Utterslev Mose. Pleje- og Udviklingsplan for September KØBENHAVNS KOMMUNE Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park

Transkript

1 Utterslev Mose Pleje- og Udviklingsplan for September 2004 KØBENHAVNS KOMMUNE Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park

2

3 Utterslev Mose Pleje- og Udviklingsplan for September 2004 KØBENHAVNS KOMMUNE Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park

4 Utterslev Mose Pleje- og Udviklingsplan Trykt i september 2004 Oplag 500 stk. ISBN Projektledelse Projektleder: Susanne Henriksen, Vej & Park Rapporten er udarbejdet af Finn Jørsboes Tegnestue, Landskabsarkitekt MDL PLR. Medarbejdere: Richard Hare og Gertrud Jørsboe. Afsnittet om vandstand og vandkvalitet er udarbejdet af Lisbeth Gervin, Miljøkontrollen. Udsnit af kortgrundlag er fra Stadskonduktørembedet, Københavns Kommune, Copyringt og ophavsret. Udsnit af Kort & Matrikelstyrelsens kort er gengivet med Kort & Matrikelstyrelsens tilladelse, Kort & Matrikelstyrelsen 1998 KD Planer, vignetter og fotos Finn Jørsboes Tegnestue. Grafisk tilrettelæggelse Møller Nicolaisen design PDF-udgave Møller Nicolaisen design Publikationen kan fås hos Vej & Park Njalsgade 13, 5. sal 2300 København S Tlf: Tryk: Richard Larsen Grafisk A/S

5 Indhold Indledning Sammenfatning Status for området Områdets beliggenhed og afgrænsning Rids af områdets historie og planlægning Overordnet planlægning for mosen Fredningskendelsen Generelle beskyttelsesbestemmelser i Naturbeskyttelseslov. m.v Overvågning af dyre- og planteliv Vandstand og vandkvalitet Driftsplan for området Eksisterende forhold Registreringskort Generelle retningslinier for pleje og udvikling af mosen Utterslev Mose som kulturlandskab Overordnede visioner Mål Tilgængelighed Rekreative anlæg Bygninger og udstyr Særlige anlæg for fuglelivet Bistader Kvasbunker Anlæg for udsigter Søer og vandområder Bredder Bevoksningspleje - styring af naturlige processer Mål for bevoksningspleje Pleje af vegetationstyperne Skov og krat Hække og hegn Græs Rør Retningslinier for pleje af mosens delområder Gyngemosen, Bademosen og Bakkemosen Delområde Vestmosen Delområde Brønshøjholm og Kirkemosen Delområde Midtmosen Delområde Østmosen og området ved Folevadsvej Delområde Højmosen Delområde Bemærkninger til arealer udenfor planområdet Litteraturliste Signaturforklaringer Bilag: Oversigtskort (indsat bagest i heftet)

6

7 Indledning I 2000 blev Utterslev Mose fredet med en bestemmelse om, at der skal udarbejdes en Pleje- og Udviklingsplan for området. En Pleje- og Udviklingsplan skal iflg. fredningsbestemmelserne redegøre for de plejeforanstaltninger og anlægsarbejder, som påtænkes udført i de næste 5 år samt for eventuelle ændringer i almenhedens adgangsret. Til at udarbejde Pleje- og Udviklingsplanen har der været nedsat en følgegruppe fra Vej & Park og et brugerråd med repræsentanter fra hver af de foreninger og organisationer, som er høringsberettigede i h.t. fredningskendelsen. Herudover har der i brugerrådet deltaget repræsentanter for en række foreninger, institutioner og forvaltninger, som har interesse i mosens fremtid. Brugerrådet blev nedsat i nov og har indtil planens færdiggørelse holdt 4 møder. I maj 2003 har der desuden været afholdt to offentligt annoncerede parktræf i Utterslev Mose, hvor alle interesserede kunne deltage og bidrage med forslag til planen. Pleje- og Udviklingsplanen dækker perioden , men om alle de i planen nævnte tiltag kan forventes udført i denne periode, er ikke muligt at afgøre på forhånd. Pleje- og Udviklingsplanen er ikke en investeringsplan, men en vision for hvorledes mosens samlede naturværdier samt landskabelige og rekreative kvaliteter kan udvikles i de kommende år. 7

8 Sammenfatning Det generelle mål for denne Pleje- og Udviklingsplan er at sikre og udvikle Utterslev Moses betydelige rekreative, landskabelige og naturmæssige værdier. Planens hovedmålsætning er følgende: - At bevare mosens rekreative anvendelighed ved at opretholde og udbygge de rekreative anlæg og faciliteter. - At skabe større landskabelig variation ved en nuanceret pleje af mosens forskellige bevoksningstyper og græsområder. - At øge mosens naturmæssige værdier ved at forbedre de biologiske vækst- og levevilkår for planter og dyr. Pleje- og Udviklingsplanen er opdelt i en statusdel og en plandel, der igen er opdelt i en generel del for hele området samt en del med specifikke retningslinier for mosens delområder. Statusdelen I status-delen beskrives de nuværende fysiske forhold og de planlægnings- og lovgivningsmæssige forudsætninger for Utterslev Mose. I statusdelen findes desuden et rids af områdets historie, herunder de store anlægsarbejder, som blev udført i 1940 erne efter tidens ideer om folkeparker, og som i det store hele er baggrunden for mosens nuværende udseende. Statusdelen afsluttes med en kortfattet beskrivelse af den biologiske overvågning der har fundet sted, og af områdets vandmiljømæssige forhold. Plandelen Det er Pleje- og Udviklingsplanens mål bl.a. at udvikle mosens naturmæssige værdier. Samtidigt med dette er det vigtigt at fastholde de rummelige kvaliteter, som den oprindelige planlægning af området har givet. Vegetationen, vandområderne, de smukke landskabsrum, stierne og udsigterne til landmærker i omgivelserne giver området en stærk identitet, som skal styrkes. Naturpræget foreslås styrket mest i mosens nordlige del, der grænser op til Høje Gladsaxe Park og Hjortespringkilen. Den sydlige del præges af et tæt samspil med de tilgrænsende sirligt planlagte villaområder og bør derfor fremtræde mere parkagtig. Den generelle del af planen indledes med beskrivelse af målsætning for mosens tilgængelighed. De smukke dobbelte grusstier, som er karakteristiske for området og historisk betydningsfulde, foreslås bevaret, og enkelte steder foreslås anlagt nye stier. De rekreative anlæg omfatter boldbaner, legepladser, fiske- og udsigtspladser, en hundeløbegård, grillpladser og kælkebakker. Det er planens mål at styrke og bevare de rekreative anlæg. Københavns Kommune har allerede renoveret én legeplads med nye og udfordrende naturmaterialer, og det er planens mål, at denne form for renovering fortsætter. Platforme giver mulighed for spændende udsigter over mosens vandområder, og det foreslås derfor, at de nuværende platforme opretholdes, og at der åbnes mulighed for anlæggelse af enkelte nye. Der synes at være et stort ønske om grillpladser med placeringsmuligheder for engangsgrill i området. Pleje- og Udviklingsplanen foreslår, at de nuværende grillpladser forbedres, og at der gives mulighed for indpasning af nye. Utterslev Moses fodboldbaner benyttes flittigt, og på trods af den særlige mosejord, der gør det nødvendigt at renovere dem med års mellemrum, foreslås det samlede areal til foldboldbaner opretholdt på det nuværende niveau. Pleje- og Udviklingsplanen søger at styrke mosens særlige fugleliv. En vigtig forudsætning for fuglelivet er vandkvaliteten, som Københavns Kommune løbende arbejder på at forbedre. Fuglelivet kan imidlertid også gavnes ved en målrettet vegetationspleje, hvor 8

