Har Døgnrytmelys effekt på plejepersonalets søvn, udhvilethed og døgnrytme?

Transkript

1 Har Døgnrytmelys effekt på plejepersonalets søvn, udhvilethed og døgnrytme? Klinisk sygeplejespecialist Leanne Langhorn¹, udviklingssygeplejerske Lone Mathiesen², cand. med. Mikkel Filholm³, koordinatorer for patientforløb Lone Moeslund¹og Helene Bugge¹, ph.d. stud., læge Anders West² og overlæge Helle Iversen², Neurokirurgisk Afdeling/ Intensiv Nord, Aarhus Universitetshospital¹, Apopleksienheden, Neurologisk Klinik, Rigshospitalet², Health, Aarhus Universitet³. 5. Nationale Neurokonference maj 2018

2 Baggrund for projektet: Alle celler og organer i kroppen er påvirket af kroppens døgnrytme. Døgnrytmeforankringen styres centralt i en del af hjernen ved navn SCN, som også kaldes døgnrytmecenteret. Dette center styres primært af det lys, der modtages igennem øjnene og gode søvnvaner, der opnås ved at sove uafbrudt i en fast periode af døgnet. En velfungerende døgnrytme skaber et godt samspil mellem kroppens organer og øger derved menneskets velbefindende. Hvis døgnrytmecenteret ikke synkroniseres med dagens rytme vha. lyset, begynder hvert organ at køre efter sit eget indre ur, og da organernes indre ure kører forskelligt, opstår der ubalance i en række vigtige kropsfunktioner såsom bl.a. søvnrytme og søvnkvalitet, sult, fordøjelsessystem, stofskifte, immunforsvar, hormonproduktion, humør, kognitive evner, hukommelse, hjerterytme og puls, kropstemperatur. Balance mellem lys og søvn kan etablere god døgnrytmeforankring Sollys er den væsentligste faktor for at opretholde en normal døgn- og søvn-vågen rytme Uden mulighed for naturligt sollys, er der risiko for forstyrret søvn, samt mentale og metaboliske forstyrrelser Påvirkning af samme bølgelængder i kunstig belysning i alle døgnets timer, er uhensigtsmæssigt

3 Baggrund for projektet: I dagtid er det helt specifikt de blå farver i det hvide lys, der giver den fysiologiske påvirkning. Om natten er det derfor altafgørende at de blå farver undlades for at undgå forvirring i kroppens døgnrytmesynkronisering. Det er særligt personer, der er frarøvet adgang til sollys, der er udfordret på forankringen af døgnrytmen. I tilfælde af at man er syg er der et øget behov for at kroppens funktioner er velfungerende, så der er overskud til en god og effektiv rehabilitering. Naturalistisk lys er den primære lysindstilling som gennem den rette kombination af lysstyrke og farver i lyset ændrer sig sammen med døgnet og hermed giver en optimal døgnrytmeforankring. De øvrige lysindstillinger i naturalistisk døgnrytmelys er tilpasset til forskellige opgaver som skal sikre den rette balance mellem personalets behov for optimalt arbejdslys og patientens behov for ro og hvile.

4 Den optimale belysning i døgnbemandede områder Traditionel belysning har som udgangspunkt kun fokus på det visuelle. Det er en statisk belysning som ikke tilgodeser de fysiologiske behov for patienter og personalet. Fysiologiske Sundhed og helbred Visuelle Patientpleje og skærmarbejde Ergonomisk Døgnrytmelys giver mulighed for at skabe en optimeret balance mellem de visuelle, psykologiske og fysiologiske behov for patienter og personale i hospitalsmiljøet døgnet rundt Lys ergonomi Formålet med døgnrytmelys: Så sengeliggende patienter kan få det lys der er nødvendigt for at kunne etablere en god døgnrytmeforankring. Patienten skal opleve en naturlig morgen (solopgang) og aften (solnedgang) samt have klar fornemmelse og god oplevelse af dagslys i løbet af dagen Psykologiske Arbejdsmiljø og velvære Så personalet kan få et godt lystilskud i løbet af dagen og lys om natten, der påvirker deres døgnrytmeforankring positivt Natlyset har sin særlige farve, der gør at man kan færdes sikkert og løse mange opgaver uden at døgnrytmen og hormoncyklus påvirkes negativt. Det hvide lys bruges derfor som udgangspunkt ikke om natten udover i specifikke lysindstillinger (hvid nat spot eller akut) hvor opgaven kræver ekstra lys Formålet med opgave lys: Så personalet får det nødvendige lys til at udføre deres opgaver på en god og sikker måde samtidig med at man forstyrrer patientens og personalets døgnrytme mindst muligt

