interesserede mig ved emnet, og hvad jeg kunne komme ind på, for at give mine interview personer en mulighed for at forberede sig til interviewet (se bilag 2). Spørgsmålene til de to læger er udarbejdet som et semistruktureret interview med afsæt i den teoretiske viden jeg har tilegnet mig om emnet og formålet for opgaven. Et semistruktureret interview er struktureret sådan, at man har en interviewguide med en liste over de spørgeområder, man vil have afdækket, og måske enkelte færdigformulerede spørgsmål. Som i det åbne interview forfølger intervieweren de svar, interviewpersonen giver, men har dog en overordnet ramme at forholde sig og 12

13 vende tilbage til. Under interviewet er det vigtigt at starte med helt specifikke spørgsmål og derfra brede spørgsmålene ud. 6 De semistrukturerede interview blev optaget på lydfiler, så jeg kunne fokusere på selve interviewet, således at interview personerne oplevede at have min fulde opmærksomhed. Lægernes meninger holdt jeg op imod teorien fra det indhentede empiri. Spørgsmålene til kaptajnerne og overstyrmændene blev udarbejdet som et struktureret interview via e- mail, da de befandt sig om bord på skibene. I et struktureret interview er strukturen på forhånd lagt fast. Intervieweren følger et givent skema og ikke interviewpersonen, hvis denne bevæger sig væk fra de givne spørgsmål. Denne interviewform har således mange lighedstræk med brug af spørgeskemaer, men adskiller sig dog fra denne ved at fastholde, at interviewet foregår som en samtale mellem to mennesker, enten ved et personligt møde, pr. telefon eller chat. For at få et overblik over om der er en ensartet holdning hos kaptajnerne og overensstemmelse i deres måder at stille ur på, blev kaptajnerne, hhv. overstyrmændene stillet enslydende spørgsmål over e- mail. E- mailinterviewene kan ses i bilag 3-7. Jeg er opmærksom på, at jeg via denne metode ikke umiddelbart havde mulighed for at stille uddybende spørgsmål, men dette problem kunne løses ved at skrive tilbage og få svar på uklarheder og detaljer. Frem for den kvantitative metode med uddeling af spørgeskemaer til en større gruppe personer har jeg valgt den kvalitative metode ved brug af interview. I mit valg i at bruge interview, kunne jeg kontakte ikke- tilfældige, specifikke personer, der har erfaring til søs og med indstilling af ur. Jeg kunne dog haft uddelt spørgeskemaer til besætninger på transmeridiant sejlende skibe, omkring sovemønstre og sammenligne deres svar med søfarende, der befinder sig i samme tidszone gennem hele deres udmønstring. Jeg vurderede dog at omfanget af projektet ikke tillod en så omfangsrig undersøgelse. Undersøgelser af de økonomiske aspekter kunne haft givet en anden vinkel på projektet, men som nævnt i min afgrænsning valgte jeg ikke at komme ind på hverken økonomien eller logistikken. Valg af interview metode Interviewene bliver benyttet i samspil med det teoretiske grundlag. Dermed vælger jeg en triangulering mellem de kvantitative og nu kvalitative indhentede stimulidata 7. 6 Bodil Nielsen, Niels Grønbæk Nielsen og Niels Mølgaard (red.) (2010): Professionsbachelor - uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis. 7 Andersen, Ib (2008); Den Skinbarlige Virkelighed (4.udg S. 151) 13