9 bevoksningerne, gennem naturlig succession udvikles til bedre levesteder. Planen foreslår desuden, at græsset plejes med varieret klipnings- og slåningshyppighed tilpasset de behov, som særligt bestanden af grågæs har. Et særligt element i planen er et forslag om at starte forsøg med flydende øer som ynglested for fuglelivet. Øerne vil måske kunne modvirke de negative effekter af den tiltagende nedbrydning af mosens småøer. For at forbedre mulighederne for at iagttage fuglelivet foreslås opført et fugletårn på et strategisk sted i Vestmosen. Plejen af søerne og bredderne skal sikre, at det nuværende åbne vandspejl opretholdes, og at der åbnes op for øget visuel kontakt til vandet. Bevoksningsplejen sigter dels imod at modvirke mosens tiltagende tilgroning, hvorved vigtige udsigter forsvinder, og mosens rumlige struktur sløres, og dels at fremme bevoksningernes mangfoldighed og gøre dem til bedre levesteder for dyr og planter. Det vigtigste vartegn set fra mosen er Grundtvigs Kirke, men der findes også andre betydningsfulde visuelle fixpunkter i mosens omgivelser. I planen klarlægges de vigtigste udsigter, som bør friholdes for at lette orienteringen og styrke mosens identitet. Målsætningen for bevoksningsplejen lægger op til, at de naturlige processer i mosens forskellige vegetationstyper får lov at udvikles. Plejen skal være en overvågningsproces, der griber ind på særlige tidspunkter, mens hyppig og regelmæssig pleje begrænses. Et særligt element i Utterslev Mose er de udbredte arealer med klippet græs. For at skabe større landskabelig variation er det Pleje- og Udviklingsplanens mål, at græsarealerne plejes med forskellig intensitet. Arealerne med naturgræs, blomsterenge m.v. foreslås forøget, og det foreslås, at der indføres afgræsning med får på egnede steder. 9

10 Status for området Områdets beliggenhed og afgrænsning Utterslev Mose er et forgrenet mosestrøg beliggende i den nordvestlige del af Københavns Kommune ca. 5 km fra Rådhuspladsen. Mod nord grænser mosen op til Gladsaxe og Gentofte Kommuner. Mosen er, bortset fra Høje Gladsaxe-området mod nord, stort set omgivet af byområder med forskellige typer boligbebyggelse til alle sider. Topografisk set ligger mosen som en lavning i et bakket terræn, der danner markante skråninger mod området, særligt i mosens midterste del. Mosens lavtliggende dele er beliggende ca. 17 m over havet, mens bakkerne, der grænser op til mosens midterste del, har topkoter på mellem 32 m og 40 m over havet. Plejeområdet omfatter Utterslev Mose, Kirkemosen og Gyngemosen. I denne plan vil navnet Utterslev Mose dække alle 3 områder, med mindre andet er specielt nævnt. I alt er hele arealet på knap 230 ha, hvoraf de ca. 93 ha er åbent vand. Områdets mere detaljerede matrikulære afgrænsning fremgår af fredningskendelsen for Utterslev Mose. Rids af områdets historie og planlægning Efter sidste istid er det sandsynligt, at mosen har været en lavvandet sø, der siden langsomt er groet til. Fra omkring 1600 blev mosen brugt til at levere drikkevand til København. Der blev anlagt en sluse ved Søborghuse i mosens nordøstlige del, således at vandstanden kunne reguleres. Fra slusen kunne vandet ledes til Emdrup Sø, hvorfra det enten kunne ledes til Øresund eller via Lygteå og Ladegårdsåen til Peblinge Sø. Anvendelsen som drikkevandsreservoir ophørte i 1859, mens vandet fortsat blev anvendt til industriformål indtil Tilførslen af vand til mosen var frem til Brønshøjs og Husums udbygning, kun regnvand og indsivende vand fra det omgivende terræn. Der er udført tørveskæring i mosen indtil I forbindelse med anlæggelsen af Københavns befæstning omkring 1890 indgik Utterslev Mose i oversvømmelsessystemerne, der blev planlagt i områderne nord for København. Mod vest fik mosen forbindelse til Vestvoldens våde grav, og mod øst kunne der ved hjælp af en spærredæmning ved Emdrup skabes en sammenhængende vandflade fra mosen via Søborg Kanal og Gentofte Kanal til Gentofte Sø. Generalstabskortet fra 1901 viser Utterslev Mose som et åbent mosestrøg, med siv- og engsignatur over det meste. Åbne vandflader findes i meget beskedent omfang. Træbevoksning ses kun ved Vestvoldens tilslutning i vest og ved Langholm i mosens midterste del. Udsnit af Carl Strintz konkurrenceforslag fra Tanken om at gøre Utterslev Mose til et rekreativt område fremkom i 1908 i forbindelse med en international konkurrence, til planlægning af de nye arealer, som blev indlemmet i Københavns Kommune omkring århundredeskiftet. 1.præmie-forslaget, var udarbejdet af den tyske byplanlægger Carl Strinz, og synes at have haft stor indflydelse på udformningen af villaområderne på mosens sydside. Med undtagelse af Brønshøjholm-området blev villakvarterene udlagt på morænebakkerne helt ned til mosens kanter, og vejene blev her traceret efter tidens romantiske idealer i slyngede forløb, der fulgte terrænformerne. Mosesvinget og Pilesvinget er eksempler på denne planlægning. Selve moseområdet ser på Strinz plan ud til at være tænkt som et romantisk parkanlæg med slyngede stier, åbne græsflader, søer og trægrupper, men denne del af planen blev ikke udført. I 1925 besluttede Københavns Kommune at omskabe mosen til en naturpark. Som 10

