Side 1. Hvad nu hvis...

Transkript

1 Side 1 Hvad nu hvis...

2

3 Hvad Nu Hvis et refleksionsværktøj i hjemmeplejen Hvad Nu Hvis er et IT-værktøj, som indeholder en række cases fra praksis. Casene omhandler situationer som er karakteristiske for samarbejdet mellem borger, pårørende og hjælpere i hjemmeplejen. Casene er blevet til i samarbejde med borgere, pårørende og medarbejdere i Københavns Kommune, hjemmeplejen i Valby. borgere pårørende medarbejdere i hjemmeplejen Side 3 En case består af en kort historie om et trekantssamarbejde, hvor hovedpersonerne er en borger, en pårørende og en hjælper. I hver case er der indlejret en spire til en konflikt. Det betyder, at hjælperen må overveje sine handlinger nøje, hvis samarbejdet ikke skal køre af sporet og måske ende med uoverensstemmelser og eventuel konflikt. Hver case slutter med spørgsmålet: Hvad gør I?

4 Hver case præsenterer herefter forskellige handlingsmuligheder, som deltagerne i et refleksionsforløb kan vælge imellem. Deltagerne bliver bedt om at vælge: hvilken handling, de finder mest hensigtsmæssig i situationen hvilken handling, de finder mindst hensigtsmæssig i situationen Figur 2: Eksempel på case med fire forskellige handlingsmuligheder Når deltagerne har valgt den handling, som de synes er mest hensigtsmæssig, markeres den i Hvad Nu Hvis ud for handlingen. Du hjælper fru Nielsen, som lider af sukkersyge. Det er vigtigt, at hun får en bestemt kost, for at holde sit blodsukker stabilt. Desværre er hendes datter Helle meget slem til at købe fed mad, som fru Nielsen ikke kan tåle og heller ikke kan lide. Du har prøvet at fortælle Helle, at hun skal lade være med at købe den slags mad til hendes mor. Men Helle bliver ved med at købe majonæse og spegepølse, som fru Nielsen kun spiser meget lidt af. Hvad gør du? A. B. C. Du lægger en seddel til Helle, hvor du skriver, at du gerne vil hjælpe Helle med hendes indkøb i form af en liste med sunde madvarer, som hendes mor skal have at spise som sukkersygepatient. Du spørger fru Nielsen, hvad hun kan lide, og laver en liste over hendes livretter, som kan bruges til mennesker med sukkersyge. Derefter giver du Helle sedlen, så hun kan indrette sine indkøb efter det. Du ringer til Helle og foreslår, at hendes mor får mad fra kommunen. Når deltagerne har D. valgt den handling, som de synes er mindst hensigtsmæssig, markeres den i Hvad Nu Hvis ud for handlingen. Du tager kontakt til Helle, og fortæller at hjemmeplejen har en ernæringsekspert, som vil kunne være med til at vejlede omkring kosten, så Helle kan hjælpe sin mor på den allerbedste måde. Du ved at det betyder meget for Helle, at gøre det så godt som muligt for sin mor. Derfor vil du arrangere et møde med ernæringseksperten, hvor Helle også deltager. Side 4

5 Temaer for refleksionsforløb i Hvad Nu Hvis Temaer for refleksionsforløb Behovsændringer Hovedproblem i cases Borgeren har behov for store hjælpemidler som f.eks. en plejeseng og en lift men borgeren og/eller de pårørende ønsker det ikke af forskellige årsager: Hjemmet bliver en institution, eller ægtefæller oplever en adskillelse, fordi de altid har sovet i dobbeltseng. De pårørende er ikke realistiske om borgerens plejebehov og afviser hjælpen fra hjemmeplejen. Borgerens behov for hjælp bliver mindre, og den hidtidige hjælp bliver reduceret. Men borger og/eller pårørende vil ikke give slip. Værdigt ældreliv Hjælperne bliver udfordret på deres faglige og personlige forståelse af et værdigt ældreliv - f.eks. i forhold til familier med andre normer og værdier eller misbrugsproblematikker. Side 5 Den raske ægtefælle har et stort behov for støtte og kommer derved til at tage tiden fra hjælpen til den plejekrævende borger, fordi hjælperen søger at undgå, at ægtefællen bliver krævende og utilfreds.