14 Der vil til sidst i projektet blive draget en konklusion på grundlag af indhentet data, interview samt analyse af disse. I min indhentning af empiri ved hjælp af interview med læger og medicinske fagfolk, har jeg forsøgt at kontakte forskellige modtagere per e- mail, men mange svarede ikke. Til trods for vedholdenhed, har der kun været svar fra dem, der havde interesse i emnet og tid og lyst til at hjælpe mig. Dette gav ikke et lige så stort spektrum af meninger og holdninger til emnet, som jeg havde håbet på. De læger og søvnforsker der har givet respons på mine mails, arbejder i en stor klinik der arbejder med børn og unge, der har adfærdsmæssige forstyrrelser eller lider af autisme. De læger havde en mening omkring jetlag og arbejde mod det naturlige indre ur, men kunne hovedsageligt kun forholde sig til erfaringer med børn og unge, og deres søvn forstyrrelser. En fagkyndig læge, der beskæftiger sig med skibs- eller luftfart, ville muligvis haft givet et andet synspunkt på problematikken. For at sikre mig at jeg får indblik i skibsfarten og jetlag, har jeg fundet forskellige artikler, der er skrevet af fagfolk i branchen, og holdt deres holdninger op mod dem af mine interview personer. De e- mailinterview jeg holdt med de søfarende, ville jeg hellere have holdt personligt for at få semistrukturerede interview, hvor der var bedre mulighed for en dialog, samt uddybning af forskellige emner i løbet af dialogen. Læsevejledning Jeg har nu præsenteret min metodiske tilgang og i det følgende vil jeg beskrive den teoretiske tilgang til jetlag, faktorer der styrer vores døgnrytme, samt forskellene mellem rejser mod øst og vest og afslutningsvis beskrive fatigue og ulykker. Undervejs i fremstillingen vil jeg analysere og diskutere såvel mit empiriske som mit teoretiske grundlag for en fortolkning og besvarelse af min problemformulering. Opgaven afsluttes med en metodekritik, konklusion og en perspektivering. Analyse og diskussion af teoretiske og empiriske data Hvad er Jetlag. Første gang ordet jetlag blev brugt, regnes med at være den 13. Februar 1966 i en Los Angeles Times avis artikel. Her skrev Horace Sutton: "If you're going to be a member of the Jet Set and fly off to Katmandu for coffee with King Mahendra, you can count on contracting Jet Lag, a debility not unakin to a hangover. Jet Lag derives from the simple fact that jets travel so 14

15 fast they leave your body rhythms behind." 8 Allerede siden 1952 kunne man flyve som passager, men først i 1965 begyndte FAA (Federal Aviation Agency, nu Administration) at lave tests og forske i, hvordan det hurtige skift mellem tidszonerne påvirkede menneskets døgnrytme. Ved hjælp af diverse tests på fire piloter, der gennemførte rejser mellem øst- vest, vest- øst og nord- syd kom man frem til, at rejser fra øst til vest var dem, der havde den største påvirkning på fatigue og psykologisk ydeevne. Når man sammenligner dette resultat med nyere studier, så har det åbenbart ikke været nok med kun fire testpersoner, da efterfølgende studier viser, at rejser fra vest mod øst er hårdest for kroppen. Ordet Jet- Lag er sammensat af flyvemaskine og tidsdifference. Efterhånden er jetlag blevet til en almen kendt tilstand efter rejser over tidszonegrænser i løbet af kort tid(se figur 1). Folk lider for eksempel af problemer som at falde i søvn, kortere søvnperiode, træthed om dagen, nedsat præstationsniveau og maveproblemer. 9 Hvis man rejser hen over mange tidszoner, eller akkumuleret krydser tidszonegrænser, så kan det ske, at det bliver vanskeligere og vanskeligere for kroppen at tilpasse sig den nye tidszone. Så hvad der i starten kun blev oplevet som almindelig træthed, kan med tiden blive til fatigue. Dette er især alvorligt for piloter, officerer, eller andre der skal fungere optimalt efter tidszoneskift. Efter en rejse fra én tidszone til en anden sker der en desynkronisation, dvs. en ulighed mellem kroppens biologiske ur og omgivelsernes ur. Som hovedregel kan man sige, at for hver. 0,5 til 1 times tidszoneændring at det tager et døgn for kroppen at tilpasse sig til den nye tid. Der er dog individuelle forskelle, afhængig af faktorer som bl.a. livstil og antal timer i dagslys. Et studie, gennemført af Ph.D. professor Till Roenneberg fra Münchens Institut for medicinsk psykologi, viser at personer, der bruger weekender til at gå sent i seng og sove længe næste dag, får ændret deres biologiske ur, som kan sammenlignes med tidszoneskift. Han beskriver at folk flyver fra Paris til New York om fredagen, og flyve tilbage igen mandag morgen, som jeg mener er sammenlignelig med de søfarendes vilkår for ind- og udmønstring. Studiet viser også, at folk der lever efter dette søvnmønster, har en større tendens til at blive overvægtige, end dem der 8 Maksel, Rebecca (18. Juni 2008); AirSpaceMag.com. Lokaliseret Overlæge Dr Jennum, Poul (27. Sep. 2011); Jetlag. Lokaliseret den på 15