11 Utterslev Moses udstrækning, mål 1: Utterslev Mose Udsnit af Generalstabens kort, nedsat til mål: 1:

12 beskæftigelsesarbejde udførte man en omlægning af Kirkemosen i og resten af Utterslev Mose i Inden disse arbejder blev påbegyndt, var Københavns Vandforsyning imidlertid gået i gang med at opgrave store mosearealer for at tilvejebringe større åbne vandarealer. Vandfladerne blev opgravet i indtil 1,7 m s dybde og det opgravede materiale anvendt til opfyldning i mosens yderkanter og i de nuværende boldbaner. Under disse arbejder opstod det mønster af kanaler og øer, som ses i dag. Jacob Bergmanns plan fra 1940, nedfotograferet. Stier, beplantninger og græsfælleder m.v. blev anlagt efter en plan udarbejdet af stadsgartner Jacob Bergmann i Københavns Kommune. Planen syntes påvirket af tidens funktionalistiske idealer, der tilstræbte enkle og robuste friarealer til by-befolkningens friluftsliv. Der blev udlagt store arealer med græs, herunder 6 regulære fodboldbaner, og der blev anlagt et system af parallelle cykel- og gangstier. Der blev desuden udført omfattende beplantningsarbejder, hovedsagligt koncentreret som en bræmme af randplantning langs mosens yderkanter. Siden disse anlægsarbejder i 1940 erne, er de væsentligste ændringer i området gennemførelsen af Hareskovvej mellem mosens vestlige og midterste afsnit, samt foranstaltninger til forbedring af vandkvaliteten. I 2000 blev Utterslev Mose fredet. Af Fredningsdeklarationen fremgår, at Naturværkstedet Streyf kunne opføres på det tidligere planteskoleareal ved Rådvadsvej. Naturværkstedet anvendes af kommunens naturvejledere, skoler, daginstitutioner m.m. til formidling af mosens natur og miljø. Fredningen gav også tilladelse til at rejse det tidligere Østre Kapel (fra Bispebjerg Kirkegård) på det tidligere planteskoleareal. Overordnet planlægning for mosen Utterslev Mose grænser mod nord op til Hjortespringskilen, som Regionplanen for Københavns Amt har udpeget til regionalt friluftsområde, og mod vest, til det ligeledes regionale friluftsområde Vestvolden. Københavns Kommuneplans rammedel fastlægger hele Utterslev Mose, Kirkemosen og Gyngemosen til 01-område, dvs. fritidsformål m.m. Kommuneplanen nævner desuden, at der skal udarbejdes en plejeplan for Utterslev Mose. Kommuneplanen fastlægger også to overordnede cykelruter igennem området. Hareskovruten forløber ad lokale veje gennem Bispebjerg-bydelen og følger derpå Hareskovvej igennem Utterslev Mose, hvorfra den går videre nordpå til Hjortespringskilen. Utterslevog Vestvoldruten løber fra Højmosen langs hele Utterslev Moses nordside til Vestvolden, som den følger videre. Ruterne følger stort set eksisterende stianlæg, og der vil ifølge kommuneplanen, kun være behov for få ændringer i disse anlæg i forbindelse med gennemførelse af cykelruterne. Fredningskendelsen Fredningskendelsen for Utterslev Mose er dateret den 13. juli 2000, og har flg. formål: - at sikre området som parkområde, - at opretholde og muliggøre en forbedring af områdets biologiske, landskabelige og rekreative værdier under hensyntagen til den historiske baggrund for områdets nuværende udformning, - at fastholde og regulere almenhedens ret til færdsel i området og dets anvendelse til fritidsformål. - at sikre området som en sammenhængende del af de regionale friluftsområder, specielt sammenhængen med Vestvolden og med Hjortespringkilens grønne områder. Herudover lægger fredningen en række begrænsninger for ændringer i arealernes tilstand 12

13 13

14

15 samt for ændringer i områdets bygninger. Fredningen hindrer dog ikke, at der opføres mindre om- og tilbygninger på de eksisterende huse. Desuden åbner fredningen mulighed for at det nu nedtagne Østre Kapel, fra Bispebjerg Kirkegård, kan genopføres på det tidligere kirkegårdsareal (planteskolegrunden) ved Rådvadsvej. Fredningens 4 fastlægger, at nærværende plejeplan skal udarbejdes. Plejeplanen skal redegøre for de plejeforanstaltninger og anlægsarbejder, som påtænkes udført i de følgende højst 5 år, og for eventuelle ændringer i almenhedens adgangsret. Plejeplanen skal desuden samordnes med Gladsaxe Kommunes plejeplaner for Høje Gladsaxe Park og for Gyngemosen i Gladsaxe, der er fredet ved fredningskendelse af 13. juli Generelle beskyttelsesbestemmelser i naturbeskyttelsesloven m.v. Søer, moser og enge i Utterslev Mose er naturtyper, der er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3 om generelle beskyttelsesbestemmelser. Der er endvidere i henhold til Naturbeskyttelseslovens 16, 17 og 18 beskyttelseszoner omkring søer og vandløb, skove og fortidsminder i planområdet. I henhold til Fredningsdeklarationen for Utterslev Mose m.v. 7 kan foranstaltninger, der tillades eller udføres i medfør af fredningsbestemmelserne, herunder Pleje- og Udviklingsplanen, dog foretages uden særskilt dispensation efter Naturbeskyttelseslovens 3, 16, 17 og 18. Endvidere er der flere mindre skovområder indenfor Utterslev Mose m.v., der i henhold til Skovloven er udpeget til fredskov og derfor ikke kan ændres til anden anvendelse. Overvågning af dyre- og planteliv Fra 1981 har Københavns Kommune som et led i den løbende naturforvaltning, næsten årligt udført en biologisk overvågning af Utterslev Moses natur med hovedvægt på den del af fuglelivet, der er tilknyttet mosens vådområder. Fra 1991 er Kirkemosen kommet med i overvågningen. 15