6 Familiens hjælp Rammer De pårørende opleves som indblandende af hjælperne, når de pårørende ønsker at være en del af hjælpen til borgeren. Hjemmeplejen stiller økonomiske krav til borgeren som f.eks. fremstilling af nøgler eller indkøb af hjælpemidler. Borgeren modtager hjælpen på tidspunkter, der ikke matcher borgerens rytme. Organiseringen af hjemmeplejen involverer mange forskellige aktører ved f.eks. ansøgning om en plejebolig. Familie netværk Kvalitet i hjælpen Ansvar Forskellige behov Overgange Borgeren er i risiko for at blive udstødt af familienetværket, fordi de pårørende kan have vanskeligt ved at acceptere borgeren pga. demens, ændring i personlighed, misbrug mv. De pårørende markerer deres position og grænser i forhold til hjælperen verbalt eller skriftligt De pårørende stiller spørgsmålstegn ved kvaliteten af den leverede hjælp. Behov for at tage ansvar i situationer, hvor pårørendes adfærd overfor borgeren eller hjælperen er grænseoverskridende fagligt og/eller moralsk uforsvarligt. Pårørende oplever ikke, at der leveres tilstrækkelig hjælp eller behandling til borgeren Borgeren ønsker ikke at flytte i en plejebolig - men de pårørende mener, det er relevant. Borgeren sendes hjem efter indlæggelse uden recepter. Side 6

7 Spørgsmål som kan sætte gang i refleksionen Når deltagerne skal i gang med et refleksionsforløb, kan tovholderen med fordel sætte gang i refleksionen ved hjælp af RRR modellen*, som står for: Relationen Rygsækken Rammen Figur 3: RRR modellen i trekantssamarbejdet Side 7 Relationen er det, der sker mellem mennesker som kommunikation, stemninger og kemier. I relationen ligger også opgaven, som de to personer er samlet om, som f.eks. personlig pleje.

8 Rygsækken indeholder det, som borger, pårørende og hjælper hver især bringer med sig ind i situationen. Deres aktuelle fysiske og psykiske tilstand, livserfaring, kultur, opdragelse og personlighed. Rammen er konteksten, som f.eks. indeholder lokalemæssige forhold, indeklima og indretning. Rammen er også organisatoriske forhold, kolleger, ledelse, arbejdspladsens værdigrundlag/kultur, love og regler. Hvad har borgeren og de pårørende i deres rygsæk? Hvad har hjælperen i sin rygsæk? Hvad sker der i relationen? Hvad består rammerne af? Hvilken indbygget konflikt er der i samarbejdet? Hvordan kan man forebygge uenigheder og konflikter i casen? Hvilken handling vælger I og hvorfor? Hvilken handling vil I ikke vælge og hvorfor? Eksempler på spørgsmål til refleksion over cases i Hvad Nu Hvis. Side 8