16 holder sig til et mere ensidet sovemønster. 10 Umiddelbart har jeg ikke fundet artikler der viser sammenhænge mellem tidszoneskift og overvægt. Men mine personlige erfaringer er at jeg på en udmønstring, der varede to måneder tog 6 kg på, samtidig med at jeg følte en konstant træthed. Kaptajnerne og styrmændene udtaler i interviewene at de på sin vis er klar over de helbredsmæssige effekter, men oplever at arbejdsplanlægning og biokemiske rytmer ikke er et issue som diskuteres, hverken om bord, eller i søfartsstyrelsens anbefalinger som sådan. Der er stadig ikke fundet en behandling til at eliminere følgevirkningerne af jetlag helt, men i nogle lande anbefales indtagelse af melatonin 1-2 timer før sengetid. The American Academy of Sleep Medicine anbefaler melatonin til behandling af jetlag. 11 Hvis denne behandlingsform ikke vælges, kan man bruge kontrolleret lysterapi til at justere sit indre ur efter jetlag, og dermed mindske symptomerne. Andre anbefaler at forberede sig grundigt på et tidszoneskift, allerede før man kommer ind i den nye tidszone, og en forsker på Quilmes National University i Buenos Aires har påvist at små doser Viagra kan mindske jetlag symptomerne ved rejser østover. 12 Nedenstående figur viser en meget forenklet opdeling af tidszonerne: Figur1.Kilde:http://www.picstopin.com/514/zeitzonen/http:%7C%7Czueri*ch%7Cd%7Cimag es%7czeitzone*gif/ 10 Gardener, Amanda (11. Maj 2012) is social jetlag harming your health?. Lokalisreet den på jet- lag- obesity/index.html 11 Dr. Aeschbach, Daniel (2013). Jetlag Grundlagen und Behandlungsansätze. Schlaf 12 Maksel, Rebecca (18. Juni 2008); AirSpaceMag.com. Lokaliseret

17 Opsummering Jetlag er en desynkronisation mellem det indre ur og omgivelserne. Der skelnes mellem jetlag efter rejser og det sociale jetlag. Begge typer har symptomerne som bl.a. søvnbesvær, nedsat præstations niveau og maveproblemer tilfælles. Disse følgevirkninger er især et problem for folk, der er på arbejde og skal fungere optimalt, også efter tidszoneskift; herunder piloter, skibsofficerer og andre rejsende. Faktorer der styrer vores døgnrytme Man skal ikke længere end ca. 50 år tilbage før de første undersøgelser omkring det indre ur er blevet lavet. Mellem 1964 og 1989 har der været omkring 450 frivillige, der valgte at blive spærret inde i et underjordisk laboratorium, den såkaldte Andechser Bunker, som befinder sig i Bayern, Tyskland. Her fandt forskere for første gang ud af, at mennesket har en sove- vågencyklus, der gennemsnitlig varede 1 time længere end det af jordklodens omdrejninger bestemte 24- timers døgn 13. Som Hanselmann beskriver er lyset og det naturlige skift mellem lys og mørke en Zeitgeber, der sørger for at vores indre ur bliver justeret til 24- timers døgnet på ny hver dag. Begrebet Zeitgeber er en international betegnelse som også bruges i det engelske sprog. Læren omhandlende det indre ur kaldes for kronobiologi. Undersøgelser har vist at det er genetisk afhængigt, om man enten bliver et A- eller B- menneske, set i forhold til hvilket tidspunkt på døgnet man fungerer bedst på 14. Det betyder at nogle mennesker vil være gode til at gå i seng tidligt, for igen at vågne tidligt næste morgen, mens andre hellere vil være oppe til langt ud på natten og sove længe dagen derpå. Man antog længe, at de som var i stand til at stå tidligt op om morgenen, var langt mere disciplineret end de, der sov længe 15. På baggrund af den sundhedsvidenskabelige forskning, har nogle arbejdspladser nu indrettet sig efter A- og B- menneskernes døgnrytme, således at B- menneskerne kan møde og gå senere end A- menneskerne. Roenneberg beskriver at A- menneskernes indre ur er kortere end B- menneskernes, og at de derfor bliver trætte tidligere end B- menneskerne. På en arbejdsplads til søs tages der i arbejdstidsplanlægning ikke hensyn til A- og B- mennesker. Officerernes arbejdsmønster er kontinuerligt 4 timers vagt og 8 timers hvile 24/7. Jeg må derfor antage at søfarende er mere udsat for helbreds risici med denne døgnrytme. 13 Hanselmann, Ulla (2009); Der Takt der Gene, Spiegel Wissen s Roenneberg, Till; (2012) Chronobiologie TV udsendelse ARTE 15 Roenneberg, Till; (2012) Chronobiologie TV udsendelse ARTE 17