16 I 1994 er desuden udført en undersøgelse og en statusrapport, der dækker alle landarealerne (dog eksklusiv de mindre rørskovsøer, som udgør ca. 4 ha), både med hensyn til højere planter, svampe og fugle. Undersøgelsen opdeler landarealernes vegetation (i alt 124 ha) i flg. arealtyper: Temakort 1: Naturbeskyttelseområder og fredsskov. - Plænearealerne, som udgør ca. 55% af mosens landareal, eller ca. 68 ha. - Skov og krat, som udgør ca. 25% af landarealet, eller ca. 31 ha. - Vilde staudeenge, som udgør ca. 15 % af landarealet, eller ca. 19 ha. - Vådbundsvegetation, som udgør ca. 5 % af landarealet, eller ca. 6 ha. Som det fremgår er plænearealerne den dominerende vegetationstype, der dækker over halvdelen af landarealet. Rapporten gennemgår mosens skov- og kratbevoksninger, med registreringskort over de fremherskende arter i de enkelte delområder. I rapporten udpeges desuden 9 områder med behov for specielle plejetiltag for botaniske interesser. Overdrevsområdet på Langholm indgår i disse interesseområder, men også staudeengområder behandles, med forslag til særlige og aktuelle plejetiltag i de enkelte områder. Rapporten anbefaler flg. generelle retningslinier for plejen af Utterslev Mose: 1. Skovvegetationens tæthed fastholdes, herunder særligt tættere skovbryn. 2. Plænearealer slås som hidtil, men gødskes kun inden for boldbanernes område. 3. De vilde staudeenge slås med 1 til 3 års mellemrum. 4. Overdrevsområdet Langholm sikres ved en tidlig og en sen slåning af de vilde staudeenge og slåning hver 14 dag af plænegræsset. 5. Kærområder bør kun slås med års mellemrum og beskyttes mod vandstandssænkning. 6. I rørskovene bør kanalerne oprenses regelmæssigt og øerne sikres mod erosion. 7. Vandkvaliteten bør stadig forbedres af hensyn til rørsumpbiotopernes plante- og dyreliv. Vandstand og vandkvalitet Utterslev Mose tilføres vand fra Harrestrup Å. Vandet pumpes fra åen op i Fæstningskanalen (Vestvolden), hvor det yderligere pumpes op over 3 dæmninger ved Frederikssundsvej. Herefter løber vandet ind i Utterslev Mose ved Vestvoldens afslutning ved Åkandevej. Der tilføres årligt ca. 1 mill. m 3 vand til Utterslev Mose via Fæstningskanalen, når der er overskud af vand i Harrestrup Å. Kirkemosen har forbindelse til Utterslev Mose via en rørforbindelse under Hareskovvej. Utterslev Mose har overløb til Søborghusrenden ved en betondæmning ved Dunhammervej. Dæmningshøjden fastsætter den maksimale kote på vandspejlet i mosen til 16,88 KN (fastsat i vandløbsregulativet for mosen, KN = Københavns Normalnul). Denne højde på vandspejlet søges holdt konstant hele året. Det sker ved automatisk oppumpning fra Fæstningskanalen, når vandstanden i Utterslev Mose falder under 16,88 KN. Formålet med den konstant høje vandstand er at sikre et så stort vandvolumen som muligt til at fortynde fosforen, som frigives fra bunden af mosen. Det lykkes som regel at holde den høje vandstand i vinterhalvåret. Om sommeren kan vandspejlet derimod synke ca. en halv meter i langvarige varme og tørre perioder, hvor der ikke er tilstrækkeligt vand i Harrestrup Å til at forsyne Fæstningskanalen og dermed Utterslev Mose. Overløbsvandet fra Utterslev Mose løber via Søborghusrenden, Emdrup Sø, de rørlagte åer Lygte Å og Ladegårdså, til De Indre Søer. Herfra løber overskuddet af vand via rørforbindelser til Østre Anlæg og videre til Kastelsgraven, hvorfra det løber ud i havnen gennem en sluse ved Langelinie. 16

17 Naturbeskyttelsesområder og fredsskov Temakort 1 - Utterslev Mose - Mål: 1: Ferske enge Søer og moser Fredsskov 17

18

19 Målsætningen for vandkvaliteten i Utterslev Mose m.m. fastsættes i Regionplanen og uddybes i en vandområdeplan. Vandområdeplanen for det Nordlige Recipientsystem, som inkluderer Utterslev Mose er foreløbigt kun i udkast (2003). Utterslev Mose og Kirkemosen er i dag ifølge Regionplanen målsat med en generel målsætning B (naturligt og alsidigt dyre- og planteliv). I udkastet til vandområdeplanen uddybes målsætningen med krav til fosforindholdet i søvandet, sigtbarheden i vandet, sammensætningen af fiskebestanden samt udbredelse af undervandsplanter. Vandområdeplanlægningen og udarbejdelse af vandløbsregulativer varetages af Miljøkontrollen. Utterslev Mose har siden 1930 erne modtaget opspædet spildevand i større mængder fra overløbsbygværker til mosen og Vestvolden. I 1970 ophørte det største spildevandtilløb fra Gyngemoseværket (Gladsaxe Kommune), hvilket medførte, at mosen tørrede delvist ud om sommeren. Derfor blev oppumpning af vand fra Harrestrup Å og Fæstningskanalen sat i gang i Der pumpes så meget vand gennem mosen som muligt for at udvaske de næringsstoffer, som findes i bundslammet. I 1990 erne blev der etableret underjordiske spildevandsbassiner langs sydøstsiden af mosen for at nedsætte overløbet fra kloakkerne i Københavns Kommune. Disse bassiner har sammen med det grønne rensningsanlæg ved Hareskovvej reduceret udledningen af vand og næringsstoffer fra kloaknettet med 80-90% (Om det grønne rensningsanlæg se i øvrigt Vestmosen - Delområde 2). På trods af at vandkvaliteten på denne måde er blevet forbedret, er der endnu ikke kommet nævneværdig bundvegetation i mosen. For at genskabe mosens bundvegetation foreslås det i vandområdeplanen, at der dels udsættes undervandsplanter, og dels udføres biomanipulation af fiskebestanden som i De indre Søer. På denne måde kan algevegetationen mindskes, og mosens sigtdybde bliver dermed forbedret. 19

20 Driftsplan for området Vej & Parks nuværende pleje og vedligeholdelse af Utterslev Mose er beskrevet i en driftsplan, som kan revideres hvert år. Driftsplanen indeholder bl.a. kortmateriale, mængde- og kvalitetsangivelser for renholdelsen og vedligeholdelsen i områderne. Driftsplanen danner grundlag for den aftale om kvalitet og pris, som Vej & Park har indgået med den kommunale entreprenør Kommune Teknik, der varetager den daglige drift af området. 20

21 Eksisterende forhold Registreringskort Som grundlag for arbejdet med Pleje- og Udviklingsplanen er der udarbejdet et registreringskort i mål 1:5000. Registreringskortet er udført på grundlag af tekniske kort fra Københavns og Gladsaxe Kommune. Beplantninger er indtegnet på disse kort efter luftfotos således at registreringskortene giver et billede af vegetationens nuværende udvikling. Signaturer er valgt så de viser bevoksningernes rummelige fremtoning. Hovedtyperne er krat, tæt skov og åben skov (med stammer), og herudover skelnes mellem fladedækkende elementer som græs, vildstaudeeng og rørsump. Registreringskortet danner baggrund for kortene med plejeanvisninger til mosens enkelte delområder. Udsnit af registreringskort, mål: 1:

22 Generelle retningslinier for pleje og udvikling af mosen Utterslev Mose som kulturlandskab Brugerne af Utterslev Mose oplever den på mange forskellige måder. For mange mennesker er Utterslev Mose et velkendt naturområde, for andre er den et historisk område og andre igen betragter den som et sted til jogging eller fodbold. Moseområdet rummer i dag arealer med klippet græs svarende til ca. 75 fodboldbaner. For tusinder af pendlere er Utterslev Mose det sidste grønne område de passerer på vej til byen, og for lokalbefolkningen er den et sted for daglig rekreation eller hundeluftning. Overordnede visioner Utterslev Mose skal fortsat være et rekreativt område til glæde for de mennesker, som færdes her. Utterslev Mose skal plejes og udvikles således at dens topografi, vandområder, vegetation og landmærker i omgivelserne udnyttes bedst muligt. Det er disse primære elementer, der giver området identitet, og som vil forsvinde, hvis den naturlige succession fik lov at løbe til ende i tæt højskov. Mål De overordnede mål for mosen er flg.: - At sikre opretholdelsen af områdets værdifulde landskabelige hovedtræk. - At øge områdets biologiske diversitet og at bevare nuværende vigtige levesteder for dyr og planter. - At sikre visuelle og fysiske forbindelser til omgivelserne og at sikre både vigtige landmærker og landskabelige særpræg. - At give Utterslev Mose en stærkere identitet, der reflekterer dens økologiske, historiske, sociale og kulturelle betydning. - At sikre god adgang for alle befolkningsgrupper til så store dele af mosen som muligt, og samtidigt opretholde væsentlige arealer med et»vildt«præg, med gode levesteder for dyr og planter. Tilgængelighed Temakort 2: Stier. Stier Mønsteret af parallelle grusstier til gang og cykling anlagt omkring 1940, eksisterer stadig i store dele af Utterslev Mose, selvom de flere steder er befæstet med asfalt. Generelt foreslås grusstier opretholdt som grusbefæstede, og på steder hvor forholdene for kørestole skal forbedres bør der anvendes grus af typen»slotsgrus«, som har en forholdsvis hård og jævn overflade. Trampede stier gennem krat og skov holdes kun åbne, hvis det er et ønske blandt områdets publikum. Sådanne nødvendige beskæringer langs stierne fortages kun én gang årligt. Parkering Der anlægges ikke yderligere P-arealer i området. Der kan dog etableres enkelte af - og pålæsningspladser ved Østre Kapel, når det genopføres. Ligeledes er det hensigten at udlægge en handicap P-plads på hver af de 2 P-arealer, som ligger i planområdet. Generelt kan mosens besøgende anvende de omkringliggende veje. De smukke dobbelte grusstier, som er karakteristiske for området og historisk betydningsfulde, foreslås bevaret. 22

23 23

24

25 Rekreative anlæg Boldbaner Boldbanerne opretholdes med så høj standard som naturgrundlaget tillader. Det samlede areal udlagt til boldbaner holdes på det nuværende niveau og øges ikke. Fodboldbanerne bruges normalt til organiseret fodboldspil af boldklubber i tiden 15. april - 1. november alt indenfor aftalte spilletider. Boldklubberne må dog ikke benytte banerne om fredagen, dels af hensyn til det uorganiserede boldspil og dels af hensynet til at skåne græsset. Legepladser Der er rige muligheder for uorganiseret leg i Utterslev Mose, og der er mange spor efter børns leg overalt. Der er derfor ikke et umiddelbart behov for yderligere legepladser. De eksisterende legepladser foreslås fortsat vedligeholdt og gradvist fornyet til en højere standard. Legepladsen i den østlige del af Østmosen er nyistandsat med naturmaterialer og synes at være en god model for en fortsat fornyelse af de øvrige pladser. Istandsættelserne vil følge kommunens årlige plan for legepladsprioritering. Legepladserne bør falde naturligt ind i landskabet og stærke farver undgås. Fiskepladser Markering af fiskepladserne bør fortsat være den diskrete lille hvide markering på pæle. Hundeløbegård Hegnet omkring hundeløbegården foreslås suppleret med en beplantning af klippet tjørnehæk. Grillpladser Antallet af grillpladser kan forøges i planperioden, alt efter brugernes behov. Kvaliteten af grillpladserne bør styrkes bl.a. med mere sikre placeringsmuligheder for engangsgrill - f.eks. på store flade sten. Kælkebakker De gode kælkebakker på Brønshøjholm opretholdes, og græsset bør klippes inden vinteren for at skabe de bedste forhold for slædekørsel. 25

26 Temakort 3: Rekreative anlæg. Bygninger og udstyr Bygninger De forskellige bygninger er sammen med mosens udstyr (bænke, broer m.v.) et synligt vidnesbyrd om områdets historie. Bygninger og tilhørende pladser kan dog fjernes, hvis de ikke længere skal bruges af parkpersonalet eller til andet parkrelateret formål. Visse bygninger - herunder Mosesvinget 1 (Brønshøjholmgården) og Moseskellet 47 - skønnes dog særligt bevaringsværdige, og alle ændringer af funktioner, om- eller tilbygninger af disse bør derfor ske i overensstemmelse med de historiske forhold. Selve mandskabs- og toiletbygningen ved materielpladsen ved Pilesvinget 80 er på trods en genopbygning ca. 10 år efter opførelsen, også bevaringsværdig, selvom taget ændredes fra strå til tegl. Toiletter Der er offentlige toiletter i fem af mosens bygninger. Antallet af toiletter forventes ikke ændret i planperioden, men det er hensigten, at øge antallet af toiletter, som også kan anvendes af handicappede. I øjeblikket rummer mosen kun et toilet indrettet til brug for handicappede. Det ligger i gavlen til Restaurant Mosehuset. Bænke For at opretholde den historiske karakter foreslås»københavnerbænken«opretholdt langs Moseskellet, og den foreslås desuden placeret ved Pilesvinget 80. I mere naturprægede omgivelser, der ikke ligger tæt ved stierne og på grillpladserne, foreslås skovbænken anvendt. I resten af mosen anvendes»århusbænken«, da denne passer bedst til stedets funktionalistiske præg (En ny bænk er under udvikling til afløsning af denne). Den overordnede fordeling af bænke opretholdes, dog bør bænkepladser, hvorfra det ikke er praktisk muligt at skabe udsigt, fjernes eller flyttes. Der kan i øvrigt opsættes borde og bænke, hvor der skønnes behov herfor. Bordene bør være af en type, så de kan anvendes af kørestolsbrugere. 26