9 Sammenlign resultatet af deltagernes refleksion med best practise i situationen Når deltagerne har været igennem alle cases i et refleksionsforløb i Hvad Nu Hvis - kan tovholderen på forløbet straks efter vise, hvordan gruppens valg matcher de handlinger, som er valgt som best practise i situationen (se figur 4). Du har lige hjulpet fru Petersen i seng efter frokosten. Du ved, at hun gerne vil have en lille middagslur. Så kommer fruens datter og siger til dig: Jeg vil ikke have, at du lægger min mor til at sove til middag, Du har lige når hjulpet hun har fru spist. Petersen Mor i skal seng blive efter oppe, frokosten. for ellers Du ved, kan at hun ikke gerne sove vil have om natten. lille middagslur. Så kommer fruens datter og siger til dig: Jeg vil ikke have, at du lægger min mor til at sove til middag, når hun har spist. Mor skal blive oppe, for ellers kan hun ikke sove om natten. Du lader, som om du ikke hører, hvad fru Petersens datter siger, og fortsætter ned ad trappen. Du svarer ikke datteren, fordi du kan mærke, at hun kun er ude på at provokere dig. Du ved, at den bedste måde at undgå et skænderi er at undlade at tage en diskussion med de pårørende. Du lader, som om du ikke hører, hvad fru Petersens datter siger, og fortsætter ned ad trappen. Du svarer ikke datteren, fordi du kan mærke, at hun kun er ude på at provokere dig. Du ved, at den bedste måde at undgå et skænderi er at undlade at tage en diskussion med de pårørende. Du fortæller fru Petersens datter, at du ved, at hun mener det bedste for sin mor, og hun har ret i, at gamle mennesker sover meget let om natten. Men netop derfor, har fru Petersen faktisk brug for flere små hyppige hvil i løbet af døgnet, så hun samlet set får den søvn og hvile, som hendes Du fortæller krop fru og Petersens psyke har datter, brug for. at Derfor du ved, vækker at hun du mener ikke det fru Petersen, bedste for men sin mor, lader og hende hun har blive i ret sengen. i, at gamle mennesker sover meget let om natten. Men netop derfor, har fru Petersen faktisk brug for flere små hyppige hvil i løbet af døgnet, så hun samlet set får den søvn og hvile, som hendes krop og psyke har brug for. Derfor vækker du ikke fru Petersen, men lader hende blive i sengen. Figur 4: Eksemplet viser to cases, hvor deltagernes valg ( ) af handlinger ikke svarer til best practise ( ) i situationen. Hr. Hansen bor sammen med sin søn og svigerdatter. Han er visiteret til hjælp til påklædning. I dag skal han på dagcenter. Du finder og giver Hansen det tøj på, som I har valgt i fællesskab. Side 9 På Hr. vej Hansen ned ad bor trappen sammen stopper med sin svigerdatteren søn og svigerdatter. jer og beder Han er dig visiteret om at gå til hjælp op og til finde påklædning. noget andet I dag tøj, som skal han svigerdatteren på dagcenter. mener, Du finder at hr. Hansen og giver skal Hansen have det på. tøj på, som I har valgt i fællesskab. På vej ned ad trappen stopper svigerdatteren jer og beder dig om at gå op og finde noget andet tøj, som svigerdatteren mener, at hr. Hansen skal have på. Du siger henvendt til borgeren; Hansen er du glad og tilfreds med det tøj, som du har fået på i dag? Du får et positivt svar tilbage. Derefter går du videre ned ad trappen uden at henvende dig til eller svare svigerdatteren. Du er irriteret og beder din leder om at kontakte svigerdatteren. Du siger henvendt til borgeren; Hansen er du glad og tilfreds med det tøj, som du har fået på i dag? Du får et positivt svar tilbage. Derefter går du videre ned ad trappen uden at henvende dig til eller svare svigerdatteren. Du er irriteret og beder din leder om at kontakte svigerdatteren. Du henvender dig til hr. Hansen, og spørger, hvad han synes, I skal gøre ved situationen og svigerdatterens kommentar. Beder hr. Hansen om omklædning, gør du det. Vælger han, at I skal fortsætte på dagcenter, gør du det. Du henvender dig til hr. Hansen, og spørger, hvad han synes, I skal gøre ved situationen og svigerdatterens kommentar. Beder hr. Hansen om omklædning, gør du det. Vælger han, at I skal fortsætte på dagcenter, gør du det.

10 Opsummering Et refleksionforløb omfatter: 2 cases i Hvad Nu Hvis med flere forslag til handlinger til hver case Fælles refleksion over casen ved hjælp af RRR modellen Valg af handling, som deltagerne finder mest hensigtsmæssig Valg af handling, som deltagerne finder mindst hensigtsmæssig Sammenligning med best practise i situationen *) RRR modellen, frit efter Michael Munch-Hansen og Marian Popp Side 10

11

12 ... et refleksionsværktøj i hjemmeplejen Forbindelsesvej sal 2100 København Ø Telefon