18 Undersøgelsen viser også at skifteholdsarbejde er endvidere en stor belastning for de fleste mennesker. Arbejde om natten udsætter mennesket for særlige risici på grund af mangel på naturlig lys, eller lys med en høj lysintensitet. Det vil så sige at styrmanden som starter sit arbejde klokken 12 middag efter en otte timers soveperiode, kun oplever 6 timers dagslys ud af døgnets 24 timer, hvis skibet sejler i ækvatorområdet. Forskningen viser endvidere at lys er den største Zeitgeber, altså den største af de påvirkninger, der regulerer vores døgnrytme. Studiet viser endvidere at folk, der bor i byen, og bliver påvirket af kunstigt lys dag og nat, har en større tendens til at være B- mennesker, end de der bor på landet, med naturligt lys og mørke. Ved spørgsmålet til mine respondenter om, hvorledes tidsindstillingen bør foretages om bord, var eksperterne enige om, at det ville være bedst at stille urene ved den nøjagtige overgang fra den ene tidszone til den anden, og ikke en dag før eller efter. Overstyrmand Jens Boysen skriver i e- mailinterviewet: I min tid som Juniorstyrmand [ ] var det mig der stod for annonceringen og dermed var det et praktisk led i arbejdet. Jeg udarbejdede en plan hvor, jeg tog solens meridianpassage som udgangspunkt og prøvede at holde sol op- og nedgange i samme tidsrum som inden urstillingen. (Bilag 7) Sammenholdt med teorien, er det en god idé at gør det på Jens måde, for at give kroppen ensartet lyspåvirkning og dermed få kroppens indre ur justeret til det ydre ur. Der findes forskellige Zeitgeber. Udover ydre påvirkninger som lyset, findes der en række celler i kroppens organer, der arbejder i en rytme på ca. 24 timer. Herunder kan der blandt andet nævnes kortisolproduktion, mavesyreproduktion og urinproduktion. I 1999 opdagede man de såkaldte clock genes, som er lokaliseret dybt inde i hjernen, i Nucleus suprachiasmaticus, forkortet SCN, som er en del af hypothalamus. Disse clock genes er uafhængig af ydre påvirkninger, og styrer blandt andet kropstemperaturens svingninger, således at kroppen når sit højeste punkt om eftermiddagen/aftenen og sit laveste punkt om morgenen, ca. 2 timer før vores normale opvågning. Blodtrykket har normalt sin største stigning mellem klokken 6 og 7 om morgenen, og trangen til vandladning er normalt hormonelt undertrykt om natten og kan først mærkes igen om morgenen. De påvirkningsfrie celler er forbundet med hypothalamus, ligesom koglekirtlen også er forbundet med hypothalamus. I artiklen af Ulla Hanselmann beskriver hun at forskere i 2002 fandt ud af, at koglekirtlen er forbundet med specielle synsnerver på nethinden, som giver information om lysmængden i vores omgivelser. Når det er mørkt starter koglekirtlen med at danne hormonet melatonin, som er kendt som 18

19 sovehormonet. Disse synsnerver har ikke noget med selve synet at gøre, og derfor har også blinde mennesker et indre ur. I interviewet fortæller Walther at melatoninproduktion sker om natten og når sit højdepunkt hos de fleste mennesker omkring klokken fire om morgenen. Det er her, at kropstemperaturen hos de fleste er på sit laveste. Melatoninproduktionen er individuel fra person til person, men ved hjælp af målinger, kan man finde ud af hvornår på natten, man selv når sit højdepunkt i dannelsen af melatonin. Se figur 2. Figur 2. Kilde: Smolensky, Michael; Lamberg, Lynne; Holte, Henry (2000) The body clock guide to better health Walther nævner at med alderen bliver dannelsen af hormonet mindre. Det er en af de grunde til, at ældre mennesker ikke sover lige så længe som unge. Man kunne derfor tro, at de ikke længere har behov for så meget søvn, men det er ikke korrekt. Ældre mennesker har behov for lige så meget søvn som unge mennesker. Men grundet deres lave melatoninproduktion sover de kortere og bliver dermed ikke lige så udhvilede om morgenen som unge mennesker. Derfor er der gode grunde til, at ældre mennesker tager sig en middagslur. Det vil så sige at ældre søfarende, på grund af den lavere melatonin produktion har større helbredsmæssige risici. 19