5 Baggrund for projektet: Projektet er et OPI projekt Støttet af markedsmodningsfonden (5. mill. kr.) Kliniske partnere: Neurologisk Klinik RH og Neurokirurgisk Afdeling AUH Industri partner: ChromaViso

6 Formål At undersøge om Ergonomisk Døgnrytmelys påvirker plejepersonale, der arbejder Link til film i blandede vagter på hospital? Fysiologiske Sundhed og helbred Lys ergonomi Visuelle Patientpleje og skærmarbejde Psykologiske Arbejdsmiljø og velvære

7 Metode 24 Plejepersonale (intervention) og 14 Plejepersonale (kontrol) i blandede vagter fra Neurologisk afd. RH og Neurokir/Neurointensiv AUH/ITA udfyldte en dagbog og et spørgeskema med spørgsmål om søvnmønster, arbejde og trivsel 2 gange dagligt i 7 dage. Alle bar et Actiwatch, der målte lysintensitet og bevægelse for at registrere søvn/hvile og aktivitet i 7 dage. COLOURBOX Spørgeskema og dagbog er udarbejdet af Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus Universitetshospital og er valideret og anvendt i flere undersøgelser om arbejdsmiljø og søvn.

8 Spørgsmål fra spørgeskema: 1. Har du haft svært ved at falde i søvn? 2. Har du svært ved at vågne? 3. Er du vågnet for tidligt uden at kunne falde i søvn igen? 4. Har du følt, at du ikke var udhvilet, når du vågnede? 5. Er du vågnet flere gange og har haft svært ved at falde i søvn igen? 6. Har du sovet dårligt og uroligt? 7. Har du følt dig udmattet ved opvågning?

9 Spørgsmål fra dagbøger: 1. Var det svært at falde i søvn? 2. Sov du uroligt efter nattevagt? 3. Hvor udhvilet er du?

10 De gode lysvaner i patientplejen For at skabe den rigtige balance mellem at tage hensyn til patientens behov for ro og hvile og personalets behov for godt arbejdslys er nedenfor nogle anbefalinger til gode lysvaner

11 De gode lysvaner i øvrige områder Plejezonen på stuerne De 5 Birum: Medicinrum, Apparaturrum, Depotrum, Skyllerum og Neurolab. Observationsrummet

12 Resultater- Spørgeskema Udsagn Interventionsgruppe Kontrolgruppe Har svært ved at falde i søvn 40 % 48,4 % Har svært ved at vågne 39 % 50,4 % Er vågnet for tidligt uden at kunne falde i søvn igen Har følt at de ikke var udhvilet, når de vågnede 43,4 % 51 % 61,4 % 64 % Er vågnet flere gange og har haft svært ved at falde i søvn Har sovet dårligt og uroligt 61,4 % 48,4 % 50,4 % 47 % Har følt sig udmattet ved opvågning 43 % 53 %

13 Resultater-Dagbøger Udsagn Interventionsgruppe Kontrolgruppe Har svært ved at falde i søvn 32,2 % 38,4 % Sover uroligt 37,8 % 46,6 % Har følt sig udhvilet 53,6 % 63,2 % Efter 3. døgn følt sig bedre udhvilet 62,2 % 54 %

14 Konklusion Analyser af spørgeskema og dagbog Viser ikke entydige konklusioner, men der ses tendenser til at naturalistisk døgnrytmelys har en gavnlig effekt på søvnkvalitet hos interventionsgruppen, ikke signifikant men klinisk relevant. Desuden ses en grænsesignifikant forskel på oplevelsen af udhvilethed efter 3. døgn hos interventionsgruppen. Analyser af Actiwatch data Viser inkomplette data der ikke kan analyseres sufficient.