27 27

28

29 Affaldskurve Bl.a. for at undgå at dyrene tømmer affaldskurvene, udskiftes i disse år de åbne typer med affaldskurve med låg. Opsætningen af affaldskurve skal følge kommunens designmanual og opsættes, hvor der er behov. Belysning Den nuværende belysning i mosen kommer mest fra gadebelysning i de tilstødende byområder. Den eksisterende belysning med parkamaturer ved cykel- og gangstien langs Åkandevej opretholdes, og pullertlamperne ved Hareskovvej bevares ligeledes. Desuden kan der etableres pullertbelysningen på stien fra Pilesvinget til boldklubben Fix i Kirkemosen, således at børn kan færdes trygt efter solnedgang på dette sted. Tilladelse hertil er givet af Fredningsnævnet for København i kendelse af 5. september Skilte I de senere år er der sket en gradvis udskiftning af gamle skilte med nye, som er udført efter Skov- og Naturstyrelsens skiltesystem. Dette system foreslås indført med en højskiltmodel ved mosens mest benyttede indgange og på steder, hvor der er behov for opsætning af fugleplancher o. lign. For at lette orienteringen i mosen foreslås det, at skiltene ved indgangene indeholder et oversigtskort, navnet Utterslev Mose (undtagen skiltene ved Gyngemosen og Bakkemosen) og desuden et navn på indgangen, de er placeret ved. Forbilledet kan være skiltesystemet, som er udarbejdet til Amager Fælled. Dette vil gøre det lettere at tilkalde ambulancer eller lignende. Indgangsskiltene bør også indeholde information om adfærdsregler, hensigtsmæssig fuglefodring og regler for lystfiskeri i mosen. Skiltesystemets udformning bør bearbejdes, således at børn også kan læse de forholdsvis høje orienteringsskilte. Der kan evt. opsættes supplerende vejviserskilte og skilte ved udsigtsplatformene om hensigtsmæssig fuglefodring, ligeledes efter Skov- og Naturstyrelsens system. De gamle rørskilte er i typisk funktionalistisk design, og enkelte udvalgte bør bevares, da de fortæller om stedets historie. Af praktiske årsager er det imidlertid urealistisk at opretholde alle disse skilte, og desuden bør rørskiltene ikke stå tæt ved nyere skiltetyper, da dette vil virke forvirrende og visuelt uroligt. Skelsten Flere steder i mosen findes gamle skelsten, som før i tiden markerede grænsen mellem bøndernes marker og mosen, der var vandindvindingsområde. Da skelstenene (eller vandforsyningsstenene) er en del af mosens historie, bør de bevares. Særlige anlæg for fuglelivet Det foreslåede fugletårn er beskrevet i afsnittet: Anlæg for udsigter. Fuglekasser Småfuglekasser, uglekasser og kasser til flagermus foreslås sat op både på synlige steder og i tætte skov- og kratbevoksninger. Da fuglekasserne især vil forbedre forholdene for de ikke-vandlevende fugle, forventes disse foranstaltninger ikke at medføre øget belastning af vandmiljøet med næringsstoffer. Fuglekasserne kan evt. udføres som undervisningsprojekter i omkringliggende skoler. 29

30 Flydende øer Erfaringer fra udlandet tyder på at der med flydende øer kan skabes bedre ynglemuligheder for vandfuglene. Øerne kan desuden placeres så fuglene er lettere at observere. De flydende øer foreslås udført som en kompensation for de stærkt nedbrudte øer med rørsump, med det formål at kunne medvirke til at stoppe de senere års faldende antal ynglende især blishøns, troldænder og taffelænder. Da disse fugle kun udgør et meget begrænset antal af den samlede bestand af vandfugle, og ydermere primært fouragerer i mosen, skønnes øerne ikke i nævneværdig grad at medføre en øget næringsbelastning af vandmiljøet (jvf. Københavns Energis notat af : Fugles bidrag til næringsstofbelastningen i Utterslev Mose). Øerne foreslås indført med f.eks. to forsøgsgrupper i planperioden, og erfaringerne der indhøstes må vise, om de siden skal udbygges. Øerne vil udgøre et dynamisk element, der hele tiden vil rette sig ind efter vindretningen. En flydende ø foreslås udført som en simpel tømmerflåde, opbygget som en smal trekant, der fortøjes i spidsen. Fortøjningen af de flydende øer langs buede linier vil give et stærkt mønster, men hindre at flåderne opfattes på linie. De eksisterende fugleøer i mosen vil fortsat blive søgt opretholdt ved etablering af pilefaskiner omkring øerne og opfyldning med tagrør. Bistader Opsætning af bistader vil være et»tilskud«til naturen i mosen. Ved vurdering af ansøgninger om opsætning af stader, vil der dog blive lagt vægt på, at denne sker i tilknytning til en formidling om emnet»bier«. Opsætning af stader vil i givet tilfælde ske efter nærmere aftale mellem bistadeejer og Vej & Park. Kvasbunker Til gavn for områdets dyreliv henlægges kvas fra vegetationsplejen i ganske små bunker, hvor dette kan ske uden at skæmme området. Anlæg for udsigter Det er Pleje- og Udviklingsplanens mål at udsigterne bevares og styrkes, da de udgør en vigtig del af mosens rummelige struktur. Udsigter, der er i fare for at gro til, bør holdes åbne, og nye spændende udsigter foreslås etableret. Dette gælder både de brede panoramaer i mosens indre og udsigterne til landmærkerne i de omgivende byområder. Udsigterne foreslås forbedret dels ved pleje af bevoksningerne og dels ved anlæg af udsigtsplatforme, udsigtshøje, et fugletårn m.v. Temakort 4: Udsigter. 30