20 Min interviewperson Heide Schröter fortæller at man i Tyskland er begyndt at udskrive recepter på melatonin til ældre mennesker, der har vanskeligheder med at falde i søvn om natten, i stedet for sovemedicin. Hun fortæller at små doser på 0,5 5 mg giver et godt resultat på en bedre søvn. Ved en telefonisk henvendelse til Løve Apoteket i Svendborg siger Sofie Hansen melatonin fås på recept i Danmark. Opsummering I kronobiologien har man fundet ud af at der findes clock genes i kroppens indre, der hos de fleste mennesker arbejder i en 25 timers cyklus og som bl.a. styrer produktionen af forskellige hormoner til forskellige tidspunkter på døgnet. Derudover findes der forskellige Zeitgeber, hvor lyset er den Zeitgeber, der har størst indflydelse på justeringen af kroppens indre ur, til det ydre ur. Kroppen har sine præstationsmæssige højdepunkter, når det er lyst, mens melatonindannelsen starter når mørket indtræffer og andre organer minimerer dannelsen af hormoner, eller stopper helt. Forskelle mellem rejser mod øst og vest. En undersøgelse, der blev offentliggjort i marts 2012, udført af forskere på Uppsala Universitet i Sverige, har vist at det er hyppigere hjertetilfælde de første 3 dage efter tidsændring fra vinter- til sommertid, end alle andre dage på året 16. Fordelt over en årrække, er der målt 10% flere hjertetilfælde lige netop den sidste mandag i marts. 17 Eksperter begrunder dette med at folk efter tilpasning til sommertid, bliver vækket en time før deres normale tid. Det betyder at folk vækkes, mens deres krop er i den fase, hvor kernetemperaturen er lavest, og blodtrykket har sin stejleste stigning, som forskerne kalder den kritiske fase. Som tidligere nævnt, er det nøjagtige tidspunkt for denne fase individuel fra person til person, men som regel befinder man sig i den kritiske fase ca. 2 timer, inden man normalt vågner. Heide Schröter fortæller at forskellige studier desuden viser, at de fleste hjertetilfælde, sker i morgentimerne, som hun mener ubalance i det indre ur er årsagen til. Ved tidsændring fra sommer- til vintertid forekommer den samme problematik ikke. Her forlænges døgnet med én time. Folk kan sove længere og oplever derved ikke at skulle vågne i den kritiske fase. 16 Janszky, Imre; Ljung, Rikard (30.okt 2008) Shifts to and from Daylight Savig Time and Incidence of Myocardical Infarction. Lokaliseret på 16 Lollar, Jennifer (7.marts 2012), Heart Attacks Rise Following Daylight Saving Time. Lokaliseret på 20

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

Projekt Døgnrytme. v/ kinesiologistuderende Anne Mette Jensen. Vejleder: Kinesiolog Birgit Nielsen Medejer af Kinesiologi Akademiet

Projekt Døgnrytme. v/ kinesiologistuderende Anne Mette Jensen. Vejleder: Kinesiolog Birgit Nielsen Medejer af Kinesiologi Akademiet Projekt Døgnrytme En kinesiologisk metode der støtter kroppen til at vende tilbage i en normal døgnrytme og reducere generne i forbindelse med nattevagter. v/ kinesiologistuderende Anne Mette Jensen Vejleder:

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR

Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR 1 Tilbud om helbredskontrol Alle ansatte i Region Sjælland

Læs mere

Tænk hvis du kunne flytte dit liv en time!