15 Jeg er frisk efter en aftenvagt. Har svært ved at sove. Kan bedst lide at der er lys, når jeg er på arbejde. Lyset påvirker mig ikke. Kan bedst lide hvis lyset er dæmpet. Jeg synes at jeg bliver rigtig træt kl , når jeg har AV på N35, efter døgnrytmelyset er sat op. Udsagn Om aftenen og dagen har jeg ingen problemer med lyset. Men på kontoret om natten er lyset meget skarpt og mindre behageligt. Lyset er meget bedre på N35, når man er der fast. Der kan godt være lidt farveforskel om natten når man er på stuerne. Det er ikke så anstrengende for øjne + hoved. Jeg tror ikke at lyset er den største faktor i forhold til at sove - energi - arbejdsglæde. Da jeg var fast nattevagt på 35, var det supergodt da lyset kom. Sov bedre, mere rolig og større overskud. Kunne tydeligt mærke på kroppen når man var på 25 og hjælpe. Når man kom tilbage til 35, faldt der ro over kroppen.

16 Metodekritik Undersøgelsen er udført som et pilotstudie med flere potentielle fejlkilder i form af for få antal deltagere, skiftende vagter og valg af undersøgelsesinstrumenter, der kan påvirke resultaterne. Ny forskning viser at der skal ca 4 døgn til at vende døgnrytmen men derfor kan det jo godt være at man mindskede eventuelle gener

17 Perspektivering Resultater fra pilotstudiet tyder på at tidsfaktoren kan spille en væsentlig rolle for kroppens tilvænning til det naturalistiskedøgnrytmelys, og studiet bør derfor gentages med flere deltagere over en længere tidsperiode og med fokus på døgnrytme for at undersøge kroppens tilvænning til naturalistisk lys. Pilotstudiet kan ses som et bidrag til øget viden om sammenhæng mellem søvn, døgnrytme og naturalistiskdøgnrytmebelysning og bør yderligere udforskes med henblik på at optimere søvnmiljøet for både patienter og personale, der arbejder i blandede vagter i døgnets 24 timer.

18 Link til film _VCA..&URL=https%3a%2f%2fwetransfer.com%2fdownloads%2fc073015cdca11e9cf16c6826c85b C=hOtS1USfiJzRym0DSjfnbLC_4https://post.rm.dk/owa/redir.aspx?C=hOtS1USfiJzRym0DSjfnbLC_ 42d %2fe7f52bfcdade0d b51f %2fc6e888 4HhSRkjAZ1skf6rSgzHDBmUAtb_VCA..&URL=https%3a%2f%2fwetransfer.com%2fdownloads%2fc cdca11e9cf16c6826c85b42d %2fe7f52bfcdade0d b51f %2fc6e888HhSRkjAZ1skf6rSgzHDBmUAtb_VCA..&URL=https%3a%2f%2fwetransf er.com%2fdownloads%2fc073015cdca11e9cf16c6826c85b42d %2fe7f52bfcdad e0d b51f %2fc6e888lc_4hhsrkjaz1skf6rsgzhdbmuatb_vca..& URL=https%3a%2f%2fwetransfer.com%2fdownloads%2fc073015cdca11e9cf16c6826c85b42d %2fe7f52bfcdade0d b51f %2fc6e888

19 Tak for jeres opmærksomhed Tak til Markedsmodningsfonden ChromaViso Fysiologiske Sundhed og helbred Lys ergonomi Visuelle Patientpleje og skærmarbejde Psykologiske Arbejdsmiljø og velvære Tak til Personale og afdelingsledelser på AUH, Glostrup og samarbejdspartnere i både Øst og Vestdanmark

20 Installation of artificial circadian light 13. May 01 am 5. december 04 pm The Intervention section, 5th floor