31 31

32

33 Fugletårn Der foreslås opført et fugletårn i Vestmosen. Med en øjenhøjde på 3-4 m over vandspejlet vil det give udsigt til områdets øer (se beskrivelsen af delområdet Vestmosen). Udsigtsplatforme Udover de eksisterende platforme, som bør sættes i stand, foreslås opført to nye platforme. Den ene udfor Naturværkstedet Streyf, den anden ved Brønshøjholm i forlængelse af»udsigtsinien«over bakken. Udformningen af udsigtsplatformene tilpasses stederne, og der udføres siddepladser, som orienteres, således at man får den bedste udsigt. Platformene holdes enkle, svarende til mosens øvrige trækonstruktioner. Anlæggelse af platformene forudsætter dog, at Fredningsnævnet for København giver dispansation fra fredningskendelsens 3. Udsigtshøje I Højmosen foreslås anlagt en udsigtshøj, som opbygges af udgravet materiale fra et vandhul, der udgraves umiddelbart ved siden af højen. Højen anlægges, så den giver en øjenhøjde på 3 til 4 m. Udsigtslinier Plejen af beplantningerne skal sikre, at mosens udsigter holdes åbne. På temaplanen for udsigterne er indtegnet de vigtigste udsigter, og på områdekortene i afsnittet med de specifikke retningslinier for mosens delområder, deltaljeres udsigterne yderligere. Af planerne fremgår desuden, hvilke af disse udsigter der i dag er truede af tilgroning, og derfor bør ryddes. På planerne over delområderne anvendes flg. forkortelser for de forskellige udsigter: G B H T S HV V F BU U Grundtvigs Kirke. Brønshøj Kirke. Høje Gladsaxe. Tårnet i Tingbjerg. Søborg Kirke. Langs Hareskovvej. Bro ved Vestvolden. Fugletårn. Udsigtspunkt ved Brønshøjholm. Udsigt over landskabet. Søer og vandområder Målet for plejen af søer og vandområder er at bevare en balance mellem åbent vand, rørsump og våde krat. Vandspejlet skal holdes åbent som i dag (ca. 93 ha). Dette kræver, at oprensning fortsat skal udføres med mellemrum. Det eksisterende kanalsystem fungerer som en barriere, der hindrer adgang til øerne med rørsump. Det nuværende mønster for opgravning af kanalerne resulterer i, at de alle har den samme profil med stejle skrånende bredder på begge sider. Oplægningen af opgravet materiale på rørsump-øernes bredder reducerer rørsumpenes kontakt med det åbne vand, og skader derved redemulighederne for fuglene. Det opgravede materiale danner desuden grobund for pil, birk, og el, der spærrer udsigterne over mosen. For at skabe en lavvandet, svagt skrånende bræmme med variationer i orienteringen, der 33

34 er bedre for dyrelivet og mindre tilbøjelig til at gro til med trævegetation, foreslås det, at der startes forsøg med nyt gravemateriel. Længere afsnit med de lavvandede bræmmer kan opnås ved at benytte en mere langarmet gravemaskine, der kan opgrave kanalerne fra landsiden på steder, hvor jordbundsforholdene og trævegetationen tillader det. Se illustrationen. Mulig ny kanalform Forslag til forsøg med opgravning til lavvandede bræmmer. Gravemaskinens radius Forbedret profil ved yderste kant, med lavt vand og ingen vold Opgravet materiale som volde med åbninger til udsigter. 34

35 Bredder Det er en væsentlig målsætning at skabe god variation i breddernes karakter over hele mosen. Krat og træer i randplantningen bør nogle steder danne utilgængelige bredder, og andre steder bør de åbne græsflader gå helt ned til bredderne. Udsigter over åbent vand fra bredderne er i dag begrænset. I Vest- og Østmosen er der udsigter til vandet fra en lille del af kanterne, og i Midtmosen er der kun udsigt på enkelte steder. Udsigterne foreslås stedvis forbedret ved opstamning,»rullende«kratrydning«og ved rørskæring. Når bredderne ryddes for opvækst med intervaller på ca. 10 år, skabes i perioder udsigter over mosen, men på grund af opvækstens frodighed vil den samlede dynamiske effekt af disse rydninger være, at udsigterne mistes i flere år ad gangen. For at opretholde en varig dynamisk effekt og for at sikre at udsigterne altid holdes åbne foreslås iværksat en»rullende«kratrydning langs udvalgte, ensartede strækninger af bredderne. På disse strækninger foreslås bredderne opdelt i ca. 10 m brede bælter, som skiftevis ryddes med 2-3 års mellemrum. Vestmosen - nordøstlig del - snit A-A eksist. bevoksning opstammes Ruten opvækst af krat dobbeltsti åben højskov rør trådt sti rør Vestmosen - sydlig del - snit B-B eksist. bevoksning opstammes stedvist sø åben højskov sti Pilesvinget villahaver Midtmosen - nordlig del - snit C-C opgravet vold med krat afbrydes med mellemrum villahaver 35

36 Midtmosen - sydlig del ved Brønshøjholm - snit D-D eksist. kratopvækst fjernes rør kanal blomstereng dobbeltsti åben bakkeside ved Brønshøjholm Østmosen - østlig del - snit E-E opgravet vold med krat afbrydes med mellemrum villahaver Ved Vigen Højmosen - østlig del - snit F-F rydninger for nye indkig blomstereng sti sti kanal sti Moseskellet villahaver Placering af snit: Se temakort 5 - Grøn hovedstruktur, side

37 Bevoksningspleje - styring af naturlige processer Uden pleje ville Utterslev Mose vende tilbage til en tilstand som mose, og i den sidste ende, gennem naturlig succession, til skov. Den nuværende pleje holder en stor del af mosen fri for naturlig succession. Dette gælder f.eks. græsplæner, vildstaudeenge, busketter og de åbne vandflader i kanalerne. I rørsumpe, krat og skovområder derimod, forløber den naturlige succession mere uhindret. I denne plejeplan skal bevoksningsplejen ses som en proces, der dels holder de naturlige processer i gang i så mange områder som muligt, og dels styrker områdets landskabelige hovedtræk. Dette betyder, at plejen skal fokusere på at være en overvågningsproces, der griber ind på bestemte tidspunkter, og at hyppig og regelmæssig pleje bliver begrænset til bestemte områder, herunder særligt sportsbanerne og de områder, der ligger tæt ved de omgivende boligområder. Opretholdelsen af områdets grønne hovedstruktur ligger således mest i den generelle bevoksningspleje, men enkelte steder foreslås markante ændringer af beplantningerne. Langs Hareskovvej foreslås synlige nyplantninger, som vil neddæmpe vejens indflydelse på moseområdet. Flere steder forslås, at kratopvækst får lov at udvikles som f.eks. ved Ruten og i områderne omkring Hareskovvej. Rydninger foreslås bl.a. gennemført på steder, hvor der kan tilvejebringes nye kig ind i mosen fra omgivelser som f.eks. i Højmosens østlige del. Mål for bevoksningspleje Den overordnede målsætning for pleje af beplantningerne er flg.: - At opretholde og fremme mangfoldigheden i de processer som foregår i bevoksningerne, og derved gøre dem til bedre levesteder for dyr og planter. - At opretholde bevoksningernes generelle naturpræg i samspil med anlæg som stier, platforme, bygninger m.v. - At opretholde og forbedre de rumlige sammenhænge, som bevoksningerne giver, herunder særligt bevaring eller genskabelse af vigtige udsigter. - At pleje bevoksningerne intensivt på udvalgte steder, og at tillade naturlig regeneration, hvor det er muligt. - At genbruge materiale fra bevoksningsplejen i driften af mosen. - At bruge bevoksningsplejen i undervisningssammenhæng, enten som studieobjekt eller, hvis det er muligt, ved praktisk deltagelse i arbejdet. 37