Tænk hvis du kunne flytte dit liv en time! Tænk hvis du kunne flytte dit liv en time! Nutidens samfund: 8-16 samfundet B-samfundet blev stiftet d. 27. december 2006 og har medlemmer i 50 lande. Vi arbejder for et fleksibelt samfund, der understøtter

Læs mere

NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER

NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER NATARBEJDE OG HELBRED Regler og råd til virksomheder og arbejdsmiljørepræsentanter Denne pjece er udarbejdet i 2013 af

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

LEV GODT MED NATARBEJDE. Få et gratis helbredstjek s. 14

LEV GODT MED NATARBEJDE. Få et gratis helbredstjek s. 14 LEV GODT MED NATARBEJDE Få et gratis helbredstjek s. 14 LEV GODT MED NATARBEJDE Natarbejde påvirker dit helbred, din hverdag og dit samvær med venner og familie. I denne pjece kan du læse om, hvad du skal

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Projekt Power Napping. For nattevagter. på Dronning Ingrids Hjem

Projekt Power Napping. For nattevagter. på Dronning Ingrids Hjem Projekt Power Napping For nattevagter på Dronning Ingrids Hjem Projekt Power Napping for nattevagter på Dronning Ingrids Hjem Dato Bemærkninger Ansvarlig Projektbeskrivelse 100605 Lise Sommer Godkendt

Læs mere

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Mandag d. 9. marts 2015 Katrine Lee Jørgensen, Skibsteknisk konsulent, Søfartsstyrelsen Oversigt Introduktion Lovgivning for offshore service

Læs mere

En god lang nattesøvn er vigtigt for helbredet, for vi bliver syge, hvis vi ikke sover nok.

En god lang nattesøvn er vigtigt for helbredet, for vi bliver syge, hvis vi ikke sover nok. Søvn En god lang nattesøvn er vigtigt for helbredet, for vi bliver syge, hvis vi ikke sover nok. Søvn er lige så vigtigt for et godt helbred, som ernæringsrigtig kost og regelmæssig motion. 25-50% af danskerne

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Arbejdstid og arbejdsmiljø

Arbejdstid og arbejdsmiljø Arbejdstid og arbejdsmiljø Temadag 21. marts 2012 for TR og AMR i FOA Århus Inger-Marie Wiegman, imw@teamarbejdsliv.dk, 29 84 01 64 MIN BAGGRUND OG MINE PLANER FOR FORMIDDAGEN 25 år som konsulent (og forsker)

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Hvad betyder livsstilssygdomme for danske søfolks muligheder for at være en aktiv del af fremtidens globaliserede skibsfartserhverv?

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

GOD SØVN. Sådan skaber du rammerne! E-Bog af Charlotte Bang. Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn

GOD SØVN. Sådan skaber du rammerne! E-Bog af Charlotte Bang. Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn GOD SØVN Sådan skaber du rammerne! Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn E-Bog af Charlotte Bang Sådan skaber du rammerne til god søvn! Hvis du sover godt og tilstrækkeligt om natten, og vågner hver morgen

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan rydder du op i dårlige aftenvaner Styrk dit liv med Chris MacDonald

guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan rydder du op i dårlige aftenvaner Styrk dit liv med Chris MacDonald guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan rydder du op i dårlige aftenvaner Styrk dit liv med Chris MacDonald Sådan rydder du op i PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde

Læs mere

INDHOLD. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Web: www.i-bar.dk

INDHOLD. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Web: www.i-bar.dk NATARBEJDE INDHOLD Menneskets døgnrytmer... 3 Søvn... 4 Helbred... 5 Ulykker... 7 Fritid... 7 Gode råd til forebyggelse af helbredsproblemer... 8 Hvad kan du selv gøre?... 10 Hvad siger loven om skifteholdsarbejde?...

Læs mere

IUniversitätsklinikum I

IUniversitätsklinikum I IUniversitätsklinikum I Hamburg-Eppendorf I Spørgeskema vedrørende patientens sundhedstilstand (SF-36) I dette spørgeskema drejer det sig om din vurdering af din egen sundhedstilstand. Skemaet gør det

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Lene Stampe Thomsen. 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC

Lene Stampe Thomsen. 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC Lene Stampe Thomsen 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC Uddannelser på SIMAC: Skibsofficersuddannelsen Maskinmesteruddannelsen

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature.

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature. 0 Indhold 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Sign In / My EBSCOhost... 2 4) Søgemetoder... 3 4.a Fritekstsøgning... 3 4. b Begrænsning / afgrænsning... 4 4.c Er der adgang til artiklens

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Dette spørgeskema kan hjælpe dig med at afgøre, om du burde tale med en læge om depression, om hvorvidt

Læs mere

HELENS BOG OM Børn & Søvn

HELENS BOG OM Børn & Søvn HELENS BOG OM Børn & Søvn Sådan får du dit barn til at sove H e l e n L y n g H a n s e n KAPITEL 3 Du skal lære dit barns søvnrytme at kende Barnets søvn hænger sammen med dets døgnrytme. Derfor er det

Læs mere

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner Helbredskontrol af natarbejdere Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner 2003 1 Helbredskontrol af natarbejdere Formålet med spørgeskemaet Natarbejde kan være forbundet med helbredsproblemer. De

Læs mere

How to enhance the level of competences within the maritime sector

How to enhance the level of competences within the maritime sector How to enhance the level of competences within the maritime sector Henriette Dybkær, Projektleder Konference: Maritime competences in the future effects from the Danish Maritime Cluster Project København,

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

WESTERN ONTARIO SHOULDER INSTABILITY INDEX (WOSI)

WESTERN ONTARIO SHOULDER INSTABILITY INDEX (WOSI) Dansk oversættelse af: WESTERN ONTARIO SHOULDER INSTABILITY INDEX (WOSI) Et redskab til måling af livskvalitet ved patienter med skulder instabilitet Copyright 1998 (#474672) A. Kirkley MD, S. Griffin,

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

skyd genvej til bedre ydeevne

skyd genvej til bedre ydeevne skyd genvej til bedre ydeevne Løsningen er helt enkelt genial Idéen For flere tusind år siden opdagede kineserne, at vores krop har nogle nervebaner med direkte forbindelse til hjernen. Fx kan en nervebanes

Læs mere

visualisering & livskvalitet Sov Godt 4 effektive øvelser bobby ZaCHaRiae PRoFeSSoR, Cand.PSYCH., dr.med. Ros inante

visualisering & livskvalitet Sov Godt 4 effektive øvelser bobby ZaCHaRiae PRoFeSSoR, Cand.PSYCH., dr.med. Ros inante visualisering & livskvalitet Sov Godt R e d S K a b e R t i l H Å n dt e R i n G a F S ø v n P R o b l e m e R 4 effektive øvelser PRoFeSSoR, Cand.PSYCH., dr.med. bobby ZaCHaRiae m U S i K : C H R i S

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Bilag 3 Sejladssikkerhed

Bilag 3 Sejladssikkerhed Bilag 3 Sejladssikkerhed 1. Indledning Femern A/S har gennemført et omfattende program af sejladsstudier med henblik på at kortlægge effekterne for sejladsen i Femern Bælt, såfremt der bygges en bro. Dette

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Johan Simonsen Abildgaard Forsker, Cand. Psych, Ph.d. Bygger på resultater fra projektet Participatorisk

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse

1. God ledelse. God ledelse 1. God ledelse Historier om livet om bord God ledelse Ledelsen om bord er afgørende for trivsel og effektivitet. I dette kapitel viderebringer vi en række lederes erfaringer og tanker om ledelse 15 Skab

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil

Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil I denne guide finder I gode råd til, hvordan I kan gribe arbejdet med den lokale klimatilpasningsprofil an, og hvad I bør overveje i projektets faser:

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Pilot Co.Pilot??? Scandlines brug af pilot/co-pilot systemet.

Pilot Co.Pilot??? Scandlines brug af pilot/co-pilot systemet. Pilot Co.Pilot??? Scandlines brug af pilot/co-pilot systemet. Scandlines samarbejde medoxford Aviation Academy i forbindelse med afholdelse af BRM/MCRM kurser. Scandlines brug af simulator, i forbindelse

Læs mere

BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder

BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder CMA: California Maritime Academy Library KMRC: MERIKOTA/Kotka Maritime

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Inspiration til afsnitslederen og arbejdsmiljøgruppen Indledning Der findes en del materiale om, hvordan den enkelte medarbejder kan spise sundt, motionere og få gode sovevaner

Læs mere

Kaptajn. Christian E. Rørbeck

Kaptajn. Christian E. Rørbeck jeg er her som hands on eksperten Kaptajn Christian E. Rørbeck Jeg repræsenterer ikke A.P. Møller-Mærsk Kaptajn Rørbeck CV info Ansat hos A.P. Møller-Mærsk i 27 år Været kaptajn i 9 år Sejlet 1.397.000

Læs mere