38 Pleje af vegetationstyperne I det følgende beskrives plejen for de forskellige vegetationstyper, som skal opretholdes eller, som skal have lov at udvikle sig gennem naturlig succession. Vegetationstyperne beskrives her som generelle typer. Specifikke beskrivelser af de særlige forhold, som knytter sig til de enkelte bevoksninger i mosen, findes under beskrivelsen af delområderne. Temakort 5: Grøn hovedstruktur. Plejeanvisningens kategorier I næste kapitel af plejeplanen opdeles mosen i 6 delområder, som vises på hvert sit kortudsnit. På kortudsnittene gives bevoksningstyperne de følgende bogstaver og numre, som henviser til de generelle plejeanvisninger i dette kapitel. De generelle plejeanvisninger suppleres dog med mere detaljerede beskrivelser i afsnittene om de enkelte delområder. Kortudsnittenes detaljering medtager ikke vegetationstyperne parktræer og busket, som derfor ikke er nummereret. Skov og krat +sk Ny højskov - sk Rydning af skov sk1 Tæt højskov sk2 Åben højskov Parktræer (ikke angivet på kortene) +k Nyt krat - k Rydning af krat k Krat Busket (ikke angivet på kortene) Hække og hegn h1 Hække h2 Hegn Græs g1 g2a g2b g3 f Brugsplæner Blomstereng Vildstaudeeneg Naturgræs Fåregræsning Rør +r Genskabt rørsump r1 Rørsump r2 Slået rørsump Skov og krat Ny højskov: +sk (foreslået ny skov dannet ved opvækst eller plantning). Ny skov dannes enten ved naturlig succession eller ved plantning. Bortset fra enkelte steder, f.eks. langs motorvejen, foreslås kun begrænsede nyplantninger i plejeplanen. Der bør vælges hjemlige arter, som normalt vokser i østdanske moseområder. Disse arter giver størst fødegrundlag for mosens dyreliv. De fleste skovplantninger skal plantes som skovplanter og holdes under opsyn. Tæt højskov: sk1 (eksisterende tæt højskov eller våd tæt højskov). Utterslev Mose har overvejende tæt højskov i striber langs områdets yderkanter, hvor der dannes tætte skovbryn. Højskovene udgør artsrige smalle biotoper af urter, buske og træer. 38

39 * Snitlinier i bredder, (se side 35-36) * signaturen på kortet viser retningen på felter med slået rørsump 39

40

41 Tæt højskov skal bevares med en uplejet og vild karakter. Døde og visnende træer forbliver på stedet, hvor det er muligt. Tilgængelighed skal kun sikres langs stier, som skal holdes åbne og sikre for væltede træer og nedfaldne grene m.v. Andre rydninger skal gennemføres for at holde udsigterne åbne eller for at sikre lys til områder med en særlig skovbundsflora. Plejeplanen sigter generelt mod en forøgelse af arealer med tæt højskov. Åben højskov: sk2 (eksisterende åben højskov eller våd åben højskov). I flere områder findes åben højskov med eller uden busket-lag i bunden. Den åbne højskov findes kun stedvis. Åben højskov er artsfattig, men har flere steder løg i skovbunden, som fremtræder som bar jord om vinteren. Plejen skal bevare åbenheden og trægruppernes hovedform. På steder hvor udsigter eller åbenhed skal bevares, foretages opstamning i nødvendigt omfang. Overalt søger plejeplanen at reducere mængden af åben højskov (mængden af våd åben højskov ændres dog ikke). Ved at ændre plejen vil den åbne højskov gradvis ændres hen imod tæt højskov. De dele af den åbne højskov, der foreslås bevaret, skal primært tjene til at forbedre de landskabelige hovedtræk, herunder særligt udsigter og rummelige sammenhænge. Parktræer Utterslev Mose har ikke så mange solitære træer i græsplæner. Generelt bevares træernes form ved selektiv beskæring af grene. Denne beskæringsform kan desuden blive aktuel ved bevaring af udsigter, men beskæringen skal altid ske med behørigt hensyn til træet og dets værdi. På steder der virker»nøgne«som følge af de solitære træers opstamning, tillades krat at vokse op omkring træerne. De solitære træers form bevares ikke på disse steder. Generelt udføres ikke opstamning i mosen. Nyt krat: +k (foreslået krat, dannet ved opvækst eller ved plantning). Krat findes overalt i Utterslev Mose, både i våde og tørre områder. Krat er et vigtigt trin i den naturlige succession, en vigtig biotop og en ualmindelig vegetationstype i byområder. Af disse grunde foreslås krattet beskyttet og udviklet i de fleste af mosens delområder. Plejeplanen sigter mod en generel forøgelse af arealet med krat. I udvalgte områder skal nyt krat have lov at udvikle sig. På nogle steder tillades, at krattet gennem naturlige succession udvikler sig til tæt højskov. På andre områder vil krattet blive friholdt for højskovstræer, og på nogle steder vil krattet blive fjernet helt efter 10 år, for at processen kan begynde forfra. Kratopvækst findes kun på steder, hvor det ikke hindrer vigtige udsigter. En vis rydning kan dog blive nødvendig. Plantning af krat foreslås kun gennemført enkelte steder i mosen, som f.eks. langs Hareskovvej. Som i skovbevoksningerne bør der vælges arter, som gavner dyrelivet, hvilket generelt favoriserer hjemlige arter, men ikke udelukker brugen af ikke hjemmehørende arter. Krat: k (eksisterende krat eller vådt krat, igangværende opvækst af krat eller af vådt krat). I udvalgte områder skal det eksisterende krat have lov at udvikle sig til tæt højskov ved naturlig succession. Bortset fra bortskæring af generende grene ved stier m.v. og rydning der sikrer udsigter, skal disse områder plejes minimalt. I andre områder skal kratkarakteren fastholdes ved rydning af selvsået træopvækst hver 5. år. Busket Generelt skal busketter have lov at udvikle sig til krat eller tæt højskov. Busketterne skal plejes regelmæssigt for at opretholde deres form og sundhed. Også i denne type beplantning kan det blive nødvendigt at udføre rydninger for at sikre udsigter. I nogle områder foreslås det, at busketterne får lov til at udvikle sig til krat. Overalt søger plejeplanen at reducere arealet med busketter. 41